Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002

af 23. juli 2002

om statsstøtte til kulindustrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 87, stk. 3, litra e), og artikel 89,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) EKSF-traktaten og de retsforskrifter, der er vedtaget i henhold hertil, navnlig Kommissionens beslutning nr. 3632/93/EKSF af 28. december 1993 om fællesskabsordningen for statsstøtte til kulindustrien(5), udløber den 23. juli 2002.

(2) Fællesskabskuls manglende konkurrencerne i forhold til importeret kul har tvunget kulindustrien til at foretage betydelige omstruktureringer og til at indskrænke aktiviteterne væsentligt i de seneste tiår.

(3) Fællesskabets afhængighed af forsyninger af primærenergi udefra er vokset. Som anført i grønbogen om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen vedtog den 29. november 2000, vil en spredning af energikilderne, såvel geografisk som produktmæssigt, forbedre forsyningssikkerheden. I en sådan strategi indgår en udbygning af de indenlandske primærenergikilder, herunder navnlig de energikilder, der ligger til grund for elproduktion.

(4) Den politiske situation på verdensplan frembyder desuden et nyt aspekt ved vurderingen af geopolitiske risici og energisikkerhedsrisici og i bredere forstand forsyningssikkerhed. I denne forbindelse må der regelmæssigt foretages en vurdering af de risici, der er forbundet med energiforsyningsstrukturen i Den Europæiske Union.

(5) Som beskrevet i grønbogen om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed er det derfor påkrævet, med udgangspunkt i de nuværende energiparametre, at træffe foranstaltninger til at sikre fortsat adgang til kulreserverne, og at der således potentielt er fællesskabskul til rådighed.

(6) I denne forbindelse vedtog Europa-Parlamentet den 16. oktober 2001 en beslutning om Kommissionens grønbog om en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed, hvori det anerkendes, at kul spiller en vigtig rolle som en egen energikilde. Parlamentet anfører, at der må påregnes en finansiel støtte til kulproduktionen, idet det samtidig anerkender nødvendigheden af effektivitetsforøgelser i denne sektor og nedsættelse af støtten.

(7) En styrkelse af EU's energisikkerhed på lang sigt og det underliggende generelle forsigtighedsprincip kan derfor begrunde, at der ved hjælp af statsstøtte opretholdes en kulproduktion. Gennemførelse af denne målsætning anfægter imidlertid ikke behovet for at fortsætte kulindustriens omstruktureringsproces, idet en stor mængde fællesskabskul fremover fortsat ikke vil være konkurrencedygtig i forhold til importeret kul.

(8) En minimal kulproduktion vil sammen med andre foranstaltninger, bl.a. til fremme af vedvarende energi, være med til at opretholde en kvote af indenlandske primærenergikilder, med en betydelig forbedring af EU's energiforsyningssikkerhed til følge. Desuden vil en kvote af indenlandske primærenergikilder være med til at virkeliggøre miljømål inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

(9) Den strategiske kontekst, som energisikkerheden indgår i, er under fortsat udvikling, hvorfor der på mellemlang sigt bør foretages en evaluering af denne forordning, hvor bidragene fra alle indenlandske primærenergikilder tages i betragtning.

(10) Denne forordning indskrænker ikke medlemsstaternes valg af fordelingen på forskellige forsyningskilder. Støtten tildeles efter særlige regler for hver enkelt energiform under hensyntagen til energiformernes karakteristika.

(11) Den subventionerede kulproduktion må i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for et mærkbart bidrag til energisikkerheden. Medlemsstaternes støtte skal således begrænses til at dække investeringsomkostninger eller tab på den løbende produktion, som indgår i en plan for adgangen til kulreserverne.

(12) Statsstøtte, der er med til at sikre fortsat adgang til kulreserverne som led i sikringen af energien, skal være forbeholdt produktionsanlæg, der kan bidrage til denne målsætning på tilfredsstillende økonomiske vilkår. Følges disse principper, kan støtten til kulindustrien gradvis reduceres.

