KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. juli 1999

om Nederlandenes statsstøtte til fordel for 633 nederlandske tankstationer ved grænsen til Tyskland

(meddelt under nummer K(1999) 2539)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(1999/705/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 14. august 1997, som blev registreret den 18. august 1997, meddelte de nederlandske myndigheder Kommissionen, at de agtede at yde støtte til 633 nederlandske tankstationer tæt på den tyske grænse. Ved brev af 22. september 1997 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, hvilket de nederlandske myndigheder reagerede på ved brev af 30. oktober 1997, som blev registreret den 31. oktober 1997. Ved brev af 17. december 1997 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger om de spørgsmål, der ikke var besvaret i tilstrækkeligt omfang. Den 15. januar 1998 anmodede de nederlandske myndigheder om en forlængelse af fristen. Den 22. januar 1998 forlængede Kommissionen fristen til den 10. februar 1998. Den 16. februar 1998 sendte Kommissionen de nederlandske myndigheder en påmindelse herom. Den 17. februar 1998 fremsendte de nederlandske myndigheder en del af de oplysninger, Kommissionen havde anmodet om.

(2) Eftersom de nederlandske myndigheders svar efter en betragtelig forsinkelse stadig var utilstrækkelige, overvejede Kommissionen den 2. april 1998 at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. På anmodning fra de nederlandske myndigheder blev indledningen af proceduren dog udsat. På et møde den 13. maj 1998 gentog de nederlandske myndigheder deres anmodning om udsættelse, idet de gav tilsagn om at fremlægge de nødvendige oplysninger, hvis Kommissionen indvilligede i udsættelse. Denne anmodning blev imidlertid afslået med henvisning til den lange periode, der var hengået siden tidspunktet for anmeldelse.

(3) Den 3. juni 1998 besluttede Kommissionen at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2. Denne beslutning blev meddelt den nederlandske regering ved skrivelse SG(98) D/6545 af 29. juli 1998, hvori de nederlandske myndigheder blev anmodet om at fremsende deres bemærkninger inden for en måned, dvs. inden den 29. august 1998.

(4) Ved brev af 2. september 1998, som blev registreret den 4. september 1998, anmodede de nederlandske myndigheder om yderligere udsættelse i én måned, dvs. til 29. september 1998, for at kunne svare. Denne anmodning blev af Kommissionen efterkommet den 9. september 1998. Ved skrivelse af 25. september 1998, som blev registreret den 29. september 1998, anmodede de nederlandske myndigheder om endnu to måneders frist, at regne fra datoen for afsendelse af Kommissionens skrivelse, altså til den 29. november 1998. Ved skrivelse af 9. oktober 1998 accepterede Kommissionen en yderligere sidste frist på en måned, dvs. til den 29. oktober 1998; i den forbindelse tilkendegav Kommissionen over for de nederlandske myndigheder, at den, såfremt oplysningerne ikke var modtaget på denne dato, kunne se sig nødsaget til at træffe en negativ beslutning på grundlag af de forhåndenværende oplysninger. Ved skrivelse af 29. oktober, som blev registreret den 4. november 1998, fremsatte de nederlandske myndigheder deres bemærkninger.

(5) Kommissionens meddelelse om indledning af proceduren blev offentliggjort den 7. oktober 1998 i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede heri interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Den 9. november 1998, den i bekendtgørelsen anførte frist, havde man modtaget bemærkninger fra 10 interesserede parter. Disse bemærkninger blev den 21. december 1998 videresendt til de nederlandske myndigheder med anmodning om eventuelle kommentarer.

(6) Den 17. februar 1999 pålagde Kommissionen de nederlandske myndigheder at fremlægge de nødvendige oplysninger, da de ikke havde dokumenteret, at der ikke var tale om akkumuleret støtte. Denne beslutning blev meddelt de nederlandske myndigheder ved skrivelse SG(99) D/1411 af 25. februar 1999, hvori de nederlandske myndigheder anmodedes om at fremsætte deres kommentarer inden for 15 hverdage fra offentliggørelsen af denne beslutning, dvs. inden den 18. marts 1999.

(7) Ved breve af 17. marts 1999 og 6. april 1999, som blev registreret henholdsvis den 17. marts 1999 og den 7. april 1999, fremlagde de nederlandske myndigheder i) en liste over alle støttemodtagere, dvs. 633 tankstationer, ii) retsgrundlagets tekst, Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland (midlertidig støtteordning til fordel for tankstationer ved grænsen til Tyskland), dateret henholdsvis den 21. juli 1997 og den 15. december 1997, iii) en kopi af gennemførelsesaftalerne mellem finansministeriet og Senter vedrørende den midlertidige støtte til tankstationer ved grænsen til Tyskland(3) og (iv) 574 eksklusive købsaftaler og spørgeskemaer opstillet af Senter i forbindelse med de støtteberettigede tankstationer.

(8) Efter at Kommissionen havde gennemgået disse aftaler, anmodede den ved skrivelse af 5. maj 1999 om supplerende oplysninger. Ved skrivelse af 20. maj 1999, som blev registreret den 21. maj 1999, efterkom de nederlandske myndigheder delvis denne anmodning.

2. DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(9) Støtten er beregnet på 633 nederlandske tankstationer, som ligger tæt ved den tyske grænse. Fysiske eller juridiske personer, interessentskaber eller kommanditselskaber, på hvis vegne en eller flere tankstationer drives, og deres retssuccessorer kan opnå støtte. I bilaget til nærværende beslutning findes en liste over alle støttemodtagere.

(10) Formålet med støtten er at kompensere ejerne af disse stationer for den påståede omsætningsnedgang som følge af de forhøjelser af afgifterne på let olie, som blev indført i Nederlandene pr. 1. juli 1997. De nederlandske myndigheder frygter, at de nederlandske forbrugere som følge af denne stigning vil være tilbøjelige til at tanke op på de tyske tankstationer, der ligger tæt på den nederlandske grænse.

(11) Støtten beregnes på grundlag af den leverede mængde let olie. Støttens omfang aftager med øget afstand til den tyske grænse, det vil sige, at tankstationer, der ligger indtil 10 km fra grænsen, modtager 100 NLG (45 EUR) pr. 1000 liter leveret let olie, mens de tankstationer, der ligger mellem 10 km og 20 km fra grænsen, modtager 50 NLG (23 EUR) i støtte pr. leveret 1000 liter let olie(4). Disse beløb fordobles derefter.

(12) Hvis afgifterne på let olie forhøjes i Tyskland, nedsættes støttebeløbene med henholdsvis 10/11 og 5/11 af det beløb, hvormed tariffen for afgifter på let olie pr. 1000 liter forhøjes i Tyskland(5). Den samlede støtte skulle beløbe sig til cirka 126 millioner NLG (52,7 millioner EUR(6)), afhængigt af tankstationernes bogførte omsætning og eventuelle afgiftsstigninger i Tyskland. Støtteordningen løber maksimalt over tre år, dvs. til den 1. juli 2000.

(13) I anmeldelsen(7) anførte de nederlandske myndigheder, at støtten burde falde ind under de minimis-reglen, eftersom der gælder et maksimum på 100000 EUR pr. tankstation over ordningens maksimale løbetid. Desuden mener de, at hver enkelt tankstation kan betragtes som en særskilt virksomhed, og at Kommissionen må godkende disse foranstaltninger uden at gøre indvendinger.

(14) Ifølge de nederlandske myndigheder findes der tre typer tankstationer i Nederlandene.

(15) I den første kategori, nemlig kategorien af videreforhandlere/ejere (dealer-owned/dealer-operated - Do/Do), er videreforhandleren samtidig ejer af tankstationen, ligesom han driver den på egen risiko og er tilknyttet leverandøren via en eksklusiv købsaftale med en løbetid på fem år og en option for yderligere fem år, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83(8).

(16) I den anden kategori, nemlig kategorien af videreforhandlere/forpagtere (company-owned/dealer-operated - Co/Do), forpagter videreforhandleren tankstationen, ligesom han driver den på egen risiko og er tilknyttet olieselskabet, så længe han forpagter tankstationen, via en eksklusiv købsaftale, jf. forordning (EØF) nr. 1984/83.

(17) I den tredje og sidste kategori, nemlig kategorien af lønnede forhandlere (company-owned/company-operated - Co/Co) drives tankstationen af et olieselskab eller et datterselskab af et olieselskab. De ansatte/datterselskaberne handler ikke på egen risiko og kan ikke frit vælge leverandør. Forordning (EØF) nr. 1984/83 finder derfor ikke anvendelse herpå.

(18) Det nederlandske finansministerium har givet Senter, der er en gennemførelsesinstans under økonomiministeriet på teknologi-, energi- og miljøområdet, til opgave at iværksætte støtten(9).

(19) For at kunne imødekomme Kommissionens anmodning om oplysninger, sendte Senter et spørgeskema til de pågældende tankstationer. Her bad man om følgende oplysninger: a) tankstationens navn, b) navnet på tankstationens ejer, c) virksomhedens retlige form, d) tankstationens kategori (Do/Do, Co/Do eller Co/Co), e) navnet på den forhandlede lette olie, f) er der sendt kopi af de eksklusive købskontrakter til Senter, g) den solgte mængde let olie pr. år, h) findes der et priskontrolsystem (PKS), i) er den pågældende videreforhandler kontrolleret af olieselskabet, og j) drives den pågældende tankstation på egen risiko.

