RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhoerighedsfonden

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 D, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (4), og

ud fra foelgende betragtninger:

I traktatens artikel 2 naevnes som en af Faellesskabets opgaver fremme af oekonomisk og social samhoerighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne, som udgoer nogle vigtige forudsaetninger for Faellesskabets udvikling og gode resultater; i traktatens artikel 3, litra j), anfoeres styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed som en del af Faellesskabets virke med de i artikel 2 naevnte maal for oeje;

ifoelge traktatens artikel 130 A skal Faellesskabet fortsaette sin indsats for at styrke sin oekonomiske og sociale samhoerighed, og det skal navnlig straebe efter at formindske forskellene mellem de forskellige omraaders udviklingsniveauer og forbedre situationen i de mindst begunstigede omraader; Faellesskabets indsats gennem Samhoerighedsfonden skal medvirke til at naa maalene i artikel 130 A;

konklusionerne fra moederne i Det Europaeiske Raad i Lissabon den 26. og 27. juni 1992 og i Edinburgh den 11. og 12. december 1992 vedroerende en samhoerighedsfond fastlaegger naermere principperne herfor;

fremme af den oekonomiske og sociale samhoerighed kraever en indsats fra Samhoerighedsfonden som supplement til den indsats, der goeres af strukturfondene, Den Europaeiske Investeringsbank (EIB) og andre finansielle instrumenter inden for miljoe og transportinfrastrukturer af almen interesse;

i protokollen om oekonomisk og social samhoerighed, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, bekraeftes det paa ny, at Faellesskabet skal fremme oekonomisk og social samhoerighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne, og det anfoeres, at en samhoerighedsfond skal yde finansielle bidrag til projekter paa miljoeomraadet og inden for transeuropaeiske net i medlemsstater, der opfylder to betingelser, for det foerste at de har en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger paa mindre end 90 % af gennemsnittet i Faellesskabet, og for det andet at de har et program, der foerer til opfyldelse af betingelserne for oekonomisk konvergens som naevnt i traktatens artikel 104 C; medlemsstaternes relative velstand kan bedst vurderes paa grundlag af bruttonationalindkomsten pr. indbygger maalt i koebekraftspariteter;

opfyldelsen af konvergenskriterierne, der er en forudsaetning for overgang til tredje etape af Den OEkonomiske og Monetaere Union, kraever en beslutsom indsats af de stoetteberettigede medlemsstater; i den forbindelse forelaegger alle de stoetteberettigede medlemsstater Raadet en konvergensplan med henblik herpaa og for at undgaa uforholdsmaessigt store offentlige underskud;

ifoelge traktatens artikel 130 D, stk. 2, skulle Raadet inden den 31. december 1993 oprette en samhoerighedsfond, der yder finansielle bidrag til projekter inden for miljoe og transeuropaeiske net paa transportinfrastrukturomraadet;

ifoelge traktatens artikel 129 C, stk. 1, kan Faellesskabet gennem Samhoerighedsfonden bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne paa transportinfrastrukturomraadet, idet der tages hensyn til projekternes oekonomiske levedygtighed; de projekter, der finansieres via Samhoerighedsfonden, boer indgaa i de retningslinjer for de transeuropaeiske net, som er vedtaget af Raadet, herunder dem, der indgaar i de planer for transeuropaeiske net, der er vedtaget af Raadet, inden traktaten om Den Europaeiske Union traadte i kraft; andre transportinfrastrukturprojekter, der bidrager til gennemfoerelsen af maalene i traktatens artikel 129 B, kan dog stoettes, indtil Raadet har vedtaget de relevante retningslinjer;

i traktatens artikel 130 R defineres Faellesskabets maal og principper paa miljoeomraadet; Faellesskabet kan ved hjaelp af Samhoerighedsfonden bidrage til foranstaltninger, der tager sigte paa at naa disse maal; i medfoer af traktatens artikel 130 S, stk. 5, kan Raadet, naar en foranstaltning baseret paa stk. 1 i denne artikel indebaerer udgifter, der skoennes uforholdsmaessigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, traeffe afgoerelse om finansiel stoette fra Samhoerighedsfonden;

principperne og maalene for en baeredygtig udvikling er fastsat i programmet for Faellesskabets politik og virke inden for miljoe og baeredygtig udvikling som omhandlet i Raadets resolution af 1. februar 1993 (5);

det er noedvendigt at sikre en hensigtsmaessig balance mellem finansieringen af henholdsvis transportinfrastrukturprojekter og miljoeprojekter;

i Kommissionens groenbog om transportens indvirkning paa miljoeet understreges det, at transportnettet maa udvikles paa en mere miljoevenlig maade under hensyntagen til medlemsstaternes behov for en baeredygtig udvikling;

i beregningen af omkostningerne ved infrastrukturprojekter boer ogsaa indgaa udgifterne til miljoe;

da de beroerte medlemsstater har forpligtet sig til ikke at formindske deres investeringer inden for miljoebeskyttelse og transportinfrastrukturer, finder komplementaritetsprincippet i artikel 9 i Raadets forordning (EOEF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2052/88 for saa vidt angaar samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes saavel som med interventionerne fra Den Europaeiske Investeringsbank og de oevrige eksisterende finansielle instrumenter (6) ikke anvendelse paa Samhoerighedsfonden;

i henhold til traktatens artikel 198 E skal EIB lette finansieringen af investeringer sammen med andre af Faellesskabets finansielle instrumenter;

det er noedvendigt at samordne foranstaltninger inden for miljoe og transeuropaeiske net paa transportinfrastrukturomraadet, der gennemfoeres med stoette fra Samhoerighedsfonden, strukturfondene, EIB og de oevrige finansielle instrumenter, saaledes at Faellesskabets indsats kan blive saa effektiv som muligt;

