32000R0341

Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2000 af 15. februar 2000 om fastsættelse af omregningskursen for visse former for direkte støtte og for foranstaltninger af strukturel eller miljømæssig art

EF-Tidende nr. L 043 af 16/02/2000 s. 0019 - 0021


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 341/2000

af 15. februar 2000

om fastsættelse af omregningskursen for visse former for direkte støtte og for foranstaltninger af strukturel eller miljømæssig art

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1410/1999 af 29. juni 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2808/98 om gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren(2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 42 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999(3) om gennemførelsesbestemmelser for den fælles markedsordning for oksekød, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999(4), er datoen for ansøgningens indgivelse den udløsende begivenhed for fastlæggelsen af konteringsåret for præmier for dyr, der er omfattet af præmieordningerne i oksekødssektoren. Omregningen af disse præmier til national valuta foretages i henhold til artikel 43 i nævnte forordning efter gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i december forud for konteringsåret.

(2) Ifølge artikel 4, stk. 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2808/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1410/1999, er den udløsende begivenhed for vekselkursen for beløb, der ydes i struktur- eller miljøsammenhæng, den 1. januar i det år, hvor der træffes beslutning om støtten. I henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2808/98 er den vekselkurs, der skal anvendes, lig med gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for datoen for den udløsende begivenhed.

(3) Ifølge artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 293/98 af 4. februar 1998 om fastsættelse af de udløsende begivenheder i sektorerne frugt og grøntsager og produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager, i en del af sektoren levende planter og blomsterdyrkningens produkter samt for visse produkter, der er opregnet i bilag I til traktaten, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1445/93(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1410/1999, er den vekselkurs, der hvert år skal anvendes ved omregning til national valuta af det i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 790/89(7), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/1997(8), fastsatte maksimumsbeløb pr. ha for støtten til forbedring af kvaliteten og fremme af afsætningen i sektoren for nødder og johannesbrød, lig med gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for den 1. januar i den årlige referenceperiode, der er omhandlet i artikel 19 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2159/89(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1363/95(10).

(4) Ifølge artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/93 af 30. september 1993 om gennemførelsesbestemmelser for præmien til fåre- og gedekødsproducenter(11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1410/1999, er den omregningskurs, der skal anvendes for restbeløbet af præmiebeløb inden for fårekødssektoren lig med gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for den sidste dag i det produktionsår, som præmien ydes for.

(5) Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2700/93 er den omregningskurs, der skal anvendes for forskud på præmiebeløb inden for fårekødssektoren, lig med gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for den første dag i det produktionsår, som præmien ydes for -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den omregningskurs, der skal anvendes:

- for præmiebeløb i oksekødssektoren som omhandlet i forordning (EF) nr. 1254/1999

- for maksimumsbeløbet pr. ha for støtten til fremme af afsætningen af nødder og johannesbrød som fastsat i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 790/89, og

- for beløb af strukturel eller miljømæssig art som omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2799/98

er anført i bilag I.

2. Den omregningskurs, der skal anvendes for det præmiebeløb og det restbeløb, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, fjerde afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 2467/98(12), og for det nedsættelsesbeløb, der er omhandlet i artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3493/90(13), er anført i bilag II.

3. Den omregningskurs, der skal anvendes for det forskud, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2467/98, og for det nedsættelsesbeløb, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 3493/90, er anført i bilag III.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2000.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

(2) EFT L 164 af 30.6.1999, s. 53.

(3) EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30.

(4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(5) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 36.

(6) EFT L 30 af 5.2.1998, s. 16.

(7) EFT L 85 af 30.3.1989, s. 6.

(8) EFT L 260 af 23.9.1997, s. 9.

(9) EFT L 207 af 19.7.1989, s. 19.

(10) EFT L 132 af 16.6.1995, s. 8.

(11) EFT L 245 af 1.10.1993, s. 99.

(12) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

(13) EFT L 337 af 4.12.1990, s. 7.

BILAG I

Omregningskurs som omhandlet i artikel 1, stk. 1

1 EUR = (gennemsnit 1.12.1999-31.12.1999)

>TABELPOSITION>

BILAG II

Omregningskurs som omhandlet i artikel 1, stk. 2

1 EUR = (gennemsnit 2.12.1999-1.1.2000)

>TABELPOSITION>

BILAG III

Omregningskurs som omhandlet i artikel 1, stk. 3

1 EUR = (gennemsnit 3.12.1999-2.1.2000)

>TABELPOSITION>