Rådets forordning (EF) nr. 381/2001

af 26. februar 2001

om oprettelse af en hurtig reaktionsmekanisme

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet arbejder i flere egne af verden aktivt med politikker for udviklingsstøtte, makrofinansiel bistand, økonomisk, regionalt og fagligt samarbejde, genopbygning, bistand til flygtninge og internt fordrevne samt støtteaktioner til fordel for konsolidering af demokratiet og retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

(2) I tilfælde af kriser eller konfliktsituationer og overhængende fare for eller konkrete trusler mod den offentlige orden og personers sikkerhed, kan målene for bistands- og samarbejdsprogrammerne og/eller betingelserne for en vellykket gennemførelse af disse komme i fare eller direkte påvirkes.

(3) I rapporten om udviklingen af EU's ikke-militære krisestyringskapacitet, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 10. og 11. december 1999 i Helsingfors, påpegedes det især, at "der bør oprettes hurtige finansieringsmekanismer som f.eks. Kommissionens oprettelse af en hurtig reaktionsfond med henblik på at fremskynde tilvejebringelsen af finansiel støtte til EU-aktiviteter, bidrage til andre internationale organisationers operationer og støtte ikke-statslige organisationers aktiviteter, når det er relevant".

(4) Med henblik herpå er det nødvendigt at oprette en støttemekanisme for de eksisterende fællesskabspolitikker og -programmer, som sætter Fællesskabet i stand til at reagere hurtigt for at bidrage til genindførelsen eller opretholdelsen af de normale vilkår for udøvelse af de iværksatte politikker, således at effektiviteten i disse bevares.

(5) En sådan mekanisme skal navnlig give mulighed for, at der efter hurtige beslutningsprocedurer med kort varsel kan mobiliseres og stilles specifikke finansielle midler til rådighed.

(6) Rådet og Kommissionen har ansvaret for at sikre sammenhængen i Den Europæiske Unions eksterne aktioner inden for rammerne af dens udenrigs-, sikkerheds-, social- og udviklingspolitik samt dens økonomiske politik. I ovennævnte rapport understregede Det Europæiske Råd således, at "for at kunne reagere hurtigere og mere effektivt på begyndende krisesituationer må EU styrke sine ressourcers og redskabers reaktionsevne og effektivitet samt deres synergi".

(7) Aktiviteter, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96(3) af 20. juni 1996 om humanitær bistand (ECHO-forordningen), må ikke finansieres på grundlag af nærværende forordning.

(8) Det er nødvendigt med størst mulig klarhed omkring iværksættelsen af Fællesskabets finansielle bistand og kontrollen med, hvordan bevillingerne anvendes.

(9) Det indgår som en integrerende del af denne forordning, at Fællesskabets finansielle interesser bør beskyttes, og bedrageri og uregelmæssigheder bekæmpes.

(10) For så vidt angår vedtagelsen af denne forordning indeholder traktaten kun de i artikel 308 omhandlede beføjelser -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der oprettes en mekanisme, herefter benævnt "hurtig reaktionsmekanisme", med det formål at sætte Fællesskabet i stand til at gribe hurtigt, effektivt og smidigt ind i tilfælde af nødsituationer, krisesituationer eller truende kriser på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

1. Grundlaget for den hurtige reaktionsmekanisme er den række af eksisterende juridiske instrumenter i Fællesskabet, der er nævnt i bilaget til denne forordning.

2. De aktioner, der normalt henhører under rækken af interventionsområder i de juridiske instrumenter, der er nævnt i bilaget, kan iværksættes inden for rammerne af denne forordning, såfremt

a) der er tale om en øjeblikkelig aktion, som ikke kan indledes inden for en rimelig frist i henhold til de eksisterende juridiske instrumenter, fordi det er nødvendigt at handle hurtigt

b) aktionen er tidsbegrænset, jf. artikel 8.

3. Som en undtagelse fra stk. 2 kan aktiviteter, der er omfattet af ECHO-forordningen, og som kan finansieres inden for nærværende forordning, ikke finansieres i henhold til denne forordning.

