RÅDETS DIREKTIV 96/29/EURATOM af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 og 32,

under henvisning til forslag fra Kommissionen udarbejdet efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabeligt sagkyndige,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 2, litra b), skal der indføres ensartede grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed;

i henhold til traktatens artikel 30 defineres de grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ionserende stråling, som

a) de maksimale doser, der kan tillades med fornøden sikkerhed

b) den maksimalt tilladelige bestråling og forurening

c) de fundamentale principper for lægekontrol med arbejdstagerne;

hver medlemsstat vedtager i henhold til traktatens artikel 33 de love og administrative bestemmelser, der er egnede til at sikre overholdelsen af de fastlagte grundlæggende normer, og træffer de nødvendige foranstaltninger med hensyn til undervisning og faglig uddannelse;

for at opfylde sine forpligtelser indførte Fællesskabet i medfør af traktatens artikel 218 første gang grundlæggende normer i 1959 ved direktiverne af 2. februar 1959 om fastsættelse af grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (3); direktiverne er ændret ved direktiv af 5. marts 1962 (4), direktiv 66/45/Euratom (5), direktiv 76/579/Euratom (6), direktiv 79/343/Euratom (7), direktiv 80/836/Euratom (8) og direktiv 84/467/Euratom (9);

direktiverne om grundlæggende normer er suppleret ved Rådets direktiv 84/466/Euratom af 3. september 1984 om fastsættelse af grundlæggende foranstaltninger til strålebeskyttelse af personer, der underkastes medicinske undersøgelser og behandlinger (10), Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (11), Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (12), Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare (13), Rådets direktiv 90/641/Euratom af 4. december 1990 om strålebeskyttelse af eksterne arbejdstagere, der udsættes for risici for ioniserende stråling under deres arbejde i et kontrolleret område (14), Rådets direktiv 92/3/Euratom af 3. februar 1992 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet (15) og Rådets forordning (Euratom) nr. 1493/93 af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne (16);

den videnskabelige udvikling inden for strålebeskyttelse, som den navnlig kommer til udtryk i anbefaling nr. 60 fra Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse, gør, at det vil være hensigtsmæssigt at tage de grundlæggende normer op til revision og at fastlægge dem i en ny retsakt;

de grundlæggende normer har særlig betydning, for så vidt angår risici for ioniserende stråling med hensyn til andre direktiver, der omhandler andre typer risici, og det er vigtigt, at der sker fremskridt i forbindelse med en ensartet anvendelse inden for Fællesskabet;

det er ønskeligt, at der i anvendelsesområdet for de grundlæggende normer medtages praksiser eller arbejdsaktiviteter, som kan føre til en væsentlig stigning i bestrålingen af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen, som der ikke kan ses bort fra i strålebeskyttelsessammenhæng, på grund af ioniserende stråling fra kunstige eller naturlige strålekilder, samt passende beskyttelse i tilfælde af interventioner;

medlemsstaterne skal for at sikre, at de grundlæggende normer overholdes, indføre en ordning for anmeldelse og forudgående tilladelse for en række praksiser, der indebærer risici for ioniserende stråling, eller forbyde sådanne praksiser;

en strålebeskyttelsesordning for praksiser bør fortsat være baseret på princippet om, at bestrålingen skal være berettiget, at beskyttelsen skal være optimal, samt at der skal fastsættes dosisgrænser; dosisgrænserne skal fastsættes under hensyntagen til de særlige forhold hos de forskellige stråleudsatte persongrupper, f.eks. arbejdstagere, lærlinge, studerende og enkeltpersoner i befolkningen;

arbejdstagere, lærlinge og studerende, der udsættes for risici for ioniserende stråling, kan kun beskyttes, hvis der iværksættes foranstaltninger på arbejdspladsen; i disse foranstaltninger skal indgå forudgående vurdering af risikoen, klassificering af arbejdspladser og arbejdstagere, overvågning af områder og arbejdsbetingelser samt lægelig kontrol;

det bør kræves af medlemsstaterne, at de udpeger de arbejdsaktiviteter, der indebærer, at arbejdstagere eller enkeltpersoner i befolkningen udsættes for en væsentligt forøget bestråling fra naturlige kilder, som der ikke kan ses bort fra i strålebeskyttelsessammenhæng; medlemsstaterne bør træffe passende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med sådanne arbejdsaktiviteter;

strålebeskyttelsen af befolkningen under normale forhold kræver, at medlemsstaterne etablerer en inspektionsordning med henblik på løbende at føre tilsyn med strålebeskyttelsen af befolkningen og at sikre, at de grundlæggende normer overholdes;

medlemsstaterne bør være forberedt på, at der kan opstå potentielle strålerelaterede nødsituationer på deres område, og bør samarbejde med andre medlemsstater og med tredjelande for at lette beredskabet og styringen af sådanne situationer;

direktiverne om grundlæggende normer som senest ændret ved direktiv 84/467/Euratom bør ophæves med virkning fra datoen for anvendelsen af nærværende direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I DEFINITIONER

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

Absorberet dosis (D): den pr. masseenhed absorberede energi

D = >NUM>d>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

>DEN>dm

hvor

- d>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

er den middelenergi, der ved ioniserende stråling afsættes pr. rumfangsenhed

- dm er den masse, der er indeholdt i denne rumfangsenhed.

I dette direktiv betegner de absorberede dosis den gennemsnitlige dosis for et væv eller et organ. Enheden for absorberet dosis er gray.

Accelerator: et apparat eller et anlæg, hvori der accelereres partikler, som udsender ionisierende stråling med en energi, der ligger over 1 MeV.

Utilsigtet bestråling: en bestråling af personer som resultat af et uheld. Omfatter ikke bestråling i nødsituation.

Aktivering: proces, ved hvilken en stabil nuklid omdannes til en radionuklid ved bestråling af det stof, som det er indeholdt i, med partikler eller gammastråling med høj energi.

Aktivitet (A): aktiviteten A af et vist antal radionuklider i en bestemt energitilstand på et givet tidspunkt er lig med kvotienten af dN og dt, hvor dN er det forventede antal spontane kerneomdannelser fra denne energitilstand i tiden dt:

A = >NUM>dN

>DEN>dt

Enheden for aktivitet er becquerel.

Lærling: person, som modtager uddannelse i en virksomhed med henblik på at udøve et bestemt fag.

Godkendt dosimetrisk tjeneste: organ, der er ansvarligt for kalibrering, aflæsning og fortolkning af persondosimetre, måling af radioaktivitet i det menneskelige legeme eller i biologiske prøver samt vurdering af doser, og hvis kvalifikationer hertil er anerkendt af de kompetente myndigheder.

Godkendt læge: læge, som er ansvarlig for den lægelige kontrol med arbejdstagere af kategori A, jf. artikel 21, og hvis kvalifikationer hertil er anerkendt af de kompetente myndigheder.

Godkendt bedriftssundhedstjeneste: organ, der kan pålægges ansvaret for strålebeskyttelse af stråleudsatte arbejdstagere og/eller lægelig kontrol med arbejdstagere i kategori A. Dens kvalifikationer er anerkendt af de kompetente myndigheder.

Kunstige kilder: andre strålekilder end naturlige strålekilder.

Tilladelse: en tilladelse givet i et dokument af den kompetente myndighed efter ansøgning eller givet i henhold til national lovgivning til at udføre en praksis eller anden handling, der ligger inden for dette direktivs anvendelsesområde.

Becquerel (Bq): det særlige navn for enheden for aktivitet. En becquerel svarer til et henfald pr. sekund:

1 Bq = 1 s-1

Frigivelsesniveauer: værdier, der er fastsat af de nationale kompetente myndigheder og udtrykt i aktivitetskoncentrationer og/eller samlet aktivitet; såfremt de radioaktive stoffer eller materialer, der indeholder radioaktive stoffer, som stammer fra en praksis, der er omfattet af kravet om anmeldelse eller tilladelse, ligger på eller under disse værdier, kan de undtages fra kravene i dette direktiv.

Akkumuleret effektiv dosis (E(ô)): summen af de akkumulerede ækvivalente doser for et organ eller væv (HT(ô)) som følge af indtag, hver multipliceret med den relevante vævsvægtningsfaktor wT. Den er givet ved:

E(ô) = ÔÓ wTHT(ô)

hvor ô i den nærmere angivelse af E(ô) er det antal år, over hvilket integrationen er udført. Enheden for akkumuleret effektiv dosis er sievert.

Akkumuleret ækvivalent dosis (HT(ô)): tidsintegralet over tiden (t) af den ækvivalente dosishastighed for organet eller vævet T, som en person modtager som følge af et indtag. Den er givet ved:

HT(ô) = t0∫t0 + ô ÇT(t)dt

for et indtag på tidspunktet t0, hvor

- >START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

T(ô) er den relevante ækvivalente dosishastighed for organ eller væv T på tidspunktet t

- ô er den periode, over hvilken integrationen udføres.

Til bestemmelse af HT(ô) angives ô i år. Når ô ikke er specificeret, regnes med en periode på 50 år for voksne og antal år op til alderen 70 for børn. Enheden for akkumuleret ækvivalent dosis er sievert.

Kompetente myndigheder: enhver myndighed, som medlemsstaten har udpeget.

Kontrolleret område: område, for hvilket der gælder særlige regler som led i beskyttelsen mod ioniserende stråling og forebyggelsen af spredning af radioaktiv forurening, og til hvilket adgangen er underkastet kontrol.

Bortskaffelse: placering af affald i et depot eller andet bestemt sted, uden at det er hensigten at tage det tilbage. Bortskaffelse dækker ligeledes godkendt, direkte udledning af affald i miljøet med efterfølgende spredning.

Dosisbinding: en begrænsning af de fremtidige doser, som personer kan modtage fra en nærmere bestemt kilde, og som skal anvendes i planlægningsfasen for strålebeskyttelse, når det drejer sig om optimering heraf.