(13) På grund af risici forbundet med geologiske usikkerhedsmomenter gør støtte til dækning af indledende produktionsomkostninger det muligt for produktionsanlæg, som er levedygtige eller tæt på økonomisk levedygtighed, at gennemføre de tekniske investeringer, der er nødvendige for, at de fortsat kan være konkurrencedygtige.

(14) Omstruktureringer i kulindustrien har i kraft af de dertil knyttede aktivitetsindskrænkninger alvorlige sociale og regionale følgevirkninger. De produktionsanlæg, der ikke kan ydes støtte til som led i målsætningen om at opretholde adgang til kulreserverne, bør derfor midlertidigt kunne modtage støtte til afbødning af de sociale og regionale følger af lukning. Med en sådan støtte kan medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for de berørte regioners sociale og økonomiske omstilling.

(15) Virksomhederne kan tillige modtage støtte til dækning af udgifter, som efter normal regnskabspraksis ikke indvirker på produktionsomkostningerne. En sådan støtte er bestemt til at dække ekstraordinære udgifter, specielt vedrørende gamle forpligtelser.

(16) Gradvis afvikling af støtten til kulindustrien giver medlemsstaterne mulighed for inden for deres budgetrammer at omlægge støtten til energisektoren efter det princip, at støtte, der traditionelt har været ydet til konventionelle energikilder, især kulsektoren, efterhånden overføres til vedvarende energikilder. Støtten til vedvarende energikilder skal tildeles efter reglerne og kriterierne i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(6).

(17) Fællesskabet har som mål at skabe og bevare normale konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. På elmarkedet må støtte til kulindustrien ikke indvirke på, hvordan elproducenterne vælger at forsyne sig med primærenergi. Derfor må kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet.

(18) En minimal subventioneret kulproduktion er også med til at fastholde den førerstilling, som europæisk teknologi for udvinding og ren forbrænding af kul befinder sig i, hvorved sådan teknologi kan overføres til de store kulproducenter uden for EU. En sådan politik medvirker til en betydelig nedbringelse af den globale emission af forurenende stoffer og drivhusgasser.

(19) Kommissionen kan kun udøve sine beføjelser på grundlag af nøjagtige og fuldstændige oplysninger om, hvilke foranstaltninger de statslige myndigheder har til hensigt at træffe. Derfor bør medlemsstaterne give Kommissionen alle oplysninger om, hvilke direkte eller indirekte indgreb de agter at foretage til fordel for kulindustrien, ledsaget af en begrundelse for de påtænkte indgreb og deres omfang og af tilknytningen til tidligere forelagte planer for sikring af adgangen til kulreserverne eller i givet fald for lukning.

(20) Af hensyn til fristen i direktiv 2001/80/EF(7) om store fyringsanlæg bør medlemsstaterne have mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke produktionsanlæg der indgår i lukningsplanerne eller planerne for adgang til kulreserverne, senest i juni 2004.

(21) Medlemsstaterne kan ligeledes yde støtte til kulindustrien, herunder støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse og uddannelsesstøtte, forudsat at den er forenelig med nærværende ordning. Sådan støtte ydes i henhold til betingelser og kriterier, som Kommissionen fastsætter for den pågældende støtteform.

(22) Anvendelse af bestemmelserne i denne forordning, ved udløbet af EKSF-traktaten og beslutning nr. 3632/93/EKSF, vil betyde, at der gælder to forskellige støtteordninger i ét og samme kalenderår, hvilket kan skabe vanskeligheder for virksomhederne. Der er derfor fastsat en overgangsperiode indtil den 31. december 2002.

(23) I den foreslåede statsstøtteordning er der taget hensyn til mange vidt forskellige forhold, som kendetegner kulsektoren og Fællesskabets energimarked som helhed. Inden ordningen udløber, må der fremlægges en rapport med en revurdering af disse forhold, som ændrer sig i større eller mindre grad, undertiden helt uforudsigeligt, herunder om fællesskabskul reelt bidrager til EU's energisikkerhed på lang sigt som led i en bæredygtig udvikling. På grundlag af denne rapport, der tager hensyn til de forskellige kategorier af fossile brændsler, der er til rådighed på Fællesskabets område, forelægger Kommissionen forslag for Rådet, hvor der er taget højde for ordningens udvikling og udsigter på længere sigt, især de sociale og regionale aspekter af en omstrukturering af kulindustrien.