I tilfælde, hvor der foreligger særlige sikkerheds- og kriseforhold, kan Kommissionen imidlertid beslutte, at det vil være formålstjenligt at kombinere interventioner under den hurtige reaktionsmekanisme med aktioner under Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand. I så fald iværksættes der en snæver koordination, så den overordnede sammenhæng sikres bedst muligt.

4. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan ændre bilaget til denne forordning på forslag af Kommissionen.

Artikel 3

1. Den hurtige reaktionsmekanisme kan bringes i anvendelse, når der i de berørte modtagerlande opstår en reel eller begyndende krise, en trussel mod den offentlige orden, personers sikkerhed, en truende situation, der kan udarte sig til en væbnet konflikt eller destabilisere landet, og når denne situation kan bringe fordelene ved bistands- og samarbejdspolitikkerne og -programmerne, deres effektivitet og/eller betingelserne for en vellykket gennemførelse af disse i fare.

2. Inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme kan der iværksættes civile aktioner, der henhører under rækken af interventionsområder i de i bilaget nævnte instrumenter, og som har til formål i krisesituationer og begyndende kriser at bevare eller genoprette de stabile forhold, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af disse støtte-, bistands- og samarbejdspolitikker og -programmer.

Artikel 4

1. Kommissionen træffer beslutning om de aktioner, der iværksættes som led i den hurtige reaktionsmekanisme, ifølge de i denne forordning fastsatte bestemmelser.

De gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med gældende budgetprocedurer samt andre procedurer, bl.a. de procedurer, der er opstillet i artikel 116 og 118 i finansforordningen af 21. december 1997 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4).

2. Når Kommissionen har til hensigt at iværksætte aktioner på grundlag af nærværende forordning, og inden den træffer en beslutning, underretter den omgående Rådet herom. Under den videre gennemførelse af aktionen tager Kommissionen behørigt hensyn til den holdning, Rådet har givet udtryk for, med henblik på at sikre sammenhængen i Den Europæiske Unions virke udadtil.

Artikel 5

1. Den finansiering, som Fællesskabet yder i henhold til denne forordning, har form af gavebistand.

2. Interventioner, der er omfattet af denne forordning, er fritaget for skatter, afgifter, gebyrer og told.

Artikel 6

1. Medlemsstaternes og modtagerlandenes myndigheder og deres gennemførende organer, internationale og regionale organisationer og agenturer, ngo'er samt offentlige og private operatører med passende specialviden og -erfaring kan komme i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

2. Kommissionen kan indgå kontrakter eller rammeaftaler om finansiering med statslige instanser, internationale organisationer, ngo'er samt offentlige og private organisationer, afhængigt af hvor hurtigt de kan rykke ud til afhjælpning af kriser. I tilfælde, hvor der er behov for en enkeltpersons ekspertise, eller en foranstaltnings udfald og de involverede parters tillid er knyttet til en bestemt person eller organisation, kan Kommissionen undertegne kontrakter med individuelle organisationer og/eller enkeltpersoner, også uden at der på forhånd er indgået nogen rammeaftale.

3. Når Kommissionen har vedtaget en finansieringsbeslutning på grundlag af artikel 4, indgås der snarest muligt en finansieringsaftale med de ngo'er, og de private eller offentlige partnere, der er blevet udvalgt til at gennemføre foranstaltningen, på grundlag af rammeaftalerne.

4. Ngo'er, der ønsker at kunne indgå finansieringsaftaler vedrørende interventioner, der foretages på grundlag af denne forordning, skal opfylde følgende kriterier:

a) de skal være selvstændige organisationer, der arbejder uden gevinst for øje, og

b) de skal have hovedsæde i en af Fællesskabets medlemsstater eller i det tredjeland, der modtager Fællesskabets støtte.

Hovedsædet kan dog i ganske særlige tilfælde ligge i et andet tredjeland.