Dosisgrænser: de maksimumsreferencer, der i afsnit IV er fastsat for de doser, som stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge og studerende samt enkeltpersoner i befolkningen må udsættes for i forbindelse med ioniserende stråling, der omfattes af dette direktiv; disse referencer gælder for summen af de relevante doser fra ekstern bestråling i den anførte periode og de doser, der i løbet af 50 år akkumuleres (indtil 70-års alderen for børn) fra indtag i samme periode.

Effektiv dosis (E): summen af de vægtede ækvivalente doser i alle de i bilag II nævnte kropsvæv og -organer, der har været udsat for intern eller ekstern bestråling. Den defineres som:

E = ÔÓ wTHT = ÔÓ wT RÓ wR DT,Rhvor

- DT,R er den gennemsnitlige absorberede dosis, der modtages af vævet eller organet T som følge af strålingen R

- wR er strålevægtningsfaktoren og

- wT er vævsvægtningsfaktoren for vævet eller organet T.

De relevante wT- og wR-værdier er angivet i bilag II. Enheden for effektiv dosis er sievert.

Bestråling i nødsituation: bestråling af personer, der yder den hurtige indsats, der er nødvendig for at hjælpe personer i fare, forhindre bestråling af et større antal personer eller for at redde et værdifuldt anlæg eller varer, og som kan medføre overskridelse af en af de individuelle dosisgrænser, der svarer til den, der er fastsat for stråleudsatte arbejdstagere. Bestråling i nødsituation gælder kun for frivillige.

Ækvivalent dosis (HT): den absorberede dosis i væv eller organ T vægtet for typen og kvaliteten af strålingen R. Den er givet ved:

HT,R = wR DT,R

hvor

- DT,R er den gennemsnitlige absorberede dosis, der modtages af vævet eller organet T som følge af strålingen R, og

- wR er strålevægtningsfaktoren.

Når strålefeltet er sammensat af typer og energier med forskellige værdier for wR, er den samlede ækvivalente dosis, HT, givet ved:

HT = RÓ wR DT,RDe relevante wR-værdier er angivet i bilag II. Enheden for ækvivalent dosis er sievert.

Stråleudsatte arbejdstagere: personer, enten selvstændige erhvervsdrivende eller ansatte, hvis arbejde resulterer i, at de udsættes for stråling fra praksiser, der er omfattet af dette direktiv, og som kan medføre doser, der overstiger et af de dosisniveauer, der svarer til dosisgrænserne for enkeltpersoner i befolkningen.

Bestråling: udsættelse for ioniserende stråling.

Gray (Gy): det særlige navn for enheden for absorberet dosis. En gray svarer til en joule pr. kg:

1 Gy = 1 J kg-1

Sundhedsskade: en estimering af risikoen for nedsat levetid og livskvalitet, der indtræffer i en befolkning efter udsættelse for ioniserende stråling. Dette omfatter tab, der skyldes somatiske virkninger, kræft og alvorlige genetiske forstyrrelser.

Indtag: aktiviteterne af radionuklider, der kommer ind i kroppen fra det ydre miljø.

Intervention: en menneskelig indsats, som hindrer eller nedbringer bestrålingen af personer for stråling fra kilder, som ikke er en del af en praksis, eller som ikke er under kontrol. Indsatsen kan rettes mod kilder, overføringsveje og personerne selv.

Interventionsniveau: en værdi af undgåelig ækvivalent dosis, en undgåelig effektiv dosis eller en afledt værdi, ved hvilken intervention bør overvejes. Den undgåelige dosis eller den afledte værdi, der er tale om, er udelukkende den, der gælder for den eksponeringsvej, hvor interventionen skal anvendes.

Ioniserende stråling: overførsel af energi i form af partikler eller elektromagnetiske bølger med en bølgelængde på 100 nanometer eller mindre eller en frekvens på 3 × 1015 hertz eller mere, der direkte eller indirekte kan producere ioner.

Enkeltpersoner i befolkningen: medlemmer af befolkningen, bortset fra stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge og studerende i disses arbejdstid, og andre personer under de former for bestråling, der er nævnt i artikel 6, stk. 4, litra a), b) og c).

Naturlige strålekilder: kilder til ioniserende stråling fra naturlige jordiske og kosmiske strålekilder.

Potentiel bestråling: bestråling, der ikke med sikkerhed forventes at finde sted, men for hvilken sandsynligheden for, at den opstår, kan vurderes på forhånd.

Praksis: en menneskelig aktivitet, der kan øge bestrålingen af personer fra en kunstig kilde eller fra en naturlig kilde, hvor naturligt forekommende radionuklider bearbejdes under hensyn til deres radioaktive, fissile eller fertile egenskaber, undtagen i tilfælde af bestråling i en nødsituation.

Kvalificeret sagkyndig: person, der er i besiddelse af den viden og den uddannelse, som er nødvendig for at kunne udføre fysiske, tekniske eller radiokemiske undersøgelser til vurdering af doser og for at yde rådgivning med henblik på at sikre, at personer er effektivt beskyttet, og at sikkerhedsudstyr fungerer og anvendes korrekt, og hvis kvalifikationer er anerkendt af de kompetente myndigheder. En kvalificeret sagkyndig kan overdrages det tekniske ansvar for opgaver med strålebeskyttelse af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen.

Radioaktiv forurening: forurening af stoffer, overflader, omgivelser eller enkeltpersoner i befolkningen med radioaktive stoffer. For det menneskelige legeme omfatter den radioaktive forurening både ekstern hudforurening og intern forurening, uanset ad hvilken vej den sker.

Radioaktivt stof: ethvert stof, som indeholder en eller flere radionuklider, hvis aktivitet eller koncentration for så vidt angår strålebeskyttelse ikke kan lades ude af betragtning.

Strålerelateret nødsituation: en situation, der kræver omgående handling for at beskytte arbejdstagere, enkeltpersoner i befolkningen, dele af befolkningen eller befolkningen som helhed.

Referencegruppe i befolkningen: gruppe af enkeltpersoner i befolkningen, der er udsat for en rimelig ensartet bestråling, og som kan anses for at være repræsentativ for bestrålingen af de mere udsatte enkeltpersoner i befolkningen fra den pågældende strålekilde.

Anmeldelse: krav om, at et dokument skal forelægges den kompetente myndighed for at meddele, at en praksis eller en anden aktion, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde, vil blive udført.

Lukket strålekilde: en kilde, hvis struktur under normale anvendelsesforhold forhindrer enhver spredning af det radioaktive stof til omgivelserne.

Sievert: det særlige navn for enheden for ækvivalent eller effektiv dosis. En sievert svarer til en joule pr. kg:

1 Sv = 1 J kg-1

Strålekilde: apparat, radioaktivt stof eller anlæg, der kan udsende ioniserende stråling eller radioaktive stoffer.

Overvåget område: område, der overvåges på passende måde med henblik på beskyttelse mod ioniserende stråling.

Virksomhed: fysisk eller juridisk person, som udfører praksiser eller arbejdsaktiviteter som nævnt i artikel 2 i dette direktiv, og som har det retlige ansvar herfor i henhold til national lovgivning.

AFSNIT II ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 2

1. Dette direktiv gælder for alle praksiser, som indebærer risiko for ioniserende stråling, der kommer enten fra en kunstig strålekilde eller fra en naturlig strålekilde i de tilfælde, hvor naturligt forekommende radionuklider bearbejdes eller er blevet bearbejdet under hensyn til deres radioaktive, fissile eller fertile egenskaber, herunder navnlig:

a) fremstilling, bearbejdning, håndtering, anvendelse, besiddelse, opbevaring, transport, import til og eksport fra Fællesskabet og bortskaffelse af radioaktive stoffer

b) drift af alt elektrisk udstyr, der udsender ioniserende stråling, og som indeholder komponenter, der arbejder med en spændingsforskel på mere end 5 kV

c) eventuelle andre praksiser, som fastsættes af medlemsstaten.

2. I overensstemmelse med afsnit VII gælder det ligeledes for arbejdsaktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1, men som indebærer tilstedeværelse af naturlige strålekilder og medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen af arbejdstagere eller enkeltpersoner i befolkningen, som der ikke kan ses bort fra i strålebeskyttelsessammenhæng.

3. I overensstemmelse med afsnit IX gælder det ligeledes for enhver intervention i en strålerelateret nødsituation eller i tilfælde af vedvarende bestråling, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.

4. Dette direktiv gælder ikke for eksponering for radon i huse eller for det naturlige stråleniveau, dvs. for radionuklider i det menneskelige legeme, for kosmisk stråling ved jordoverfladen eller for bestråling over jorden fra radionuklider i den uforstyrrede jordskorpe.

AFSNIT III ANMELDELSE AF OG TILLADELSE TIL PRAKSISER

Artikel 3

Anmeldelse

1. Alle medlemsstater skal kræve, at udøvelse af de praksiser, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, anmeldes, undtagen hvor andet er fastsat i nærværende artikel.

