|
23.12.2000 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 328/2 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2826/2000
af 19. december 2000
om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til de gældende sektordelte bestemmelser kan Fællesskabet foretage salgsfremstød på det indre marked for et vist antal landbrugsprodukter. |
|
(2) |
I betragtning af udsigterne for markedsudviklingen og den indvundne erfaring og for at sikre en fuldstændig informering af forbrugerne er det hensigtsmæssigt at føre en overordnet og sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og deres produktionsformer og subsidiært fødevarer i lighed med, hvad der er fastsat for tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt alene på grund af dets særlige oprindelse. |
|
(3) |
En sådan politik supplerer og forstærker med fordel medlemsstaternes tiltag ved at styrke disse produkters image hos forbrugerne i Fællesskabet, især med hensyn til fødevarernes og produktionsformernes kvalitet, næringsværdi og sikkerhed. |
|
(4) |
Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de pågældende produkter og sektorer samt temaer, som EF-kampagnen skal vedrøre. |
|
(5) |
For at sikre, at programmerne er sammenhængende og effektive, bør der for hvert berørt produkt eller hver berørt sektor fastsættes almindelige retningslinjer for de væsentlige elementer i de pågældende programmer. |
|
(6) |
I betragtning af den tekniske karakter af de opgaver, der skal udføres, bør Kommissionen have mulighed for at gøre brug af et udvalg af eksperter i kommunikation eller tekniske assistenter. |
|
(7) |
Kriterierne for finansiering af tiltagene bør fastsættes. Fællesskabet bør som hovedregel kun dække en del af omkostningerne til tiltagene, så de organisationer, der foreslår dem, samt de berørte medlemsstater pålægges et ansvar. I undtagelsestilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt ikke at kræve medfinansiering af den berørte medlemsstat. Med hensyn til informering om EF-ordningerne for oprindelsesbetegnelse, økologisk produktion med tilhørende logo og mærkning, samt de grafiske symboler, der er fastsat i landbrugsbestemmelserne, bl.a. for regionerne i den yderste periferi, kan en finansiering, der deles mellem Fællesskabet og medlemsstaterne være berettiget på grund af nødvendigheden af en passende informering om disse forholdsvis nye foranstaltninger. |
|
(8) |
Det bør fastsættes, at gennemførelsen af tiltagene ved passende procedurer overdrages til organer, der råder over den nødvendige struktur og kompetence, for at sikre det bedste cost-benefitforhold for de valgte tiltag. |
|
(9) |
For at kontrollere programmernes gennemførelse samt tiltagenes virkning bør det fastsættes, at medlemsstaterne skal sikre en effektiv overvågning, og at resultaterne skal evalueres af et uafhængigt organ. |
|
(10) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(11) |
Udgifterne til finansiering af tiltagene og den tekniske bistand i EU bør betragtes som foranstaltninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5). |
|
(12) |
De bestemmelser om salgsfremstød, som figurerer i de sektordelte regler er forskellige med hensyn til deres gennemførelsesbestemmelser, og er blevet ændret flere gange. De har derfor været vanskelige at anvende. De bør harmoniseres og forenkles, ved at de samles i en enkelt tekst. De gældende sektordelte bestemmelser og forordninger om salgsfremstød bør således ophæves. |
|
(13) |
Der bør fastsættes passende foranstaltninger for at sikre overgangen fra disse sektordelte bestemmelser og forordninger til den nye ordning i nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Fællesskabet kan helt eller delvis finansiere oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og deres produktionsformer samt for fødevarer på sit område.
2. De i stykke 1 omhandlede tiltag må ikke tage sigte på varemærker eller tilskynde til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Denne bestemmelse udelukker ikke muligheden for at anføre oprindelsen af det produkt, der er genstand for de i artikel 2 omhandlede tiltag, når det drejer sig om en betegnelse i overensstemmelse med EF-reglerne.
