KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1996 om en formular for oplysninger vedrørende foreslåede Natura 2000-lokaliteter (97/266/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43/EØF er det fastsat, at medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over de foreslåede Natura 2000-lokaliteter, som er omhandlet i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, sammen med oplysninger om hver lokalitet på en formular udarbejdet af Kommissionen efter proceduren i direktivets artikel 21;

for hver foreslået Natura 2000-lokalitet skal formularen omfatte et kort over lokaliteten, dens navn, beliggenhed og udstrækning samt de data, der er fremkommet ved anvendelse af kriterierne for udvælgelse af lokaliteten;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 20 i direktiv 92/43/EØF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formularen for indgivelse af oplysninger i henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43/EØF fastsættes som angivet i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1996.

På Kommissionens vegne

Ritt BJERREGAARD

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 206 af 22. 7. 1992, s. 7.

BILAG

>REFERENCE TIL EN FILM>

Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

STANDARDSKEMA

EUR 15 version

Endelig udgave af 27. maj 1994 opdateret for at inkludere tilføjelser i akten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (EFT nr. L 1 af 1. 1. 1995, s. 135-137)

og

Marts 1995-udgaven af Eurostat NUTS Regioner

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

4. BESKRIVELSE AF OMRÅDET

4.1. Generelle områdekarakteristika

Habitattyper

% Udbredelse

Åbne havområder, fjorde, bugter, vige, sundeFlodmundinger, påvirket af tidevand, slik- og sandvaderSaltmarsk og strandengeKlitter og sandstrande, ralaflejringer, havklinter, øer og holme, machairKlippeskærVådområder, strandsøer, stillestående brak- og ferskvand, vandløbSumpe og moser, højmoser, tilgroningsmoser, kær og lavmoserHede, krat og overdrev, stedsegrønt krat og buskads, PhryganaTørre græsarealer (på kalkjord og næringsfattig jord)Delvis naturlige engeAlpin og boreale græsarealerDrænede, fugtige engeRismarkerStærkt gødskede eller hyppigt omlagte græsarealerLandbrugsarealer, dyrkede markerLøvskovNåleskovStedsegrøn løvskovBlandet skovPlantager med eksotiske arter, f.eks. poppelbeplantningerFrugtplantager, læbælter, levende hegn, mindre skove, lundeBiotoper på klippegrund, ur, nøgent fjeld, indlandsklinter, evig sne eller is, indlandsklitter og grotterAnden biotop, bebyggede områder, industriarealer, parkområderTOTAL AREALUDNYTTELSE100 %Andre områdekarakteristika:

4.2. Kvalitet og betydning

4.3. Sårbarhed

4.4. Områdeudpegning (oplysninger om kvantitative data, se senere)

4.5. Ejerforhold

4.6. Dokumentation

4.7. Sagsforløb (udfyldes af Europa-Kommissionen)

DatoÆndret feltBeskrivelse>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

NATURA 2000

DATAFORMULAR

FORKLARENDE NOTER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning . 21

1. KORTLÆGNING AF OMRÅDER . 24

1.1 Type . 24

1.2 Områdekode . 24

1.3 Dato for udfyldelse . 24

1.4 Dato for opdatering . 24

1.5 Relation til andre NATURA 2000-områder . 25

1.6 Udfyldt af . 25

1.7 Områdets navn . 25

1.8 Datoer for områdets beskrivelse eller udpegning . 25

2. OMRÅDETS BELIGGENHED . 25

2.1 Områdets midtpunkt . 25

2.2 Områdets areal . 26

2.3 Områdets længde . 26

2.4 Områdets højde over havet . 26

2.5 Administrativ områdekode, navn og procentvis udstrækning i hver region . 26

2.6 Biografisk(e) region(er) . 26

3. ØKOLOGISKE OPLYSNINGER . 28

3.1 Naturtyper repræsenteret i området og vurdering af disse . 28

3.2 Arter omfattet af direktiv 79/409/EØF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af området i relation hertil . 31

3.3 Andre vigtige plante- og dyrearter . 34

4. BESKRIVELSE AF OMRÅDET . 34

4.1 Generelle områdekarakteristika . 35

4.2 Kvalitet og betydning . 35

4.3 Sårbarhed . 35

4.4 Områdeudpegning . 35

4.5 Ejerforhold . 35

4.6 Dokumentation . 35

4.7 Sagsforløb . 35

5. STATUS FOR BESKYTTELSE AF OMRÅDET OG SAMMENHÆNG MED CORINE-BIOTOPER . 36

5.1 Type af udpegning på nationalt og regionalt niveau . 36

5.2 Områdets relation til andre områder (tilgrænsende områder eller områder under andre udpegede områder) . 36

5.3 Relation mellem området og andre CORINE-områder . 36

6. INDVIRKNINGER OG AKTIVITETER I OG OMKRING OMRÅDET . 37

6.1 Generelle indvirkninger og aktiviteter, og andel af arealet under påvirkning . 37

6.2 Forvaltning af området . 37

7. KORT OVER OMRÅDET . 37

8. BILLEDMATERIALE . 38

Indledning

Omfanget af de oplysninger om levesteder og arter af fællesskabsbetydning, som skal indsamles i de kommende år, er afgørende for den succes, NATURA 2000 kan få. På europæisk plan er indvundet erfaring med dataindsamling i forbindelse med CORINE-biotopprojektet, som i øjeblikket beskriver over 6 000 områder i Den Europæiske Union. De centrale datafelter bygger på denne erfaring, og er ændret og udvidet i forhold til de pågældende direktiver. Eftersom de områder, som er klassificeret i medfør af direktiverne om fugle og habitater tilsammen vil udgøre NATURA 2000, må der tilvejebringes en fælles referenceramme for begge typer af områder, således at der kan skabes et sammenhængende net. Dataformularen er udformet under hensyn til begge direktiver i deres helhed, og der er således kun behov for én formular. Alle datafelter fra de eksisterende datablade til indberetning under fugledirektivet er kompatible med den nye dataformular. Data fra de 1 100 fuglebeskyttelsesområder kan således overføres automatisk.