2. Der kræves ikke anmeldelse af praksiser, som involverer følgende:

a) radioaktive stoffer, såfremt de pågældende mængder ikke tilsammen overskrider de undtagelsesniveauer, der er anført i bilag I, tabel A, kolonne 2, eller i særlige tilfælde i en enkelt medlemsstat andre værdier, der er fastsat af de kompetente myndigheder, men som dog opfylder de grundlæggende, generelle kriterier i bilag I; eller

b) radioaktive stoffer, hvis koncentrationen pr. masseenhed ikke overstiger de undtagelsesniveauer, der er anført i bilag I, tabel A, kolonne 3, eller i særlige tilfælde i en enkelt medlemsstat andre værdier, der er fastsat af de kompetente myndigheder, men som dog opfylder de grundlæggende, generelle kriterier i bilag I; eller

c) apparater, der indeholder radioaktive stoffer i mængder eller koncentrationer, som overstiger de værdier, der er anført under litra a) eller b), såfremt de:

i) er typegodkendt af medlemsstatens kompetente myndigheder, og

ii) er konstrueret som en lukket strålekilde, og

iii) ikke under normale driftsbetingelser foranlediger en dosishastighed, der overstiger 1 µSv h-1 i en afstand på 0,1 m fra apparatets tilgængelige overflade, og

iv) er underlagt betingelser for bortskaffelse, der er fastsat af de kompetente myndigheder; eller

d) brug af elektriske apparater, der er omfattet af dette direktiv, bortset fra dem, der er nævnt i litra e), såfremt de:

i) er typegodkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, og

ii) ikke under normale driftsbetingelser foranlediger en dosishastighed, som overstiger 1 µSv h-1 i en afstand på 0,1 m fra apparatets tilgængelige overflade; eller

e) brug af billedrør eller andre elektriske apparater med en spændingsforskel, der ikke overstiger 30 kV, såfremt de ikke under normale driftsbetingelser foranlediger en dosishastighed, som overstiger 1 µSv h-1 i en afstand på 0,1 m fra apparatets tilgængelige overflade; eller

f) materiale, der er forurenet med radioaktive stoffer som følge af tilladte frigivelser, som de kompetente myndigheder har erklæret ikke skal kontrolleres yderligere.

Artikel 4

Tilladelse

1. Alle medlemsstater skal kræve forudgående tilladelse for følgende praksiser, undtagen hvor andet er fastsat i denne artikel:

a) drift og nedlukning af et hvilket som helst anlæg i den nukleare brændselscyklus og drift og lukning af uranminer

b) forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved produktion og fremstilling af lægemidler og import eller eksport af sådanne varer

c) forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved produktion og fremstilling af forbrugsvarer og import eller eksport af sådanne varer

d) forsætlig indgift af radioaktive stoffer i personer og, i det omfang dette vedrører strålebeskyttelse af mennesker, dyr med henblik på medicinsk eller veterinær diagnose, behandling eller forskning

e) anvendelse af røntgenapparatur eller radioaktive kilder til industriel radiografi eller behandling af produkter eller forskning eller til bestråling af personer med henblik på medicinsk behandling samt anvendelse af acceleratorer undtagen elektronmikroskoper.

2. Der kan kræves forudgående tilladelse for andre praksiser end dem, der er anført i stk. 1.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en praksis ikke kræver tilladelse, hvis

a) praksisen er undtaget fra anmeldelse og er beskrevet i stk. 1, litra a), c) og e); eller

b) praksisen udføres i overensstemmelse med bestemmelser i den nationale lovgivning i tilfælde, hvor en begrænset risiko for bestråling af mennesker ikke nødvendiggør undersøgelse af enkelttilfælde.

Artikel 5

Tilladelse til og godkendelse af bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse

1. Der kræves forudgående tilladelse til bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer eller materiale, der indeholder radioaktive stoffer, som hidrører fra en operation, der er omfattet af kravet om anmeldelse eller tilladelse.

2. Imidlertid kan bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af sådanne stoffer eller materiale fritages fra kravene i dette direktiv, såfremt de er i overensstemmelse med de frigivelsesniveauer, der er udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder. Ved fastsættelsen af frigivelsesniveauerne skal der tages hensyn til de grundlæggende kriterier i bilag I samt til eventuelle andre tekniske retningslinjer fra Fællesskabet.

AFSNIT IV RETFÆRDIGGØRELSE, OPTIMERING SAMT DOSISBEGRÆNSNING AF PRAKSISER

KAPITEL I GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 6

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle nye klasser eller typer af praksiser, der medfører udsættelse for ioniserende stråling, inden de først vedtages eller først godkendes, er retfærdiggjort ved deres økonomiske, samfundsmæssige eller andre fordele i forhold til den sundhedsskade, som de måtte forårsage.

2. Eksisterende klasser eller typer af praksiser kan revideres med hensyn til deres retfærdiggørelse, når der foreligger vigtige nye oplysninger om effektiviteten eller konsekvenserne af dem.

3. Derudover sikrer hver medlemsstat:

a) at enhver bestråling med henblik på optimering holdes på så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt under hensyn til økonomiske og sociale faktorer

b) at summen af modtagne doser fra samtlige relevante praksiser ikke overstiger de i dette afsnit fastsatte dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge, studerende og enkeltpersoner i befolkningen, jf. dog artikel 12.

4. Princippet i stk. 3, litra a), gælder enhver udsættelse for ioniserende stråling, som hidrører fra de i artikel 2, stk. 1, omhandlede praksiser. Princippet i stk. 3, litra b), gælder ikke for følgende former for bestråling:

a) bestråling af enkeltpersoner som led i deres egen medicinske diagnosticering og behandling

b) bestråling af enkeltpersoner, som bevidst og af egen fri vilje (dog ikke som led i deres arbejde) hjælper og støtter patienter, der gennemgår medicinsk diagnose eller behandling

c) bestråling af frivillige, der deltager i medicinske og biomedicinske forskningsprogrammer.

5. Medlemsstaterne må hverken tillade forsætlig iblanding af radioaktive stoffer ved fremstilling af levnedsmidler, legetøj, prydgenstande og kosmetik eller import og eksport af sådanne produkter.

Artikel 7

Dosisbindinger

1. Dosisbindinger bør, når det er hensigtsmæssigt, anvendes i forbindelse med optimering af strålebeskyttelse.

2. De retningslinjer, der udarbejdes af hver medlemsstat for de procedurer, der skal anvendes i forbindelse med enkeltpersoners stråleudsættelse, jf. artikel 6, stk. 4, litra b) og c), kan omfatte dosisbindinger.

KAPITEL II DOSISBEGRÆNSNING

Artikel 8

Aldersgrænse for stråleudsatte arbejdstagere

Med forbehold af artikel 11, stk. 2, må personer under 18 år ikke beskæftiges med et arbejde, som medfører, at de bliver stråleudsatte arbejdstagere.

Artikel 9

Dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere

1. Grænseværdien for effektiv dosis for stråleudsatte arbejdstagere er på 100 mSv over en sammenhængende periode på fem år, dog således at den maksimale effektive dosis i et enkelt år er 50 mSv. Medlemsstaterne kan fastsætte en årlig dosis.

2. Med forbehold af stk. 1:

a) fastsættes grænseværdien for ækvivalent dosis for øjelinsen til 150 mSv pr. år

b) fastsættes grænseværdien for ækvivalent dosis for huden til 500 mSv pr. år. Denne grænse gælder for gennemsnitsdosen for enhver overflade på 1 cm², uanset hvilket område der er eksponeret

c) fastsættes grænseværdien for ækvivalent dosis for hænderne, underarmene, fødderne og anklerne til 500 mSv pr. år.

Artikel 10

Særlig beskyttelse under graviditet og amning

1. Så snart en gravid kvinde i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis underretter virksomheden om, at hun er gravid, skal beskyttelsen af det ufødte barn svare til beskyttelsen af enkeltpersoner i befolkningen. Den gravide kvindes arbejdsvilkår skal derfor være således, at ækvivalent dosis for det ufødte barn bliver så lav, som det med rimelighed er muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne dosis overstiger 1 mSv i løbet af i det mindste resten af graviditeten.

2. Så snart en ammende kvinde underretter virksomheden om sin tilstand, må hun ikke sættes til at udføre arbejde, der medfører en væsentlig risiko for radioaktiv forurening af kroppen.

Artikel 11

Dosisgrænser for lærlinge og studerende

1. Dosisgrænserne for lærlinge, som er fyldt 18 år, og for studerende, som er fyldt 18 år, og som i løbet af deres uddannelse er nødsaget til at anvende strålekilder, er de samme som de dosisgrænser, der i artikel 9 er fastsat for stråleudsatte arbejdstagere.

2. Grænseværdien for effektiv dosis for lærlinge mellem 16 og 18 år og for studerende mellem 16 og 18 år, som i løbet af deres uddannelse er nødsaget til at anvende strålekilder, skal være 6 mSv pr. år.

Med forbehold af denne dosisgrænse gælder følgende:

a) grænseværdien for ækvivalent dosis for øjelinsen fastsættes til 50 mSv pr. år

b) grænseværdien for ækvivalent dosis for hud fastsættes til 150 mSv pr. år. Denne grænse gælder for gennemsnitsdosen for enhver overflade på 1 cm², uanset hvilket område der er eksponeret

c) grænseværdien for ækvivalent dosis for hænderne, underarmene, fødderne og anklerne fastsættes til 150 mSv pr. år.

3. Dosisgrænserne for lærlinge og studerende, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2, svarer til de dosisgrænser for enkeltpersoner i befolkningen, som er fastsat i artikel 13.

Artikel 12

Særlig tilladt bestråling

1. Under særlige forhold, bortset fra strålerelaterede nødsituationer, og efter vurdering af det enkelte tilfælde, kan de kompetente myndigheder, hvis det er nødvendigt for udførelse af en specifik aktivitet, tillade individuel erhvervsmæssig bestråling af bestemte arbejdstagere, der ligger over de dosisgrænser, der er fastsat i artikel 9, under forudsætning af, at sådanne bestrålinger er tidsbegrænsede, kun finder sted inden for bestemte arbejdssteder og ligger inden for de maksimale dosisniveauer, som de kompetente myndigheder har fastsat for det pågældende tilfælde. Følgende forhold skal tages i betragtning:

a) kun de i artikel 21 definerede arbejdstagere i kategori A må udsættes for særlig tilladt bestråling

b) lærlinge, studerende, gravide og ammende kvinder, som risikerer forurening af kroppen, må ikke udsættes for sådan bestråling

c) virksomheden skal begrunde disse bestrålinger omhyggeligt i forvejen og drøfte dem indgående med de frivillige arbejdstagere, deres repræsentanter og den godkendte læge, den godkendte bedriftssundhedstjeneste eller den kvalificerede sagkyndige

d) de pågældende arbejdstagere skal informeres i forvejen om de risici, der er forbundet med aktiviteten, og de forholdsregler, der skal træffes under udførelsen af denne

e) alle doser i forbindelse med særlig tilladt bestråling skal registreres særskilt i den helbredsjournal, der er omhandlet i artikel 34, og i den individuelle journal, der er omhandlet i artikel 28.

