RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der er en raekke saerlige problemer med hensyn til, hvilken form for industriel ejendomsret der kan anvendes i forbindelse med plantesorter;

ordningerne for industriel ejendomsret for plantesorter er ikke harmoniseret paa faellesskabsplan og reguleres derfor fortsat af medlemsstaternes lovgivninger, der ikke er ensartede;

det vil paa den baggrund vaere hensigtsmaessigt at indfoere en faellesskabsordning, som eksisterer parallelt med de nationale ordninger, og som goer det muligt at opnaa industriel ejendomsret, der gaelder i hele Faellesskabet;

gennemfoerelsen og anvendelsen af denne faellesskabsordning boer ikke varetages af medlemsstaternes myndigheder, men af en EF-myndighed, der har status som juridisk person, nemlig »EF-Sortsmyndigheden«;

ordningen skal ogsaa tage hensyn til den tekniske udvikling inden for planteforaedling, herunder bioteknologi; for at tilskynde til frembringelse og udvikling af nye sorter boer alle planteforaedlere have en bedre beskyttelse end i den nuvaerende situation, uden at dette dog uberettiget boer forringe adgangen til beskyttelsen generelt eller i forbindelse med saerlige foraedlingsmetoder;

sorter af alle planteslaegter og -arter boer kunne beskyttes;

sorter, der kan beskyttes, skal opfylde de internationalet anerkendte betingelser, dvs. at de skal vaere selvstaendige, ensartede, stabile og nye, og tillige vaere forsynet med en fastsat sortsbetegnelse;

det er vigtigt at fastsaette en definition af en plantesort for at sikre, at ordningen kan fungere tilfredsstilende;

det er ikke meningen, at denne definition skal aendre definitioner, der allerede maatte vaere fastlagt inden for intellektuel industriel ejendomsret, navnlig paa patentomraader, eller at den skal aendre eller udelukke anvendelsen af retsregler om adgangen til beskyttelse af produkter, herunder planter og plantemateriale, eller fremgangsmaader, der er omfattet af saadanne andre former for industriel ejendomsret;

det er imidlertid meget oenskelige at have en faelles definition paa begge omraader; passende bestraebelser paa internationalt plan boer derfor stoettes for at naa frem til en saadan faelles definition;

i forbindelse med meddelelsen af EF-sortsbeskyttelse er det noedvendigt at foretage en vurdering af sortens vaesentligste kendetegn; saadanne kendetegn behoever imidlertid ikke noedvendigvis at staa i forbindelse med deres oekonomiske betydning;

ordningen boer ogsaa klart angive, hvem der har retten til EF-sortsbeskyttelse; i visse tilfaelde vil retten tilkomme flere personer i faellesskab og ikke blot én; det er noedvendigt at fastlaegge bestemmelser om den formelle ret til at indgive ansoegning;

ordningen boer endvidere indeholde en definition af udtrykket »indehaver«, som anvendes i denne forordning; hvor udtrykket »indehaver« anvendes uden naermere angivelse i denne forordning, herunder i artikel 29, stk. 5, skal det forstaas som angivet i artikel 13, stk. 1;

da retsvirkningerne af EF-sortsbeskyttelsen boer vaere ensartede i hele Faellesskabet, maa det noeje afgraenses, hvilke forretningsmaessige transaktioner der kraever indehaverens samtykke; beskyttelsens omfang boer i forhold til de fleste nationale ordninger udvides til at omfatte visse former for materiale af sorten for at tage hensyn til handel via tredjelande uden beskyttelse; indfoerelsen af princippet om konsumption af rettigheder skal imidlertid sikre, at beskyttelsen ikke bliver for omfattende;

for at tilskynde til planteforaedling opretholder ordningen i princippet den internationalt anerkendte regel om fri adgang til beskyttede sorter med henblik paa videreudvikling heraf og udnyttelse af nye sorter;

i visse tilfaelde, hvor den nye sort, selv om den er selvstaendig, i det vaesentlige er afledt af den oprindelige sort, boer der indfoeres en vis form for afhaengighed i forhold til indehaveren af denne sort;

udoevelsen af de til EF-sortsbeskyttelsen knyttede rettigheder skal vaere undergivet begraensninger fastlagt i bestemmelser, der vedtages i almenhedens interesse;

dette omfatter bl.a. sikring af landbrugsproduktionen; landbrugere skal derfor have tilladelse til paa visse betingelser at anvende hoestudbytte til formering;

det maa sikres, at betingelserne fastlaegges paa faellesskabsplan;

under visse omstaendigheder boer der ogsaa gives mulighed for tvangslicens i almenhedens interesse, hvilket kan omfatte behovet for at forsyne markedet med materiale med saerlige kendetegn eller opretholde tilskyndelsen til at fortsaette frembringelsen af forbedrede sorte;

anvendelsen af fastsatte sortsbetegnelser boer goeres obligatorisk;

EF-sortsbeskyttelsen boer i princippet have en gyldighedsperiode paa mindst 25 aar, og paa mindst 30 aar for vinstokke og traearter; der boer ogsaa fastsaettes andre ophoersgrunde;

EF-sortsbeskyttelsen er genstand for ejendomsret, og dens status i forbindelse med ikke-harmoniserede retsforskrifter i medlemsstaterne, navnlig inden for privatretten, boer derfor klarlaegges; det samme gaelder for bilaeggelsen af tvister om overtraedelse og for haandhaevelsen af retten til EF-sortsbeskyttelse;

det er noedvendigt at sikre, at den fulde anvendelse af principperne i ordningen for EF-sortsbeskyttelse ikke svaekkes gennem virkningerne af andre ordninger; i den forbindelse boer der, i overensstemmelse med medlemsstaternes bestaaende internationale forpligtelser, fastsaettes visse regler om forholdet til andre former for industriel ejendomsret;

det er uomgaengeligt noedvendigt at undersoege, om og i hvilken udstraekning betingelserne for beskyttelse under andre former for industriel ejendomsret, som for eksempel patenter, boer tilpasses eller aendres paa anden maade, saa der opnaas sammenhaeng med EF-sortsbeskyttelsesordningen; om fornoedent maa dette fastlaegges ved yderligere faellesskabsret gennem velafvejede regler;

EF-sortsmyndighedens, herunder appelkamrenes, opgaver og befoejelser vedroerende meddelelse, ophoer og efterproevelse af EF-sortsbeskyttelsen og offentliggoerelser bygger i videst muligt omfang paa de regler, der er fastsat for andre ordninger; dette gaelder ogsaa Sortsmyndighedens opbygning og forretningsorden, samarbejdet med Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig gennem administrationsomraadet, og proevningsmyndighedernes medvirken ved den tekniske afproevning samt de noedvendige budgetmaessige forholdsregler;

Sortsmyndigheden boer raadgives og vaere undergivet tilsyn af naevnte administrationsraad, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne og for Kommissionen;

traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne forordning end artikel 235;

ved naervaerende forordning tages der hensyn til bestaaende internationale konventioner som f.eks. den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV-konventionen), konventionen om meddelelse af europaeiske patenter (den europaeiske patentkonvention) og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder spoergsmaal vedroerende varemaerkeforfalskede varer; ved naervaerende forordning indfoeres der derfor kun forbud mod patentering af plantesorter i det omfang, dette kraeves i den europaeiske patentkonvention, dvs. af plantesorter som saadan;

denne forordning boer om fornoedent tages op til fornyet behandling med henblik paa aendringer som foelge af den fremtidige udvikling i ovennaevnte konventioner -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

FOERSTE DEL ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

EF-sortsbeskyttelse

Meddenne forordning indfoeres EF-sortsbeskyttelse som eneste og eksklusive form for EF-beskyttelse af industriel ejendomsret for plantesorter.

Artikel 2

EF-sortsbeskyttelsens enhedsvirkning

EF-sortsbeskyttelsen har samme retsvirkninger inden for Faellesskabets omraade og kan kun meddeles, overdrages eller bringes til ophoer med virkning for hele dette omraade.

Artikel 3

National sortsbeskyttelse

Denne forordning indskraenker ikke medlemsstaternes ret til at meddele national sortsbeskyttelse, jf. dog artikel 92, stk. 1.

Artikel 4

EF-Sortsmyndigheden

Med henblik paa anvendelsen af denne forordning oprettes en sortsmyndighed for Faellesskabet, i det foelgende benaevnt »Sortsmyndigheden«.

ANDEN DEL MATERIELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I BETINGELSER FOR MEDDELELSE AF EF-SORTSBESKYTTELSE

Artikel 5

EF-sortsbeskyttelsens anvendelsesomraade

1. EF-sortsbeskyttelse kan omfatte sorter af alle planteslaegter og -arter, herunder bl.a. hybrider mellem slaegter eller parter.

2. I denne forordning forstaas ved »sort« en bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksionomisk gruppe af lavest kendte rang, der, uanset om alle betingelser for meddelelse af sortsbeskyttelse er opfyldt, kan

- defineres paa grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper

- skelnes fra enhver anden bestand af planter paa grundlag af forekomsten af mindst et af de naevnte kendetegn og

- betragtes som en enhed hvad angaar dens egnethed til at blive formeret uforandret.

3. En bestand af planter bestaar af hele planter eller plantedele, hvis disse dele er i stand til at producere hele planter, i det foelgende under ét benaevnt »sortsbestanddele«.

4. Den i stk. 2, foerste led, omhandlede forekomst af kendetegn kan vaere invariabel eller variabel mellem sortsbestanddele af samme slags, forudsat at variationsniveauet ogsaa skyldes genotypen eller kombinationen af genotyper.

Artikel 6

Sorter, der kan beskyttes

EF-sortsbeskyttelsen meddeles for sorter, der er

a) selvstaendige

b) ensartede

c) stabile og

d) nye.

Desuden skal sorten have en sortsbetegnelse i overensstemmelse med artikel 63.

Artikel 7

Selvstaendighed

1. En sort anses for at vaere selvstaendig, naar den paa grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper, tydeligt adskiller sig fra enhver anden sort, hvis eksistens er almindeligt kendt paa ansoegningsdatoen som fastlagt i medfoer af artikel 51.

2. Eksistensen af en anden sort anses navnlig for at vaere almindeligt kendt, naar det paa ansoegningsdatoen som fastlagt i medfoer af artikel 51 forholdt sig saaledes,

a) at den var omfattet af sortsbeskyttelse eller optaget i et officielt register over plantesorter i Faellesskabet eller en stat eller inden for en mellemstatslig organisation med kompetence paa omraadet

b) at der var indgivet ansoegning om meddelelse af sortsbeskyttelse for den eller om optagelse af den i et saadant officielt register, forudsat at den paagaeldende ansoegning i mellemtiden er blevet imoedekommet.

Der kan i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 anfoeres yderligere eksempler paa tilfaelde, hvor en sort anses for at vaere almindeligt kendt.

Artikel 8

Ensartethed

En sort anses for at vaere ensartet, hvis den, bortset fra den variation, der kan forventes som foelge af saerlige forhold ved formeringen, er tilstraekkelig ensartet med hensyn til forekomsten af de kendetegn, som laegges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstaendig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen.

Artikel 9

Stabilitet

En sort anses for at vaere stabil, hvis forekomsten af de kendetegn, som laegges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstaendig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen, forbliver uaendret efter gentagen formering, eller, hvis der er tale om en bestemt formeringscyklus, ved afslutningen af enhver saadan cyklus.

Artikel 10

Nyhed

1. En sort anses for at vaere ny, hvis sortsbestanddele eller udbytte af sorten ikke paa ansoegningsdatoen som fastlagt i medfoer af artikel 51 er blevet solgt eller paa anden maade overdraget til andre af foraedleren som defineret i artikel 11 eller med dennes samtykke, med henblik paa udnyttelse af sorten,

a) mere end et aar inden ovennaevnte dato, inden for Faellesskabets omraade

b) mere end fire aar eller, for traearter og druesorter, mere end seks aar inden ovennaevnte dato, uden for Faellesskabets omraade.

2. Overdragelse af sortsbestanddele til et officielt organ i lovbestemt oejemed eller til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold alene med henblik paa produktion, reproduktion, formering, behandling eller opbevaring anses ikke for overdragelse til andre i den i stk. 1 naevnte forstand, saafremt foraedleren bevarer en eksklusiv raaderet over de paagaeldende og andre sortsbestanddele, og videreoverdragelse ikke finder sted. En saadan overdragelse af sortsbestanddele anses imidlertid for at vaere en overdragelse efter stk. 1, hvis de paagaeldende sortsbestanddele gentagne gange anvendes til produktion af en hybrid sort, og hvis der finder overdragelse sted af sortsbestanddele eller udbytte af den hybride sort.

Overdragelse af sortsbestanddele fra et selskab som defineret i traktatens artikel 58, stk. 2, til et andet saadant selskab anses heller ikke for overdragelse til andre, hvis det ene af dem helt tilhoerer det andet, eller hvis begge helt tilhoerer et tredje saadant selskab, og videreoverdragelse ikke finder sted. Denne bestemmelse gaelder ikke for andelsselskaber.

3. Overdragelse af sortsbestanddele eller udbytte af sorten, som er fremstillet af planter dyrket med henblik paa de i artikel 15, litra b) og c), omhandlede formaal, og som ikke anvendes til yderligere reproduktion eller formering, anses ikke for udnyttelse af sorten, medmindre der henvises til sorten med henblik paa saadan overdragelse.

Der tages heller ikke hensyn til overdragelse til andre, naar dette direkte eller indirekte maa tilskrives det forhold, at foraedleren har udstillet sorten paa en officiel eller officielt anerkendt udstilling som defineret i konventionen angaaende internationale udstillinger, eller paa en udstilling i en medlemsstat, som denne officielt har anerkendt som en tilsvarende udstilling.

KAPITEL II BERETTIGEDE PERSONER

Artikel 11

Retten til EF-sortsbeskyttelse

1. Retten til EF-sortsbeskyttelse tilkommer den person, der har frembragt eller fundet og udviklet sorten, eller dennes successor, begge - dvs. personen og dennes successor - i det foelgende benaevnt »foraedleren«.

2. Hvis to eller flere personer i faellesskab har frembragt eller fundet og udviklet sorten, tilkommer retten disse eller deres respektive successorer i faellesskab. Bestemmelsen gaelder ogsaa for to eller flere personer, naar en eller flere af dem har fundet sorten, og den anden eller de andre har udviklet den.

3. Retten tilkommer ogsaa foraedleren og enhver anden person eller andre personer i faellesskab, hvis foraedleren og den anden person eller de andre personer ved en skriftlig erklaering har indvilliget i faelles sortsbeskyttelse.

4. Hvis foraedleren er arbejdstager, bestemmes retten til EF-sortsbeskyttelse efter den nationale lovgivning, der gaelder for det ansaettelsesforhold, i forbindelse med hvilken sorten er blevet frembragt eller fundet og udviklet.

5. Hvis retten til EF-sortsbeskyttelse i medfoer af stk. 2 til 4 tilkommer to eller flere personer i faellesskab, kan en eller flere af disse ved en skriftlig erklaering bemyndige de oevrige til at goere retten gaeldende.

