EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV 94/22/EF

af 30. maj 1994

om betingelser for tideling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, foerste og tredje punktum, samt artikel 66 og artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital; de for det indre markeds funktion noedvendige foranstaltninger boer vedtages;

i sin resolution af 16. september 1986 (4) understregede Raadet, at et maal for Faellesskabets og medlemsstaternes energipolitik er at sikre bedre integration, uden hindringer for samhandelen af det indre energimarked med henblik paa at forbedre forsyningssikkerheden, nedbringe omkostningerne og styrke den oekonomiske konkurrenceevne;

Faellesskabet er i vidt omfang afhaengigt af import for saa vidt angaar forsyningen med kulbrinter; prospektering, efterforskning og produktion af ressourcerne i Faellesskabet boer derfor fremmes paa den bedst mulige maade;

kulbrinteressourcerne paa medlemsstaternes territorier er undergivet disses suveraenitet og suveraenitetsrettigheder;

Faellesskabet har undertegnet De Forenede Nationers havretskonvention;

der boer uden forskelsbehandling sikres adgang til og mulighed for at udoeve virksomhed i forbindelse med prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter paa betingelser, som fremmer konkurrencen i denne sektor, saaledes at den bedst mulige prospektering, efterforskning og produktion af medlemsstaternes ressourcer fremmes, og der sker en styrkelse af integrationen paa det indre energimarked;

med henblik herpaa boer der fastsaettes faelles regler, som sikrer, at procedurerne for tilladelse til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter er aabne for alle enheder, der har den noedvendige kapacitet; tildeling af tilladelser skal baseres paa objektive, offentliggjorte kriterier; de betingelser, som gaelder for tilladelsen, skal ligeledes vaere kendt paa forhaand af alle de enheder, der deltager i proceduren;

medlemsstaterne skal fortsat have mulighed for at begraense adgangen til og udoevelsen af de paagaeldende former for virksomhed ud fra samfundsmaessige hensyn samt at goere saadan virksomhed afhaengig af, at der erlaegges en finansiel ydelse eller en ydelse i form af kulbrinter, idet reglerne for denne ydelse skal fastsaettes, saa den ikke griber ind i forvaltningen af enhederne; denne mulighed skal benyttes, uden at der derved forskelsbehandles; bortset fra de forpligtelser, der er knyttet til anvendelsen af denne mulighed, boer enhederne ikke paalaegges betingelser og forpligtelser, som ikke er begrundet i behovet for at udoeve denne virksomhed paa behoerig vis; kontrol med enhedernes virksomhed skal begraenses til, hvad der er noedvendigt for at sikre, at disse forpligtelser og betingelser overholdes;

der boer ske en begraensning af de omraader, som en tilladelse daekker, og af tilladelsernes varighed, saa det undgaas, at en enkelt enhed faar eneret til omraader, hvor det vil vaere mere effektivt at lade flere enheder gennemfoere prospektering, efterforskning og produktion;

medlemsstaternes enheder boer i tredjelande kunne faa en behandling svarende til den, som enhederne fra de paagaeldende tredjelande faar i Faellesskabet i henhold til dette direktiv; der boer fastsaettes en procedure, der tager sigte herpaa;

direktivet boer gaelde for tilladelser, der udstedes efter den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal saette de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv;

Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1970 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (5) og Raadets direktiv 93/38/EOEF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (1) gaelder for enheder i energisektoren med hensyn til indkoebs-, bygge-, anlaegs- og tjenesteydelseskontrakter; anvendelse af den alternative ordning i henhold til artikel 3 i direktiv 90/531/EOEF er specielt betinget af, at tilladelserne i den medlemsstat, som anmoder om anvendelse af denne ordning, tildeles uden forskelsbehandling og paa en gennemskuelig maade; en medlemsstat opfylder denne betingelse fra det oejeblik og saa laenge den overholder forpligtelserne i naervaerende direktiv; direktiv 90/531/EOEF boer derfor aendres;

det fastsaettes i artikel 36 i Raadets direktiv 90/531/EOEF af, at der inden fire aar skal foretages en revision af direktivets anvendelsesomraade, isaer paa baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn til aabningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. Denne revision af anvendelsesomraadet omfatter efterforskning og udvinding af kulbrinter.