2. Overskridelse af dosisgrænserne som følge af særlig tilladt bestråling skal ikke nødvendigvis udgøre en grund for arbejdsgiveren til at udelukke eller flytte den pågældende arbejdstager fra hans normale beskæftigelse, medmindre arbejdstageren samtykker heri.

Artikel 13

Dosisgrænser for enkeltpersoner i befolkningen

1. De i stk. 2 og 3 omhandlede dosisgrænser for enkeltpersoner i befolkningen skal overholdes, jf. dog artikel 14.

2. Grænseværdien for effektiv dosis er 1 mSv pr. år. Under særlige omstændigheder kan en højere effektiv dosis imidlertid tillades inden for et enkelt år, såfremt gennemsnittet for en sammenhængende periode på fem år ikke overstiger 1 mSv pr. år.

3. Med forbehold af stk. 2:

a) fastsættes grænseværdien for ækvivalent dosis for øjelinsen til 15 mSv pr. år

b) fastsættes grænseværdien for ækvivalent dosis for huden til 50 mSv pr. år udregnet som gennemsnitsdosen for enhver overflade på 1 cm², uanset hvilket område der er bestrålet.

Artikel 14

Bestråling af befolkningen som helhed

Medlemsstaterne skal gøre sig rimelige bestræbelser for at sikre, at bestrålingen af befolkningen som helhed fra alle praksiser holdes på et så lavt niveau, som det med rimelighed er muligt under hensyn til økonomiske og sociale faktorer.

Summen af alle disse bidrag skal vurderes regelmæssigt.

AFSNIT V VURDERING AF EFFEKTIV DOSIS

Artikel 15

Til vurdering af de effektive og ækvivalente doser anvendes de værdier og sammenhænge, der nævnes i dette afsnit. De kompetente myndigheder kan tillade brug af tilsvarende metoder.

Artikel 16

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15:

a) skal de værdier og sammenhænge, der er opstillet i bilag II, ved ekstern bestråling, anvendes til vurdering af de relevante effektive og ækvivalente doser

b) kan de værdier og forhold, der er opstillet i bilag II og III, ved intern bestråling fra en radionuklid eller en blanding af radionuklider, anvendes til vurdering af de effektive doser.

AFSNIT VI GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR BESKYTTELSE AF STRÅLEUDSATTE ARBEJDSTAGERE, LÆRLINGE OG STUDERENDE I FORBINDELSE MED PRAKSISER

Artikel 17

De beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes for stråleudsatte arbejdstagere, skal navnlig bygge på følgende principper:

a) en forudgående vurdering til bestemmelse af arten og omfanget af den radiologiske risiko, stråleudsatte arbejdstagere er udsat for, og optimering af strålebeskyttelsen under alle arbejdsforhold

b) om nødvendigt klassificering af arbejdspladserne i forskellige områder på grundlag af en vurdering af de forventede årlige doser og sandsynligheden for og størrelsen af potentielle bestrålinger

c) inddeling af arbejdstagerne i forskellige kategorier

d) iværksættelse af kontrolforanstaltninger og overvågning vedrørende de forskellige områder og arbejdsforhold, herunder om nødvendigt individuel overvågning

e) lægelig kontrol.

KAPITEL I FORANSTALTNINGER TIL BEGRÆNSNING AF BESTRÅLING

Del 1 Klassificering og afgrænsning af områder

Artikel 18

Forholdsregler på arbejdspladser

1. Med henblik på strålebeskyttelse skal der træffes forholdsregler for så vidt angår alle arbejdspladser, hvor der er mulighed for udsættelse for ioniserende stråling, som overstiger 1 mSv pr. år eller en ækvivalent dosis på >NUM>1

>DEN>10

af dosisgrænserne for øjelinsen, huden og ekstremiteterne, som angivet i artikel 9, stk. 2. Disse forholdsregler skal være tilpasset anlæggenes og strålekildernes art samt risikoens størrelse og art. Omfanget af beskyttelsesforanstaltningerne og overvågningen såvel som disses art og kvalitet skal være afpasset efter den risiko, der er forbundet med det arbejde, som medfører udsættelse for ioniserende stråling.

2. Der skelnes mellem kontrollerede områder og overvågede områder.

3. De kompetente myndigheder fastsætter retningslinjer for klassificering af kontrollerede og overvågede områder, som er relevante under de pågældende omstændigheder.

4. Virksomheden skal overvåge arbejdsvilkårene i kontrollerede og overvågede områder.

Artikel 19

Krav til kontrollerede områder

1. Mindstekravene til et kontrolleret område er som følger:

a) Det kontrollerede område skal være afgrænset, og adgangen hertil skal begrænses til personer, der har modtaget passende instrukser og kontrolleres på grundlag af skriftlige retningslinjer udarbejdet af virksomheden. I tilfælde af, at der er betydelig risiko for spredning af radioaktiv forurening, skal der træffes særlige foranstaltninger, herunder foranstaltninger i forbindelse med, at personer og varer ankommer til eller forlader et sådant område.

b) Alt efter risikoens karakter og størrelse skal der i kontrollerede områder, foretages overvågning af arbejdsmiljøet i henhold til artikel 24.

c) Skiltning med angivelse af typen af område, arten af strålekilderne og de tilhørende risici.

d) Arbejdsinstrukser, som er afpasset efter den risiko, der er forbundet med de pågældende strålekilder og aktiviteter.

2. Gennemførelsen af disse opgaver skal varetages på virksomhedens ansvar efter høring af den godkendte bedriftssundhedstjeneste eller de kvalificerede sagkyndige.

Artikel 20

Krav til overvågede områder

1. Kravene til et overvåget område er som følger:

a) Alt efter risikoens karakter og størrelse skal der som minimum i overvågede områder foretages overvågning af arbejdsmiljøet i henhold til artikel 24.

b) Der skal om fornødent forefindes skiltning med angivelse af typen af områder, arten af strålekilderne og de tilhørende risici.

c) Der skal om fornødent fastsættes arbejdsinstrukser, som er afpasset efter den risiko, der er forbundet med de pågældende strålekilder og aktiviteter.

2. Gennemførelsen af disse opgaver skal varetages på virksomhedens ansvar efter høring af de kvalificerede sagkyndige eller den godkendte bedriftssundhedstjeneste.

Del 2 Klassificering af stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge og studerende

Artikel 21

Inddeling af stråleudsatte arbejdstagere

I forbindelse med kontrol og overvågning skelnes der mellem to kategorier af stråleudsatte arbejdstagere:

a) kategori A: omfatter de stråleudsatte arbejdstagere som kan tænkes at modtage en effektiv dosis på mere end 6 mSv pr. år eller en ækvivalent dosis, der ligger over >NUM>3

>DEN>10

af de dosisgrænser for øjelinsen, huden og ekstremiteterne, der er fastsat i artikel 9, stk. 2

b) kategori B: omfatter de stråleudsatte arbejdstagere, der ikke klassificeres som stråleudsatte arbejdstagere i kategori A.

Artikel 22

Information og uddannelse

1. Medlemsstaterne skal kræve, at virksomheden underretter stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge og studerende, som i løbet af deres studier er nødt til at anvende strålekilder, om:

a) de helbredsmæssige risici, arbejdet indebærer

- de generelle strålebeskyttelsesprocedurer og de forsigtighedsregler, der skal iagttages, navnlig i forbindelse med arbejdets udførelse og arbejdsforholdene, både med hensyn til praksisen generelt og med hensyn til hver enkelt type arbejdsstation eller job, som de måtte få tildelt

- betydningen af at overholde de tekniske, lægelige og administrative forskrifter

b) når der er tale om kvinder, nødvendigheden af tidlig underretning af virksomheden om graviditet i betragtning af risikoen for bestråling af det ufødte barn og risikoen for at forurene det diende spædbarn i tilfælde af radioaktiv forurening af kroppen.

2. Medlemsstaterne skal kræve, at virksomheden sørger for relevant oplæring i strålebeskyttelse af stråleudsatte arbejdstagere, lærlinge og studerende.

Del 3 Vurdering og gennemførelse af foranstaltninger til strålebeskyttelse for stråleudsatte arbejdstagere

Artikel 23

1. Virksomheden skal vurdere og gennemføre foranstaltninger til strålebeskyttelse af stråleudsatte arbejdstagere.

2. Medlemsstaterne skal kræve, at virksomheden rådfører sig med de kvalificerede sagkyndige eller den godkendte bedriftssundhedstjeneste om undersøgelse og afprøvning af beskyttelsesanordninger og måleinstrumenter, der navnlig omfatter:

a) forudgående kritiske gennemgang af planlagte anlæg ud fra et strålebeskyttelsessynspunkt

b) godkendelse af idriftsættelse af nye eller ændrede strålekilder ud fra et strålebeskyttelsessynspunkt

c) regelmæssig afprøvning af effektiviteten af beskyttelsesanordninger og -teknik

d) regelmæssig kalibrering af måleinstrumenter og regelmæssig kontrol af, at de fungerer og anvendes korrekt.

KAPITEL II VURDERING AF BESTRÅLINGEN

Del 1 Overvågning af arbejdspladsen

Artikel 24

1. Overvågningen af strålerisikoen i arbejdsmiljøet, jf. artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra a), skal om fornødent omfatte:

a) måling af eksterne dosishastigheder med angivelse af den pågældende strålings art og kvalitet

b) måling af koncentrationen af aktivitet i luften og overfladekoncentrationen af forurenende radioaktive stoffer med angivelse af deres art samt deres fysiske og kemiske tilstand.

