RÅDETS AFGØRELSE af 14. april 1997 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (De central- og østeuropæiske lande, Middelhavslandene, landene i Latinamerika og Asien samt Sydafrika) (97/256/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd fastsatte på mødet i Essen den 9. og 10. december 1994 en førtiltrædelsesstrategi for de associerede lande i Central- og Østeuropa.

(2) Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Cannes den 26. og 27. juni 1995 at supplere budgetbistanden til Middelhavslandene ved at forhøje lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med det formål at fremme oprettelsen af et frihandelsområde og Euro-Middelhavs-partnerskabet.

(3) Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Madrid den 15. og 16. december 1995 Rådet og Kommissionen til at gennemføre erklæringen om Euro-Middelhavs-partnerskabet og arbejdsprogrammet fra Barcelona-konferencen med Middelhavslandene (Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet samt Vestbredden og Gaza-striben); på samme møde fremhævede Det Europæiske Råd betydningen af EIB's rolle som instrument i samarbejdet mellem Fællesskabet og Latinamerika og opfordrede EIB til at intensivere sine aktiviteter i denne del af verden; Det Europæiske Råd noterede endvidere med hensyn til udvidelsesspørgsmålet, at videreførelsen af EIB's aktiviteter giver mulighed for generelt at øge inputtet til tiltrædelsesforberedelserne.

(4) Det Europæiske Råd noterede på mødet i Firenze den 21. og 22. juni 1996 med tilfredshed resultatet af topmødet mellem Asien og Europa, der markerede et vendepunkt i forbindelserne mellem de to kontinenter.

(5) De central- og østeuropæiske lande (Albanien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien) er ved at gennemføre omfattende politiske og sociale reformer og har påbegyndt en grundlæggende omstrukturering af deres økonomier.

(6) EIB er ved at afslutte de løbende låneprogrammer for de central- og østeuropæiske lande i henhold til Rådets afgørelse 93/696/EF (3) og den långivning, der følger af finansprotokollerne og det horisontale finansielle samarbejde i de lande i Middelhavsområdet, der ikke er medlem af Fællesskabet, som fastsat i forordning (EØF) nr. 1763/92 (4).

(7) EIB har allerede afsluttet det treårige låneprogram i landene i Latinamerika og Asien i henhold til afgørelse 93/115/EØF (5); et nyt midlertidigt program i henhold til afgørelse 96/723/EF (6) vil gøre det muligt for EIB at videreføre sine låneaktiviteter i de pågældende lande.

(8) Den 4. oktober 1994 godkendte Rådet en samarbejdsaftale mellem Fællesskabet og Den Sydafrikanske Republik, som har til formål at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig social og økonomisk udvikling; EIB afslutter i juni 1997 det toårige låneprogram for Sydafrika i henhold til Rådets afgørelse 95/207/EF (7).

(9) Rådet opfordrer EIB til at fortsætte sine transaktioner til støtte af investeringsprojekter i de central- og østeuropæiske lande, Middelhavslandene, landene i Latinamerika og Asien samt Sydafrika.

(10) Det er hensigtsmæssigt at foretage visse forbedringer i programmerne med hensyn til varighed, anvendte instrumenter og landedækning.

(11) Den garanti, der er omhandlet i denne afgørelse, bør ydes EIB.

(12) Denne garanti er omfattet af betingelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 (8).

(13) I juni 1996 forelagde Kommissionen efter aftale med EIB Rådet et forslag til en ny garantiordning for EIB's långivning til tredjelande.