Artikel 12

Personer, der er berettigede til at ansoege om EF-sortsbeskyttelse

1. Ansoegning om EF-sortsbeskyttelse kan indgives af enhver fysisk eller juridisk person og af enhver sammenslutning, som i henhold til den for sammenslutningen gaeldende lovgivning har status som juridisk person, naar de er henholdsvis statsborgere eller hjemmehoerende

a) i en medlemsstat eller i en anden stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder efter artikel 1, nr. xi), i den internationale konvention til beskyttelse af plantenyheder (1991-akten), eller har deres bopael eller hovedsaede eller et forretningssted i en saadan stat

b) i en anden stat og ikke opfylder kravene i litra a) med hensyn til bopael, hovedsaede eller forretningssted, for saa vidt Kommissionen efter hoering af det i artikel 36 naevnte administrationsraad har vedtaget det. En saadan vedtagelse kan betinges af, at den anden stat for sorter af samme botaniske taksionomiske gruppe yder statsborgere og hjemmehoerende i alle medlemsstater en beskyttelse svarende til den beskyttelse, der ydes i henhold til denne forordning; Kommissionen afgoer, om denne betingelse er opfyldt.

2. Ansoegning kan ogsaa indgives af to eller flere personer i faellesskab.

KAPITEL III EF-SORTSBESKYTTELSENS RETSVIRKNINGER

Artikel 13

Rettigheder knyttet til EF-sortsbeskyttelsen samt forbudte handlinger

1. EF-sortsbeskyttelsen bevirker, at indehaveren eller indehaverne af EF-sortsbeskyttelsen, i det foelgende benaevnt »indehaveren«, har ret til at foretage de i stk. 2 naevnte handlinger med hensyn til den paagaeldende sort.

2. Uden at dette indskraenker anvendelsen af artikel 15 og 16, kraever foelgende handlinger tilladelse fra indehaveren, hvis der benyttes sortsbestanddele eller udbytte af den beskyttede sort, i det foelgende under ét benaevnt »materiale«:

a) produktion eller reproduktion (formering)

b) behandling med henblik paa formering

c) udbud til salg

d) salg eller anden form for markedsfoering

e) udfoersel fra Faellesskabet

f) indfoersel til Faellesskabet

g) oplagring med henblik paa alle i litra a) til f) naevnte formaal.

Indehaveren kan knytte betingelser eller begraensninger til sin tilladelse.

3. Stk. 2 gaelder kun for udbytte, hvis dette er tilvejebragt ved ikke-tilladt brug af sortsbestanddele af den beskyttede sort, og hvis indehaveren ikke har haft rimelig mulighed for at udoeve sin rettighed vedroerende de naevnte sortsbestanddele.

4. I gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 kan det bestemmes, at stk. 2 i naervaerende artikel ogsaa skal gaelde i saerlige tilfaelde for produkter, der direkte er fremstillet af materiale af den beskyttede sort. Det kan kun bringes i anvendelse, hvis disse produkter er blevet fremstillet ved ikke-tilladt brug af materiale af den beskyttede sort, og hvis indehaveren ikke har haft rimelig mulighed for at udoeve sin rettighed vedroerende det naevnte materiale. I det omfang stk. 2 gaelder for direkte fremstillede produkter, anses disse ogsaa for »materiale«.

5. Stk. 1 til 4 gaelder ogsaa for

a) sorter, der i det vaesentlige er afledt af den sort, for hvilken der er meddelt EF-sortsbeskyttelse, saafremt denne sidstnaevnte sort ikke selv er en i det vaesentlige afledt sort

b) sorter, der i henhold til artikel 7 ikke er selvstaendige i forhold til den beskyttede sort, og

c) sorter, til hvis produktion der kraeves gentagen anvendelse af den beskyttede sort.

6. Ved anvendelsen af stk. 5, litra a), anses en sort for i det vaesentlige at vaere afledt af en anden sort, i det foelgende benaevnt »den oprindelige sort«, naar

a) den i overvejende grad er afledt af den oprindelige sort eller af en sort, som selv i overvejende grad er afledt af den oprindelige sort

b) den i henhold til artikel 7 er selvstaendig i forhold til den oprindelige sort, og

c) den bortset fra forskelle, som skyldes afledningsprocessen, i det vaesentlige er i overensstemmelse med den oprindelige sort med hensyn til forekomsten at de kendetegn, der skyldes den oprindelige sorts genotype eller kombination af genotyper.

7. De afledningsprocesser, der som et minimum omfattes af bestemmelserne i stk. 6, kan angives i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

8. Udoevelsen af de til EF-sortsbeskyttelsen knyttede rettigheder maa ikke ske under kraenkelse af bestemmelser, der er fastsat af hensyn til den offentlige saedelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter samt af miljoeet, beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, eller beskyttelse af konkurrence, samhandel og landbrugsproduktion, jf. dog artikel 14 og artikel 29.

Artikel 14

Undtagelser fra EF-sortsbeskyttelsen

1. Uanset artikel 13, stk. 2, og med det formaal at opretholde landbrugsproduktionen, er det tilladt landbrugere med henblik paa formering paa marken paa deres egne bedrifter at anvende udbytte, som de har tilvejebragt ved paa deres egne bedrifter at plante formeringsmateriale af en sort, bortset fra hybrider og syntetiske sorter, der er omfattet af EF-sortsbeskyttelse.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gaelder kun for foelgende arter af landbrugsafgroeder:

a) foderplanter:

Cicer arietinum L. - kikaert

Lupinus luteus L. - gul lupin

Medicago sativa L. - lucerne

Pisum sativum L. (partim) - foderaert

Trifolium alexandrinum L. - egyptisk kloever

Trifolium resupinatum L. - omvendt kloever

Vicia faba - hesteboenne

Vicia sativa L. - fodervikke

og for Portugals vedkommende Lolium multiflorum lam - italiensk rajgraes

b) kornarter:

Avena sativa - havre

Hordeum vulgare L. - byg

Oryza sativa L. - ris

Phalaris canariensis L. - kanariegraes

Secale cereale L. - rug

X Triticosecale Wittm. - triticale

Triticum aestivum L. emend. Fiori et Paol. - hvede

Triticum durum Desf. - haard hvede

Triticum spelta L. - spelt

c) kartofler:

Solanum tuberosum - kartofler

d) olie- og fiberplanter:

Brassica napus L. (partim) - raps

Brassica rapa L. (partim) - ryps

Linum usitatissimum - hoerfroe med undtagelse af hoer.

3. Inden forordningen traeder i kraft, fastsaettes de naermere regler for haandhaevelsen af undtagelsen i stk. 1 og for beskyttelsen af planteforaedlernes og landbrugernes legitime interesser i gennemfoerelsesbestemmelser i medfoer af artikel 114 paa grundlag af foelgende kriterier:

- der maa ikke vaere kvantitative restriktioner paa bedriftsniveau i det omfang, det er noedvendigt for bedriftens behov

- det skal vaere tilladt landbrugeren selv at forarbejde eller at faa forarbejdet hoestudbyttet med henblik paa udsaaning, idet medlemsstaterne dog kan fastsaette visse begraensninger for tilrettelaeggelsen af forarbejdningen af det paagaeldende hoestudbytte, specielt for at sikre, at det produkt, der indleveres til forarbejdning, er identisk med det forarbejdede produkt

- smaa landbrugere skal ikke betale vederlag til indehaveren; ved smaa landbrugere forstaas

- for saa vidt angaar de plantesorter, der er anfoert i stk. 2, og paa hvilke Raadets forordning (EOEF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder (4) finder anvendelse, landbrugere, der dyrker planter paa et areal, der ikke overstiger det areal, som det kraever at producere 92 tons korn; ved beregning af arealet finder artikel 8, stk. 2, i naevnte forordning anvendelse.

- for saa vidt angaar de oevrige plantesorter, der er anfoert i stk. 2, landbrugere, der opfylder tilsvarende passende kriterier

- andre landbrugere skal betale indehaveren et rimeligt vederlag, som skal vaere betydeligt lavere end det beloeb, der opkraeves for en licens til produktion af formeringsmateriale af samme sort i samme omraade; dette rimelige vederlag kan aendre stoerrelse i tidens loeb under hensyntagen til, i hvor stort omfang undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse for den paagaeldende sort

- det paahviler alene indehaverne at kontrollere, at bestemmelserne i denne artikel eller bestemmelser, der er vedtaget i medfoer heraf, overholdes; de kan ved tilrettelaeggelsen af kontrollen ikke faa bistand fra officielle organer

- indehaveren skal efter anmodning have relevante oplysninger fra landbrugere og leverandoerer af forarbejdningstjenesteydelser; officielle organer, der deltager i kontrollen med landbrugsproduktionen, kan ligeledes stille relevante opylsninger til raadighed, hvis de har faaet disse oplysninger som led i den normale udfoerelse af deres opgaver, og det ikke medfoerer ekstra byrder eller udgifter. For saa vidt angaar personoplysninger indskraenker disse bestemmelser paa ingen maade Faellesskabets og medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger.

Artikel 15

Begraensninger i EF-sortsbeskyttelsens retsvirkninger

EF-sortsbeskyttelsen omfatter ikke:

a) handlinger af privat art og uden erhvervsmaessigt formaal

b) handlinger i forsoegsoejemed

c) handlinger med henblik paa at frembringe eller finde og udvikle andre sorter

d) handlinger som naevnt i artikel 13, stk. 2, 3 og 4, med hensyn til saadanne andre sorter, bortset fra tilfaelde, hvor bestemmelserne i artikel 13, stk. 5, finder anvendelse, eller hvor den anden sort eller materiale af denne sort bliver omfattet af en retlig beskyttelse, i forbindelse med hvilken der ikke gaelder en tilsvarende bestemmelse, og

e) handlinger, for hvilke et forbud ville vaere i strid med bestemmelserne i artikel 13, stk. 8, artikel 14 eller artikel 29.

Artikel 16

Konsumption af de til EF-sortsbeskyttelsen knyttede rettigheder

EF-sortsbeskyttelsen omfatter ikke handlinger, der vedroerer materiale af den beskyttede sort eller af en sort, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 13, stk. 5, naar det af indehaveren eller med dennes samtykke er blevet overdraget til andre inden for Faellesskabet, eller materiale, der er afledt af naevnte materiale, medmindre saadanne handlinger

a) indebaerer videreformering af den paagaeldende sort, medmindre saadan formering var tilsigtet, da materialet blev overdraget, eller

b) indebaerer udfoersel af sortsbestanddele til et tredjeland, som ikke beskytter sorter af de planteslaegter eller -arter, som sorten tilhoerer, medmindre det udfoerte materiale er bestemt til endeligt forbrug.

Artikel 17

Anvendelse af sortsbetegnelser

1. Enhver, der inden for Faellesskabets omraade i erhvervsmaessigt oejemed udbyder eller overdrager sortsbestanddele af en beskyttet sort eller af en sort, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 13, stk. 5, skal anvende den sortsbetegnelse, der er fastsat i medfoer af artikel 63; ved skriftlig angivelse skal sortsbetegnelsen vaere tydelig og let laesbar. Hvis et varemaerke, firmanavn eller lignende angivelse forbindes med den fastsatte betegnelse, skal denne betegnelse vaere let genkendelig som saadan.

2. Enhver, der foretager saadanne handlinger med hensyn til alt andet materiale af sorten, skal give oplysning om denne betegnelse i overensstemmelse med andre retsforskrifter, eller hvis en myndighed, erhververen eller en anden person med en legitim interesse anmoder derom.

3. Stk. 1 og 2 gaelder ogsaa, naar EF-sortsbeskyttelsen er ophoert.

Artikel 18

Begraensninger i anvendelsen af en sortsbetegnelse

1. Indehaveren kan ikke hindre fri anvendelse af en sortsbetegnelse paa grundlag af en rettighed, som han har vedroerende en med sortsbetegnelsen identisk betegnelse; dette gaelder ogsaa, naar EF-sortsbeskyttelsen er ophoert.

2. Tredjemand kan kun hindre fri anvendelse af en sortsbetegnelse paa grundlag af en rettighed, som han har vedroerende en med sortsbetegnelsen identisk betegnelse, hvis den paagaeldende rettighed er blevet meddelt, inden sortsbetegnelsen blev fastsat i medfoer af artikel 63.

3. En sortsbetegnelse paa en sort, der er omfattet af EF-sortsbeskyttelse eller af national sortsbeskyttelse i en medlemsstat eller i en stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder, og en betegnelse, der kan forveksles med en saadan sortsbetegnelse, maa ikke anvendes paa Faellesskabets omraade for en anden sort af samme botaniske art eller af en art, der ifoelge en meddelelse i henhold til artikel 63, stk. 5, betragtes som beslaegtet hermed, eller for materiale af en saadan sort.

KAPITEL IV EF-SORTSBESKYTTELSENS VARIGHED OG OPHOER

Artikel 19

EF-sortsbeskyttelsens varighed

1. EF-sortsbeskyttelsen gaelder indtil udgangen af det 25. kalenderaar, for druesorter og traearter dog indtil udgangen af det 30. kalenderaar, efter aaret for meddelelsen af beskyttelsen.

2. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, kan for specifikke slaegter eller arter fastsaette, at perioderne i stk. 1 kan forlaenges med indtil fem aar.

3. EF-sortsbeskyttelsen bortfalder inden udloebet af de i stk. 1 naevnte perioder eller af de i henhold til stk. 2 fastsatte perioder, naar indehaveren ved en til Sortsmyndigheden rettet skriftlig erklaering giver afkald paa den; ophoeret faar virkning fra dagen efter den dag, paa hvilken Sortsmyndigheden modtager erklaeringen.

Artikel 20

Ugyldigkendelse af EF-sortsbeskyttelsen

1. Sortsmyndigheden erklaerer EF-sortsbeskyttelsen for ugyldig, hvis det viser sig:

a) at betingelserne i artikel 7 eller 10 ikke var opfyldt paa tidspunktet for meddelelsen af EF-sortsbeskyttelsen; eller

b) at betingelserne i artikel 8 og 9 ikke var opfyldt paa tidspunktet for meddelelsen af EF-sortsbeskyttelsen i tilfaelde, hvor meddelelsen af beskyttelsen i det vaesentlige er sket paa grundlag af oplysninger og dokumentation fremlagt af ansoegeren; eller

c) at EF-sortsbeskyttelsen er meddelt en person, der ikke er berettiget dertil, medmindre beskyttelsen overdrages til rette vedkommende.

2. Hvis EF-sortsbeskyttelsen erklaeres ugyldig, anses de retsvirkninger, der er knyttet til den i henhold til denne forordning, for ikke at have eksisteret.

Artikel 21

Ophaevelse af EF-sortsbeskyttelsen

1. Sortsmyndigheden ophaever EF-sortsbeskyttelsen med virkning for eftertiden, hvis det viser sig, at betingelserne i artikel 8 eller artikel 9 ikke laengere er opfyldt. Hvis det konstateres, at disse betingelser allerede paa et tidspunkt forud for ophaevelsen ikke laengere var opfyldt, kan ophaevelsen faa virkning fra dette tidspunkt.

