Rådets direktiv 2000/29/EF

af 8. maj 2000

om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(3) har ved flere lejligheder været underkastet omfattende ændringer(4); direktivet bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt.

(2) Planteavlen er af stor betydning i Fællesskabet.

(3) Udbyttet af denne avl påvirkes konstant af skadegørere.

(4) Beskyttelse af planterne mod disse skadegørere er absolut påkrævet, ikke blot for at undgå en nedsættelse af udbyttet, men også for at forøge landbrugets produktivitet.

(5) Sådan bekæmpelse af skadegørere, som finder sted inden for Fællesskabet ved hjælp af en EF-plantesundhedsordning, der skal gælde for Fællesskabet som et område uden indre grænser, har til formål systematisk at tilintetgøre skadegørerne på stedet, men vil kan få begrænset rækkevidde, såfremt der ikke samtidig træffes foranstaltninger til beskyttelse mod indslæbning i Fællesskabet af disse.

(6) Nødvendigheden af sådanne foranstaltninger er allerede længe blevet indset og har ført til en række nationale forskrifter og internationale konventioner, blandt hvilke den internationale konvention om plantebeskyttelse af 6. december 1951, der er indgået inden for De Forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), er af verdensomspændende interesse.

(7) En af de vigtigste foranstaltninger går ud på at udarbejde en fortegnelse over særligt farlige skadegørere, som det skal forbydes at indslæbe i Fællesskabet, samt en fortegnelse over skadegørere, hvis indslæbning på visse planter eller planteprodukter ligeledes skal være forbudt.

(8) Tilstedeværelsen af visse af disse skadegørere i forbindelse med indførsel af planter og planteprodukter fra lande, der er værter for disse skadegørere, kan ikke kontrolleres effektivt, og det er derfor nødvendigt, at der i så begrænset omfang som muligt indføres forbud mod indførsel af visse planter og planteprodukter eller træffes bestemmelse om iværksættelse af særlige former for kontrol i de producerende lande.

(9) Denne fytosanitære kontrol bør begrænses til indbringelse af produkter fra tredjelande og til tilfælde, hvor væsentlige forhold giver anledning til at antage, at en af de fytosanitære bestemmelser ikke er blevet overholdt.

(10) Det er nødvendigt, at der under visse omstændigheder gives mulighed for at tillade undtagelser fra en række forskrifter; det har endvidere vist sig, at visse af sådanne undtagelser kan være lige så presserende som sikkerhedsbestemmelserne; den i nærværende direktiv fastsatte fremgangsmåde i hastende tilfælde bør derfor også gælde for disse undtagelser.

(11) I tilfælde af overhængende fare for indslæbning eller udbredelse af skadegørere bør midlertidige sikkerhedsforanstaltninger, der ikke er omhandlet i dette direktiv, normalt træffes af den medlemsstat, hvor problemet er opstået; Kommissionen bør underrettes om alle forhold, som kræver vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger.

(12) På grund af de franske oversøiske departementers omfattende handel med planter og planteprodukter med den resterende del af Fællesskabet er det ønskeligt, at de bestemmelser, der indføres ved nærværende direktiv, fremover bliver gældende for disse departementer; på grund af den særlige karakter, som landbrugsproduktionen i de franske oversøiske departementer har, bør der fastsættes sådanne supplerende foranstaltninger, som er berettigede af hensyn til beskyttelsen af plantesundheden og plantelivet der; bestemmelserne i nærværende direktiv bør på samme måde udvides til også at omfatte foranstaltninger mod indslæbning af skadegørere til de franske oversøiske departementer fra andre dele af Frankrig.

(13) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer(5) blev det besluttet at integrere De Kanariske Øer i Fællesskabets toldområde og i samtlige fælles politikker; ifølge artikel 2 og 10 i nævnte forordning finder den fælles landbrugspolitik først anvendelse, når en særlig forsyningsordning er trådt i kraft; denne anvendelse skal desuden ledsages af særlige foranstaltninger for landbrugsproduktionen.

(14) I Rådets afgørelse 91/314/EØF af 26. juni 1991 om indførelse af et særligt program for De Kanariske Øer som følge af deres afsides beliggenhed og økarakter (Poseican)(6) er der fastsat generelle linjer for foranstaltninger, der skal iværksættes for at tage hensyn til de særlige forhold og vanskeligheder, der gør sig gældende for øgruppen.

(15) For at tage hensyn til de særlige plantesundhedsmæssige forhold på De Kanariske Øer er det derfor nødvendigt at forlænge anvendelsen af visse foranstaltninger i nærværende direktiv med en periode, der udløber seks måneder efter den dato, på hvilken medlemsstaterne skal have gennemført de kommende bestemmelser vedrørende bilagene til nærværende direktiv til beskyttelse af de franske oversøiske departementer og De Kanariske Øer.

(16) De certifikatmodeller, der er godkendt i henhold til den internationale konvention om plantebeskyttelse, som ændret den 21. november 1979, bør med henblik på nærværende direktiv vedtages i en standardudgave, der er udarbejdet i nært samarbejde med internationale organisationer; der bør ligeledes fastsættes visse regler for de betingelser, der skal gælde for udstedelsen af sådanne certifikater, for anvendelse af tidligere modeller i en overgangsperiode samt for certificeringskrav for indslæbning af planter og planteprodukter fra tredjelande.

(17) Med hensyn til indførsel af planter eller planteprodukter fra tredjelande bør de myndigheder, der udsteder certifikater i disse lande, principielt være dem, der er bemyndiget hertil i forbindelse med den internationale konvention om plantebeskyttelse; det kan være hensigtsmæssigt at opstille lister over disse myndigheder for ikke-kontraherende tredjelande.

(18) Proceduren i forbindelse med visse typer ændringer af bilagene til nærværende direktiv bør forenkles.

(19) Nærværende direktivs anvendelsesområde for så vidt angår "træ" bør præciseres; det er med henblik herpå hensigtsmæssigt at følge de detaljerede beskrivelser af "træ" i fællesskabslovgivningen.

(20) Visse frø er medtaget blandt de i bilaget til nærværende direktiv anførte planter, planteprodukter og andre objekter, som skal underkastes en plantesundhedsundersøgelse i oprindelses- eller bestemmelseslandet, inden de kan føres ind i Fællesskabet eller i handel inden for Fællesskabet.

(21) Det vil i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at bestemme, at den officielle undersøgelse af planter, planteprodukter og andre objekter fra tredjelande skal foretages af Kommissionen i oprindelsestredjelandet.

(22) Fællesskabsundersøgelserne bør foretages af eksperter, der ansættes af Kommissionen, og tillige af eksperter, der ansættes af medlemsstaterne, og som stilles til rådighed for Kommissionen; disse eksperters rolle bør fastlægges nærmere i forbindelse med de aktiviteter, som Fællesskabets plantesundhedsordning kræver.

(23) Ordningens anvendelsesområde bør ikke længere være begrænset til samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjelande, men bør også omfatte markedsføringen inden for de enkelte medlemsstater.

(24) Alle dele af Fællesskabet bør i princippet nyde samme grad af beskyttelse mod planteskadegørere; der må dog tages hensyn til forskelle i de økologiske betingelser og med hensyn til visse planteskadegøreres udbredelse; der bør derfor fastlægges "beskyttede zoner", som er udsat for særlige plantesundhedsrisici, og der bør indrømmes disse zoner særlig beskyttelse på betingelser, der er forenelige med gennemførelsen af det indre marked.

(25) Anvendelse af Fællesskabets plantesundhedsordning på et Fællesskab uden indre grænser og indførelse af beskyttede zoner vil kræve, at der sondres mellem krav, som gælder for fællesskabsprodukter, og krav, som gælder for indførsel fra tredjelande, og at det fastlægges, hvilke planteskadegørere der er relevante for beskyttede zoner.

(26) Det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre plantesundhedskontrollen på produktionsstedet; for fællesskabsprodukter bør denne kontrol derfor gøres obligatorisk på produktionsstedet, og den bør udvides til at omfatte alle relevante planter og planteprodukter, der dyrkes, produceres, anvendes eller på anden måde findes der, ligesom kontrollen må omfatte vækstmedier; for at kontrolordningen kan blive effektiv, bør alle producenter være officielt registreret.

(27) For at Fællesskabets plantesundhedsordning kan få større effektivitet i det indre marked, må der åbnes mulighed for, at der med henblik på plantesundhedskontrol er administrativt personale til rådighed ud over personalet fra medlemsstaternes officielle plantebeskyttelsesmyndigheder, og det pågældende personales uddannelse bør samordnes og støttes finansielt af Fællesskabet.

(28) Er kontrolresultaterne tilfredsstillende, bør fællesskabsprodukterne ikke længere ledsages af det plantesundhedscertifikat, som anvendes i den internationale samhandel, men være forsynet med et nærmere fastlagt mærke ("plantepas"), som er tilpasset produktets art, og som sikrer dets frie bevægelighed i hele Fællesskabet eller i de dele af det, som mærket gælder for.

(29) Det bør fastsættes, hvilke officielle foranstaltninger der skal træffes, hvis kontrolresultaterne ikke er tilfredsstillende.

(30) For at sikre, at produkterne er i overensstemmelse med Fællesskabets plantesundhedsordning inden for det indre marked, bør der indføres en ordning med officiel kontrol ved markedsføringen; ordningen bør være så pålidelig og ensartet i Fællesskabet som muligt, men den bør udelukke specifik kontrol ved grænserne mellem medlemsstaterne.

(31) I forbindelse med det indre marked er produkter med oprindelse i tredjelande i princippet underkastet plantesundhedskontrol, når de første gang føres ind i Fællesskabet; er kontrolresultaterne tilfredsstillende, bør disse produkter forsynes med et plantepas, der sikrer dem samme frie bevægelighed som den, der gælder for fællesskabsprodukter.

(32) For på betryggende vis at kunne tage hensyn til den situation, der er opstået med gennemførelsen af det indre marked, er det vigtigt, at såvel medlemsstaternes som Fællesskabets ordninger for plantesundhedskontrol ved Fællesskabets ydre grænser styrkes, især i de lande, som på grund af deres geografiske beliggenhed fungerer som indgange til Fællesskabet; Kommissionen foreslår de nødvendige bevillinger hertil opført på Den Europæiske Unions almindelige budget.

(33) Med henblik på en mere effektiv plantesundhedsordning i Fællesskabet i forbindelse med det indre marked bør der i medlemsstaterne ske en harmonisering af den praksis, der anvendes af personale med opgaver på plantesundhedsområdet; Kommissionen forelægger derfor inden den 1. januar 1993 en kodeks for plantebeskyttelsespraksis i Fællesskabet.

(34) Det er ikke længere muligt for medlemsstaterne at vedtage særlige plantesundhedsbestemmelser for indførelse på deres område af planter eller planteprodukter med oprindelse i andre medlemsstater; alle bestemmelser om sundhedskrav for planter og planteprodukter bør fastlægges på fællesskabsplan.

(35) Det er nødvendigt at tilrettelægge en ordning for finansielle bidrag fra Fællesskabet for på fællesskabsplan at fordele den byrde, som eventuelle risici, der stadig måtte forekomme i handelen under Fællesskabets plantesundhedsordning, udgør.

(36) For at forebygge infektioner forårsaget af skadegørere, som indslæbes fra tredjelande, bør Fællesskabet yde et finansielt bidrag med henblik på at styrke infrastrukturen for plantesundhedskontrollen ved Fællesskabets ydre grænser.

(37) Ved en sådan ordning bør der også ydes passende bidrag til visse udgifter til specifikke foranstaltninger, som medlemsstaterne har indført for at bekæmpe angreb fra skadegørere, der er blevet indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i Fællesskabet samt, hvor det er muligt, at udrydde dem og afhjælpe den påførte skade.

(38) Ordningen for ydelse af et finansielt bidrag fra Fællesskabet bør i nærmere enkeltheder fastsættes efter en hasteprocedure.

(39) Det må sikres, at Kommissionen får alle oplysninger om de eventuelle årsager til indslæbningen af de pågældende skadegørere.

(40) Især bør Kommissionen føre kontrol med, at Fællesskabets plantesundhedsordning anvendes korrekt.

(41) Konstateres det, at indslæbningen af skadegørere er sket på grund af utilstrækkelige undersøgelser eller kontrolforanstaltninger, finder fællesskabslovgivningen anvendelse på følgerne under hensyn til visse specifikke foranstaltninger.

(42) Der bør indledes et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for Den Stående Fytosanitære Komité nedsat ved Rådets afgørelse 76/894/EØF(7).

(43) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, anførte gennemførelsesfrister -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv vedrører foranstaltninger til beskyttelse mod indslæbning i medlemsstaterne af skadegørere på planter eller planteprodukter fra andre medlemsstater eller fra tredjelande.

Direktivet vedrører ligeledes:

a) fra 1. juni 1993 foranstaltninger til beskyttelse mod spredning af planteskadegørere inden for Fællesskabet på måder, der har forbindelse med planters, planteprodukters og andre beslægtede objekters flytning inden for en medlemsstat

b) foranstaltninger til beskyttelse mod indslæbning i de franske oversøiske departementer af skadegørere fra andre dele af Frankrig og, omvendt, indslæbning i andre dele af Frankrig af skadegørere fra de franske oversøiske departementer

c) foranstaltninger til beskyttelse mod indslæbning på De Kanariske Øer af planteskadegørere fra andre dele af Spanien og, omvendt, indslæbning i andre dele af Spanien af planteskadegørere fra De Kanariske Øer.

2. Med forbehold af de betingelser, der skal opstilles for beskyttelse af plantesundhedssituationen, som den foreligger i visse områder af Fællesskabet, under hensyntagen til forskelle i landbrugsmæssige og økologiske betingelser, kan der efter proceduren i artikel 18 vedtages beskyttelsesforanstaltninger, som er berettigede af hensyn til beskyttelsen af plantesundheden og plantelivet i de franske oversøiske departementer og på De Kanariske Øer, som supplerer dem, der er fastsat i dette direktiv.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse i Ceuta og Melilla.

4. Hver medlemsstat opretter eller udpeger en enkelt, central myndighed, der under den nationale regerings kontrol bl.a. har ansvaret for samordning og kontakter i de spørgsmål vedrørende plantesundhed, der henhører under dette direktiv. Med henblik herpå udpeges fortrinsvis det officielle plantebeskyttelsesorgan, der er oprettet i overensstemmelse med den internationale plantebeskyttelseskonvention. De øvrige medlemsstater og Kommissionen får meddelelse om myndigheden og om eventuelle efterfølgende ændringer.

