31998R2187

Kommissionens forordning (EF) nr. 2187/98 af 9. oktober 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3472/85 om forskrifter for interventionsorganernes opkøb og oplagring af olivenolie

EF-Tidende nr. L 275 af 10/10/1998 s. 0029 - 0029


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2187/98 af 9. oktober 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3472/85 om forskrifter for interventionsorganernes opkøb og oplagring af olivenolie

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1638/98 (2), særlig artikel 12, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3472/85 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1204/97 (4), er det fastsat, hvilken minimumsmængde der skal tilbydes til intervention; på grund af produktionsstrukturen i Grækenland og Portugal bør minimumsstørrelsen af de partier, der kan tilbydes til intervention, i disse lande fastsættes på det niveau, der var gældende i produktionsårene 1991/92-1993/94;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3472/85 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 2, stk. 3, udgår »for produktionsårene 1991/92, 1992/93 og 1993/94«.

2) Artikel 2, stk. 4, andet afsnit, udgår.

3) Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(2) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 32.

(3) EFT L 333 af 11. 12. 1985, s. 5.

(4) EFT L 170 af 28. 6. 1997, s. 29.