(24) Denne forordning bør træde i kraft snarest muligt efter EKSF-traktatens udløb, og den bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft, så det sikres, at dens bestemmelser udnyttes fuldt ud -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning fastsættes der regler for ydelse af statsstøtte med det formål at fremme en omstrukturering af kulindustrien. Ved fastsættelsen af disse regler er der taget hensyn til:

- de sociale og regionale aspekter ved omstruktureringen af kulindustrien

- behovet for som en forsigtighedsforanstaltning at opretholde en minimumsproduktion af indenlandsk kul for at sikre adgang til reserver.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "kul": højkvalitets-, middelkvalitets- og lavkvalitetskul af kategori A og B, i henhold til det af FN's Økonomiske Kommission for Europa udarbejdede internationale kulklassificeringssystem(8)

b) "plan for adgang til kulreserverne": en plan udarbejdet af en medlemsstat, som fastsætter en minimumsproduktion af indenlandsk kul, der skal gøre det muligt at sikre adgang til kulreserver

c) "lukningsplan": en plan udarbejdet af en medlemsstat, som indeholder foranstaltninger med henblik på endelig lukning af kulproduktionsanlæg

d) "indledende investeringsomkostninger": anlægsomkostninger, der direkte vedrører infrastrukturarbejder eller udstyr, der er nødvendigt for udnyttelse af kulreserverne i eksisterende miner

e) "produktionsomkostninger": omkostninger i forbindelse med den løbende produktion, beregnet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3. Disse omkostninger omfatter foruden udvindingsomkostningerne også udgifterne til konditionering af kullene, navnlig vask og sortering, og transport til leveringsstedet

f) "tab på den løbende produktion": det beløb, hvormed kulproduktionsomkostningerne overstiger den salgspris, som kontrahenterne frit har aftalt under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet.

Artikel 3

Støtte

1. Støtten til kulindustrien kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2, medmindre andet er bestemt i statsstøtteordningerne vedrørende forskning og teknologisk udvikling, miljø og uddannelse.

2. Støtten dækker udelukkende omkostningerne i forbindelse med kul, der anvendes til elektricitetsproduktion, kombineret kraftvarmeproduktion, koksproduktion samt opvarmning af højovnene i jern- og stålindustrien, forudsat at anvendelsen finder sted i Fællesskabet.

KAPITEL 2

STØTTEKATEGORIER

Artikel 4

Støtte til aktivitetsindskrænkning

Virksomhedsstøtte, der er specifikt beregnet til at dække tab på den løbende produktion i produktionsanlæg, kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis følgende betingelser overholdes:

a) Driften af de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 31. december 2007.

b) Den anmeldte støtte pr. ton kulækvivalent må ikke overstige forskellen mellem de forventede produktionsomkostninger og de forventede indtægter for et kulproduktionsår. Den faktisk udbetalte støtte reguleres årligt på grundlag af de faktiske udgifter og indtægter, idet reguleringen finder sted senest ved udgangen af det kulproduktionsår, der følger efter det kulproduktionsår, for hvilket støtten er ydet.

c) Støttebeløbet pr. ton kulækvivalent må ikke resultere i, at leveringspriserne for fællesskabskul kommer til at ligge under de priser, der gælder for kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande.

d) Støtten må ikke medføre nogen fordrejning af konkurrencevilkårene mellem køberne eller mellem brugerne af kul i Fællesskabet.

e) Støtten må ikke medføre nogen fordrejning af konkurrencevilkårene på elektricitetsmarkedet, markedet for kombineret kraft-varme-produktion, koksproduktionsmarkedet og stålmarkedet.