Formularen skal bruges for alle de områder, som er udpeget som særlige beskyttelsesområder under fugledirektivet. Med hensyn til habitatdirektivet skal det i starten bruges som grundlag for indberetning af oplysninger, som er nødvendige for områder, som kan udpeges som områder af fællesskabsbetydning (foreslåede habitatområder) i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1. Dette arbejde skal færdiggøres inden juni 1995.

Det retslige grundlag for tilvejebringelse af data til gennemførelse af denne etape af NATURA 2000 findes i habitatdirektivet, artikel 4, hvorefter »oplysningerne skal omfatte et kort over området, dets navn, beliggenhed og udstrækning, samt data fremkommet ved anvendelse af de særlige kriterier i bilag III (etape 1) og indgives på en formular udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21«. I henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 3 skal medlemsstaterne allerede sende »alle relevante oplysninger til Kommissionen, således at denne kan tage passende initiativer til den samordning, som er nødvendig for at de i stk. 1 og 2 omhandlede områder kan udgøre et samlet hele, der imødekommer behovet for beskyttelse af de pågældende arter i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse«.

Hovedsigtet med databasen er:

1. At tilvejebringe de nødvendige oplysninger, som sætter Kommissionen i stand til sammen med medlemsstaterne at samordne foranstaltninger til skabelse af et sammenhængende NATURA 2000-net, og vurdere dets virkning for bevaringen af levesteder i bilag I og levesteder for arter, som er opført i bilag II i Rådets direktiv 92/43/EØF, samt for fugle opført i bilag I og andre migrerende fuglearter, som er omfattet af Rådets direktiv 79/409/EØF.

2. At tilvejebringe oplysninger, som kan danne grundlag for Kommissionens beslutninger til sikring af, at NATURA 2000-nettet inddrages i Kommissionens politik på andre områder og i dens aktiviteter navnlig i forbindelse med forhold omkring regionale spørgsmål, landbrug, energi, transport og turisme.

3. At bistå Kommissionen og relevante udvalg med at bestemme, hvilke aktioner, der skal finansieres under LIFE-forordningen og andre finansielle instrumenter, hvor oplysninger om bevaring af områder, som for eksempel ejerforhold og forvaltningspraksis, vil kunne fremme beslutningsprocessen.

4. At tilvejebringe et forum for udveksling af oplysninger om levesteder og arter af fællesskabsbetydning, til gavn for alle medlemsstaterne.

I dette dokument beskrives alle formularens dele. Herudover vil visse elementer, især om fortolkningen af prioriterede naturtyper, blive behandlet i en brugerhåndbog.

Formularen vil blive udformet, så den kan bruges både i papirform og til automatisk indlæsning og overførsel af data.

Datafelter, som skal udfyldes ved udpegning af områder som foreslået habitatområde, vises i formularen i fremhævet kursiveret tekst og betegnes med »obligatorisk« i de tilsvarende afsnit af de forklarende noter. Disse felter er også obligatoriske for fuglebeskyttelsesområder. Kravene til økologiske oplysninger behandles nærmere i de forklarende noter, afsnit 3.

De øvrige felter skal udfyldes, når områder klassificeres som fuglebeskyttelsesområder eller udpeges som habitatområde, når oplysningerne har betydning for bevaring og forvaltning af området. Felterne er i de forklarende noter ledsaget af teksten »oplyses i relevante tilfælde«.

Alle oplysninger af betydning for udpegning eller klassificering af områder bør gives, herunder navnlig oplysninger vedrørende begrundelsen for et givet område, som skal indgå i vurderingen af, hvorledes det bidrager til effektiviteten og sammenhængen i NATURA 2000-nettet. Yderligere relevante oplysninger bør gives snarest muligt. For så vidt angår områder, som er endeligt optaget i NATURA 2000-nettet, er det ønskeligt, at alle felter udfyldes, idet formularens felter kun omfatter oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for beskyttelse og overvågning af området, såvel på nationalt plan som på fællesskabsplan.

Forhåbentlig kan databasesystemet for NATURA 2000 sammen med de relevante myndigheder udvikles til et format, som er kompatibelt med oplysninger indsamlet i medfør af internationale aftaler og konventioner, f. eks. om biogenetiske ressourcer og Europarådets europæiske diplomområder.

Ud over oplysninger om levesteder i hvert område skal medlemsstaterne i medfør af bilag III i habitatdirektivet angive det samlede areal af hver naturtype i deres land, og til brug for analysen i forbindelse med bilag III ud over populationsdata give et overordnet skøn over populationstal i hvert af de nationale områder. Disse oplysninger vil sammen med oplysninger om fuglebestande indgå i særskilte filer. Der arbejdes i øjeblikket med oprettelse af en database under ORNIS-udvalget, som skal indeholde data om fuglebestande i samtlige regioner i Fællesskabet.

>REFERENCE TIL EN FILM>

NATURA 2000-dataformular og -database

Der anvendes én formulartype til alle områder, som er omfattet af denne etape af NATURA 2000, for klassificerede fuglebeskyttelsesområder og områder, som kan udpeges som områder af særlig fællesskabsbetydning (foreslået habitatområde). Undertiden kan der være en forbindelse mellem en eller flere NATURA 2000-områder. I figur 1 vises de mulige forbindelser mellem to NATURA-2000 områder. Hvis to områder overlapper hinanden, eller det ene ligger inde i det andet, skal der udfyldes to særskilte formularer, fordi de forskellige udpegninger udløser forskellig retslig regulering.

1. KORTLÆGNING AF OMRÅDER

1.1. Type (obligatorisk)

Denne kode på én karakter bygger på de mulige relationer mellem foreslåede habitatområder og klassificerede fuglebeskyttelsesområder. Hver af koderne fra A til K svarer til en særlig relation mellem områderne, som beskrevet i figur 1. I tilfælde af relationer til mere end én anden lokalitet, anvendes den kode, som beskriver det mest fremtrædende forhold. Ved hjælp af koden kan lokalitetstypen automatisk identificeres (fuglebeskyttelsesområde, mulige foreslåede habitatområder eller begge).

1.2. Områdekode (obligatorisk)

I en relationsdatabase tildeles hver lokalitet en unik kode, som er nøglen i databasen. Lokalitetskoden er på ni karakterer og består af to dele:

1) De to første karakterer er landekoden

AT Østrig

BE Belgien

DE Tyskland

DK Danmark

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

GR Grækenland

IE Irland

IT Italien

LU Luxembourg

NL Nederlandene

PT Portugal

SE Sverige

UK Det Forenede Kongerige

2) De øvrige syv karakterer, hvormed hver lokalitet tildeles en alfanumerisk kode, baseret på et logisk og sammenhængende system, fastlægges af den ansvarlige nationale myndighed.