Danmark befinder sig i en saerlig situation, eftersom det er forpligtet til at optage forhandlinger om en eventuel fortsaettelse af virksomheden efter udloebet af den koncession, der blev udstedt den 8. juli 1962, og som vedroerer de omraader, der opgives den 8. juli 2012; Danmark indroemmes derfor en undtagelse for disse omraaders vedkommende -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1) myndigheder: offentlige myndigheder som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 90/531/EOEF, som har befoejelse til at udstede en tilladelse og/eller kontrollere anvendelsen heraf

2) enhed: enhver fysisk eller juridisk person eller enhver gruppe af saadanne personer, som anmoder om eller vil kunne anmode om en tilladelse, eller som er i besiddelse af en saadan

3) tilladelse: enhver ved lov, administrativt eller ved aftale fastsat bestemmelse eller instrument, der er udstedt i medfoer heraf, hvorefter myndighederne i en medlemsstat tildeler en enhed eneret til for egen regning og risiko at foretage prospektering og efterforskning af eller indlede produktion af kulbrinter i et geografisk omraade. Der kan udstedes tilladelse til hver enkelt aktivitet for sig eller til flere aktiviteter samtidig

4) offentlig enhed: offentlig virksomhed som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/531/EOEF.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne bevarer retten til at bestemme, hvilke omraader inden for deres territorium der skal goeres tilgaengelige for prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter.

2. Naar et omraade goeres tilgaengeligt for udoevelse af virksomhed som naevnt i stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem enhederne med hensyn til adgang til og udoevelse af disse former for virksomhed.

Medlemsstaterne kan dog af nationale sikkerhedshensyn forbyde adgang til og udoevelse af saadan virksomhed for en enhed, som faktisk kontrolleres af et tredjeland eller af statsborgere fra et tredjeland.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at tilladelserne tildeles efter en procedure, hvor alle interesserede enheder kan indgive ansoegning i overensstemmelse med enten stk. 2 eller stk. 3.

2. Proceduren indledes:

a) paa myndighedernes initiativ ved en meddelelse om indkaldelse af ansoegninger, der offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende mindst 90 dage inden ansoegningsfristens udloeb, eller

b) ved offentliggoerelse af en meddelelse om indkaldelse af ansoegninger i De Europaeiske Faellesskabers Tidende efter indgivelse af en ansoegning fra en enhed, jf. dog artikel 2, stk. 1. Andre interesserede enheder skal have en frist paa mindst 90 dage efter offentliggoerelsen til at indsende deres ansoegning.

Meddelelserne skal indeholde oplysning om tilladelsens art og hele eller en del af det geografiske omraade eller omraader, en ansoegning vedroerer eller kan vedroere, samt om hvornaar eller inden for hvilken frist tilladelsen forventes tildelt.

Hvis der gives fortrinsstilling til ansoegninger fra enheder, der bestaar af en enkelt fysisk eller juridisk person, skal dette anfoeres i meddelelsen.

3. Medlemsstaterne kan tildele tilladelser uden at indlede en procedure efter stk. 2, naar det omraade, for hvilket der ansoeges om tilladelse:

a) er tilgaengeligt permanent; eller

b) tidligere har vaeret underkastet en procedure efter stk. 2, som ikke har foert til tildeling af en tilladelse; eller

c) er blevet opgivet af en enhed og ikke automatisk falder ind under litra a).

