EUROPA-PARLAMENTET OG RAADETS DIREKTIV 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B (3), og ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med haandtering af emballage og emballageaffald, for paa den ene side at forebygge og mindske miljoebelastningen, og derved sikre et hoejt miljoebeskyttelsesniveau, og for at garantere det indre markeds funktion og undgaa handelshindringer og forvridning og begraensning af konkurrencen i Faellesskabet;

den bedste maade at undgaa emballageaffald paa er at reducere den samlede maengde emballage;

det er som et generelt princip i forhold til direktivets maal vigtigt at paase, at foranstaltninger, som en medlemsstat traeffer for at beskytte miljoeet, ikke forringer andre medlemsstaters mulighed for at opfylde direktivets maal;

reduktionen af affaldsmaengden er en noedvendig forudsaetning for den baeredygtige vaekst, som udtrykkelig omtales i traktaten om Den Europaeiske Union;

Faellesskabets politik skal omfatte alle former for emballage paa markedet og alle former for emballageaffald; Raadets direktiv 85/339/EOEF af 27. juni 1985 om emballager til flydende levnedsmidler (4) boer derfor ophaeves;

emballage har en grundlaeggende samfundsmaessig og oekonomisk funktion, og foranstaltningerne i dette direktiv maa derfor ikke indskraenke andre relevante krav i lovgivningen til kvaliteten og transporten af emballage eller emballerede produkter;

i overensstemmelse med Faellesskabets strategi for haandtering af affald som udformet i Raadets resolution af 7. maj 1990 om affaldspolitik (5) og i Raadets direktiv 75/442/EOEF af 15. juli 1975 om affald (6) skal haandteringen af emballage og emballageaffald foerst og fremmest tage sigte paa, at produktion af emballageaffald forebygges, og dernaest, at emballage skal kunne genbruges og emballageaffald genvindes eller paa anden maade genanvendes, saaledes at omfanget af den endelige bortskaffelse kan nedbringes;

indtil der foreligger videnskabelige og teknologiske resultater vedroerende genanvendelsesprocesser, betragtes genbrug og genindvinding som de foretrukne processer med hensyn til miljoebelastning; dette indebaerer, at medlemsstaterne skal indfoere ordninger, der sikrer returnering af brugt emballage og/eller emballageaffald; der boer hurtigst muligt fuldfoeres livscyklusanalyser med henblik paa at begrunde en klar prioriteringsraekkefoelge mellem genbrugsemballage, genvindelig og genanvendelig emballage;

hensigtsmaessige foranstaltninger skal tages i brug for at forebygge produktion af emballageaffald, herunder initiativer i medlemsstaterne i overensstemmelse med maalsaetningerne i dette direktiv;

medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaten fremme genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges paa en for miljoeet fornuftig maade, idet denne metode kan bidrage til at beskytte miljoeet;

fra en miljoemaessig betragtning maa genvinding udgoere et vaesentligt led i genanvendelsen med det primaere sigte at nedbringe forbruget af energi og basisraavarer samt begraense den endelige bortskaffelse af affald;

energigenvinding er et effektivt middel til genanvendelse af emballageaffald;

de maal, som medlemsstaterne fastsaetter for genanvendelse og genvinding af emballageaffald, boer ligge inden for visse intervaller, saaledes at de forskellige forhold i medlemsstaterne kan tages i betragtning, og det kan undgaas, at der skabes hindringer for handelen, og at der opstaar konkurrenceforvridning;

hvis der skal opnaas resultater paa mellemlang sigt, og hvis erhvervsdrivende, forbrugere og offentlige myndigheder skal kunne goere sig det noedvendige langsigtede perspektiv klart, boer der fastsaettes en frist paa mellemlang sigt til opfyldelsen af ovennaevnte maal og en frist paa lang sigt for de maal, som boer fastsaettes paa et senere stadium med henblik paa at udbygge disse maal vaesentligt;