5. Ved vurderingen af, om en privat partner eller en ngo kan komme i betragtning med hensyn til fællesskabsfinansiering, tages der hensyn til følgende:

a) administrations- og finansforvaltningskapacitet

b) teknisk og logistisk kapacitet vurderet på grundlag af, hvor meget de planlagte foranstaltninger haster

c) erfaring på området

d) hvorvidt den pågældende partner eller organisation i givet fald er rede til at deltage i specifikke koordinationsordninger, der oprettes med henblik på gennemførelse af foranstaltningen

e) hvordan den pågældende partner eller organisation tidligere har klaret tilsvarende opgaver, og hvorvidt den kan optræde upartisk i varetagelsen af sine opgaver.

Artikel 7

1. Alle kontrakter eller finansieringsaftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af denne forordning, skal indeholde bestemmelser, der giver Kommissionen og Revisionsretten mulighed for at foretage kontrol på stedet i henhold til gældende procedurer.

2. Kommissionen kan foretage kontrol og inspektion på stedet som omhandlet i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder(5). Kommissionen træffer foranstaltninger til sikring af, at Fællesskabets finansielle interesser varetages på passende måde, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(6).

Artikel 8

1. Budgetmyndigheden fastsætter hvert år et samlet loft for finansieringen af de interventioner, der kan gennemføres i henhold til denne forordning inden for rammerne af de finansielle overslag.

2. Aktioner, der gennemføres på grundlag af denne forordning, skal være tidsbegrænset og kan ikke overstige seks måneder.

3. Kommissionen kan undtagelsesvis, under hensyn til krisens art eller intensitet, træffe beslutning om en supplerende aktion vedrørende samme krise. En sådan supplerende aktion skal opfylde samme krav som den oprindelige aktion.

Artikel 9

1. Kommissionen underretter, efter at have truffet sin beslutning, omgående Rådet om de aktioner og projekter, der er godkendt, med angivelse af beløbene hertil, aktionernes og projekternes art og de involverede partnere. Desuden holder Kommissionen Rådet underrettet om iværksættelsen af disse aktioner og projekter og i givet fald om opfølgningen af dem.

2. Efter den i artikel 8, stk. 2, omhandlede periode på seks måneder og senest ved aktionernes afslutning foretager Kommissionen en evaluering af de aktioner, der er gennemført på grundlag af denne forordning, for at fastslå, om målsætningerne er blevet opfyldt, og opstille retningslinjer med det formål at gøre fremtidige aktioner mere effektive. Denne evaluering omfatter i givet fald også opfølgningen af aktionerne inden for rammerne af eksisterende forordninger og programmer. Den underretter omgående Rådet om resultaterne af denne evaluering.

Artikel 10

1. Kommissionen sikrer, herunder på stedet, at aktioner, der gennemføres som led i den hurtige reaktionsmekanisme, koordineres effektivt med medlemsstaternes aktioner for at øge interventionernes sammenhæng, komplementaritet og effektivitet. Med henblik herpå opretholder Kommissionen og medlemsstaterne en ordning for gensidig informationsudveksling.

2. Kommissionen søger at fremme koordination og samarbejde med internationale og regionale organisationer. Den påser, at aktioner, der gennemføres inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, samordnes og hænger sammen med de internationale og regionale organisationers og organismers aktioner.

3. Der træffes de nødvendige foranstaltninger til at synliggøre Fællesskabets bidrag.

Artikel 11

Inden den 31. december 2005 tager Rådet denne forordning op til fornyet overvejelse. Med henblik herpå forelægger Kommissionen senest seks måneder forinden Rådet en samlet evalueringsrapport om forordningens anvendelse, eventuelt ledsaget af forslag til, hvad der skal ske med den i fremtiden, og hvilke ændringer der skal foretages heri.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den finder anvendelse indtil den 31. december 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2001.

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand

(1) EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 213.

(2) Udtalelse af 17. januar 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.

(4) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2673/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 1).

(5) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(6) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

BILAG

"Geografiske" forordninger og afgørelser

- Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til Republikken Ungarn og Folkerepublikken Polen(1).