En medlemsstat, der oensker at anvende dette stykke, skal senest tre maaneder efter vedtagelsen af dette direktiv, eller, naar det drejer sig om medlemsstater, der endnu ikke har indfoert saadanne procedurer, straks soerge for, at der offentliggoeres en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvori det oplyses, hvilke omraader paa statens territorium der er tilgaengelige i henhold til dette stykke, og hvor der kan indhentes detaljerede oplysninger herom. Stoerre aendringer i disse oplysninger skal offentliggoeres i en supplerende meddelelse. Ansoegninger om tilladelse i henhold til dette stykke kan imidlertid foerst behandles efter offentliggoerelsen af den paagaeldende meddelelse i henhold til ovenstaaende.

4. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i stk. 1, hvis og i det omfang geologiske eller produktionsmaessige hensyn berettiger, at tilladelsen til et omraade tildeles indehaveren af en tilladelse i et tilstoedende omraade. Den paagaeldende medlemsstat skal sikre, at indehaverne af tilladelser i alle oevrige tilstoedende omraader i saadanne tilfaelde faar mulighed for at indgive ansoegninger, og at de faar tilstraekkelig tid hertil.

5. Foelgende anses ikke for at vaere en tildeling af tilladelse i henhold til stk. 1:

a) tildeling af en tilladelse, som udelukkende skyldes aendring i navn eller ejerskab for den enhed, som er i besiddelse af en eksisterende tilladelse, eller en aendring i denne enheds sammensaetning eller overfoersel af en tilladelse

b) tildeling af en tilladelse til en enhed, som er i besiddelse af en anden form for tilladelse, saafremt besiddelse af sidstnaevnte tilladelse indebaerer ret til tildeling af foerstnaevnte tilladelse

c) en afgoerelse, der traeffes af myndighederne inden for rammerne af en tilladelse (uanset om den paagaeldende tilladelse er tildelt inden den i artikel 14 fastsatte dato, og som vedroerer paabegyndelse, afbrydelse, forlaengelse af eller ophoer med virksomheden eller forlaengelse af selve tilladelsen.

6. Uanset om procedurerne i stk. 2 er indledt, bevarer medlemsstaterne muligheden for at afslaa at udstede tilladelse, under forudsaetning af at dette ikke giver anledning til forskelsbehandling af enheder.

Artikel 4

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa foelgende:

a) naar opdelingen af de geografiske omraader ikke er resultatet af en forudgaaende geometrisk opdeling af territoriet, fastlaegges de forskellige omraaders areal paa en saadan maade, at det ikke overstiger den stoerrelse, der er berettiget, for at virksomheden kan udoeves paa den bedst mulige maade set ud fra et teknisk og oekonomisk synspunkt. Hvis der tildeles tilladelser i henhold til procedurerne i artikel 3, stk. 2, skal der fastsaettes objektive kriterier med henblik herpaa, som stilles til raadighed for enhederne forud for indgivelsen af ansoegningerne

b) tilladelsens varighed maa ikke overstige det tidsrum, der er noedvendigt for at afslutte den virksomhed, tilladelsen vedroerer. Myndighederne kan dog forlaenge tilladelsens varighed, naar denne er utilstraekkelig til, at den paagaeldende virksomhed kan afsluttes, og virksomheden er gennemfoert i overensstemmelse med tilladelsen

c) enheder har kun enerettigheder i det geografiske omraade, som tilladelsen omfatter, i det tidsrum, der er noedvendigt for at afslutte den virksomhed, tilladelsen vedroerer.

Artikel 5

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at:

1) Tilladelser tildeles paa grundlag af kriterier, der under alle omstaendigheder vedroerer:

a) enhedernes tekniske og finansielle kapacitet, og

b) den maade, hvorpaa de har til hensigt at foretage prospektering og efterforskning og/eller at indlede produktion i det paagaeldende geografiske omraade

samt i givet fald:

c) den pris, som enheden er parat til at betale for at opnaa tilladelsen, hvis tilladelsen udbydes til salg

d) andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende kriterier med henblik paa at foretage det endelige valg mellem ansoegningerne, hvis to eller flere ansoegninger har opnaaet samme resultat efter vurderingen paa baggrund af kriterierne under litra a) og b) samt i givet fald litra c).