Europa-Parlamentet og Raadet boer paa grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere den praktiske erfaring, medlemsstaterne har hoestet i forbindelse med de naevnte maals gennemfoerelse og resultaterne fra forskning og evalueringsteknikker, som f. eks. oekobalancer;

medlemsstater, der har udarbejdet eller vil udarbejde programmer, som gaar videre end disse maal, boer ud fra et hensyn til et hoejt niveau af miljoebeskyttelse kunne forfoelge saadanne maal paa betingelse af, at disse foranstaltninger ikke griber forstyrrende ind i det indre marked og ikke hindrer andre medlemsstater i at overholde direktivet; Kommissionen boer godkende disse foranstaltninger paa grundlag af en passende undersoegelse;

visse medlemsstater kan paa grund af deres saerlige forhold faa tilladelse til at fastsaette lavere maal paa betingelse af, at de naar et mindstemaal for genanvendelse inden for den normale frist og de generelle maal inden for en laengere frist;

haandteringen af emballage og emballageaffald goer det noedvendigt, at der i medlemsstaterne indfoeres retur-, indsamlings- og genanvendelsessystemer: saadanne systemer skal vaere aabne for deltagelse af alle interesserede kredse og skal vaere udformet paa en saadan maade, at der i overensstemmelse med traktaten undgaas forskelsbehandling af importerede produkter samt handelshindringer og konkurrenceforvridning og sikres den stoerst mulige returnering af emballage og emballageaffald;

spoergsmaalet om maerkning af emballage paa faellesskabsplan skal undersoeges naermere, men boer afgoeres af Faellesskabet i naer fremtid;

for at formindske emballagens og emballageaffaldets miljoebelastning mest muligt og for at undgaa handelshindringer og konkurrenceforvridning er det ogsaa noedvendigt at definere de vaesentlige krav til sammensaetningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genanvendelig, herunder genvindelig, emballage;

indholdet af skadelige metaller og andre stoffer i emballage skal begraenses af hensyn til deres miljoebelastning (saerlig af hensyn til stoffernes formodede tilstedevaerelse i emissionerne eller asken, naar emballagen forbraendes, eller i perkolatet, naar emballagen deponeres); som et foerste skridt til at mindske emballageaffalds toksicitet boer det hindres, at der bruges skadelige tungmetaller i emballage eller kontrolleres, at der ikke sker migration af saadanne elementer i miljoeet; dog skal Kommissionen efter en udvalgsprocedure kunne fastsaette passende undtagelser i saerlige tilfaelde;

sortering af affald ved kilden er afgoerende for opnaaelse af et hoejt genvindingsniveau og for at hindre sundheds- og sikkerhedsproblemer for de personer, som skal indsamle og bearbejde emballageaffaldet;

krav til emballagefremstilling boer ikke finde anvendelse paa emballage anvendt til et bestemt produkt forud for datoen for dette direktivs vedtagelse; der er tillige behov for en overgangsperiode for markedsfoering af emballage;

gennemfoerelsen af bestemmelsen om, at emballage, som markedsfoeres, skal opfylde alle vaesentlige krav, boer ske under hensyn til, at den kompetente standardiseringsmyndighed er ved at opstille europaeiske standarder; dog boer bestemmelserne om godtgoerelse af de nationale standarders overensstemmelse gaelde straks;

udarbejdelsen af europaeiske standarder i forbindelse med de vaesentlige krav og andre tilknyttede spoergsmaal skal fremmes;

de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger forudsaetter, at der udvikles genanvendelses- og genvindingskapacitet samt afsaetningsmuligheder for genvundet emballagemateriale;

indarbejdelse af genvundet materiale i emballage maa ikke vaere i strid med relevante bestemmelser om hygiejne, sundhed og forbrugersikkerhed;

der er behov for information paa faellesskabsplan om maengden af emballage og emballageaffald for at bidrage til at goere det muligt at kontrollere, at dette direktivs maal gennemfoeres;

det er vaesentligt, at alle, der tager del i fremstillingen, brugen, importen og distributionen af emballage og emballerede produkter i hoejere grad goer sig klart, i hvilket omfang emballage bliver til affald, og at de i henhold til princippet om, at forureneren betaler, paatager sig ansvar for saadant affald; udformningen og gennemfoerelsen af de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger vil i givet fald indebaere og forudsaette et naert samarbejde mellem alle parter som led i et faelles ansvar;

forbrugerne spiller en afgoerende rolle i haandteringen af emballage og emballageaffald, og forbrugeroplysningen boer derfor tage sigte paa at tilpasse forbrugernes adfaerd og holdning;

medtagelsen i de planer for haandtering af affald, der kraeves i henhold til direktiv 75/442/EOEF, af et saerligt kapitel om emballage- og emballageaffaldshaandtering vil bidrage til, at dette direktiv kan blive gennemfoert effektivt;

for lettere at naa de i dette direktiv fastsatte maal kan det vaere noedvendigt, at Faellesskabet og medlemsstaterne anvender oekonomiske instrumenter i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for at undgaa nye former for protektionisme;