5. Hvad angår foranstaltningerne til beskyttelse mod indslæbning af planteskadegørere fra de franske oversøiske departementer i andre dele af Frankrig og i de øvrige medlemsstater og mod deres spredning inden for de franske oversøiske departementer, ændres datoerne i stk. 1, litra a), i nærværende artikel, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 2 og 4, artikel 5, stk. 2 og 4, artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 10, stk. 1 og 2, samt artikel 13, stk. 8, 10 og 11, til den dato, der ligger seks måneder efter den dato, inden hvilken medlemsstaterne skal gennemføre de kommende bestemmelser vedrørende bilag I til V til beskyttelse af de franske oversøiske departementer. Med virkning fra samme dato udgår stk. 1, litra b), og stk. 2 i nærværende artikel.

6. Hvad angår foranstaltningerne til beskyttelse mod indslæbning af planteskadegørere fra De Kanariske Øer i andre dele af Spanien og i de øvrige medlemsstater og mod deres spredning på De Kanariske Øer, ændres datoerne i stk. 1, litra a) i nærværende artikel, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 2 og 4, artikel 5, stk. 2 og 4, artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 10, stk. 1 og 2, samt artikel 13, stk. 8, 10 og 11, til den dato, der ligger seks måneder efter den dato, inden hvilken medlemsstaterne skal gennemføre de kommende bestemmelser vedrørende bilag I til V til beskyttelse af De Kanariske Øer. Med virkning fra samme dato ophæves stk. 1, litra c), i nærværende artikel.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstås ved:

a) "Planter": levende planter og levende plantedele, herunder frø.

Levende plantedele omfatter:

- frugt i botanisk forstand, ikke dybfrossen

- grønsager, ikke dybfrosne

- rod- og stængelknolde, løg, jordstængler

- afskårne blomster

- grene med løv

- fældede træer med løv

- plantevævskulturer.

Ved frø forstås frø i botanisk betydning, undtagen sådanne som ikke er bestemt til brug som såsæd

b) "planteprodukter": produkter af vegetabilsk oprindelse, som ikke er forarbejdede, eller som kun har været genstand for en enkel bearbejdning, for så vidt det ikke drejer sig om planter

c) "plantning": enhver anbringelse af planter eller plantedele for at sikre deres vækst eller fremtidige reproduktion/formering

d) "udplantningsplanter": - planter, som allerede er plantet, og som skal forblive plantet eller genplantes efter deres indførsel, eller

- planter, som endnu ikke er plantet på indførselstidspunktet, men som skal plantes derefter

e) "skadegørere": skadevoldere for planter eller planteprodukter, henhørende under dyre- eller planteriget, eller som optræder i form af vira, mykoplasmata eller andre sygdomsforårsagende organismer

f) "plantepas": en officiel mærkeseddel, der attesterer, at bestemmelserne i dette direktiv om plantesundhedsnormer og særlige krav er opfyldt, og som med henblik herpå:

- er standardiseret på fællesskabsplan for forskellige typer planter eller planteprodukter, og

- er udarbejdet af det officielle ansvarlige organ i en medlemsstat og udstedt i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne vedrørende enkelthederne i proceduren for udstedelse af plantepas.

For specifikke typer produkter kan der efter proceduren i artikel 18 efter aftale fastlægges andre officielle mærker end mærkesedlen.

Standardiseringen sker efter proceduren i artikel 18. Ved standardiseringen skal der fastlægges afvigende mærker for plantepas, som ifølge artikel 10, stk. 1, andet afsnit, ikke gælder for alle dele af Fællesskabet

g) "en medlemsstats officielle ansvarlige organer": i) det eller de officielle plantebeskyttelsesorganer i en medlemsstat, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, eller

ii) enhver offentlig myndighed, der er oprettet:

- enten på nationalt plan

- eller på regionalt plan under tilsyn af de nationale myndigheder inden for de rammer, der er fastsat i den pågældende medlemsstats forfatning.

En medlemsstats officielle ansvarlige organer kan i overensstemmelse med national lovgivning delegere de opgaver, der i henhold til dette direktiv skal udføres under deres myndighed og kontrol, til enhver juridisk, offentligretlig eller privatretlig person, der i medfør af sine officielt godkendte vedtægter udelukkende varetager bestemte offentlige opgaver, forudsat at en sådan juridisk person eller dens medlemmer ikke har nogen personlig interesse i resultatet af de foranstaltninger, den træffer.

Medlemsstaterne sikrer, at der er et tæt samarbejde mellem de organer, der er nævnt i første afsnit, nr. ii), og dem, der er nævnt i nr. i).

Desuden kan enhver anden juridisk person, der er oprettet under det eller de i første afsnit, nr. i), omhandlede organer, og som handler under dette organs myndighed og kontrol, godkendes efter proceduren i artikel 18, forudsat at denne juridiske person ikke har nogen personlig interesse i resultatet af de foranstaltninger, den træffer.

Den centrale myndighed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, giver Kommissionen meddelelse om de officielle ansvarlige organer i den pågældende medlemsstat. Kommissionen videregiver oplysningerne til de øvrige medlemsstater

h) "beskyttet zone": et område i Fællesskabet:

- hvor én eller flere af de planteskadegørere, som er opført i dette direktiv, og som er etableret i en eller flere dele af Fællesskabet, ikke er hverken endemiske eller etableret, selv om der er gunstige betingelser for deres etablering, eller

- hvor der er fare for etablering af visse planteskadegørere på grund af gunstige økologiske betingelser for så vidt angår særlige afgrøder, selv om nævnte planteskadegørere ikke er hverken endemiske eller etableret i Fællesskabet

og som efter proceduren i artikel 18 er anerkendt som opfyldende betingelserne i første og andet led; for så vidt angår første led sker anerkendelsen efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater, og såfremt resultaterne af relevante undersøgelser, som er gennemført under tilsyn af de i artikel 21 omhandlede eksperter efter proceduren i nævnte artikel, ikke viser det modsatte. Undersøgelserne vedrørende andet led er frivillig.

En planteskadegører anses som etableret i et område, hvis den vides at forekomme der, og hvis der ikke er truffet officielle foranstaltninger med henblik på dens udryddelse, eller hvis sådanne foranstaltninger i et tidsrum på mindst to på hinanden følgende år har vist sig ikke at være effektive.

Den eller de berørte medlemsstater gennemfører, for så vidt angår det i første afsnit, første led, omhandlede tilfælde, regelmæssige og systematiske officielle undersøgelser af forekomsten af planteskadegørere, for hvilke den beskyttede zone er anerkendt. Hvert fund af sådanne planteskadegørere meddeles omgående Kommissionen. Den risiko, dette fund medfører, vurderes af Den Stående Komité for Plantesundhed, og de nødvendige foranstaltninger fastlægges efter proceduren i artikel 18.

Det kan efter proceduren i artikel 18 og på grundlag af anerkendte videnskabelige og statistiske principper fastlægges, hvilke elementer der skal indgå i de undersøgelser, som nævnes i første og tredje afsnit.

Resultaterne af de pågældende undersøgelser meddeles Kommissionen. Denne videregiver oplysningerne til de øvrige medlemsstater.

Kommissionen forelægger inden den 1. januar 1998 Rådet en rapport om, hvordan ordningen med beskyttede zoner fungerer, i givet fald ledsaget af de nødvendige forslag

i) "officiel konstatering eller foranstaltning": med forbehold af artikel 21 en konstatering eller foranstaltning, der er foretaget eller truffet:

- af repræsentanter for en medlemsstats officielle plantebeskyttelsesorgan eller, på deres ansvar, af andre embedsmænd, hvis det drejer sig om konstateringer eller foranstaltninger i forbindelse med udstedelse af de i artikel 7, stk. 1, eller artikel 8, stk. 2, omhandlede certifikater, eller

- i alle andre tilfælde, af sådanne repræsentanter eller embedsmænd eller af kvalificeret personale, der er ansat af et af de officielle ansvarlige organer i en medlemsstat, forudsat at dette personale ikke har nogen personlig interesse i resultatet af de foranstaltninger, det træffer, og forudsat at det har et vist minimumskvalifikationsniveau.

Medlemsstaterne sikrer, at deres embedsmænd og kvalificerede personale har de kvalifikationer, der er nødvendige for dette direktivs korrekte gennemførelse. Der kan fastlægges retningslinjer for sådanne kvalifikationer efter proceduren i artikel 18.

Kommissionen udarbejder inden for rammerne af Den Stående Komité for Plantesundhed fællesskabsprogrammer for supplerende uddannelse af ovennævnte embedsmænd og kvalificerede personale og fører tilsyn med programmernes gennemførelse, for at bringe den viden og erfaring, der er erhvervet i medlemsstaterne, på niveau med de førnævnte kvalifikationer. Den bidrager til finansieringen af denne supplerende uddannelse og foreslår tilstrækkelige bevillinger hertil opført på Den Europæiske Unions budget.

2. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, omfatter bestemmelserne i dette direktiv kun træ, for så vidt som det helt eller delvis har bevaret sin naturlige runde form, med eller uden bark, eller i form af flis, spåner, savsmuld, træaffald eller skrot af træ.

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende bilag V er træ, hvad enten det opfylder de i første afsnit omhandlede betingelser eller ej, ligeledes omfattet af dette direktiv, når det har form af garnerningstræ, afstandsklodser, paller eller emballeringsmateriale, som anvendes ved transport af genstande af enhver art, forudsat at det udgør en plantesundhedsrisiko.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne foreskriver, at de i bilag I, del A, anførte skadegørere ikke må indslæbes på deres område.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at de i bilag II, del A, anførte planter og planteprodukter ikke må føres ind på deres område, dersom de er angrebet af de skadegørere, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter og planteprodukter.

3. Efter betingelser, som kan fastlægges i henhold til proceduren i artikel 17, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse, såfremt der er tale om svage angreb på andre planter end udplantningsplanter fra de skadegørere, der er nævnt i bilag I, del A, eller i bilag II, del A, og som tidligere er fastlagt i forståelse med de myndigheder, der repræsenterer medlemsstaterne på det plantesundhedsmæssige område.

4. Fra 1. juni 1993 foreskriver medlemsstaterne, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 også anvendes på spredning af de pågældende planteskadegørere i forbindelse med flytning af planter, planteprodukter eller andre objekter inden for en medlemsstats område.

5. Medlemsstaterne forbyder fra 1. juni 1993, at

a) planteskadegørere, som er opført i bilag I, del B

b) planter og planteprodukter, som er opført i bilag II, del B, hvis de er angrebet af de heri nævnte planteskadegørere

føres ind i og spredes inden for de pågældende beskyttede zoner.

6. Efter proceduren i artikel 18 skal:

a) de i bilag I og II opførte planteskadegørere opdeles således:

- planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i nogen del af Fællesskabet, og som er relevante for hele Fællesskabets område, opføres i henholdsvis bilag I, del A, afsnit I, og bilag II, del A, afsnit I

- planteskadegørere, der vides at forekomme i Fællesskabet, men som hverken er endemiske eller etableret i Fællesskabet, og som er relevante for hele Fællesskabets område, opføres i henholdsvis bilag I, del A, afsnit II, og bilag II, del A, afsnit II

- andre planteskadegørere opføres i henholdsvis bilag I, del B, og bilag II, del B, ud for den beskyttede zone, de er relevante for

b) planteskadegørere, der er endemiske eller etableret i en eller flere dele af Fællesskabet, slettes, undtagen dem, der er omhandlet i litra a), andet og tredje led

c) titlerne på bilag I og II og på de forskellige dele og afsnit i bilagene tilpasses i overensstemmelse med litra a) og b).

7. Efter proceduren i artikel 18 kan det besluttes, at medlemsstaterne foreskriver:

a) at indslæbning på deres område og spredning inden for dette af bestemte planteskadegørere, også enkeltvis, der anses for at være skadelige for planter eller planteprodukter, men som ikke er opført i bilag I og II, er forbudt eller kræver særlig tilladelse på betingelser, der fastsættes efter samme procedure

b) at indslæbning på deres område og spredning inden for dette af bestemte planteskadegørere, der er opført i bilag II, men som forekommer på andre planter end dem, der er opført i dette bilag, og som anses for at være skadelige for planter eller planteprodukter, er forbudt eller kræver særlig tilladelse på betingelser, der fastsættes efter samme procedure

c) at indslæbning på deres område og spredning inden for dette af bestemte planteskadegørere, der er opført i bilag I og II, som er isolerede, og som anses for at være skadelige for planter eller planteprodukter, er forbudt eller kræver særlig tilladelse på betingelser, der fastsættes efter samme procedure.

Første afsnit finder ligeledes anvendelse på disse planteskadegørere, hvis de ikke er omfattet af Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer(8) eller af andre specifikke fællesskabsbestemmelser vedrørende genetisk modificerede organismer.

Stk. 1, stk. 5, litra a), samt stk. 2, stk. 5, litra b), og stk. 4 finder i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 18, ikke anvendelse, hvis formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

Når foranstaltningerne i første afsnit er vedtaget, finder disse litraer i overensstemmelse med betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 18, ikke anvendelse, hvis formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne foreskriver, at de i bilag III, del A, anførte planter eller planteprodukter ikke må føres ind på deres område, dersom de har deres oprindelse i de lande, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter eller planteprodukter.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at planter, planteprodukter og andre objekter, som er opført i bilag III, del B, fra den 1. juni 1993 ikke må føres ind i de pågældende beskyttede zoner, der ligger på deres område.

3. Efter proceduren i artikel 18 ændres bilag III således, at del A omfatter planter, planteprodukter og andre objekter, der udgør en fare for plantesundheden i alle dele af Fællesskabet, og del B omfatter planter, planteprodukter og andre objekter, der kun udgør en fare for plantesundheden i beskyttede zoner. De beskyttede zoner specificeres deri.

4. Fra 1. juni 1993 anvendes stk. 1 ikke længere på planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i Fællesskabet.

5. Stk. 1 og 2 finder i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 18, ikke anvendelse, hvis formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

6. Er der ikke nogen risiko for spredning af planteskadegørere, kan en medlemsstat fastsætte, at stk. 1 og 2 i individuelle, specificerede tilfælde ikke finder anvendelse på planter, planteprodukter og andre objekter, der dyrkes, fremstilles eller anvendes i det umiddelbare grænseområde op til et tredjeland og føres ind i den pågældende medlemsstat med henblik på forarbejdning på nærliggende steder i medlemsstatens grænseområde.

