Rådets afgørelse

af 28. maj 2001

om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net

(2001/427/RIA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, artikel 31 samt artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges initiativ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentet vedtog den 16. december 1993 en beslutning om hverdagskriminalitet i tætbefolkede områder og dennes forbindelse til den organiserede kriminalitet(1) og den 17. november 1998 en beslutning om retningslinjer og foranstaltninger vedrørende forebyggelse af organiseret kriminalitet med henblik på etablering af en samlet strategi for bekæmpelse heraf(2).

(2) Ifølge traktatens artikel 29 skal Unionens mål på dette område nås både ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet.

(3) Ifølge Wien-handlingsplanen skal der senest fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden udarbejdes foranstaltninger vedrørende kriminalitetsforebyggelse.

(4) Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 opfordrede til at udvikle kriminalpræventive foranstaltninger, udveksle oplysninger om bedste praksis, udbygge netværket af kompetente nationale kriminalpræventive myndigheder og styrke samarbejdet mellem de nationale kriminalpræventive organisationer, og det blev nævnt, at de første prioriteter for dette samarbejde kunne være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet. Med henblik herpå skulle det undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program.

(5) I "En EU-strategi for begyndelsen af det nye årtusind til forebyggelse af og kontrol med organiseret kriminalitet"(3) bør Rådet ifølge henstilling nr. 6 bistås af eksperter med de relevante kvalifikationer inden for kriminalitetsforebyggelse, f.eks. de nationale kontaktpunkter eller et nyetableret net af eksperter fra de nationale organer for kriminalitetsforebyggelse.

(6) På flere vigtige seminarer og konferencer om forebyggelse af kriminalitet, bl.a. i Stockholm i 1996, i Noordwijk i 1997, i London i 1998 og i Algarve i 2000, blev der opfordret til at oprette et EU-netværk med henblik på at udvikle samarbejdet på det kriminalpræventive område. På konferencen på højt plan i Algarve blev der også gjort opmærksom på behovet for en tværfaglig og partnerskabsbaseret strategi i kriminalitetsforebyggelsen. På konferencen i Zaragoza i 1996 blev der også peget på dette behov, idet det blev understreget, at der er en snæver forbindelse mellem organiseret kriminalitet og kriminalitet generelt.

(7) Det er nødvendigt at inddrage hele samfundet i udviklingen af et partnerskab mellem nationale, lokale og regionale offentlige myndigheder, ikke-statslige organisationer (ngo'er), den private sektor og borgerne. Årsagerne til kriminalitet er mangfoldige, og der bør derfor sættes ind ved hjælp af foranstaltninger på forskellige niveauer, af forskellige grupper i samfundet, i partnerskab med de involverede aktører med forskellige beføjelser og erfaringer, herunder civilsamfundet.

(8) De fleste forbrydelser mod EU-borgere begås i byområder, og det er derfor også nødvendigt at tage hensyn til bypolitikker. Der bør i denne forbindelse lægges vægt på at forebygge enhver form for vold i byerne, der indvirker på samfundets normale funktion -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Der oprettes et europæisk kriminalpræventivt net, i det følgende benævnt "nettet".

2. Nettets nationale repræsentanter og et sekretariat sikrer, at nettet fungerer efter hensigten i overensstemmelse med denne afgørelse.

3. Kriminalitetsforebyggelse omfatter enhver foranstaltning, der har til formål at nedbringe eller på anden vis bidrage til at nedbringe kriminaliteten og frygten for kriminalitet, både kvantitativt og kvalitativt, enten gennem direkte at forebygge kriminelle aktiviteter eller gennem politikker og tiltag, der skal mindske mulighederne for kriminalitet og årsagerne til kriminalitet. Dette indebærer en indsats fra regering, kompetente myndigheder, strafferetlige myndigheder, lokale myndigheder og særorganisationer, som de har oprettet i Europa, den private og den frivillige sektor, forskere samt offentligheden, støttet af medierne.

Artikel 2

1. Nettet består af kontaktpunkter, som udpeges af hver medlemsstat.

2. Hver medlemsstat udpeger højst tre kontaktpunkter.

3. Kontaktpunkterne skal omfatte mindst én repræsentant fra de kompetente nationale kriminalpræventive myndigheder i den bredeste betydning.

4. Forskere eller universitetsfolk, der er specialiserede inden for dette område, såvel som andre aktører inden for kriminalitetsforebyggelse kan udpeges som kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal i alle tilfælde sørge for, at forskere eller universitetsfolk såvel som andre aktører inden for kriminalitetsforebyggelse, f.eks. ngo'er, lokale myndigheder og den private sektor, deltager gennem de udpegede kontaktpunkter.

5. Kommissionen udpeger ligeledes et kontaktpunkt. Europol og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) tilknyttes arbejdet på de områder, som vedrører dem. Andre relevante organer vil kunne tilknyttes arbejdet.

6. Hver medlemsstat sikrer sig, at landets kontaktpunkter har tilstrækkeligt kendskab til mindst et andet af Unionens officielle sprog, således at de kan kommunikere med de andre medlemsstaters kontaktpunkter.