Artikel 2
De i artikel 1 omhandlede tiltag er:
|
a) |
PR-virksomhed, salgsfremstød og reklame især for at fremhæve EF-produkternes væsentlige egenskaber og fortrin med hensyn til bl.a. kvalitet, hygiejne, fødevaresikkerhed, særlige produktionsmetoder, næringsværdi, mærkning, dyrevelfærd og miljøhensyn |
|
b) |
deltagelse i arrangementer, messer og udstillinger i Fællesskabet, bl.a. med anvendelse af stande, der skal forbedre EF-produkternes image |
|
c) |
oplysningskampagner om EF-ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB, beskyttede geografiske betegnelser (BGB), garanti for traditionel specialitet (GTS), økologisk produktion og mærkning samt om de grafiske symboler, der er fastsat i landbrugsbestemmelserne, bl.a. for regionerne i den yderste periferi |
|
d) |
oplysningskampagner om EF-ordningen for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), vin med geografisk betegnelse og spiritus med geografisk eller beskyttet traditionel betegnelse |
|
e) |
evalueringer af resultaterne af salgsfremstødene og oplysningskampagnerne. |
Artikel 3
De sektorer eller produkter, der kan omfattes af de i artikel 1 omhandlede tiltag, fastlægges under hensyntagen til følgende kriterier:
|
a) |
rimeligheden af at fremhæve de pågældende produkters kvalitet, typicitet, særlige produktionsmetoder, næringsværdi, hygiejne, levnedsmiddelsikkerhed eller miljøvenlighed ved temakampagner eller kampagner rettet mod særlige målgrupper |
|
b) |
anvendelse af et mærkningssystem til informering af forbrugerne og et sporings- og kontrolsystem for produkterne |
|
c) |
nødvendigheden af at afhjælpe specifikke eller konjunkturbetingede problemer i en bestemt sektor |
|
d) |
nytten af at informere om betydningen af EF-ordningerne for BOB/BGB, GTS og økologiske produkter |
|
e) |
nytten af at informere om EF-ordningen for kvbd, vin med geografisk betegnelse og spiritus med geografisk eller traditionel beskyttet betegnelse. |
Artikel 4
1. Hvert andet år udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 13 listen over de temaer og produkter, der er omhandlet i artikel 3. Hvis der er behov for det, kan denne liste dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure.
2. Inden udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede liste kan Kommissionen konsultere Den Stående Gruppe for Salgsfremstød for Landbrugsprodukter under Den Rådgivende Komité for Kvalitet og Sundhed i Landbrugsproduktionen.
Artikel 5
1. For hver valgt sektor eller hvert valgt produkt fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 13, stk. 2, en strategi indeholdende de retningslinjer, som forslagene til programmerne for salgsfremstød og oplysningskampagner skal opfylde.
2. I forbindelse med fastlæggelsen af den i stk. 1 omhandlede strategi kan Kommissionen konsultere Den Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger under Den Rådgivende Komité for Kvalitet og Sundhed i Landbrugsproduktionen.
3. Disse retningslinjer skal indeholde generelle angivelser af
|
a) |
de mål og målgrupper, der skal nås |
|
b) |
et eller flere temaer, som de valgte foranstaltninger skal fokusere på |
|
c) |
de typer tiltag, der skal foretages |
|
d) |
programmernes varighed |
|
e) |
den vejledende fordeling efter markeder og påtænkte tiltag af det beløb, der er til rådighed for Fællesskabets medfinansiering af programmerne. |
Artikel 6
1. Med henblik på gennemførelsen af de tiltag, der er omhandlet i artikel 2, litra a), b) og d), og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, udarbejder den eller de erhvervsorganisationer, der er repræsentative for den eller de pågældende sektorer, i samarbejde med et gennemførelsesorgan, som de har valgt efter indkaldelse af tilbud med alle relevante midler, programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner af en varighed på højst 36 måneder. Programmerne kan omfatte en eller flere interesserede medlemsstater, som fastlægger udbudsbetingelserne, herunder kriterierne for evaluering af programmerne. De kan stamme fra EF-organisationer eller organisationer med oprindelse i en eller flere medlemsstater. De sidstnævnte programmer har forrang.