2. Sortsmyndigheden kan ophaeve EF-sortsbeskyttelsen med virkning for eftertiden, hvis indehaveren efter at vaere blevet opfordret dertil inden for en af Sortsmyndigheden fastsat frist

a) ikke har efterkommet en forpligtelse efter artikel 64, stk. 3, eller

b) i det i artikel 66 naevnte tilfaelde ikke foreslaar en anden egnet sortsbetegnelse, eller

c) ikke betaler de gebyrer, som i givet fald skal betales for at kunne opretholde EF-sortsbeskyttelsen, eller

d) det vaere sig som oprindelig indehaver eller som successor efter en overdragelse i medfoer af artikel 23 ikke laengere opfylder betingelserne i artikel 12 og artikel 82.

KAPITEL V EF-SORTSBESKYTTELSEN SOM GENSTAND FOR EJENDOMSRET

Artikel 22

Ligestilling med national ret

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 23 til 29, skal EF-sortsbeskyttelsen som genstand for ejendomsret i alle henseender og gaeldende for hele Faellesskabets omraade betragtes som en tilsvarende ejendomsret i den medlemsstat, hvor

a) indehaveren ifoelge registret over EF-sortsbeskyttelse paa det paagaeldende tidspunkt havde sin bopael, sit hovedsaede eller et forretningssted, eller

b) den i naevnte register foerst indfoerte befuldmaegtigede for indehaveren paa indfoerelsesdatoen havde sin bopael, sit hovedsaede eller et forretningssted, hvis betingelserne i litra a) ikke er opfyldt.

2. Hvis betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, er den i stk. 1 naevnte medlemsstat den medlemsstat, hvor Sortsmyndigheden har sit hjemsted.

3. Hvis der i det i stk. 1 naevnte register for indehaveren eller den befuldmaegtigede er indfoert bopael, hovedsaede eller forretningssted i to eller flere medlemsstater, er det den bopael eller det hovedsaede, der er naevnt foerst, som er afgoerende for anvendelsen af stk. 1.

4. Hvis to eller flere personer er indfoert i det i stk. 1 naevnte register som faelles indehavere, gaelder stk. 1, litra a), for den, der er naevnt foerst i den i registret anfoerte raekkefoelge, og som opfylder betingelserne. Hvis ingen af indehaverne opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), finder stk. 2 anvendelse.

Artikel 23

Overdragelse

1. EF-sortsbeskyttelsen kan overdrages til en eller flere successorer.

2. Overdragelse af EF-sortsbeskyttelsen kan kun ske til successorer, der opfylder betingelserne i artikel 12 og artikel 82. Overdragelsen skal vaere skriftlig og vaere underskrevet af kontraktparterne, medmindre den er en foelge af en dom eller andre afgoerelser, der afslutter retssager. I modsat fald er overdragelsen ugyldig.

3. Medmindre andet er fastsat i artikel 100, beroerer overdragelsen ikke tredjemands rettigheder, hvis disse er erhvervet inden tidspunktet derfor.

4. Overdragelsen faar foerst virkning over for Sortsmyndigheden og kan kun goeres gaeldende over for tredjemand, naar den i gennemfoerelsesbestemmelserne foreskrevne dokumentation forelaegges, og den er indfoert i registret over EF-sortsbeskyttelse. Er overdragelsen endnu ikke indfoert i registret, kan den dog goeres gaeldende over for en tredjemand, som har erhvervet rettigheder efter tidspunktet derfor, men som var bekendt med den paa tidspunktet for rettighedserhvervelsen.

Artikel 24

Tvangsfuldbyrdelse

EF-sortsbeskyttelsen kan goeres til genstand for tvangsfuldbyrdelse samt foreloebige, herunder sikrende, retsmidler som omhandlet i artikel 24 i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som blev undertegnet i Lugano den 16. september 1988, i det foelgende benaevnt »Lugano-konventionen«.

Artikel 25

Konkursbehandling eller tilsvarende bobehandlinger

Indtil faelles regler for medlemsstaterne traeder i kraft paa dette omraade, kan EF-sortsbeskyttelsen alene inddrages i konkursbehandling eller tilsvarende bobehandlinger i den medlemsstat, hvor der foerste blev indledt en saadan behandling, i henhold til den nationale lovgivning eller de konventioner, der finder anvendelse paa dette omraade.

Artikel 26

Ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse som genstand for ejendomsret

Artikel 22

til 25 finder anvendelse paa ansoegninger om EF-sortsbeskyttelse. For saa vidt angaar saadanne ansoegninger skal henvisningerne i disse artikler til registret over EF-sortsbeskyttelse betragtes som henvisninger til registret over ansoegninger om EF-sortsbeskyttelse.

Artikel 27

Aftalte licenser

1. Der kan gives licens til hel eller delvis udnyttelse af EF-sortsbeskyttelsen. Licensen kan vaere en eksklusiv eller en ikke-eksklusiv licens.

2. Indehaveren kan goere de rettigheder, der er knyttet til EF-sortsbeskyttelsen, gaeldende over for en licenstager, der ikke overholder vilkaar eller begraensninger i sin licens i medfoer af stk. 1.

Artikel 28

Sameje

Er EF-sortsbeskyttelsen genstand for sameje mellem flere, finder artikel 22 til 27 tilsvarende anvendelse paa vedkommende indehavers respektive andel, for saa vidt andelene er fastlagt.

Artikel 29

Tvangslicens

1. Sortsmyndigheden meddeler en eller flere personer tvangslicens efter ansoegning fra denne eller disse, men udelukkende ud fra almenhendens interesse og efter hoering af det i artikel 36 naevnte administrationsraad.

2. Paa anmodning af en medlemsstat, af Kommissionen eller af en organisation, som er oprettet paa faellesskabsplan og registreret af Kommissionen, kan der meddeles en tvangslicens enten til en gruppe af personer, der opfylder bestemte krav, eller til enkeltpersoner i en eller flere medlemsstater eller overalt i Faellesskabet. Licensen kan kun meddeles ud fra almenhedens interesse og med administrationsraadets samtykke.

3. Ved meddelelse af tvangslicens fastsaetter Sortsmyndigheden, hvilken type handlinger der er daekket, hvilke rimelige betingelser der knytter sig dertil, samt hvilke bestemte krav der skal opfyldes, jf. stk. 2. Ved fastsaettelsen af de rimelige betingelser, skal der tages hensyn til alle indehavere af sortsbeskyttelser, som beroeres af meddelelsen af tvangslicens. De rimelige betingelser kan omfatte en eventuel tidsbegraensning og betaling af en passende royalty som et rimeligt vederlag til indehaveren, ligesom indehaveren kan paalaegges visse forpligtelser, som skal overholdes, hvis tvangslicensen skal kunne udnyttes.

4. Ved udloebet af hvert aar efter meddelelsen af en tvangslicens og inden for ovennaevnte eventuelle tidsbegraensning kan enhver beroert part anmode om, at afgoerelsen om meddelelse af tvangslicens ophaeves eller aendres. En saadan anmodning kan kun begrundes med, at de omstaendigheder, der har vaeret afgoerende for den trufne afgoerelse, i mellemtiden har aendret sig.

5. Tvangslicens meddeles indehaveren for en i det vaesentlige afledt sort efter ansoegning, hvis kriterierne i stk. 1 er opfyldt. De rimelige betingelser, som er omhandlet i stk. 3, omfatter en klausul om betaling af en passende royalty som et rimeligt vederlag til indehaveren af den oprindelige sort.

6. I gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 kan der anfoeres enkelte eksempler paa tilfaelde, hvor man kan paaberaabe sig almenhedens interesse som naevnt i stk. 1, og endvidere kan de naermere enkeltheder forbundet med den praktiske gennemfoerelse af bestemmelserne i ovenstaaende stykker fastsaettes deri.

7. Medlemsstaterne kan ikke meddele tvangslicens vedroerende EF-sortsbeskyttelse.

TREDJE DEL EF-SORTSMYNDIGHEDEN

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 30

Retlig status, afdelinger

1. Sortsmyndigheden er et faellesskabsorgan. Den har status som juridisk person.

2. Sortsmyndigheden har i hver medlemsstat den videstgaaende rets- og handleevne, som i henhold til vedkommende stats lovgivning tillaegges juridiske personer. Den kan i saerdeleshed erhverve og afhaende fast ejendom og loesoere og optraede som part i retssager.

3. Sortsmyndigheden repraesenteres af praesidenten.

4. Med samtykke fra det i artikel 36 naevnte administrationsraad kan Sortsmyndigheden overdrage varetagelsen af visse af sine administrative opgaver til nationale organer eller oprette egne afdelinger i medlemsstaterne med disses samtykke.

Artikel 31

Ansatte

1. Vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber og ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte samt de efter faelles aftale imellem Faellesskabernes institutioner vedtagne gennemfoerelsesordninger til disse bestemmelser gaelder for Sortsmyndighedens ansatte, jf. dog artikel 47 hvad angaar for medlemmerne af appelkamrene.

2. Bortset fra de i artikel 43 naevnte tilfaelde udoever Sortsmyndigheden over for de ansatte de befoejelser, som i vedtaegten og i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte er tillagt ansaettelsesmyndigheden.

Artikel 32

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse paa Sortsmyndigheden.

Artikel 33

Ansvar og haeftelse

1. Sortsmyndighedens ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse paa den paagaeldende aftale.

2. De Europaeiske Faellesskabers Domstol har kompetence til at traeffe afgoerelse i medfoer af en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Sortsmyndigheden indgaaet aftale.

3. For saa vidt angaar ansvar uden for kontraktforhold skal Sortsmyndigheden i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dens afdelinger eller af dens ansatte under udoevelsen af deres hverv.

4. Domstolen har kompetence til at afgoere tvister vedroerende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5. De ansattes personlige ansvar over for Sortsmyndigheden fastsaettes i vedtaegten eller de ansaettelsesvilkaar, der gaelder for dem.

Artikel 34

Sprog

1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gaelde for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa det sproglige omraade (5), finder anvendelse paa Sortsmyndigheden.

2. Ansoegninger til Sortsmyndigheden, det for behandlingen noedvendige bilagsmateriale og alle andre oplysninger indgives paa et af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog.

3. Parter i sager ved Sortsmyndigheden som fastsat i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 har ret til at fremkomme med deres skriftlige og mundtlige indlaeg paa et hvilket som helst af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog samt til oversaettelse, og, ved hoering af parterne, til simultantolkning til mindst et andet af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog, som en anden person, der er part i sagen, har valgt. Udoevelsen af disse rettigheder indebaerer ikke specifikke omkostninger for parterne i sagen.

4. Det oversaettelsesarbejde, der er noedvendigt for, at Sortsmyndigheden kan fungere, udfoeres i princippet af EU-organernes Oversaettelsescenter.

Artikel 35

Sortsmyndighedens afgoerelser

1. Sortsmyndighedens afgoerelser traeffes, for saa vidt de ikke henhoerer under appelkammeret i medfoer af artikel 72, af eller efter bemyndigelse af Sortsmyndighedens praesident.

2. Med forbehold af stk. 1, traeffes afgoerelser i medfoer af artikel 20, 21, 29, 59, 61, 62, 63 og 66 eller artikel 100, stk. 2, af et udvalg bestaaende af tre af Sortsmyndighedens ansatte. I gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 fastsaettes det, hvilke kvalifikationer medlemmerne af et saadant udvalg skal vaere i besiddelse af, hvilke befoejelser de enkelte medlemmer skal have i afgoerelsernes indledende fase, efter hvilke regler afstemninger skal finde sted, og hvilken rolle praesidenten skal spille i forhold til udvalget. Derudover er medlemmerne af udvalget ikke bundet af nogen form for instrukser, naar de traeffer deres afgoerelser.

3. En af Sortsmyndighedens ansatte, som er blevet bemyndiget dertil i medfoer af artikel 42, stk. 2, litra h), kan traeffe alle andre end de i stk. 2 anfoerte afgoerelser, hvis disse ikke traeffes af praesidenten.

KAPITEL II ADMINISTRATIONSRAADET

Artikel 36

Oprettelse og befoejelser

1. Der oprettes et administrationsraad under Sortsmyndigheden. Ud over de befoejelser, som administrationsomraadet tillaegges ved andre bestemmelser i denne forordning eller ved de i artikel 113 og 114 omhandlede bestemmelser, har det foelgende befoejelser i forhold til Sortsmyndigheden:

a) det raadgiver i spoergsmaal inden for Sortsmyndighedens kompetenceomraade eller udarbejder generelle retningslinjer herfor

b) det gennemgaar praesidentens beretning om virksomheden og foerer endvidere paa grundlag af den paagaeldende gennemgang og eventuelle andre indhentede oplysninger tilsyn med Sortsmyndighedens virksomhed

c) det fastsaetter paa forslag af Sortsmyndigheden antallet af udvalg som omhandlet i artikel 35, sagsfordelingen mellem dem samt det enkelte udvalgs mandatperiode, eller det udarbejder generelle retningslinjer herfor

d) det kan fastsaette regler for arbejdsgangen i Sortsmyndigheden

e) det kan udarbejde vejledende principper for afproevningen i medfoer af artikel 56, stk. 2.

2. Derudover gaelder foelgende for administrationsraadet:

- det kan afgive udtalelser til og indhente oplysninger fra Sortsmyndigheden eller Kommissionen, hvis det finder det paakraevet

- det kan til Kommissionen fremsende de udkast, der er forelagt det i medfoer af artikel 42, stk. 2, litra g), med eller uden aendringer, eller forelaegge egne udkast til aendringer af naervaerende forordning, af de i artikel 113 og 114 omhandlede bestemmelser og af alle andre forskrifter vedroerende EF-sortsbeskyttelse

- det hoeres som fastsat i artikel 113, stk. 4, og artikel 114, stk. 2

- det varetager sine opgaver med hensyn til Sortsmyndighedens budget, jf. artikel 109, 111 og 112.

Artikel 37

Sammensaetning

1. Administrationsraadet bestaar af en repraesentant for hver af medlemsstaterne og en repraesentant for Kommissionen samt af deres suppleanter.

2. Administrationsraadets medlemmer kan lade sig bistaa af raadgivere eller sagkyndige inden for de graenser, der er fastsat i dets forretningsorden.

Artikel 38

Formandskab

1. Administrationsraadet vaelger blandt sine medlemmer en formand og en naestformand. Naestformand traeder uden videre i formandens sted, naar denne har forfald.

2. Formandens eller naestformandens mandat udloeber, naar de paagaeldende udtraeder af administrationsraadet. Uden at det beroerer denne bestemmelse, vaelges formanden og naestformanden for tre aar, medmindre der inden denne periodes udloeb er valgt en anden formand eller naestformand. Genvalg kan finde sted.

Artikel 39

Moeder

1. Administrationsraadet indkaldes af formanden.

2. Sortsmyndighedens praesident deltager i forhandlingerne, medmindre administrationsraadet traeffer anden bestemmelse. Praesidenten har ikke stemmeret.

3. Administrationsraadet holder ordinaert moede en gang om aaret; i oevrigt kan det indkaldes paa foranledning af formanden eller paa begaering af Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne.