Kommissionen boer kunne sikre, at medlemsstaterne raader over den fornoedne tekniske bistand, navnlig med henblik paa at hjaelpe dem med at udarbejde projekterne, navnlig forberedelsen og gennemfoerelsen af dem, herunder overvaagning og evaluering;

for at sikre rentabiliteten boer der foretages en grundig evaluering, inden der indgaas forpligtelser for faellesskabsressourcer, for at sikre, at de sociooekonomiske fordele staar i forhold til de midler, der anvendes;

Samhoerighedsfondens interventioner skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets politik, herunder dets politik vedroerende miljoebeskyttelse, transport, transeuropaeiske net, konkurrence og offentlige udbud; miljoebeskyttelse omfatter en vurdering af virkningerne paa miljoeet;

der boer foretages en vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af de samlede disponible midler til forpligtelser, saaledes at det bliver lettere at forberede projekterne;

der maa i forbindelse med traktatens artikel 104 C, stk. 6, fastsaettes en form for betingethed for ydelsen af stoette;

som foelge af kravene om oekonomisk og social samhoerighed er det noedvendigt at fastsaette hoeje stoettesatser;

for at lette forvaltningen af stoetten fra Samhoerighedsfonden boer der aabnes mulighed for at afgraense projektfaser, der teknisk og finansielt er adskilte, og om noedvendigt at gruppere projekter;

der boer aabnes mulighed for, at forpligtelsen vedroerende stoette fra Samhoerighedsfonden kan indgaas i form af aarlige trancher eller for hele projektet, og i overensstemmelse med det princip, der blev fastlagt af Det Europaeiske Raad i Edinburgh den 11. og 12. december 1992, boer betalingstrancher, der udbetales efter et foerste forskud, paa en gennemskuelig maade kaedes naert sammen med de fremskridt, der goeres i projekternes gennemfoerelse;

medlemsstaternes og Kommissionens respektive befoejelser og ansvar vedroerende finansiel kontrol i forbindelse med Samhoerighedsfondens virksomhed boer praeciseres;

af hensyn til en hensigtsmaessig forvaltning af Samhoerighedsfonden maa der anvendes effektive metoder til evaluering, overvaagning og kontrol i forbindelse med faellesskabsforanstaltninger, idet evalueringsprincipperne og formen for overvaagning boer praeciseres, og det boer fastsaettes, hvilke foranstaltninger der skal traeffes i tilfaelde af uregelmaessigheder, eller hvis en af de betingelser, der blev fastsat i forbindelse med godkendelsen af stoette fra fonden, ikke opfyldes;

der boer gives passende information bl.a. i form af en aarlig rapport;

der boer fastsaettes bestemmelser om passende information om den stoette, Faellesskabet yder gennem Samhoerighedsfonden;

offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af meddelelser om offentlige udbud vedroerende projekter, hvortil der ydes stoette fra Samhoerighedsfonden, boer oplyse om denne stoette;

for at goere det lettere at anvende denne forordning boer der i bilag II fastsaettes bestemmelser vedroerende anvendelsen; med henblik paa, at disse bestemmelser kan anvendes med den fornoedne fleksibilitet, boer Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen kunne aendre bestemmelserne paa baggrund af erfaringerne;

denne forordning boer uden afbrydelse erstatte Raadets forordning (EOEF) nr. 792/93 af 30. marts 1993 om oprettelse af et finansielt samhoerighedsinstrument (7) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definition og maal 1. Der oprettes en samhoerighedsfond, i det foelgende benaevnt »fonden«.

2. Fonden skal bidrage til styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og skal fungere efter bestemmelserne i denne forordning.

3. Fonden kan bidrage til finansieringen af:

- projekter, eller

- projektfaser, der er teknisk og finansielt adskilte, eller

- grupper af projekter, der er underlagt en synlig strategi og danner et samlet hele.

Artikel 2

Virkefelt 1. Fonden yder finansiel stoette til projekter, som bidrager til de i traktaten om Den Europaeiske Union fastlagte maal inden for miljoe og transeuropaeiske net paa transportinfrastrukturomraadet i de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er lavere end 90 % af gennemsnittet i Faellesskabet maalt i koebekraftspariteter, og som har et program, der foerer til opfyldelse af betingelserne for oekonomisk konvergens som naevnt i traktatens artikel 104 C.

2. Indtil udgangen af 1999 er kun de fire medlemsstater, der for tiden opfylder det i stk. 1 omhandlede BNI-kriterium, berettiget til at modtage stoette fra fonden. Disse medlemsstater er Graekenland, Spanien, Irland og Portugal.

3. For saa vidt angaar det i stk. 1 omhandlede BNI-kriterium, kan de i stk. 2 naevnte medlemsstater fortsat modtage stoette fra fonden paa betingelse af, at deres BNI efter en midtvejsrevision i 1996 fortsat er lavere end 90 % af gennemsnittet i Faellesskabet. De stoetteberettigede medlemsstater, hvis BNI paa dette tidspunkt overstiger de 90 %, mister retten til at modtage stoette fra fonden til nye projekter eller, hvis det drejer sig om omfattende projekter med flere teknisk og finansielt adskilte faser, til nye projektfaser.