uanset direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1) boer medlemsstaterne anmelde udkastene til de foranstaltninger, de agter at vedtage, til Kommissionen, saaledes at den kan fastslaa, om de er i overensstemmelse med direktivet;

tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling af identifikationssystemet for emballage og af skemaerne med oplysninger fra databaserne varetages af Kommissionen efter en udvalgsprocedure;

der skal vaere mulighed for at traeffe saerlige foranstaltninger for at afhjaelpe de vanskeligheder, der maatte opstaa med hensyn til gennemfoerelsen af naervaerende direktiv, om fornoedent efter den samme udvalgsprocedure - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formaal 1. Formaalet med dette direktiv er at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med haandtering af emballage og emballageaffald for paa den ene side at forebygge og mindske miljoebelastningen herfra i samtlige medlemsstater samt i tredjelande og derved sikre et hoejt miljoebeskyttelsesniveau, og for paa den anden side at garantere det indre markeds funktion og undgaa handelshindringer og forvridning og begraensning af konkurrencen i Faellesskabet.

2. I den forbindelse fastsaetter direktivet foranstaltninger rettet mod, som foerste prioritet, at forebygge produktion af emballageaffald, og som andre grundlaeggende principper, genbrug af emballage samt genvinding og andre former for genanvendelse af emballageaffald samt, som foelge heraf, reduktion af den endelige bortskaffelse af affaldet.

Artikel 2

Anvendelsesomraade 1. Dette direktiv finder anvendelse paa al emballage, der markedsfoeres i Faellesskabet, og alt emballageaffald, uanset om det anvendes i, eller stammer fra industri-, handels-, kontor-, vaerksteds-, service-, husholdnings- eller andre sektorer, og uanset hvilke materialer der er anvendt.

2. Dette direktiv indskraenker ikke de bestaaende kvalitetskrav til emballage, herunder kravene til sikkerhed, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med de emballerede produkter eller de eksisterende krav vedroerende transport, eller bestemmelserne i Raadets direktiv 91/689/EOEF af 12. december 1991 om farligt affald (2).

Artikel 3

Definitioner I dette direktiv forstaas ved:

1) »emballage«: alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, haandtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og praesentation af varer, det vaere sig raavarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formaal, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Emballage omfatter kun:

a) »salgsemballage eller primaeremballage«, dvs. emballage udformet paa en saadan maade, at den paa salgsstedet udgoer en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger b) »multipak eller sekundaer emballage«, dvs. emballage udformet paa en saadan maade, at den paa salgsstedet udgoer en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den saelges som saadan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne paa salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette aendrer varens egenskaber c) »transportemballage eller tertiaer emballage«, dvs. emballage udformet paa en saadan maade, at haandtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager goeres lettere, saa skader foraarsaget af fysisk haandtering eller transport kan undgaas. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere 2) »emballageaffald«: enhver emballage eller ethvert emballagemateriale, der er omfattet af definitionen paa affald i direktiv 75/442/EOEF, bortset fra spildprodukter fra produktionen 3) »emballageaffaldshaandtering«: haandtering af affald som defineret i direktiv 75/442/EOEF 4) »forebyggelse«: reduktion af maengden og miljoeskadeligheden - af materialer og stoffer i emballage og emballageaffald - af emballage og emballageaffald paa produktions-, markedsfoerings-, distributions-, anvendelses- og bortskaffelsesstadiet navnlig gennem udvikling af renere produkter og teknologier 5) »genbrug«: enhver bortskaffelsesform, hvor emballage, som er udformet med henblik paa i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpaafyldes eller genbruges til samme formaal, som den er udformet til, med eller uden stoette af hjaelpeprodukter, som findes paa markedet, og som muliggoer genpaafyldning af emballagen; genbrugt emballage bliver til emballageaffald, naar det ikke laengere kan genbruges 6) »genanvendelse«: enhver af de bortskaffelsesformer, der er anfoert i bilag II B til direktiv 75/442/EOEF 7) »genvinding«: oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialerne til deres oprindelige formaal eller til andre formaal, herunder ogsaa organisk genvinding, men ikke energiudnyttelse 8) »energiudnyttelse«: anvendelse af braendbart emballageaffald til energifremstilling direkte ved forbraending sammen med eller uden andet affald, men med anvendelse af varmen 9) »organisk genvinding«: aerob behandling (kompostering) eller anaerob behandling (biogasudvinding) via mikroorganismer og under kontrollerede former af emballageaffaldets bionedbrydelige dele, hvorved der produceres stabiliserede organiske jordforbedringsmidler eller metan. Nedgravning af affaldet betragtes ikke som organisk genvinding 10) »bortskaffelse«: enhver af de bortskaffelsesformer, der er anfoert i bilag II A til direktiv 75/442/EOEF 11) »oekonomiske beslutningstagere«: i forbindelse med emballage, leverandoerer af emballagematerialer, emballageproducenter og -omdannelsesvirksomheder, paafyldningsvirksomheder og emballagebrugere, -importoerer, -forhandlere og -distributoerer, offentlige myndigheder og offentligretlige organisationer 12) »frivillig aftale«: formel aftale mellem medlemsstatens kompetente myndigheder og de beroerte erhvervssektorer; den skal staa aaben for alle de parter, der oensker at underkaste sig aftalens betingelser med henblik paa at faa gennemfoert direktivets maal.