Medlemsstater, der indrømmer en sådan undtagelse, skal anføre stedets beliggenhed samt navnet på den person, der forestår det. Disse oplysninger, der ajourføres regelmæssigt, skal være tilgængelige for Kommissionen.

Planter, planteprodukter og andre objekter, der er omfattet af en undtagelse i henhold til første afsnit, skal ledsages af dokumentation, der angiver stedets beliggenhed i det relevante tredjeland, hvorfra de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter kommer.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne foreskriver, at de i bilag IV, del A, anførte planter, planteprodukter og andre objekter ikke må føres ind på deres område, medmindre de særlige krav, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter, er opfyldt.

2. Fra 1. juni 1993 forbyder medlemsstaterne, at planter, planteprodukter og andre objekter, der er opført i bilag IV, del B, føres ind i og flyttes inden for beskyttede zoner, medmindre de særlige krav, som er opført i den pågældende del af bilaget, er opfyldt.

3. Efter proceduren i artikel 18 ændres bilag IV på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 6.

4. Medlemsstaterne foreskriver, at stk. 1 fra 1. juni 1993 ligeledes omfatter flytning af planter, planteprodukter og andre objekter på en medlemsstats territorium, jf. dog artikel 6, stk. 7. Dette stykke samt stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på flytning af små mængder planter, planteprodukter, levnedsmidler eller foder, som er bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-industrielle og ikke-kommercielle formål eller til konsum under transporten, hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere.

5. Stk. 1, 2 og 4 finder, i overensstemmelse med de betingelser der fastsættes efter proceduren i artikel 18, ikke anvendelse, hvis formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

6. Hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere, kan en medlemsstat fastsætte, at stk. 1, 2 og 4 i individuelle, specificerede tilfælde ikke finder anvendelse på planter, planteprodukter og andre objekter, der dyrkes, fremstilles eller anvendes i det umiddelbare grænseområde op til et tredjeland og føres ind i den pågældende medlemsstat med henblik på forarbejdning på nærliggende steder i medlemsstatens grænseområde.

Medlemsstater, der indrømmer en sådan undtagelse, skal anføre stedets beliggenhed samt navnet på den person, der forestår det. Disse oplysninger, der ajourføres regelmæssigt, skal være tilgængelige for Kommissionen.

Planter, planteprodukter og andre objekter, der er omfattet af en undtagelse i henhold til første afsnit, skal ledsages af dokumentation, der angiver stedets beliggenhed i det relevante tredjeland, hvorfra de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter kommer.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne foreskriver - i hvert fald for indførelse i en anden medlemsstat af planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i bilag V del A - at disse samt deres emballage officielt undersøges grundigt, enten i fuldt omfang eller ved repræsentative stikprøver, og, om fornødent, at de til deres befordring benyttede transportmidler ligeledes undersøges officielt for at sikre:

a) at de ikke er angrebet af de i bilag I, del A, omhandlede skadegørere

b) for så vidt angår de i bilag II, del A, anførte planter og planteprodukter, at de ikke er angrebet af de skadegørere, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter og planteprodukter

c) for så vidt angår de i bilag IV, del A, anførte planter, planteprodukter og andre objekter, at de opfylder de særlige krav, der er nævnt i denne del af bilaget vedrørende disse planter, planteprodukter og andre objekter.

2. Når de i artikel 3, stk. 6, litra a), og i artikel 5, stk. 3, fastsatte foranstaltninger er vedtaget, anvendes stk. 1 i nærværende artikel kun på bilag I, del A, kapitel II, bilag II, del A, kapitel II, og bilag IV, del A, kapitel II. Såfremt der under en undersøgelse i henhold til nærværende bestemmelse påvises planteskadegørere, der er opført i bilag I, del A, kapitel I, eller i bilag II, del A, kapitel I, betragtes betingelserne i artikel 10 ikke som opfyldt.

3. Medlemsstaterne foreskriver de i stk. 1 omhandlede kontrolforanstaltninger for ligeledes at sikre overholdelse af de i artikel 3, stk. 4, 5 og 7, eller i artikel 5, stk. 2, fastsatte bestemmelser i det omfang, modtagermedlemsstaten gør brug af en af de i ovennævnte artikler anførte muligheder.

4. Medlemsstaterne foreskriver, at frø, der er omhandlet i bilag IV, del A, og som skal føres ind i en anden medlemsstat, skal undersøges officielt for at sikre, at de opfylder de særlige krav, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse frøarter.

5. Fra 1. juni 1993, og medmindre andet følger af stk. 7, anvendes stk. 1, 3 og 4 også på flytning af planter, planteprodukter og andre objekter på en medlemsstats område. Stk. 1, 3 og 4 anvendes ikke, for så vidt angår de planteskadegørere, der er opført i bilag I, del B, eller i bilag II, del B, og de særlige krav, der er opført i bilag IV, del B, på flytning af planter, planteprodukter og andre objekter gennem en beskyttet zone eller uden for denne.

De i stk. 1, 3 og 4 omhandlede officielle undersøgelser gennemføres efter følgende bestemmelser:

a) de omfatter planter og planteprodukter, der dyrkes, produceres eller anvendes af producenten, eller som på anden måde findes i hans virksomhed, ligesom de også skal omfatte de vækstmedier, som anvendes der

b) undersøgelserne gennemføres i virksomheden, fortrinsvis på produktionsstedet

c) undersøgelserne gennemføres regelmæssigt på hensigtsmæssige tidspunkter, dog mindst en gang om året og mindst ved visuel observation, jf. dog de særlige krav, der er opført i bilag V; yderligere foranstaltninger kan iværksættes, når dette er fastsat i medfør af stk. 8.

De producenter, for hvilke en officiel undersøgelse som omhandlet i andet afsnit kræves i medfør af stk. 1 til 4, opføres i et officielt register under et registreringsnummer, der muliggør identifikation. Kommissionen har efter anmodning adgang til de således oprettede officielle registre.

For producenterne gælder en række forpligtelser, der fastsættes i henhold til stk. 8. Navnlig skal de omgående underrette det officielle ansvarlige organ i den pågældende medlemsstat om enhver usædvanlig forekomst af planteskadegørere eller symptomer eller enhver anden anomali med hensyn til planter.

Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på flytning af små mængder planter, planteprodukter, levnedsmidler eller foder, som er bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-industrielle og ikke-kommercielle formål eller til konsum under transporten, hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere.

6. Fra 1. juni 1993 foreskriver medlemsstaterne, at producenter af visse planter, planteprodukter og andre objekter, der ikke er opført i bilag V, del A, men som er specificeret i overensstemmelse med stk. 8, eller samlelagre eller forsendelsescentre, som ligger i produktionszonen, ligeledes skal optages i et officielt register på lokalt, regionalt eller nationalt plan i overensstemmelse med stk. 5, tredje afsnit. De kan på ethvert tidspunkt gøres til genstand for undersøgelser i henhold til stk. 5, andet afsnit.

Efter proceduren i stk. 8 kan der indføres en ordning for visse planter, planteprodukter og andre objekter, således at deres oprindelse, om nødvendigt og så vidt det er muligt, kan spores under hensyntagen til produktions- og distributionsbetingelserne.

7. Medlemsstaterne kan, såfremt der ikke er grund til at frygte en spredning af planteskadegørere, fritage

- små producenter eller forarbejdningsvirksomheder for den i stk. 5 og 6 fastsatte registrering, hvis deres samlede produktion og salg af de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter er bestemt til personer på det lokale marked med henblik på endeligt forbrug, og disse personer ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget med planteproduktion (lokal flytning), eller

- lokal flytning af planter, planteprodukter og andre objekter, der er fremstillet af således fritagne personer, for den i stk. 5 og 6 krævede officielle undersøgelse.

Dette direktivs bestemmelser om lokal flytning tages inden 1. januar 1998 op til revision af Rådet, der træffer afgørelse på forslag fra Kommissionen og på baggrund af de indhøstede erfaringer.

8. Efter proceduren i artikel 18 vedtages der gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

- mindre strenge betingelser vedrørende flytning af planter, planteprodukter og andre objekter inden for en beskyttet zone, der er oprettet for de nævnte planter, planteprodukter og andre objekter for så vidt angår en eller flere planteskadegørere

- garantier i forbindelse med flytning af planter, planteprodukter og andre objekter gennem en beskyttet zone, der er oprettet for de nævnte planter, planteprodukter og andre objekter for så vidt angår en eller flere planteskadegørere

- de officielle undersøgelsers hyppighed og tidspunkter, herunder de videre foranstaltninger, der er nævnt i stk. 5, andet afsnit, litra c)

- de registrerede producenters forpligtelser der er nævnt i stk. 5, fjerde afsnit

- den produktspecifikation, der er nævnt i stk. 6, samt de produkter, som ordningen i stk. 6 er beregnet på

- yderligere krav vedrørende de fritagelser, der er nævnt i stk. 7, navnlig for så vidt angår begreberne "små producenter" og "lokalt marked", og procedurerne i forbindelse hermed.

9. Gennemførelsesbestemmelser vedrørende registreringsproceduren og registreringstallet som omhandlet i stk. 5, tredje afsnit, kan vedtages efter proceduren i artikel 18.

Artikel 7

1. Der kan udstedes et plantesundhedscertifikat som vist i bilag VII, del A, når det på grundlag af den i artikel 6, stk. 1 og 3, foreskrevne undersøgelse anses, at de deri fastsatte betingelser er opfyldt, idet certifikatet affattes på mindst ét af de officielle fællesskabssprog og undtagen med hensyn til stempling eller underskrift udfyldes enten udelukkende med blokbogstaver eller udelukkende på skrivemaskine, helst på et af modtagermedlemsstatens officielle sprog.

Plantens botaniske navne skal skrives med latinske bogstaver. Ubekræftede ændringer eller raderinger gør certifikatet ugyldigt. Eventuelle kopier af dette certifikat udstedes kun med angivelsen "kopi" eller "genpart" trykt eller stemplet herpå.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at de i bilag V, del A, anførte planter, planteprodukter eller andre objekter kun kan føres ind i en anden medlemsstat, dersom de ledsages af et plantesundhedscertifikat udstedt i henhold til stk. 1. Plantesundhedscertifikatet må ikke være udfærdiget mere end 14 dage før den dato, på hvilken planterne, planteprodukterne eller de andre objekter forlader afsendermedlemsstaten.

3. De foranstaltninger, der skal gennemføres af medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af artikel 6, stk. 3, når det drejer sig om frø som omhandlet i bilag IV, del B, samt artikel 6, stk. 4, træffes efter proceduren i artikel 17 senest den 31. december 1991.

Artikel 8

1. Såfremt der ikke foreligger et af de i stk. 2 omhandlede tilfælde, foreskriver medlemsstaterne, at de i bilag V, del A, anførte planter, planteprodukter og andre objekter, som er ført ind på deres område fra en medlemsstat, og som derefter skal føres ind i en anden medlemsstat, fritages for en ny undersøgelse i henhold til bestemmelserne i artikel 6, når de ledsages af et plantesundhedscertifikat, der er udfærdiget i henhold til modellen i bilag VII, del A.

2. Når planter, planteprodukter og andre objekter, der hidrører fra en medlemsstat, i en anden medlemsstat har været genstand for en opdeling eller en oplagring, eller der har været foretaget en ændring af emballagen, og disse derefter skal føres ind i en tredje medlemsstat, fritages den anden medlemsstat for at foretage en ny undersøgelse i henhold til bestemmelserne i artikel 6, hvis det officielt konstateres, at dette produkt på denne medlemsstats område ikke har været udsat for smittefare, som bringer overholdelsen af de i artikel 6 anførte betingelser i tvivl. I så tilfælde udstedes der et plantesundhedscertifikat for videreforsendelse, i kun ét originaleksemplar, i overensstemmelse med modellen i bilag VII, del B, affattet på mindst ét af de officielle fællesskabssprog og undtagen med hensyn til stempling eller underskrift udfyldt enten udelukkende med blokbogstaver eller udelukkende på skrivemaskine, helst på et af modtagermedlemsstatens officielle sprog. Dette certifikat skal vedlægges det af den første medlemsstat udstedte plantesundhedscertifikat eller en bekræftet kopi af denne. Dette certifikat kan benævnes "plantesundhedscertifikat til reeksport". Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse.

Et sådant plantesundhedscertifikat for videreforsendelse må ikke være udfærdiget mere end 14 dage før den dato, på hvilken planterne, planteprodukterne eller de andre objekter forlader det videreforsendende land.

3. Stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse, når planterne, planteprodukterne eller de andre objekter føres ind i flere medlemsstater efter hinanden. Hvis de i så fald er udstedt flere plantesundhedscertifikater for videreforsendelse, skal produkterne ledsages af følgende dokumenter:

a) det sidste plantesundhedscertifikat eller en bekræftet kopi af dette

b) det sidste plantesundhedscertifikat for videreforsendelse

c) de plantesundhedscertifikater for videreforsendelse, der er udstedt før det under litra b) omhandlede certifikat, eller bekræftede kopier af disse.

Artikel 9

1. Når der er tale om planter, planteprodukter eller andre objekter, for hvilke de i bilag IV, del A, fastsatte særlige krav er gældende, skal det officielle plantesundhedscertifikat, der kræves i henhold til artikel 7, være udstedt i det land, hvor planterne, planteprodukterne og de andre objekter har deres oprindelse, undtagen:

- når der er tale om træ, hvis det i henhold til de særlige forskrifter i bilag IV, del A, er tilstrækkeligt, at det er afbarket

- når der er tale om andre tilfælde, i det omfang de særlige krav i bilag IV, del A, kan opfyldes andre steder end på oprindelsesstedet.

2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse ved indførelse af de i bilag IV, del B, anførte planter og planteprodukter i de medlemsstater, der er nævnt i denne del af bilaget for disse produkter.

Artikel 10

1. Når det af den i artikel 6, stk. 1, 3 og 4, omhandlede undersøgelse, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, fremgår, at de deri fastsatte betingelser er opfyldt, udstedes der fra 1. juni 1993 et plantepas i overensstemmelse med bestemmelser, der kan vedtages i medfør af stk. 4 i nærværende artikel, idet de i artikel 7 og 8 omhandlede plantesundhedscertifikater ikke længere udstedes.

Omfatter undersøgelsen ikke de betingelser, der gælder for de beskyttede zoner, eller fremgår det af den, at disse betingelser ikke er opfyldt, er det udstedte plantepas ikke gyldigt for de pågældende zoner, og det skal være forsynet med det mærke, der er fastsat for sådanne tilfælde, jf. artikel 2, stk. 1, litra f).

