31997R2600

Rådets forordning (EF) nr. 2600/97 af 19. december 1997 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3094/95 om støtte til skibsbygningsindustrien

EF-Tidende nr. L 351 af 23/12/1997 s. 0018 - 0018


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2600/97 af 19. december 1997 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3094/95 om støtte til skibsbygningsindustrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 92, stk. 3, litra c), artikel 94 og artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

ud fra følgende betragtninger:

En aftale om overholdelse af normale konkurrencevilkår i den kommercielle skibsbygnings- og skibsreparationsindustri, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) (2), er endnu ikke trådt i kraft;

Rådets forordning (EF) nr. 3094/95 af 22. december 1995 (3) om støtte til skibsbygningsindustrien er derfor endnu ikke trådt i kraft;

i overensstemmelse med artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 3094/95 anvendes de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 90/684/EØF af 21. december 1990 om støtte til skibsbygningsindustrien (4), indtil OECD-aftalen træder i kraft, dog senest indtil den 31. december 1997;

på baggrund af den fortsatte usikkerhed om OECD-aftalens ikrafttræden, som kan blive yderligere forsinket efter den 31. december 1997, er der behov for, at Rådet tager passende skridt, indtil der foreligger beslutninger om et eventuelt nyt støttearrangement;

forordning (EF) nr. 3094/95 bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 2

Artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 3094/95 affattes således:

»Indtil den nævnte aftale træder i kraft, anvendes de relevante bestemmelser i direktiv 90/684/EØF, dog senest indtil den 31. december 1998.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for dens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 1997.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 17. december 1997 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT C 375 af 30. 12. 1994, s. 3.

(3) EFT L 332 af 31. 12. 1985, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1904/96 (EFT L 251 af 3. 10. 1997, s. 5).

(4) EFT L 380 af 31. 12. 1990, s. 27.