Artikel 3

1. Nettet bidrager til at udvikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og støtter kriminalpræventive aktiviteter på lokalt og nationalt niveau. Selv om nettet omfatter alle former for kriminalitet, skal det især beskæftige sig med ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet.

2. Nettets opgaver er bl.a. følgende:

a) at lette samarbejde, kontakter og udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaterne og mellem de nationale instanser samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen, de øvrige instanser i Rådet og de andre ekspertgrupper og netværk, der er specialiseret i kriminalpræventive spørgsmål

b) at indsamle og analysere oplysninger om eksisterende kriminalpræventive tiltag, at evaluere dem og analysere bedste praksis samt indsamle og analysere eksisterende oplysninger om kriminalitet og dens udvikling i medlemsstaterne for at bidrage til overvejelserne om, hvilke beslutninger der skal træffes på nationalt og europæisk niveau i fremtiden. Nettet bistår ligeledes Rådet og medlemsstaterne med spørgeskemaer om kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse

c) at bidrage til at indkredse og udvikle de vigtigste forsknings-, uddannelses- og evalueringsområder inden for kriminalitetsforebyggelse

d) at tilrettelægge konferencer, seminarer, møder og andre aktiviteter for at fremme overvejelserne om disse specifikke spørgsmål og formidle resultaterne heraf

e) at stå for aktiviteter, der stimulerer og forbedrer udvekslingen af erfaringer og oplysninger om bedste praksis

f) at udvikle samarbejdet med ansøgerlandene, tredjelande og internationale organisationer og organer

g) at stille sagkundskab til rådighed for Rådet og Kommissionen for i det omfang, det er nødvendigt, og på deres anmodning at bistå dem i alle spørgsmål vedrørende kriminalitetsforebyggelse

h) at orientere Rådet hvert år om sine aktiviteter gennem de kompetente tjenester og angive, hvilke områder i dets arbejdsprogram der skal prioriteres i det kommende år. Rådet tager rapporten til efterretning, godkender den og sender den til Europa-Parlamentet.

Artikel 4

For at udføre sine opgaver skal nettet:

a) benytte en tværfaglig strategi

b) opretholde tæt kontakt via kontaktpunkterne med de kriminalpræventive organer, lokale myndigheder, lokale partnerskaber og civilsamfundet samt forskningsinstitutioner og ngo'er i medlemsstaterne

c) oprette og ajourføre et internetsted, som indeholder dets regelmæssige rapporter samt alle andre nyttige oplysninger, navnlig en samling af bedste praksis

d) bestræbe sig på at anvende og udbrede kendskabet til resultaterne af projekter, der er relevante for kriminalitetsforebyggelse, og som finansieres af EU-programmer.

Artikel 5

1. Nettet holder sit første møde den 28. august 2001.

2. Nettet mødes mindst en gang hvert halve år efter indkaldelse fra Rådets formandskab.

3. I forbindelse med nettets møder deltager nettets nationale repræsentanter i form af en repræsentant for hver medlemsstat, der udpeges i henhold til artikel 2, stk. 3, for at træffe afgørelse om de i artikel 5, stk. 4, omhandlede spørgsmål.

4. Nettets nationale repræsentanter fastlægger hvert år nettets program, herunder en finansieringsoversigt. De skal navnlig fastsætte:

- de prioriterede områder, der skal undersøges

- de vigtigste særlige aktioner, der skal gennemføres (seminarer og konferencer, undersøgelser og forskning, uddannelsesprogrammer ...)

- internetstedets struktur.

De skal også udarbejde årsrapporten om nettets aktiviteter.

Nettets nationale repræsentanter træffer afgørelse med enstemmighed.

Deres møde ledes af repræsentanten for den medlemsstat, der udøver formandskabet for Rådet.

De mødes mindst en gang under hvert formandskab. De fastsætter selv deres forretningsorden, der vedtages med enstemmighed.

5. Nettets sekretariat varetages af Kommissionen.

6. Nettets sekretariat og dets aktiviteter finansieres over EU's almindelige budget.

7. Sekretariatet udarbejder hvert år udkastet til nettets program og til årsrapporten om nettets aktiviteter. Det varetager nettets daglige funktioner med hensyn til indsamling, analyse og formidling af oplysninger i samarbejde med de nationale kontaktpunkter. Det bistår nettets medlemmer med at udarbejde, formulere og gennemføre projekter. Det opretter og vedligeholder internetstedet. Under udførelsen af sine funktioner arbejder sekretariatet tæt sammen med nettets nationale repræsentanter.

Artikel 6

Rådet foretager en evaluering af nettets aktiviteter senest tre år efter vedtagelsen af denne afgørelse.

Artikel 7

Denne afgørelse får virkning på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2001.

På Rådets vegne

T. Bodström

Formand

(1) EFT C 20 af 24.1.1994, s. 188.

(2) EFT C 379 af 7.12.1998, s. 44.

(3) EFT C 124 af 3.5.2000, s. 1.