2. Fra 1. juni 1993 må planter, planteprodukter og andre objekter, som er opført i bilag V, del A, kapitel I, ikke flyttes inden for Fællesskabet, bortset fra lokal flytning som omhandlet i artikel 6, stk. 7, medmindre et plantepas, som er gyldigt for det pågældende område og udstedt i overensstemmelse med stk. 1, er fastgjort til disse planter, planteprodukter og andre objekter, til deres emballage eller til deres transportmiddel.

Fra 1. juni 1993 må planter, planteprodukter og andre objekter, som er opført i bilag V, del A, kapitel II, ikke føres ind i en bestemt beskyttet zone og må ikke flyttes inden for denne, medmindre et plantepas, som er gyldigt for denne zone, og som er udstedt i overensstemmelse med stk. 1, er fastgjort til disse planter, planteprodukter og andre objekter, til deres emballage eller til deres transportmiddel. Hvis de i artikel 6, stk. 8, fastsatte betingelser for transport gennem beskyttede zoner er opfyldt, finder nærværende afsnit ikke anvendelse.

Første og andet afsnit finder ikke anvendelse på flytning af små mængder planter, planteprodukter, levnedsmidler eller foder, som er bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-industrielle og ikke-kommercielle formål eller til konsum under transporten, hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere.

3. Et plantepas kan på et senere tidspunkt overalt i Fællesskabet udskiftes med et andet plantepas efter følgende bestemmelser:

- et plantepas kan kun udskiftes i tilfælde af enten opdeling af partier, eller sammenlægning af flere partier eller dele heraf, eller ændring i partiers sundhedstilstand, med forbehold af de særlige krav i bilag IV, eller i andre tilfælde, som fastsættes nærmere i overensstemmelse med stk. 4

- udskiftning kan kun finde sted efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, uanset om denne er producent, som er opført i et officielt register i overensstemmelse med bestemmelser svarende til artikel 6, stk. 5, tredje afsnit

- det nye plantepas kan kun udstedes af det officielle ansvarlige organ i det område, hvor den ansøgende virksomhed ligger, og kun hvis der siden producentens afsendelse af produktet kan garanteres for dets identitet, og for at der ikke er risiko for infektioner forårsaget af planteskadegørere, der er opført i bilag I og bilag II

- udskiftningsproceduren skal være i overensstemmelse med de bestemmelser, der kan vedtages i henhold til stk. 4

- det nye plantepas skal indeholde et særligt mærke, der udformes i overensstemmelse med stk. 4 og omfatter nummeret på den oprindelige producent eller, hvis sundhedstilstanden er ændret, på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for ændringen.

4. Efter proceduren i artikel 18 kan der vedtages gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

- enkelthederne i proceduren for udstedelse af plantepas som fastsat i stk. 1

- betingelserne for udskiftning af et plantepas i overensstemmelse med stk. 3, første led

- enkelthederne i proceduren i forbindelse med det nye pas som fastsat i stk. 3, tredje led

- det særlige mærke, der kræves til det nye pas som fastsat i stk. 3, femte led.

Artikel 11

1. Hvis den i artikel 6, stk. 1, 3 og 4, omhandlede undersøgelse, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, ikke tillader den slutning, at de deri fastsatte betingelser er opfyldt, udstedes der ikke noget plantepas, jf. dog stk. 2 i nærværende artikel.

2. I de særlige tilfælde, hvor det af resultaterne af den gennemførte undersøgelse fremgår, at en del af de planter eller planteprodukter, som er dyrket, produceret eller anvendt af producenten eller på anden måde findes i hans virksomhed, eller en del af dyrkningsmediet, som er anvendt i virksomheden, ikke kan frembyde nogen fare for spredning af planteskadegørere, anvendes stk. 1 ikke på denne del.

3. Anvendes stk. 1, gøres de pågældende planter, planteprodukter eller dyrkningsmedier til genstand for en eller flere af følgende officielle foranstaltninger:

- hensigtsmæssig behandling, fulgt af udstedelse af det relevante plantepas i overensstemmelse med artikel 10, hvis betingelserne betragtes som opfyldt som følge af behandlingen

- tilladelse til flytning under officiel kontrol til zoner, hvor de ikke frembyder nogen yderligere fare

- tilladelse til flytning under officiel kontrol til steder, hvor der foretages industriel forarbejdning

- destruktion.

Efter proceduren i artikel 18 kan der vedtages gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

- betingelserne for eventuel anvendelse af en eller flere af de i første afsnit nævnte foranstaltninger

- enkelthederne og betingelserne i forbindelse med disse foranstaltninger.

4. Anvendes stk. 1, suspenderes producentens aktiviteter helt eller delvis, indtil det er fastslået, at der ikke længere er fare for spredning af planteskadegørere. Så længe aktiviteterne er suspenderet, finder artikel 10 ikke anvendelse.

5. Når de i artikel 6, stk. 6, omhandlede produkter på grundlag af en officiel undersøgelse i overensstemmelse med nævnte artikel anses for ikke at være fri for planteskadegørere, der er opført i bilag I og bilag II, finder stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel tilsvarende anvendelse.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne kræver ikke nogen supplerende erklæring på de i artikel 7, 8 og 9 omhandlede certifikater.

2. Hvis det konstateres, at en del af planterne, planteprodukterne eller de andre objekter er angrebet af de i bilag I og II anførte skadegørere, forbydes indførelsen af de øvrige del af partiet ikke, såfremt der ikke består nogen mistanke om, at denne del er angrebet, og såfremt en udbredelse af skadegørerne må anses for udelukket.

3. Medlemsstaterne foreskriver, at de plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertifikater for videreforsendelse, der fremlægges ved indførelsen på deres område af planter, planteprodukter eller andre objekter, forsynes med et indførelsesstempel af en kompetent myndighed, som i det mindste angiver dennes navn samt indførelsesdatoen.

4. Medlemsstaterne drager omsorg for, at den videreforsendende medlemsstats plantebeskyttelsesmyndighed underrettes af deres plantebeskyttelsesmyndighed om alle tilfælde, hvor planter, planteprodukter eller andre objekter fra den pågældende medlemsstat tilbageholdes og gøres til genstand for forbud eller restriktioner i forbindelse med plantesundhedsforanstaltninger. Meddelelsen foregriber ikke de foranstaltninger, som den førstnævnte plantebeskyttelsesmyndighed måtte finde det nødvendigt at træffe med hensyn til den tilbageholdte sending, og den skal gives så hurtigt som muligt, således at de berørte plantebeskyttelsesmyndigheder kan undersøge sagen nærmere, specielt med henblik på at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå nye tilbageholdelser, og hvis det er hensigtsmæssigt og i det omfang, det er muligt, at træffe sådanne foranstaltninger med hensyn til den tilbageholdte sending, som er afpasset efter den grad af risiko, der er forbundet hermed. Til dette formål fastsættes efter proceduren i artikel 17 et standardiseret meddelelsessystem.

5. Fra 1. januar 1993 gennemfører medlemsstaterne officiel kontrol af, at bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 10, stk. 2, overholdes; denne kontrol foretages i form af stikprøver og uden forskelsbehandling med hensyn til planternes, planteprodukternes og de andre objekters oprindelse og gennemføres efter følgende bestemmelser:

- lejlighedsvis kontrol på et hvilket som helst tidspunkt og sted, hvor planter, planteprodukter og andre objekter flyttes

- lejlighedsvis kontrol i virksomheder, hvor planter, planteprodukter og andre objekter dyrkes, produceres, oplagres eller udbydes til salg, og i købernes virksomheder

- lejlighedsvis kontrol samtidig med anden dokumentkontrol, der gennemføres af andre grunde end plantesundhedskontrol.

Kontrollen skal være regelmæssig i de virksomheder, der er opført i et officielt register i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, og artikel 13, stk. 8, og kan være regelmæssig i de virksomheder, der er opført i et officielt register i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6.

Kontrollen kan være målrettet, hvis der er tegn, som tyder på, at en eller flere bestemmelser i dette direktiv ikke er overholdt.

6. Personer, der i kommercielt øjemed aftager planter, planteprodukter og andre objekter, opbevarer i deres egenskab af endelige forbrugere, som er erhvervsmæssigt involveret i planteproduktion, de tilhørende plantepas i mindst et år, og de indfører henvisninger til dem i deres bøger.

Inspektørerne skal have adgang til planterne, planteprodukterne og de andre objekter på ethvert stadium i produktions- og distributionskæden. De er beføjede til at foretage enhver efterprøvning, der er nødvendig for den pågældende officielle kontrol, herunder efterprøvning af plantepas og bøger.

7. Medlemsstaterne kan ved den officielle kontrol bistås af de eksperter, som er omhandlet i artikel 21.

8. Konstateres det ved den officielle kontrol i henhold til stk. 5 og 6, at planter, planteprodukter og andre objekter frembyder risiko for spredning af planteskadegørere, gøres disse produkter til genstand for officielle foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne foreskriver i hvert fald for indførelse af de i bilag V, del B, angivne planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande:

a) at disse planter, planteprodukter eller andre objekter samt deres emballage officielt undersøges grundigt, enten i fuldt omfang eller ved repræsentative stikprøver, og om fornødent at de til deres befordring benyttede transportmidler ligeledes officielt undersøges grundigt for, i det omfang dette kan konstateres, at sikre:

- at de ikke er angrebet af de i bilag I, del A, anførte skadegørere

- for så vidt angår de i bilag II, del A, anførte planter og planteprodukter, at de ikke er angrebet af de skadegørere, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter og planteprodukter

- for så vidt angår de i bilag IV, del A, anførte planter, planteprodukter og andre objekter, at de opfylder de særlige krav, der er anført i denne del af bilaget vedrørende disse planter, planteprodukter og andre objekter

b) at de skal ledsages af de i artikel 7 eller 8 foreskrevne certifikater, og at et plantesundhedscertifikat ikke må være udstedt mere end 14 dage før den dato, på hvilken planterne, planteprodukterne eller de andre objekter har forladt afsenderlandet. De i artikel 7 eller 8 foreskrevne certifikater skal uanset deres udformning indeholde oplysninger i overensstemmelse med modellen i bilaget til Den Internationale Konvention om Plantebeskyttelse, ændret den 21. november 1979, og udstedes af de myndigheder, der i forbindelse med den internationale konvention om plantebeskyttelse eller - for stater, der ikke har tiltrådt konventionen - ifølge landets retsforskrifter er bemyndigede hertil. Efter proceduren i artikel 17 kan der opstilles lister over de myndigheder, der af de enkelte tredjelande har fået bemyndigelse til at udstede certifikaterne.

Uanset første afsnit kan plantesundhedscertifikater, der udstedes i overensstemmelse med modellen i bilaget til Den Internationale Konvention om Plantebeskyttelse anvendes i den oprindelige form i en overgangsperiode. Datoen for denne overgangsperiodes udløb fastsættes efter proceduren i artikel 17.

2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på de i artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 3, nævnte tilfælde.

3. Medlemsstaterne kan ligeledes foreskrive, at sendinger, der kommer fra tredjelande, og som ifølge deklarationen ikke indeholder de i bilag V, del B, angivne planter, planteprodukter eller andre objekter, undersøges officielt, når der er begrundet formodning om, at de gældende retsforskrifter er blevet overtrådt.

Efter proceduren i artikel 17:

- kan de tilfælde specificeres, i hvilke sådanne undersøgelser skal foretages

- kan de nærmere bestemmelser for sådanne undersøgelser fastsættes.

Hvis resultatet af undersøgelsen efterlader tvivl om forsendelsens identitet, navnlig vedrørende slægt, art eller oprindelse, anses forsendelsen for at indeholde de i bilag V, del B, angivne planter, planteprodukter eller andre objekter.

4. Hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere:

- finder stk. 1 og 2 i nærværende artikel ikke anvendelse, når planter, planteprodukter eller andre objekter flyttes direkte mellem to steder inden for Fællesskabet via et tredjelands område

- finder stk. 1 og 2 i nærværende artikel og artikel 4, stk. 1, ikke anvendes på transit gennem Fællesskabets område

- finder stk. 1 og 2 i nærværende artikel ikke anvendelse på flytning af små mængder planter, planteprodukter, levnedsmidler eller foder, som er bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-industrielle og ikke-kommercielle formål eller til konsum under transporten.

5. Stk. 1 og 2 finder i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 18, ikke anvendelse, hvis formålet er forsøg, forskning eller planteforædling.

6. Hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegørere, kan en medlemsstat foreskrive, at stk. 1 og 2 i individuelle, specificerede tilfælde ikke finder anvendelse på planter, planteprodukter og andre objekter, der dyrkes, fremstilles eller anvendes i det umiddelbare grænseområde op til et tredjeland og føres ind i den pågældende medlemsstat med henblik på forarbejdning på nærliggende steder i medlemsstatens grænseområde.

Medlemsstater, der indrømmer en sådan undtagelse, skal anføre stedets beliggenhed samt navnet på den person, der forestår det. Disse oplysninger, der ajourføres regelmæssigt, skal være tilgængelige for Kommissionen.

Planter, planteprodukter og andre objekter, der er genstand for en undtagelse i henhold til første afsnit, skal ledsages af dokumentation, der angiver stedets beliggenhed i det relevante tredjeland, hvorfra de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter kommer.

7. Det kan i tekniske ordninger, der træffes mellem Kommissionen og visse tredjelandes kompetente organer og godkendes efter proceduren i artikel 18, aftales, at aktiviteter i forbindelse med de i stk. 1, litra a), i nærværende artikel omhandlede undersøgelser ligeledes kan foretages under Kommissionens ansvar og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 21 i det pågældende tredjeland, i samarbejde med vedkommende lands officielle plantebeskyttelsesmyndighed.

8. Fra 1. juni 1993 anvendes stk. 1, litra a), på de planteskadegørere og særlige krav, der er opført i henholdsvis bilag I, del B, bilag II, del B, og bilag IV, del B, i de tilfælde, hvor forsendelser er bestemt til en beskyttet zone. Fra samme dato anvendes stk. 1, når de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter første gang føres ind i Fællesskabet, med forbehold af særlige aftaler, der er indgået mellem Fællesskabet og visse tredjelande.

Medlemsstaterne foreskriver, at importørerne, uanset om de er producenter, skal være opført i et officielt register, idet artikel 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Undersøgelserne skal, i det omfang der er tale om kontrol af dokumenter og identitet samt kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i artikel 4, finde sted på det tidspunkt, hvor produkterne første gang føres ind i Fællesskabet, og i forbindelse med de øvrige administrative formaliteter ved indførslen, herunder toldformaliteterne.