2. Resultaterne af disse målinger skal registreres og om fornødent benyttes til vurdering af individuelle doser som foreskrevet i artikel 25.

Del 2 Individuel overvågning

Artikel 25

Overvågning - generelt

1. Der foretages en systematisk individuel overvågning af strålingsudsatte arbejdstagere i kategori A. Denne overvågning skal baseres på individuelle målinger, som gennemføres af en godkendt dosimetrisk tjeneste. I tilfælde, hvor arbejdstagere i kategori A kan tænkes at modtage en væsentlig intern forurening, skal der indføres et passende overvågningssystem; de kompetente myndigheder kan fastsætte generelle retningslinjer for identifikationen af disse arbejdstagere.

2. Overvågning af arbejdstagere i kategori B skal mindst være tilstrækkelig til at godtgøre, at sådanne arbejdstagere er korrekt klassificeret i kategori B. Medlemsstaterne kan kræve individuel overvågning og om nødvendigt individuelle målinger, som gennemføres af en godkendt dosimetrisk tjeneste, for arbejdstagere i kategori B.

3. I tilfælde, hvor individuel måling er umulig eller utilstrækkelig, skal den individuelle overvågning baseres på et skøn foretaget på grundlag af individuelle målinger, der er gennemført på andre stråleudsatte arbejdstagere, eller på grundlag af resultaterne af den overvågning af arbejdspladsen, der er omhandlet i artikel 24.

Del 3 Overvågning i tilfælde af utilsigtet bestråling eller bestråling i nødsituationer

Artikel 26

I tilfælde af utilsigtet bestråling skal de relevante doser og deres fordeling i kroppen vurderes.

Artikel 27

I tilfælde af bestråling i nødsituationer foretages der individuel overvågning eller vurdering af de individuelle doser alt efter omstændighederne.

Del 4 Registrering og rapportering af resultater

Artikel 28

1. For hver enkelt stråleudsat arbejdstager i kategori A udarbejdes en journal, der skal indeholde resultaterne af den individuelle overvågning.

2. Med henblik på stk. 1, skal følgende dokumenter opbevares i arkiv i hele den tid, hvor stråleudsatte arbejdstagere udsættes for ioniserende stråling, og derefter indtil den pågældende person er fyldt eller ville være fyldt 75 år, men under ingen omstændigheder i mindre end 30 år efter afslutningen af det arbejde, der indebar udsættelse for ioniserende stråling:

a) en journal over målte eller skønnede individuelle doser i overensstemmelse med artikel 12, 25, 26 og 27

b) i tilfælde af bestråling af den art, der er omhandlet i artikel 26 og 27, rapporterne om omstændighederne i forbindelse med bestrålingen og de trufne foranstaltninger

c) resultaterne af overvågningen af arbejdspladsen, som benyttes til vurdering af de individuelle doser, når det er nødvendigt.

3. De i artikel 12, 26 og 27 nævnte doser registreres særskilt i den i stk. 1 nævnte journal.

Artikel 29

1. Resultaterne af den individuelle overvågning, som kræves i henhold til artikel 25, 26 og 27, skal

a) stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, og for virksomheden

b) stilles til rådighed for den berørte arbejdstager i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2

c) meddeles den godkendte læge eller de godkendte bedriftssundhedstjenester med henblik på en fortolkning af deres betydning for sundheden, jf. artikel 31.

2. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for meddelelse af resultaterne af den individuelle overvågning.

3. I tilfælde af utilsigtet bestråling eller bestråling i nødsituationer skal resultaterne af den individuelle overvågning meddeles straks.

KAPITEL III LÆGEKONTROL MED STRÅLEUDSATTE ARBEJDSTAGERE

Artikel 30

Lægekontrollen med stråleudsatte arbejdstagere baseres på de principper, der i almindelighed er gældende for arbejdsmedicin.

Del 1 Lægekontrol med arbejdstagere i kateogri A

Artikel 31

Lægekontrol

1. Uanset virksomhedens overordnede ansvar påhviler ansvaret for lægekontrollen med arbejdstagere i kategori A de godkendte læger eller de godkendte bedriftssundhedstjenester.

Lægekontrollen skal gøre det muligt at bedømme helbredstilstanden hos de arbejdstagere, der føres kontrol med, for så vidt angår deres egnethed til det arbejde, der er pålagt dem. Med henblik herpå skal den godkendte læge eller de godkendte bedriftssundhedstjenester have adgang til alle de relevante oplysninger, de måtte behøve, herunder de miljømæssige forhold på arbejdsstedet.

2. Lægekontrollen skal omfatte:

a) Lægeundersøgelse ved ansættelse eller klassificering som arbejdstager i kategori A

Formålet med denne grundige undersøgelse er at bestemme arbejdstagerens egnethed i forbindelse med en stilling som arbejdstager i kategori A, hvor det er hensigten at placere ham.

b) Regelmæssig helbredskontrol

Helbredstilstanden hos hver enkelt arbejdstager i kategori A skal kontrolleres mindst en gang årligt for at vurdere, om denne fortsat er egnet til at udføre sit arbejde. Arten af disse vurderinger, der kan udføres lige så tit, som den godkendte læge finder det nødvendigt, afhænger af typen af arbejde og den enkelte arbejdstagers helbredstilstand.

3. Den godkendte læge eller de godkendte bedriftssundhedstjenester kan anbefale, at kontrollen fortsættes, efter at arbejdsforholdet er bragt til ophør, så længe de anser det for nødvendigt af hensyn til sikring af den pågældende arbejdstagers helbred.

Artikel 32

Medicinsk opdeling

For arbejdstagere i kategori A skal der anvendes følgende medicinske opdeling med hensyn til vedkommendes egnethed til arbejdet:

a) egnet

b) egnet under visse omstændigheder

c) ikke egnet.

Artikel 33

Ingen arbejdstager må, uanset periodens længde, have beskæftigelse eller være klassificeret i en bestemt stilling som kategori A-arbejdstager, hvis han ifølge de medicinske resultater ikke skønnes at være egnet til denne særlige stilling.

Artikel 34

Helbredsjournaler

1. For hver arbejdstager i kategori A oprettes en helbredsjournal, og denne holdes ajour, så længe den pågældende person tilhører denne kategori. Derefter arkiveres journalen, indtil personen er fyldt eller ville være fyldt 75 år, men under alle omstændigheder i mindst 30 år efter afslutningen af det arbejde, der medførte eksponering for ioniserende stråling.

2. Helbredsjournalen skal omfatte oplysninger om arten af det udførte arbejde, resultaterne af lægeundersøgelserne ved ansættelse eller klassificering som arbejdstager i kategori A, de regelmæssige helbredskontroller og den registrering af doser, der kræves i artikel 28.

Del 2 Særlig kontrol med stråleudsatte arbejdstagere

Artikel 35

1. Der skal foretages en særlig lægekonrol i hvert tilfælde, hvor en af de dosisgrænser, der er fastsat i artikel 9, er blevet overskredet.

2. Betingelserne for yderligere udsættelse for stråling fastlægges med tilslutning fra den godkendte læge eller de godkendte bedriftssundhedstjenester.

Artikel 36

Ud over den i artikel 30 og 31 omhandlede lægekontrol med stråleudsatte arbejdstagere skal der træffes foranstaltninger med henblik på andre foranstaltninger i forbindelse med beskyttelse af den stråleudsatte persons helbred, som den godkendte læge eller de godkendte bedriftssundhedstjenester anser for nødvendige, som f.eks. yderligere undersøgelser, dekontaminering og nødbehandlinger.

Del 3 Klageadgang

Artikel 37

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for klageadgang vedrørende konklusioner og afgørelser truffet i medfør af artikel 32, 33 og 35.

KAPITEL IV MEDLEMSSTATERNES ANSVAR I FORBINDELSE MED BESKYTTELSE AF STRÅLEUDSATTE ARBEJDSTAGERE

Artikel 38

1. Medlemsstaterne opretter en eller flere inspektionsordninger med henblik på at håndhæve de bestemmelser, der indføres i overensstemmelse med dette direktiv, og med henblik på at gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben, når dette viser sig nødvendigt.

2. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at arbejdstagere, som anmoder herom, skal have adgang til resultaterne af den individuelle overvågning, herunder resultaterne af de målinger, der eventuelt er blevet anvendt i forbindelse med vurderingen heraf, eller af de vurderinger af deres doser, som baseres på arbejdspladsmålinger.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at anerkende kvalifikationerne hos:

- de godkendte læger

- de godkendte bedriftssundhedstjenester

- de godkendte dosimetriske tjenester

- de kvalificerede sagskyndige.

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at der gennemføres uddannelse af sådanne specialister.

4. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at de midler, der er nødvendige for en hensigtsmæssig strålebeskyttelse, stilles til rådighed for de ansvarlige afdelinger. For anlæg, hvor de kompetente myndigheder finder det nødvendigt, kræves der en særlig afdeling for strålebeskyttelse, som - hvis det er en intern enhed - skal være nøje adskilt fra produktions- og operationsenhederne, med bemyndigelse til at udføre strålebeskyttelsesopgaver og yde specifik rådgivning. Denne afdeling kan være fælles for flere anlæg.

5. Medlemsstaterne fremmer udvekslingen mellem kompetente myndigheder eller godkendte læger eller godkendte bedriftssundhedstjenester eller kvalificerede sagkyndige eller godkendte dosimetriske tjenester inden for Fællesskabet, af alle relevante oplysninger om de doser, en arbejdstager tildligere har modtaget, for at den i artikel 31 omhandlede lægeundersøgelse ved ansættelse eller klassificering som arbejdstager i kategori A kan udføres og den fremtidige bestråling af arbejdstageren kan kontrolleres.