3. BEGRUNDELSE FOR AT INDLEDE PROCEDUREN

(20) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, var baseret på to begrundelser:

(21) For det første vurderede Kommissionen, at de minimis-reglen kun kunne finde anvendelse i tilfælde af, at hver enkelt tankstation kunne betragtes som en særskilt virksomhed. Ifølge Kommissionen kan en tankstation ikke betragtes som en særskilt virksomhed, hvis én person ejer flere tankstationer (hvilket kan være tilfældet med "company-owned/company-operated" tankstationer) eller hvis "uafhængige" forhandlere er pålagt begrænsninger via kombinerede eksklusive købs- og forpagtningsaftaler i en sådan grad, at de i realiteten kontrolleres af de store olieselskaber (som det kan være tilfældet med "company-owned/dealer-operated" tankstationer).

(22) For det andet vurderede Kommissionen, at de minimis-reglen, i betragtning af sagens særlige omstændigheder, kan fortolkes som en afbeviselig præsumption, dvs. at selv om det pågældende støttebeløb er lavt og derfor falder ind under de minimis-reglens tærskelværdi, så finder reglen ikke anvendelse, hvis støtten påvirker samhandelen og konkurrencen mellem medlemsstaterne mærkbart.

(23) Endelig anmodede Kommissionen i sin beslutning om belysning af tre spørgsmål for at få et klart billede af de pågældende tankstationers ejerskabsstruktur og for at kunne bedømme, om de "uafhængige" forhandlere er pålagt begrænsninger i kombinerede eksklusive købs- og forpagtningsaftaler i en sådan grad, at de i realiteten kontrolleres af de store olieselskaber: "1) en liste over ejerne af de 624(10) tankstationer, en opdeling af de 624 tankstationer på de tre kategorier og ajourførte oplysninger om de 624 tankstationers markedsandele opdelt efter ejer

2) sammenlignelige data vedrørende ejerskabsstrukturen for tankstationerne i hele Nederlandene og i det område, hvor støtten ydes. Hvis ejerskabsstrukturen i Nederlandene som sådan afviger fra ejerskabsstrukturen i det område, hvor støtten ydes, bedes den nederlandske regering forklare hvorfor, og

3) kopier af alle kombinerede eksklusive købs- og forpagtningsaftaler med hvert enkelt olieselskab, så Kommissionen kan vurdere, om de 'uafhængige' forhandleres handlingsfrihed er begrænset i en sådan grad, at de i realiteten kontrolleres af det pågældende olieselskab."

4. BEGRUNDELSER FOR KOMMISSIONENS PÅBUD OM LEVERING AF OPLYSNINGER

(24) Eftersom de nederlandske myndigheder ikke havde givet fyldestgørende svar på spørgsmålene i beslutningen om indledning af proceduren, gav Kommissionen de nederlandske myndigheder påbud om at fremlægge de ønskede oplysninger. Spørgsmålene var stort set identiske med dem, Kommissionen allerede i skrivelsen af 22. september 1997 havde stillet de nederlandske myndigheder, og som blev gentaget i skrivelsen af 17. december 1997. Kommissionen betragtede svaret fra de nederlandske myndigheder som utilstrækkeligt af følgende grunde:

(25) Hvad angår det første spørgsmål, havde de nederlandske myndigheder ikke fremlagt en begrundet liste over de 633 tankstationer og deres ejere, og de havde ikke angivet, hvordan disse tankstationer er fordelt på de tre kategorier. Endvidere kom de nederlandske myndigheder ikke ind på de tilsyneladende selvmodsigende data vedrørende denne fordeling, således som det blev bemærket i Kommissionens beslutning om indledning af proceduren.

(26) Med hensyn til det andet spørgsmål har de nederlandske myndigheder ikke fremsat specifikke bemærkninger, men de har generelt anført, at de ikke kunne give adækvate svar på spørgsmål 2 og 3. Dette synes at være i modstrid med holdningen hos brancheorganisationerne, der ikke ser nogen grund til at antage, at ejerskabsstrukturen for tankstationerne i grænseområdet skulle afvige bemærkelsesværdigt fra strukturen i resten af Nederlandene.

(27) Hvad angår det tredje spørgsmål, nemlig anmodningen om kopier af alle kombinerede eksklusive købs- og forpagtningsaftaler pr. olieselskab, kunne Kommissionen ikke acceptere de nederlandske myndigheders argumentation, ifølge hvilken brancheorganisationerne ikke har adgang til disse oplysninger.

(28) Endelig pålagde Kommissionen, på baggrund af bemærkninger fra tredjemand efter at Kommissionen havde indledt proceduren, de nederlandske myndigheder at fremlægge oplysninger om, i hvor høj grad et priskontrolsystem (PKS) udgør en del af de aftaler, som Q8 indgår med forhandlerne i det pågældende område. Kommissionen anmodede endvidere de nederlandske myndigheder om at oplyse, om de andre olieselskaber anvender et lignende system i det område, hvor støtten ydes.

5. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(29) Efter offentliggørelsen af Kommissionens beslutning om at indlede en procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, om støtten, modtog Kommissionen bemærkninger fra ti interesserede parter. Heraf stammede a) tre fra individuelle forhandlere (BP, BP og De Fakkel), b) fire fra olieselskaber (Q8, Texaco, Shell og Total) og c) tre fra brancheorganisationer (HOVE, Bovag og BETA). Den 12. marts 1999 modtog Kommissionen også et brev fra en forhandler, som samtidig er formand for VEB. (Vereniging Exploitanten Benzinestations). Kommissionen kan imidlertid ikke tage dette sidste brev i betragtning, da den modtog det efter den frist, der var opgivet i offentliggørelsen af beslutningen om at indlede en procedure, dvs. efter den 9. november 1998.

(30) a) I de tre breve fra de individuelle forhandlere gentages de oplysninger, som Senter havde anmodet om i spørgeskemaet(11). I almindelighed udtrykker disse breve foruroligelse over risikoen for, at støtten bliver afskaffet og eventuelt krævet tilbagebetalt. Der lægges vægt på støttens nødvendighed, fordi forhandlernes tidligere kunder tager til Tyskland og tanker op efter forhøjelsen af afgifterne på let olie i Nederlandene. De Fakkel BV gjorde i sit brev Kommissionen opmærksom på, at det, med henblik på at modtage støtte til hver enkelt af sine tankstationer ved den tyske grænse (fem ud af 18 tankstationer i alt), har opdelt virksomheden i flere juridiske enheder.

(31) b) De fire berørte olieselskaber (Q8, Texaco, Shell og Total) er af den mening, at de nederlandske myndigheder ikke kunne fremlægge de ønskede eksklusive købskontrakter, fordi de ikke er i besiddelse af kopi heraf og heller ikke råder over lovhjemlede muligheder for at skaffe en sådan kopi. Olieselskaberne selv kan ikke fremlægge de omtalte kontrakter uden tilladelse fra hver af aftalepartnerne. Total anser det ikke for relevant at fremlægge kopier af kontrakterne. Såvel Texaco som Total understreger, at et olieselskabs markedsandel i Nederlandene, udtrykt i mængden af solgt let olie, ikke kan afspejle ejerskabsstrukturen for de individuelle tankstationer, fordi der kan være meget store forskelle på omsætningen pr. station. Ifølge Texaco, Shell og Q8 arbejder videreforhandlere i kategorien Co/Do uafhængigt og på egen risiko. Som dokumentation herfor fremlagde Q8 kopi af en standardudgave af en eksklusiv købsaftale for Co/Do tankstationer. Texaco mener, at hver enkelt tankstation i kraft af de minimis-reglen skal betragtes som en særskilt virksomhed. Endelig hævder olieselskabet Total, at støtten ikke kan betragtes som konkurrenceforvridende, eftersom den kun delvis yder de pågældende tankstationer kompensation for tabene.

(32) c) Tre brancheorganisationer har som følge af indledningen af proceduren fremsat deres bemærkninger, nemlig NOVE, BETA og Bovag.

(33) NOVE (Nederlandse Organisatie Voor de Energiebranche) repræsenterer 1000 tankstationer og 500 olieleverandører i Nederlandene. NOVE er ikke enig i den indbyrdes forbindelse, som Kommissionen forudsætter mellem forhandling af et mærke og ejendomsstrukturen. Desuden forstår organisationen ikke, hvordan eksistensen af en forpagtningsaftale kan være tegn på ekstern kontrol. Hvad den fuldstændige liste over ejere og beviset for ejerskab angår, har hverken de nederlandske myndigheder eller NOVE adgang til sådanne data. Kun de involverede parter kan fremlægge dem.

(34) BETA (Belangenvereniging Tankstations) repræsenterer 850 medlemmer, som driver cirka 1400 tankstationer. Kun uafhængige forhandlere kan blive medlem af BETA, fordi en af BETA's vigtigste opgaver er at stå ved medlemmernes side ved forhandlinger med olieselskaberne. Cirka halvdelen af medlemmerne af BETA tilhører kategorien Do/Do og den anden halvdel tilhører kategorien Co/Do. Begge kategorier af tankstationer drives for egen regning, og støtten kommer derfor kun disse tankstationer og ingen andre til gode. Ifølge BETA driver 90 % af støttemodtagerne kun én station, hvorfor disse personer burde kunne beholde støtten. Hvad angår de ønskede distributionsaftaler, mener BETA, at en kopi af et standardeksemplar må være tilstrækkeligt. Endelig er BETA af den mening, at foranstaltningen ikke er konkurrenceforvridende, eftersom brændstofomsætningen i det støtteberettigede område er dalet mellem 15 og 25 % siden den pågældende afgiftsforhøjelse.