Dersom der er tale om plantekontrol, gennemføres undersøgelserne på de steder, hvor de i tredje afsnit omhandlede undersøgelser gennemføres, eller i nærheden heraf. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sender Kommissionen og de øvrige medlemsstater en liste over indgangssteder. I særlige tilfælde kan plantesundhedskontrol dog foretages på bestemmelsesstedet, hvis der gives specifikke garantier vedrørende transport af planter, planteprodukter og andre objekter. Gennemførelsesbestemmelser, som kan fastsætte minimumskrav, vedtages efter proceduren i artikel 18. Plantesundhedskontrol betragtes som en fast del af de formaliteter, der er omhandlet i tredje afsnit.

Medlemsstaterne har kun ret til at fravige dette stykke på de betingelser, der er fastsat som led i de tekniske ordninger, der er omhandlet i stk. 7.

9. Der indføres et finansielt bidrag fra Fællesskabet til medlemsstaterne for at udbygge kontrolinfrastrukturerne, for så vidt der er tale om plantesundhedskontrol, der foretages i overensstemmelse med stk. 8, fjerde afsnit.

Formålet med bidraget er at tilvejebringe bedre udstyr og installationer på andre kontrolsteder end bestemmelsesstedet med henblik på at gennemføre kontrol og undersøgelse og i fornødent omfang de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 11, ud over hvad der allerede er opnået ved opfyldelse af de minimumsbetingelser, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne i henhold til stk. 8, fjerde afsnit.

Kommissionen stiller forslag om opførelse af passende bevillinger hertil på Den Europæiske Unions almindelige budget.

Inden for de bevillinger, der er til rådighed med henblik herpå, dækker Fællesskabets bidrag indtil 50 % af de udgifter, der direkte vedrører forbedring af udstyr og installationer.

De nærmere enkeltheder fastlægges i en gennemførelsesforordning efter proceduren i artikel 18.

Afgørelsen om at yde et finansielt bidrag fra Fællesskabet og om beløbets størrelse træffes efter proceduren i artikel 18 efter gennemgang af oplysninger og dokumenter, der indsendes af den berørte medlemsstat, og om nødvendigt på grundlag af resultaterne af undersøgelser, der under Kommissionens ansvar foretages af de i artikel 21 omhandlede eksperter, og under hensyn til de bevillinger, der er til rådighed med henblik herpå.

10. Fra 1. juni 1993 anvendes artikel 10, stk. 1 og 3, tilsvarende på planter, planteprodukter og andre objekter, som er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, såfremt de er opført i bilag V, del A, og det af den i stk. 8 omhandlede undersøgelse fremgår, at de i stk. 1 fastsatte betingelser er opfyldt.

11. Fra 1. juni 1993 træffes der straks en eller flere af følgende officielle foranstaltninger, hvis den i stk. 8 omhandlede undersøgelse ikke tillader den slutning, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt:

- hensigtsmæssig behandling, hvis det forventes, at betingelserne opfyldes som følge af behandlingen

- fjernelse af inficerede/angrebne varer fra forsendelsen

- pålæggelse af karantæne indtil resultaterne af de officielle undersøgelser eller prøver foreligger

- afvisning eller tilladelse til forsendelse til et bestemmelsessted uden for Fællesskabet

- destruktion.

Artikel 11, stk. 3, andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse.

I tilfælde af fjernelse som omhandlet i første afsnit, andet led, eller afvisning som omhandlet i første afsnit, fjerde led, foreskriver medlemsstaterne, at de officielle ansvarlige organer skal annullere de plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertificater for videresendelse, der blev udstedt, da planterne, planteprodukterne eller de andre objekter blev fremlagt med henblik på indførelse på deres område. Ved annullationen forsyner de respektive ansvarlige myndigheder på et iøjnefaldende sted på forsiden certifikatet med et trekantet rødt stempel med ordene "Certifikatet annulleret" samt mindst myndighedernes navn og datoen for afvisningen. Teksten skal være med store bogstaver og på mindst et af Fællesskabets officielle sprog.

Artikel 14

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen de ændringer, der skal foretages i bilagene.

Efter proceduren i artikel 17 vedtages imidlertid:

a) nye numre, der skal indsættes i bilag III vedrørende visse planter og planteprodukter eller andre objekter med oprindelse i nærmere angivne tredjelande under forudsætning af,

i) at disse numre ønskes indsat af en medlemsstat, der allerede har udstedt særlige forbud mod indførelse af disse produkter fra tredjelande

ii) at skadegørere, der forekommer i oprindelseslandet, udgør en fare for plantesundheden i hele eller en del af Fællesskabet, og

iii) at deres eventuelle forekomst på de pågældende produkter ikke kan påvises effektivt på indførelsestidspunktet

b) nye numre, der skal indsættes i de øvrige bilag vedrørende visse planter og planteprodukter eller andre objekter med oprindelse i nærmere angivne tredjelande under forudsætning af,

i) at disse numre ønskes indsat af en medlemsstat, der allerede har udstedt særlige forbud eller vedtaget særlige restriktioner med hensyn til indførelse af disse produkter fra tredjelande, og

ii) at skadegørerere, der forekommer i oprindelseslandet, udgør en fare for plantesundheden i hele eller en del af Fællesskabet for visse afgrøder, på hvilke omfanget af de eventuelle skader ikke kan forudses

c) enhver ændring i del B af bilagene i forståelse med den berørte medlemsstat

d) enhver anden ændring af bilagene, der foretages på baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 15

1. Efter proceduren i artikel 17 eller i hastetilfælde efter proceduren i artikel 19 kan medlemsstaterne efter anmodning få tilladelse til at indrømme undtagelser:

- fra artikel 4, stk. 1 og 2, med hensyn til bilag III, del A og del B, uden at bestemmelserne i artikel 4, stk. 5, berøres heraf, og fra artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 13, stk. 1, litra a), tredje led, med hensyn til de krav, der er omtalt i bilag IV, del A, kapitel I, og bilag IV, del B

- fra artikel 7, stk. 2, og artikel 13, stk. 1, litra b), for så vidt angår træ, hvis der findes tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger

såfremt det godtgøres, at risikoen for spredning af planteskadegørere undgås ved en eller flere af følgende faktorer:

- planternes eller planteprodukternes oprindelse

- passende behandling

- særlige forholdsregler i forbindelse med anvendelsen af planterne eller planteprodukterne.

Risikoen vurderes på grundlag af de foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger; er disse oplysninger utilstrækkelige, suppleres de med yderligere enqueter eller i givet fald med undersøgelser af planterne, planteprodukterne eller de andre objekter, foretaget i oprindelseslandet under Kommissionens ansvar og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 21.

Den enkelte tilladelse gælder for hele Fællesskabets område eller for en del af det på betingelser, som tager hensyn til risikoen for spredning af planteskadegørere gennem det pågældende produkt i beskyttede zoner eller i visse områder, idet der tages hensyn til forskellene i de landbrugsmæssige og økologiske forhold. I dette tilfælde fritages de pågældende medlemsstater udtrykkeligt for visse forpligtelser i de beslutninger, hvori tilladelserne gives.

Risikoen vurderes på grundlag af de foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger. Er disse oplysninger utilstrækkelige, skal de suppleres med yderligere undersøgelser eller i givet fald med efterforskning foretaget af Kommissionen i planternes, planteprodukternes eller de andre objekters oprindelsesland.

2. For de i stk. 1 omhandlede undtagelser kræves der i hvert enkelt tilfælde en officiel erklæring om, at betingelserne for at give undtagelsen er opfyldt.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagelser, de har indrømmet i henhold til stk. 1. Kommissionen meddeler hvert år de øvrige medlemsstater disse oplysninger.

Efter proceduren i artikel 17 kan medlemsstaterne blive fritaget for at give disse oplysninger.

Artikel 16

1. Hver medlemsstat underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver tilstedeværelse på den pågældende medlemsstats område af planteskadegørere, der er opført i bilag I, del A, kapitel I, eller i bilag II, del A, kapitel I, eller om enhver forekomst på en del af dens område af planteskadegørere, hvis tilstedeværelse hidtil ikke var kendt, og som er opført i bilag I, del A, kapitel II, eller del B, eller i bilag II, del A, kapitel II, eller del B.

Den træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at udrydde eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse udbredelsen af de pågældende planteskadegørere. Den underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, den har truffet.

2. Hver medlemsstat underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater, såfremt der er påvist eller hersker mistanke om forekomst af planteskadegørere, der ikke er opført i bilag I eller i bilag II, og som hidtil ikke var kendt på dens område. Den giver også Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om de beskyttelsesforanstaltninger, den allerede har truffet eller agter at træffe. Disse foranstaltninger skal blandt andet være af en sådan art, at de forebygger risikoen for spredning af den pågældende skadegører på de øvrige medlemsstaters område.

Med hensyn til de sendinger af planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande, der anses for at udgøre en overhængende fare for indslæbning eller spredning af de i stk. 1, første afsnit, i nærværende stykke omhandlede skadegørere, træffer den pågældende medlemsstat omgående de nødvendige foranstaltninger for at beskytte Fællesskabets område mod denne fare og giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom.

Når en medlemsstat finder, at der foreligger en anden overhængende fare end den i andet afsnit omhandlede, giver den omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om de foranstaltninger, den ønsker truffet. Hvis den finder, at disse foranstaltninger ikke træffes så hurtigt, at indslæbning i eller spredning på dens område af en skadegører kan undgås, kan den midlertidigt træffe de supplerende foranstaltninger, som den finder nødvendige, så længe Kommissionen ikke har vedtaget foranstaltninger i henhold til stk. 3.

Kommissionen forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af denne bestemmelse, vedlagt eventuelle forslag, senest den 31. december 1992.

3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde undersøger Kommissionen hurtigst muligt situationen sammen med Den Stående Komité for Plantesundhed. Under Kommissionens ansvar og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 21 kan der foretages undersøgelser på stedet. De fornødne foranstaltninger, herunder sådanne, hvorved det kan bestemmes, om de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger skal ophæves eller ændres, kan træffes efter proceduren i artikel 19. Kommissionen følger situationens udvikling og ændrer eller ophæver efter samme procedure de nævnte foranstaltninger i forhold til udviklingen i situationen. Så længe der ikke er vedtaget nogen foranstaltning efter nævnte procedure, kan medlemsstaten opretholde de foranstaltninger, den har iværksat.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 vedtages, om nødvendigt, efter proceduren i artikel 18.

Artikel 17

1. Når der henvises til den procedure, der er fastsat i denne artikel, indbringes sagen straks for Den Stående Fytosanitære Komité, i det følgende benævnt "komitéen", af formanden enten på dennes initiativ eller på begæring af en medlemsstat.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 205, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt der er fastsat i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager foranstaltningerne og iværksætter dem straks, når de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse. Såfremt de ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller såfremt komitéen ikke har afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen omgående Rådet et forslag til de foranstaltninger, der bør træffes. Rådet vedtager foranstaltningerne med kvalificeret flertal.

Har Rådet ikke inden en frist på tre måneder efter sagens forelæggelse vedtaget nogen foranstaltninger, vedtager Kommissionen selv de foreslåede foranstaltninger og iværksætter dem straks, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig imod disse foranstaltninger.

Artikel 18

1. Når der henvises til den procedure, der er fastsat i denne artikel, indbringes sagen straks for komitéen af formanden enten på dennes initiativ eller på begæring af en medlemsstat.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 205, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager foranstaltningerne og iværksætter dem straks, når de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse. Såfremt de ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller såfremt komitéen ikke har afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen omgående Rådet et forslag til de foranstaltninger, der bør træffes. Rådet vedtager foranstaltningerne med kvalificeret flertal.

Har Rådet ikke inden en frist på tre måneder efter sagens forelæggelse vedtaget nogen foranstaltninger, vedtager Kommissionen selv de foreslåede foranstaltninger.

Artikel 19

1. Når der henvises til den procedure, der er fastsat i denne artikel, indbringes sagen straks for komitéen af formanden, enten på dennes initiativ eller på begæring af en medlemsstat.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden to dage. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 205, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager foranstaltningerne og iværksætter dem straks, når de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse. Såfremt de ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller såfremt komitéen ikke har afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen Rådet et forslag til de foranstaltninger, der bør træffes. Rådet vedtager foranstaltningerne med kvalificeret flertal.

Har Rådet ikke inden en frist på 15 dage efter sagens forelæggelse vedtaget nogen foranstaltninger, vedtager Kommissionen selv de foreslåede foranstaltninger og iværksætter dem straks, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig imod disse foranstaltninger.

Artikel 20

1. Dette direktiv vedrører ikke fællesskabsbestemmelserne for planter og planteprodukter for så vidt angår de fytosanitære krav, når det ikke udtrykkeligt fastsætter eller tillader strengere krav herfor.

2. Efter proceduren i artikel 18 vedtages de ændringer i dette direktiv, der er nødvendige for at bringe det i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte fællesskabsbestemmelser.

3. Medlemsstaterne kan ved indførelse på deres område af planter eller planteprodukter, særlig sådanne, som er anført i bilag VI, samt deres emballage eller de til deres befordring benyttede transportmidler, træffe særlige fytosanitære bestemmelser mod de skadegørere, som i almindelighed angriber oplagrede planter eller planteprodukter.

Artikel 21

1. For at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af dette direktiv og med forbehold af den kontrol, der foretages under medlemsstaternes ansvar, kan Kommissionen under sit eget ansvar lade eksperter foretage kontrol i forbindelse med de i stk. 3 nævnte opgaver, eventuelt på stedet, og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

Når denne kontrol foretages i en medlemsstat, skal det ske i samarbejde med medlemsstaternes officielle plantebeskyttelsesmyndighed, som anført i stk. 4 og 5, og i henhold til de i stk. 7 foreskrevne bestemmelser.

2. De i stk. 1 omhandlede eksperter kan være:

- ansat af Kommissionen

- ansat af medlemsstaterne og stillet til rådighed for Kommissionen midlertidigt eller ad hoc.

De skal i mindst én medlemsstat have opnået de kvalifikationer, som kræves for personer, der udfører og fører tilsyn med officiel plantesundhedskontrol.