Der kan også være tale om relationer mellem den pågældende lokalitet og områder, som er registreret som CORINE-biotoper. Denne oplysning skal gives i formularens afsnit 5, som omhandler relationerne til andre udpegede områder (valgfri).

1.3. Dato for udfyldelse (obligatorisk)

Her angives datoen for, hvornår oplysningerne er udfyldt. Datafeltet består af året (fire tal) efterfulgt af måned angivet numerisk (to tal).

Eksempel: 199305: data udfyldt i maj 1993.

1.4. Dato for opdatering (obligatorisk)

Her angives datoen for, hvornår oplysninger om området sidst er ændret, i samme format som for dato for udfyldelse. Hvis der er tale om oplysninger om en ny lokalitet, skal opdateringsfeltet stå tomt, med seks tomme felter. Hvis oplysningerne er blevet opdateret flere gange, angives datoen for sidste ændring. Mellemliggende opdateringer lagres i feltet, som beskriver sagsforløb, sammen med arten af ændringen (se afsnit 4.7).

1.5. Relation til andre NATURA 2000-områder (i givet fald obligatorisk)

Feltet giver krydshenvisning til alle relaterede beskrevne områder, som NATURA 2000-formularen anvendes til: foreslåede habitatområder og klassificerede fuglebeskyttelsesområder, samt i fremtiden områder, som udpeges som særlige bevaringsområder eller habitatområder. For hver sådan område angives områdekoden.

1.6. Udfyldt af (obligatorisk)

Her anføres navn, institution og adresse på de personer eller organisationer, som har givet de pågældende oplysninger. Hvis væsentlige dele af oplysningerne er givet af mere end én person eller organisation, skal de hver især angives ved navn, institution og adresse.

1.7. Områdets navn (obligatorisk)

Områdets navn angives på det lokale sprog. Herved undgås oversættelsesproblemer, og eksisterende data i nationale eller lokale baser kan overføres direkte. Specielle karakterer (f. eks. græsk) skal omskrives til det latinske alfabet.

1.8. Datoer for områdets beskrivelse eller udpegning (obligatorisk)

Der er tale om fire datoer: datoen hvor området foreslås som habitatområde, datoen for bekræftelse af, at området er udpeget som foreslået habitatområde, og to datoer for udpegning som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Datoen for hver af disse skal angives. Der er fire underfelter til angivelse af år og måned, hvor området er foreslået som habitatområde, dato for bekræftelse af området som foreslået habitatområde, dato for officiel indføring i medlemsstatens liste over fuglebeskyttelsesområder, og/eller dato for udpegning til habitatområde. Hvis et område er udpeget og senere udvidet, angives året for første registrering og senest registrerede samlede areal.

2. OMRÅDETS BELIGGENHED

2.1. Områdets midtpunkt (obligatorisk)

De geografiske koordinater (længde- og breddegrad) for områdets midtpunkt angives i grader minutter og buesekunder. Grader, minutter og sekunder på længdegraden vest for Greenwichmeridianen angives normalt som en negativ værdi, og grader øst for som positiv værdi, angivet ved et plustegn (+) eller underforstået, hvis der angives et tomt felt. Herved sikres, at overførsel til et Geografisk Informations System (GIS) ikke giver anledning til problemer med koordinater.

For områder bestående af flere adskilte områder angives koordinaterne for det vigtigste delområde.

Næsten alle lande anvender forskellige målestoksforhold, projektionstyper og parametre ved fremstilling af topografiske kort. De vigtigste kilder til identifikation af koordinater, som alternative koordinatsystemer (UTM, Lambert Conformal eller Azimuthal, Gauss-Kruger mv.), kan bruges til angivelse af beliggenhed, hvis projektionstype og parametre angives i afsnit 7 (kort over området). Ved lagring i den endelige database vil disse koordinatreferencer i et GIS blive overført til længde- og breddegrader.

Selv om koordinater for områdernes midtpunkt normalt ikke findes i kildedokumenter, bør feltet udfyldes omhyggeligt, idet det er nøglen til kortlægning og sammenlægning med andre tematiske datalag (f. eks. vegetation, jordbundstype, arealanvendelse, luftkvalitet . . .). Hvis data ønskes overført til den centrale database ved anvendelse af et alternativt koordinatsystem, skal man henvende sig til den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen. Når koordinaterne en gang er indført nøjagtigt, kan andre datafelter udfyldes automatisk og problemfrit.

Hvis områdets grænser overføres digitalt, kan dette felt beregnes automatisk som polygonernes midtpunkt.

2.2. Områdets areal (obligatorisk)

Arealet angives i hektar. Selv om feltet skal udfyldes obligatorisk, kan områder, hvis areal er ukendt, angives med -99. Værdien 0 kan angives, hvis området er en hule eller klippe, og feltet 2.3 er da obligatorisk.

Hvis områdets areal med tiden er ændret, angives det senest registrerede samlede areal.

2.3. Områdets længde (obligatorisk hvis 2.2. ≥ 0)

Dette felt udfyldes, hvis arealet ikke kan angives (f. eks. klipper og huler). Længden angives i kilometer.

Hvis områdets længde med tiden er ændret, angives den senest registrerede samlede længde.

2.4. Højde over havet (oplyses i relevante tilfælde)

Der oplyses om områdets højde over havet, ved hjælp af tre underfelter til minimum, maksimum og middelhøjde inden for områdets grænser. Det er også vigtigt at angive eventuelle negative værdier (under havets overflade). Middelværdien beregnes som det vejede gennemsnit af højdeklasserne inden for området. Ved automatisk beregning af højdedata ved hjælp af eksisterende digital elevationsmodel (DEM) i et GIS-system, skal områdets koordinater og grænser angives nøjagtigt. En sådan model vil kunne anvendes i Kommissionen i forbindelse med Eurostat Giscoprojektet.