4. Administrationsraadet fastsaetter selv sin forretningsorden og kan i overensstemmelse med denne nedsaette udvalg under sig.

5. Administrationsraadet kan opfordre observatoerer til at deltage i sine moeder.

6. Administrationsraadets sekretariatsforretninger varetages af Sortsmyndigheden.

Artikel 40

Moedested

Admininstrationsraadets moeder holdes ved Kommissionen, ved Sortsmyndigheden eller ved en proevningsmyndighed. De naermere bestemmelser fastlaegges i forretningsordenen.

Artikel 41

Afstemning

1. Administrationsraadet traeffer sine beslutninger med simpelt flertal blandt medlemsstaternes repraesentanter, jf. dog stk. 2.

2. Til de beslutninger, som administrationsraadet er kompetent til at traeffe ifoelge artikel 12, stk. 1, litra b), artikel 29, artikel 36, stk. 1, litra a), b), d) og e), artikel 43, artikel 47, artikel 109, stk. 3, og artikel 112, kraeves dog et flertal paa tre fjerdedele af medlemsstaternes repraesentanter.

3. Hver medlemsstat har én stemme.

4. Administrationsraadets beslutninger er ikke bindende i den i traktatens artikel 189 naevnte forstand.

KAPITEL III LEDELSEN AF SORTSMYNDIGHEDEN

Artikel 42

Praesidentens opgaver og befoejelser

1. Ledelsen af Sortsmyndigheden paahviler praesidenten.

2. Til dette formaal har praesidenten saerlig foelgende opgaver og befoejelser:

a) han traeffer alle de fornoedne foranstaltninger til sikring af Sortsmyndighedens funktion, herunder indfoerelse af interne administrative bestemmelser og offentliggoerelse af meddelelser og cirkulaerer, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, de i artikel 113 og 114 omhandlede bestemmelser samt regler eller retningslinjer, som er udarbejdet af administrationsraadet i medfoer af artikel 36, stk. 1

b) han forelaegger hvert aar Kommissionen og administrationsraadet en aktivitetsrapport

c) han udoever over for de ansatte de i artikel 31, stk. 2, fastsatte befoejelser

d) han fremsaetter forslag som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra c), og artikel 47, stk. 2

e) han opstiller et overslag over Sortsmyndighedens indtaegter og udgifter, jf. artikel 109, stk. 1, og gennemfoerer budgettet, jf. artikel 110

f) han udleverer oplysninger efter anmodning fra administrationsraadet, jf. artikel 36, stk. 2, foerste led

g) han kan forelaegge administrationsraadet forslag til aendring af denne forordning, de i artikel 113 og 114 omhandlede bestemmelser samt alle oevrige bestemmelser om EF-sortsbeskyttelse

h) han kan overdrage sine befoejelser til andre af Sortsmyndighedens ansatte, jf. dog de i artikel 113 og 114 omhandlede bestemmelser.

3. Praesidenten bistaas af en eller flere vicepraesidenter. Er praesidenten fravaerende eller forhindret, traeder en vicepraesident i hans sted efter proceduren i de regler eller retningslinjer, der er udarbejdet af administrationsraadet i medfoer af artikel 36, stk. 1.

Artikel 43

Udnaevnelse af overordnede tjenestemaend

1. Sortsmyndighedens praesident udnaevnes af Raadet paa grundlag af en liste over ansoegere, som Kommissionen opstiller efter at have indhentet udtalelse fra administrationsraadet. Praesidenten kan afsaettes af Raadet paa forslag af Kommissionen efter udtalelse fra administrationsraadet.

2. Praesidenten udnaevnes for et tidsrum af hoejst fem aar. Genudnaevnelse kan finde sted.

3. Sortsmyndighedens vicepraesident eller vicepraesidenter udnaevnes og afsaettes i overensstemmelse med den i stk. 1 og 2 fastlagte fremgangsmaade efter hoering af praesidenten.

4. Raadet udoever disciplinaer myndighed over de i stk. 1 og 3 naevnte tjenestemaend.

Artikel 44

Legalitetskontrol

1. Kommissionen kontrollerer lovligheden af de af praesidentens handlinger, for hvilke der ikke i faellesskabsretten findes nogen legalitetskontrol foretaget af et andet organ, samt af de handlinger, der foretages af administrationsraadet i forbindelse med Sortsmydighedens budget.

2. Den forlanger de i stk. 1 naevnte handlinger, der maatte vaere retsstridige, aendret eller tilbagekaldt.

3. Enhver af de i stk. 1 omhandlede udtrykkelige eller stiltiende handlinger kan med henblik paa proevelse af deres lovlighed forelaegges for Kommissionen af enhver medlemsstat, ethvert medlem af administrationsraadet eller enhver tredjemand, som umiddelbart og individuelt beroeres deraf. Sagen skal forelaegges for Kommissionen inden for en frist af to maaneder at regne fra den dag, da vedkommende fik kendskab til den paagaeldende handling. Kommissionen traeffer afgoerelse og meddeler denne inden for en frist af to maaneder.

KAPITEL IV APPELKAMRENE

Artikel 45

Oprettelse og befoejelser

1. Ved Sortsmyndigheden oprettes et eller flere appelkamre.

2. Appelkammeret eller appelkamrene traeffer afgoerelse om klager over de i artikel 67 omhandlede afgoerelser.

3. Appelkammeret eller appelkamrene traeder sammen efter behov. Antallet af appelkamre og sagsfordelingen mellem dem fastsaettes i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

Artikel 46

Appelkamrenes sammensaetning

1. Et appelkammer bestaar af en formand og to andre medlemmer.

2. Formanden vaelger i hver enkelt sag de andre medlemmer og deres suppleanter fra den liste over kvalificerede medlemmer, som er opstillet i medfoer af artikel 47, stk. 2.

3. Appelkammeret kan indkalde yderligere to medlemmer fra ovennaevnte liste, hvis det finder en given appelsag af en saadan art, at dette er paakraevet.

4. I gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 fastsaettes det, hvilke kvalifikationer medlemmerne af appelkammeret skal vaere i besiddelse af, hvilke befoejelser de enkelte medlemmer skal have i afgoerelsernes indledende fase, og efter hvilke regler afstemninger skal finde sted.

Artikel 47

Appelkamrenes medlemmers uafhaengighed

1. Appelkamrenes formaend og disses suppleanter udnaevnes af Kommissionen paa forslag af administrationsraadet for et tidsrum af fem aar. De kan ikke fratages deres hverv i dette tidsrum, medmindre vaegtige grunde taler derfor, og De Europaeiske Faellesskabers Domstol har truffet afgoerelse herom efter at have faaet sagen forelagt af Kommissionen efter hoering af administrationsraadet. Genudnaevnelse kan finde sted.

2. De oevrige medlemmer af appelkamrene vaelges i medfoer af artikel 46, stk. 2, fra en liste over kvalificerede medlemmer, der er opstillet for en femaarig periode af administrationsraadet paa forslag af Sortsmyndigheden. Stk. 1, sidste punktum, finder tilsvarende anvendelse paa hele listen eller dele deraf.

3. Appelkamrenes medlemmer er uafhaengige. De er ikke ved deres afgoerelser bundet af nogen instrukser.

4. Appelkamrenes medlemmer maa ikke vaere medlemmer af et af de i artikel 35 omhandlede udvalg eller varetage andre opgaver ved Sortsmyndigheden. Hvervet som medlem af appelkamrene kan vaere en deltidsbeskaeftigelse.

5. Medlemmerne af appelkamrene kan ikke fratages deres hverv eller slettes af listen i loebet af perioden, medmindre vaegtige grunde taler derfor, og De Europaeiske Faellesskabers Domstol har truffet afgoerelse herom efter at have faaet sagen forelagt af Kommissionen efter hoering af administrationsraadet.

Artikel 48

Inhabilitet

1. Appelkamrenes medlemmer maa ikke deltage i behandlingen af en appelsag, i hvilken de har en personlig interesse, eller hvis de tidligere har deltaget som repraesentant for en af parterne i sagen, eller hvis de har taget del i den afgoerelse, som er genstand for klage.

2. Mener et medlem af et appelkammer, at han af en af de i stk. 1 naevnte grunde eller af en anden grund ikke kan deltage i behandlingen af en appelsag, underretter han appelkammeret herom.

3. Enhver part i appelsagen, der mener, at et medlem af et appelkammer er inhabilt af en af de grunde, der er naevnt i stk. 1, eller at den paagaeldendes upartiskhed i oevrigt kan drages i tvivl, kan goere indsigelse mod, at den paagaeldende deltager i sagens behandling. Inhabilitetsindsigelsen afvises, naar den paagaeldende part i appelsagen, vidende om at grundlaget for indsigelsen foreligger, har foretaget proceshandlinger. Indsigelsen kan ikke stoettes paa et medlems nationalitet.

4. Appelkamrene traeffer i de i stk. 2 og 3 naevnte tilfaelde afgoerelse uden deltagelse af det paagaeldende medlem. Ved denne afgoerelse indtraeder suppleanten for det medlem, som mener ikke at kunne deltage i behandlingen, eller mod hvem indsigelsen er rettet, i medlemmets sted i appelkammeret.

FJERDE DEL SAGSBEHANDLINGEN VED SORTSMYNDIGHEDEN

KAPITEL I ANSOEGNING

Artikel 49

Indgivelse af ansoegning

1. Ansoegning om EF-sortsbeskyttelse indgives efter ansoegerens eget valg

a) direkte til Sortsmyndigheden, eller

b) til en af de afdelinger eller et af de nationale organer, der er blevet oprettet, eller som har faaet overdraget varetagelsen af opgaver i medfoer af artikel 30, stk. 4; ansoegeren skal i saa fald inden to uger efter indgivelsen af ansoegningen underrette Sortsmyndigheden herom direkte.

Naermere enkeltheder om, hvorledes den i litra b) naevnte underretning skal ske, kan fastsaettes i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114. Hvis en ansoeger undlader at underrette Sortsmyndigheden om indgivelsen af en ansoegning i overensstemmelse med litra b), beroerer dette ikke ansoegningens gyldighed, hvis Sortsmyndigheden har modtaget ansoegningen inden en maaned efter, at den er indgivet til afdelingen eller det nationale organ.

2. Indgives ansoegningen til et af de i stk. 1, litra b), omhandlede nationale organer, traeffer dette foranstaltninger til at videresende ansoegningen til Sortsmyndigheden inden to uger efter indgivelsen. Det nationale organ kan paalaegge ansoegeren et gebyr, som ikke maa overstige de administrative omkostninger ved modtagelse og videresendelse af ansoegningen.

Artikel 50

Krav til ansoegningen

1. Ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse skal mindst indeholde:

a) en anmodning om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse

b) angivelse af den taksionomiske gruppe

c) oplysninger, der goer det muligt at fastslaa ansoegerens identitet, eller, hvis der er tale om en faelles ansoegning, ansoegernes identitet

d) angivelse af, hvem der har frembragt sorten, og en erklaering om, at der ansoegerne bekendt ikke er andre personer, der har haft andel i sortens frembringelse eller opdagelse og udvikling; har ansoegeren ikke selv, eller er han ikke den eneste, der har frembragt sorten, skal han forelaegge relevant dokumentation for, hvorledes han har opnaaet ret til EF-sortsbeskyttelse

e) en foreloebig betegnelse af sorten

f) en teknisk beskrivelse af sorten

g) oplysning om sortens geografiske oprindelse

h) fuldmagter for eventuelle befuldmaegtigede

i) oplysninger om eventuel tidligere markedsfoering af sorten

j) oplysninger om eventuelle andre ansoegninger vedroerende sorten.

2. De betingelser, der er naevnt i stk. 1, herunder forelaeggelse af yderligere oplysninger, kan fastlaegges i naermere enkeltheder i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

3. Ansoegeren foreslaar en sortsbetegnelse, som kan vedlaegges ansoegningen.

Artikel 51

Ansoegningsdato

Datoen for ansoegning om EF-sortsbeskyttelse er den dato, paa hvilken Sortsmyndigheden i medfoer af artikel 49, stk. 1, litra a), eller en afdeling eller et nationalt organ i medfoer af artikel 49, stk. 1, litra b), har modtaget en fyldestgoerende ansoegning, forudsat at gebyrerne er i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, og forudsat at gebyrerne i medfoer af artikel 83 er betalt inden for en af Sortsmyndigheden naermere fastsat tidsfrist.

Artikel 52

Ret til prioritet

1. En ansoegnings prioritet bestemmes efter dens modtagelsesdato. Har flere ansoegninger samme ansoegningsdato, prioriteres de indbyrdes efter den raekkefoelge, hvori de er modtaget, hvis denne kan fastslaas. I modsat fald har de samme prioritet.

2. Har ansoegeren eller en tidligere rettighedshaver allerede ansoegt om beskyttelse af sorten i en medlemsstat eller i en anden stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder, og ligger ansoegningsdatoen hoejst tolv maaneder efter indgivelsen af den tidligere ansoegning, nyder ansoegeren for saa vidt angaar ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse prioritet i henhold til den tidligere ansoegning, hvis denne stadig er gyldig paa ansoegningsdatoen.

3. Prioriteten bevirker, at den dato, paa hvilken den tidligere ansoegning blev indgivet, gaelder som dato for ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse, for saa vidt angaar anvendelsen af artikel 7, 10 og 11.

4. Stk. 2 og 3 finder ogsaa anvendelse paa tidligere ansoegninger, der er indgivet i en anden medlemsstat, for saa vidt den i artikel 12, stk. 1, litra b), andet punktum, omhandlede betingelse var opfyldt for denne stat paa datoen for ansoegning om EF-sortsbeskyttelse.

5. Enhver ret til prioritet, der ligger forud for det tidspunkt, der er fastsat i stk. 2, fortabes, hvis ansoegeren ikke inden tre maaneder fra ansoegningsdatoen forelaegger Sortsmyndigheden kopier af den tidligere ansoegning, bekraeftet af den for ansoegningen kompetente myndighed. Hvis den tidligere ansoegning ikke var udfaerdiget paa et af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog, kan Sortsmyndigheden desuden kraeve en oversaettelse af den tidligere ansoegning til et af disse sprog.

KAPITEL II PROEVELSE

Artikel 53

Formel proevelse af ansoegningen

1. Sortsmyndigheden undersoeger,

a) om ansoegningen er gyldigt indgivet i henhold til artikel 49

b) om ansoegningen opfylder betingelserne i artikel 50 og betingelserne i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af samme artikel

c) om et eventuelt krav om prioritet er i overensstemmelse med artikel 52, stk. 2, 4 og 5, og

d) om gebyrerne i medfoer af artikel 83 er blevet betalt inden for en af Sortsmyndigheden naermere fastsat tidsfrist.

2. Hvis ansoegningen opfylder betingelserne i artikel 51, men i oevrigt ikke opfylder betingelserne i artikel 50, giver Sortsmyndigheden ansoegeren mulighed for at afhjaelpe de konstaterede mangler.