3. Den i stk. 1 omhandlede kontrol kan omfatte følgende opgaver:

- tilsyn med undersøgelser som omhandlet i artikel 6

- tilsyn med eller, inden for rammerne af stk. 5, femte afsnit, i nærværende artikel, udførelse i samarbejde med medlemsstaten af inspektioner som omhandlet i artikel 13, stk. 1

- udøvelse af de aktiviteter, der er specificeret i de i artikel 13, stk. 7, omhandlede tekniske ordninger

- gennemførelse af de i artikel 15, stk. 1 og artikel 16, stk. 3, omhandlede enqueter og undersøgelser

- bistand til Kommissionen i forbindelse med de i stk. 6 omhandlede opgaver

- gennemførelse af ethvert andet hverv, som pålægges eksperterne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

4. Med henblik på udførelsen af de i stk. 3 anførte opgaver kan de i stk. 1 omhandlede eksperter:

- besøge planteskoler, bedrifter og andre steder, hvor planter, planteprodukter eller andre objekter bliver eller er blevet dyrket, produceret, forarbejdet eller oplagret

- besøge steder, hvor undersøgelser som omhandlet i artikel 6 eller inspektioner som omhandlet i artikel 13 foretages

- rådføre sig med embedsmænd fra medlemsstaternes officielle plantebeskyttelsesmyndigheder

- ledsage medlemsstaternes nationale inspektører under deres aktiviteter med henblik på gennemførelsen af dette direktiv.

5. Som led i det i stk. 1, andet afsnit, nævnte samarbejde skal vedkommende medlemsstats officielle plantebeskyttelsesmyndighed underrettes om udførelsen af en opgave så betids, at de fornødne forberedelser kan træffes.

Medlemsstaterne skal træffe alle rimelige foranstaltninger til sikring af, at målsætningerne for inspektionerne samt disses effektivitet ikke bringes i fare. De skal sikre, at eksperterne kan udføre deres opgaver uhindret, og de skal på disses anmodning i et rimeligt omfang stille de nødvendige disponible faciliteter til rådighed, herunder laboratorieudstyr og laboratoriepersonale. Kommissionen refunderer de af sådanne anmodninger forårsagede udgifter inden for de bevillinger, som er opført i Den Europæiske Unions budget til dette formål.

Eksperterne skal i alle de tilfælde, hvor den nationale lovgivning kræver det, være behørigt bemyndiget af den berørte medlemsstats officielle plantebeskyttelsesmyndighed, og følge samme regler og praksis som den pågældende medlemsstats ansatte.

Hvor opgaven består i at føre tilsyn med de i artikel 6 omhandlede undersøgelser, at føre tilsyn med de i artikel 13, stk. 1, omhandlede inspektioner eller at gennemføre de i artikel 15, stk. 1, og artikel 16, stk. 3, omhandlede enqueter, kan der ikke træffes nogen afgørelse på stedet. Eksperterne skal aflægge rapport om deres aktiviteter og konklusioner til Kommissionen.

Hvor opgaven består i at udføre de i artikel 13, stk. 1, omhandlede inspektioner, skal disse inspektioner indgå som led i et etableret inspektionsprogram, og de procedureregler, der er opstillet af den pågældende medlemsstat, skal efterkommes; såfremt der foretages en fælles inspektion, må den pågældende medlemsstat dog kun tillade, at en sending føres ind i Fællesskabet, når dens plantebeskyttelsesmyndighed og Kommissionen har givet deres samtykke. Efter proceduren i artikel 18 kan denne betingelse udvides til at omfatte andre ufravigelige krav gældende for sendinger inden deres indførelse i Fællesskabet, hvis erfaringerne viser, at denne udvidelse er nødvendig. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem fællesskabseksperten og den nationale inspektør indfører den pågældende medlemsstat de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, indtil der bliver truffet en endelig afgørelse.

Under alle omstændigheder skal de nationale bestemmelser vedrørende strafferetlige procedurer og administrative sanktioner anvendes efter de sædvanlige procedurer. Såfremt eksperterne opdager en formodet overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal dette forhold meddeles den berørte medlemsstats kompetente myndigheder.

6. Kommissionen:

- etablerer et informationsnet for anmeldelse af nye forekomster af skadegørere

- fremsætter henstillinger med henblik på udarbejdelse af meddelelser til vejledning af eksperterne og de nationale inspektører ved udøvelsen af deres aktiviteter.

For at bistå Kommissionen i sidstnævnte opgave giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om deres gældende nationale inspektionsprocedurer på plantesundhedsområdet.

7. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 18 gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, herunder for det i stk. 1, andet afsnit, nævnte samarbejde.

8. Kommissionen aflægger inden den 31. december 1994 beretning til Rådet om de erfaringer, der er indvundet ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de foranstaltninger, som er nødvendige til, i givet fald, at ændre disse bestemmelser på baggrund af de pågældende erfaringer.

Artikel 22

I tilfælde af forekomst eller mistanke om forekomst af en skadegører som følge af indslæbning eller spredning i Fællesskabet, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 23 og 24 modtage et finansielt plantebeskyttelsesbidrag fra Fællesskabet til dækning af udgifter, der direkte vedrører de nødvendige foranstaltninger, der er truffet eller agtes truffet for at bekæmpe denne skadegører med henblik på at udrydde den eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse dens udbredelse. Kommissionen stiller forslag om opførelse af passende bevillinger hertil på Den Europæiske Unions budget.

Artikel 23

1. Den berørte medlemsstat kan efter anmodning opnå det i artikel 22 omhandlede finansielle bidrag fra Fællesskabet, hvis det konstateres, at den pågældende skadegører, hvad enten den er opført i bilag I og II eller ej:

- har været genstand for en meddelelse i henhold til artikel 16, stk. 1, eller artikel 16, stk. 2, første afsnit, og

- udgør en umiddelbar trussel for hele Fællesskabet eller en del heraf på grund af sin forekomst i et område, hvor dens tilstedeværelse enten ikke tidligere har været kendt, eller hvor den er udryddet eller er ved at blive udryddet, og

- er blevet indslæbt i dette område gennem sendinger indeholdende planter, planteprodukter eller andre objekter, der stammer fra et tredjeland eller fra et andet område i Fællesskabet.

2. Som nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 22 betragtes følgende:

a) destruktion, desinfektion, bekæmpelse, sterilisation, rensning eller enhver anden behandling, der udføres officielt eller efter officiel henstilling herom for så vidt angår:

i) planter, planteprodukter og andre objekter, der udgør den eller de sendinger, hvormed skadegøreren er blevet indslæbt til det pågældende område, og som er eller kan være inficerede

ii) planter, planteprodukter og andre objekter, som er eller kan være inficeret med den indslæbte skadegører, og som stammer fra den eller de pågældende sendinger af planter eller har befundet sig i nærheden af planterne, planteprodukterne og de andre objekter i sendingerne eller dem, der stammer herfra

iii) vækstsubstrater og arealer, som er eller kan være inficeret med skadegøreren

iv) produktions-, paknings-, emballerings- eller lagermaterialer, lager- eller pakkelokaler og transportmidler, der har været i kontakt med ovennævnte planter, planteprodukter og andre objekter eller dele heraf

b) kontrolforanstaltninger eller undersøgelser, der gennemføres officielt eller efter officiel henstilling herom, for at konstatere forekomsten eller omfanget af forekomsten af den indslæbte skadegører

c) forbud eller begrænsninger hvad angår anvendelsen af vækstsubstrater, dyrkbare arealer eller lokaler samt planter, planteprodukter og andre objekter ud over materialet fra den eller de pågældende sendinger eller materiale, der stammer herfra, når der er tale om officielle afgørelser som følge af plantesundhedsmæssige risici i forbindelse med den indslæbte skadegører.

3. Som udgifter, der direkte vedrører de i stk. 2 omhandlede nødvendige foranstaltninger, betragtes betalinger afholdt over offentlige bevillinger med det formål:

- helt eller delvis at dække omkostningerne ved de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede foranstaltninger med undtagelsen af dem, der er forbundet med det pågældende ansvarlige officielle organs almindelige drift

- helt eller delvis at kompensere for andre økonomiske tab end udebleven fortjeneste, der følger direkte af en eller flere af de i stk. 2, litra c), nævnte foranstaltninger.

Uanset første afsnit, andet led, kan det i en gennemførelsesforordning efter proceduren i artikel 18 og under overholdelse af de i stk. 5 fastsatte betingelser herfor fastsættes, i hvilke tilfælde kompensation for udbleven fortjeneste anses for en udgift, der direkte følger af de nødvendige foranstaltninger, samt hvor længe sådanne tilfælde kan gøres gældende, dog højst tre år.

4. Uden at bestemmelserne i artikel 16 berøres heraf, indgiver den pågældende medlemsstat, hvis den ønsker at modtage det finansielle bidrag fra Fællesskabet, senest i løbet af det kalenderår, der følger efter det, hvor der er opdaget forekomst af skadegørere, ansøgning herom til Kommissionen og underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater:

- om henvisningen til den i stk. 1, første led, nævnte meddelelse

- om arten og omfanget af den i artikel 22 omhandlede forekomst af en skadegører samt om baggrunden for og de nærmere omstændigheder ved opdagelsen af denne

- om identiteten af de i stk. 1, tredje led, omhandlede sendinger, hvorigennem skadegøreren er indslæbt

- om de nødvendige foranstaltninger, der er truffet eller agtes truffet, herunder om tidsplanen for gennemførelsen heraf, og for hvilke den anmoder om et finansielt bidrag fra Fællesskabet, samt

- om de opnåede resultater og de faktiske eller anslåede beløb, der er indgået eller skal indgås forpligtelser for, og om, hvor stor en del heraf der er afholdt eller skal afholdes over offentlige bevillinger, som medlemsstaten har afsat til gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger.

Såfremt opdagelsen af forekomsten af en skadegører er sket inden den 30. januar 1997, betragtes denne dato som tidspunktet for opdagelsen i henhold til nærværende stykke og stk. 5 på betingelse af, at det faktiske tidspunkt for opdagelsen ikke er før den 1. januar 1995. Denne bestemmelse gælder dog ikke for kompensation for udebleven fortjeneste som omhandlet i stk. 3, andet afsnit, undtagen i særlige tilfælde, der opfylder betingelserne vedrørende udebleven fortjeneste efter denne dato som fastsat i den i stk. 3 nævnte gennemførelsesforordning.

5. Uden at artikel 24 berøres heraf, afgøres ydelsen af det finansielle bidrag fra Fællesskabet og beløbets størrelse efter proceduren i artikel 18 efter gennemgang af oplysninger og dokumentation, der indsendes af den berørte medlemsstat i henhold til stk. 4, og om nødvendigt på grundlag af resultaterne af undersøgelser, der under Kommissionens ansvar foretages af de i artikel 21 omhandlede eksperter i medfør af artikel 16, stk. 3, første afsnit, og under hensyn til omfanget af den i stk. 1, andet led, omhandlede trussel samt til de bevillinger, der er til rådighed med henblik herpå.

Inden for grænserne af de bevillinger, der er til rådighed med henblik herpå, dækker Fællesskabets finansielle bidrag indtil 50 % og, i tilfælde af kompensation for den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede udeblevne fortjeneste, indtil 25 % af de udgifter, der direkte vedrører de i stk. 2 omhandlede nødvendige foranstaltninger, for så vidt disse er truffet i løbet af en periode på højst to år regnet fra det tidspunkt, hvor forekomsten af en skadegører er opdaget, jf. artikel 22, eller agtes truffet for denne periode.

Ovennævnte periode kan forlænges efter samme procedure, hvis det efter en gennemgang af situationen kan konkluderes, at målene for foranstaltningerne vil blive gennemført inden for en rimelig yderligere frist. Fællesskabets finansielle bidrag nedtrappes i løbet af de pågældende år.

Såfremt medlemsstaten ikke kan fremlægge den fornødne information med hensyn til identiteten af sendingerne i henhold til stk. 4, tredje led, angiver den de formodede kilder til forekomsten, og hvorfor sendingerne ikke har kunnet identificeres. Der kan træffes afgørelse om ydelse af det finansielle bidrag efter samme procedure på baggrund af resultaterne af evalueringen af disse informationer.

Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende stykke fastsættes i en gennemførelsesforordning efter proceduren i artikel 18.

6. På baggrund af udviklingen i situationen i Fællesskabet kan det efter proceduren i artikel 18 eller 19 besluttes, at der skal tages yderligere skridt, eller at der for de foranstaltninger, den berørte medlemsstat har truffet eller agter at træffe, skal gælde visse yderligere krav eller betingelser, hvis de er nødvendige for at nå de tilstræbte mål.

Afgørelsen af ydelse af det finansielle bidrag fra Fællesskabet til sådanne yderligere skridt, krav eller betingelser træffes efter samme procedure. På baggrund af de disponible bevillinger til disse formål dækker Fællesskabets finansielle bidrag indtil 50 % af de udgifter, der direkte vedrører disse yderligere skridt, krav eller betingelser.

Såfremt disse yderligere skridt, krav eller betingelser primært tager sigte på at beskytte andre områder i Fællesskabet end den pågældende medlemsstats område, kan det efter samme procedure besluttes, at Fællesskabets finansielle bidrag dækker mere end 50 % af udgifterne.

Fællesskabets finansielle bidrag er tidsbegrænset og nedtrappes i løbet af de pågældende år.

7. Ydelsen af et finansielt bidrag fra Fællesskabet berører ikke de rettigheder, som den pågældende medlemsstat eller enkeltpersoner kan have over for tredjemand, herunder andre medlemsstater i de i artikel 24, stk. 3, omhandlede tilfælde med hensyn til dækning af udgifter, tab eller anden skade i henhold til national lovgivning, fællesskabsretten eller folkeretten. Hvis sådanne udgifter, tab eller anden skade dækkes af det finansielle bidrag fra Fællesskabet, overgår disse rettigheder uden videre til Fællesskabet med virkning fra udbetalingen af Fællesskabets finansielle bidrag.

8. Fællesskabets finansielle bidrag kan udbetales i flere rater.

Hvis det viser sig, at det ikke længere er berettiget at yde det finansielle bidrag fra Fællesskabet, gælder følgende:

Det finansielle bidrag, som Fællesskabet yder den berørte medlemsstat i henhold til stk. 5 og 6, kan enten nedsættes eller suspenderes, hvis det - på baggrund af de oplysninger, medlemsstaten har givet, eller de undersøgelser, som under Kommissionens ansvar er foretaget af de i artikel 21 omhandlede eksperter, eller den passende undersøgelse, som Kommissionen har foretaget efter procedurer svarende til dem, der er fastsat i artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser om strukturfondene(9) - fremgår:

- at den helt eller delvis manglende gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger, som er taget i betragtning i henhold til stk. 5 eller 6, eller den manglende overholdelse af de nærmere regler eller frister, som er fastsat efter disse bestemmelser, eller som er nødvendiggjort som følge af det tilstræbte mål, ikke er berettiget, eller

- at foranstaltninger ikke længere er nødvendige, eller

- at en situation som beskrevet i artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999 er afsløret.

