EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 2493/95/EF af 23. oktober 1995 om at gøre 1996 til Det Europæiske År for Livslang Uddannelse

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 126 og 127,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og

ud fra følgende betragtninger:

Det Europæiske Råd i Bruxelles (den 10. og 11. december 1993) noterede sig Kommissionens forslag i hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse; uddannelse kan bidrage til gennemførelse af økonomiske og sociale forandringer og til bekæmpelse af arbejdsløshed; proklamering af »et europæisk uddannelsesår« som foreslået i hvidbogen vil kunne være et signal til at markere væsentlige krav og langsigtede mål på uddannelsesområdet inden for Fællesskabet;

1996 bliver det år, hvor handlingsprogrammet LEONARDO DA VINCI, vedtaget ved afgørelse 94/819/EF (5) og handlingsprogrammet SOCRATES, vedtaget ved afgørelse nr. 819/95/EF (6), som udgør anden generation af Fællesskabets programmer på uddannelsesområdet, kommer til at fungere fuldt ud;

strukturfondene og navnlig Den Europæiske Socialfond samt fællesskabsinitiativerne i forbindelse hermed, bl.a. initiativerne ADAPT (7) og EMPLOI (8), bidrager til at sikre uddannelser af høj kvalitet;

en konstant tilpasning af uddannelsessystemerne til de nye krav er en opgave af strategisk betydning for Europa, fordi den europæiske økonomis konkurrenceevne og stabiliteten i den europæiske samfundsmodel er baseret på viden, knowhow og fælles grundlæggende opfattelser; erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og prestige er i høj grad betinget af, at almen uddannelse og erhvervsuddannelse anerkendes som ligeværdige, og at faglært beskæftigelse nyder samfundsmæssig respekt;

livslang indlæring bliver af afgørende betydning for at sikre den enkeltes personlige udfoldelsesmuligheder ved at bibringe ham eller hende værdier som solidaritet og tolerance og samtidig fremme inddragelsen i den demokratiske beslutningsproces; den er ligeledes væsentlig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne på lang sigt; hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse understreger, at uddannelse uundgåeligt vil bidrage til at sætte skub i den økonomiske vækst, til genskabelse af konkurrenceevnen og til genoprettelse af et højt beskæftigelsesniveau;

ifølge ovennævnte hvidbog vil det store antal arbejdspladser, der forventes skabt inden år 2000, få nye faglige karakteristika på grund af den teknologiske udvikling inden for den audiovisuelle sektor og informationssamfundet, som gør videreuddannelse og en tilpasning af grunduddannelsen påkrævet;

det er værd at lægge mærke til, at visse uddannelsestilbud f.eks. fra folkeuniversiteter, institutioner for voksenundervisning og fjernundervisning, får stadig større betydning, og det må i den forbindelse sikres, at alle borgere får mulighed for at nyde godt af disse tilbud, som er nødvendige;

udviklingen af livslang uddannelse bør navnlig sigte mod den bedst mulige udnyttelse af de foreliggende evner, mod bekæmpelse af social udstødelse, mod at tilbyde unge piger og kvinder et bredere udvalg af erhvervsmuligheder og mod at bidrage til at formindske forskellene mellem regionerne;

en videreuddannelse, som giver udsigt til beskæftigelse, kan desuden medvirke til løsningen af visse sociale problemer;

i forbindelse med de projekter, medlemsstaterne gennemfører på nationalt plan, de mange initiativer, der tages på regionalt og lokalt plan, Den Europæiske Unions programmer og initiativer samt de aktioner, som Europarådet og andre internationale organisationer, der er aktive på uddannelsesområdet, har iværksat, bør der ske en gensidig udveksling af erfaringer og oplysninger;

fjernundervisnings- og selvstudieordninger, verdensomspændende netværk (navnlig computernetværk), interaktiv kommunikation mellem lærere og elever under indlæringen kan sammen med informationsinfrastrukturerne spille en vigtig rolle i forbindelse med den livslange indlæring; de internationale netværk er særligt egnede til sprogindlæring, og integrering af disse systemer i den livslange indlæringsproces lettes af en velfunderet grunduddannelse;

afholdelse af et europæisk år for livslang uddannelse er et led i den handlingsplan til bekæmpelse af arbejdsløsheden, som Det Europæiske Råd har vedtaget; som følge af tilknytningen til dette initiativ kan målene for det europæiske år bedst nås på fællesskabsplan; det europæiske år underbygger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet medlemsstaternes politik og praksis på området;

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede den 20. december 1994 til enighed om en »modus vivendi« vedrørende gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B;

i denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 1 i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring af 6. marts 1995 (9) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Året 1996 gøres til

Det Europæiske År for Livslang Uddannelse.