- Rådets forordning (EØF) nr. 443/92 af 25. februar 1992 om finansiel og faglig bistand til og samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika(2).

- Rådets forordning (EF) nr. 1734/94 af 11. juli 1994 om finansielt og fagligt samarbejde med Vestbredden og Gazastriben(3).

- Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet(4).

- Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien(5).

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1726/2000 af 29. juni 2000 om udviklingssamarbejde med Sydafrika(6).

- Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 1628/96 og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 og (EØF) nr. 1360/90 og af afgørelse 97/256/EF og 1999/311/EF(7).

- AVS-partnerskabsaftale undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (afventer ratifikation).

- Fjerde AVS-EØF-konvention(8): aftaletekst, finansprotokol, protokol 1-9, erklæringer.

Forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende bestemte sektorer (fødevarehjælp, genopbygning, ngo'er, osv.)

- Rådets forordning (EF) nr. 1292/96 af 27. juni 1996 om fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og om særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden(9).

- Rådets forordning (EF) nr. 2258/96 af 22. november 1996 om rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene(10).

- Rådets forordning (EF) nr. 443/97 af 3. marts 1997 om foranstaltninger på området bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika(11), med efterfølgende forlængelse.

- Rådets forordning (EF) nr. 1658/98 af 17. juli 1998 om samfinansiering med europæiske ikke-statslige udviklingsorganisationer (ngo) af foranstaltninger på områder af interesse for udviklingslandene(12).

- Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 af 17. juli 1998 om decentraliseret samarbejde(13).

- 1999/25/Euratom: Rådets beslutning af 14. december 1998 om et flerårigt program (1998-2002) for aktioner inden for den nukleare sektor vedrørende sikkerhed i forbindelse med transport af radioaktivt materiale samt sikkerhedskontrol og vedrørende industrisamarbejde med henblik på at fremme visse sikkerhedsaspekter i kernekraftanlæggene i de lande, der på nuværende tidspunkt deltager i Tacis-programmet(14).

- Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af udviklingssamarbejdsaktioner, der bidrager til de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder(15).

- Rådets forordning (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999 om kravene til gennemførelsen af andre fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande(16).

- Rådets forordning (EF) nr. 1080/2000 af 22. maj 2000 om støtte til De Forenede Nationers midlertidige mission i Kosovo (UNMIK) og Den Høje Repræsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina (OHR)(17).

- Rådets afgørelse 2000/474/EF af 17. juli 2000 om Fællesskabets bidrag til den internationale fond til "rydning af sejlrenden i Donau"(18).

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2493/2000 af 7. november 2000 om foranstaltninger til fremme af fuld integrering af miljøaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces(19).

(1) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2666/2000 (EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1).

(2) EFT L 52 af 27.2.1992, s. 1.

(3) EFT L 182 af 16.7.1994, s. 4. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2840/98 (EFT L 354 af 30.12.1998, s. 14).

(4) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2698/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 1).

(5) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1.

(6) EFT L 198 af 4.8.2000, s. 1.

(7) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1.

(8) EFT L 229 af 17.8.1991, s. 3. Konventionen er senest ændret ved aftalen undertegnet på Mauritius den 4. november 1995 (EFT L 156 af 29.5.1998, s. 3).

(9) EFT L 166 af 5.7.1996, s. 1.

(10) EFT L 306 af 28.11.1996, s. 1.

(11) EFT L 68 af 8.3.1997, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1880/2000 (EFT L 227 af 7.9.2000, s. 1).

(12) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 1.

(13) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 6.

(14) EFT L 7 af 13.1.1999, s. 31.

(15) EFT L 120 af 8.5.1999, s. 1.

(16) EFT L 120 af 8.5.1999, s. 8.

(17) EFT L 122 af 24.5.2000, s. 27.

(18) EFT L 187 af 26.7.2000, s. 45.

(19) EFT L 288 af 15.11.2000, s. 1.