Artikel 4

Forebyggelse 1. Ud over de forebyggende foranstaltninger mod produktion af emballageaffald, som ivaerksaettes i henhold til artikel 9, soerger medlemsstaterne for, at der bliver ivaerksat andre forebyggende foranstaltninger. Disse kan bestaa af nationale programmer eller tilsvarende foranstaltninger, der eventuelt ivaerksaettes i samraad med samtlige oekonomiske beslutningstagere, og som tager sigte paa at samle og udnytte de forskellige forebyggelsesrelevante initiativer, der traeffes i medlemsstaterne. De skal respektere formaalet med dette direktiv, jf. artikel 1, stk. 1.

2. Kommissionen bidrager til at fremme forebyggelsen ved at tilskynde til udarbejdelsen af egnede europaeiske standarder, jf. artikel 10.

Artikel 5

Genbrug Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaten fremme genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges paa en miljoemaessigt fornuftig maade.

Artikel 6

Genanvendelse og genvinding 1. For at opfylde formaalet med dette direktiv traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til paa hele deres omraade at naa foelgende maal:

a) senest fem aar efter datoen for dette direktivs gennemfoerelse i national ret skal mellem 50 vaegtprocent som et minimum og 65 vaegtprocent som et maksimum af emballageaffaldet genanvendes b) inden for rammerne af dette generelle maal skal, inden for samme tidsfrist, mellem 25 vaegtprocent som et minimum og 45 vaegtprocent som et maksimum af samtlige de materialer, der indgaar i emballageaffaldet, genvindes med et minimum paa 15 vaegtprocent for hvert emballagemateriale c) senest ti aar efter datoen for dette direktivs gennemfoerelse i national ret, skal der genanvendes og genvindes en procentdel, som Raadet fastsaetter i overensstemmelse med stk. 3, litra b), med henblik paa en kraftig stigning i maaltallene i litra a) og b).

2. Medlemsstaterne tilskynder industrien til ved fremstilling af emballage og andre produkter, at bruge materialer, der stammer fra genvundet emballageaffald, hvis dette er hensigtsmaessigt.

3. a) Europa-Parlamentet og Raadet vurderer paa grundlag af en interimsrapport fra Kommissionen og, fire aar efter den i stk. 1, litra a), omhandlede dato, paa grundlag af en endelig rapport, de erfaringer, som medlemsstaterne har gjort ved gennemfoerelsen af de maal, der er fastsat i stk. 1, litra a) og b), og stk. 2, samt resultaterne af forskning og vurderingsteknikker, f. eks. oekobalancer b) senest seks maaneder inden afslutningen af den foerste femaarsperiode, jf. stk. 1, litra a), opstiller Raadet med kvalificeret flertal, paa forslag af Kommissionen, de konkrete maal for den anden femaarsperiode, jf. stk. 1, litra c). Denne proces gentages hvert femte aar.

4. De foranstaltninger og maal, der er naevnt i stk. 1, litra a) og b), offentliggoeres af medlemsstaterne og goeres til genstand for en oplysningskampagne, der er rettet mod saavel offentligheden som de oekonomiske beslutningstagere.

5. Graekenland, Irland og Portugal kan paa grund af deres specifikke situation, dvs. henholdsvis det store antal smaaoeer, den udbredte forekomst af landdistrikter og bjergomraader samt det nuvaerende lave emballageforbrug, beslutte a) senest fem aar fra datoen for direktivets gennemfoerelse at naa lavere maal end dem, der er fastsat i stk. 1, litra a) og b), ovenfor, men skal mindst naa op paa 25 % genanvendelse b) samtidig at forlaenge fristen for at naa maalene i stk. 1, litra a) og b), dog hoejst indtil den 31. december 2005.