Artikel 5

Støtte til adgang til kulreserverne

1. Medlemsstaterne må i overensstemmelse med stk. 2 og 3 kun yde virksomhedsstøtte, der er specifikt beregnet til produktionsanlæg eller en gruppe af produktionsanlæg, hvis denne støtte bidrager til at opretholde adgangen til kulreserverne. Et produktionsanlæg må kun modtage støtte inden for en af de i stk. 2 eller 3 omhandlede kategorier. Støtte i henhold til stk. 2 og 3 kan ikke kumuleres.

Støtte til indledende investeringer

2. Støtte til dækning af indledende investeringsomkostninger kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis betingelserne i artikel 4, litra c), d) og e), såvel som følgende betingelser er opfyldt:

a) Støtten er forbeholdt bestående produktionsanlæg, som ikke har modtaget støtte i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, eller som har modtaget støtte med Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 3 i beslutning nr. 3632/93/EKSF efter at have påvist, at de var i stand til at være konkurrencedygtige med hensyn til priserne på kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande.

b) Produktionsanlæggene udarbejder en driftsplan og en finansieringsplan, hvoraf det fremgår, at den støtte, der ydes til det pågældende investeringsprojekt, vil gøre det muligt for disse produktionsanlæg at sikre deres økonomiske levedygtighed.

c) Den anmeldte og faktisk udbetalte støtte overstiger ikke 30 % af de samlede omkostninger ved det relevante investeringsprojekt, som vil gøre det muligt for et produktionsanlæg at blive konkurrencedygtigt med hensyn til priserne på kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande.

Støtte, der ydes i henhold til denne artikel, uanset om den gives i form af en enkelt udbetaling eller over flere år, udbetales ikke efter 31. december 2010.

Støtte til den løbende produktion

3. Støtte til dækning af tab på den løbende produktion kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis betingelserne i artikel 4, litra b) til e), såvel som følgende betingelser er opfyldt:

a) Driften af de berørte produktionsanlæg eller gruppen af produktionsanlæg i en og samme virksomhed indgår i en plan om adgang til kulreserverne.

b) Støtten ydes til de produktionsanlæg, der under hensyntagen til navnlig produktionsomkostningernes omfang og udvikling og inden for rammerne af den mængde indenlandsk kul, der skal produceres i overensstemmelse med den i litra a) omhandlede plan, frembyder de bedste økonomiske udsigter.

Artikel 6

Degressiv støtte

1. Den samlede støtte, der ydes til kulindustrien i henhold til artikel 4 og artikel 5, stk. 3, skal være degressiv, således at resultatet bliver en mærkbar nedsættelse. Der kan ikke ydes nogen støtte til indskrænkning af aktiviteterne i medfør af artikel 4 efter den 31. december 2007.

2. Det samlede omfang af den støtte, der ydes til kulindustrien i henhold til artikel 4 og 5, må ikke for noget år efter 2003 overstige det støttebeløb, som Kommissionen har godkendt for 2001 i henhold til artikel 3 og 4 i beslutning nr. 3632/93/EKSF.

Artikel 7

Støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger

1. Statsstøtte, der ydes til virksomheder, som udøver eller har udøvet en kulproduktionsrelateret aktivitet, til dækning af omkostninger, som skyldes rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, og som ikke berører produktionsomkostningerne ("gamle forpligtelser"), kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis det udbetalte beløb ikke overstiger sådanne omkostninger. En sådan støtte kan dække:

a) omkostninger, som kun påhviler virksomheder, der foretager eller har foretaget en omstrukturering, bl.a. omkostninger forbundet med miljømæssig rehabilitering af gamle kulminer

b) omkostninger, som påhviler flere virksomheder.

2. De kategorier af omkostninger, som er en følge af rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, er defineret i bilaget.

Artikel 8

Fælles bestemmelser

1. Størrelsen af den støtte, der kan ydes i henhold til en bestemmelse i denne forordning, beregnes under hensyntagen til enhver støtte, der ydes til samme formål ved hjælp af andre nationale midler, uanset støttens form.