(14) Rådet godkendte den 2. december 1996 nogle konklusioner om nye garantiordninger for EIB-lån til tredjelande, hvorefter: »Omfanget af lån i tredjelande skal være i overensstemmelse med det finansielle overslag og Fællesskabets budgetdisciplin samt EIB's interne retningslinjer for lån til tredjelande og fastsættes under hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen, Cannes og Madrid. Forslaget om en generalgaranti uden skelnen mellem regioner og projekter godkendes. Et risikodelingselement som foreslået af Kommissionen og EIB accepteres. EIB opfordres derfor til, hvor det er muligt, at sikre, at en betydelig del af dens udlån dækkes af fyldestgørende garantier fra tredjeparter for så vidt angår de kommercielle risici, således at budgetgarantien i sådanne tilfælde kun kommer til at omfatte politiske risici i form af manglende overførsel af valuta, ekspropriation, krig og civile uroligheder. EIB opfordres til at sigte imod, at 25 % af dens samlede lån under mandaterne dækkes af ikke-statslige garantier, der kan udvides på grundlag af individuelle mandater, når markedsbetingelserne gør det muligt. Hvorledes dette mål skal finde anvendelse på de individuelle mandater, vil blive nærmere fastsat i forbindelse med forhandlingen af disse mandater.«

(15) Denne afgørelse bør være i overensstemmelse med ovennævnte konklusioner.

(16) En garantidækningsgrad på 70 % er tilstrækkelig til at dække det samlede omfang af de nye lånemandater og andre lånebehov i denne afgørelses gyldighedsperiode.

(17) De nye garantiordninger berører ikke bankens glimrende kreditværdighed.

(18) Rådet konkluderede den 2. december 1996, at »garantifondens indbetalingssats bibeholdes på de nuværende niveauer indtil 1999«; Rådet konkluderede den 27. januar 1997, at »enhver indbetaling til lånegarantifonden skal ske på grundlag af den procentsats, der gælder på indbetalingstidspunktet, dvs. 15 % for øjeblikket og 14 % så snart som muligt«.

(19) Kommissionen og EIB, der anerkender deres respektive ansvarsområder, bør sikre passende koordination mellem EIB's transaktioner i de låneberettigede tredjelande og gennemførelsen af Fællesskabets øvrige finansielle instrumenter.

(20) Kommissionen og EIB bør i fællesskab sikre, at der ved fastsættelsen af mandaternes udnyttelsesgrad tages hensyn til de årlige udsving i, hvor store beløb Fællesskabet anmodes om at yde i betalingsbalancestøtte til tredjelande.

(21) Rådet har godkendt denne afgørelse og navnlig mandatbeløbene under hensyntagen til Rådets konklusioner af 27. januar 1997, hvorefter: »medlemsstaterne og Kommissionen erklærer enstemmigt deres støtte til, at der oprettes en førtiltrædelsesstøttefacilitet af en anselig størrelse. De opfordrer EIB til senere på året at foreslå Styrelsesrådet en sådan facilitet. Faciliteten skal træde i kraft så snart som muligt i lyset af kommende tiltrædelser. Faciliteten skal godkendes i henhold til artikel 18 i EIB's vedtægter og skal ikke være dækket af nogen garanti via Fællesskabernes budget eller fra medlemsstaterne. De af fællesskabsgarantien omfattede EIB-lånerammer kan anses for at stemme overens med en tildeling på 1 050 mio. ECU til makrofinansiel bistand, idet det antages, at der er behov for 750 mio. ECU til Euratom-lån; loftet for den makrofinansielle bistand bør hæves til 1 200 mio. ECU, hvis Euratom-lånene i denne afgørelses anvendelsesperiode ikke overstiger 600 mio. ECU«.

(22) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelse af denne afgørelse end artikel 235 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank en samlet garanti i alle tilfælde, hvor EIB ikke modtager forfaldne betalinger på kreditter, som den har ydet i overensstemmelse med sine sædvanlige kriterier til investeringsprojekter i de central- og østeuropæiske lande, Middelhavslandene, landene i Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik.