6. Medlemsstater, som allerede har vedtaget eller planlaegger at vedtage programmer, som raekker ud over maalene i stk. 1, litra a) og b), og som har tilstraekkelig kapacitet til genanvendelse og genvinding, kan forfoelge disse maal med henblik paa et hoejt miljoebeskyttelsesniveau, saafremt de paagaeldende foranstaltninger hverken giver anledning til forvridning paa det indre marked eller er til hinder for, at andre medlemsstater kan opfylde direktivet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom. Kommissionen bekraefter disse foranstaltninger efter sammen med medlemsstaterne at have forvisset sig om, at de er forenelige med ovenstaaende betragtninger, og at de ikke udgoer et vilkaarligt middel til diskrimination eller en skjult handelshindring mellem medlemsstaterne.

Artikel 7

Retur-, indsamlings- og genanvendelsessystemer 1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til, at der indfoeres systemer til sikring af:

a) tilbagetagelse og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, fra enhver anden endelig bruger eller fra affaldsstroemmen, med henblik paa haandtering af den brugte emballage eller emballageaffaldet paa den mest hensigtsmaessige maade b) genbrug eller genanvendelse, herunder genvinding af indsamlet emballage og/eller emballageaffald for at opfylde maalene i dette direktiv.

Saadanne systemer skal vaere aabne for deltagelse fra erhvervsdrivende i de beroerte sektorer og for deltagelse fra de kompetente offentlige myndigheders side. De skal ogsaa gaelde for importerede varer paa ikke-diskriminerende betingelser, herunder med hensyn til reglerne for adgang til systemerne og eventuelle afgifter; systemerne skal udformes paa en saadan maade, at handelshindringer eller konkurrenceforvridning undgaas i overensstemmelse med traktaten.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger indgaar i en politik, der omfatter al emballage og alt emballageaffald, navnlig under hensyntagen til forbruger- og miljoebeskyttelse, beskyttelse af sundhed, sikkerhed og hygiejne, beskyttelse af de emballerede varers og de anvendte materialers kvalitet, aegthed og tekniske egenskaber saavel som beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

Artikel 8

Maerknings- og identifikationsordning 1. Raadet traeffer, paa traktatens betingelser senest to aar efter dette direktivs ikrafttraeden, afgoerelse om maerkning af emballage.

2. For at fremme indsamling, genbrug og genanvendelse, herunder genvinding, angives det paa emballagen, til brug for den beroerte industri, hvad emballagematerialet/-materialerne bestaar af, med henblik paa identifikation eller klassificering.

Med henblik herpaa fastlaegger Kommissionen senest tolv maaneder efter datoen for dette direktivs ikrafttraeden paa grundlag af bilag I og efter proceduren i artikel 21, de tal og forkortelser, som identifikationssystemet er baseret paa; Kommissionen skal ligeledes efter samme procedure fastlaegge, hvilke materialer identifikationssystemet skal omfatte.

3. Maerkningen paafoeres selve emballagen eller etiketten. Den skal vaere umiddelbart synlig og let laeselig. Maerkningen skal have en passende varighed og holdbarhed, ogsaa efter emballagens aabning.

Artikel 9

Vaesentlige krav 1. Tre aar efter datoen for dette direktivs ikrafttraeden soerger medlemsstaterne for, at emballage kun markedsfoeres, hvis den opfylder alle vaesentlige krav i dette direktiv, herunder bilag II.

2. Medlemsstaterne formoder fra datoen i artikel 22, stk. 1, at alle vaesentlige krav i dette direktiv, herunder bilag II, er opfyldt for emballage, som er i overensstemmelse med a) de relevante harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Medlemsstaterne offentliggoer referencenumrene paa de nationale standarder, der gennemfoerer de harmoniserede standarder b) de nedenfor i stk. 3 omhandlede relevante nationale standarder, hvis der ikke findes harmoniserede standarder paa de omraader, der er omfattet af disse standarder.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale standarder, jf. stk. 2, litra b), som de anser for at vaere i overensstemmelse med de vaesentlige krav, denne artikel henviser til. Kommissionen sender straks teksten til disse standarder til de oevrige medlemsstater.