KAPITEL V BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER FOR LÆRLINGE OG STUDERENDE

Artikel 39

1. Eksponeringsbetingelser og beskyttelsesforanstaltninger for lærlinge og studerende, der er fyldt 18 år, jf. artikel 11, stk. 1, skal, afhængigt af det enkelte tilfælde, svare til beskyttelsesforanstaltningerne for stråleudsatte arbejdstagere i kategori A eller B.

2. Eksponeringsbetingelser og beskyttelsesforanstaltninger for lærlinge og studerende mellem 16 og 18 år, jf. artikel 11, stk. 2, skal være de samme som for stråleudsatte arbejdstagere i kategori B.

AFSNIT VII VÆSENTLIG FORØGELSE AF BESTRÅLINGEN FRA NATURLIGE KILDER

Artikel 40

Anvendelse

1. Dette afsnit gælder for arbejdsaktiviteter, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, og hvor tilstedeværelsen af naturlige strålekilder medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen af arbejdstagere eller enkeltpersoner i befolkningen, som der ikke kan ses bort fra i strålebeskyttelsessammenhæng.

2. Medlemsstaterne sørger for, at de arbejdsaktiviteter, der kan være berørt, identificeres ved hjælp af undersøgelser eller andre passende midler. Det drejer sig navnlig om:

a) arbejdsaktiviteter, hvor arbejdstagere og eventuelt enkeltpersoner i befolkningen er udsat for datterprodukter af thoron eller radon eller for gammastråling, eller anden bestråling på arbejdspladser som f.eks. kuranstalter, grotter, miner, underjordiske arbejdspladser og arbejdspladser over jorden i nærmere bestemte områder

b) arbejdsaktiviteter, der omfatter arbejde med og oplagring af materiale, der normalt ikke betragtes som radioaktive, men som indeholder naturligt forekommende radionuklider, der medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen af arbejdstagere og eventuelt af enkeltpersoner i befolkningen

c) arbejdsaktiviteter, hvis udførelse frembringer restprodukter, der normalt ikke betragtes som radioaktive, men som indeholder naturligt forekommende radionuklider, der medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen af enkeltpersoner i befolkningen og eventuelt af arbejdstagere

d) flyvning.

3. Anvendelsen af artikel 41 og 42 er betinget af, at medlemsstaterne har erklæret, at udsættelse for naturlige strålekilder på grund af de arbejdsaktiviteter, som er identificeret i henhold til stk. 2, kræver opmærksomhed og må underlægges kontrol.

Artikel 41

Beskyttelse mod bestråling fra naturlige jordiske strålekilder

For hver arbejdsaktivitet, som medlemsstaterne har medtaget, stiller de krav om indførelse af passende overvågning af bestrålingen og hvor nødvendigt om:

a) iværksættelse af dosisreducerende foranstaltninger helt eller delvis i henhold til afsnit IX, der skal nedbringe bestrålingen

b) gennemførelse af strålebeskyttelsesforanstaltninger helt eller delvis i henhold til afsnit III, IV, V, VI og VIII.

Artikel 42

Beskyttelse af flypersonale

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til, at luftfartsselskaber tager hensyn til udsættelse for kosmisk stråling af flypersonale, der kan blive udsat for mere end 1 mSv pr. år. Selskaberne skal træffe passende foranstaltninger med henblik på navnlig

- at vurdere det pågældende personales bestråling

- at tage hensyn til den vurderede bestråling ved tilrettelæggelsen af arbejdsplaner med henblik på at reducere doserne for særligt udsat flypersonale

- at informere de berørte arbejdstagere om de sundhedsrisici, som deres arbejde indebærer

- at anvende artikel 10 for kvindeligt flypersonale.

AFSNIT VIII GENNEMFØRELSE AF STRÅLEBESKYTTELSE FOR BEFOLKNINGEN UNDER NORMALE FORHOLD

Artikel 43

Grundprincip

Medlemsstaterne skaber de nødvendige betingelser for at sikre den bedst mulige beskyttelse af befolkningen på grundlag af principperne i artikel 6 og for anvendelsen af de grundlæggende principper for konkret beskyttelse af befolkningen.

Artikel 44

Betingelser for at give tilladelse til praksiser, der indebærer risiko fra ioniserende stråling for befolkningen

Konkret beskyttelse af befolkningen under normale forhold i forbindelse med praksiser, der kræver forudgående tilladelse, udgøres af alle de forholdsregler og enhver kontrol, der tjener til at erkende og fjerne faktorer, der i forbindelse med en hvilken som helst praksis, der medfører udsættelse for ioniserende stråling, kan tænkes at medføre en strålerisiko for befolkningen, som der ikke kan ses bort fra i strålebeskyttelsessammenhæng. Beskyttelsesforanstaltningerne omfatter følgende opgaver:

a) undersøgelse og godkendelse af projekterede anlæg, der indebærer en strålerisiko, samt af den påtænkte placering af sådanne anlæg på medlemsstatens område, set ud fra et strålebeskyttelsessynspunkt

b) godkendelse af idriftssættelsen af sådanne nye anlæg, hvis der er sikret en passende beskyttelse mod enhver stråling eller radioaktiv forurening uden for anlægget, om fornødent under hensyntagen til demografiske, metereologiske, geologiske, hydrologiske og økologiske forhold

c) gennemgang og godkendelse af planer for udledning af radioaktive stoffer.

Opgaverne skal udføres i overensstemmelse med regler, der er fastsat af de kompetente myndigheder på grundlag af omfanget af eksponeringsrisikoen.

Artikel 45

Skøn over de af befolkningen modtagne doser

De kompetente myndigheder skal:

a) sikre, at skøn over doser fra de praksiser, der er nævnt i artikel 44, foretages på et så realistisk grundlag som muligt for befolkningen som helhed og for referencegrupper i befolkningen på alle steder, hvor sådanne grupper måtte findes

b) bestemme, hvor hyppigt vurderingerne skal foretages, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at identificere referencegrupperne i befolkningen under hensyntagen til de effektive overførselsveje for de radioaktive stoffer

c) sikre, at nævnte skøn over de af befolkningen modtagne doser under hensyntagen til strålerisiciene omfatter:

- vurdering af de doser, der skyldes ekstern bestråling, om nødvendigt med angivelse af den pågældende strålings art

- vurdering af indtaget af radionuklider med angivelse af radionuklidernes art og om nødvendigt deres fysiske og kemiske tilstand, samt bestemmelse af disse radionukliders aktivitet og koncentration

- vurdering af de doser, som referencegrupperne i befolkningen kan tænkes at modtage, og nærmere afgrænsning af disse grupper

d) kræve, at der i arkiverne opbevares optegnelser over målinger af den eksterne bestråling, skøn over indtag af radionuklider og radioaktiv forurening samt resultaterne af vurderingen af de af referencegrupperne og befolkningen modtagne doser.

Artikel 46

Inspektion

For så vidt angår sundhedsbeskyttelse af befolkningen opretter medlemsstaterne en inspektionsordning med henblik på at håndhæve de bestemmelser, der indførtes i overensstemmelse med dette direktiv, og med henblik på at gennemføre overvågning på strålebeskyttelsesområdet.

Artikel 47

Virksomhedernes ansvar

1. Medlemsstaterne påser, at den virksomhed, der er ansvarlig for en praksis, som er omhandlet i artikel 2, udfører denne praksis i overensstemmelse med principperne for beskyttelse af befolkningens sundhed på strålebeskyttelsesområdet, og navnlig at den i sine anlæg udfører følgende opgaver:

a) når op på og opretholder et optimalt niveau for beskyttelse af miljøet og befolkningen

b) afprøver effektiviteten af tekniske anordninger til beskyttelse af miljøet og befolkningen

c) ud fra et strålebeskyttelsessynspunkt godkender ibrugtagning af udstyr og fremgangsmåder til måling og vurdering, alt efter omstændighederne, af bestråling og radioaktiv forurening af miljøet og befolkningen

d) regelmæssigt kalibrerer måleinstrumenter og regelmæssigt kontrollerer, at de fungerer og anvendes korrekt.

2. Kvalificerede sagkyndige og om nødvendigt den særlige afdeling for strålebeskyttelse, der er omhandlet i artikel 38, stk. 4, skal inddrages i udførelsen af disse opgaver.

AFSNIT IX INTERVENTION

Artikel 48

Anvendelse

1. Dette afsnit gælder for intervention i en strålerelateret nødsituation eller i tilfælde af vedvarende bestråling, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.

2. Iværksættelsen og omfanget af enhver intervention overvejes under overholdelse af følgende principper:

- en intervention iværksættes kun, hvis reduktionen af de strålebetingede skadelige virkninger er af en sådant omfang, at den retfærdiggør de gener og omkostninger, herunder sociale omkostninger, som interventionen medfører

- interventionens form, omfang og varighed optimeres, således at gevinsten ved reduktionen af de sundhedsskadelige virkninger minus de skadevirkninger, der er forbundet med interventionen, bliver størst mulig

- de dosisgrænser, som er fastsat i artikel 9 og 13, finder ikke anvendelse i tilfælde af intervention; imidlertid udgør de interventionstærskler, der er fastlagt i medfør af artikel 50, stk. 2, en angivelse af de situationer, hvor intervention er hensigtsmæssig; endvidere vil de i artikel 9 fastsatte dosisgrænser normalt være passende for arbejdstagere, der deltager i interventioner, i tilfælde af længerevarende bestråling som omhandlet i artikel 53.

Del 1 Intervention i tilfælde af strålerelaterede nødsituationer

Artikel 49

Potentiel bestråling

Medlemsstaterne skal om nødvendigt kræve:

- at der tages hensyn til muligheden for strålerelaterede nødsituationer, som kan opstå i forbindelse med praksiser, der er underlagt den i afsnit III omhandlede anmeldelses- og tilladelsesordning

- at den rumlige og tidsmæssige fordeling af de radioaktive stoffer, der spredes i forbindelse med en eventuel strålerelateret nødsituation, vurderes

- at der foretages en vurdering af den tilsvarende potentielle bestråling.