Garantien er begrænset til 70 % af det samlede kreditbeløb plus alle hermed forbundne beløb. Det samlede loft for de ydede kreditter svarer til 7 105 mio. ECU, der fordeler sig således:

- de central- og østeuropæiske lande: 3 520 mio. ECU

- Middelhavslandene: 2 310 mio. ECU

- landene i Latinamerika og Asien: 900 mio. ECU

- Den Sydafrikanske Republik: 375 mio. ECU

og dækker en periode på tre år, der begynder den 31. januar 1997 for de central- og østeuropæiske lande, Middelhavslandene og landene i Latinamerika og Asien og den 1. juli 1997 for Den Sydafrikanske Republik. Hvis de lån, EIB har ydet, ved denne periodes udløb ikke når op på ovennævnte samlede beløb, forlænges perioden automatisk med seks måneder.

2. Følgende lande er omfattet af denne afgørelse:

- Central- og Østeuropa: Albanien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

- Middelhavsområdet: Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet samt Vestbredden og Gaza-striben.

- Latinamerika: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela

- Asien: Bangladesh, Brunei, Filippinerne, Indien, Indonesien, Kina, Macao, Malaysia, Mongoliet, Pakistan, Singapore, Sri Lanka, Thailand og Vietnam

- Sydafrika.

3. Den Europæiske Investeringsbank opfordres til at tilstræbe at dække de kommercielle risici i forbindelse med 25 % af sit udlån i henhold til denne afgørelse med ikke-statslige garantier, der kan udvides på grundlag af individuelle mandater, når markedsbetingelserne gør det muligt.

Artikel 2

Kommissionen underretter hvert halve år Europa-Parlamentet og Rådet om situationen med hensyn til de låneaftaler, der er undertegnet, og de fremskridt, der er gjort med risikodelingen i henhold til artikel 1, stk. 3. Med henblik herpå sender EIB regelmæssigt de relevante oplysninger til Kommissionen.

Artikel 3

Kommissionen orienterer hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om lånetransaktionerne og fremsætter samtidig en vurdering af transaktionerne under ordningen og af samarbejdet mellem de finansielle institutioner, der opererer i det pågældende område.

Artikel 4

Rådet evaluerer anvendelsen af denne afgørelse på grundlag af en beretning, som Kommissionen og EIB forelægger i juni 1998.

Artikel 5

De nærmere bestemmelser for anvendelsen af denne afgørelse fastsættes i en aftale mellem Kommissionen og EIB.

Artikel 6

Denne afgørelse får virkning på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 1997.

På Rådets vegne

J. VAN AARTSEN

Formand

(1) EFT nr. C 13 af 14. 1. 1996, s. 9.

(2) EFT nr. C 115 af 14 4. 1997.

(3) Rådets afgørelse 93/696/EF af 13. december 1993 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at dække tab i forbindelse med lån til projekter i de central- og østeuropæiske lande (Polen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Rumænien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Albanien) (EFT nr. L 321 af 23. 12. 1993, s. 27).

(4) Rådets forordning (EØF) nr. 1763/92 af 29. juni 1992 om finansielt samarbejde af interesse for alle tredjelande i Middelhavsområdet (EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 5). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1735/94 (EFT nr. L 182 af 16. 7. 1994, s. 6).

(5) Rådets afgørelse 93/115/EØF af 15. februar 1993 hvorved Fællesskabet stiller garanti for Den Europæiske Investeringsbank for tab i forbindelse med lån til projekter af fælles interesse i visse tredjelande (EFT nr. L 45 af 23. 2. 1993, s. 27).

(6) Rådets afgørelse 96/723/EF af 12. december 1996 om Fællesskabets garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter af fælles interesse i latinamerikanske og asiatiske lande, med hvilke Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler (Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, El Salvador, Uruguay og Venezuela; Bangladesh, Brunei, Filippinerne, Indien, Indonesien, Kina, Macao, Malaysia, Pakistan, Singapore, Sri Lanka, Thailand og Vietnam) (EFT nr. L 329 af 19. 12. 1996, s. 45).

(7) Rådets afgørelse 95/207/EF af 1. juni 1995 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at dække tab i forbindelse med lån til projekter i Sydafrika (EFT nr. L 131 af 15. 6. 1995, s. 31).

(8) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (EFT nr. L 293 af 12. 11. 1994, s. 1).