Artikel 3

Stoetteberettigede foranstaltninger 1. Fonden kan yde stoette til:

- miljoeprojekter, der bidrager til gennemfoerelse af maalene i traktatens artikel 130 R, herunder projekter, der er en foelge af foranstaltninger, som er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 130 S, navnlig projekter, der indgaar i prioriteringerne i Faellesskabets miljoepolitik som fastsat i femte handlingsprogram for Faellesskabets politik og handling inden for miljoe og baeredygtig udvikling

- transportinfrastrukturprojekter af almen interesse, der finansieres af medlemsstaterne, og som fastlaegges i henhold til de retningslinjer, der omtales i traktatens artikel 129 C; dog kan andre transportinfrastrukturprojekter, der bidrager til virkeliggoerelse af maalene i traktatens artikel 129 B, ogsaa finansieres, indtil Raadet har vedtaget de relevante retningslinjer.

2. Fonden kan desuden yde stoette til:

- forberedende undersoegelser i forbindelse med stoetteberettigede projekter, herunder undersoegelser, der er noedvendige for projekternes ivaerksaettelse

- teknisk bistand, f.eks.:

a) horisontale foranstaltninger, saasom sammenlignende undersoegelser, der tager sigte paa at evaluere virkningerne af faellesskabsstoetten

b) foranstaltninger og undersoegelser, der kan bidrage til vurdering, overvaagning eller evaluering af projekterne og til styrkelse og sikring af samordningen og sammenhaengen mellem projekterne, herunder deres sammenhaeng med den oevrige faellesskabspolitik

c) foranstaltninger og undersoegelser, der kan bidrage til de fornoedne tilpasninger ved gennemfoerelsen af projekterne.

Artikel 4

Finansielle midler For perioden 1993 til 1999 udgoer de samlede disponible midler, som fastsat i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993, til forpligtelser for fonden i henhold til denne forordning og forordning (EOEF) nr. 792/93, 15,150 mia. ECU i 1992-priser.

De finansielle overslag over forpligtelsesbevillinger udgoer i henhold til de i stk. 1 naevnte forordninger for hvert aar i perioden foelgende beloeb:

- 1993: 1,5 mia. ECU

- 1994: 1,75 mia. ECU

- 1995: 2 mia. ECU

- 1996: 2,25 mia. ECU

- 1997: 2,5 mia. ECU

- 1998: 2,55 mia. ECU

- 1999: 2,6 mia. ECU.

Artikel 5

Vejledende fordeling Den vejledende fordeling af fondens samlede midler skal bygge paa eksakte og objektive kriterier, navnlig befolkningstal, BNI pr. indbygger og areal; der skal ogsaa tages hensyn til andre sociooekonomiske faktorer, f.eks. mangelfulde transportinfrastrukturer.

Ved anvendelse af disse kriterier fremkommer den vejledende fordeling af de samlede midler, der findes i bilag I.

Artikel 6

Betinget stoette 1. Hvis Raadet efter traktatens artikel 104 C, stk. 6, har truffet en afgoerelse, hvori det fastslaas, at der foreligger et uforholdsmaessigt stort offentligt underskud i en medlemsstat, og denne afgoerelse ikke er ophaevet efter traktatens artikel 104 C, stk. 12, inden et aar eller en eventuel anden frist, der i overensstemmelse med traktatens artikel 104 C, stk. 7, er fastsat i en henstilling for at korrigere dette underskud, kan ingen nye projekter eller, hvis det drejer sig om stoerre projekter med flere faser, ingen nye projektfaser finansieres af fonden for den paagaeldende medlemsstat.

2. Er der tale om projekter, der direkte beroerer mere end én medlemsstat, kan Raadet undtagelsesvis efter henstilling fra Kommissionen med kvalificeret flertal beslutte at udskyde suspensionen af finansieringen.

3. Suspensionen af finansieringen kan foerst faa virkning to aar efter ikrafttraedelsen af traktaten om Den Europaeiske Union.

4. Suspensionen af finansieringen ophoerer, naar Raadet i overensstemmelse med traktatens artikel 104 C, stk. 12, har besluttet at ophaeve den afgoerelse, det har truffet efter traktatens artikel 104 C, stk. 6.

Artikel 7

Stoettesats 1. Faellesskabsstoette fra fonden ydes i et omfang paa mellem 80 og 85 % af de offentlige eller dermed ligestillede udgifter, herunder udgifter, der afholdes af organer, som arbejder inden for administrative eller retlige rammer, der goer, at de kan ligestilles med offentlige organer.

Den effektive stoettesats fastsaettes i forhold til arten af de foranstaltninger, der skal gennemfoeres.

2. Hvis der ydes stoette til et indtaegtsskabende projekt, og hvis der er tale om vaesentlige nettoindtaegter for initiativtagerne, fastsaetter Kommissionen under hensyntagen til indtaegternes omfang og i naert samraad med den paagaeldende medlemsstat det udgiftsbeloeb, der skal anvendes som grundlag for beregningen af stoetten fra fonden.

Ved indtaegtsskabende projekt forstaas:

- infrastrukturer, der forudsaetter direkte brugerbetaling

- erhvervsinvesteringer i miljoesektoren.

3. De stoetteberettigede medlemsstater kan forelaegge forslag om forberedende undersoegelser og teknisk bistand.

4. Forberedende undersoegelser og teknisk bistand kan undtagelsesvis finansieres med 100 % af de samlede omkostninger, ogsaa hvis de gennemfoeres paa Kommissionens foranledning.

De samlede udgifter i henhold til dette stykke maa hoejst udgoere 0,5 % af fondens samlede bevillinger.

Artikel 8

Samordning og forenelighed med Faellesskabets politik paa forskellige omraader 1. Projekter, der finansieres af fonden, skal vaere i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, de i medfoer heraf vedtagne retsakter og Faellesskabets politik paa forskellige omraader, herunder dets politik vedroerende miljoebeskyttelse, transport, transeuropaeiske net, konkurrence og offentlige udbud.