2. Enhver støtte, som en virksomhed har modtaget, skal opføres i resultatopgørelsen som en særskilt indtægt i forhold til omsætningen. Hvis en virksomhed, som modtager støtte i henhold til denne forordning, også udøver andre økonomiske aktiviteter end kulminedrift, skal de tildelte midler bogføres separat, således at de støttebeløb, der er ydet i henhold til denne forordning, klart kan identificeres. De forvaltes på en sådan måde, at der ikke er nogen mulighed for at overføre dem til de øvrige aktiviteter.

KAPITEL 3

ANMELDELSES-, UNDERSØGELSES- OG GODKENDELSESPROCEDURER

Artikel 9

Anmeldelse

1. Foruden bestemmelserne i traktatens artikel 88 og i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(9) er støtte ifølge denne forordning omfattet af de særlige bestemmelser i stk. 2-12.

2. Medlemsstater, der yder støtte til kulindustrien, meddeler Kommissionen alle de oplysninger i aktuel energimæssig henseende, der er lagt til grund for beregningen af den anslåede produktionskapacitet, der indgår i planen om adgang til kulreserverne, den mindsteproduktion, der er nødvendig for at sikre adgangen til disse ressourcer, og for så vidt angår de i denne forordning omhandlede støttekategorier, de relevante former for støtte under hensyntagen til kulindustriens særlige forhold i de enkelte medlemsstater.

3. Produktionsomkostninger beregnes på grundlag af de kvartårlige bruttoomkostningsopgørelser, som kulvirksomhederne eller sammenslutninger heraf sender til Kommissionen. Kulvirksomhederne medtager den normale afskrivning og de normale renter af lånt kapital i beregningen af produktionsomkostningerne. Støtteberettigede renteomkostninger for lånt kapital skal bygge på markedsbaserede rentesatser og begrænses til de operationer (processer), der er nævnt i artikel 2, litra e).

4. Medlemsstater, som påtænker at yde støtte til aktivitetsindskrænkning i henhold til artikel 4, forelægger forinden og senest den 31. oktober 2002 Kommissionen en lukningsplan for de berørte produktionsanlæg. Denne plan skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) nøjagtig angivelse af produktionsanlæggene

b) de faktiske eller anslåede produktionsomkostninger pr. kulproduktionsår for hvert produktionsanlæg; disse omkostninger beregnes i overensstemmelse med stk. 3

c) den anslåede kulproduktion pr. kulproduktionsår i de produktionsanlæg, der indgår i lukningsplanen

d) den anslåede størrelse af støtten til aktivitetsindskrænkning pr. kulproduktionsår.

5. Medlemsstater, som påtænker at yde støtte i henhold til artikel 5, stk. 2, forelægger forinden og senest den 31. december 2002 Kommissionen en foreløbig plan om adgangen til kulreserverne. Denne plan skal mindst indeholde objektive udvælgelseskriterier, såsom økonomisk levedygtighed, som produktionsanlæggene skal opfylde for at kunne modtage støtte til investeringsprojekter.

6. Medlemsstater, som påtænker at yde støtte i henhold til artikel 5, stk. 3, forelægger forinden og senest den 31. oktober 2002 Kommissionen en plan om adgangen til kulreserverne. Denne plan skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) objektive udvælgelseskriterier, som produktionsanlæggene skal opfylde for at blive optaget i planen

b) nøjagtig angivelse af de produktionsanlæg eller den gruppe af produktionsanlæg i en og samme kulvirksomhed, som opfylder de nævnte udvælgelseskriterier

c) de faktiske eller anslåede produktionsomkostninger pr. kulproduktionsår for hvert produktionsanlæg; disse omkostninger beregnes i overensstemmelse med stk. 3

d) en driftsplan og en finansieringsplan for hvert produktionsanlæg eller gruppe af produktionsanlæg i en og samme virksomhed, som afspejler medlemsstaternes budgetprincipper

e) den anslåede kulproduktion pr. kulproduktionsår i de produktionsanlæg, eller den gruppe af produktionsanlæg i en og samme virksomhed, som indgår i planen om adgang til kulreserverne

f) den anslåede størrelse af støtten til adgang til kulreserverne pr. kulproduktionsår

g) det indenlandske kuls og de vedvarende energikilders respektive andele af mængden af indenlandske primærenergikilder, som bidrager til målsætningen om energisikkerhed inden for rammerne af bæredygtig udvikling, og den forventede udvikling i disse andele.