(35) Ifølge Bovag (vereniging van personenauto- en truckdealers, algemene auto-, tweewieler-, caravan-, aanhangwagen-, revisie- en autowasbedrijven, verkeersopleidingen, autoverhuur- en leasingbedrijven en tankstations) kompenserer den støtte, der er tildelt tankstationerne i henhold til de minimis-reglen, kun delvis for de tab, de har lidt siden afgiftsforhøjelsen. Bovag understreger, at forhandleren, også i tilfælde af Co/Do, driver forretning for egen regning og risiko. Desuden mener foreningen, at støtten bør udbetales pr. tankstation, selv i tilfælde af at en videreforhandler ejer mere end én station. Ifølge Bovag bekræfter resultatet af foreningens interne undersøgelse, som blev gennemført i marts 1998 med deltagelse af 3300 tankstationer, de tal, som de nederlandske myndigheder har fremlagt. En liste over de støtteberettigede tankstationer kan fås hos Senter. De kombinerede forpagtnings- og distributionsaftaler skal indhentes direkte hos de pågældende tankstationer.

6. BEMÆRKNINGER FRA KONGERIGET NEDERLANDENE

(36) De nederlandske myndigheder har i fire breve formuleret et svar på Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og dens påbud om fremlæggelse af oplysninger. Disse breve, nemlig a) brev af 29. oktober 1998, b) brev af 17. marts 1999, c) brev af 6. april 1999 og d) brev af 20. maj 1999, er sammenfattet nedenfor:

(37) a) I deres svar af 29. oktober 1998 vedrørende indledning af proceduren, bemærker de nederlandske myndigheder, at det første spørgsmål, som Kommissionen stillede i brev af 29. juli 1998, allerede er delvis besvaret. Eftersom de data, som er nødvendige for besvarelse af spørgsmål 2 og 3, skal oplyses af brancheorganisationerne, henvendte man sig til disse. Ifølge de nederlandske myndigheder har disse organisationer tilkendegivet, at de ikke kan fremlægge de ønskede data, eftersom i) de ikke råder over disse oplysninger og ii) de ikke kan forstå, at de ønskede oplysninger er nødvendige.

(38) Endelig henviser de nederlandske myndigheder til, at det flag, der føres af en tankstation (varemærket på det brændstof, der sælges), ikke siger noget om den pågældende tankstations ejerskabsstruktur. De slutter brevet med at erklære, at de til enhver tid er parate til at drøfte med Kommissionen, om oplysningerne kan fremskaffes på anden måde.

(39) Svaret fra den nederlandske regering var vedhæftet den udtalelse, som var indsendt af advokatkontoret De Brauw, Blackstone en Westbroek på vegne af de involverede brancheorganisationer. For det første foretager advokatkontoret en detaljeret analyse af begrebet "virksomhed" i Fællesskabernes konkurrencelovgivning, som det navnlig er formuleret i fusionsordningen og EF-traktatens artikel 81 og 82.

(40) For det andet fremsættes der bemærkninger til de af Kommissionen stillede spørgsmål. I udtalelsen hævdes det, at en del af oplysningerne med hensyn til det første spørgsmål kan indhentes hos Senter, via handelskamrene eller på matrikelkontoret.

(41) Det andet spørgsmål besvarer advokatkontoret med, at det ikke ser nogen anledning til at antage, at tankstationernes ejerskabsstruktur i væsentlig grad skulle afvige fra strukturen i resten af Nederlandene.

(42) Endelig hævder advokatkontoret, at det ikke er nødvendigt at fremlægge alle kontrakter for hele Nederlandene, eftersom støtten kun vedrører grænseområdet. Uanset hvad, kan indholdet af disse kontrakter ikke være relevant, eftersom finansministeriet betragter tankstationerne som selvstændige virksomheder. Som konklusion påpeger De Brauw betydningen af ligestillingsprincippet i fællesskabslovgivningen.

(43) b) I deres første svar på Kommissionens påbud om fremlæggelse af oplysninger, dateret 17. marts 1999, oplyser de nederlandske myndigheder over for Kommissionen, at de har anmodet støttemodtagerne om oplysninger om i) de pågældende tankstationers ejerskabsstruktur, ii) anvendelsen af priskontrolsystemer samt iii) fremlæggelse af en kopi af de eksklusive købsaftaler, som eventuelt kunne begrænse forhandlernes uafhængighed. Størstedelen af støttemodtagerne har reageret på denne anmodning. Disse reaktioner blev fremsendt til Kommissionen. De nederlandske myndigheders svar var ledsaget af en liste, hvorpå navnene på alle støttemodtagere (samt deres retsform) var anført. Som følge af Kommissionens påbud om fremlæggelse af oplysninger har de nederlandske myndigheder, efter eget udsagn, endnu engang anmodet tankstationernes ejere om oplysninger. Disse nye oplysninger vil blive fremsendt til Kommissionen, så snart de er modtaget.

(44) c) I det andet svar på Kommissionens påbud om fremlæggelse af oplysninger, dateret 6. april 1999, fremsendte de nederlandske myndigheder de øvrige reaktioner fra støttemodtagerne til Kommissionen. Dette brev var ledsaget af i) en kopi af gennemførelsesaftalerne mellem finansministeriet og Senter vedrørende Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland(12) og ii) en kopi af retsgrundlaget, der blev ændret den 15. december 1997(13). Kommissionen modtog i alt 574 eksklusive købsaftaler og spørgeskemaer, udarbejdet af Senter.

(45) d) Ved skrivelse af 5. maj 1999 anmodede Kommissionen indtrængende de nederlandske myndigheder om at svare på i) de endnu ikke besvarede spørgsmål, som var medtaget i påbudet om fremlæggelse af oplysninger og ii) et antal spørgsmål, som er opstået af det ændrede retsgrundlag af 15. december 1997, med tilbagevirkende kraft til 1. juli 1997, som ikke blev anmeldt til Kommissionen. Endelig anmodede Kommissionen de nederlandske myndigheder om iii) at angive, hvilke forholdsregler Nederlandene har til hensigt at træffe som følge af afgiftsstigningerne på let olie med 0,06 DEM (0,03 EUR) pr. liter i Tyskland fra den 1. april 1999.

(46) Som svar på denne sidste anmodning, navnlig på spørgsmål i), fremlagde de nederlandske myndigheder en oversigt i tabelform. I denne tabel var anført: det registreringsnummer, hvorunder støtten var tilkendt, navnet på den pågældende tankstation, tankstationens retlige form, tankstationens kategori (Do/Do, Co/Do eller Co/Co), om ansøgeren fra den pågældende tankstation har reageret på anmodningen om oplysninger, brændstofmærket og de beslægtede artikler, som forhandles på den pågældende tankstation, samt art og type af de aftaler, som de nederlandske myndigheder har modtaget fra ansøgeren og fremsendt til Kommissionen. Kategorien (Do/Do, Co/Do eller Co/Co) gengiver de oplysninger, som ansøgeren har givet herom. Af de data, som de nederlandske myndigheder råder over, fremgår det, at såfremt de forskellige inddelinger anvendes på alle støtteansøgere, er ca. 43 % registreret som Do/Do og 17 % som Co/Do. 13 % betegner sig selv som ejer, ejer/forhandler eller forhandler for egen regning og risiko. Én ansøger (0,2 %) har opført sig selv Co/Co.

(47) Ifølge de nederlandske myndigheder er også specifikationen af brændstofmærkerne og de beslægtede artikler baseret på oplysninger fra støtteansøgerne. Nogle ansøgere har ikke reageret på dette spørgsmål (cirka 23 %). Det indebære at de markedsandele, som Kommissionen har anmodet om, skal baseres på 77 % af tankstationerne. Det skal bemærkes, at disse tankstationer ifølge de nederlandske myndigheder sælger ca. 81 % af den lette olie, som sælges i grænseområdet. Markedsandelene, der er beregnet på grundlag af de tilgængelige data, er baseret på referenceperioden juli 1996 til og med juni 1997. Disse markedsandele - der altså udelukkende vedrører det nederlandsk-tyske grænseområde og ikke kan give andet end en indikation - er følgende:

>TABELPOSITION>

(48) De nederlandske myndigheder påpeger i deres svar, at disse markedsandele ikke siger noget om tankstationernes ejerskabsstruktur. At en tankstation fører et olieselskabs flag, er ikke ensbetydende med, at denne tankstation ikke drives fuldstændig for egen regning og risiko, og at en klassificering som Do/Do eller i det mindste som Co/Do således uden videre kan anvendes.

(49) De nederlandske myndigheder har forelagt spørgsmålet om anvendelsen af et priskontrolsystem (PKS) af andre olieselskaber end Q8 for olieselskaberne og for forhandlerne på de pågældende tankstationer. De lover at fremsende disse data til Kommissionen, så snart de har modtaget dem.

(50) Ifølge de nederlandske myndigheder indgår PKS, med én undtagelse, i de kontrakter, der er indgået mellem Q8 og videreforhandlerne i de støtteberettigede områder. Inden for rammerne af de kontrakter, som Q8 indgår med sine videreforhandlere, står det fast, at videreforhandleren selv fastsætter sin salgspris for brændstof. På baggrund heraf kan videreforhandleren forhandle med Q8 om at lade PKS være en del af basisaftalen. Med PKS er der den mulighed, at Q8, i henhold til kontraktbetingelserne, refunderer en del af den rabat på den vejledende pris, som videreforhandleren yder. I tabeller, som indgår i basisaftalen, angives det pr. brændstoftype, hvilken andel for hver cent ekstra rabat pr. liter der betales af henholdsvis Q8 og videreforhandleren. Nogle videreforhandlere foretrækker at give ekstrarabatter for egen regning mod en højere rabat i basisaftalen.