2.5. Administrativ områdekode, navn og procentvis udstrækning i hver region (obligatorisk)

Eurostat har udviklet et standardiseret hierarkisk kodesystem for regioner i Det Europæiske Fællesskab, til brug for statistiske data. Kodesystemet skal anvendes ved alle aktiviteter i Kommissionen, hvori indgår regionale koder. For en fuldstændig beskrivelse henvises til materiale fra Eurostat og tillæg A.

Hvert område ledsages af en NUTS-kode, med procentvis udstrækning af områdets areal inden for hver region. Der skal angives mindst én kode. Hvis et område strækker sig over flere regioner angives et tilsvarende antal koder i databasen på det mest detaljerede niveau (fem karakterer). Regionens navn anføres ligeledes. Hvis oplysninger om grænser foreligger i digital form, kan områdets procentvise udstrækning i de forskellige NUTS-regioner beregnes digitalt.

Hvis området omfatter et havområde, som ikke er omfattet af NUTS-systemet, anføres tillige havområdets procentvise areal i området.

2.6. Biogeografisk(e) region(er) (obligatorisk)

Med henvisning til kortet over biogeografiske regioner (dok. Hab. 95/10) afkrydses den region/de regioner, hvori områderne er beliggende.

>REFERENCE TIL EN FILM>

3. ØKOLOGISKE OPLYSNINGER

Listen over foreslåede habitatområder i henhold til direktiv 92/43/EØF

Medlemsstaterne skal give relevante oplysninger om naturtyper i bilag I (afsnit 3.1) og om arter af flora og fauna i bilag II (afsnit 3.2.c 3.2.g).

I slutfasen af udpegning eller klassificering af området i henhold til direktiverne gives alle økologiske oplysninger, som er nødvendige for en vurdering af områdets bidrag til NATURA 2000-nettets samlede effektivitet og sammenhæng.

Områder, som er klassificeret eller skal klassificeres som fuglebeskyttelsesområde

- alle relevante oplysninger om bilag I-arter (afsnit 3.2.a) og trækfuglearter, som ikke er omfattet af bilag I (afsnit 3.2.b) er obligatoriske

- oplysninger om levesteder i bilag I (afsnit 3.1) og arter af fauna og flora i bilag II (afsnit 3.2.c 3.2.g) gives for hele eller dele af området, hvis den er anerkendt som et område af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF eller samtidigt udpeget som et habitatområde

- der bør gives alle andre relevante oplysninger om arter af fauna og flora (afsnit 3.3)

- for områder, som klassificeres som fuglebeskyttelsesområde og som hverken helt eller delvist anerkendes som værende af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF, men for hvilke visse oplysninger om levesteder eller arter af fauna og flora dog er relevante for bevaringen af den fugleart, som fuglebeskyttelsesområdet er klassificeret for, bør disse oplysninger gives.

For områder, som skal udpeges som habitatområder

- alle relevante oplysninger om levesteder i bilag I (afsnit 3.1) og arter af flora og fauna i bilag II (afsnit 3.2.c 3.2.g) gives. Alle relevante oplysninger om fuglearter i bilag I og vandrende arter i medfør at direktiv 79/409/EØF (afsnit 3.2.a og 3.2.b) gives for hele eller dele af området, som samtidigt eller senere klassificeres som et fuglebeskyttelsesområde

- alle andre relevante oplysninger om arter af fauna og flora (afsnit 3.3) bør gives.

3.1. NATURTYPER repræsenteret i området og vurdering af disse

i) Koder og naturtypers procentvise udstrækning i området

- Bilag I-naturtyper: Koder og procentvis udstrækning i området (tillæg B)

Her anføres koden for naturtypen i bilag I i direktiv 92/43/EØF, som anført i tillæg B. Koden på fire karakterer efterfølger den hierarkiske præsentation af naturtyper i direktivets bilag I. Alle bilag I-naturtyper beliggende i området skal anføres sammen med procentvis udstrækning (kriterium A.b) i direktivets bilag III).

Eksempel: 4110/005: 5 % af området er dækket af bilag I-naturtype nr. 4110.

ii) Vurderingskriterier for den pågældende naturtype i bilag I (i overensstemmelse med bilag III), afsnit A

- REPRÆSENTATIVITET = A.a) i bilag III: den pågældende naturtypes repræsentativitet på området

Kriterium A.a) i bilag III skal bruges på grundlag af håndbogen om fortolkningen af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, lister over karakteristiske arter og andre relevante oplysninger. Graden af repræsentativitet er målestok for, »hvor typisk« en naturtype er. Om fornødent bør vurderingen også inddrage den pågældende naturtypes repræsentativitet på området, enten for en gruppe af naturtyper eller for en bestemt kombination af forskellige naturtyper.

Hvis der ikke foreligger feltdata, dvs. kvantitative data, til sammenligningen, eller hvis kriteriet ikke kan vurderes, kan naturtypen bedømmes skønsmæssigt.

Følgende karaktersystem anvendes:

A: meget god repræsentativitet

B: god repræsentativitet

C: væsentlig repræsentativitet

Desuden skal alle naturtyper på området, som ikke er væsentlige, angives i en fjerde kategori:

D: ikke væsentlig tilstedeværelse

Når naturtypens repræsentativitet på området klassificeres »D: Ikke væsentlig«, anføres ikke oplysninger om andre vurderingskriterier vedrørende naturtypen i det pågældende område. I så fald skal kriterierne for »relativ overflade«, »bevaringsstatus« og »samlet vurdering« ikke udfyldes.

- RELATIVT AREAL = A.b) i bilag III: den del af området, der er dækket af den pågældende naturtype i forhold til det samlede areal, der er dækket af denne naturtype på det nationale område

Teoretisk må en vurdering af kriterium A.b) bygge på en opmåling af det areal, naturtypen dækker i området, og det samlede areal i det nationale område, som er dækket af denne naturtype. Det kan dog være vanskeligt at foretage sådanne opmålinger, navnlig for så vidt angår det nationale referenceområde.