Myndighederne kan desuden ved bedoemmelsen af ansoegningerne tage enhver form for manglende effektivitet eller manglende ansvar, som en enhed har udvist i forbindelse med tidligere tilladelser, i betragtning.

Bestemmer myndighederne sammensaetningen af en enhed, som de kan tildele en tilladelse, skal de traeffe bestemmelsen paa grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Bestemmer myndighederne, hvem der skal drive en enhed, som de kan tildele en tilladelse, skal de traeffe bestemmelsen paa grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Kriterierne udarbejdes og offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende inden ansoegningsfristen begynder at loebe. Medlemsstater, der allerede har offentliggjort kriterierne i deres statstidende, kan noejes med at offentliggoere en henvisning til deres statstidende i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Enhver aendring af kriterierne skal dog offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i deres fulde ordlyd.

2) De betingelser og krav vedroerende udoevelse af eller ophoer med virksomheden, som finder anvendelse paa de enkelte typer af tilladelser i henhold til de love eller administrative bestemmelser, der er gaeldende paa tidspunktet for indgivelse af ansoegningerne, uanset om de er fastsat i tilladelsen, eller om forudgaaende accept af dem er en betingelse for tildeling af tilladelsen, fastsaettes og stilles til enhver tid til raadighed for de beroerte enheder. I det tilfaelde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), maa de foerst stilles til raadighed fra det tidspunkt, hvor ansoegningerne kan indgives.

3) Enhver aendring i betingelserne og kravene, som foretages under proceduren, meddeles alle beroerte enheder.

4) De kriterier, betingelser og krav, der er omhandlet i denne artikel, anvendes uden at der derved forskelsbehandles.

5) En enhed, hvis ansoegning om tilladelse ikke er blevet imoedekommet, underrettes, hvis den oensker det, om grundene til denne afgoerelse.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne paaser, at de i artikel 5, nr. 2, omhandlede betingelser og krav samt de detaljerede forpligtelser i forbindelse med udnyttelse af en specifik tilladelse udelukkende er begrundet i behovet for at sikre, at virksomheden i det omraade, for hvilket der er indgivet ansoegning om tilladelse, gennemfoeres bedst muligt, i anvendelse af stk. 2, eller i erlaeggelse af en finansiel ydelse eller en ydelse i form af kulbrinter.

2. Medlemsstaterne kan fastsaette betingelser for og stille krav til udoevelsen af den virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, for saa vidt det er begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed, folkesundheden, transportsikkerheden, miljoebeskyttelsen, beskyttelsen af biologiske ressourcer og nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkaeologisk vaerdi, anlaeggenes og arbejdstagernes sikkerhed, den planlagte forvaltning af kulbrinteressourcerne (for eksempel den hastighed, hvormed kulbrinte opbruges, eller optimering af udvindingen heraf) eller behovet for at sikre afgifts-/skatteindtaegter.

3. Bestemmelserne om erlaeggelse af de ydelser, der er omhandlet i stk. 1, herunder eventuelle krav til statslig deltagelse, fastsaettes af medlemsstaterne, saaledes at det sikres, at enhedernes ledelse fortsat er uafhaengig.

I de tilfaelde hvor udstedelsen af tilladelser er betinget af statslig deltagelse i virksomheden, og hvor en juridisk person har faaet til opgave at forvalte denne deltagelse, eller i de tilfaelde hvor staten selv forvalter deltagelsen, kan hverken den juridiske person eller staten imidlertid hindres i at tiltage sig de rettigheder og paatage sig de forpligtelser, der er knyttet til en saadan deltagelse, og som svarer til omfanget af deltagelsen, forudsat at den juridiske person eller staten ikke faar information om eller udoever nogen stemmeret ved afgoerelser om enhedernes forsyningskilder, at den juridiske person eller staten sammen med en eller flere offentlige enheder ikke udoever en flertalsstemmeret over andre afgoerelser, og at statens eller den juridiske persons stemme udelukkende bygger paa gennemskuelige, objektive og ikke-diskriminerende principper og ikke forhindrer, at ledelsesmaessige beslutninger, som traeffes af enheden, bygger paa normale kommercielle principper.