(51) Hvad spørgsmål ii) om det ændrede retsgrundlag angår, giver de nederlandske myndigheder følgende forklaring. Allerede fra 1. juli 1997 ydes støtten kun op til maksimalt 100000 EUR pr. virksomhed, dvs. den fysiske eller juridiske person for hvis regning og risiko én eller flere tankstationer drives. Ændringen i december 1997, som Kommissionen henviser til, indebar på dette punkt ingen ændring i hensigten. Den (betingede) anmeldelse på grundlag af EF-traktatens artikel 88, stk. 3, vedrører ikke den nuværende ordning, men den nederlandske regerings planer om at udvide ordningens anvendelsesområde, som dog ikke er ført ud i livet. Denne planlagte udvidelse af ordningen vedrørte en anvendelse pr. tankstation. Dette sidste gav den nederlandske regering anledning til at henvende sig til Kommissionen med spørgsmålet om, hvorvidt støtte pr. tankstation under de minimis-reglen ville være tilladelig og, såfremt de minimis-ordningen ikke tillod en sådan udvidelse, hvorvidt denne udvidelse skulle anmeldes som planlagt støtteforanstaltning. De nederlandske myndigheder understreger, at disse planer ikke vil blive ført ud i livet, før Kommissionen har taget stilling hertil.

(52) På spørgsmål iii) om, hvilke konsekvenser for støtteordningen den nederlandske regering drager af den nyligt indførte afgiftsforhøjelse i Tyskland, svarer de nederlandske myndigheder som følger. Pr. 1. april 1999 er afgifterne på let olie i Tyskland forhøjet med 0,06 DEM (0,03 EUR) pr. liter. Omregnet til nederlandske gylden svarer det til en forhøjelse på 0,068 NLG pr. liter, eller 68 NLG (31 EUR) pr. 1000 liter. Ifølge artikel 5, stk. 1, i Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland blev beløbet på 100 NLG (45 EUR) for tankstationer inden for en radius på 10 km fra den tyske grænse (første kategori) pr. 1. maj 1999 sænket 10/11 af 68 NLG, eller 62 NLG (28 EUR). Beløbet på 50 NLG for tankstationer, der ligger mellem 10 og 20 km fra den tyske grænse (anden kategori), blev sænket med 5/11 af 68 NLG, eller med 31 NLG (14 EUR). De nye beløb har været gældende fra 1. maj 1999 og andrager derfor 38 NLG (17 EUR) pr. 1000 liter for tankstationer i første kategori og 19 NLG (9 EUR) pr. 1000 liter for tankstationer i anden kategori.

7. VURDERING AF STØTTEN

7.1. Retsgrundlag for vurderingen

(53) De nederlandske myndigheder har anmeldt, at de agter at yde støtte til 633 tankstationer, der ligger tæt ved den tyske grænse. Ifølge punkt 6 i anmeldelsen er loftet for støtten i hele støtteforanstaltningens (maksimale) løbetid (indtil 1. juli 2000) 100000 EUR pr. tankstation. I anmeldelsen henvises ikke til et retsgrundlag.

(54) De nederlandske myndigheder har imidlertid, som bilag til anmeldelsen, fremlagt den ministerielle beslutning Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland(14). I artikel 4 i denne ordning bestemmes det, at støtten pr. ansøger maksimalt andrager et beløb i nederlandske gylden svarende til 100000 EUR for perioden fra 1. juli til 30. juni 2000.

(55) Ifølge de nederlandske myndigheder er sidstnævnte foranstaltning, således som det forklares i følgebrevet til anmeldelsen, en mindre vidtrækkende støtteforanstaltning, der blev indført den 1. juli 1997, mens man afventede udfaldet af proceduren hos Kommissionen. Ifølge de nederlandske myndigheder er sidstnævnte foranstaltning næsten identisk med den planlagte foranstaltning, bortset fra at den ikke finder anvendelse på tankstationer som sådan, men på virksomhedsejere, nemlig de fysiske eller juridiske personer, for hvis regning og risiko en eller flere tankstationer drives, samt på disses retssuccessorer. De nederlandske myndigheder hævder, at støtteforanstaltningen, der ikke svarer fuldstændig til kompensationsmålsætningen, helt klart er i overensstemmelse med de minimis-ordningen.

(56) I brevet af 20. maj 1999 erklærer de nederlandske myndigheder, at deres hensigt med anmeldelsen var at udvide anvendelsesområdet for den allerede eksisterende ordning. Udvidelsen af ordningen vedrører ansøgningen pr. tankstation, og ikke pr. ansøger. Af disse grunde har de nederlandske myndigheder spurgt Kommissionen, om støtte pr. tankstation var tilladelig inden for rammerne af de minimis-ordningen. Ifølge de nederlandske myndigheder er denne støtteordning ikke blevet gennemført.

(57) I betragtning af at de nederlandske myndigheder har planer om at yde støtte uden at anføre retsgrundlag, men samtidig har gennemført en lignende støtteforanstaltning, som ganske vist har et retsgrundlag, men ikke er anmeldt, rejser spørgsmålet sig, om valget af maksimalt støttebeløb pr. tankstation eller pr. ansøger ændrer Kommissionens vurdering.

(58) I den forbindelse er det påpeget, at finansministeriet har givet Senter til opgave at gennemføre den midlertidige støtte til tankstationer tæt ved den tyske grænse, som affattet i Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland. Foranlediget af Kommissionens påbud om fremlæggelse af oplysninger har Senter via de nederlandske myndigheder forelagt Kommissionen en liste over de 633 støtteansøgere under denne støtteforanstaltning.

(59) Ved fastsættelse af loftet for støtten i den allerede indførte foranstaltning til 100000 EUR pr. ansøger i stedet for pr. tankstation, ser det i første omgang ud til, at man har fjernet risikoen for akkumulering af støtte i tilfælde, hvor den samme ejer driver flere tankstationer. Efter at Kommissionen havde gennemgået de af Senter fremlagte 574 eksklusive købsaftaler og spørgeskemaer, der stemmer med den af Senter fremlagte ansøgerliste, viste det sig dog, at man ikke har overholdt akkumuleringsordningen, selv når der er fastsat et maksimumbeløb pr. ansøger. Det er der tre grunde til. For det første forekommer den samme ansøger flere gange på listen. For det andet forhindres det ikke, at en ansøger profiterer flere gange af støtten, ved at en virksomhed, som De Fakkel BV gjorde det, kan splittes op i flere juridiske enheder(15). For det tredje tages der ved fastsættelsen af loftet for støtten på ansøgerniveau ikke højde for, hvem den faktiske modtager af støtten er i henhold til anvendelsen af priskontrolsystemet(16).

(60) Kommissionens vurdering af støtteforanstaltningen inden for rammerne af de minimis-støtteordningen, som forklaret nedenfor, finder derfor anvendelse såvel på den anmeldte støtteforanstaltning som på den gennemførte støtteforanstaltning, der er baseret på beslutningen Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland.

(61) Da der hersker tvivl om, hvorvidt såvel den oprindelige støtteforanstaltning baseret på beslutningen Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland, som den anmeldte udvidede støtteforanstaltning burde falde ind under de minimis-reglen, burde såvel den oprindelige som den udvidede støtteforanstaltning have været anmeldt til Kommissionen. De nederlandske myndigheders argument, hvorefter anmeldesespligten kun vedrører udvidelsen af foranstaltningens anvendelsesområde, holder derfor ikke stik. Endvidere burde de nederlandske myndigheder også have anmeldt ændringerne af retsgrundlaget, beslutningen Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland af 21. juli 1997 ved ministeriel beslutning af 15. december 1997 med tilbagevirkende kraft til 1. juli 1997(17), til Kommissionen.

(62) De nederlandske myndigheder har derfor ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ifølge hvilken der ikke må ydes støtte, før Kommissionen har offentliggjort sit standpunkt.

7.2. Vurdering af foranstaltningen i lyset af det foreløbige påbud om fremlæggelse af oplysninger

(63) På trods af at Kommissionen har pålagt de nederlandske myndigheder at fremlægge de ønskede oplysninger, har den stadig ikke modtaget data fra over 250 tankstationer, dvs. cirka 40 % af de 633 støtteberettigede tankstationer. Inden for kategorien "ingen oplysninger" har de nederlandske myndigheder leveret henholdsvis ingen oplysninger (59 tankstationer) og utilstrækkelige oplysninger ( 191 tankstationer).

(64) Kommissionen er af den mening, at oplysningerne er utilstrækkelige, når en tankstation kun har besvaret Senters spørgeskema uden at vedlægge en kopi af de eksklusive købsaftaler. På den måde underbygges svarene ikke, som de anføres i spørgeskemaet, af dokumentation. Tankstationerne karakteriserer for eksempel sig selv som hørende til en af de tre kategorier Do/Do, Co/Do eller Co/Co uden at fremlægge dokumentation for denne kategorisering. Endvidere hævder tankstationerne, at de er uafhængige, men denne påstand underbygges heller ikke af dokumentation.

a) De nederlandske myndigheder har ikke givet Kommissionen nogen som helst oplysninger om følgende 59 tankstationer(18):

7, 11, 13, 46, 175, 201, 202, 222, 234, 249, 252, 258, 280, 291, 297, 298, 314, 323, 350, 364, 372, 373, 382, 393, 405, 407, 411, 416, 420, 476, 491, 510, 512, 531, 533, 535, 539, 551, 552, 553, 557, 568, 580, 588, 590, 599, 604, 610, 613, 620, 621, 625, 642, 644, 658, 663, 764, 765 og 766.

b) De nederlandske myndigheder har givet utilstrækkelige oplysninger om nedenstående 191 tankstationer:

2, 8, 9, 20, 27, 31, 41, 42, 59, 60, 61, 66, 68, 73, 76, 78, 82, 84, 94, 101, 102, 103, 105, 106, 107, 108, 115, 116, 120, 121, 122, 124, 126, 130, 131, 134, 145, 149, 152, 154, 156, 158, 162, 164, 167, 182, 183, 184, 187, 196, 200, 205, 210, 212, 214, 216, 220, 225, 226, 227, 233, 237, 238, 240, 245, 250, 257, 267, 269, 270, 282, 286, 288, 295, 300, 307, 309, 310, 321, 327, 328, 331, 334, 340, 345, 349, 351, 353, 365, 369, 374, 375, 376, 378, 379, 380, 385, 389, 394, 399, 401, 402, 404, 418, 423, 434, 444, 447, 449, 450, 451, 455, 456, 460, 467, 471, 477, 478, 480, 481, 489, 498, 499, 500, 501, 502, 503, 504, 505, 507, 508, 509, 511, 513, 515, 516, 517, 520, 522, 526, 529, 530, 532, 534, 538, 542, 543, 546, 549, 554, 555, 556, 565, 566, 567, 571, 577, 579, 581, 585, 589, 591, 596, 602, 605, 609, 611, 612, 615, 616, 617, 618, 623, 624, 626, 629, 632, 637, 638, 639, 641, 643, 645, 646, 649, 653, 659, 662, 665, 666 og 769.