2. Kommissionen skal sikre samordning og sammenhaeng mellem projekter, der ivaerksaettes i henhold til denne forordning, og foranstaltninger, der ivaerksaettes med bidrag fra Faellesskabets budget, Den Europaeiske Investeringsbank (EIB) og Faellesskabets andre finansielle instrumenter.

Artikel 9

Kumulation og overlapning 1. Der kan ikke samtidig ydes stoette til udgiftsposter fra fonden og fra Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Den Europaeiske Socialfond, Den Europaeiske Fond for Regionaludvikling eller det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet.

2. Stoetten til et projekt fra fonden og anden faellesskabsstoette maa tilsammen ikke overstige 90 % af de samlede udgifter til det paagaeldende projekt.

Artikel 10

Godkendelse af projekter 1. Kommissionen fastlaegger i forstaaelse med den paagaeldende medlemsstat de projekter, der skal finansieres af fonden.

2. Der skal sikres en passende balance mellem henholdsvis miljoe- og transportinfrastrukturprojekter. I forbindelse med denne balance skal der tages hensyn til traktatens artikel 130 S, stk. 5.

3. Ansoegninger om projektstoette i henhold til artikel 3, stk. 1, forelaegges af den paagaeldende medlemsstat. Projekter, herunder grupper af indbyrdes sammenhaengende projekter, skal vaere af et saadant omfang, at de har vaesentlig indflydelse paa beskyttelsen af miljoeet eller forbedringen af de transeuropaeiske transportinfrastrukturnet. Under alle omstaendigheder skal de samlede udgifter til et projekt eller en gruppe af projekter i princippet vaere paa mindst 10 mio. ECU. I velbegrundede tilfaelde kan der godkendes projekter eller grupper af projekter, der ligger under denne graense.

4. Ansoegningerne skal indeholde foelgende oplysninger: Navnet paa det organ, der er ansvarligt for gennemfoerelsen, investeringens art og en beskrivelse af den, investeringsomkostninger, beliggenhed, herunder, naar det er relevant, angivelse af projekter af faelles interesse paa den samme transportakse, en tidsplan for arbejdets gennemfoerelse, en costbenefitanalyse, herunder direkte og indirekte foelger for beskaeftigelsen, oplysninger, der goer det muligt at vurdere eventuelle miljoevirkninger, oplysninger vedroerende offentlige udbud, en finansieringsplan, saa vidt muligt med oplysninger om projektets oekonomiske levedygtighed, og det samlede finansieringsbeloeb, som medlemsstaten ansoeger om fra fonden og fra andre faellesskabskilder.

Ansoegningerne skal ogsaa indeholde alle de oplysninger, som er noedvendige for at paavise, at projekterne er i overensstemmelse med denne forordning samt med kriterierne i stk. 5, navnlig med hensyn til de sociooekonomiske fordele paa mellemlang sigt set i relation til de anvendte midler.

5. Foelgende kriterier anvendes for at sikre, at projekterne er af hoej kvalitet:

- deres oekonomiske og sociale fordele paa mellemlang sigt, som skal staa i et passende forhold til de midler, der anvendes; fordelene skal vurderes paa grundlag af en costbenefitanalyse

- de prioriteter, der er opstillet af de medlemsstater, der modtager stoetten

- de bidrag, projekterne kan yde til gennemfoerelsen af Faellesskabets politik med hensyn til miljoe og transeuropaeiske net

- projekternes forenelighed med Faellesskabets politik paa forskellige omraader og deres sammenhaeng med andre faellesskabsstrukturforanstaltninger

- opnaaelse af en passende balance mellem miljoeomraadet og transportinfrastrukturomraadet.

6. Med forbehold af artikel 6 og paa betingelse af, at der er forpligtelsesbevillinger til raadighed, traeffer Kommissionen normalt beslutning om stoette fra fonden inden tre maaneder efter modtagelsen af ansoegningen, under forudsaetning af, at betingelserne i naervaerende artikel er opfyldt. I Kommissionens beslutninger om godkendelse af projekter, projektfaser eller grupper af indbyrdes sammenhaengende projekter angives stoerrelsen af den finansielle stoette, ligesom de skal indeholde en finansieringsplan samt alle bestemmelser og betingelser, der er noedvendige for gennemfoerelsen af projekterne.

7. Hovedpunkterne i Kommissionens beslutninger offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 11

Finansielle bestemmelser 1. De forpligtelsesbevillinger, der er opfoert paa budgettet, tildeles paa grundlag af beslutninger om godkendelse af de paagaeldende foranstaltninger i henhold til artikel 10.

2. Forpligtelser vedroerende de projekter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, indgaas normalt i form af aarlige trancher. I saerlige tilfaelde kan Kommissionen indgaa forpligtelser for hele stoettebeloebet, naar den vedtager beslutningen om ydelse af stoette.

3. Udgifter i henhold til artikel 7, stk. 1, som den paagaeldende medlemsstat har afholdt inden datoen for Kommissionens modtagelse af stoetteansoegningen, kan ikke komme i betragtning til stoette fra fonden.

4. Betalinger, der foretages efter det foerste forskud, skal staa i noeje og klart forhold til de fremskridt, der goeres i projekternes gennemfoerelse.