Medlemsstaterne offentliggoer referencerne for disse standarder. Kommissionen soerger for, at de offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

4. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at de i stk. 2 omhandlede standarder ikke fuldt ud opfylder de i stk. 1 omhandlede vaesentlige krav, indbringer Kommissionen eller den paagaeldende medlemsstat sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EOEF med angivelse af grundene hertil. Udvalget afgiver udtalelse herom hurtigst muligt.

Paa grundlag af udtalelsen meddeler Kommissionen medlemsstaterne, om det er noedvendigt at traekke de paagaeldende standarder tilbage fra de i stk. 2 og 3 naevnte offentliggoerelser.

Artikel 10

Standardisering Kommissionen fremmer i fornoedent omfang udarbejdelsen af europaeiske standarder i forbindelse med de vaesentlige krav, som er omhandlet i bilag II.

Kommissionen fremmer isaer udarbejdelsen af europaeiske standarder i forbindelse med:

- kriterier og metodologier for livscyklusanalyser af emballager - metoder til maaling og kontrol af indholdet af tungmetaller og andre farlige stoffer i emballagen og udslippet heraf til miljoeet fra emballager og emballageaffald - kriterier for et minimumsindhold af genbrugsmaterialer i emballagen for passende typer af emballage - kriterier for genvindingsmetoder - kriterier for komposteringsmetoder og produceret kompost - kriterier for maerkning af emballager.

Artikel 11

Koncentrationerne af tungmetaller i emballage 1. Medlemsstaterne soerger for, at summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksoelv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter ikke overskrider - 600 ppm paa vaegtbasis to aar efter datoen i artikel 22, stk. 1 - 250 ppm paa vaegtbasis tre aar efter datoen i artikel 22, stk. 1 - 100 ppm paa vaegtbasis fem aar efter datoen i artikel 22, stk. 1.

2. Disse koncentrationsniveauer gaelder ikke for emballager, der udelukkende er fremstillet af blykrystalglas som defineret i direktiv 69/493/EOEF (1).

3. Kommissionen fastsaetter efter proceduren i artikel 21:

- under hvilke betingelser de ovennaevnte koncentrationsniveauer ikke finder anvendelse paa genvundne materialer eller paa produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kaede - hvilke typer emballage der er undtaget fra kravet i stk. 1, tredje led.

Artikel 12

Informationssystemer 1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til, at der oprettes harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, hvis dette ikke allerede er sket, som et bidrag til, at medlemsstaterne og Kommissionen kan overvaage gennemfoerelsen af dette direktivs maal.

2. Med henblik herpaa skal databaserne isaer tilvejebringe oplysninger om de enkelte medlemsstaters emballage- og emballageaffaldsstroemmes omfang, karakteristika og udvikling (herunder oplysninger om indholdet af giftige eller farlige stoffer i emballagematerialet og de komponenter, som er anvendt til fremstillingen heraf).

3. For at harmonisere dataenes karakteristika og praesentation og for at goere medlemsstaternes data indbyrdes kompatible leverer medlemsstaterne deres disponible data til Kommissionen ved hjaelp af skemaer, som Kommissionen vedtager et aar efter datoen for dette direktivs vedtagelse efter proceduren i artikel 21, paa grundlag af bilag III.

4. Medlemsstaterne tager hensyn til smaa og mellemstore virksomheders saerlige problemer med at tilvejebringe detaljerede data.

5. De indhentede data leveres sammen med de nationale rapporter, jf. artikel 17, og ajourfoeres i de efterfoelgende rapporter.

6. Medlemsstaterne kraever af alle beroerte erhvervsdrivende, at de forsyner de kompetente myndigheder med paalidelige data om deres sektor som kraevet i denne artikel.

Artikel 13

Oplysninger til emballagebrugerne Medlemsstaterne traeffer senest to aar efter datoen i artikel 22, stk. 1, foranstaltninger til at sikre, at alle emballagebrugere, herunder isaer forbrugerne, faar de noedvendige oplysninger om:

- de eksisterende retur-, indsamlings- og genanvendelsesordninger - det bidrag, de selv kan yde til genbrug, genanvendelse og genvinding af emballage og af emballageaffald - betydningen af de emballagemaerkninger, der findes paa markedet - de relevante elementer i haandteringsplanerne for emballage og emballageaffald som omhandlet i artikel 14.