(65) Uden alle de ønskede oplysninger kan Kommissionen ikke udelukke, at støtten har en mærkbar indvirkning på samhandelen og konkurrencen mellem medlemsstaterne, som omhandlet i Kommissionens meddelelse om de minimis-støtteordningen og i overensstemmelse med den foreløbige beslutning; derfor ser den sig nødsaget til at træffe en endelig beslutning med hensyn til de ovennævnte tankstationer.

7.3. Vurdering af foranstaltningen i lyset af de minimis-reglen

7.3.1. Vurdering i lyset af den anden begrundelse for at indlede proceduren

(66) I Kommissionens meddelelse om de minimis-støtteordningen(19) fastslås det, at "støtte under et bestemt tærskelbeløb må antages ikke at falde ind under artikel 92, stk. 1, således at støtten ikke længere på forhånd skal anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 93".

(67) På grundlag af denne formulering har Kommissionen i sin beslutning om indledning af proceduren indtaget det standpunkt, at de minimis-reglen, i betragtning af sagens særlige karakter, bør kunne fortolkes som afbeviselig præsumption, hvilket vil sige, at selv om den pågældende støtte beløber sig til et lavt beløb og derfor ligger under den i de minimis-reglen fastsatte tærskel, gælder dette ikke, såfremt støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(68) Efter at have undersøgt sagen yderligere er Kommissionen imidlertid kommet til den konklusion, at en sådan afbeviselig præsumption ville undergrave de minimis-reglens absolutte karakter. Ræsonnementet bag den omtalte regel er, at hvis støtteloftet overholdes, går man ud fra, at støtten ingen mærkbare konsekvenser har for samhandelen og konkurrencen mellem medlemsstaterne og derfor ikke falder ind under artikel 87, stk. 1. En afvigelse fra dette princip på grund af denne sags særlige karakter ville resultere i retsusikkerhed med hensyn til rækkevidden og anvendelsen af de minimis-reglen i almindelighed.

(69) Kommissionen kan derfor ikke basere sin vurdering på et eventuelt misbrug af de minimis-reglen; denne vurdering skal ske i lyset af den første begrundelse for indledning af proceduren, nemlig risikoen for akkumulering af støtte ifølge de minimis-reglen, hvad enten det sker fordi én ejer har flere tankstationer eller fordi leverandøren, på grund af betingelserne i en eksklusiv købsaftale, rent faktisk øver kontrol med tankstationens indehaver.

7.3.2. Vurdering i lyset af den første begrundelse for indledning af proceduren

(70) I den ændrede de minimis-regel(20) hedder det, at "det maksimale samlede de minimis-støttebeløb fastsættes til 100000 ECU over en periode på tre år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis-støtte". I meddelelsen hedder det videre: "Kommissionen skal påse, at medlemsstaterne ikke yder deres virksomheder støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet. Medlemsstaterne skal lette gennemførelsen af denne opgave ved at indføre en kontrolmekanisme, som sikrer, at det samlede beløb for forskellige former for støtte til samme støttemodtager i henhold til de minimis-reglen ikke bringer det samlede beløb for denne type støtte op over 100000 ECU over en periode på tre år. Enhver beslutning om ydelse af de minimis-støtte eller enhver ordning, hvorefter der ydes denne form for støtte, skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse om, at en eventuel yderligere støtte til samme virksomhed i henhold til de minimis-reglen ikke må bringe den samlede de minimis-støtte til virksomheden op over loftet på 100000 ECU over en periode på tre år."

(71) I beslutningen om indledning af proceduren vurderede Kommissionen, at de minimis-reglen kun ville finde anvendelse, hvis hver enkelt tankstation kunne betragtes som en særskilt virksomhed. En tankstation kan ikke betragtes som en særskilt virksomhed, hvis én ejer har flere tankstationer, hvilket kan være tilfældet med tankstationer, der ejes og drives af olieselskabet (Co/Co tankstationer), eller hvis "uafhængige" forhandleres handlefrihed begrænses af eksklusive købs- og forpagtningsaftaler i en sådan grad, at de i realiteten kontrolleres af de store olieselskaber, således som det kan være tilfældet med tankstationer, der ejes af olieselskabet og drives af videreforhandleren (Co/Do tankstationer).

(72) På grundlag af formuleringen i meddelelsen om de minimis-støtteordningen som omtalt ovenfor "at det samlede beløb... ikke må bringe den samlede de minimis-støtte til virksomheden op over loftet på 100000 ECU over en periode på tre år.") og af teksten i den ovenfor nævnte første begrundelse for Kommissionens indledning af proceduren(21), gik man i bemærkningerne fra interesserede parter (Texaco, Shell, Q8, BETA, Bovag) og de nederlandske myndigheder navnlig ind på spørgsmålet, hvorvidt indehaverne i en Do/Do eller Co/Do struktur kunne betragtes som uafhængige, og om man kunne gå ud fra, at de driver den pågældende tankstation på egen risiko.

(73) Af bemærkningerne fra interesserede parter og navnlig af argumentationen fra advokatkontoret De Brauw, Blackstone en Westbroek, der blev fremsat på vegne af de involverede brancheorganisationer og var medsendt som bilag til de nederlandske myndigheders reaktion på indledningen af proceduren, følger det, at de baserer deres argumentation på fællesskabets konkurrencelovgivning og navnlig på begrebet "virksomhed" som formuleret i fusionsordningen og i EF-traktatens artikel 81 og 82(22).

(74) Begrebet "virksomhed", som omhandlet i konkurrencelovgivningen, egner sig ikke til udlægning af de minimis-reglen, når det gælder statsstøtte. Grunden hertil er, at det er forskellige principper, der ligger til grund for de respektive regler. På området konkurrencelovgivning bruges begrebet "virksomhed" nemlig for at påpege et konkurrencebegrænsende faktisk samarbejde mellem virksomheder. Inden for rammerne af disse regler er "virksomhed" derfor et vidt begreb, hvor graden af kontrol kan være en udslaggivende faktor. Ved de minimis-reglen drejer det sig i sidste ende om at fastslå, hvem der faktisk modtager støtten, og om de minimis-tærsklen er overholdt for hver enkelt støttemodtager, uanset om indehaverne af tankstationer er underlagt olieselskabernes kontrol.

(75) Efter at have undersøgt de 574 eksklusive købsaftaler og spørgeskemaer, som de nederlandske myndigheder fremlagde, har Kommissionen fundet elementer, som viser akkumulering af støtte i henhold til de minimis-reglen, også hvor der ikke er tale om, at indehaveren er underlagt kontrol, som omhandlet i konkurrencelovgivningen(23).

7.3.2.1. Kategorisering af de 633 involverede tankstationer efter gennemgang af de eksklusive købsaftaler og Senters spørgeskemaer

(76) Eftersom Kommissionen har gennemgået hver enkelt af de 383 eksklusive købs- og forpagtningsaftaler og derfor kan drage direkte konklusioner af disse aftaler, er nogle af de oplysninger, som Kommissionen tidligere har bedt om, ikke længere nødvendige.

(77) Således er det for eksempel ikke længere nødvendigt at sammenligne tankstationernes ejerskabsstruktur i det støtteberettigede område med Nederlandene som helhed. Kommissionen bemærker imidlertid, at de nederlandske myndigheder ikke som ønsket har givet en sammenhængende forklaring på forskellene. Ej heller er det nødvendigt at undersøge, om de pågældende olieselskabers markedsandel afspejler ejerskabsstrukturen. I stedet for at fastslå ejerskabsstrukturen på basis af et bestemt olieselskabs markedsandel har Kommissionen, i overensstemmelse med de nederlandske myndigheders standpunkt og de fleste af de meninger, som interesserede parter har fremsat, valgt at fastslå bestemte olieselskabers "flagandel". Et olieselskabs flagandel angiver, hvor mange tankstationer der sælger dette mærke.

(78) Ved brev af 20. maj 1999 har de nederlandske myndigheder fremlagt en liste over flagandelene for tankstationerne i grænseområdet. Ifølge de nederlandske myndigheder er denne liste over mærker baseret på data fra ansøgerne (77 % af tankstationerne svarende til 81 % af salget i grænseområdet har svaret).