Bestemmelserne i foregaaende afsnit forhindrer dog den juridiske person eller staten i at modsaette sig en afgoerelse af indehaverne af en tilladelse, som ikke ville overholde de i tilladelsen angivne betingelser og krav med hensyn til statens udvindingspolitik eller oekonomiske interesser.

Muligheden for at modsaette sig en afgoerelse skal udoeves ikke-diskriminerende, saerlig for saa vidt angaar investeringsafgoerelser og enhedernes forsyningskilder. Saafremt statens deltagelse i virksomheden forvaltes af en juridisk person, som ogsaa er indehaver af tilladelserne, skal medlemsstaten indfoere ordninger, der kraever, at den juridiske person foerer saerskilte regnskaber over sin kommercielle rolle og sin rolle som forvalter af statens deltagelse, og som sikrer, at der ikke er nogen informationsstroem fra den del af den juridiske person, som er ansvarlig for forvaltningen af statens deltagelse, til den del af den juridiske person, som selv er indehaver af tilladelser. Saafremt den del af den juridiske person, som er ansvarlig for forvaltningen af statens deltagelse, imidlertid antager den del af den juridiske person, som er indehaver af en tilladelse, som raadgiver, kan foerstnaevnte stille de oplysninger til raadighed, som er noedvendige for, at raadgivningsarbejdet kan udfoeres. Indehaverne af tilladelser, som oplysningerne vedroerer, skal paa forhaand oplyses om, hvilke oplysninger der vil blive givet paa denne maade og have tilstraekkelig tid til at kunne rejse indvendinger.

4. Medlemsstaterne paaser, at kontrollen med enheder, der er omfattet af en tilladelse, begraenses til det, der er noedvendigt for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede betingelser, krav og forpligtelser overholdes. De traeffer i saerdeleshed de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at ingen enheder i kraft af love eller administrative bestemmelser eller i kraft af anden form for aftale eller kontrakt forpligtes til at afgive oplysninger om deres bestaaende eller planlagte forsyningskilder, medmindre myndighederne anmoder herom, og da udelukkende med henblik paa de formaal, der er naevnt i traktatens artikel 36.

Artikel 7

Love og administrative bestemmelser, hvori der forbeholdes en enkelt enhed ret til at opnaa tilladelser i et bestemt geografisk omraade inden for en medlemsstats territorium, skal ophaeves af de paagaeldende medlemsstater inden den 1. januar 1997, jf. dog bestemmelserne vedroerende eller indeholdt i individuelle tilladelser og bestemmelserne i artikel 3, stk. 5, litra b).

Artikel 8

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om saadanne generelle vanskeligheder af retlig eller faktisk art, som enhederne stoeder paa i forbindelse med adgang til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter og gennemfoerelse heraf i tredjelande, og som de er blevet orienteret om. Medlemsstaterne og Kommissionen drager omsorg for, at forretningshemmeligheder respekteres.

2. Kommissionen aflaegger senest den 31. december 1994 og derefter periodisk rapport til Europa-Parlamentet og Raadet om situationen for enheder i tredjelande, samt om hvilke fremskridt der goeres i eventuelle forhandlinger i henhold til stk. 3 med disse lande eller i internationale organisationer.

3. Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de rapporter, der er omhandlet i stk. 2, eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland, for saa vidt angaar adgang til den i stk. 1 omhandlede virksomhed eller dens udoevelse, ikke giver EF-enheder en behandling svarende til den, som Faellesskabet giver enheder fra det paagaeldende tredjeland, kan Kommissionen fremsaette forslag til Raadet om at give den et passende forhandlingsmandat med henblik paa at opnaa tilsvarende konkurrencemuligheder for Faellesskabets enheder. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

4. Under de omstaendigheder, der er naevnt i stk. 3, kan Kommissionen til enhver tid foreslaa, at Raadet giver en eller flere medlemsstater tilladelse til at naegte at tildele en tilladelse til en enhed, som faktisk kontrolleres af det paagaeldende tredjeland og/eller statsborgere i dette tredjeland.

Kommissionen kan fremsaette et saadant forslag paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

Raadet traeffer hurtigst muligt afgoerelse med kvalificeret flertal.

5. De foranstaltninger, der traeffes i henhold til naervaerende artikel, beroerer ikke Faellesskabets forpligtelser i henhold til internationale aftaler om adgang til og udoevelse af virksomhed inden for prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter.

Artikel 9

Hver medlemsstat offentliggoer og fremsender aarligt en rapport til Kommissionen, som indeholder oplysninger om de geografiske omraader, som er blevet aabnet for prospektering, efterforskning og produktion, om de tildelte tilladelser, hvilke enheder der har faaet disse tilladelser og deres sammensaetning, samt om de reserver, der skoennes at vaere paa dens territorium.

Denne bestemmelse medfoerer ikke, at medlemsstaterne har pligt til at offentliggoere oplysninger, der falder ind under forretningshemmeligheden.

Artikel 10

Medlemsstaterne giver senest den 1. maj 1995 Kommissionen underretning om myndighederne. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle senere aendringer. Kommissionen offentliggoer en liste over myndighederne og eventuelle aendringer heri i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 11

Dette direktiv finder anvendelse paa tilladelser, som tildeles fra den i artikel 14 fastsatte dato.

Artikel 12

I artikel 3 i direktiv 90/351/EOEF indsaettes som stk. 5:

»5. Hvad angaar udnyttelse af geografiske omraader med henblik paa prospektering eller udvinding af olie eller gas, gaelder stk. 1 til 4 som foelger fra den dato, hvor den paagaeldende medlemsstat har efterkommet bestemmelserne i Europa-Parlamentets og og Raadets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (*):

a) betingelserne i stk. 1 anses for at vaere opfyldt fra den paagaeldende dato, jf. dog stk. 3

b) fra den paagaeldende dato skal den i stk. 4 omhandlede medlemsstat kun meddele de bestemmelser, der vedroerer overholdelse af betingelserne i stk. 2 og 3.

(*) EFT nr. L 164 af 30. 6. 1994, s. 3.«

Artikel 13

Bestemmelserne i artikel 3 og 5 gaelder ikke for nye tilladelser, som Danmark tildeler inden den 31. december 2012 for de omraader, som opgives den 8. juli 2012 ved udloebet af den tilladelse, der blev tildelt den 8. juli 1962. De nye tilladelser skal tildeles paa grundlag af objektive og ikke-diskriminerende principper.

Denne artikel skaber derfor ingen praecedens for medlemsstaterne.

Artikel 14

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv den 1. juli 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 15

Direktivet traeder i kraft paa dagen for dets offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 30. maj 1994.

Paa Europa-Parlamentets vegne

E. KLEPSCH

Formand

Paa Raadets vegne

C. SIMITIS

Formand

(1) EFT nr. C 139 af 2. 6. 1992, s. 12.

(2) EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 128.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18. november 1992 (EFT nr. C 337 af 21. 12. 1992, s. 145). Raadets faelles holdning af 22. december 1993 (EFT nr. C 101 af 9. 4. 1994, s. 14) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 9. marts 1994 (endnu ikke offentligjort i EFT).

(4) EFT nr. C 241 af 25. 9. 1986, s. 1.

(5) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.

(1) EFT nr. L 199 af 9. 8. 1993, s. 84.