Kriteriet bør udtrykkes i procent »p«. Uanset om tallene foreligger eller kan tilvejebringes (og procenten således beregnes), eller om resultaterne bygger på det bedst mulige skøn (hvilket er mere sandsynligt), skal »p« angives i intervaller ud fra følgende progressive model:

A: 100 ≥ p > 15 %

B: 15 ≥ p > 2 %

C: 2 ≥ p > 0 %

- BEVARINGSSTATUS = A.c) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheden for den pågældende naturtypes struktur og funktioner

Kriteriet omfatter tre delkriterier:

i) bevaringsgrad af struktur

ii) bevaringsgrad af funktioner

iii) retableringsmulighed

Selv om delkriterierne kan vurderes særskilt, bør de på grund af deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed ved udvælgelse af områder til den nationale liste vurderes i sammenhæng.

i) Bevaringsgrad af struktur

Dette delkriterium benyttes i forbindelse med håndbogen om fortolkning af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, lister over karakteristiske arter og andre relevante oplysninger.

Ved sammenligning af strukturen af en naturtype på området med data fra fortolkningshåndbogen (og andet relevant videnskabeligt materiale), og endog med samme naturtype på andre områder, skulle der ved hjælp af det bedst mulige skøn kunne anvendes følgende karaktersystem:

I: meget god struktur

II: god struktur

III: middelgod eller delvis ødelagt struktur

Nar struktur vurderes som »meget god«, bør kriteriet A.c) som helhed klassificeres som »A: meget god bevaringsstatus«, uafhængigt af hvorledes de øvrige to delkriterier vurderes.

Når strukturen af naturtypen på den pågældende lokalitet ikke vurderes som meget god, vurderes også de øvrige to delkriterier.

ii) Bevaringsgrad af funktioner

Det kan være vanskeligt at definere og måle naturtypens funktioner i området og deres bevaringsstatus, herunder at gøre dette uafhængigt af andre naturtyper. Bedømmelsen af bevaringsgrad af funktioner kan derfor med fordel ske på grundlag af udsigterne (kapacitet og sandsynlighed) til, hvorvidt naturtypen i det pågældende område kan bevare sin struktur i fremtiden, under hensyntagen både til mulige ugunstige påvirkninger og til alle rimelige og mulige bevaringsaktioner.

I: meget gode udsigter

II: gode udsigter

III: middelgode eller dårlige udsigter

Når udsigterne »I: meget gode« eller »II: gode«, kombineres med bedømmelsen »II: god bevaringsgrad« i første delkriterium, klassificeres kriteriet A.c) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsgrad« eller »B: god bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

Når »III: middelgode eller dårlige udsigter« kombineres med »III: middelgod eller delvis ødelagt struktur« i første delkriterium, klassificeres kriterium A.c) som helhed »C: middelgod eller begrænset bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

iii) Retableringsmulighederne

Dette delkriterium anvendes ved bedømmelse af, hvorvidt den pågældende naturtype på området kan retableres.

Først skal gennemførligheden vurderes fra et videnskabeligt synspunkt. Spørgsmål som »hvad skal der gøres og hvordan« kan kun besvares ud fra en omfattende forståelse af naturtypens struktur og funktioner og de konkrete forvaltningsplaner og bestemmelser, der skal til for at retablere området, dvs. stabilisere eller øge den del af området naturtypen dækker, retablere den særlige struktur og de særlige funktioner, som er nødvendige for at området på lang sigt kan bevares, og bevare eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de typiske arter.

Næste spørgsmål, der kan stilles, er om det fra et bevaringsmæssigt synspunkt er en omkostningseffektiv løsning. Denne vurdering baseres på graden af trusler mod og sjældenheden af den pågældende naturtype.

Ved anvendelse af det bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes:

I: retablering kan let gennemføres

II: retablering er mulig med en vis indsats

III: retablering er vanskelig eller umulig

Sammenfatning vedrørende den samlede vurdering af de tre delkriterier

A: meget god bevaringsstatus

= meget god struktur, uafhængig af vurderingen af de to andre delkriterier

= velbevaret struktur og meget gode udsigter, uafhængigt af vurderingen af tredje delkriterium

B: god bevaringsstatus

= god bevaring og gode udsigter, uafhængigt af vurderingen af tredje delkriterium

= god bevaring og middelgode/eventuelt dårlige udsigter, retablering er let eller mulig at gennemføre med en vis indsats

= middelgod/delvis ødelagt struktur, meget gode udsigter, retablering er let eller mulig at gennemføre med en vis indsats

= middelgod/delvis ødelagt struktur, gode udsigter, retablering kan let gennemføres

C: middelgod eller begrænset bevaring

= alle andre kombinationer

- SAMLET VURDERING = A.d) i bilag III: Samlet vurdering af områdets værdi for bevaring af den pågældende naturtype

Dette kriterium anvendes til en integreret vurdering af de ovennævnte kriterier, under hensyntagen til den betydning, de kan have for den pågældende naturtype. Også andre aspekter kan inddrages i vurderingen af de mest betydningsfulde elementer med henblik på en samlet vurdering af deres gunstige eller ugunstige indvirkning på bevaringen af naturtypen. De »mest betydningsfulde« elementer kan være forskellige fra naturtype til naturtype, både i området og i tilgrænsende områder, som vil kunne indvirke på naturtypens bevaringsstatus, ejerforhold, gældende retsstatus i området, økologiske relationer mellem de forskellige naturtyper og arter mv.

Ved bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes til en vurdering af naturtypens samlede værdi:

A: meget god værdi

B: god værdi

C: vis værdi

3.2. Arter omfattet af direktiv 79/409/EØF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af området i relation hertil

i) Data vedrørende arters kode, navn og bestand

For områderne angives det videnskabelige NAVN på alle fuglearter omfattet af direktiv 79/409/EØF, artikel 4, stk. 1 og 2, og på alle arter af flora og fauna omfattet af bilag II i direktiv 92/43/EØF, som findes i området, med angivelse af bestand i området (se nedenfor). Hver art angives desuden med en sekventiel KODE på fire karakterer fra tillæg C, herunder alle trækfuglearter, i direktiv 79/409/EØF, artikel 4, stk. 2.

Da mange dyrearter, navnlig mange fuglearter, er migrerende, kan området have betydning for forskellige aspekter af arternes livscyklus:

>TABELPOSITION>

Hvis en ikke-stationær bestand findes i området i mere end én sæson, udfyldes de relevante felter.