3. Opfylder ansoegningen ikke betingelserne i artikel 51, giver Sortsmyndigheden ansoegeren meddelelse herom, eller hvis dette ikke er muligt, offentliggoer Sortsmyndigheden meddelelsen i medfoer af artikel 89.

Artikel 54

Materiel proevelse

1. Sortsmyndigheden undersoeger, om sorten kan vaere genstand for EF-sortsbeskyttelse ifoelge artikel 5, om sorten udgoer en nyhed ifoelge artikel 10, om ansoegeren er ansoegningsberettiget ifoelge artikel 12, samt om betingelserne i artikel 82 er opfyldt. Sortsmyndigheden undersoeger ogsaa, om den foreslaaede sortsbetegnelse er anvendelig ifoelge artikel 63. I saa henseende kan den soege bistand fra andre organer.

2. Den foerste ansoeger anses for at vaere berettiget til EF-sortsbeskyttelsen i medfoer af artikel 11. Dette gaelder dog ikke, hvis Sortsmyndigheden, foer der er truffet afgoerelse om en ansoegning, er bekendt med, at retten ikke eller ikke udelukkende tilkommer foerste ansoeger, eller hvis noget saadant fremgaar af en endelig retsafgoerelse, der er truffet i forbindelse med et krav om berettigelse i medfoer af artikel 98, stk. 4. Er den eneberettigedes eller en medberettigets identitet blevet fastslaaet, kan den eller de paagaeldende indtraede som ansoeger(e) i sagen.

Artikel 55

Teknisk afproevning

1. Konstaterer Sortsmyndigheden ved den i artikel 53 og 54 omhandlede proevelse ingen hindringer for meddelelse af EF-sortsbeskyttelse, foranlediger den, at den eller de kompetente myndigheder i mindst en af medlemsstaterne, som administrationsraadet har udpeget til teknisk at undersoege sorter af de paagaeldende arter (proevningsmyndigheder), foretager en teknisk afproevning til konstatering af, om betingelserne i artikel 7, 8 og 9 er opfyldt.

2. Er der ikke en proevningsmyndighed til raadighed, kan Sortsmyndigheden med administrationsraadets samtykke overdrage varetagelsen af denne opgave til andre egnede organer eller oprette egne afdelinger i samme oejemed. Saadanne organer og afdelinger anses i forbindelse med bestemmelserne i dette kapitel for at vaere proevningsmyndighed. De kan benytte sig af faciliteter, der stilles til raadighed af ansoegeren.

3. Sortsmyndigheden fremsender kopier af ansoegningen til proevningsmyndighederne som fastsat i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

4. Sortsmyndigheden fastlaegger ved generelle regler eller i saerlige tilfaelde ved meddelelse, hvornaar og hvor materialet til den tekniske afproevning samt referenceproever skal forelaegges, samt i hvilken maengde og beskaffenhed.

5. Paaberaaber ansoegeren sig prioritet i medfoer af artikel 52, stk. 2 eller 4, skal det noedvendige materiale og den eventuelle noedvendige yderligere dokumentation forelaegges senest to aar efter ansoegningsdatoen som omhandlet i artikel 51. Tilbagetages eller afslaas den tidligere ansoegning inden udloebet af toaars fristen, kan Sortsmyndigheden paalaegge ansoegeren at forelaegge materialet eller den eventuelle noedvendige yderligere dokumentation inden for en naermere angiven frist.

Artikel 56

Gennemfoerelse af den tekniske afproevning

1. Medmindre der er aftalt en anden fremgangsmaade for den tekniske afproevning til konstatering af, om betingelserne i artikel 7, 8 og 9 er opfyldt, skal proevningsmyndighederne ved den tekniske afproevning dyrke sorten eller foretage eventuelle andre noedvendige undersoegelser.

2. Enhver teknisk afproevning gennemfoeres i overensstemmelse med de vejledende principper for afproevning, som administrationsraadet har fastsat, og med de instrukser, som Sortsmyndigheden har givet.

3. Ved den tekniske afproevning kan proevningsmyndighederne med Sortsmyndighedens samtykke soege bistand fra andre fagligt kvalificerede organer og tage hensyn til foreliggende resultater fra saadanne organer.

4. Hver proevningsmyndighed skal, medmindre Sortsmyndigheden har fastsat andet, paabegynde den tekniske afproevning senest den dag, hvor den ville have paabegyndt en teknisk afproevning ved en ansoegning om national beskyttelse, som var blevet indgivet paa den dag, hvor proevningsmyndigheden modtog den fra Sortsmyndigheden fremsendte ansoegning.

5. I det i artikel 55, stk. 5, omhandlede tilfaelde skal hver proevningsmyndighed, medmindre Sortsmyndigheden har fastsat andet, paabegynde den tekniske afproevning senest den dag, hvor den ville have paabegyndt en afproevning ved en ansoegning om national beskyttelse, forudsat at det noedvendige materiale og den eventuelle noedvendige supplerende dokumentation er blevet forelagt den paagaeldende dag.

6. Administrationsraadet kan fastsaette, at den tekniske afproevning af druesorter og traearter kan paabegyndes senere.

Artikel 57

Afproevningsrapport

1. Efter opfordring fra Sortsmyndigheden, eller naar resultaterne af den tekniske afproevning findes tilstraekkelige til en vurdering af sorten, tilstiller proevningsmyndigheden Sortsmyndigheden en afproevningsrapport, og, hvis betingelserne i artikel 7, 8 og 9 findes opfyldt, en beskrivelse af sorten.

2. Sortsmyndigheden meddeler ansoegeren resultatet af den tekniske afproevning og sortsbeskrivelsen og giver vedkommende lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger hertil.

3. Hvis Sortsmyndigheden ikke finder, at afproevningsrapporten udgoer et tilstraekkeligt beslutningsgrundlag, kan den paa eget initiativ efter hoering af ansoegeren eller paa ansoegerens anmodning lade foretage en supplerende afproevning. Med henblik paa vurderingen af resultaterne anses enhver supplerende afproevning, der foretages, inden en afgoerelse i medfoer af artikel 61 og 62 bliver endelig, for at vaere en del af den afproevning, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1.

4. Raaderetten over resultaterne af den tekniske afproevning tilkommer alene Sortsmyndigheden, og proevningsmyndighederne maa kun anvende disse resultater til andre formaal, for saa vidt Sortsmyndigheden giver samtykke hertil.

Artikel 58

Omkostninger ved den tekniske afproevning

Sortsmyndigheden betaler proevningsmyndighederne et gebyr som fastsat i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

Artikel 59

Indsigelser mod meddelelse af beskyttelse

1. Enhver kan over for Sortsmyndigheden fremsaette skriftlig indsigelse mod meddelelse af EF-sortsbeskyttelse.

2. Indsigeren er foruden ansoegeren part i sagen om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse. Indsigeren har adgang til dokumenterne, herunder resultaterne af den tekniske afproevning og sortsbeskrivelsen som omhandlet i artikel 57, stk. 2, jf. dog artikel 88.

3. Som stoette for indsigelser kan kun anfoeres,

a) at betingelserne i artikel 7 til 11 ikke er opfyldt

b) at fastsaettelsen af den foreslaaede sortsbetegnelse ikke er mulig som foelge af en i artikel 63, stk. 3 eller 4, omhandlet hindring.

4. Indsigelse kan fremsaettes:

a) for saa vidt angaar stk. 3, litra a), paa et hvilket som helst tidspunkt efter ansoegningens indgivelse, saa laenge der ikke er truffet afgoerelse i medfoer af artikel 61 eller 62

b) for saa vidt angaar stk. 3, litra b), indtil tre maaneder efter offentliggoerelsen af den foreslaaede sortsbetegnelse i medfoer af artikel 89.

5. Afgoerelser vedroerende indsigelser kan traeffes sammen med afgoerelser i medfoer af artikel 61, 62 eller 63.

Artikel 60

Prioritet for en ny ansoegning i forbindelse med indsigelser

Hvis en indsigelse om manglende opfyldelse af betingelserne i artikel 11 foerer til tilbagetagelse af eller afslag paa ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse, og indsigeren inden en maaned fra tilbagetagelsen eller det tidspunkt, fra hvilket afslaget er endeligt, indgiver ansoegning om EF-sortsbeskyttelse for samme sort, kan vedkommende kraeve, at datoen for den ansoegning, der er tilbagetaget eller afslaaet, betragtes som ansoegningsdato for vedkommendes ansoegning.

KAPITEL III AFGOERELSER

Artikel 61

Afslag

1. Sortsmyndigheden afslaar ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse, hvis og saa snart den konstaterer, at ansoegeren

a) ikke inden for den fastsatte frist har afhjulpet mangler som omhandlet i artikel 53, som han har faaet mulighed for at afhjaelpe

b) ikke inden for den fastsatte frist har efterkommet regler eller paakrav som omhandlet i artikel 55, stk. 4 eller 5, medmindre Sortsmyndigheden har accepteret, at forelaeggelse ikke skal finde sted, eller

c) ikke har foreslaaet en sortsbetegnelse, der er anvendelig ifoelge artikel 63.

2. Sortsmyndigheden afslaar endvidere ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse, hvis

a) den konstaterer, at de betingelser, den skal undersoege i medfoer af artikel 54, ikke er opfyldt, eller

b) den paa grundlag af den i artikel 57 omhandlede afproevningsrapport naar til den opfattelse, at betingelserne i artikel 7, 8 og 9 ikke er opfyldt.

Artikel 62

Meddelelse af EF-sortsbeskyttelse

Er Sortsmyndigheden af den opfattelse, at resultaterne af proevelsen danner tilstraekkeligt grundlag for en afgoerelse om ansoegningen, og foreligger der ingen hindringer som omhandlet i artikel 59 og 61, meddeler den EF-sortsbeskyttelse. Afgoerelsen skal indeholde en officiel beskrivelse af sorten.

Artikel 63

Sortsbetegnelse

1. Ved meddelelse af EF-sortsbeskyttelse godkender Sortsmyndigheden for den paagaeldende sort den sortsbetegnelse, som ansoegeren har foreslaaet i medfoer af artikel 50, stk. 3, hvis den paa grundlag af den undersoegelse, der er foretaget i medfoer af artikel 54, stk. 1, andet punktum, finder, at den paagaeldende sortsbetegnelse er anvendelig.

2. En sortsbetegnelse er anvendelig, hvis der ikke foreligger nogen hindring som omhandlet i stk. 3 eller 4.

3. Der foreligger en hindring for fastsaettelsen af en sortsbetegnelse, hvis

a) en aeldre rettighed tilhoerende tredjemand er til hinder for betegnelsens anvendelse i Faellesskabet

b) den i almindelighed kan vaere vanskelig for brugerne at genkende eller gengive

c) den er identisk eller kan forveksles med en sortsbetegnelse, under hvilken en anden sort af samme art eller af en naert beslaegtet art er registreret i et officielt sortsregister, eller under hvilken materiale af en anden sort er blevet markedsfoert i en medlemsstat eller i en anden stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder, medmindre den anden sort ikke laengere bestaar, og dens sortsbetegnelse ikke har opnaaet stoerre betydning

d) den er identisk eller kan forveksles med andre betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsfoering af varer, eller som ifoelge andre retsforskrifter ikke maa benyttes som betegnelse

e) den i en af medlemsstaterne vil kunne virke anstoedelig eller strider mod den offentlige orden

f) den vil kunne virke vildledende eller skabe forvirring med hensyn til sortens kendetegn, vaerdi eller identitet, eller med hensyn til foraedlerens eller en anden i sagen involveret parts identitet.

4. Der foreligger ogsaa en hindring, naar der er tale om en sort, som allerede

a) i en medlemsstat, eller

b) i en stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder, eller

c) i en stat, for hvilken det i en faellesskabsretsakt er fastslaaet, at sorter dér vurderes efter regler, som svarer til dem, der er fastlagt i direktiverne om sortslister

er blevet indfoert i et officielt register over plantesorter eller materiale deraf og er blevet markedsfoert dér i erhvervsmaessigt oejemed, og den foreslaaede sortsbetegnelse afviger fra den, der er blevet registreret eller anvendt dér, undtagen hvis der for sidstnaevnte foreligger en hindring som omhandlet i stk. 3.

5. Sortsmyndigheden offentliggoer en meddelelse med de arter, den anser for »naert beslaegtede« som omhandlet i stk. 3, litra c).

KAPITEL IV OPRETHOLDELSE AF EF-SORTSBESKYTTELSEN

Artikel 64

Teknisk efterkontrol

1. Sortsmyndigheden undersoeger, om den beskyttede sort fortsat bestaar uaendret.

2. Med henblik herpaa foretages der teknisk efterkontrol som omhandlet i artikel 55 og 56.

3. Indehaveren meddeler Sortsmyndigheden og de proevningsmyndigheder, som har faaet til opgave at gennemfoere den tekniske efterkontrol, alle de oplysninger, der er noedvendige for en vurdering af sortens fortsatte uaendrede bestaaen. Han skal i overenssstemmelse med Sortsmyndighedens instrukser forelaegge det noedvendige materiale af sorten og tillade kontrol af, om der er truffet de fornoedne foranstaltninger til sikring af sortens fortsatte uaendrede bestaaen.

Artikel 65

Rapport om den tekniske efterkontrol

1. Efter opfordring fra Sortsmyndigheden eller hvis det konstateres, at sorten ikke er ensartet eller stabil, fremsender den proevningsmyndighed, der har faaet til opgave at foretage den tekniske efterkontrol, en rapport om de konstaterede forhold til Sortsmyndigheden.

2. Hvis der ved den tekniske efterkontrol er konstateret mangler som omhandlet i stk. 1, giver Sortsmyndigheden indehaveren meddelelse om resultatet af kontrollen, ligesom den giver vedkommende lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger hertil.

Artikel 66

AEndring af sortsbetegnelsen

1. Sortsmyndigheden aendrer en i medfoer af artikel 63 fastsat sortsbetegnelse, hvis den konstaterer, at betegnelsen ikke eller ikke laengere opfylder betingelserne i artikel 63, og, naar tredjemand har en aeldre kolliderende rettighed, hvis indehaveren er indforstaaet med aendringen, eller hvis indehaveren eller en anden, der er forpligtet til at anvende sortsbetegnelsen, af naevnte grund ved en endelig retsafgoerelse er blevet frakendt retten til at anvende sortsbetegnelsen.

2. Sortsmyndigheden giver indehaveren mulighed for at foreslaa en aendret sortsbetegnelse og henholder sig til artikel 63.

3. Der kan fremsaettes indsigelse mod den foreslaaede aendrede sortsbetegnelse i henhold til artikel 59, stk. 3, litra b).

KAPITEL V APPEL

Artikel 67

Afgoerelser, der kan paaklages

1. Afgoerelser truffet af Sortsmyndigheden i medfoer af artikel 20, 21, 59, 61, 62, 63 og 66, samt afgoerelser vedroerende gebyrer jf. artikel 83, omkostninger jf. artikel 85, indfoerelse eller slettelse af oplysninger i registret jf. artikel 87 og aktindsigt jf. artikel 88 kan paaklages.