Artikel 50

Forberedelse af interventionen

1. Medlemsstaterne sikrer, at der tages hensyn til, at der kan opstå strålerelaterede nødsituationer i forbindelse med praksiser på eller uden for deres område, som kan ramme dette.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes passende interventionsplaner, som tager hensyn til de i artikel 48, stk. 2, omhandlede almindelige principper for strålebeskyttelse i forbindelse med intervention og til de relevante interventionsniveauer, som de kompetente myndigheder har fastsat, på nationalt eller lokalt plan, herunder på selve anlæggene, med henblik på de forskellige typer strålerelaterede nødsituationer, og at disse planer med regelmæssige mellemrum afprøves i passende omfang.

3. Medlemsstaterne skal, når det er hensigtsmæssigt, sørge for udpegelse og relevant uddannelse af særlige mandskaber til tekniske, lægelige og sundhedsmæssige interventioner.

4. Medlemsstaterne tilstræber et samarbejde med andre medlemsstater eller tredjelande i forbindelse med mulige strålerelaterede nødsituationer i anlæg på deres eget område, som kan ramme andre medlemsstater eller tredjelande, med henblik på at lette tilrettelæggelsen af strålebeskyttelsen i disse medlemsstater og lande.

Artikel 51

Iværksættelse af interventioner

1. Medlemsstaterne påser, at den virksomhed, der er ansvarlig for de givne praksiser, straks giver de kompetente myndigheder meddelelse om enhver strålerelateret nødsituation, som opstår på deres område, og kræver, at der træffes alle relevante foranstaltninger til at begrænse følgerne heraf.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den virksomhed, der er ansvarlig for de givne praksiser, i tilfælde af strålerelaterede nødsituationer på deres område foretager en første foreløbig vurdering af omstændighederne ved og følgerne af situationen og medvirker ved interventionerne.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der, hvis situationen tilsiger det, iværksættes interventioner vedrørende:

- kilden, for at reducere eller stoppe bestrålingen og emissionen af radionuklider

- omgivelserne, for at reducere overførslen af radioaktive stoffer til enkeltpersoner

- enkeltpersoner, for at reducere bestråling og iværksætte behandling af ofre.

4. I tilfælde af strålerelaterede nødsituationer på eller uden for deres område kræver medlemsstaterne:

a) tilrettelæggelse af en passende intervention under hensyn til den konkrete situation

b) vurdering og registrering af følgerne af den strålerelaterede nødsituation og af interventionens effektivitet.

5. Medlemsstaterne etablerer i tilfælde af en strålerelateret nødsituation, som opstår i et anlæg på deres område, eller som kan tænkes at få følger på deres område, samarbejdsforbindelser med andre medlemsstater eller tredjelande, som kunne blive berørt.

Artikel 52

Bestråling af arbejdstagere eller interventionspersonale i nødsituationer

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på situationer, hvor arbejdstagere eller interventionspersonale, der deltager i forskellige former for intervention, i nødsituationer kan tænkes at blive udsat for bestråling, der medfører doser, der ligger over dosisgrænserne for stråleudsatte arbejdstagere. Medlemsstaterne fastsætter med henblik herpå dosisniveauer under hensyntagen til de tekniske krav og helbredsmæssige risici. Disse niveauer skal være operationelle retningslinjer. En eksponering, der ligger over disse særlige niveauer, kan undtagelsesvis tillades for at redde menneskeliv, og kun når der er tale om frivillige, som er blevet underrettet om risiciene i forbindelse med deres intervention.

2. Medlemsstaterne fastsætter krav om dosisovervågning og lægekontrol med de særlige hjælpemandskaber, der deltager i interventioner.

Del 2 Intervention i tilfælde af vedvarende bestråling

Artikel 53

Når medlemsstaterne har konstateret en situation med vedvarende bestråling, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere praksis, sørger de om nødvendigt og under hensyntagen til bestrålingsrisikoen for:

a) afgrænsning af det berørte område

b) ordningen for overvågning af bestrålingen

c) iværksættelse af enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation

d) fastsættelse af betingelser for adgang til og brug af områder eller bygninger inden for det afgrænsede område.

AFSNIT X AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 54

1. I dette direktiv fastsættes de grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, idet hensigten er, at medlemsstaterne gennemfører disse ensartet. Hvis en medlemsstat vil vedtage strengere dosisgrænser end dem, der er fastsat i dette direktiv, underretter den Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Artikel 55

Nationale gennemførelsesbestemmelser

1. Medlemsstaterne iværksætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv inden den 13. maj 2000. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 56

Ophævelser

Direktiverne af 2. februar 1959, direktiv af 5. marts 1962, direktiv 66/45/Euratom, direktiv 76/579/Euratom, direktiv 79/343/Euratom, direktiv 80/836/Euratom og direktiv 84/467/Euratom ophæves med virkning fra den 13. maj 2000.

Artikel 57

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 1996.

På Rådets vegne

S. AGNELLI

Formand

(1) EFT nr. C 128 af 9. 5. 1994, s. 209.

(2) EFT nr. C 108 af 19. 4. 1993, s. 48.

(3) EFT nr. 11 af 20. 2. 1959, s. 221/59.

(4) EFT nr. 57 af 6. 7. 1962, s. 1633/62.

(5) EFT nr. 216 af 26. 11. 1966, s. 3693/66.

(6) EFT nr. L 187 af 12. 7. 1976, s. 1.

(7) EFT nr. L 83 af 3. 4. 1979, s. 18.

(8) EFT nr. L 246 af 17. 9. 1980, s. 1.

(9) EFT nr. L 265 af 5. 10. 1984, s. 4.

(10) EFT nr. L 265 af 5. 10. 1984, s. 1.

(11) EFT nr. L 371 af 30. 12. 1987, s. 1.

(12) EFT nr. L 371 af 30. 12. 1987, s. 11. Forordningen er ændret ved forordning (Euratom) nr. 2218/89 (EFT nr. L 211 af 22. 7. 1989, s. 19).

(13) EFT nr. L 357 af 7. 12. 1989, s. 31.

(14) EFT nr. L 349 af 13. 12. 1990, s. 21. Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(15) EFT nr. L 35 af 12. 2. 1992, s. 24.

(16) EFT nr. L 148 af 19. 6. 1993, s. 1.

BILAG I

KRITERIER, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING I FORBINDELSE MED ANVENDELSEN AF ARTIKEL 3

1. En praksis kan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, henholdsvis litra a) eller b), uden videre fritages for anmeldelseskravet, hvis enten mængden eller koncentrationen af de pågældende radionuklider ikke overstiger værdierne i tabel A, kolonne 2 eller 3.

2. De grundlæggende kriterier for beregningen af værdierne i tabel A med henblik på fritagelse for praksiser er følgende:

a) strålerisici i forbindelse med den fritagne praksis er tilstrækkeligt lave for enkeltpersoner til ikke at nødvendiggøre forskrifter; og

b) den fritagne praksis' kollektive strålevirkninger er tilstrækkeligt lave til ikke at nødvendiggøre forskrifter under de foreliggende omstændigheder; og

c) den fritagne praksis er i sagens natur uden strålemæssig betydning, og der er ingen større sandsynlighed for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til, at kriterierne i litra a) og b) ikke kan opfyldes.

3. Den enkelte medlemsstat kan undtagelsesvis som fastsat i artikel 3 beslutte, at en praksis uden videre fritages i overensstemmelse med de grundlæggende kriterier, såfremt det er hensigtsmæssigt, selv om de pågældende radionuklider afviger fra værdierne i tabel A, forudsat at følgende kriterier opfyldes under alle tænkelige forhold:

a) den effektive dosis, som enkeltpersoner i befolkningen forventes udsat for på grund af den fritagne praksis, er af størrelsen 10 µSv eller derunder pr. år; og

b) enten er den kollektive effektive dosis, der er akkumuleret ved et års udførelse af den pågældende praksis, på højst omkring 1 mand x Sv., eller også viser en vurdering med henblik på optimering af beskyttelsen, at fritagelse er den bedste valgmulighed.

4. For radionuklider, der ikke er anført i tabel A, fastsætter den kompetente myndighed efter behov passende værdier for mængder og for koncentrationer af aktivitet pr. masseenhed. Sådanne værdier supplerer værdierne i tabel A.

5. Værdierne i tabel A gælder for samtlige radioaktive stoffer, der på et hvilket som helst tidspunkt er i en persons eller en virksomheds besiddelse med henblik på en specifik praksis.

6. Nuklider, der i tabel A er mærket »+« eller »sec«, er modernuklider, som er i ligevægt med de tilsvarende datternuklider, jf. tabel B. Værdierne i tabel A refererer i dette tilfælde kun til modernuklidet, men der er allerede taget højde for datternuklidens/-ernes tilstedeværelse.

7. I alle andre tilfælde med blandinger af mere end en nuklid kan anmeldelseskravet frafaldes, såfremt summen af forholdene mellem den samlede mængde for hver nuklid og den tilsvarende værdi som anført i tabel A er mindre end eller lig 1. Denne regel gælder også for aktivitetskoncentrationer, hvor de forskellige nuklider er indeholdt i samme matrix.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

A. Definition af de udtryk, der er anvendt i dette bilag

Miljødosisækvivalent H* (d): den ækvivalente dosis i et punkt i det strålingsfelt, som det tilsvarende ekspanderede og ensrettede felt inden for ICRU-kuglefladen ville frembringe i en dybde d på den radius, der er modsat rettet det ensrettede felts retning. Det særlige navn for enheden for miljødosisækvivalent er sievert (Sv).

Retningsbestemt dosisækvivalent H' (d, Z): den ækvivalente dosis i et punkt i det strålingsfelt, som det tilsvarende ekspanderede felt inden for ICRU-kuglefladen ville frembringe i en dybde d på en radius i en bestemt retning Z. Det særlige navn for enheden for retningsbestemt dosisækvivaltent er sievert (Sv).

