31996D0191

96/191/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 1996 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen)

EF-Tidende nr. L 061 af 12/03/1996 s. 0031 - 0031


RÅDETS AFGØRELSE af 26. februar 1996 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) (96/191/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S, stk. 1, sammenholdt med artikel 228, stk. 2, og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har på Fællesskabets vegne deltaget i forhandlingerne om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen); denne konvention blev undertegnet den 7. november 1991 på Fællesskabets vegne;

indgåelsen af konventionen er et led i Fællesskabets deltagelse i internationale miljøbeskyttelsesaktioner som omhandlet i Rådets resolution af 16. december 1992 om De Europæiske Fællesskabers femte handlingsprogram på miljøområdet;

beskyttelsen af Alperne er af væsentlig betydning for samtlige medlemsstater på grund af den grænseoverskridende karakter af de økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, der gør sig gældende i Alpeområdet;

Fællesskabet bør derfor godkende konventionen;

for at konventionen hurtigt kan træde i kraft, bør de medlemsstater, der har undertegnet den, snarest muligt afslutte deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesprocedurer, således at Fællesskabet og dets medlemsstater kan deponere deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Fællesskabets vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos Republikken Østrig i overensstemmelse med konventionens artikel 12.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 1996.

På Rådets vegne

W. LUCCHETTI

Formand

(1) EFT nr. C 278 af 5. 10. 1994, s. 8.

(2) EFT nr. C 18 af 23. 1. 1995, s. 426.

(3) EFT nr. C 110 af 2. 5. 1995, s. 1.