2. En klage, der er indgivet i medfoer af stk. 1, har opsaettende virkning. Sortsmyndigheden kan dog, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, bestemme, at den anfaegtede afgoerelse ikke skal opsaettes.

3. Afgoerelser truffet af Sortsmyndigheden i medfoer af artikel 29 og artikel 100, stk. 2, kan paaklages, medmindre der indgives direkte klage i medfoer af artikel 74. Klagen har ikke opsaettende virkning.

4. En afgoerelse, som ikke afslutter sagen i forhold til en af parterne, kan kun paaklages sammen med den endelige afgoerelse, medmindre der i den paagaeldende afgoerelse gives adgang til saerskilt klage.

Artikel 68

Personer, der er berettiget til at klage og til at vaere part i appelsager

Enhver fysisk og juridisk person kan med forbehold af artikel 82 indbringe klage over en afgoerelse, der retter sig til vedkommende, eller over en afgoerelse, som, skoent den er udfaerdiget i form af en afgoerelse rettet til en anden person, dog beroerer ham umiddelbart og individuelt. Parterne i sagen kan vaere og Sortsmyndigheden er part i appelsagen.

Artikel 69

Klagefrist og klagens form

Klagen skal indgives skriftligt til Sortsmyndigheden inden to maaneder fra meddelelsen af afgoerelsen, hvis denne er rettet til klageren, eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, inden to maaneder fra afgoerelsens offentliggoerelse, og der skal indgives en skriftlig begrundelse for klagen inden fire maaneder fra naevnte meddelelse eller offentliggoerelse.

Artikel 70

Berigtigelse af den paaklagede afgoerelse

1. Finder det kontor i Sortsmyndigheden, der har udarbejdet afgoerelsen, at klagen kan behandles og er begrundet, berigtiger Sortsmyndigheden afgoerelsen. Dette gaelder ikke, hvis klageren har en modpart i appelsagen.

2. Imoedekommes klagen ikke inden en maaned efter, at den begrundede klage er modtaget, skal Sortsmyndigheden uden ophold

- afgoere, hvorvidt den vil tage skridt i medfoer af artikel 67, stk. 2, andet punktum, og

- fremsende klagen til appelkammeret.

Artikel 71

Behandling af klagen

1. Kan klagen behandles, undersoeger appelkammeret, om klagen er begrundet.

2. Under behandlingen af klagen opfordrer appelkammeret efter behov parterne i appelsagen til at fremkomme med deres bemaerkninger til dets meddelelser eller til indlaeg fra de oevrige parter i appelsagen inden for naermere fastsatte tidsfrister. Parterne i appelsagen har ret til at fremsaette mundtlige indlaeg.

Artikel 72

Afgoerelse af klagen

Appelkammeret traeffer afgoerelse om klagen paa grundlag af den behandling, der er foretaget i medfoer af artikel 71. Appelkammeret kan handle inden for rammerne af den kompetence, der tilkommer Sortsmyndigheden, eller hjemvise sagen til videre behandling i det ansvarlige kontor i Sortsmyndigheden. Sidstnaevnte er bundet af praemisserne og konklusionerne i appelkammerets afgoerelse, saafremt de faktiske omstaendigheder er uforandrede.

Artikel 73

Yderligere anke

1. Appelkammerets afgoerelser kan indankes for De Europaeiske Faellesskabers Domstol.

2. Anke kan indbringes under paaberaabelse af inkompetence, vaesentlige formmangler, overtraedelse af traktaten, af denne forordning eller af retsregler vedroerende deres gennemfoerelse eller under paaberaabelse af magtfordrejning.

3. Adgang til at anke har enhver part i appelsagen, for saa vidt den paagaeldende ikke har faaet medhold, samt Kommissionen og Sortmyndigheden.

4. Anken indbringes for Domstolen inden to maaneder fra datoen for meddelelsen af appelkammerets afgoerelse.

5. Hjemviser Domstolen sagen til videre behandling i appelkammeret, er dette bundet af praemisserne og konklusionerne i Domstolens afgoerelse, saafremt de faktiske omstaendigheder er uforandrede.

Artikel 74

Direkte klage

1. Afgoerelser truffet af Sortsmyndigheden i medfoer af artikel 29 og artikel 100, stk. 2, kan paaklages direkte til De Europaeiske Faellesskabers Domstol.

2. Bestemmelserne i artikel 73 finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL VI DIVERSE BESTEMMELSER OM SAGSBEHANDLINGEN

Artikel 75

Begrundelse af afgoerelsen og parternes ret til at udtale sig

Sortsmyndighedens afgoerelser skal begrundes. De maa kun stoettes paa grunde og bevismateriale, som parterne i sagen har haft lejlighed til at udtale sig om mundtligt eller skriftligt.

Artikel 76

Sortsmyndighedens proevelse ex officio af de faktiske omstaendigheder

Under sagsbehandlingen ved Sortsmyndigheden proever denne ex officio de faktiske omstaendigheder, der er af betydning for undersoegelsen i medfoer af artikel 54 og 55. Den ser bort fra kendsgerninger og bevismateriale, som ikke er forelagt inden for den af Sortsmyndigheden fastsatte tidsfrist.

Artikel 77

Mundtlig forhandling

1. Sortsmyndigheden anordner mundtlig forhandling enten ex officio eller paa anmodning af en part i sagen.

2. Den mundtlige forhandling ved Sortsmyndigheden er ikke offentlig, jf. dog stk. 3.

3. Den mundtlige forhandling ved appelkammeret, herunder afsigelsen af afgoerelsen, er offentlig, medmindre det appelkammer, hvor den mundtlige forhandling finder sted, traeffer anden bestemmelse i tilfaelde, hvor offentlighed ville kunne medfoere alvorlige og urimelige ulemper, isaer for en part i appelsagen.

Artikel 78

Bevisoptagelse

1. Under sagsbehandlingen ved Sortsmyndigheden kan bevisoptagelsen navnlig ske paa foelgende maader:

a) afhoering af parterne i sagen

b) indhentning af oplysninger

c) fremlaeggelse af dokumenter og andre bevismidler

d) afhoering af vidner

e) udtalelser fra sagkyndige

f) besigtigelse

g) afgivelse af beedigede skriftlige erklaeringer.

2. Hvis Sortsmyndighedens afgoerelse traeffes af et faelles organ, kan dette lade et af sine medlemmer foretage bevisoptagelsen.

3. Anser Sortsmyndigheden det for paakraevet, at en part i sagen, et vidne eller en sagkyndig afgiver mundtlig forklaring,

a) indkalder Sortsmyndigheden den paagaeldende til at give moeder for sig, eller

b) anmoder Sortsmyndigheden den kompetente ret eller anden kompetent myndighed i den stat, i hvilken den paagaeldende har bopael, om at foretage bevisoptagelsen som omhandlet i artikel 91, stk. 2.

4. En part i sagen, et vidne eller en sagkyndig, der er indkaldt for Sortsmyndigheden, kan anmode denne om at blive afhoert af en kompetent ret eller anden kompetent myndighed i den stat, hvilken vedkommende har bopael. Efter modtagelsen af en saadan anmodning, eller hvis der ikke reageres paa indkaldelsen, kan Sortsmyndigheden i henhold til artikel 91, stk. 2, anmode den kompetente ret eller anden kompetent myndighed om at foretage afhoering af den paagaeldende.

5. Afgiver en part i sagen, et vidne eller en sagkyndig forklaring over for Sortsmyndigheden, kan denne, hvis den anser det for hensigtsmaessigt, at forklaringen afgives under ed eller i anden bindende form, anmode den kompetente ret eller anden kompetent myndighed i den stat, i hvilken den paagaeldende har bopael, om at foretage afhoering under saadanne betingelser.

6. Anmoder Sortsmyndigheden en kompetent ret eller anden kompetent myndighed om at foretage afhoering, kan den anmode den om at foretage afhoeringen i en bindende form og om at give en af Sortsmyndighedens ansatte adgang til at overvaere afhoeringen og stille spoergsmaal til parten i sagen, vidnet eller den sagkyndige, enten gennem den paagaeldende ret eller anden myndighed eller direkte.

Artikel 79

Tilstillelse af meddelelser

Sortsmyndigheden tilstiller ex officio rette vedkommende alle afgoerelser og indkaldelser samt de meddelelser, som faar en frist til at loebe, eller som skal tilstilles ifoelge andre bestemmelser i denne forordning eller bestemmelser vedtaget i henhold dertil, eller hvis tilstillelse Sortsmyndighedens praesident har truffet bestemmelse om. Tilstillelse kan ske gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder for sortsbeskyttelse.

Artikel 80

Restitutio in integrum

1. En ansoeger om eller indehaver af EF-sortsbeskyttelse eller enhver anden part i en sag ved Sortsmyndigheden, der trods iagttagelse af den efter omstaendighederne fornoedne omhu er blevet forhindret i over for Sortsmyndigheden at overholde en frist, genindsaettes paa begaering i sine tidligere rettigheder, saafremt den manglende overholdelse af fristen i medfoer af denne forordning har som direkte foelge, at en ret eller et retsmiddel fortabes.

2. Begaeringen skal indgives skriftligt inden to maaneder fra hindringens ophoer. Den ovenfor omhandlede undladelse skal bringes til ophoer inden for samme frist. Begaeringen kan kun antages inden for et aar efter udloebet af den ikke overholdte frist.

3. Begaeringen skal begrundes og skal angive de omstaendigheder, den stoettes paa.

4. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse paa de frister, der er omhandlet i stk. 2 og i artikel 52, stk. 2, 4 og 5.

5. Den, der i god tro i en medlemsstat har benyttet eller har truffet faktiske og serioese forberedelser til at benytte en sort, som er omfattet af EF-sortsbeskyttelse eller af en offentliggjort ansoegning herom, i perioden fra tidspunktet for den i stk. 1 omhandlede fortabelse af rettigheder vedroerende EF-sortsbeskyttelsen eller ansoegningen herom til tidspunktet for genindsaettelsen i de tidligere rettigheder, kan vederlagsfrit fortsaette benyttelsen heraf ved udoevelsen af sin virksomhed eller i forbindelse hermed.

Artikel 81

Almindelige retsgrundsaetninger

1. I det omfang denne forordning eller bestemmelser vedtaget i henhold dertil ikke indeholder bestemmelser om sagsbehandlingen, anvender Sortsmyndigheden de principper, der paa dette omraade er almindelig anerkendt i medlemsstaterne.

2. Artikel 48 finder tilsvarende anvendelse paa Sortsmyndighedens ansatte, for saa vidt de medvirker ved afgoerelser af den i artikel 67 omhandlede art, samt paa proevningsmyndighedernes ansatte, for saa vidt de deltager i udarbejdelsen af saadanne afgoerelser.

Artikel 82

Befuldmaegtigede

En person, der ikke har bopael eller hovedsaede eller et forretningssted i Faellesskabet, kan kun deltage som part i sager ved Sortsmyndigheden, hvis vedkommende har udpeget en befuldmaegtiget med bopael eller hovedsaede eller forretningssted i Faellesskabet.

KAPITEL VII GEBYRER OG OMKOSTNINGER

Artikel 83

Gebyrer

1. Sortsmyndigheden opkraever for sine i denne forordning foreskrevne tjenestehandlinger og aarligt i EF-sortsbeskyttelsens gyldighedsperiode gebyrer som fastsat i gebyrregulativet i medfoer af artikel 113.

2. Hvis forfaldne gebyrer for de i artikel 113, stk. 2, naevnte tjenestehandlinger eller andre i gebyrregulativet naevnte tjenestehandlinger, som kun foretages paa begaering, ikke betales, anses begaeringen for ikke at vaere indgivet eller klagen for ikke at vaere fremsat, hvis de for betalingen af gebyrerne noedvendige handlinger ikke er blevet foretaget senest en maaned efter, at Sortsmyndigheden har fremsendt en fornyet opfordring til betaling af gebyrerne og i den forbindelse har gjort opmaerksom paa foelgerne af manglende betaling.

3. Kan visse oplysninger fra en ansoeger med henblik paa meddelelse af EF-sortsbeskyttelse kun kontrolleres ved en teknisk afproevning, der er mere vidtgaaende end den normale tekniske afproevning af sorter af den paagaeldende taksionomiske gruppe, kan gebyrerne for den tekniske afproevning efter hoering af den gebyrpligtige forhoejes til et beloeb svarende til de omkostninger, der faktisk paaloeber.

4. Hvis der gives medhold i en klage, tilbagetales de gebyrer, der er opkraevet i forbindelse med klagen, og ved delvist medhold tilbagebetales en forholdsmaessig del. Tilbagebetaling kan dog helt eller delvis bortfalde, hvis der er givet medhold i klagen paa grundlag af oplysninger, som ikke forelaa paa tidspunktet for den oprindelige afgoerelse.

Artikel 84

Betalingsforpligtelsers ophoer

1. Sortsmyndighedens krav paa betaling af gebyr foraeldes efter fire aar fra udgangen af det kalenderaar, i hvilket gebyret forfaldt.

2. Krav mod Sortsmyndigheden paa tilbagebetaling af gebyrer eller af beloeb, der er opkraevet for meget, foraeldes efter fire aar fra udgangen af det kalenderaar, i hvilket kravet er opstaaet.

3. Den i stk. 1 omhandlede frist afbrydes ved en anmodning om betaling af gebyret, og den i stk. 2 omhandlede frist ved en skriftlig og begrundet anmodning. Ved afbrydelsen begynder en ny foraeldelsesfrist straks at loebe; den udloeber senest seks aar efter udgangen af det kalenderaar, i hvilket den oprindelige frist begyndte at loebe, medmindre der i mellemtiden er anlagt retssag til opfyldelse af kravet; i saa faldt udloeber fristen tidligst et aar efter, at dommen har faaet retskraft.

Artikel 85

Fordeling af omkostningerne

1. Den tabende part i sager om fortabelse af retten til eller annullation af EF-sortsbeskyttelse eller i appelsager udreder den anden parts og sine egne noedvendige omkostninger i forbindelse med sagen, herunder rejseudgifter, dagpenge og salaer til en befuldmaegtiget, raadgiver eller advokat, inden for rammerne af de beloeb, som er fastsat for hver omkostningskategori, paa de betingelser, der er fastsat i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

2. Sortsmyndigheden eller appelkammeret kan dog, hvis hver af parterne taber eller vinder sagen paa ét eller flere punkter, eller ud fra rimelighedshensyn, traeffe afgoerelse om en anden fordeling af omkostningerne.

3. Den part, som bringer en sag til ophoer ved tilbagetagelse af en ansoegning om EF-sortsbeskyttelse, en ansoegning om fortabelse af retten til eller annullation af EF-sortsbeskyttelsen eller en klage eller ved at give afkald paa EF-sortsbeskyttelsen, udreder den anden parts omkostninger som fastsat i stk. 1 og 2.

4. Er der mellem parterne i en sag ved Sortsmyndigheden eller appelkammeret enighed om en anden fordeling af omkostningerne end den, der foelger af de foregaaende stykker, traeffes der afgoerelse i overensstemmelse hermed.