5. Betalingerne sker i ecu og er underlagt de saerlige bestemmelser i bilag II.

Artikel 12

Finanskontrol 1. For at sikre, at de projekter, der finansieres af fonden, gennemfoeres paa rette maade, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til:

- regelmaessigt at kontrollere, at de af Faellesskabet finansierede aktioner er forloebet korrekt

- at forebygge og forfoelge uregelmaessigheder

- at faa tilbagebetalt midler, der er gaaet tabt som foelge af uregelmaessigheder eller forsoemmelighed. Medmindre medlemsstaten og/eller den gennemfoerende myndighed godtgoer, at de ikke er skyld i uregelmaessigheden eller forsoemmeligheden, er medlemsstaten subsidiaert ansvarlig for tilbagebetalingen af de uberettiget udbetalte beloeb.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der traeffes i den henseende, og de giver navnlig Kommissionen en beskrivelse af de etablerede kontrol- og forvaltningsordninger, der skal sikre, at foranstaltningerne gennemfoeres effektivt. De underretter regelmaessigt Kommissionen om sagens forloeb i tilfaelde af administrativ og retslig forfoelgning. I denne sammenhaeng traeffer medlemsstaterne og Kommissionen de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at de udvekslede oplysninger behandles fortroligt.

3. Medlemsstaterne stiller alle relevante nationale rapporter om kontrollen af de paagaeldende projekter til raadighed for Kommissionen.

4. Uden at gribe ind i den kontrol, medlemsstaterne foretager i medfoer af nationale love og administrative bestemmelser, og uden at traktatens artikel 188 A og den kontrol, der foretages paa grundlag af traktatens artikel 209, litra c), beroeres heraf, kan Kommissionen ved sine tjenestemaend eller andre ansatte, bl.a. ved stikproevekontrol, paa stedet kontrollere de projekter, der finansieres af fonden, og gennemgaa de kontrolsystemer og -foranstaltninger, der er udarbejdet af de nationale myndigheder, som underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet i denne forbindelse.

5. Saa snart denne forordning er traadt i kraft, fastsaetter Kommissionen detaljerede gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel og sender dem til Europa-Parlamentet til orientering.

Artikel 13

Vurdering, overvaagning og evaluering 1. Medlemsstaterne og Kommissionen soerger for, at der virkelig sker overvaagning og evaluering i forbindelse med gennemfoerelsen af projekter i henhold til denne forordning. Projekterne skal tilpasses efter resultaterne af overvaagningen og evalueringen.

2. For at sikre effektiviteten af faellesskabsstoetten foretager Kommissionen og de stoettemodtagende medlemsstater en systematisk vurdering og evaluering af projekterne, efter omstaendighederne i samarbejde med EIB.

3. Naar Kommissionen modtager en ansoegning om stoette, foretager den, inden projektet godkendes, en grundig forudgaaende vurdering for at vurdere, om projektet opfylder kriterierne i artikel 10, stk. 5. Kommissionen opfordrer om fornoedent EIB til at medvirke ved evalueringen af projekterne.

4. Under projekternes gennemfoerelse og efter deres afslutning foretager Kommissionen og de stoettemodtagende medlemsstater en evaluering af, hvordan de er udfoert, og af deres potentielle og faktiske virkning, saaledes at det kan bedoemmes, om de oprindelige maal kan naas eller er blevet naaet. Denne evaluering skal ogsaa omfatte en vurdering af projekternes indvirkning paa miljoeet.

5. Ved behandlingen af de enkelte stoetteansoegninger tager Kommissionen hensyn til resultaterne af de vurderinger og evalueringer, der er foretaget i henhold til denne artikel.

6. I de enkelte beslutninger om godkendelse af projekter fastsaettes der naermere regler for overvaagning og evaluering, jf. stk. 4.

Artikel 14

Information og offentlighed 1. Kommissionen forelaegger en aarsrapport om fondens virksomhed for Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med henblik paa behandling og udtalelse.

Europa-Parlamentet udtaler sig snarest muligt om rapporten. Kommissionen skal redegoere for, hvad den har foretaget sig paa grundlag af bemaerkningerne i Europa-Parlamentets udtalelse.

Kommissionen soerger for, at medlemsstaterne underrettes om fondens virksomhed.

2. De medlemsstater, der er ansvarlige for gennemfoerelsen af en foranstaltning, hvortil der ydes stoette fra fonden, drager omsorg for, at denne foranstaltning offentliggoeres paa passende vis, saaledes at:

- offentligheden goeres opmaerksom paa Faellesskabets rolle i forbindelse med foranstaltningen

- de potentielle stoettemodtagere og erhvervsorganisationerne goeres opmaerksom paa de muligheder, foranstaltningen frembyder.

Medlemsstaterne paaser bl.a., at der opstilles fuldt synlige skilte med faellesskabssymbolet og med angivelse af, hvor stor en procentdel af de samlede udgifter til et givet projekt der finansieres af Faellesskabet, og at der er repraesentanter for de europaeiske institutioner til stede ved de vigtigste offentlige arrangementer af interesse for fonden.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke initiativer der tages i medfoer af dette stykke.

3. Naar denne forordning er traadt i kraft, vedtager Kommissionen naermere bestemmelser om information og offentlighed, sender dem til Europa-Parlamentet til orientering og offentliggoer dem i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 15

Anvendelse Bestemmelserne vedroerende anvendelsen af denne forordning findes i bilag II.

Artikel 16

Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser 1. Paa forslag af Kommissionen tager Raadet i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 130 D naervaerende forordning op til fornyet overvejelse inden udgangen af 1999.

2. Naervaerende forordning erstatter ved sin ikrafttraeden forordning (EOEF) nr. 792/93.

3. Naervaerende forordning beroerer ikke viderefoerelsen af de foranstaltninger, Kommissionen har godkendt i henhold til bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 792/93, som var gaeldende inden ikrafttraedelsesdatoen for naervaerende forordning, der herefter gaelder for disse foranstaltninger fra denne dato.

