31997L0015

Kommissionens direktiv 97/15/EF af 25. marts 1997 om vedtagelse af Eurocontrol-standarder og om ændring af Rådets direktiv 93/65/EØF om definition og anvendelse af kompatible tekniske specifikationer for erhvervelse af udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken (air- traffic-management equipment and systems) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 095 af 10/04/1997 s. 0016 - 0018


KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/15/EF af 25. marts 1997 om vedtagelse af Eurocontrol-standarder og om ændring af Rådets direktiv 93/65/EØF om definition og anvendelse af kompatible tekniske specifikationer for erhvervelse af udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken (air-traffic-management equipment and systems) (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 93/65/EØF af 19. juli 1993 om definition og anvendelse af kompatible tekniske specifikationer for erhvervelse af udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken (air-traffic-management equipment and systems) (1), særlig artikel 3 og artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 3 i direktiv 93/65/EØF skal Kommissionen fastlægge og vedtage Eurocontrol-standarder;

bilag I til direktiv 93/65/EØF indeholder en vejledende liste over Eurocontrol-standarder; denne liste bør være så fuldstændig som muligt;

bilag II til direktiv 93/65/EØF fastlægger, hvilke ordregivende myndigheder, der er ansvarlige for erhvervelse af flyvekontroludstyr; denne liste skal opdateres løbende;

eftersom Eurocontrol har vedtaget to standarder, vil det være hensigtsmæssigt at disse standarder gøres obligatoriske; ligeledes er det hensigtsmæssigt at ændre den vejledende liste i bilag I som følge af Eurocontrols indførelse af EATCHIP-programmet;

det er nødvendigt at ændre bilag II for at tage hensyn til ændringer meddelt af medlemsstaterne og for at medtage de ordregivende myndigheder i de nye medlemsstater;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 93/65/EØF -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

De obligatoriske elementer i Eurocontrol-specifikationer, som er indeholdt i de følgende Eurocontrol-standarddokumenter, vedtages, da de er nødvendige for gennemførelsen af et integreret system til styring af lufttrafikken i Europa:

- Eurocontrol Standard for On-Line Data Interchange (OLDI) (Standard for on-line dataudveksling), 1. udgave, (Eurocontrol-dokument nr. 001-92)

- Eurocontrol Standard for Air Traffic Services Data Exchange Presentation (ADEXP) (Standard for præsentation af udvekslede ATS-data), (Eurocontrol-dokument nr. 002-93).

Artikel 2

Bilag I til direktiv 93/65/EØF erstattes af bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 3

I Bilag II til direktivet foretages følgende ændringer:

1. De ordregivende Eurocontrol-myndigheder for Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige affattes således:

EUROCONTROL

Rue de la Fusée, 96

B-1130 Bruxelles

Belgien:

Régie des Voies Aériennes (RVA/RLW)

Centre Communication Nord (CCN)

rue du Progrès 80, Bte 2

B-1030 Bruxelles

Danmark:

Statens Luftfartsvæsen

(Civil Aviation Administration)

Postbox 744

DK-København SV

Billund Lufthavn

Postbox 10

DK-7190 Billund

Københavns Lufthavne A/S

Postbox 74

Flyvervej 11

DK-2770 Kastrup

Frankrig:

Ministre chargé de l'aviation civile

Direction générale de l'aviation civile

48, rue Camille Desmoulins

F-92452 Issy les Moulineaux Cedex

og inden for dennes ansvarsområde:

Aéroport de Paris

291, Boulevard Raspail

F-75675 Paris Cedex 14

Grækenland:

Ministry of Transport and Communications

Civil Aviation Authority

General Directorate of Air Navigation

som navnlig delegerer til:

Electronics Division

Vasileos Georgiou 1

PO Box 73751-16604 Elliniko

GR-Athens

Irland:

Irish Aviation Authority

Aviation House

Hawkins Street

IRL-Dublin 2

Aer Rianta Cpt.

Dublin Airport

IRL-Co. Dublin

Italien:

ENAV

Ente Nazionale di Assistenza al Volo

Via Salaria 715

I-00138 Roma

Portugal:

ANA-E.P. (Empresa Pública de Aeroportos e Navegação Aérea)

Rua D, Edifício 120

Aeroporto de Lisboa

P-1700 Lisboa

Det Forenede Kongerige:

National Air Traffic Services Ltd

CAA House

45-59 Kingsway

UK-London WC2B 6TE

2. Følgende ordregivende myndigheder føjes til listen:

Østrig:

Austro control GmbH

Schnirchgasse 11

A-1030 Wien

Finland:

Ilmailulaitos/Luftfartsverket

(CAA Finland)

PO Box 50

FIN-01531 Vantaa

Sverige:

Swedish Civil Aviation Administration

Luftfartsverket

Vikboplan 11

S-601 79 Norrköping

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. december 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 nævnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 1997.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 187 af 29. 7. 1993, s. 52.

BILAG

»BILAG I

OMRÅDER OMFATTET AF EUROCONTROL-STANDARDER OMHANDLET I ARTIKEL 3

Vejledende liste

Kommunikationssystemer

Navigationssystemer

Overvågningssystemer

Databehandlingssystemer

Procedurer for styring af luftrum og styring af lufttrafik

Arbejdsregler og operationelle krav til lufttrafikstyring

Personale«