2. I Det Europæiske År iværksættes der oplysnings-, bevidstgørelses- og reklamekampagner om mulighederne for livslang uddannelse. Formålet hermed er at fremme menneskers personlige udvikling og initiativ, deres integration i arbejdslivet og i samfundet, deres deltagelse i den demokratiske beslutningsproces og deres evne til at tilpasse sig økonomiske, teknologiske og sociale forandringer. Kampagnerne vil blive tilrettelagt i 1995.

Artikel 2

Det Europæiske År har følgende temaer:

1) Betydningen af en almen uddannelse af høj kvalitet, der er åben for alle uden nogen form for diskriminering, herunder udvikling af evnen til selvstændig indlæring som forberedelse til den livslange uddannelse.

2) Fremme af erhvervsuddannelse, således at alle unge opnår de kvalifikationer, som er en forudsætning for en harmonisk overgang til arbejdslivet og grundlaget for den senere personlige udvikling, for tilpasningen til arbejdsmarkedet samt for lige muligheder for mænd og kvinder.

3) Fremme af videreuddannelse som en naturlig fortsættelse af skoleuddannelsen og den grundlæggende erhvervsuddannelse under hensyntagen til de nye krav, som arbejdslivet og samfundet stiller, og idet uddannelsens kvalitet og gennemsigtighed sikres.

4) Motivation af borgerne til at uddanne sig hele livet igennem og udvikling af uddannelserne, så de henvender sig til de persongrupper, som hidtil kun har haft liden eller slet ingen gavn af dem, selv om de har særligt behov for dem, navnlig unge piger og kvinder.

5) Fremme af et bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, navnlig de små og mellemstore virksomheder.

6) Bevidstgørelse af arbejdsmarkedets parter hvad angår betydningen af, at der skabes nye muligheder for livslang uddannelse og for deltagelse deri med henblik på den europæiske konkurrenceevne og en arbejdskraftintensiv økonomisk vækst.

7) Fremme af forældrenes forståelse for betydningen af børns og unges uddannelse set i den livslange indlærings perspektiv samt for den rolle, de kan spille i den forbindelse.

8) Udvikling af den europæiske dimension i almen uddannelse, grunduddannelse og videreuddannelse; fremme af den gensidige forståelse og mobiliteten i Europa samt af et europæisk uddannelsespolitisk samarbejdsområde; fremme af de europæiske borgeres forståelse af Den Europæiske Unions virke, navnlig for så vidt angår akademisk og erhvervsmæssig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer i henhold til medlemsstaternes uddannelsessystemer samt fremme af sprogkundskaberne.

Artikel 3

1. De i artikel 1, stk. 2, omhandlede aktioner omfatter generelle og tematiske arrangementer, udarbejdelse og formidling af oplysninger samt undersøgelser og meningsmålinger. De er nærmere beskrevet i bilaget. Ved udvælgelsen af de aktioner, der er nævnt i del B i bilaget, vil navnlig sådanne blive foretrukket, som i praksis viser fordelene ved uddannelse, som fremhæver uddannelsesaktionernes rolle i den livslange uddannelse, som tilskynder arbejdsmarkedets parter til under overholdelse af de nationale regler og efter omstændighederne gennem kollektive overenskomster at bidrage til at sikre en grunduddannelse og en videreuddannelse, som belyser det internationale samarbejdes bidrag, og som formidler resultaterne af Fællesskabets foranstaltninger.

2. Andre eksisterende initiativer på uddannelsesområdet, der kan bidrage til at realisere Det Europæiske Års mål, vil kunne udnyttes optimalt.

Artikel 4

Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

Kommissionen bistås af et rådgivende ad hoc-udvalg, der består af to repræsentanter for hver medlemsstat, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes i medfør af del A, B og C i bilaget. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 5

1. Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer, der på nationalt plan er ansvarligt for udvælgelse, koordinering og gennemførelse af de aktioner, der er omhandlet i denne afgørelse.