5. Sortsmyndigheden eller appelkammeret fastsaetter paa begaering stoerrelsen af de omkostninger, der skal betales i medfoer af de foregaaende stykker.

Artikel 86

Tvangsfuldbyrdelse af afgoerelser om fastsaettelse af omkostninger

1. Enhver endelig afgoerelse truffet af Sortsmyndigheden om fastsaettelse af sagsomkostninger kan tvangsfuldbyrdes.

2. Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de regler i den borgerlige retspleje, der gaelder i den medlemsstat, paa hvis omraade den finder sted. Efter en proevelse, der kun maa vedroere dokumentets aegthed, gives der fuldbyrdelsespaategning af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget hertil; regeringerne meddeler enhver saadan national myndigheds navn og adresse til Sortsmyndigheden og til De Europaeiske Faellesskabers Domstol.

3. Naar disse formkrav er opfyldt paa rekvirentens begaering, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udfoere i overensstemmelse med den nationale lovgivning ved indbringelse direkte for den kompetente myndighed.

4. Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsaettes, saafremt De Europaeiske Faellesskabers Domstol har truffet afgoerelse herom. Proevelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale retters kompetence.

KAPITEL VIII REGISTRE

Artikel 87

Registrenes udformning

1. Sortsmyndigheden foerer et register over ansoegninger om EF-sortsbeskyttelse, som skal indeholde foelgende oplysninger:

a) ansoegninger om EF-sortsbeskyttelse med angivelse af den taksionomiske gruppe og sortens foreloebige betegnelse, ansoegningsdatoen samt navn og adresse paa ansoegeren, paa foraedleren og paa en eventuel involveret befuldmaegtiget

b) alle afsluttede sager vedroerende ansoegninger om EF-sortsbeskyttelse tillige med de i litra a) omhandlede oplysninger

c) forslag til sortsbetegnelser

d) oplysning om ny ansoeger eller ny befuldmaegtiget

e) paa forlangende, eventuel tvangsfuldbyrdelse som omhandlet i artikel 24 og 26.

2. Sortsmyndigheden foerer et register over EF-sortsbeskyttelse, hvori der efter meddelelse af EF-sortsbeskyttelse indfoeres foelgende oplysninger:

a) sortens art og sortsbetegnelse

b) den officielle sortsbeskrivelse eller en henvisning til dokumenter i Sortsmyndighedens besiddelse, i hvilke den officielle sortsbeskrivelse indgaar som en integrerende del af registret

c) for sorter, til hvis frembringelse der til stadighed skal anvendes materiale af visse komponenter, en henvisning til disse komponenter

d) navn og adresse paa indehaveren, foraedleren og enhver fuldmaegtig

e) tidspunktet for EF-sortsbeskyttelsens indtraeden og ophoer samt ophoersgrunden

f) paa forlangende, eventuel eksklusiv licens ifoelge aftale og eventuel tvangslicens, herunder navn og adresse paa licenstageren

g) paa forlangende, eventuel tvangsfuldbyrdelse som omhandlet i artikel 24

h) hvis indehaveren af en oprindelig sort og foraedleren af en sort, som i det vaesentlige er afledt af den oprindelige sort, begge oensker det, identifikation af sorterne som henholdsvis oprindelige og i det vaesentlige afledte, herunder sortsbetegnelserne og de involverede parters navne. En anmodning fra den ene af parterne er kun tilstraekkelig, hvis vedkommende har faaet enten en uanfaegtet anerkendelse fra den anden part i medfoer af artikel 99 eller en endelig afgoerelse eller en endelig dom i medfoer af de bestemmelser i forordningen, der omhandler identifikation af de paagaeldende sorter som henholdsvis oprindelige og i det vaesentlige afledte.

3. Andre saerlige forhold eller eventuelle betingelser for optagelse i de to registre kan anfoeres i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

4. Den officielle sortsbeskrivelse kan med hensyn til kendetegnenes antal og art eller den konstaterede forekomst af disse kendetegn paa Sortsmyndighedens initiativ og efter hoering af indehaveren tilpasses de til enhver tid gaeldende retningslinjer for beskrivelse af sorter af den paagaeldende taksionomiske gruppe, hvis det er noedvendigt, for at goere sortsbeskrivelsen sammenlignelig med beskrivelser af andre sorter af den paagaeldende taksionomiske gruppe.

Artikel 88

Aktindsigt

1. De i artikel 87 naevnte registre er aabne for aktindsigt.

2. I tilfaelde af legitim interesse gives der i overensstemmelse med betingelserne i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114 aktindsigt vedroerende:

a) akterne vedroerende en ansoegning om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse

b) akterne vedroerende EF-sortsbeskyttelse, der allerede er meddelt

c) dyrkningen med henblik paa teknisk afproevning af en sort

d) dyrkningen med henblik paa den tekniske efterkontrol af en sorts fortsatte bestaaen.

3. Hvad angaar sorter, til hvis frembringelse der til stadighed skal anvendes materiale med visse komponenter, undtages alle oplysninger om komponenterne, herunder deres dyrkning, fra aktindsigt efter anmodning fra ansoegeren om EF-sortsbeskyttelse. En anmodning om undtagelse fra aktindsigt kan ikke fremsaettes, efter at der er truffet afgoerelse om ansoegningen om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse.

4. Materiale, der er forelagt eller modtaget i forbindelse med en afproevning som omhandlet i artikel 55, stk. 4, og artikel 56 eller en efterkontrol som omhandlet i artikel 64, maa ikke af de organer, der er kompetente i henhold til denne forordning, udleveres til andre, medmindre den berettigede giver sit samtykke, eller udleveringen er paakraevet som led i det i denne forordning foreskrevne samarbejde om afproevning eller i henhold til retsforskrifter.

Artikel 89

Regelmaessigt udkommende publikationer

Sortsmyndigheden offentliggoer mindst hver anden maaned en publikation, der skal indeholde de oplysninger, som indfoeres i registrene i medfoer af artikel 87, stk. 1 og stk. 2, litra a), d), e), f), g) og h), og som endnu ikke er offentliggjort. Sortsmyndigheden offentliggoer ogsaa en aarsrapport, der skal indeholde de oplysninger, den betragter som formaalstjenlige, dog mindst en liste over gaeldende EF-sortsbeskyttelse, beskyttelsens indehavere, datoerne for meddelelse og udloeb samt de godkendte sortsbetegnelser. De naermere enkeltheder i forbindelse med disse publikationer fastlaegges af administrationsraadet.

Artikel 90

Udveksling af oplysninger og publikationer

1. Sortsmyndigheden og medlemsstaternes kompetente sortsmyndigheder tilsender efter anmodning, uden at anvendelsen af reglerne for fremsendelse af resultater af tekniske afproevninger derved indskraenkes, til eget brug og vederlagsfrit hinanden et eller flere eksemplarer af deres publikationer samt andre relevante oplysninger om ansoegt eller meddelt ejendomsret.

2. De i artikel 88, stk. 3, omhandlede oplysninger meddeles ikke, medmindre

a) oplysningerne er noedvendige for gennemfoerelsen af en afproevning eller efterkontrol som omhandlet i artikel 55 og 64

b) ansoegeren eller indehaveren af EF-sortsbeskyttelsen giver sit samtykket hertil.

Artikel 91

Administrativt og retsligt samarbejde

1. Sortsmyndigheden, proevningsmyndighederne i artikel 55, stk. 1, og medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder yder efter anmodning hinanden bistand ved at meddele oplysninger eller give adgang til sagsakter vedroerende sorten og proever og dyrkning heraf, medmindre denne forordning eller national lovgivning bestemmer andet. Giver Sortsmyndigheden og proevningsmyndighederne retter eller anklagemyndigheder adgang til sagsakter, proever og dyrkning heraf, er denne adgang ikke underkastet de i artikel 88 omhandlede begraensninger, og den adgang, som proevningsmyndighederne giver, er ikke underkastet en afgoerelse truffet af Sortsmyndigheden i medfoer af samme artikel.

2. Efter modtagelse af en retsanmodning fra Sortsmyndigheden foretager medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder paa Sortsmyndighedens vegne og inden for rammerne af deres kompetence undersoegelser eller andre retslige handlinger i forbindelse hermed.

FEMTE DEL INDVIRKNING PAA ANDRE RETSFORSKRIFTER

Artikel 92

Forbud mod dobbeltbeskyttelse

1. Der maa ikke meddeles nogen form for national sortsbeskyttelse eller noget patent for en sort, for hvilken der allerede er meddelt EF-sortsbeskyttelse. En ret, der er meddelt i modstrid med foerste punktum, er uden virkning.

2. Hvis indehaveren inden meddelelsen af EF-sortsbeskyttelse har faaet meddelt en anden ret som naevnt i stk. 1 for den samme sort, kan han ikke paakalde sig den hermed forbundne beskyttelse for den paagaeldende sort, saa laenge EF-sortsbeskyttelsen er gaeldende.

Artikel 93

Anvendelse af national ret

Paaberaabelse af rettigheder paa grundlag af EF-sortsbeskyttelsen er kun undergivet begraensninger i medlemsstaternes retsregler, for saa vidt dette udtrykkeligt er anfoert i denne forordning.

SJETTE DEL CIVILRETLIGE KRAV, KRAENKELSER, KOMPETENCE

Artikel 94

Kraenkelse

1. Hvis en person

a) med hensyn til en sort, for hvilken der er meddelt EF-sortsbeskyttelse, foretager en af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede handlinger uden at vaere berettiget hertil, eller

b) ikke anvender en sortsbetegnelse korrekt som omhandlet i artikel 17, stk. 1, eller ikke giver de relevante oplysninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, eller

c) i modstrid med artikel 18, stk. 3, benytter sortsbetegnelsen for en sort, for hvilken der er meddelt EF-sortsbeskyttelse, eller en betegnelse, der kan forveksles med en saadan sortsbetegnelse

kan indehaveren kraeve, at kraenkelsen bringes til ophoer, eller at der betales en rimelig godtgoerelse, eller begge dele.

2. Hvis den paagaeldende har handlet forsaetligt eller uagtsomt, er han desuden forpligtet til at erstatte indehaveren eventuel yderligere opstaaet skade som foelge af kraenkelsen. Ved simpel uagtsomhed kan dette krav nedsaettes i forhold til graden af den simple uagtsomhed, men dog ikke saa meget, at det bliver mindre end den fordel, den kraenkende part har haft som foelge af kraenkelsen.

Artikel 95

Handlinger inden meddelelse af EF-sortsbeskyttelse

Indehaveren kan kraeve en rimelig godtgoerelse af enhver, der i perioden fra offentliggoerelsen af ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse og meddelelsen heraf har foretaget en handling, som efter denne periode ville vaere forbudt som foelge af EF-sortsbeskyttelsen.

Artikel 96

Foraeldelse

Krav i medfoer af artikel 94 og 95 foraeldes tre aar efter det tidspunkt, paa hvilket EF-sortsbeskyttelsen er blevet endeligt meddelt, og indehaveren har faaet kendskab til handlingen og den person, der har begaaet overtraedelsen, og i mangel af et saadant kendskab 30 aar efter afslutningen af den paagaeldende handling.

Artikel 97

Komplementaer anvendelse af nationale retsregler om kraenkelse

1. Har en person som omhandlet i artikel 94 gennem kraenkelsen opnaaet en gevinst paa bekostning af indehaveren eller en licenstager, anvender de i medfoer af artikel 101 eller 102 kompetente retter den nationale lovgivning, herunder den internationale privatret, for saa vidt angaar udlevering heraf.

2. Stk. 1 gaelder ogsaa for andre krav, der maatte opstaa som foelge af foretagelse eller undladelse af handlinger i medfoer af artikel 95 i perioden fra offentliggoerelsen af ansoegningen om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse til afslutningen af behandlingen heraf.

3. I oevrigt bestemmes EF-sortsbeskyttelsens retsvirkninger udelukkende efter denne forordning.

Artikel 98

Paastand om ret til EF-sortsbeskyttelse

1. Hvis EF-sortsbeskyttelse er blevet meddelt en person, som ikke efter artikel 11 er berettiget dertil, kan den berettigede kraeve at faa EF-sortsbeskyttelsen overdraget til sig, uden at hans adgang til andre retsmidler i henhold til medlemsstatens lovgivning derved begraenses.

2. Er en person kun berettiget til en del af EF-sortsbeskyttelsen, kan vedkommende i overensstemmelse med stk. 1 kraeve at blive medindehaver heraf.

3. Krav i medfoer af stk. 1 og 2 kan kun goeres gaeldende inden for en frist paa fem aar fra offentliggoerelsen af meddelelsen af EF-sortsbeskyttelse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, saafremt indehaveren af EF-sortsbeskyttelsen ved meddelelsen eller erhvervelsen vidste, at han ikke eller kun delvis var berettiget til EF-sortsbeskyttelsen.

4. Den berettigede kan tilsvarende goere krav i medfoer af stk. 1 og 2 gaeldende med hensyn til en ansoegning om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse, som er indgivet af en ansoeger, der ikke eller kun delvis er berettiget dertil.

Artikel 99

Ret til sortsidentifikation

Indehaveren af en oprindelig sort og foraedleren af en sort, som i det vaesentlige er afledt af den oprindelige sort, har ret til at faa identifikationen af de paagaeldende sorter anerkendt som henholdsvis oprindelig og i det vaesentlige afledt.

Artikel 100

Retlige foelger af en aendring af ejerforholdet vedroerende EF-sortsbeskyttelsen

1. I tilfaelde af en fuldstaendig aendring af ejerforholdet vedroerende EF-sortsbeskyttelsen som foelge af en endelig dom afsagt i medfoer af artikel 101 eller 102 efter paaberaabelse af en ret til sortsidentifikation som omhandlet i artikel 98, stk. 1, bortfalder licenser og andre rettigheder ved infoerelsen af navnet paa den berettigede i registret over EF-sortsbeskyttelse.

2. Har indehaveren eller en licenstager inden anlaeggelsen af en sag i medfoer af artikel 101 eller 102 foretaget en af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede handlinger eller truffet faktiske og serioese forberedelser dertil, kan vedkommende fortsaette eller foretage de paagaeldende handlinger, hvis han anmoder den nye indehaver, der er indfoert i registret over EF-sortsbeskyttelse om en ikke-eksklusiv licens. Anmodningen skal fremsaettes inden for den i gennemfoerelsesbestemmelserne fastsatte frist. Licensen kan bevilges af Sortsmyndigheden, hvis parterne ikke kan naa til enighed. Artikel 29, stk. 3 til 7, finder tilsvarende anvendelse.

3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren eller licenstageren var i ond tro paa det tidspunkt, hvor vedkommende paabegyndte handlingerne eller forberedelserne.

Artikel 101

Kompetence og procedure med hensyn til civile soegsmaal og krav

1. Lugano-konventionen og de supplerende bestemmelser i denne artikel og denne forordnings artikel 102 til 106 finder anvendelse paa de i artikel 94 til 100 omhandlede soegsmaal og krav.