7. I forbindelse med anmeldelsen af de i stk. 4, 5 og 6 nævnte planer giver medlemsstaterne Kommissionen alle oplysninger om reduktion af drivhusgasemissionerne. De skal navnlig oplyse om den reduktion, der er opnået som følge af anvendelsen af rene teknologier til forbrænding af kul.

8. Medlemsstaterne kan, hvis det er behørigt begrundet, meddele Kommissionen, hvilke produktionsanlæg der indgår i de planer, der omhandles i stk. 4 og 6, senest i juni 2004.

9. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om enhver ændring af de i henhold til stk. 4, 5, 6, 7 og 8 forelagte planer.

10. Medlemsstaterne giver meddelelse om alle de finansielle foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe til fordel for kulindustrien i løbet af et kulproduktionsår, og angiver arten heraf, jf. artikel 4, 5 og 7. De forelægger Kommissionen alle oplysninger vedrørende beregningen af de forventede produktionsomkostninger under henvisning til de planer, som er anmeldt til Kommissionen i henhold til stk. 4, 5, 6, 7 og 8.

11. Senest seks måneder efter afslutningen af et kulproduktionsår giver medlemsstaterne meddelelse om størrelsen af den støtte, der er udbetalt i løbet af det pågældende kulproduktionsår, og forelægger alle oplysninger vedrørende beregningen heraf. Inden udgangen af det følgende kulproduktionsår giver de endvidere meddelelse om eventuelle reguleringer i forhold til de oprindeligt udbetalte beløb.

12. I forbindelse med anmeldelsen af den i artikel 4, 5 og 7 nævnte støtte og fremsendelsen af den endelige opgørelse over de faktisk udbetalte beløb forelægger medlemsstaterne alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de i disse bestemmelser fastsatte betingelser og kriterier.

Artikel 10

Undersøgelse og godkendelse

1. Kommissionen undersøger den eller de planer, der er anmeldt i henhold til artikel 9. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med de i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsatte procedureregler en beslutning om foranstaltningernes overensstemmelse med de i artikel 4, 5, 6, 7 og 8 fastsatte betingelser og kriterier og med de i nærværende forordning fastsatte mål.

2. Kommissionen undersøger de i henhold til artikel 9, stk. 10, anmeldte foranstaltninger på grundlag af de i henhold til artikel 9, stk. 4, 5, 6, 7 og 8, forelagte planer. Den vedtager en beslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 659/1999.

KAPITEL 4

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Rapporter fra Kommissionen

1. Senest den 31. december 2006 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, hvori den navnlig gør rede for de erfaringer, der er indhøstet, og de problemer, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af forordningen, siden den trådte i kraft. Den evaluerer på grundlag af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har iværksat, resultaterne af omstruktureringen af kulindustrien og indvirkningen på det indre marked.

2. Kommissionen forelægger en oversigt over de forskellige indenlandske primærenergikilders respektive andele i de enkelte medlemsstater, herunder de forskellige kategorier af fossile brændstoffer, der forefindes. Den vurderer under hensyntagen til udviklingen af de vedvarende energikilder, i hvilket omfang indenlandske kul reelt bidrager til energisikkerheden på lang sigt i Den Europæiske Union som led i en strategi for bæredygtig udvikling, og forelægger sin vurdering af, hvilken mængde kul der er nødvendig i den forbindelse.

Artikel 12

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning. Den opstiller fælles regler for meddelelsen af de oplysninger, som skal give den mulighed for at vurdere, om betingelserne og kriterierne for ydelse af støtte er opfyldt.