2. Den eller de berørte medlemsstater kontrollerer nytten af programmerne samt de foreslåede programmers og gennemførelsesorganers overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning samt retningslinjerne og de respektive udbudsbetingelser. De kontrollerer de pågældende programmers forhold kvalitet/pris. Efter denne kontrol udarbejder den eller de berørte medlemsstater inden for de disponible beløb den foreløbige liste over de valgte programmer og gennemførelsesorganer og forpligter sig til at deltage i finansieringen af disse programmer.
3. Medlemsstaterne sender Kommissionen den foreløbige liste over programmerne og de valgte gennemførelsesorganer samt en kopi af disse programmer.
Konstaterer Kommissionen, at et forelagt program ikke er i overensstemmelse med EF-reglerne eller retningslinjerne, underretter den inden for en frist, der nærmere skal fastlægges, den eller de berørte medlemsstater om, at hele eller en del af programmet ikke er støtteberettiget. Efter udløbet af fristen anses programmet for støtteberettiget.
Medlemsstaterne tager hensyn til eventuelle bemærkninger, som Kommissionen fremsætter inden for den fastsatte frist. Ved udløbet af denne frist udarbejder den eller de berørte medlemsstater den definitive liste over de valgte programmer og sender den straks til Kommissionen.
Kommissionen underretter hurtigst muligt den i artikel 13 omhandlede forvaltningskomité om de valgte programmer og budgetmidlerne hertil.
Artikel 7
1. Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 2, litra c), omhandlede tiltag på grundlag af Kommissionens retningslinjer fastsætter hver interesseret medlemsstat udbudsbetingelserne og indkalder bud med henblik på udvælgelse af det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.
2. Den sender Kommissionen det valgte program ledsaget af en begrundet udtalelse om nytten af programmet samt dets og det foreslåede gennemførelsesorgans overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning og de respektive retningslinjer og om vurdering af forholdet kvalitet/pris.
3. Med henblik på Kommissionens gennemgang af programmerne og medlemsstaternes definitive godkendelse af dem finder artikel 6, stk. 3, andet, tredje og fjerde afsnit, anvendelse.
Artikel 8
1. Med henblik på udarbejdelsen af de i artikel 5 omhandlede retningslinjer kan Kommissionen lade sig bistå af et udvalg af uafhængige eksperter i kommunikation eller tekniske assistenter.
2. Kommissionen vælger efter proceduren for offentligt eller begrænset udbud:
|
a) |
den eller de eventuelle assistenter som omhandlet i stk. 1 |
|
b) |
det eller de organer, der skal evaluere resultaterne af de tiltag, der er iværksat efter artikel 6 og 7. |
Artikel 9
1. Fællesskabet finansierer:
|
a) |
helt de i artikel 2, litra e), omhandlede tiltag |
|
b) |
delvist de øvrige salgsfremstød og oplysningskampagner som omhandlet i artikel 2. |
2. Fællesskabets medfinansiering af de i stk. 1, litra b), omhandlede tiltag må ikke overstige 50 % af de faktiske omkostninger ved tiltagene.
De berørte medlemsstater bidrager til finansieringen af de i stk. 2 nævnte tiltag i et omfang svarende til 20 % af de faktiske omkostninger ved tiltagene, mens de organisationer, der har foreslået tiltagene, dækker resten af omkostningerne, jf. dog stk. 4. Midlerne til finansiering af medlemsstaternes og/eller erhvervs- eller brancheorganisationers andel kan stamme fra skattelignende indtægter.
3. I behørigt begrundede tilfælde og på betingelse af, at det pågældende program er af betydelig interesse for Fællesskabet, kan det dog efter proceduren i artikel 13, stk. 2, besluttes, at den organisation, der har foreslået tiltaget, finansierer hele den del af omkostningerne, som Fællesskabet ikke bærer.
4. Med hensyn til de i artikel 7 omhandlede tiltag finansierer de berørte medlemsstater den del af omkostningerne, som Fællesskabet ikke bærer.
Midlerne til finansiering af medlemsstaternes andel kan også stamme fra skattelignende indtægter.
Artikel 10
1. Det eller de organer, der skal gennemføre de tiltag, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, skal have ekspertise inden for de berørte produkter og markeder og råde over de nødvendige midler til at sikre en effektiv gennemførelse af tiltagene under hensyntagen til de pågældende programmers europæiske dimension.