Med hensyn til talrighed oplyses så vidt muligt de nøjagtige BESTANDsdata. Hvis det nøjagtige tal ikke kendes, anføres hvilket bestandsinterval, der er tale om (1 5, 6 10, 11 50, 51 100. 101 250, 251 500, 501 1 000, 1 001 10 000, > 10 000). Hvis bestandens størrelse ikke kendes, men man dog kender dens mindste eller største størrelse, angives bestanden ved < (under) eller > (over). Ved hjælp af suffiks angives, om bestanden består af par (p) eller enkeltindivider (i). For visse arter med særlige yngleforhold kan han og hun tælles hver for sig og angives ved henholdsvis (m) og (f). Særligt for pattedyr, padder/krybdyr og fisk foreligger måske slet ingen oplysninger om bestand. Her angives bestandsstørrelse/-tæthed ved almindelig (C), sjælden (R) eller meget sjælden (V). Hvis bestandsdata slet ikke foreligger, udfyldes feltet med (P), til stede.

For hvirvelløse dyr og planter kan oplysningerne i særlige tilfælde, hvor størrelsen kendes i området, baseres på skøn over bestand eller bestandsinterval, jfr. ovenfor. Ellers oplyses, om arten er almindelig (C), sjælden (R), eller meget sjælden (V). Hvis bestandsdata slet ikke foreligger, udfyldes feltet med (P), til stede.

Hvis der for et område, som anses for at være af fællesskabsbetydning, ikke foreligger bestandsdata, beskrives bestandens karakter i tekstfeltet »kvalitet og betydning«, med oplysning om bestanden er f. eks. tæt, spredt eller isoleret.

Oplysninger om følgende grupper af arter gives særskilt: Fugle, pattedyr, padder og krybdyr, fisk, hvirvelløse dyr og planter.

ii) Kriterier for vurdering af området for en given art i bilag II (i overensstemmelse med bilag III, afsnit B)

- BESTAND = B.a) i bilag III: Størrelse og tæthed af den bestand af arten, der findes i området, i forhold til de bestande der findes på det nationale område

Kriteriet indgår i vurderingen af den relative størrelse og tæthed af bestanden i området i forhold til den nationale bestand. Dette forhold kan være vanskeligt at vurdere. Den bedste løsning er at anføre en procent, som angiver forholdet mellem bestanden i området og bestanden på det nationale område. Som ved kriterium A.b) bør vurderingen bygge på følgende progressive model:

A: 100 % ≥ p > 15 %

B: 15 % ≥ p > 2 %

C: 2 % ≥ p > 0 %

Når bestande af arten i det pågældende område ikke er væsentlige, bruges en fjerde kategori:

D: ikke væsentlig bestand

Når bestandens repræsentativitet klassificeres som »D: ikke væsentlig«, skal de øvrige vurderingskriterier for denne naturtype på området ikke udfyldes. I så fald skal kriterierne »Bevaringsgrad«, »Isolation i området« og »Samlet vurdering« ikke udfyldes.

- BEVARINGSGRAD = B.b) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheder for de levestedselementer, der er vigtige for den pågældende art

Dette kriterium består af to delkriterier:

i) bevaringsgrad af levestedselementer af betydning for den pågældende art

ii) retableringsmuligheder.

i) Bevaringsgrad af levestedselementer af betydning for arten

Kriterium i) baseres på en samlet vurdering af levestedselementer i forbindelse med de biologiske krav fra hver art. For både plante- og dyrearter er elementer i relation til bestandsdynamik mest væsentlige. Der bør foretages en vurdering af naturtypens struktur og visse abiotiske elementer.

Ud fra det bedst mulige skøn vurderes kriteriet som:

I: meget velbevarede elementer

II: velbevarede elementer

III: middelgodt bevarede eller delvist ødelagte elementer

Når elementer vurderes som »I: meget velbevarede« eller »II: velbevarede«, klassificeres kriterium B.b) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsstatus« eller »B: god bevaringsstatus«, uafhængigt af vurderingen af andre delkriterier.

ii) Retableringsmuligheder

Vurderingen af dette delkriterium, som kun skal inddrages, når elementernes retableringsmuligheder vurderes som middelgode eller delvis ødelagte, bygger på samme fremgangsmåde som kriterium A.c) iii), med tilføjelse af en vurdering af bestandens levedygtighed. Vurderingen baseres på følgende karaktersystem:

I: retablering kan let gennemføres

II: retablering er mulig med en vis indsats

III: retablering er vanskelig eller umulig

Sammenfatning vedrørende klassificering af de to delkriterier

A. meget god bevaringsstatus

= elementer i meget god bevaringsstatus, uafhængigt af vurderingen af retableringsmulighederne

B. god bevaringsstatus

= elementerne i god bevaringsstatus, uafhængigt af vurderingen af retableringsmulighederne

= elementer i middelgod eller delvist ødelagt bevaringsstatus, retablering kan let gennemføres

C. middelgod eller begrænset bevaring

= alle andre kombinationer

- ISOLATION = B.c) i bilag III: Isolationsgrad af den bestand, der findes på området, i forhold til artens naturlige udbredelsesområde

Kriteriet fortolkes som et omtrentligt mål dels for en given bestands bidrag til artens genetiske diversitet, dels for bestandens sårbarhed. Lidt forenklet sagt er det således, at jo mere isoleret en bestand er (i forhold til artens naturlige udbredelsesområde), jo større er dens bidrag til artens genetiske diversitet. Udtrykket »isolation« skal således forstås bredt, som omhandlende både endemiske forhold, underarter/varieteter/racer, samt underbestande af en samlet bestand. Her anvendes følgende karaktersystem:

A: bestanden er (næsten helt) isoleret

B: bestanden er ikke isoleret, men i udkanten af sit udbredelsesområde

C: bestanden er ikke isoleret inden for et udvidet udbredelsesområde

- SAMLET = B.d) i bilag III: Samlet vurdering af områdets værdi for bevaringen af den pågældende art

Kriteriet indgår i den samlede vurdering af områdets betydning for bevaringen af den pågældende art, og kan anvendes til en opsummering af de tidligere kriterier samt til at vurdere andre elementer i området, som anses for at være af betydning for en given art. Elementerne kan være forskellige fra art til art, og kan også omfatte menneskelige aktiviteter i området eller i nærliggende områder, som kan påvirke artens bevaringsstatus, forvaltningen af området, den lovfæstede beskyttelse af området, de økologiske sammenhænge mellem forskellige naturtyper og arter mv.