>TABELPOSITION>

(79) Ved hjælp af den individuelle analyse af de 383 kombinerede eksklusive købs- og forpagtningsaftaler, som er fremlagt af de nederlandske myndigheder, fandt Kommissionen frem til en fordeling af "flagandele", der kan gengives som følger:

>PIC FILE= "L_1999280DA.009701.EPS">

(80) Der er nogle bemærkelsesværdige forskelle mellem de nederlandske myndigheders resultater og Kommissionens, hvad angår visse mærker, som f.eks. BP, Esso og Avia. Disse forskelle kan forklares med informationskilden. Eftersom Kommissionen har gennemgået de pågældende aftaler enkeltvis, mens de nederlandske myndigheder har baseret deres liste på data, som ansøgerne har leveret uden yderligere understøttende data, vil Kommissionen basere sin videre vurdering af de pågældende foranstaltninger på sine egne statistiske oplysninger.

(81) Endvidere har Kommissionen på basis af de 574 eksklusive købsaftaler og Senters spørgeskemaer, hvoraf 191 indeholder for utilstrækkelige oplysninger til en kategorisering, og ud fra den kendsgerning at i alt 59 tankstationer ikke har leveret oplysninger, udarbejdet nedenstående inddeling af de 633 støtteberettigede tankstationer:

>PIC FILE= "L_1999280DA.009702.EPS">

I ovenstående diagram svarer kategori I til Do/Do, kategori II til Co/Do og kategori III til Co/Co.

7.3.2.2. Tankstationer, som ejes og drives af olieselskabet (Co/Co tankstationer)

(82) På basis af disse 574 eksklusive købsaftaler og spørgeskemaer kommer Kommissionen til det resultat, at der med hensyn til kategorien Co/Co ("company-owned/company-operated") er tale om akkumulering af støtte, fordi det samme selskab ejer og driver flere tankstationer (ægte Co/Co). Uden at det derved strengt taget drejer sig om en Co/Co tankstation, men på grund af de samme akkumuleringsvirkninger, omfatter denne kategori også de tilfælde, hvor den samme tankindehaver har indgivet mere end én ansøgning om støtte og således optræder flere gange på listen over støttemodtagere (faktiske Co/Co). 49 (8 %) af de 633 støtteberettigede tankstationer, hører til kategorien ægte Co/Co og faktiske Co/Co tankstationer. Akkumuleringen af støtte finder sted enten hos olieselskabet (ægte Co/Co) eller hos tankindehaveren (faktisk Co/Co).

a) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som "ren Co/Co":

39, 147, 217, 218, 221, 276, 281, 287, 301, 319, 409, 414, 433, 457, 469, 486, 488, 541, 564, 575, 593, 614, 648, 655, 752, 760, 763 og 768.

b) Kommissionen har noteret følgende Do/Do og Co/Do tankstationer som faktiske Co/Co tankstationer, fordi akkumuleringseffekten næsten er den samme som beskrevet ovenfor:

111, 112, 170, 174, 272, 273, 274, 333, 339, 347, 348, 359, 360, 362, 363, 395, 396, 432, 586, 587 og 754.

7.3.2.3. Do/Do og Co/Do tankstationer med en PKS-klausul i deres eksklusive købsaftaler

7.3.2.3.1. Tankstationer, som ejes og drives af videreforhandleren (Do/Do tankstationer)

(83) Efter at have undersøgt kategorien Co/Co rettede Kommissionen opmærksomheden mod de tankstationer, der hører til kategori Do/Do. På basis af deres eksklusive købsaftaler har Kommissionen fastslået, at der med hensyn til visse tankstationer er en risiko for, at olieselskabet akkumulerer støtte, fordi der findes en klausul vedrørende et priskontrolsystem (PKS). Af de 179 Do/Do aftaler har 71 (eller 11 %) af de 633 støtteberettigede tankstationer en PKS-klausul.

(84) Formålet med en PKS-klausul er at beskytte tankindehaverens omsætning mod konkurrerende salg i direkte nærhed af tankstationen. I PKS-klausulen bestemmes det for det meste, at olieselskabet kan påtage sig en del af udgifterne til den rabat, som tankindehaveren yder på pumpestedet, såfremt betingelserne på det nationale og/eller internationale marked gør en midlertidig eller varig tilpasning til disse rabatter ønskelig eller nødvendig. Det er ofte nødvendigt, at parterne drøfter sagen, inden et sådant prisfald indføres. Omfanget af leverandørens støtte til tankindehaveren fastsættes i overensstemmelse med en fordelingstabel eller en deltagelsesplan. Beløbet afregnes normalt direkte på fakturaen.

(85) PKS-klausulen forpligter leverandøren til i det mindste at yde tankindehaveren delvis kompensation for tab, som denne måtte have lidt som følge af ekstraordinaere markedsforhold, herunder markedsforhold, som skyldes lovgivnings betingede forpligtelser, som f.eks. afgiftsforhøjelser. Ved at yde støtte til tankindehaverne, hvormed man forsøger at kompensere for indkomsttab som følge af de forhøjede afgifter på let olie i Nederlandene, kan det faktisk hævdes, at den nederlandske regering helt eller delvis giver leverandøren kompensation for den forpligtelse, som denne har ifølge PKS-klausulen. Hvis denne støtte ikke blev givet, måtte leverandøren yde tankindehaveren kompensation. I de tilfælde, hvor leverandøren har indgået købsaftaler med flere tankindehavere, vil leverandøren profitere heraf lige så mange gange.

a) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Do/Do tankstationer uden PKS-klausul:

3, 4, 10, 14, 17, 19, 21, 23, 24, 29, 32, 33, 47, 51, 52, 53, 62, 65, 69, 70, 75, 80, 83, 85, 92, 93, 95, 118, 119, 128, 129, 137, 138, 148, 151, 157, 173, 177, 181, 188, 191, 194, 204, 209, 213, 223, 229, 231, 232, 235, 239, 243, 247, 253, 260, 261, 262, 264, 275, 277, 285, 289, 303, 306, 311, 316, 322, 324, 335, 342, 354, 370, 381, 391, 397, 398, 406, 415, 421, 424, 425, 426, 458, 466, 470, 472, 487, 518, 521, 524, 525, 528, 558, 570, 582, 594, 597, 607, 619, 627, 628, 636, 650, 652, 656, 657, 660 og 750.

b) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Do/Do tankstationer med PKS-klausul.

1, 26, 34, 40, 54, 56, 63, 79, 81, 86, 97, 113, 114, 135, 142, 155, 159, 160, 165, 166, 168, 172, 176, 179, 185, 206, 207, 208, 224, 241, 242, 244, 259, 263, 283, 284, 299, 308, 318, 320, 329, 337, 344, 352, 357, 368, 377, 383, 417, 419, 422, 429, 438, 440, 442, 454, 459, 461, 463, 473, 474, 483, 485, 497, 514, 606, 640, 661, 751, 753 og 755.

7.3.2.3.2. Tankstationer som ejes af olieselskabet og drives af videreforhandleren (Co/Do tankstationer)

(86) Endelig har Kommissionen gennemgået de øvrige tankstationer, som hører ind under kategori Co/Do. Som det var tilfældet med kategori Do/Do, har Kommissionen fastslået, at der i forbindelse med nogle tankstationer, på grund af en eksisterende PKS-klausul, var risiko for akkumulering af støtte til fordel for olieselskabet. Af de 155 Co/Do aftaler gælder der for 80 (eller 13 %) af de 633 støtteberettigede en PKS-klausul. Konklusionen er her den samme med hensyn til Do/Do tankstationerne. I dette tal er indeholdt de aftaler, der omfatter såvel en PKS-klausul som klausuler, der garanterer tankindehaveren en minimumsindtægt, eftersom sidstnævnte klausuler har samme virkning som PKS-klausulen.

a) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Co/Do tankstationer uden PKS-klausul:

15, 36, 43, 44, 48, 50, 67, 77, 87, 88, 89, 90, 91, 110, 132, 133, 139, 140, 141, 144, 146, 163, 186, 189, 192, 193, 197, 199, 215, 219, 251, 278, 290, 292, 294, 302, 304, 305, 312, 313, 317, 326, 330, 336, 338, 341, 343, 358, 361, 384, 388, 400, 413, 430, 437, 439, 445, 448, 453, 462, 482, 492, 493, 496, 537, 559, 562, 563, 574, 603, 622, 647, 756, 757 og 767.

b) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Co/Do tankstationer med PKS-klausul:

5, 6, 12, 16, 18, 22, 25, 28, 30, 35, 37, 38, 45, 49, 55, 58, 64, 71, 72, 74, 96, 99, 100, 104, 117, 123, 125, 127, 136, 143, 150, 153, 161, 169, 171, 178, 180, 190, 195, 198, 203, 211, 228, 230, 236, 246, 248, 254, 255, 265, 266, 268, 271, 279, 296, 315, 325, 332, 355, 367, 371, 387, 427, 428, 436, 441, 443, 446, 452, 464, 484, 494, 506, 519, 523, 536, 578, 584, 608 og 762.