2. De berørte medlemsstater er ansvarlige for kontrollen med og betalingerne for andre tiltag end dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a).
Artikel 11
Udgifterne i forbindelse med Fællesskabets finansiering af de i artikel 1 omhandlede tiltag betragtes som interventioner i den i artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1258/1999 nævnte forstand.
Artikel 12
Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende forordning vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.
Artikel 13
1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer, der er nedsat ved artikel 37 i forordning nr. 136/66/EØF (6), og af de forvaltningskomitéer, der er nedsat ved de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger om fælles markedsordninger (i det følgende benævnt »komitéer«). Komitéerne handler i fællesskab.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.
3. Komitéerne vedtager selv deres forretningsorden.
Artikel 14
Hvert andet år og den første gang inden den 31. december 2003 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af nærværende forordning, vedrørende navnlig de valgte programmer og bevillingsforbruget, eventuelt ledsaget af passende forslag.
Artikel 15
1. Følgende bestemmelser ophæves:
|
a) |
artikel 11 i Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (7) |
|
b) |
artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1308/70 af 29. juni 1970 om den fælles markedsordning for hør og hamp (8) |
|
c) |
artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (9) |
|
d) |
artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1332/92 af 18. maj 1992 om indførelse af specifikke foranstaltninger for spiseoliven (10) |
|
e) |
artikel 31, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (11) |
|
f) |
artikel 26, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (12) |
|
g) |
artikel 1, stk. 2, andet led, og artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 399/94 af 21. februar 1994 om særlige foranstaltninger for tørrede druer (13) |
|
h) |
artikel 54 i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (14) |
|
i) |
artikel 35, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (15). |
2. I henholdsvis artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 399/94 udgår ordene »samt salgsfremstød« og »litra d) og e)«.
3. Rådets forordning (EØF) nr. 1195/90 af 7. maj 1990 om foranstaltninger med henblik på at øge forbruget og anvendelsen af æbler (16), Rådets forordning (EØF) nr. 1201/90 af 7. maj 1990 om foranstaltninger med henblik på at øge forbruget af citrusfrugter (17), Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 af 30. juni 1992 om foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød (18), Rådets forordning (EØF) nr. 2073/92 af 30. juni 1992 om fremme af forbruget i Fællesskabet og udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter (19), Rådets forordning (EF) nr. 2275/96 af 22. november 1996 om specifikke foranstaltninger for levende planter og blomsterdyrkningens produkter (20) og Rådets forordning (EF) nr. 2071/98 af 28. september 1998 om oplysningskampagner om mærkningen af oksekød (21) ophæves.
4. De i foregående stykker omhandlede bestemmelser, ord og forordninger gælder fortsat for de programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner, der er truffet beslutning om inden ikrafttrædelsen af gennemførselsesforordningen til nærværende forordning.
Artikel 16
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 13, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger for at lette overgangen fra de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 15, til bestemmelserne i denne forordning.
Artikel 17
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2001.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2000.
På Rådets vegne
J. GLAVANY
Formand
(1) EFT C 365 E af 19.12.2000, s. 270.
(2) Udtalelse afgivet den 15. december 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
(3) Udtalelse afgivet den 15. december 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(5) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.
(6) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/1999 (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7).
(7) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/1999 (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7).
(8) EFT L 146 af 4.7.1970, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/1999.
(9) EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2598/95 (EFT L 267 af 9.11.1995, s. 1).
(10) EFT L 145 af 27.5.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1267/95 (EFT L 123 af 3.6.1995, s. 4).
(11) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2348/96 (EFT L 320 af 11.12.1996, s. 1).
(12) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2348/96.
(13) EFT L 54 af 25.2.1994, s. 3.
(14) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).
(15) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1622/2000 (EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1).
(16) EFT L 119 af 11.5.1990, s. 53.
(17) EFT L 119 af 11.5.1990, s. 65.
(18) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 57.
(19) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 67.
(20) EFT L 308 af 29.11.1996, s. 7. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/1999.
(21) EFT L 265 af 30.9.1998, s. 2.