Ved anvendelse af bedst mulige skøn kan den samlede vurdering bygge på følgende værdier:

A: meget god værdi

B: god værdi

C: vis værdi

3.3. Andre vigtige plante- og dyrearter (oplyses i relevante tilfælde)

Herefter kan anføres alle andre vigtige arter af flora og fauna, som er af betydning for bevaring og forvaltning af området. Der bruges følgende fremgangsmåde:

- afkryds den relevante artsgruppe

- anfør artens videnskabelige navn

- angiv om muligt artens maksimale bestandsdata. Hvis der ikke foreligger kvantitative data, anføres bestanden delvist kvantitativt eller kvalitativt, som angivet i afsnit 3.2, i)

- begrundelsen for at oplyse om arterne angives ved hjælp af følgende kategorier:

- A. National rødliste

- B. Endemisk

- C. Internationale konventioner (herunder Bern, Bonn, Biodiversitet)

- D. Andre årsager

Yderligere begrundelse, navnlig vedrørende D, kan anføres i afsnit 4.2, som er et fritekstfelt til beskrivelse af områdets kvalitet og betydning.

Koderne i bilag III bruges ikke her, og der gives ingen vurdering af området i relation til arterne.

4. BESKRIVELSE AF OMRÅDET

Der er her først og fremmest tale om fritekstbeskrivelse af områdets vigtigste træk. Formålet er:

- at indføje nøgleoplysninger, som ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i kodelisten

- at give en præcis og struktureret beskrivelse af området, herunder mere detaljerede oplysninger.

4.1. Generelle områdekarakteristika (obligatorisk)

Feltet skal give et samlet »billede« af området, med opsummering af de generelle træk. Først inddeles området groft i klasser af levesteder, og der skønnes så vidt muligt over deres procentvise udstrækning (klasserne er anført i det tilsvarende felt). Levestedernes udstrækning skal tilsammen være 100 % og svare til områdets samlede areal. De vigtigste geologiske, geomorfologiske og landskabsmæssige træk beskrives. Eventuelt anføres de vigtigste vegetationstyper. Der oplyses om levesteder, som ikke er omfattet af bilag I. Andre oplysninger af betydning for bevaringen af området (f. eks. vingårde) gives i fritekstfeltet om andre træk ved området. Her kan også oplyses om mindre skovområder (kratskov, levende hegn osv.).

4.2. Kvalitet og betydning (obligatorisk)

Her anføres områdets kvalitet og betydning, under hensyn til direktivernes bevaringsmålsætning.

For vådområder af international betydning, hvor der regelmæssigt befinder sig > 20 000 vandfugle, skal dette oplyses her. Arter anført i afsnit 3.3 med begrundelse D begrundes yderligere her.

4.3. Sårbarhed (obligatorisk)

Her anføres art og omfang af det pres, menneskelige aktiviteter og andet lægger på området, og sårbarheden af levesteder og økosystemer. Feltet omfatter tillige en beskrivelse af vigtige forhold, som ikke er tilstrækkeligt dækket af kodedata i afsnit 6.1.

4.4. Områdeudpegning (oplyses i relevante tilfælde)

I fritekst oplyses om andre aspekter af områdets udpegning, som ikke dækkes tilstrækkeligt af kodefelterne herom (se afsnit 5).

4.5. Ejerforhold (oplyses i relevante tilfælde)

Generel beskrivelse af ejerforhold (f. eks. privatejet, statsejet, ejet af interesseorganisation). Eventuelt anføres den skønsmæssige andel under hver ejerform.

4.6. Dokumentation (oplyses i relevante tilfælde)

For hver lokalitet henvises til relevante publikationer og/eller videnskabelige data om området. Oplysningerne bør gives i overensstemmelse med vedtagne videnskabelige referencer. Der oplyses om fornødent om upublicerede data eller meddelelser vedrørende oplysningerne i kodefelterne.

4.7. Sagsforløb (udfyldes ikke)

Dette felt udfyldes af Europa-Kommissionens ansvarlige tjenestegrene med henblik på registrering af faserne i inddatering af oplysninger om området, f. eks.:

- oprindelig anmeldelse

- korrigering af fejl

- ændringer som følge af fysiske forandringer i området.

For hver enkelt tilfælde indeholder feltet tre underfelter:

- datoen for ændringen

- navnet på det felt, der ændres

- beskrivelse af ændringen.

5. STATUS FOR BESKYTTELSE OG SAMMENHÆNG MED CORINE-BIOTOPER

Til belysning af de sammenhænge, som omtales nedenfor i afsnit 5.1 og 5.2, fremlægges et kort med klar angivelse af grænserne for disse områder (for yderligere oplysninger herom henvises til afsnit 7 i de forklarende noter).

5.1. Type af udpegning på nationalt og regionalt niveau (tillæg D)

I tillæg D findes for hver medlemsstat en sekventiel liste over de former for naturbeskyttelse, som er hjemlet i lovgivningen. Tre lister over udpegede områder omfatter følgende tre kategorier:

A. beskyttelse af fauna, flora, levesteder og landskaber (sidstnævnte for så vidt det er af betydning for beskyttelsen af fauna, flora og levesteder)

B. love og administrative bestemmelser for særlige sektorer, navnlig skovbrug, af betydning for bevaringen af fauna, flora og levesteder

C. private vedtægter om varig beskyttelse af fauna, flora eller levesteder.

De udpegede områder er anført i rækkefølge efter grad af beskyttelse, med den strengeste først. Hvis området ikke er beskyttet, er det vigtigt at markere dette ved at bruge den nationale kode, der svarer til »ikke-beskyttet«.

For hvert område oplyses de relevante udpegninger, sammen med deres procentvise udstrækning i området. Oplysningerne i dette felt gives for hver udpegning. Hvis det pågældende område omfatter flere delområder med samme naturtype, anføres den procentdel af det samlede areal, hver enkelt type dækker.

Der oplyses særskilt om de enkelte områders relationer i området (se afsnit 5.2).

5.2. Områdets relation til andre områder (tilgrænsende områder eller områder under andre udpegede områder) (oplyses i relevante tilfælde)

Her oplyses om tilgrænsende områder eller områder, som hører til andre udpegede områder, som overlapper eller grænser op til hinanden. Den indbyrdes relation anføres tillige ved krydshenvisninger.