7.3.2.4. DolDo og Co/Do tankstationer, hvor en lignende virkning som ved Co/Co tankstationer gør sig gældende, og som heller ikke har indgået eksklusive købsaftaler med en PKS-klausul

(87) Af det foregående følger det omvendt, at der ikke foregår en akkumulering af støtte, når der ikke ved Do/Do eller Co/Do tankstationer gør sig en lignende virkning gældende som ved Co/Co tankstationer, og der i mangel af en PKS-klausul heller ikke kan konstateres akkumulering af støtte hos olieselskabet. Disse støttebeløb falder da også ind under de minimis-reglen, og derfor finder artikel 87, stk. 1, ikke anvendelse.

a) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Do/Do tankstationer, hvor en lignende virkning som ved Co/Co ikke gør sig gældende, og som heller ikke har indgået en PKS-klausul indeholdende eksklusive distributionsaftaler:

3, 4, 10, 14, 17, 19, 21, 23, 24, 29, 32, 33, 47, 51, 52, 53, 62, 65, 69, 70, 75, 80, 83, 85, 92, 93, 95, 118, 119, 128, 129, 137, 138, 148, 151, 157, 173, 177, 181, 188, 191, 194, 204, 209, 213, 223, 229, 231, 232, 235, 239, 243, 247, 253, 260, 261, 262, 264, 275, 277, 285, 289, 303, 306, 311, 316, 322, 324, 335, 342, 354, 370, 381, 391, 397, 398, 406, 415, 421, 424, 425, 426, 458, 466, 470, 472, 487, 518, 521, 524, 525, 528, 558, 570, 582, 594, 597, 607, 619, 627, 628, 636, 650, 652, 656, 657, 660 og 750.

b) Kommissionen har noteret følgende tankstationer som Co/Do tankstationer, hvor en lignende virkning som ved Co/Co ikke gør sig gældende, og som heller ikke har indgået en PKS-klausul indeholdende eksklusive distributionsaftaler:

15, 36, 43, 44, 48, 50, 67, 77, 87, 88, 89, 90, 91, 110, 132, 133, 139, 140, 141, 144, 146, 163, 186, 189, 192, 193, 197, 199, 215, 219, 251, 278, 290, 292, 294, 302, 304, 305, 312, 313, 317, 326, 330, 336, 338, 341, 343, 358, 361, 384, 388, 400, 413, 430, 437, 439, 445, 448, 453, 462, 482, 492, 493, 496, 537, 559, 562, 563, 574, 603, 622, 647, 756, 757 og 767.

7.4. Vurdering af foreneligheden af de foranstaltninger, der må antages at være støtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1

7.4.1. Støtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1

(88) Kommissionen har i lyset af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, gennemgået den støtte, som ydes til fordel for a) de ægte Co/Co tankstationer, b) de faktiske Co/Co tankstationer og c) Co/Do og Do/Do tankstationer med en PKS-klausul i deres eksklusive købsaftaler. I henhold til denne artikel er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, støtteforanstaltninger som omhandlet i denne artikel, i det omfang de påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(89) De pågældende subsidier udgør af følgende grunde støtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1:

(90) For det første bliver støtten finansieret med statsmidler, eftersom det nederlandske finansministerium har pålagt Senter, en organisation under økonomiministeriet for teknologi, energi og miljø, at gennemføre støtteordningen.

(91) For det andet begunstiger støtten tankstationer, som ligger ved grænsen til Tyskland, i forhold til andre tankstationer i Nederlandene og tilgrænsende medlemsstater som f.eks. Tyskland og Belgien.

(92) For det tredje anspores de nederlandske forbrugere, i og med at disse tankstationer modtager kompensation for forskellen i afgifter på let olie i Tyskland og Nederlandene, til at tanke i Nederlandene i stedet for i Tyskland, hvilket forvrider konkurrencen på markedet for let olie i grænseområdet.

(93) Endelig er det af tre grunde sandsynligt, at foranstaltningen har en ugunstig indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne. For det første ligger de tankstationer der kan få støtte, ved grænsen til Tyskland. For det andet har denne foranstaltning til formål at kompensere ejerne af disse tankstationer for det påståede fald i omsætningen som følge af, at de nederlandske forbrugere tanker bilerne op på tyske tankstationer på grund af forhøjelsen af afgifterne i Nederlandene. Endelig er støtten afhængig af, at afgifterne i Tyskland ikke stiger.

7.4.2. Støtteforanstaltningernes forenelighed

(94) Den omhandlede støtte udgør virksomhedsstøtte, fordi den har til formål at spare de pågældende tankstationer for tab, som de normalt må bære i deres daglige drift. Det ultimative mål er at kompensere ejerne af de pågældende tankstationer for den påståede fald i omsætningen som følge af, at de nederlandske forbrugere tanker bilerne op på tyske tankstationer på grund af forhøjelsen af afgifterne på let olie, der blev indført i Nederlandene pr. 1. juli 1997. Kommissionen minder imidlertid om, at støtteordninger ikke er et velegnet middel til harmonisering af afgiftsforskelle mellem medlemsstaterne. I denne forbindelse påpeger Kommissionen også støtteforanstaltningens kunstige karakter, i betragtning af, at den tyske regering har forhøjet afgifterne på let olie i Tyskland pr. 1. april 1999 med 6 pfennig (0,03 EUR) pr. liter.

(95) Endvidere kan man have sine stærke tvivl om støttens nødvendighed, navnlig med hensyn til tankstationer, som har indgået en eksklusiv købsaftale med en PKS-klausul. Uden statsstøtte ville disse tankstationer på grundlag af PKS-klausulen have henvendt sig til deres respektive leverandører for i det mindste at få delvis kompensation for deres tab. Som beskrevet ovenfor(24) har de nederlandske myndigheder trods alt, ved at yde den pågældende støtte, indirekte betalt støtten til leverandørerne, eftersom de har betalt for noget, som normalt ville være blevet betalt af leverandørerne. Det er svært at forestille sig, at multinationale olieselskaber skulle have behov for statsstøtte for at klare en forhøjelse af afgifterne på let olie i Nederlandene.

(96) I lyset af ovenstående og i betragtning af mangelen på genindvindingsvirkninger falder denne form for driftsstøtte kun sjældent ind under en af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87 eller artikel 61 i EØS-aftalen.

(97) Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, finder i dette tilfælde ikke anvendelse i betragtning af støttens karakteristika og det faktum, at denne ikke er beregnet på at opfylde betingelserne for anvendelse af disse undtagelser.

(98) I sjældne tilfælde kan der ydes midlertidig driftsstøtte som kompensation for driftsudgifter i visse områder som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a). Undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra a), finder imidlertid ikke anvendelse i dette tilfælde i betragtning af, at området, et område i Nederlandene der kun ligger 20 km fra den tyske grænse, på kortet over regioner ikke anerkendes som et område, hvor levestandarden er usædvanlig lav i sammenligning med gennemsnittet for Fællesskabet, eller hvor der er tale om en usædvanlig underudvikling.

(99) Ej heller kan den pågældende støtte anses for at være forenelig med fællesmarkedet på grundlag af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), som støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(100) Støtten er tydeligvis ikke bestemt på virkeliggørelse af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra b).

(101) Endelig tjener støtten heller ikke til fremme af kulturen eller bevarelse af kulturarven som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra d).

(102) Støtten til fordel for a) de ægte Co/Co tankstationer, b) de faktiske Co/Co tankstationer c) Co/Do og Do/Do tankstationer med en PKS-klausul i deres eksklusive købsaftale opfylder derfor ikke betingelserne for at gøre en af undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 3, gældende.

8. KONKLUSION

(103) I lyset af ovenstående og navnlig i betragtning af at

a) de nederlandske myndigheder på trods af påbudet om fremlæggelse af oplysninger om 250 tankstationer ikke har leveret alle de ønskede oplysninger

b) der er tale om akkumulering af støtte med hensyn til de ægte Co/Co tankstationer, fordi det samme selskab ejer og driver flere tankstationer, og med hensyn til de faktiske Co/Co tankstationer, eftersom den samme videreforhandler har søgt støtte mere end én gang og derfor optræder flere gange på listen over støtteberettigede ansøgere (49 tankstationer)

c) den nederlandske regering ved tilkendelse af støtten faktisk kan siges at yde leverandøren hel eller delvis kompensation for hans forpligtelse ifølge PKS-klausulen med hensyn til Do/Do tankstationer, hvilket fører til akkumulering af støtten på leverandørniveau (ni leverandører (Shell, BP (inklusive Aral, Mobil, OK og Bim), Elf, Esso, Texaco, Total, Fina, Q8 og Avia) for 151 tankstationers vedkommende);

(104) Træffer Kommissionen en negativ beslutning med hensyn til støtte til disse tankstationer (i alt 450 af de 633 støtteberettigede tankstationer), eftersom disse foranstaltninger ikke er forenelige med fællesmarkedet og med virkningerne af EØS-aftalen.

(105) Med hensyn til de andre tankstationer, som ikke er faktiske eller ægte Co/Co, og som heller ikke har indgået eksklusive købsaftaler med en PKS-klausul, nemlig 183 af de 633 støtteberettigede tankstationer, konkluderer Kommissionen, at støtten til disse tankstationer falder ind under de minimis-reglen og derfor ikke er støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(106) Eftersom de nederlandske myndigheder til dels har ydet støtten til de i punkt 103 litra a), b) og c) nævnte kategorier, inden Kommissionen havde truffet en endelig beslutning i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, skal denne støtte tilbagebetales. Vedrørende kategorierne "ingen oplysninger", ægte Co/Co tankstationer og faktiske Co/Co tankstationer skal støtten betales tilbage af de pågældende tankstationer. Vedrørende Do/Do og Co/Do tankstationer med en PKS-klausul i den eksklusive købsaftale skal støtten betales tilbage af de faktiske modtagere, hvilket vil sige de otte involverede olieselskaber. De involverede olieselskaber er anført på listen i bilaget over de 633 støtteberettigede tankstationer -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, som Kongeriget Nederlandene har tilkendt 183 tankstationer nær den tyske grænse, med et beløb på 100000 EUR pr. tankstation, falder ind under de minimis-reglen og udgør derfor ikke støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De pågældende tankstationer er opført nedenfor. Numrene stemmer overens med ansøgerlisten i henhold til skrivelse fra den nederlandske regering af 7. april 1999. Listen findes i bilaget til denne beslutning.