Ekspanderet og ensrettet felt: et strålingsfelt, hvor fluensen og dens retnings- og energifordeling er de samme som i det ekspanderede felt, men hvor fluensen kun går i én retning.

Ekspanderet felt: et felt, der er afledt af det faktiske felt, hvor fluensen og dens retnings- og energifordeling har de samme værdier i hele det pågældende volumen, som det faktiske felt har i referencepunktet.

Fluens Ö: forholdet mellem dN og da, hvor dN er antallet af partikler, som passerer ind i en kugle med tværsnittet da:

Ö = >NUM>dN

>DEN>da

Effektiv kvalitetsfaktor (>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

): gennemsnitlig værdi for kvalitetsfaktoren i et punkt i vævet, hvor den absorberede dosis leveres af partikler med forskellige L-værdier. Den beregnes ved følgende formel:

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

= >NUM>1/

>DEN"START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

0∫∞ Q(L)D(L)dL

hvor D(L)dL er den absorberede dosis ved 10 mm mellem lineær energioverførsel L og L + dL, og hvor Q(L) er den tilsvarende kvalitetsfaktor i det pågældende punkt. Q-L forholdet er ansgivet i C.

Persondosisækvivalent, Hp (d): dosisækvivalenten i blødt væv i en passende dybde d under et bestemt punkt i kroppen. Det særlige navn for enheden for persondosisækvivalent er sievert (Sv).

Kvalitetsfaktor (Q): en funktion af lineær energioverførsel (L), som anvendes til at vægte absorberede doser i et punkt, således at der tages hensyn til strålekvaliteten.

Strålevægtningsfaktor (wR): en dimensionsløs faktor, som anvendes til at vægte den absorberede dosis i væv eller organ. De relevante wR-værdier er angivet i B.

Absorberet dosis i væv eller organ (DT): kvotienten af den samlede energi, der er afsat i et væv eller organ, og massen af dette væv eller organ.

Vævsvægtningsfaktor (WT): en dimensionsløs faktor, som anvendes til at vægte ækvivalent dosis i væv eller organ (T). De relevante værdier (WT) er angivet i D.

Udbegrænset lineær energioverførsel (L ∞): en størrelse, der defineres som

L ∞ = >NUM>dE

>DEN>dl

hvor dE er det gennemsnitlige energitab, som en partikel med energi E har ved tilbagelæggelse af afstanden dl i vand. I direktivet betegnes L ∞ med L.

ICRU-kugle: et legeme, der er indført af Den Internationale Kommission for Strålingsenheder (ICRU), og som er tilnærmet det menneskelige legeme med hensyn til energiabsorption fra ioniserende stråling; den består af en vævsækvivalent kugle med en diameter på 30 cm, en densitet på 1 g cm³ og en masse bestående af 76,2 % ilt, 11,1 % kulstof, 10,1 % brint og 2,6 % kvælstof.

B. Værdier for strålevægtningsfaktoren, wR

Værdierne for strålevægtningsfaktoren, wR, afhænger af typen og kvaliteten af det eksterne strålefelt eller af typen og kvaliteten af den stråling, der udsendes af en internt optaget radionuklid.

Når strålefeltet er sammensat af typer og energier med forskellige værdier for wR, skal den absorberede dosis underopdeles i blokke. hver med deres egen værdi for wR, som derefter lægges sammen for at angive den samlede ækvivalente dosis. En anden mulighed er, at den udtrykkes som en kontinuerlig forderling i energi, hvor hvert element af den absorberede dosis fra energielementet mellem E og E + dE multipliceres med den relevante værdi for wR i nedenstående tabel.

>TABELPOSITION>

Det kan være problematisk at anvende trinfunktionsværdier i beregninger, der omfatter neutroner. I disse tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at anvende en kontinuerlig funktion som beskrevet i følgende ligning:

WR = 5 + 17e-(ln(2E))REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Figur 1

Strålevægtningsfaktorer for neutroner. Den »bløde« kurve skal opfattes som en tilnærmet angivelse

For så vidt angår stråletyper og -energi, som ikke er med i tabellen, fås en tilnærmet værdi for WR ved beregning af den effektive kvalitetsfaktor Q i en dybde på 10 mm i en ICRU-kugle.

C. Forholdet mellem kvalitetsfaktoren, Q(L), og ubegrænset lineær energioverførsel, L

>

TABELPOSITION>

D. Værdier for vævsvægtningsfaktoren WT (1*)

Værdier for vævsvægtningsfaktoren, WT, fremgår af følgende tabel:

>TABELPOSITION>

E. Operationelle størrelser for ekstern stråling

Operationelle størrelser for ekstern stråling anvendes til individuel overvågning med henblik på strålebeskyttelse:

1. Individuel overvågning:

personendosisækvivalent Hp(d),

d: dybde i mm i kroppen.

2. Områdeovervågning:

miljødosisækvivalent H* (d),

retningsbestemt dosisækvivalent H' (d, Z),

d: dybde i mm under kuglefladens overflade angivet i A,

Z: indfaldsvinkel.

3. For stærkt gennemtrængende stråling anbefales en dybde på 10 mm og for svagt gennemtrængende stråling en dybde på 0,07 mm for huden og 3 mm for øjet.

(1*) Værdierne er opstillet på grundlag af en referencebefolkning bestående af samme antal personer af begge køn og med stor aldersspredning. I definitionen af effektiv dosis gælder de for arbejdere, hele befolkningen og hvert køn.

BILAG III

A. I hele direktivet gælder dosiskravene, medmindre andet er angivet, for summen af de relevante doser fra ekstern bestråling i en bestemt periode og de relevante 50-års akkumulerede doser (indtil alderen 70 år for børn), fra indtag i samme periode. Den bestemte periode er den, der er angivet i artikel 9 og 13 i forbindelse med dosisgrænserne.

Generelt beregnes den effektive dosis E, som en enkeltperson i aldersgruppe g har optaget, efter følgende formel:

E = Eexternal + jÓ; h(g)j,ing Jj,ing + jÓ; h(g)j,inh Jj,inh

hvor Eexternal er den relevante effektive dosis fra ekstern bestråling; h(g)j,ing og h(g)j,inh er den akkumulerede effektive dosis pr. enhedsindtag ved spisning eller indånding af radionuklid j (Sv/Bq) af en enkeltperson i aldersgruppe g; Jj,ing og Jj,inh er det relevante indtag af radionuklid j (Bq) ved henholdsvis spisning eller indånding.

B. Bortset fra radon- og thoronhenfaldsprodukter angives værdierne af den akkumulerede effektive dosis pr. enhedsindtag ved spisning og indånding for enkeltpersoner i befolkningen og for lærlinge og studerende mellem seksten og atten år i tabel A og B.

Bortset fra radon- og thoronhenfaldsprodukter angives værdierne af den akkumulerede effektive dosis pr. enhedsindtag ved spisning og indånding for stråleudsatte arbejdstagere og for lærlinge og studerende, som er fyldt atten år, i tabel C.

Hvad angår bestråling af enkeltpersoner i befolkningen omfatter tabel A for spisning værdier, der svarer til forskellige tarmoverførselsfaktorer f1 for småbørn og for ældre personer. Ligeledes hvad angår bestråling af enkeltpersoner i befolkningen omfatter tabel B for indånding værdier for forskellige typer af tilbageholdelse i lungerne med relevante f1-værdier for den komponent af indtaget, der når til fordøjelseskanalen. Hvis der foreligger oplysninger om disse parametre, anvendes den relevante værdi; hvis ikke, anvendes den mest restriktive værdi. Hvad angår bestråling i en arbejdssituation omfatter tabel C værdier for spisning, der svarer til forskellige tarmoverførselsfaktorer f1 og værdier for indånding for forskellige typer af tilbageholdelse i lungerne med relevante f1-værdier for den komponent af indtaget, der når til fordøjelseskanalen.

Tabel D viser for det enkelte element og forbindelser tarmoverførselsfaktorer f1 for arbejdstagere og i givet fald enkeltpersoner i befolkningen med hensyn til indtag ved næringsindtagelse. Tabel E viser, også for det enkelte element og forbindelser, lungeabsorptionstyper og tarmoverførselsfaktorer f1 for stråleudsatte arbejdstagere og for lærlinge og studerende, der er fyldt atten år, med hensyn til indtag ved indånding.

For enkeltpersoner i befolkningen skal der i forbindelse med lungeabsorptionstyper og tarmoverførselsfaktorer f1 tages hensyn til elementets kemiske form på grundlag af de foreliggende internationale retningslinjer. Hvis der ikke foreligger oplysninger om disse parametre, bør den mest restriktive værdi generelt anvendes.

C. For radon- og thoronhenfaldsprodukter anvendes følgende konventionelle omregningsfaktorer, effektiv dosis pr. enhed potentiel alfaenergieksponering (Sv pr. J.h.m-3):

Radon i hjemmet:1,1

Radon på arbejdsstedet: 1,4

Thoron på arbejdsstedet: 0,5.

Potentiel alfaenergi (af radon- og thoronhenfaldsprodukter): Den samlede mængde alfaenergi, der i sidste instans er udsendt under radon- og thoronhenfaldsprodukternes henfald gennem henfaldskæden, op til men ikke inklusive 210Pb for henfaldsprodukter fra 222Rn og op til stabilt 208Pb for henfaldsprodukter fra 220Rn. Enheden er J (joule). For eksponering til en given koncentration i et givet tidsrum er enheden J.h.m-3.

D. Tabeller:

a) Dosiskoefficienter for spisning for enkeltpersoner i befolkningen

b) Dosiskoefficienter for indånding for enkeltpersoner i befolkningen

c) Dosiskoefficienter for indånding og spisning for arbejdstagere

d) f1-værdier for beregning af dosiskoefficienter for spisning

e) Lungeabsorptionstyper og f1-værdier for de kemiske forbindelser af grundstofferne til beregning af dosiskoefficienterne for indånding.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>