Der anvendes en af følgende koder:

- udpegningerne er ens (=)

- det beskrevne område omfatter et andet område i sin helhed (+)

- det andet område indeholder det beskrevne område i sin helhed (-)

- de to områder overlapper delvis hinanden (*).

Ud over disse koder anføres hvor stor en procentdel af det pågældende område, der overlapper det andet område.

- tilgrænsende områder markeres med »/«.

Formularen giver desuden mulighed for at oplyse om eventuelle udpegede områder på internationalt plan (f. eks. Ramsar, biogenetiske ressourcer, europæiske diplomområder, Barcelona, biosfære, Verdens naturarvsområder mv.), og her kan områdets navn anføres i tekstfeltet, sammen med relationstype og procentvis overlapning, med henvisning til det beskrevne område. Herved kan der krydshenvises til databasen over udpegede områder.

5.3. Relation mellem området og andre CORINE-områder (oplyses i relevante tilfælde)

For alle beskrevne områder, som overlapper CORINE-biotoper, oplyses CORINE-stedkode, type, overlapning (jfr. afsnit 5.2) og procentdel af det beskrevne område, som overlapper CORINE-biotopen.

6. INDVIRKNINGER OG AKTIVITETER I OG OMKRING OMRÅDET

6.1. Generelle indvirkninger og aktiviteter, og andel af arealet under påvirkning (tillæg E) (oplyses i relevante tilfælde)

Her anføres indvirkninger fra alle menneskelige aktiviteter og naturlige processer, som kan have en gunstig eller ugunstig virkning på bevaringen og forvaltningen af området (se tillæg E). Ud fra indvirkningerne og aktiviteterne i området anføres:

- relevante koder fra tillæg E

- intensiteten af indvirkningen på området ved hjælp af følgende kategorier:

- A: stor indflydelse

- B: middelstor indflydelse

- C: ringe indflydelse

- om indvirkningen er gunstig (+), neutral (0) eller ugunstig (-).

Endvidere gives en beskrivelse af virkninger og aktiviteter i områdets omgivelser. Omgivelserne er de områder, hvor udefra kommende virkninger og aktiviteter kan påvirke områdets tilstand, afhængigt blandt andet af den lokale topografi, naturtypen og arten af menneskelige aktiviteter. I tilfælde af relevante indvirkninger eller aktiviteter, som ikke medtages i oversigten, anføres de i tekstfeltet »sårbarhed« i afsnit 4.3.

6.2. Forvaltning af området

Instans ansvarlig for forvaltning (oplyses i relevante tilfælde)

Her anføres navn, adresse og telefon-/faxnummer på den myndighed og/eller den person, som er ansvarlig for forvaltningen af området.

Områdeforvaltning og plejeplaner (oplyses i relevante tilfælde)

Her gives en detaljeret oversigt over forvaltningsplaner, som er gennemført eller under udarbejdelse, med oversigt over aktioner, under hensyntagen til de trusler mod området, som menneskelige aktiviteter giver anledning til, set i sammenhæng med områdets sårbarhed (afsnit 4.3).

Som nævnt i indledningen kan oplysninger af denne type ofte være væsentlige for vurderingen af, om beskyttelsesindsatsen kan lykkes, f. eks. i forbindelse med vurdering af beskyttelsesforslag under LIFE eller andre finansielle instrumenter. Eventuelt offentliggjorte planer nævnes.

7. KORT OVER OMRÅDET (obligatorisk)

Oplysninger om områdets udstrækning kan gives mere præcist ved hjælp af kort. Digitaliserede data kan behandles i forhold til det omgivende miljø ved hjælp af digital sammenlægning med andre datalag (f. eks. resultater fra Land Cover-projektet, data vedrørende jordbund, vandkvalitet eller fysisk planlægning). Data kan således anvendes til en række forskellige formål, der kræver nøjagtige oplysninger om rumlige forhold. For eksempel bliver de langt mere brugbare ved vurderinger af virkningerne på miljøet.

Alle kort skal have samme detaljeringsgrad og kvalitet, som de officielt udsendte topografiske kort, og opfylde alle krav fastlagt af det ansvarlige topografiske organ. Målestoksforholdet skal være 1:100 000 eller nærmest mulige målestoksforhold, og stregtykkelser under 0,4 mm. Ved anvendelse af dette målestoksforhold på flere områder, som ligger i nærheden af hinanden, vises alle områder på samme kort.

Hvis data om områdets grænser også er indlæst i et geografisk informationssystem i forbindelse med kortserier til digitalisering, målestoksberegning, projektion og parametre, skal der være adgang hertil, og oplysninger herom medtages i formularen.

De områder, der svarer til de vigtigste kategorier af beskyttelsesstatus med de strengeste bevaringsforanstaltninger, anføres på et andet kort, som opfylder samme krav med hensyn til kvalitet og detaljeringsgrad som det første.

Herudover kan et eventuelt luftfotografi af området bidrage til »forståelsen« af områdets natur.

8. BILLEDMATERIALE (oplyses i relevante tilfælde)

Sammen med formularen indsendes fortegnelser over lysbilleder og andet fotografisk materiale, med angivelse af emne, sted og indlæsningsdato. Fotografisk materiale er ikke obligatorisk, men kan være gavnligt for »forståelsen« af de generelle forhold i området, navnlig i tilfælde af problemer med eller klager over det pågældende område. Herudover kan Europa-Kommissionen bruge lysbilleder til undervisning eller andet oplysningsarbejde omkring NATURA 2000-nettet.

Nummeret på lysbilledet i skemaet skal også stå på kopien af lysbilledet. For alle lysbilleder og fotos skal ophavsmandens rettigheder ikke være til hinder for Kommissionens brug af billedmaterialet.

NATURA 2000-nettet

TILLÆG TIL STANDARDSKEMA

Tillæg A

Liste over alle regioner i Den Europæiske Union som defineret af Eurostat i NUTS-systemet

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

>REFERENCE TIL EN FILM>

Tillæg B

>TABELPOSITION>

Tillæg C

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tillæg D

Beskyttelsestiltag i den enkelte medlemsstat på nationalt og regionalt niveau

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Tillæg E

>TABELPOSITION>