4. Ansoegninger, der indgives i henhold til forordning (EOEF) nr. 792/93 inden naervaerende forordnings ikrafttraeden, er fortsat gyldige, hvis de om noedvendigt og inden for hoejst to maaneder efter naervaerende forordnings ikrafttraeden, kompletteres med henblik paa at opfylde betingelserne i naervaerende forordning.

Artikel 17

Ikrafttraeden Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. maj 1994.

Paa Raadets vegne

Th. PANGALOS

Formand

(1) EFT nr. C 39 af 9. 2. 1994, s. 6.

(2) Samstemmende udtalelse afgivet den 5. maj 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. C 133 af 16. 5. 1994.

(4) Udtalelse afgivet den 5. april 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(5) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 1.

(6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1. Forordningen er aendret ved forordning (EOEF) nr. 2082/93 (EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 20).

(7) EFT nr. L 79 af 1. 4. 1993, s. 74.

BILAG I

VEJLEDENDE FORDELING AF FONDENS SAMLEDE MIDLER BLANDT DE STOETTEMODTAGENDE MEDLEMSSTATER - Spanien: 52-58 % af det samlede beloeb

- Graekenland: 16-20 % af det samlede beloeb

- Portugal: 16-20 % af det samlede beloeb

- Irland: 7-10 % af det samlede beloeb.

BILAG II

BESTEMMELSER VEDROERENDE ANVENDELSEN Artikel A

Fastsaettelse af projektfaser eller af grupper af projekter 1. Kommissionen kan med henblik paa ydelse af stoette efter aftale med den paagaeldende stoettemodtagende medlemsstat gruppere projekter og inden for et projekt fastsaette projektfaser, der er teknisk og finansielt adskilte.

2. En projektfase kan ogsaa omfatte forberedende undersoegelser, feasibility-undersoegelser og tekniske undersoegelser, der er noedvendige for projektets gennemfoerelse.

Artikel B

Evaluering 1. Kommissionen gennemgaar stoetteansoegningerne for bl.a. at undersoege, om de administrative og finansielle mekanismer er velegnede til at sikre en effektiv gennemfoerelse af projektet.

2. I medfoer af artikel 13, stk. 3, vurderer Kommissionen projekterne for ud fra relevante indikatorer at beregne den forventede virkning i forhold til fondens maal. De paagaeldende ansoegerlande forelaegger de noedvendige oplysninger, jf. artikel 10, stk. 4, herunder resultaterne af feasibility-undersoegelserne og af de forudgaaende evalueringer, for at vurderingen kan blive saa effektiv som muligt.

Artikel C

Forpligtelser 1. Budgetforpligtelserne indgaas paa grundlag af Kommissionens beslutninger om godkendelse af de paagaeldende foranstaltninger (projekt, projektfase, gruppe af projekter, undersoegelse eller teknisk bistand). De er gyldige i en periode, hvis varighed afhaenger af de paagaeldende foranstaltningers art og de saerlige vilkaar for deres gennemfoerelse.

2. Budgetforpligtelserne vedroerende den stoette, der ydes til projekter, projektfaser eller grupper af projekter, indgaas paa en af foelgende to maader:

a) Forpligtelser vedroerende de projekter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og som har en varighed paa mindst to aar, indgaas som regel i aarlige trancher, jf. dog litra b).

Forpligtelserne for foerste aarlige tranche indgaas, naar beslutningen om ydelse af faellesskabsstoette vedtages af Kommissionen. Forpligtelserne for de foelgende trancher indgaas paa grundlag af projektets oprindelige eller reviderede finansieringsplan og under hensyntagen til de fremskridt, der goeres i projektets gennemfoerelse.

b) For projekter med en varighed paa under to aar, eller for hvilke faellesskabsstoetten ikke overstiger 40 mio. ECU, kan der indgaas forpligtelse for hele stoettebeloebet, naar Kommissionen vedtager beslutningen om ydelse af faellesskabsstoette.

3. For saa vidt angaar de undersoegelser og foranstaltninger vedroerende teknisk bistand, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, indgaas der forpligtelser for stoetten, naar Kommissionen godkender den paagaeldende foranstaltning.

4. De naermere bestemmelser om forpligtelserne fremgaar af Kommissionens beslutninger om godkendelse af de paagaeldende foranstaltninger.

Artikel D

Betalinger 1. Betaling af den finansielle stoette sker i overensstemmelse med budgetforpligtelserne og foretages til den myndighed eller det organ, der er udpeget med henblik herpaa i den paagaeldende medlemsstats ansoegning. Betalingen kan tage form enten af forskud eller af foreloebige betalinger eller betalinger af restbeloeb vedroerende de faktisk paaloebne udgifter.

2. Hvis forpligtelserne for faellesskabsstoetten indgaas i henhold til artikel C, stk. 2, litra a), foretages betalingerne saaledes:

a) der udbetales et forskud, der kan udgoere indtil 50 % af den foerste aarlige forpligtelsestranche, naar der er truffet beslutning om at yde faellesskabsstoette

b) der kan foretages foreloebige betalinger, hvis projektet gennemfoeres i tilfredsstillende tempo, og mindst to tredjedele af udgifterne i forbindelse med den foregaaende betaling er afholdt.