2. Soegsmaal af den i stk. 1 omhandlede art anlaegges ved retterne

a) i den medlemsstat eller anden i Lugano-konventionen deltagende stat, hvor sagsoegte har bopael eller hovedsaede eller i mangel heraf et forretningssted, eller

b) hvis denne betingelse ikke er opfyldt i nogen af medlemsstaterne eller i nogen af de i Lugano-koventionen deltagende stater, i den medlemsstat, hvor sagsoegeren har bopael eller hovedsaede eller i mangel heraf et forretningssted, eller

c) hvis denne betingelse ikke er opfyldt i nogen medlemsstat, i den medlemsstat, hvor Sortsmyndigheden har sit hjemsted.

Den kompetente ret kan traeffe afgoerelse om kraenkelser, uanset i hvilken medlemsstat de paastaas at vaere begaaet.

3. Soegsmaal vedroerende kraenkelser kan ogsaa anlaegges ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er sket. I saa faldt er retten kun kompetent til at traeffe afgoerelse vedroerende kraenkelser, der paastaas at vaere begaaet i den medlemsstat, som retten henhoerer under.

4. Procesformerne og de kompetente retter er dem, der foelger af lovgivningen i den stat, der er bestemt i medfoer af stk. 2 eller 3.

Artikel 102

Supplerende bestemmelser

1. Soegsmaal om berettigelse i medfoer af artikel 98 i denne forordning anses for ikke at vaere omfattet af Lugano-konventionens artikel 5, stk. 3 og 4.

2. Uanset artikel 101 i denne forordning finder Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, og artikel 17 og 18 anvendelse.

3. Ved anvendelsen af artikel 101 og 102 i denne forordning bestemmes en parts bopael eller hovedsaede ifoelge Lugano-koventionens artikel 52 og 53.

Artikel 103

Gaeldende restsplejeregler

Naar nationale retter er kompetente i medfoer af artikel 101 og 102, gaelder de retsplejeregler, der i den paagaeldende medlemsstat finder anvendelse paa samme type sager om tilsvarende former for national ejendomsret, jf. dog artikel 104 og 105.

Artikel 104

Soegsmaalsadgang ved kraenkelser

1. Soegsmaal om kraenkelse kan anlaegges af indehaveren. En licenstager kan anlaegge et saadant soegsmaal, medmindre dette udtrykkeligt er udelukket ved en aftale med indehaveren i tilfaelde af en eksklusiv licens eller er udelukket af Sortsmyndigheden i medfoer af artikel 29 eller artikel 100, stk. 2.

2. Enhver licenstager har ret til at indtraede i et af indehaveren anlagt soegsmaal om kraenkelse med henblik paa at opnaa erstatning for den skade, vedkommende selv har lidt.

Artikel 105

Forpligtelse for de nationale retter og andre myndigheder

En national ret eller anden myndighed, som behandler en sag om EF-sortsbeskyttelse, skal betragte EF-sortsbeskyttelsen som gyldig.

Artikel 106

Udsaettelse af sagen

1. Vedroerer et soegsmaal krav som omhandlet i artikel 98, stk. 4, og afhaenger afgoerelsen af, om sorten kan beskyttes i medfoer af artikel 6, kan der foerste traeffes afgoerelse, naar Sortsmyndigheden har truffet afgoerelse om ansoegningen om EF-sortsbeskyttelse.

2. Vedroerer et soegsmaal en meddelt EF-sortsbeskyttelse, med hensyn til hvilken der er indledt en sag om annullation eller fortabelse i medfoer af artikel 20 og 21, kan sagens behandling udsaettes, for saa vidt afgoerelsen afhaenger af EF-sortsbeskyttelsens gyldighed.

Artikel 107

Strafbarhed ved kraenkelser af EF-sortsbeskyttelse

Medlemsstaterne traeffer alle egnede foranstaltninger til at sikre, at der for kraenkelser af EF-sortsbeskyttelse indfoeres de samme straffebestemmelser som for kraenkelser af tilsvarende former for national ejendomsret.

SYVENDE DEL BUDGET, FINANSKONTROL, FAELLESSKABSRETLIGE GENNEMFOERELSESBESTEMMELSER

Artikel 108

Budget

1. Alle Sortsmyndighedens indtaegter og udgifter anslaas for hvert regnskabsaar og opfoeres paa dennes budget. Regnskabsaaret falder sammen med kalenderaaret.

2. Indtaegter og udgifter paa budgettet skal balancere.

3. De budgetterede indtaegter bestaar, foruden af eventuelle andre indtaegter, af provenuet af de gebyrer, der i medfoer af artikel 83 skal betales paa grundlag af det i artikel 113 omhandlede gebyrregulativ, og i det omfang, det er noedvendigt, af et tilskud fra De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

4. De budgetterede udgifter bestaar, foruden af eventuelle andre udgifter, af Sortsmyndighedens faste omkostninger og omkostninger i forbindelse med Sortsmyndighedens almindelige drift, herunder de beloeb, der skal betales til proevningsmyndighederne.

Artikel 109

Opstilling af budgettet

1. Praesidenten opstiller en gang om aaret et overslag over Sortsmyndighedens indtaegter og udgifter for det kommende regnskabsaar og fremsender det senest den 31. marts hvert aar til administrationsraadet sammen med en stillingsfortegnelse og, saafremt der i overslaget opereres med et tilskud som omhandlet i artikel 108, stk. 3, en begrundelse herfor.

2. Saafremt der i overslaget opereres med et tilskud som omhandlet i artikel 108, stk. 3, sender administrationsraadet straks dette overslag til Kommissionen sammen med stillingsfortegnelsen og begrundelsen og eventuelt sin udtalelse. Kommissionen sender dette materiale til Faellesskabernes budgetmyndighed og kan til overslaget foeje en udtalelse indeholdende et afvigende overslag.

3. Administrationsraadet vedtager budgettet, som ligeledes omfatter Sortsmyndighedens stillingsfortegnelse. Saafremt overslaget omfatter et tilskud som omhandlet i artikel 108, stk. 3, tilpasses budgettet i givet fald til bevillingerne paa De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

Artikel 110

Budgettets gennemfoerelse

Praesidenten gennemfoerer Sortsmyndighedens budget.

Artikel 111

Kontrol

1. Kontrollen med de af Sortsmyndigheden indgaaede forpligtelser og afholdelsen af alle udgifter samt kontrollen med fastlaeggelsen og inkasseringen af alle indtaegter sker gennem en finansinspektoer, der er udpeget af administrationsraadet.

2. Praesidenten fremsender senest den 31. marts hvert aar regnskabet over alle Sortsmyndighedens indtaegter og udgifter i det forloebne regnskabsaar til Kommissionen, administrationsraadet og De Europaeiske Faellesskabers Revisionsret. Revisionsretten reviderer regnskabet i henhold til de relevante bestemmelser, der gaelder for De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

3. Administrationsraadet meddeler Sortsmyndighedens praesident decharge for gennemfoerelsen af budgettet.

Artikel 112

Finansielle bestemmelser

Administrationsraadet vedtager efter udtalelsen fra Revisionsretten de interne finansielle bestemmelser, hvori navnlig specificeres reglerne for opstilling og gennemfoerelse af Sortsmyndighedens budget. De finansielle bestemmelser skal saa vidt muligt svare til bestemmelserne i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget og maa kun afvige fra disse, hvis det er noedvendigt paa grund af saerlige krav i forbindelse med Sortsmyndighedens drift.

Artikel 113

Gebyrregulativet

1. I gebyrregulativet fastsaettes navnlig de tilfaelde, i hvilke der i medfoer af artikel 83, stk. 1, skal betales gebyrer, samt de paagaeldende gebyrers stoerrelse og opkraevning.

2. Der skal mindst opkraeves gebyr i foelgende tilfaelde:

a) behandling af en ansoegning om meddelelse af EF-sortsbeskyttelse; dette gebyr daekker

- formel proevelse (artikel 53)

- materiel proevelse (artikel 54)

- proevelse af sortsbetegnelsen (artikel 63)

- afgoerelsen (artikel 61 og 62)

- den dermed forbudne offentliggoerelse (artikel 89)

b) tilrettelaeggelse og gennemfoerelse af den tekniske afproevning

c) behandling af en klage, herunder afgoerelsen

d) hvert aar af EF-sortsbeskyttelsens varighed.

3. a) Med forbehold af litra b) og c) fastsaettes gebyrernes stoerrelse paa en saadan maade, at provenuet heraf i princippet sikrer, at Sortsmyndighedens budget balancerer.

b) Det tilskud, der er omtalt i artikel 108, stk. 3, kan imidlertid i en overgangsperiode indtil den 31. december i det fjerde aar efter den dato, der er fastsat i artikel 118, stk. 2, daekke udgifterne i forbindelse med Sortsmyndighedens indkoeringsfase. I overensstemmelse med proceduren i artikel 115 kan denne periode forlaenges om noedvendigt i hoejst et aar.

c) I den ovenfor naevnte overgangsperiode kan det tilskud, der er omtalt i artikel 108, stk. 3, desuden daekke visse af Sortsmyndighedens udgifter i forbindelse med visse aktiviteter bortset fra behandling af ansoegninger, tilrettelaeggelse og gennemfoerelse af tekniske afproevninger samt behandling af klager. Disse aktiviteter praeciseres naermere, senest ét aar efter vedtagelsen af denne forordning, i gennemfoerelsesbestemmelserne i medfoer af artikel 114.

4. Gebyrregulativet vedtages efter proceduren i artikel 115, efter at administrationsraadet er blevet hoert om udkastet til de paataenkte foranstaltninger.

Artikel 114

Andre gennemfoerelsesbestemmelser

1. De naermere regler for anvendelsen af denne forordning fastsaettes i gennemfoerelsesbestemmelserne. De skal navnlig indeholde bestemmelser om

- den indbyrdes forbindelse mellem paa den ene side Sortsmyndigheden, og paa den anden side proevningsmyndigheder, organer og afdelinger som omhandlet i artikel 30, stk. 4, og artikel 55, stk. 1 og 2

- forhold som omhandlet i artikel 36, stk. 1, og artikel 42, stk. 2

- proceduren ved appelkamrene.

2. Uden at dette beroerer artikel 112 og 113 vedtages alle de gennemfoerelsesbestemmelser, der er naevnt i denne forordning, efter proceduren i artikel 115, efter at administrationsraadet er blevet hoert om udkastet til de paataenkte foranstaltninger.

Artikel 115

Procedure

1. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Naar proceduren i denne artikel skal foelges, forelaegger Kommissionens repraesentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for afgoerelsen, som Raadet skal traeffe paa forslag fra Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanter for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger.

OTTENDE DEL OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 116

Undtagelser

1. Uanset artikel 10, stk. 1, litra a), og uden at dette beroerer bestemmelserne i artikel 10, stk. 2 og 3, anses en sort ogsaa for at vaere ny i tilfaelde, hvor sortsbestanddele eller udbytte deraf ikke er blevet solgt eller paa anden maade overdraget til andre af foraedleren eller med dennes samtykke inden for Faellesskabets omraade med henblik paa udnyttelse af sorten mere end fire aar, eller af druesorter og traearter mere end seks aar, inden denne forordnings ikrafttraeden, hvis ansoegningsdatoen ligger inden for et aar efter den omhandlede ikrafttraeden.

2. Stk. 1 finder ogsaa anvendelse paa saadanne sorter i tilfaelde, hvor der er meddelt national sortsbeskyttelse i en eller flere medlemsstater foer denne forordnings ikrafttraeden.

3. Uanset artikel 55 og 56 skal den tekniske afproevning af disse sorter saa vidt muligt foretages af Sortsmyndigheden paa grundlag af de disponible resultater af enhver procedure for meddelelse af national sortsbeskyttelse og efter aftale med den myndighed, som har gennemfoert proceduren.

4. For EF-sortsbeskyttelse meddelt i henhold til stk. 1 eller 2 gaelder foelgende:

- artikel 13, stk. 5, litra a), finder ikke anvendelse paa i det vaesentlige afledte sorter, hvis eksistens var almindelig kendt i Faellesskabet inden datoen for denne forordnings ikrafttraeden

- artikel 14, stk. 3, fjerde led, finder ikke anvendelse paa landbrugere, der i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, fortsat benytter etablerede sorter, hvis de foer denne forordnings ikraftraeden allerede anvendte sorten til det formaal, der er beskrevet i artikel 14, stk. 1, uden at betale vederlag; denne bestemmelse finder anvendelse indtil den 30. juni i det syvende aar efter aaret for forordningens ikrafttraeden. Inden dette tidspunkt fremlaegger Kommissionen en rapport, hvori den sort for sort redegoer for situationen med hensyn til de etablerede sorter. Ovennaevnte periode vil kunne forlaenges ved de gennemfoerelsesbestemmelser, der vedtages i medfoer af artikel 114, dersom Kommissionens rapport goer det berettiget

- uden at dette beroerer de rettigheder, der knytter sig til national sortsbeskyttelse, finder artikel 16 tilsvarende anvendelse paa handlinger vedroerende materiale, der af foraedleren eller med dennes samtykke er blevet overdraget til andre inden datoen for denne forordnings ikrafttraeden, naar disse handlinger udfoeres af en person, der inden denne dato allerede udfoerte saadanne handlinger eller havde truffet faktiske og serioese forberedelser hertil.

Hvis saadanne tidligere handlinger har medfoert tilsigtet videreformering i henhold til artikel 16, litra a), er det noedvendigt at indhente indehaverens tilladelse til videreformering efter udloebet af det andet aar, eller for druesorter og traearter efter udloebet af det fjerde aar, efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden.

- Uanset artikel 19 nedsaettes varigheden af EF-sortsbeskyttelsen med den laengste periode

- i hvilken sortsbestanddele eller udbytte deraf er blevet solgt eller paa anden maade overdraget til andre af foraedleren eller med dennes samtykke inden for Faellesskabets omraade med henblik paa udnyttelse af sorten som fastslaaet paa grundlag af resultaterne af proceduren for meddelelse af EF-sortsbeskyttelse for saa vidt angaar stk. 1

- i hvilken en national sortsbeskyttelse/nationale sortsbeskyttelser har vaeret gaeldende for saa vidt angaar stk. 2

men ikke med mere end fem aar.

Artikel 117

Overgangsbestemmelser

Sortsmyndigheden oprettes saa betids, at den fra den 27. april 1995 til fulde kan varetage de opgaver, der er paalagt den ved denne forordning.

Artikel 118

Ikrafttraeden

1. Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

2. Artikel 1, 2 og 3, 5 til 29 og 49 til 106 anvendes fra den 27. april 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. juli 1994.

Paa Raadets vegne

Th. WAIGEL

Formand

(1) EFT nr. C 244 af 28. 9. 1990, s. 1 og EFT nr. C 113 af 24. 4. 1993, s. 7.(2) EFT nr. C 305 af 23. 11. 1992, s. 55, og EFT nr. C 67 af 16. 3. 1992, s. 148.(3) EFT nr. C 60 af 8. 3. 1991, s. 45.(4) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 12. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1552/93 (EFT nr. L 154 af 25. 6. 1993, s. 19).(5) EFT nr. 17 af 6. 10. 1958, s. 385/58. Forordningen er senest aendret ved tiltraedelsesakten af 1985.