32001R0471

Kommissionens forordning (EF) nr. 471/2001 af 8. marts 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

EF-Tidende nr. L 067 af 09/03/2001 s. 0052 - 0052


Kommissionens forordning (EF) nr. 471/2001

af 8. marts 2001

om ændring af forordning (EØF) nr. 1858/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 216/2001(2), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1858/93(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1467/1999(4), er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer. I forordningens artikel 7 fastsættes tidsplanen for indgivelse af ansøgninger om forskud på udligningsstøtten for bananer, der markedsføres i de to måneder forud for den måned, hvor ansøgningen indgives.

(2) Tidsplanen giver for tiden mulighed for at betale fem forskud. For at tage hensyn til producenternes likviditetsproblemer bør det, indtil udligningsbeløbet fastlægges, og restbeløbet udbetales, være muligt at betale et sjette forskud for bananer, der markedsføres i løbet af november og december.

(3) De fornødne bestemmelser bør vedtages, og der bør fastsættes særlige administrative bestemmelser for støtten for 2000.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 7, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1858/93 affattes således:

"2. For indgivelse af ansøgninger gælder følgende:

a) ansøgninger om forskud indgives senest den 30. i marts, maj, juli, september og november i markedsføringsåret og senest den 30. januar året efter det år, der ansøges om støtte for, for så vidt angår bananer, der er markedsført i de to måneder forud for den måned, som ansøgningen indgives for

b) ansøgninger om betaling af restbeløbet indgives senest den 10. februar året efter det år, der ansøges om støtte for.

Restbeløbet omfatter justeringen af de beløb, som er udbetalt for bananer, der er markedsført i de i litra a) anførte perioder, på grundlag af det endelige støttebeløb.

Hvad udligningsstøtten for 2000 angår, indgives ansøgninger om forskud for bananer, der er markedsført i november og december, indtil den 30. marts 2001, og ansøgninger om betaling af restbeløb indgives indtil den 11. april 2001."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 31 af 2.2.2001, s. 2.

(3) EFT L 170 af 13.7.1993, s. 5.

(4) EFT L 170 af 6.7.1999, s. 7.