Artikel 14

Haandteringsplaner I overensstemmelse med de i dette direktiv omhandlede maal og foranstaltninger indfoejer medlemsstaterne i de affaldshaandteringsplaner, der kraeves i artikel 7 i direktiv 75/442/EOEF et saerligt kapitel om haandtering af emballage og emballageaffald, som omfatter de foranstaltninger, der skal traeffes i henhold til artikel 4 og 5.

Artikel 15

OEkonomiske instrumenter Raadet, som traeffer afgoerelse paa grundlag af de relevante artikler i traktaten, vedtager oekonomiske instrumenter for at fremme realiseringen af dette direktivs maal. Saa laenge der ikke findes saadanne foranstaltninger, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med de principper, der gaelder for Faellesskabets politik paa miljoeomraadet, bl. a. princippet om at forureneren betaler, og under overholdelse af de forpligtelser, som foelger af traktaten, vedtage foranstaltninger med henblik paa realiseringen af disse maal.

Artikel 16

Anmeldelse 1. Uden at dette indskraenker bestemmelserne i direktiv 83/189/EOEF, skal medlemsstaterne meddele Kommissionen udkastene til de foranstaltninger, de agter at traeffe inden for rammerne af dette direktiv, bortset fra foranstaltninger af fiskal karakter, men inklusive tekniske specifikationer i forbindelse med fiskale foranstaltninger, som skal tilskynde til at opfylde saadanne tekniske specifikationer, saa Kommissionen kan gennemgaa dem i lyset af de gaeldende bestemmelser; i saadanne tilfaelde foelger Kommissionen proceduren i ovennaevnte direktiv.

2. Hvis den foreslaaede foranstaltning ogsaa vedroerer et teknisk spoergsmaal som omhandlet i direktiv 83/189/EOEF, kan den paagaeldende medlemsstat i forbindelse med den i naervaerende direktiv fastsatte anmeldelsesprocedure angive, at anmeldelsen ogsaa gaelder for direktiv 83/189/EOEF.

Artikel 17

Rapporteringspligt Medlemsstaterne forelaegger i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 91/692/EOEF (1) Kommissionen en rapport om gennemfoerelsen af naervaerende direktiv. Den foerste rapport skal omfatte perioden 1995 til 1997.

Artikel 18

Markedsfoering Medlemsstaterne maa ikke forhindre, at emballage, der opfylder bestemmelserne i dette direktiv, markedsfoeres paa deres omraade.

Artikel 19

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling De aendringer, der er noedvendige for at tilpasse identifikationssystemet - jf. artikel 8, stk. 2, bilag I, og artikel 10, sidste led - og skemaerne med oplysninger fra databaserne - jf. artikel 12, stk. 3, og bilag III - til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 21.

Artikel 20

Specifikke foranstaltninger 1. Kommissionen skal efter proceduren i artikel 21 fastsaette, hvilke tekniske foranstaltninger der er noedvendige for at loese eventuelle vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af dette direktivs bestemmelser paa navnlig primaeremballager til medicinske anordninger og laegemidler, smaa emballager og luksusemballager.

2. Kommissionen forelaegger ligeledes Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om enhver anden foranstaltning, der skal traeffes, eventuelt ledsaget af et forslag.

Artikel 21

Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemningen i udvalget tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ikke truffet nogen afgoerelse efter udloebet af en frist, som under ingen omstaendigheder kan vaere paa over tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 22

Gennemfoerelse i national ret 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne underretter derudover Kommissionen om alle love og administrative bestemmelser, som de udsteder paa omraader, der er omfattet af dette direktiv.

4. Kravene til emballagefremstilling gaelder under ingen omstaendigheder for emballage, der anvendes til et givet produkt inden datoen for dette direktivs ikrafttraeden.

5. Medlemsstaterne tillader i en periode paa hoejst fem aar fra tidspunktet for dette direktivs ikrafttraeden, markedsfoering af emballage, der er fremstillet foer dette tidspunkt, og som opfylder bestemmelserne i den nationale lovgivning.

Artikel 23

Direktiv 85/339/EOEF ophaeves fra datoen i artikel 22, stk. 1.

Artikel 24

Dette direktiv traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 25

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. december 1994 Paa Europa-Parlamentets vegne K. HAENSCH Formand Paa Raadets vegne K. KINKEL Formand

(1) EFT nr. C 263 af 12. 10. 1992, s. 1 og EFT nr. C 285 af 21. 10. 1993, s. 1.