2. Medlemsstaterne fremsender deres ansøgninger om finansiel støtte til de aktioner, der planlægges i medfør af del B i bilaget, til Kommissionen.

3. Kommissionen træffer afgørelse om de aktioner, der er omhandlet i del A og B i bilaget, efter proceduren i artikel 4. Kommissionen sørger for en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige uddannelsesområder.

Artikel 6

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for den i artikel 1 nævnte periode fastsat til 8 mio. ECU.

2. De årlige tildelinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 7

Kommissionen sørger i partnerskab med medlemsstaterne for sammenhængen og komplementariteten mellem de i denne afgørelse omhandlede aktioner og andre fællesskabsaktioner, navnlig programmerne LEONARDO DA VINCI og SOCRATES.

Artikel 8

Kommissionen forelægger senest den 31. december 1997 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgørelse.

Artikel 9

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den får virkning fra dagen for offentliggørelsen.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 1995.

På Europa-Parlamentets vegne

K. HÄNSCH

Formand

På Rådets vegne

J. SAAVEDRA ACEVEDO

Formand

(1) EFT nr. C 287 af 15. 10. 1994, s. 18, og EFT nr. C 134 af 1. 6. 1995, s. 6.

(2) Udtalelse afgivet den 23. november 1994 (EFT nr. C 397 af 31. 12. 1994, s. 15).

(3) Udtalelse afgivet den 16. november 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 16. marts 1995 (EFT nr. C 89 af 10. 4. 1995, s. 123), Rådets fælles holdning af 20. april 1995 (EFT nr. C 130 af 29. 5. 1995, s. 13) og Europa-Parlamentets afgørelse af 15. juni 1995 (EFT nr. C 166 af 3. 7. 1995).

(5) EFT nr. L 340 af 29. 12. 1994, s. 8.

(6) EFT nr. L 87 af 20. 4. 1995, s. 10.

(7) EFT nr. C 180 af 1. 7. 1994, s. 30.

(8) EFT nr. C 180 af 1. 7. 1994, s. 36.

(9) EFT nr. C . . . (Endnu ikke offentliggjort i Tidende).

BILAG

Arten af de aktioner, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2:

A. Aktioner i forbindelse med Det Europæiske Års temaer, der udelukkende finansieres over Fællesskabets budget

1. a) Afholdelse af møder på europæisk plan

b) Afholdelse af møder i de enkelte medlemsstater for at fremhæve det europæiske samarbejdes bidrag.

2. Informations- og reklamekampagner på fællesskabsplan, der omfatter følgende:

a) udformning af et logo og et slogan for Det Europæiske År (1)

b) udarbejdelse af oplysninger vedrørende projekter, der angår Det Europæiske Års temaer og er af fællesskabsinteresse, med henblik på at stimulere offentlighedens interesse og fremme aktioner på nationalt og regionalt plan

c) samarbejde med medierne

d) afholdelse af konkurrencer på europæisk plan, der fremhæver resultater og erfaringer i forbindelse med Det Europæiske Års temaer.

3. Andre aktioner

Opinionsundersøgelser og andre undersøgelser navnlig med henblik på bedre at identificere forskellige befolkningsgruppers forventninger i relation til Det Europæiske Års temaer og få klarlagt, hvordan Unionen kan leve op hertil; evalueringsundersøgelser af resultaterne af Det Europæiske År.

B. Aktioner i forbindelse med Det Europæiske Års temaer, der samfinansieres over Fællesskabets budget

De aktioner, de nationale myndigheder foreslår i forbindelse med Det Europæiske År, kan alt efter det enkelte tilfælde samfinansieres over Fællesskabets budget med op til 50 % af omkostningerne. Disse aktioner kunne bl.a. vedrøre:

a) nationale og regionale arrangementer omkring Det Europæiske Års temaer

b) information og formidling af eksempler på god praksis

c) uddeling af priser og afholdelse af konkurrencer på nationalt og regionalt plan.

C. Aktioner, hvortil der ikke ydes finansiel støtte over Fællesskabets budget

Frivillige aktioner, der gennemføres af offentlige eller private initiativtagere, og som bl.a. omfatter tilladelse til at anvende Det Europæiske Års logo og prioriterede temaer i forbindelse med reklamekampagner og andre arrangementer.

(1) Forslag indgivet af personer med tilknytning til undervisnings- og uddannelsesinstitutioner vil blive foretrukket.