9. Artikel 8 og 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finanisiering af den fælles landbrugspolitik(10), finder tilsvarende anvendelse.

10. Beløb, der er udbetalt som del af det finansielle bidrag fra Fællesskabet, der er ydet den berørte medlemsstat i henhold til stk. 5 og 6, skal helt eller delvis tilbagebetales til Fællesskabet, hvis det på en i stk. 8 beskrevet måde konstateres:

a) at de nødvendige foranstaltninger, som er taget i betragtning i henhold til stk. 5 eller 6,

i) ikke er blevet gennemført, eller

ii) ikke er blevet gennemført på en måde, der er i overensstemmelse med de nærmere regler eller frister, som er fastsat efter disse bestemmelser, eller som er nødvendiggjort som følge af det tilstræbte mål, eller

b) at de udbetalte beløb er blevet anvendt til andre formål end dem, hvortil det finansielle bidrag er ydet, eller

c) at en situation som beskrevet i artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999 er afsløret.

De rettigheder, der er omhandlet i stk. 7, andet punktum, overføres uden videre til den berørte medlemsstat med virkning fra tilbagebetalingen, hvis de er dækket af denne.

Ikke-tilbagebetalte beløb tillægges morarenter i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser og ifølge nærmere regler, som Kommissionen skal vedtage efter proceduren i artikel 18.

Artikel 24

1. Med hensyn til årsagerne til forekomsten af skadegøreren, jf. artikel 22, gælder følgende bestemmelser:

Kommissionen undersøger, om forekomsten af skadegøreren i det pågældende område skyldes flytning inden for dette område af en eller flere sendinger, som indeholder denne skadegører, og identificerer den eller de successive medlemsstater, hvorfra sendingen eller sendingerne stammer.

Den medlemsstat, hvorfra den eller de sendinger er kommet, som skadegøreren blev indslæbt med, og som eventuelt er identisk med den ovenfor nævnte, skal på Kommissionens anmodning straks give denne alle oplysninger om den eller de pågældende sendingers oprindelse eller oprindelser og om, hvordan den eller de administrativt er blevet behandlet, herunder undersøgelser, inspektioner og kontrol i henhold til dette direktiv, for at det kan fastslås, hvorfor sendingens eller sendingernes manglende overensstemmelse med dette direktiv ikke blev opdaget af denne medlemsstat. Den skal på Kommissionens anmodning ligeledes underrette denne om bestemmelsesstedet for alle andre sendinger, der er blevet forsendt fra samme oprindelsessted eller fra samme oprindelssteder i en bestemt periode.

For at supplere disse oplysninger kan der under Kommissionens ansvar foretages undersøgelser af de i artikel 21 omhandlede eksperter.

2. De oplysninger, der er opnået i henhold til disse bestemmelser til artikel 16, stk. 3, behandles i komitéen for at identificere eventuelle svagheder i Fællesskabets ordning for plantesundhed eller i anvendelsen deraf samt de foranstaltninger, der kan råde bod herpå.

De i stk. 1 omhandlede oplysninger anvendes ligeledes til i overensstemmelse med traktaten at godtgøre, om den manglende overensstemmelse for den eller de sendinger, som er årsagen til forekomsten af skadegøreren i det pågældende område, ikke er blevet opdaget af oprindelsesmedlemsstaten, fordi denne ikke har opfyldt en af de forpligtelser, der påhviler den i henhold til traktaten og bestemmelserne i dette direktiv, især om de undersøgelser, der er foreskrevet i artikel 6, og om de inspektioner, der er foreskrevet i artikel 13, stk. 1.

3. Såfremt den i stk. 2 omhandlede konklusion er godtgjort for den medlemsstat, der er nævnt i artikel 23, stk. 1, tildeles den ikke Fællesskabets finansielle bidrag, eller den får ikke bidraget udbetalt, hvis det allerede er tildelt den, ligesom et allerede udbetalt bidrag tilbagebetales til Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde finder bestemmelserne i artikel 23, stk. 10, tredje afsnit, anvendelse.

Såfremt den i stk. 2 omhandlede konklusion er godtgjort for en anden medlemsstat, finder fællesskabsretten anvendelse under hensyn til bestemmelserne i artikel 23, stk. 7, andet punktum.

Artikel 25

For så vidt angår det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 13, stk. 9, vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, bestemmelser om særlige tilfælde, der er af afgørende betydning for Fællesskabet, og som derfor kan begrunde, at Fællesskabets bidrag dækker indtil 70 % af de udgifter, der direkte vedrører forbedring af udstyr og installationer, inden for grænserne af de bevillinger, der er til rådighed med henblik herpå, forudsat at dette ikke berører afgørelser i henhold til artikel 23, stk. 5 eller 6.

Artikel 26

Senest den 20. januar 2002 undersøger Kommissionen resultaterne af anvendelsen af artikel 13, stk. 9, og artikel 22, 23 og 24 og forelægger Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer.

Artikel 27

Direktiv 77/93/EØF, som ændret ved de i bilag VIII, del A, anførte retsakter, ophæves, dog uden at medlemsstaterne forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, anførte gennemførelses- og anvendelsesfrister berøres heraf.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 28

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 29

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2000.

På Rådets vegne

J. Pina Moura

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 15.2.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT C 129 af 27.4.1998, s. 36.

(3) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 20. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 1999/53/EF (EFT L 142 af 5.6.1999, s. 29).

(4) Se bilag VIII, del A.

(5) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2674/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 3).

(6) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 5.

(7) EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25.

(8) EFT L 117 af 8.5.1990, s.15. Direktivet senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/35/EF (EFT L 169 af 27.6.1997, s. 72).

(9) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(10) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

BILAG I

DEL A

SKADEGØRERE, HVIS INDSLÆBNING OG SPREDNING FORBYDES I SAMTLIGE MEDLEMSSTATER

Kapitel I

SKADEGØRERE, DER IKKE VIDES AT FOREKOMME NOGETSTEDS I FÆLLESSKABET, MEN SOM ER AF BETYDNING FOR HELE FÆLLESSKABET

a) Insekter, mider og nematoder på alle udvilklingsstadier

1. Acleris spp. (ikke-europæisk)

2. Amauromyza maculosa (Malloch)

3. Anomala orientalis Waterhouse

4. Anoplophora chinensis (Thomson)

5. Anoplophora malasiaca (Forster)

6. Arrhenodes minutus Drury

7. Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), vektor af virus som f.eks.

a) Bønnegulmosaikvirus

b) Cowpea mild mottle virus

c) Lettuce infectious yellows virus

d) Pepper mild tigré virus

e) Squashbladrullesygevirus

f) Euphorbiamosaikvirus

g) Floridatomatvirus

8. Cicadellidae (ikke-europæisk), kendt som vektor af Pierce's disease (forårsaget af Xylella fastidiosa), f.eks.

a) Carneocephala fulgida Nottingham

b) Draeculacephala minerva Bali

c) Graphocephala atropunctata (Signoret)

9. Choristoneura spp. (ikke-europæisk)

10. Conotrachelus nenuphar (Herbst)

10.1. Diabrotica barberi Smith & Lawrence

10.2. Diabrotica undecimpunctata howardi Barber

10.3. Diabrotica undecimpunctata undecimpunctata Mannerheim

10.4. Diabrotica virgifera Le Conte

11. Heliothis zea (Boddie)

11.1. Hirschmanniella spp, bortset fra Hirschmanniella gracilis (de Man) Luc & Goodey

12. Liriomyza sativae Blanchard

13. Longidorus diadecturus Eveleigh et Allen

14. Monochamus spp. (ikke-europæisk)

15. Myndus crudus Van Duzee

16. Nacobbus aberrans (Thorne) Thorne et Allen

17. Premnotrypes spp. (ikke-europæisk)

18. Pseudopityophthorus minutissimus (Zimmermann)

19. Pseudopityophthorus pruinosus (Eichhoff)

20. Scaphoideus luteolus (Van Duzee)

21. Spodoptera eridania (Cramer)

22. Spodoptera frugiperda (Smith)

23. Spodoptera litura (Fabricus)

24. Thrips palmi Karny

25. Tephritidae (ikke-europæisk), f.eks.

a) Anastrepha fraterculus (Wiedemann)

b) Anastrepha Ludens (Loew)

c) Anastrepha obliqua Macquart

d) Anastrepha suspensa (Loew)

e) Dacus ciliatus (Loew)

f) Dacus cucurbitae Coquillet

g) Dacus dorsalis Hendel

h) Dacus tryoni (Froggatt)

i) Dacus tsuneonis Miyake

j) Dacus zonatus Saund

k) Epochra canadensis (Loew)

l) Pardalaspis cyanescens Bezzi

m) Pardalaspis quinaria Bezzi

n) Pterandrus rosa (Karsch)

o) Rhacochelaena japonica Ito

p) Rhagoletis cingulata (Loew)

q) Rhagoletis completa Cresson

r) Rhagoletis fausta (Osten-Sacken)

s) Rhagoletis indifferens Curran

t) Rhagoletis mendax Curran

u) Rhagoletis pomonella Walsh

v) Rhagoletis ribicola Doane

w) Rhagoletis suavis (Loew)

26. Xiphinema americanum Cobb i bred forstand (ikke-europæiske populationer)

27. Xiphinema californicum Lamberti et Bleve-Zacheo

b) Bakterier

1. Xylella fastidiosa (Well et Raju)

c) Svampe

1. Ceratocystis fagacearum (Bretz) Hunt

2. Chrysomyxa arctostaphyli Dietel

3. Cronartium spp. (ikke-europæisk)

4. Endocronartium spp. (ikke-europæisk)

5. Guignardia laricina (Saw.) Yamamoto et Ito

6. Gymnosporangium spp. (ikke-europæisk)

7. Inonotus weirii (Murril) Kotlaba et Pouzar

8. Melampsora farlowii (Arthur) Davis

9. Monilinia fructicola (Winter) Honey

10. Mycosphaerella larici-leptolepis Ito et al.

11. Mycosphaerella populorum G. E. Thompson

12. Phoma andina Turkensteen

13. Phyllosticta solitaria Ell. et Ev.

14. Septoria lycopersici Speg. var. malagutii Ciccarone et Boerema

15. Thecaphora solani Barrus

15.1. Tilletia indica Mitra

16. Trechispora brinkmannii (Bresad.) Rogers

d) Virus og viruslignende organismer

1. Elmens vævsnekrosemykoplasma

2. Kartoffelvirus og viruslignende organismer, f.eks.

a) Latent andeskartoffelvirus

b) Andeskartoffelmosaikvirus

c) Arracachavirus B, oca-stamme

d) Sodet kartoffelringpletvirus

e) Kartoffelknoldviroid

f) Kartoffelvirus T

g) Ikke-europæiske isolater af kartoffelvirus A, M, S, V, X og Y (herunder Yo, Yn og Yc) og kartoffelbladrullesygevirus

3. Tobakringpletvirus

4. Tomatringpletvirus

5. Virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L. f.eks.

a) Blåbærbladpletvirus

b) Kirsebærraspbladvirus (amerikansk)

c) Ferskenmosaikvirus (amerikansk)

d) Falsk ferskenrickettsiavirus

e) Ferskenrosettemosaikvirus

f) Ferskenrosettemykoplasma

g) Fersken-X-sygemykoplasma

h) Ferskengulsotmykoplasma

i) Blommestregsygevirus (amerikansk)

j) Hindbærbladrullesygevirus (amerikansk)

k) Latent jordbær-C-virus

l) Jordbærnervebåndsvirus

m) Jordbærheksekostmykoplasma

n) Ikke-europæisk virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L.

6. Virus overført af Bemisia tabaci Genn., som f.eks.

a) Bønnegulmosaikvirus

b) Cowpea mild mottle virus

c) Lettuce infectious yellows virus

d) Pepper mild tigré virus

e) Squashbladrulesygevirus

f) Euphorbiamosaikvirus

g) Floridatomatvirus

e) Snylteplanter

1. Arceuthobium spp. (ikke-europæisk)

Kapitel II

SKADEGØRERE, DER VIDES AT FOREKOMME I FÆLLESSKABET OG ER AF BETYDNING FOR HELE FÆLLESSKABET

a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier

1. Globodera pallida (Stone) Behrens

2. Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens

3. Heliothis armigera (Hübner)

4. Liriomyza bryoniae (Kaltenbach)

5. Liriomyza trifolii (Burgess)

6. Liriomyza huidobrensis (Blanchard)

6.1. Meloidogyne chitwoodi Golden et al. (alle populationer)

6.2. Meloidogyne fallax Karssen

7. Opogona sacchari (Bojer)

8. Popillai japonica Newman

8.1. Rhizoecus hibisci Kawai et Takagi

9. Spodoptera littoralis (Boisduval)

b) Bakterier

1. Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al.

2. Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith

c) Svampe

1. Melampsora medusae Thümen

2. Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Persival

d) Virus og viruslignende organismer

1. Æbleheksekostmykoplasma

2. Klorotisk abrikosbladrullemykoplasma

3. Pæremoriamykoplasma

DEL B

SKADEGØRERE, HVIS INDSLÆBNING OG SPREDNING FORBYDES I BESTEMTE, BESKYTTEDE ZONER

a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier

>TABELPOSITION>

b) Virus og viruslignende organismer

>TABELPOSITION>

BILAG II

DEL A

SKADEGØRERE, HVIS INDSLÆBNING OG SPEDNING FORBYDES I SAMTLIGE MEDLEMSSTATER, HVIS DE ER TIL STEDE PÅ BESTEMTE PLANTER ELLER PLANTEPRODUKTER

Kapitel I

SKADEGØRERE, DER IKKE VIDES AT FOREKOMME I FÆLLESSKABET, MEN SOM ER AF BETYDNING FOR HELE FÆLLESSKABET

a) Insekter, mider, nematoder på alle udviklingsstadier

>TABELPOSITION>

b) Bakterier

>TABELPOSITION>

c) Svampe

>TABELPOSITION>

d) Virus og viruslignende organismer

>TABELPOSITION>

Kapitel II

SKADEGØRERE, DER VIDES AT FOREKOMME I FÆLLESSKABET OG ER AF BETYDNING FOR HELE FÆLLESSKABET

a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier

>TABELPOSITION>

b) Bakterier

>TABELPOSITION>

c) Svampe

>TABELPOSITION>

d) Virus og viruslignende organismer

>TABELPOSITION>

DEL B

SKADEGØRERE, HVIS INDSLÆBNING OG SPREDNING FORBYDES I EN RÆKKE BESKYTTEDE ZONER, HVIS DE ER TIL STEDE PÅ BESTEMTE PLANTER ELLER PLANTEPRODUKTER

a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier

>TABELPOSITION>

b) Bakterier

>TABELPOSITION>

c) Svampe

>TABELPOSITION>

d) Virus og viruslignende organismer

>TABELPOSITION>

BILAG III

DEL A

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER, SOM DET FORBYDES AT FØRE IND I NOGEN AF MEDLEMSSTATERNE

>TABELPOSITION>

DEL B

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER, SOM DET FORBYDES AT FØRE IND I BESTEMTE, BESKYTTEDE ZONER

>TABELPOSITION>

BILAG IV

DEL A

SÆRLIGE KRAV, SOM SAMTLIGE MEDLEMSSTATER SKAL FASTSÆTTE MED HENSYN TIL PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER, DER FØRES IND I OG FLYTTES RUNDT I MEDLEMSSTATERNE

Kapitel I

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER MED OPRINDELSE UDEN FOR FÆLLESSKABET

>TABELPOSITION>

Kapitel II

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET

>TABELPOSITION>

DEL B

SÆRLIGE KRAV, SOM SAMTLIGE MEDLEMSSTATER SKAL FASTSÆTTE FOR PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER, DER FØRES IND I OG FLYTTES RUNDT I EN RÆKKE BESKYTTEDE ZONER

>TABELPOSITION>

BILAG V

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER, DER SKAL UNDERKASTES PLANTESUNDHEDSKONTROL PÅ PRODUKTIONSSTEDET, HVIS DE HAR OPRINDELSE I FÆLLESSKABET, FØR DE FLYTTES I FÆLLESSKABET, ELLER I OPRINDELSESLANDET ELLER AFSENDERLANDET, HVIS DE HAR OPRINDELSE I TREDJELANDE, FØR DE MÅ FØRES IND I FÆLLESSKABET

DEL A

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET

I. Planter, planteprodukter og andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for hele Fællesskabet, og som skal ledsages af et plantepas

1. Planter og planteprodukter:

1.1. Planter af Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Prunus L., bortset fra Prunus laurocerasus L. og Prunus lusitanica L., Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L., undtagen Sorbus intermedia (Ehrh.) Pers. og Stranvaesia Lindl., til udplantning, bortset fra frø.

1.2. Planter af Beta vulgaris L. og Humulus lupulus L. til udplantning, bortset fra frø.

1.3. Planter af Solanum L., der danner udløbere eller knolde, og hybrider heraf, til udplantning.

1.4. Planter af Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf samt Vitis L., bortset fra frugter og frø.

1.5. Planter af Citrus L. og hybrider heraf, bortset fra frugter og frø, jf. dog nr. 1.6.

1.6. Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, med stilk og blade.

1.7. Træ i henhold til artikel 2, stk. 2, første afsnit, såfremt det:

a) helt eller delvis er fremstillet af en af følgende slægter:

- Castanea Mill, bortset fra afbarket træ

- Platanus L., også træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed, og

b)

>TABELPOSITION>

1.8. Isoleret bark af Castanea Mill.

2. Planter, planteprodukter og andre objekter fremstillet af producenter, som har tilladelse til at producere eller sælge til personer, der har planteavl som erhverv, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og for hvilke medlemsstatens ansvarlige officielle organer sikrer, at produktionen er klart adskilt fra andre produkter.

2.1. Planter til udplantning, bortset fra frø, af Abies Mill., Apium graveolens L., Argyranthemum spp., Aster spp., Brassica L., Castanea Mill., Cucumis spp., Dendranthema (DC) Des Moul., Dianthus L. og hybrider, Exacum spp., Fragaria L., Gerbera Cass., Gypsophila L., alle sorter af Ny Guinea-hybrider, Impatiens L., Lactuca spp., Larix Mill., Leucanthemum L., Lupinus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait., Picea A. Dietr., Pinus L., Platanus L., Populus L., Prunus laurocerasus L., Prunus lusitanica L., Pseudotsuga Carr., Quercus L., Rubus L., Spinacia L., Tanacetum L., Tsuga Carr. og Verbena L.

2.2. Planter af Solanaceae, bortset fra de planter, der er omhandlet under punkt 1.3, til udplantning, bortset fra frø.

2.3. Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller tilsat vækstmedium.

2.4. Frø og løg af Allium ascalonicum L., Allium cepa L. og Allium schoenoprasum L. til udplantning, og planter af Allium porrum L. til udplantning.

3. Løg og knolde af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston "Golden Yellow", Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., Miniaturekultivarer og hybrider heraf af slægten Gladiolus Tourn. ex L., såsom Gladiolus callianthus Marais, Gladiolus colvillei Sweet, Gladiolus nanus hort., Gladiolus ramosus hort. og Gladiolus tubergenii hort., Hyacinthus L., Iris L., Ismene Herbert, Muscari Miller, Narcissus L., Orinthogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L., Tigridia Juss., samt Tulipa L., til udplantning, bortset fra løg og knolde fremstillet af producenter, som har tilladelse til at producere eller sælge til personer, der har planteavl som erhverv, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og for hvilke medlemsstatens ansvarlige officielle organer sikrer, at produktionen er klart adskilt fra andre produkter.

II. Planter, planteprodukter og andre objekter, som er potientielle bærere af skadegørere af betydning for visse beskyttede zoner, og som skal ledsages af et plantepas, der er gyldigt for den pågældende zone, når de føres ind i eller flyttes inden for zonen

Med forbehold af planter, planteprodukter og andre objekter i kapitel I.

1. Planter, planteprodukter og andre objekter:

1.1. Planter af Albies Mill., Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L. og Pseudotsuga Carr.

1.2. Planter af Populus L. og Beta vulgaris L., til udplantning, bortset fra frø.

1.3. Planter, bortset fra frugter og frø, af Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill, Eriobotrya Lindl., Eucalyptus l'Hérit., Malus Mill., Mespilus L., Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L., bortset fra Sorbus intermedia (Ehrh.) Pers. og Stranvaesia Lindl.

1.4. Levende pollen til bestøvning af Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Pyacantha Roem., Pyrus L., Sorbus L., bortset fra Sorbus intermedia (Ehrh.) Pers. og Stranvaesia Lindl.

1.5. Knolde af Solanum tuberosum L., til udplantning.

1.6. Planter af Beta vulgaris L., til foder eller industriel forarbejdning.

1.7. Jord og usteriliseret affald fra beder (Beta vulgaris L.).

1.8. Frø af Beta vulgaris L., Dolichos Jacq., Gossypium spp. og Phaseolus vulgaris L.

1.9. Frugter (frøkapsler) af Gossypium spp. og ikke renset bomuld.

1.10. Træ i henhold til artikel 2, stk. 2, første afsnit, såfremt det:

a) helt eller delvis stammer fra nåletræer (Coniferales), bortset fra afbarket træ

b)

>TABELPOSITION>

1.11. Isoleret bark af nåletræer (Coniferales).

2. Planter, planteprodukter og andre objekter fremstillet af producenter, som har tilladelse til at producere eller sælge til personer, der har planteavl som erhverv, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og for hvilke medlemsstatens ansvarlige officielle organer sikrer, at produktionen er klart adskilt fra andre produkter:

2.1. Planter af Begonia L. til udplantning, dog ikke frø, løg og knolde og planter af Euphorbia pulcherrima Willd. til udplantning, dog ikke frø.

DEL B

PLANTER, PLANTEPRODUKTER OG ANDRE OBJEKTER MED OPRINDELSE I ANDRE TERRITORIER END DE I DEL A OMHANDLEDE

I. Planter, planteprodukter og andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for hele Fællesskabet

1. Planter til udplantning, bortset fra frø, dog også frø af Cruciferae, Gramineae, Trifolium spp., med oprindelse i Argentina, Australien, Bolivia, Chile, New Zealand og Uruguay, slægterne Triticum, Secale og X Triticosecale fra Afghanistan, Indien, Irak, Mexico, Nepal, Pakistan og USA, Capsicum spp., Helianthus annuus L., Lycopersicon lycopersicum L. Karsten ex Farw., Medicago sativa L., Prunus L., Rubus L., Oryza spp., Zea mays L., Allium ascalonicum L., Allium cepa L., Allium porrum L., Allium schoenoprasum L. og Phaseolus L.

2. Plantedele, dog ikke frugter og frø, af

- Castanea Mill., Dendranthema (DC) Des. Moul., Dianthus L., Pelargonium l'Herit. ex Ait, Phoenix spp., Populus L., Quercus L.,

- nåletræer (Coniferales)

- Acer saccharum Marsh., med oprindelse i nordamerikanske lande

- Prunus L., med oprindelse i ikke-europæiske lande.

3. Frugter af:

- Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf

- Annona L., Cydonia Mill., Diospyros L., Malus Mill., Mangifera L., Passiflora L., Prunus L., Psidium L., Pyrus L., Ribes L., Syzygium Gaertn., og Vaccinium L., med oprindelse i ikke-europæiske lande.

4. Knolde af Solanum tuberosum L.

5. Isoleret bark af:

- Nåletræer (Coniferales),

- Acer saccharum Marsh., Populus L., og Quercus L., undtagen Quercus suber L.

6. Træ i henhold til artikel 2, stk. 2, første afsnit, såfremt det:

a) helt eller delvis kommer fra en af nedenstående ordener, slægter eller arter:

- Castanea Mill.

- Castanea Mill., Quercus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed, med oprindelse i nordamerikanske lande

- Platanus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed

- Nåletræer (Coniferales), undtagen Pinus L., med oprindelse i ikke-europæiske lande, herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed

- Pinus L., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed

- Populus L., med oprindelse i lande på det amerikanske fastland

- Acer saccharum Marsh., herunder træ, som ikke har bevaret sin naturlige rundhed med oprindelse i nordamerikanske lande, og

b)

>TABELPOSITION>

Lastpaller og lign. (KN-kode ex 4415 20) er fritaget, hvis de svarer til den standard, der er fastlagt for "UIC-Pallets", og er mærket i overensstemmelse hermed.

7. a) Jord og vækstmedium som sådant, der helt eller delvis består af jord eller faste, organiske stoffer såsom plantedele, humus, også med tørvejord eller bark, bortset fra sådant, der udelukkende består af tørvejord.

b) Jord og vækstmedium, der hænger ved eller er tilsat planterne, og som helt eller delvis består af materiale som beskrevet i litra a), eller som helt eller delvis består af tørvejord eller et fast, uorganisk stof, der er bestemt til at styrke planternes livskraft, med oprindelse i Tyrkiet, Belarus, Estland, Letland, Litauen, Moldova, Rusland, Ukraine og ikke-europæiske lande bortset fra Cypern, Egypten, Israel, Libyen, Malta, Marokko og Tunesien.

8. Kerner af slægterne Triticum, Secale og X Triticosecale med oprindelse i Afghanistan, Indien, Irak, Mexico, Nepal, Pakistan og USA.

II. Planter, planteprodukter og andre objekter, som er potentielle bærere af skadegørere af betydning for bestemte beskyttede zoner

Med forbehold af planter, planteprodukter og andre objekter i kapitel I.

1. Planter af Beta vulgaris L. til foder eller industriel forarbejdning.

2. Jord og usteriliseret affald fra beder (Beta vulgaris L.).

3. Levende pollen til bestøvning af Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L., bortset fra Sorbus intermedia (Ehrh.) Pers., og Stranvaesia Lindl.

4. Dele af planter, bortset fra frugter og frø, af Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L. bortset fra Sorbus intermedia (Ehrh.) Pers., og Stranvaesia Lindl.

5. Frø af Dolichos Jacq., Mangifera spp., Beta vulgaris L. og Phaseolus vulgaris L.

6. Frø og frugter (frøkapsler) af Gossypium spp. og ikke renset bomuld.

7. Træ i henhold til artikel 2, stk. 2, første afsnit, såfremt det:

a) helt eller delvis kommer fra nåletræer (Coniferales), undtagen Pinus L., med oprindelse i europæiske tredjelande, og

b)

>TABELPOSITION>

Lastpaller og lign. (KN-kode ex 4415 20) er også fritaget, såfremt de svarer til den standard, der er fastlagt for "UIC-Pallets", og er mærket i overensstemmelse hermed.

8. Dele af planter af Eucalyptus l'Hérit.

BILAG VI

PLANTER OG PLANTEPRODUKTER, DER KAN UNDERKASTES EN SÆRLIG ORDNING

1. Konsorter og deres biprodukter

2. Tørrede bælgfrugter

3. Maniokknolde og deres biprodukter

4. Affald fra fremstilling af planteolier

BILAG VII

MODELLER TIL CERTIFIKATER

Følgende modeller til certifikater er fastsat for så vidt angår:

- teksten

- formater

- rubikkernes layout og størrelse

- papirets og trykningens farve.

A. Model til plantesundhedscertifikat

>PIC FILE= "L_2000169DA.009701.EPS">

B. Model til plantesundhedscertifikat for videreforsendelse

>PIC FILE= "L_2000169DA.010101.EPS">

C. Forklarende bemærkninger

1. Ad rubrik 2

Referencenummeret på certifikaterne skal være sammensat af:

- udtrykket "EF"

- medlemsstatens initial(er)

- det enkelte certifikats mærke bestående af tal eller en kombination af bogstaver og tal, idet bogstaverne repræsenterer den landsdel, det område osv. i den pågældende medlemsstat, hvor certifikatet er udstedt.

2. Ad den unummererede rubrik

Denne rubrik er forbeholdt myndighederne.

3. Ad rubrik 8

Med "art af kolli" menes kolli-typen.

4. Ad rubrik 9

Mængden skal udtrykkes enten i antal eller i vægt.

5. Ad rubrik 11

Hvis pladsen er utilstrækkelig for den supplerende erklæring som helhed, fortsættes teksten på blankettens bagside.

BILAG VIII

DEL A

OPHÆVET DIREKTIV MED EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

(jf. artikel 27)

>TABELPOSITION>

DEL B

GENNEMFØRELSES- OG/ELLER ANVENDELSESFRISTER

>TABELPOSITION>

BILAG IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>