Artikel 13

Revision

1. På grundlag af den i henhold til artikel 11 udfærdigede rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt forslag for Rådet om ændring af denne forordning vedrørende dens anvendelse på støtte i perioden fra den 1. januar 2008. Forslagene fastlægger navnlig, under hensyn til princippet om støttenedsættelse, de principper, der skal danne grundlag for, hvorledes medlemsstaternes planer skal gennemføres fra den 1. januar 2008.

2. De i stk. 1 omhandlede principper fastlægges i henhold til målsætningerne i artikel 1, navnlig under hensyntagen til de sociale og regionale konsekvenser af de planlagte foranstaltninger og den energimæssige sammenhæng.

Artikel 14

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 24. juli 2002.

2. Støtte til dækning af omkostninger for 2002 kan dog på grundlag af en begrundet anmodning fra en medlemsstat fortsat være underlagt de regler og principper, der er fastsat i beslutning nr. 3632/93/EKSF, med undtagelse af reglerne om frister og procedurer.

3. Denne forordning anvendes indtil den 31. december 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2002.

På Rådets vegne

P. S. Møller

Formand

(1) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 202.

(2) Udtalelse afgivet den 30.5.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 321 af 16.11.2001, s. 2.

(4) EFT C 48 af 21.2.2002, s. 49.

(5) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 12.

(6) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(7) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1.

(8) International system for the codification of medium-grade and high-grade coal (1998), International classification of coal in seam (1998) og International system of codification for low-grade coal (1999).

(9) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

BILAG

Definition af de udgifter, der er omhandlet i artikel 7

1. Udgifter og hensættelser, som kun påhviler virksomheder, der foretager eller har foretaget en omstrukturering eller rationalisering

Det vil sige udelukkende:

a) udgifter til dækning af sociale ydelser som følge af pensionering af arbejdstagere, før disse har nået den ved lov fastsatte pensionsalder

b) andre ekstraordinære udgifter til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af omstrukturering og rationalisering

c) pension og godtgørelser, ud over de lovbestemte pensionsordninger, til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af omstrukturering og rationalisering, samt til personer, som var berettigede til disse ydelser inden omstruktureringen

d) udgifter, der afholdes af virksomhederne til omskoling af arbejdstagerne, således at de kan søge beskæftigelse uden for kulindustrien, især udgifter til uddannelse

e) vederlagsfri leverancer af kul til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som følge af omstrukturering og rationalisering, samt til personer, der var berettigede dertil inden omstruktureringen

f) resterende udgiftsforpligtelser som følge af skattemæssige, juridiske eller administrative bestemmelser

g) ekstra sikkerhedsarbejder under jorden som følge af lukning af produktionsanlæg

h) terrænskader, der skyldes lukning af produktionsanlæg som led i en omstrukturering

i) udgifter i forbindelse med rehabilitering af gamle kulminer, navnlig:

- resterende udgifter som følge af bidrag til organer, der har til opgave at sørge for vandforsyning og bortledning af spildevand

- andre resterende udgifter til vandforsyning og bortledning af spildevand

j) resterende udgifter til tidligere minearbejderes sygesikringsordning

k) ekstraordinære forringelser af aktiver som følge af lukning af produktionsanlæg (uden hensyn til nyvurderinger efter den 1. januar 1994, der overstiger inflationstakten).

2. Udgifter og hensættelser, som påhviler flere virksomheder

a) forhøjelse af bidragene til dækning af sociale ydelser uden for de lovbestemte ordninger, hvis forhøjelsen skyldes, at antallet af bidragspligtige er faldet på grund af omstrukturering

b) udgifter til vandforsyning og bortledning af spildevand som følge af omstrukturering

c) forhøjelse af bidragene til organer, der har til opgave at sørge for vandforsyning og bortledning af spildevand, hvis forhøjelsen skyldes, at den bidragspligtige kulproduktion er faldet på grund af omstruktureringen.