32000D0555

2000/555/EF: Kommissionens beslutning af 6. september 2000 om ændring af beslutning 97/569/EF om midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kødprodukter (meddelt under nummer K(2000) 2480) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 235 af 19/09/2000 s. 0025 - 0026


Kommissionens beslutning

af 6. september 2000

om ændring af beslutning 97/569/EF om midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kødprodukter

(meddelt under nummer K(2000) 2480)

(EØS-relevant tekst)

(2000/555/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr(1), senest ændret ved beslutning 98/603/EF(2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er i medfør af Kommissionens beslutning 97/569/EF(3), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2000/253/EF(4), opstillet midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, der fremstiller kødprodukter.

(2) Australien har fremsendt en liste over virksomheder, der fremstiller kødprodukter, og de ansvarlige myndigheder attesterer, at de på listen opførte virksomheder er i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning.

(3) Der kan således for Australien opstilles en midlertidig liste over virksomheder, der fremstiller kødprodukter. Beslutning 97/569/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Teksten i bilaget til denne beslutning indsættes i bilaget til beslutning 97/569/EF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17.

(2) EFT L 289 af 28.10.1998, s. 36.

(3) EFT L 234 af 26.8.1997, s. 16.

(4) EFT L 78 af 29.3.2000, s. 32.

ANEXO/BILAG/ANHANG/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ/ANNEX/ANNEXE/ALLEGATO/BIJLAGE/ANEXO/LIITE/BILAGA

"País: Australia/Land: Australien/Land: Australien/Χώρα: Αυστραλία/Country: Australia/Pays: Australie/Paese: Australia/Land: Australië/País: Austrália/Maa: Australia/Land: Australien

>TABELPOSITION>"