De enkelte betalinger maa ikke overstige 50 % af den aarlige forpligtelsestranche, jf. dog litra c)

c) summen af de i litra a) og b) omhandlede betalinger for alle trancher maa ikke overstige 80 % af den samlede stoette. Den maa dog udgoere 90 % ved vigtige projekter og i velbegrundede tilfaelde

d) restbeloebet af faellesskabsstoetten betales, hvis:

- projektet, projektfasen eller gruppen af projekter er gennemfoert i overensstemmelse med maalene

- den udpegede myndighed eller det udpegede organ, jf. stk. 1, forelaegger Kommissionen en betalingsanmodning inden seks maaneder efter den faktiske afslutning af projektet, projektfasen eller gruppen af projekter

- den i artikel F, stk. 4, omhandlede endelige rapport forelaegges Kommissionen

- medlemsstaten over for Kommissionen bekraefter oplysningerne i betalingsanmodningen og rapporten.

3. Hvis forpligtelserne for faellesskabsstoetten indgaas i henhold til artikel C, stk. 2, litra b), foretages betalingerne saaledes:

a) det forskud, der udbetales efter beslutningen, kan udgoere indtil 50 % af stoetten i forbindelse med de udgifter, der forventes det foerste aar, saaledes som de fremgaar af den finansieringsplan, Kommissionen har godkendt

b) efterfoelgende betalinger kan foretages, hvis projektet gennemfoeres i et tilfredsstillende tempo, og mindst to tredjedele af udgifterne i forbindelse med den foregaaende betaling samt samtlige udgifter i forbindelse med tidligere betalinger er afholdt.

Hver af de efterfoelgende betalinger kan udgoere indtil 50 % af stoetten i forbindelse med de udgifter, der forventes det paagaeldende aar, jf. dog litra c), saaledes som de fremgaar af den oprindelige eller reviderede finansieringsplan, som Kommissionen har godkendt

c) summen af de i litra a) og b), omhandlede betalinger maa ikke overstige 80 % af den samlede stoette

d) restbeloebet af faellesskabsstoetten betales, hvis:

- projektet, projektfasen eller gruppen af projekter er gennemfoert i overensstemmelse med maalene

- den udpegede myndighed eller det udpegede organ, jf. stk. 1, forelaegger Kommissionen en betalingsanmodning inden seks maaneder efter den faktiske afslutning af projektet, projektfasen eller gruppen af projekter

- den i artikel F, stk. 4, omhandlede endelige rapport forelaegges Kommissionen

- medlemsstaten over for Kommissionen bekraefter oplysningerne i betalingsanmodningen og rapporten.

4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er befoejet til at udstede de i stk. 2, litra d), og stk. 3, litra d), omhandlede erklaeringer.

5. Betalingerne sker til den myndighed eller det organ, der er udpeget af medlemsstaten, normalt senest to maaneder efter modtagelsen af en gyldig betalingsanmodning.

6. For saa vidt angaar de undersoegelser og oevrige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, fastsaetter Kommissionen passende betalingsprocedurer.

Artikel E

Anvendelse af ecu 1. Stoetteansoegninger, herunder finansieringsplanerne, indsendes til Kommissionen udtrykt i ecu eller i national valuta.

2. De stoettebeloeb og finansieringsplaner, Kommissionen godkender, udtrykkes i ecu.

3. Betalingsanmodningerne og de dertil hoerende udgiftserklaeringer udtrykkes i ecu eller i national valuta.

4. De betalinger af stoettebeloeb, som Kommissionen foretager, udbetales i ecu til den myndighed, medlemsstaten har udpeget til at modtage betalingerne.

Artikel F

Overvaagning 1. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv overvaagning af gennemfoerelsen af de faellesskabsprojekter, der modtager stoette fra fonden. Denne overvaagning sikres ved hjaelp af rapporter, der udarbejdes efter procedurer fastlagt ved faelles overenskomst, stikproevekontrol og dertil nedsatte udvalg.

2. Overvaagningen sikres ved hjaelp af fysiske og finansielle indikatorer. Disse indikatorer vedroerer projektets saerlige karakter og maal. Indikatorerne opstilles, saaledes at de viser:

- hvor langt man er kommet i projektforloebet i forhold til den oprindelige plan og maalsaetning

- den forvaltningsmaessige situation og eventuelle problemer i denne forbindelse.

3. Der nedsaettes overvaagningsudvalg paa grundlag af en aftale mellem den paagaeldende medlemsstat og Kommissionen.

De myndigheder eller organer, som medlemsstaten har udpeget, Kommissionen og efter omstaendighederne EIB er repraesenteret i disse udvalg.

I de tilfaelde hvor de regionale eller lokale myndigheder har kompetence til at udfoere et projekt, eller naar de er direkte beroert af et projekt, er de ogsaa repraesenteret i disse udvalg.

4. For hvert projekt sender den myndighed eller det organ, medlemsstaten har udpeget dertil, inden tre maaneder efter udloebet af hvert hele gennemfoerelsesaar Kommissionen en rapport om forloebet. En endelig rapport sendes ogsaa til Kommissionen inden seks maaneder efter projektets eller projektfasens afslutning.

5. Paa grundlag af overvaagningen og under hensyntagen til overvaagningsudvalgets bemaerkninger tilpasser Kommissionen, i givet fald paa forslag af medlemsstaten, stoerrelsen af den ydede faellesskabsstoette, de oprindeligt fastsatte stoettebetingelser samt finansieringsplanen.

6. Med henblik paa at goere fonden mere effektiv sikrer Kommissionen, at der isaer tages hensyn til, at forvaltningen af den goeres gennemskuelig.