(2) EFT nr. C 129 af 10. 5. 1993, s. 18.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 23. juni 1993 (EFT nr. C 194 af 19. 7. 1993, s. 177), Raadets faelles holdning af 4. marts 1994 (EFT nr. C 137 af 19. 5. 1994, s. 65) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 4. maj 1994 (EFT nr. C 205 af 25. 7. 1994, s. 163). Bekraeftet den 2. december 1993 (EFT nr. C 342 af 20. 12. 1993, s. 15). Forligsudvalgets faelles udkast af 8. november 1994.

(4) EFT nr. L 176 af 6. 7. 1985, s. 18. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

(5) EFT nr. C 122 af 18. 5. 1990, s. 2.

(6) EFT nr. L 194 af 29. 7. 1975, s. 47. Direktivet er aendret ved direktiv 91/156/EOEF (EFT nr. L 78 af 26. 3. 1991, s. 32).

(1) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest aendret ved direktiv 92/400/EOEF (EFT nr. L 221 af 6. 8. 1992, s. 55).

(2) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 20.

(1) EFT nr. L 326 af 29. 12. 1969, s. 36.

(1) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48.

BILAG I

IDENTIFIKATIONSSYSTEM

For plast anvendes nummerering fra 1 til 19; for papir og pap fra 20 til 39; for metal fra 40 til 49; for trae fra 50 til 59; for tekstiler fra 60 til 69 og for glas fra 70 til 79.

Identifikationssystemet kan ogsaa baseres paa forkortelser for det eller de anvendte materialer (f. eks. HDPE: High Density Polyethylene). Tal eller forkortelser eller begge dele kan anvendes til at identificere materialer. De omtalte identifikationsmetoder skal anbringes i midten af eller under den grafiske genanvendelses- eller genbrugsmaerkning.

BILAG II

VAESENTLIGE KRAV TIL EMBALLAGES SAMMENSAETNING OG MULIGHEDERNE FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE, HERUNDER GENVINDING, AF EMBALLAGE

1. Krav til emballages fremstilling og sammensaetning - Emballage skal fremstilles paa en saadan maade, at emballagens rumfang og vaegt mindskes til det minimum, der behoeves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren noedvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.

- Emballage skal udformes, fremstilles og markedsfoeres paa en saadan maade, at den kan genbruges eller genanvendes, herunder genvindes, og saaledes at miljoebelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshaandtering.

- Emballage skal fremstilles paa en saadan maade, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for saa vidt angaar deres tilstedevaerelse i emissioner, aske eller perkolat, naar emballager eller restprodukter fra haandtering af emballageaffald forbraendes eller deponeres.

2. Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed Foelgende krav skal vaere opfyldt samtidig:

- emballagens fysiske egenskaber skal vaere af en saadan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser,

- det skal vaere muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedskravene for arbejdstagerne,

- emballagen skal opfylde kravene til genanvendelig emballage, naar emballagen ikke laengere genbruges og dermed bliver til affald.

3. Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed a) Genanvendelse i form af materialegenvinding Emballage skal fremstilles paa en saadan maade, at det er muligt at genvinde en vis vaegtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter under hensyn til de gaeldende standarder i Faellesskabet. Fastsaettelsen af denne procentdel kan variere afhaengigt af, hvilken type materiale emballagen bestaar af.

b) Genanvendelse i form af energiudnyttelse Emballageaffald, der forarbejdes med henblik paa energiudnyttelse, skal have en mindste nedre braendvaerdi for at give en optimal energiudnyttelse.

c) Genanvendelse i form af kompostering Emballageaffald, der forarbejdes med henblik paa kompostering, skal vaere bionedbrydeligt i en saadan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet underkastes.

d) Bionedbrydelig emballage Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk paa en saadan maade, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.

BILAG III

MEDLEMSSTATERNES DATABASE VEDROERENDE EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD SKAL INDEHOLDE FOELGENDE DATA (UDFORMES SOM SKEMA 1 TIL 4 I DET FOELGENDE)

1. Med hensyn til baade primaer, sekundaer og tertiaer emballage angives:

a) maengden af emballageforbruget paa nationalt omraade fordelt paa hver stoerre materialekategori (produktion + import − eksport) (skema 1) b) maengden af genbrugt emballage (skema 2).

2. Med hensyn til emballageaffald fra baade husholdninger og fra andre kilder angives:

a) maengden for hver stoerre materialekategori af genanvendt og bortskaffet affald paa nationalt omraade (produktion + import − eksport) (skema 3) b) maengden af genvundet og genanvendt affald for hver stoerre materialekategori (skema 4).

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>