a) Tankstationer som ejes og drives af videreforhandleren (Do/Do tankstationer):

3, 4, 10, 14, 17, 19, 21, 23, 24, 29, 32, 33, 47, 51, 52, 53, 62, 65, 69, 70, 75, 80, 83, 85, 92, 93, 95, 118, 119, 128, 129, 137, 138, 148, 151, 157, 173, 177, 181, 188, 191, 194, 204, 209, 213, 223, 229, 231, 232, 235, 239, 243, 247, 253, 260, 261, 262, 264, 275, 277, 285, 289, 303, 306, 311, 316, 322, 324, 335, 342, 354, 370, 381, 391, 397, 398, 406, 415, 421, 424, 425, 426, 458, 466, 470, 472, 487, 518, 521, 524, 525, 528, 558, 570, 582, 594, 597, 607, 619, 627, 628, 636, 650, 652, 656, 657, 660 og 750.

b) Tankstationer som ejes af olieselskabet og drives af videreforhandleren (Co/Do tankstationer):

15, 36, 43, 44, 48, 50, 67, 77, 87, 88, 89, 90, 91, 110, 132, 133, 139, 140, 141, 144, 146, 163, 186, 189, 192, 193, 197, 199, 215, 219, 251, 278, 290, 292, 294, 302, 304, 305, 312, 313, 317, 326, 330, 336, 338, 341, 343, 358, 361, 384, 388, 400, 413, 430, 437, 439, 445, 448, 453, 462, 482, 492, 493, 496, 537, 559, 562, 563, 574, 603, 622, 647, 756, 757 og 767.

Artikel 2

Den statsstøtte, som Kongeriget Nederlandene har tilkendt 450 tankstationer nær den tyske grænse, med et beløb på over 100000 EUR pr. modtager over en periode på tre år, er uforenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen. De pågældende tankstationer er opført nedenfor. Numrene stemmer overens med ansøgerlisten i henhold til skrivelse fra den nederlandske regering af 7. april 1999. Listen findes i bilaget til denne beslutning.

a) Tankstationer, som de nederlandske myndigheder har givet "ingen eller utilstrækkelige oplysninger" om:

"ingen oplysninger": 7, 11, 13, 46, 175, 201, 202, 222, 234, 249, 252, 258, 280, 291, 297, 298, 314, 323, 350, 364, 372, 373, 382, 393, 405, 407, 411, 416, 420, 476, 491, 510, 512, 531, 533, 535, 539, 551, 552, 553, 557, 568, 580, 588, 590, 599, 604, 610, 613, 620, 621, 625, 642, 644, 658, 663, 764, 765 og 766

"utilstrækkelige oplysninger": 2, 8, 9, 20, 27, 31, 41, 42, 59, 60, 61, 66, 68, 73, 76, 78, 82, 84, 94, 101, 102, 103, 105, 106, 107, 108, 115, 116, 120, 121, 122, 124, 126, 130, 131, 134, 145, 149, 152, 154, 156, 158, 162, 164, 167, 182, 183, 184, 187, 196, 200, 205, 210, 212, 214, 216, 220, 225, 226, 227, 233, 237, 238, 240, 245, 250, 257, 267, 269, 270, 282, 286, 288, 295, 300, 307, 309, 310, 321, 327, 328, 331, 334, 340, 345, 349, 351, 353, 365, 369, 374, 375, 376, 378, 379, 380, 385, 389, 394, 399, 401, 402, 404, 418, 423, 434, 444, 447, 449, 450, 451, 455, 456, 460, 467, 471, 477, 478, 480, 481, 489, 498, 499, 500, 501, 502, 503, 504, 505, 507, 508, 509, 511, 513, 515, 516, 517, 520, 522, 526, 529, 530, 532, 534, 538, 542, 543, 546, 549, 554, 555, 556, 565, 566, 567, 571, 577, 579, 581, 585, 589, 591, 596, 602, 605, 609, 611, 612, 615, 616, 617, 618, 623, 624, 626, 629, 632, 637, 638, 639, 641, 643, 645, 646, 649, 653, 659, 662, 665, 666 og 769.

b) Tankstationer, som ejes og drives af olieselskabet (Co/Co tankstationer):

"ægte": 39, 147, 217, 218, 221, 276, 281, 287, 301, 319, 409, 414, 433, 457, 469, 486, 488, 541, 564, 575, 593, 614, 648, 655, 752, 760, 763 og 768

"faktiske": 111, 112, 170, 174, 272, 273, 274, 333, 339, 347, 348, 359, 360, 362, 363, 395, 396, 432, 586, 587 og 754.

c) Tankstationer, som ejes og drives af videreforhandleren (Do/Do tankstationer) med et priskontrolsystem (PKS):

1, 26, 34, 40, 54, 56, 63, 79, 81, 86, 97, 113, 114, 135, 142, 155, 159, 160, 165, 166, 168, 172, 176, 179, 185, 206, 207, 208, 224, 241, 242, 244, 259, 263, 283, 284, 299, 308, 318, 320, 329, 337, 344, 352, 357, 368, 377, 383, 417, 419, 422, 429, 438, 440, 442, 454, 459, 461, 463, 473, 474, 483, 485, 497, 514, 606, 640, 661, 751, 753 og 755.

d) Tankstationer, som ejes af olieselskabet og drives af videreforhandleren (Co/Do tankstationer) med et priskontrolsystem (PKS):

5, 6, 12, 16, 18, 22, 25, 28, 30, 35, 37, 38, 45, 49, 55, 58, 64, 71, 72, 74, 96, 99, 100, 104, 117, 123, 125, 127, 136, 143, 150, 153, 161, 169, 171, 178, 180, 190, 195, 198, 203, 211, 228, 230, 236, 246, 248, 254, 255, 265, 266, 268, 271, 279, 296, 315, 325, 332, 355, 367, 371, 387, 427, 428, 436, 441, 443, 446, 452, 464, 484, 494, 506, 519, 523, 536, 578, 584, 608 og 762.

Med hensyn til de under c) og d) nævnte kategorier er de faktiske modtagere de respektive olieselskaber, hvormed disse tankstationer har indgået købsaftaler. Af listen i bilaget fremgår det, hvilke olieselskaber det i hvert enkelt tilfælde drejer sig om.

Artikel 3

1. Kongeriget Nederlandene træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 2 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtagerne.

2. Tilbagesøgningen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtagerne, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 4

Kongeriget Nederlandene underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningerne.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Monika WULF-MATHIES

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 307 af 7.10.1998, s. 10.

(2) EFT C 307 af 7.10.1998, s. 10.

(3) Se betragtning 18.

(4) Ifølge retsgrundlaget, som blev ændret ved ministeriel beslutning af 15. december 1997, Staatscourant nr. 241. Ifølge den oprindelige anmeldelse skulle tankstationer, der ligger indtil 10 km fra grænsen, modtage 80 NLG (36 EUR) pr. leveret 1000 let olie, og de, der ligger mellem 10 og 20 km fra grænsen, 40 NLG (18 EUR) pr. leveret 1000 liter let olie. I den oprindelige beslutning var der ikke tale om en fordobling af støttebeløbet.

(5) Artikel 5 i Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland af 21. juli 1997, ændret ved ministeriel beslutning af 15. december 1997.

(6) I henhold til de pr. 1. januar 1999 uigenkaldeligt fastlåste omregningskurser mellem euroen og medlemsstaternes valutaer.

(7) De nederlandske myndigheders anmeldelse er ikke i overensstemmelse med retsgrundlaget for Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland. Ifølge punkt 6 i anmeldelsen andrager støtten i "støtteordningens samlede maksimale løbetid (til og med 30. juni 2000) 100000 ECU pr. tankstation", mens det i artikel 4 i Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland, som offentliggjort i Staatscourant nr. 138 af 23. juli 1997, hedder, at støtten pr. ansøger maksimalt andrager modværdien i NLG af 100000 ECU for perioden 1. juli 1997 til og med 30. juni 2000.

(8) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler (EFT L 173 af 30.6.1983, s. 5).

(9) Gennemførelsesaftaler mellem finansministeriet og Senter vedrørende Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland af 17. juni 1998 (ref. ZTD850161.MIM).

(10) Oprindelig anmeldte de nederlandske myndigheder støtte til fordel for 624 tankstationer. Ifølge den liste over støtteberettigede virksomheder, som de nederlandske myndigheder har fremlagt, drejer det sig imidlertid om 633 tankstationer. Denne beslutning omhandler derfor 633 i stedet for 624 tankstationer.

(11) Se betragtning 19.

(12) Se fodnote 9.

(13) Se fodnote 4.

(14) Se fodnote 7.

(15) Se betragtning 30.

(16) Se betragtning 83-86.

(17) Se fodnote 4.

(18) Nummereringen er den samme som den der er givet af den nederlandske regering.

(19) EFT C 68 af 6.3.1996, s. 9.

(20) Se fodnote 19.

(21) Se betragtning 21.

(22) Se betragtning 39.

(23) Kommissionen mener ikke (Pressemeddelelse IP/86/631 af 19. december 1986), at en rabatordning til støtte for tankindehaveres marginer, når priserne ved pumpestedet må sænkes for at kunne klare konkurrencen på det stedlige marked, implicerer indirekte vertikal prisbinding.

(24) Se betragtning 84 og 85.

BILAG

Liste over tankstationer, der har ansøgt om støtte i henhold til den midlertidige støtteordning til fordel for tankstationer ved grænsen til Tyskland (Tijdelijke regeling subsidie tankstations grensstreek Duitsland). Numrene stemmer overens med ansøgerlisten i henhold til skrivelse fra den nederlandske regering af 7. april 1999

>TABELPOSITION>