7. De naermere bestemmelser om overvaagningen fremgaar af Kommissionens beslutninger om godkendelse af projekterne.

Artikel G

Kontrol 1. Inden der foretages kontrol paa stedet, underretter Kommissionen den paagaeldende medlemsstat derom for at opnaa den noedvendige hjaelp. Kommissionens anvendelse af eventuel kontrol paa stedet uden varsel sker efter aftaler, der indgaas i henhold til finansforordningens bestemmelser. Embedsmaend eller andre repraesentanter for medlemsstaten kan deltage i kontrollen.

Kommissionen kan anmode den paagaeldende medlemsstat om at foretage en kontrol paa stedet til konstatering af, at betalingsanmodningen er i overensstemmelse med bestemmelserne. Tjenestemaend eller andre ansatte i Kommissionen kan deltage i denne kontrol og skal deltage, hvis den beroerte medlemsstat anmoder herom.

Kommissionen paaser, at den kontrol, den foretager, koordineres, saaledes at der undgaas gentagelser af kontrollen af samme forhold inden for samme tidsrum. Den paagaeldende medlemsstat og Kommissionen giver straks hinanden meddelelse om resultaterne af den gennemfoerte kontrol.

2. I en periode paa tre aar efter den sidste betaling vedroerende et projekt stiller det ansvarlige organ og de ansvarlige myndigheder alle udgiftsbilag i forbindelse med projektet til raadighed for Kommissionen.

Artikel H

Nedsaettelse, suspension og ophaevelse af stoetten 1. Hvis gennemfoerelsen af en foranstaltning hverken synes at berettige, at der ydes en del af eller hele den bevilgede finansielle stoette, foretager Kommissionen en passende undersoegelse af sagen og anmoder bl.a. medlemsstaten eller de myndigheder eller organer, som medlemsstaten har udpeget til ivaerksaettelsen af foranstaltningen, om at fremkomme med deres bemaerkninger inden for en given frist.

2. Efter den i stk. 1 omhandlede undersoegelse kan Kommissionen nedsaette, suspendere eller ophaeve stoetten til foranstaltningen, hvis undersoegelsen bekraefter, at der foreligger en uregelmaessighed, at en af de betingelser, der er anfoert i beslutningen om stoette, ikke er opfyldt, eller navnlig at der foreligger en vaesentlig aendring, der beroerer foranstaltningens art eller gennemfoerelsesvilkaar, og som ikke har vaeret forelagt Kommissionen til godkendelse.

Enhver uberettiget kumulation bevirker inddrivelse af de uberettiget udbetalte beloeb.

3. Ethvert beloeb, der giver anledning til inddrivelse som uretmaessigt udbetalt, skal tilbagebetales til Kommissionen. Ikke tilbagebetalte beloeb tillaegges morarenter ifoelge regler, som Kommissionen vedtager.

Artikel I

Offentlige udbud Som led i anvendelsen af faellesskabsreglerne for offentlige udbud skal de bekendtgoerelser, der indsendes til offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, oplyse referencerne paa de projekter, der er anmodet om faellesskabsstoette til, eller som det er besluttet at yde faellesskabsstoette til.

Artikel J

Information De oplysninger, som den aarlige rapport, der er omhandlet i artikel 14, skal indeholde, fremgaar af bilaget til naervaerende bilag.

Det paahviler Kommissionen at afholde et informationsmoede med medlemsstaterne hver sjette maaned.

Artikel K

Revision Raadet kan, hvis det viser sig noedvendigt paa baggrund af erfaringerne, med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen og efter hoering af Europa-Parlamentet aendre bestemmelserne i dette bilag.

Bilag til bilag II Den aarlige rapport skal indeholde oplysninger om foelgende:

1. Finansiel stoette, som fonden har indgaaet forpligtelser om og har udbetalt, opdelt efter aar, medlemsstat og projektkategori (miljoe og transport).

2. Fondens oekonomiske og samfundsmaessige virkninger i medlemsstaterne og for den oekonomiske og sociale samhoerighed i Unionen.

3. Sammenfattende oplysninger om de programmer, der er ivaerksat i de stoettemodtagende medlemsstater med henblik paa at opfylde betingelserne for oekonomisk konvergens, jf. traktatens artikel 104 C og forordningens artikel 6.

4. Oplysninger om, hvilke konsekvenser Kommissionen drager med hensyn til suspension af finansieringen, af afgoerelser truffet af Raadet som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2,

5. I hvor hoej grad fonden har bidraget til de stoettemodtagende medlemsstaters bestgraebelser for at gennemfoere Faellesskabets miljoepolitik og udbygge de transeuropaeiske transportinfrastrukturnet; afvejning af miljoeprojekterne mod transportinfrastrukturprojekterne.

6. En vurdering af, om fondens virksomhed er forenelig med Faellesskabets politik, herunder dets politik med hensyn til miljoebeskyttelse, transport, konkurrence og offentlige udbud.

7. Hvordan der er sikret samordning af og sammenhaeng mellem projekter, der finansieres via fonden, og foranstaltninger, der modtager bidrag fra Faellesskabets budget, EIB og Faellesskabets andre finansielle instrumenter.

8. De stoettemodtagende medlemsstaters investeringer inden for miljoebeskyttelse og transportinfrastruktur.

9. Hvilke forberedende undersoegelser og tekniske stoetteforanstaltninger der er finansieret, herunder naermere angivelse af de paagaeldende undersoegelsers og foranstaltningers art.

10. Resultaterne af projektovervaagning, -vurdering og -evaluering, herunder oplysninger om eventuelle justeringer af projekter i overensstemmelse med resultaterne.

11. EIB's medvirken i evalueringen af projekterne.

12. Sammenfattende oplysninger om resultaterne af den foretagne kontrol, de konstaterede uregelmaessigheder og de igangvaerende administrative og retslige procedurer.