RAADETS AFGOERELSE af 14. juni 1994 om fortsaettelse af den faelles aktion, vedtaget af Raadet paa grundlag af artikel J.3 i traktaten om Den Europaeiske Union, vedroerende igangsaetningskonferencen om stabilitetspagten (94/367/FUSP)

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europaeiske Union, saerlig artikel J.3 og J.11,

under henvisning til konklusionerne fra Det Europaeiske Raad den 21. og 22. juni 1993, Det Europaeiske Raad den 29. oktober 1993 og Det Europaeiske Raad den 10. og 11. december 1993,

under henvisning til Raadets afgoerelse 93/728/FUSP af 20. december 1993 (1) -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

Den faelles aktion, der blev vedtaget ved ovennaevnte raadsafgoerelse, fortsaettes med henblik paa indgaaelse af stabilitetspagten.

Artikel 2

Aktionen gennemfoeres i overensstemmelse med slutdokumenterne fra den konstituerende konference om stabilitetspagten, der blev vedtaget den 27. maj 1994 i Paris, og som findes i bilaget til denne afgoerelse.

Artikel 3

Raadet opfordrer Kommissionen til at orientere sin indsats hen imod gennemfoerelsen af maalsaetningerne for den faelles aktion ved hjaelp af passende oekonomiske aktioner inden for rammerne af gennemfoerelsen af faellesskabsprogrammerne.

Artikel 4

Udgifterne til tilrettelaeggelse af moeder, som Unionen indkalder til som led i konferencen om stabilitet uden for institutionernes hjemsteder, er administrative udgifter i det omfang, hvor disse udgifter overstiger de omkostninger, som saedvanligvis afholdes af vaertslandene. Der vil regelmaessigt blive aflagt rapport til Raadet om de finansielle arrangementer, der er knyttet til opfoelgningen af konferencen.

Artikel 5

Raadet goer til sin tid og senest om et aar status over gennemfoerelsen af maalsaetningerne for den faelles aktion.

Artikel 6

Denne afgoerelse traeder i kraft dags dato.

Artikel 7

Denne afgoerelse offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Udfaerdiget i Luxemburg, den 14. juni 1994.

Paa Raadets vegne

Th. PANGALOS

Formand

(1) EFT nr. L 339 af 31. 12. 1993, s. 1.

BILAG

I. SLUTDOKUMENT FRA DEN KONSTITUERENDE KONFERENCE OM EN PAGT OM STABILITET I EUROPA Del 1. Maal og principper for den konstituerende konference om en pagt om stabilitet i Europa 1.1. Vi, udenrigsministre og repraesentanter for de stater, der deltager i konferencen, har besluttet at moedes i Paris for at imoedekomme Den Europaeiske Unions opfordring til, at der indgaas en pagt om stabilitet i Europa.

1.2. Vi staar i dag ved et vendepunkt i det europaeiske kontinents historie. Der er gjort betydelige skridt fremad paa vejen mod demokrati, fred og enhed i Europa. Helsingfors-slutakten, Paris-charteret, Koebenhavn-dokumentet, Helsingfors-dokumentet fra 1992 samt bilaterale aftaler om godt naboskab er milepaele i denne proces. Men vi maa gaa videre og goere disse resultater irreversible.

1.3. Vi mener, at tiden er inde til at saette nyt liv i bestraebelserne paa at faa bugt med resterne af de tendenser til splittelse, der stadig maatte findes, og som historien har efterladt det europaeiske kontinent, i form af forebyggende foranstaltninger, og vi bekraefter vor vilje til at skabe et klima af tillid, der giver grobund for styrkelse af demokratiet, respekt for menneskerettighederne samt for oekonomiske fremskridt og fred samtidig med, at folkenes identitet respekteres.

1.4. Vi ser med tilfredshed paa de bestraebelser, der udfoldes i det oejemed inden for fora som CSCE og Europaraadet. Vi har maerket os de perspektiver for tiltraedelse af Den Europaeiske Union, som paa Det Europaeiske Raads samling i Koebenhavn blev stillet de associerede lande i Central- og OEsteuropa, som oensker det, i udsigt, og de skridt, der er taget af de lande, som naermer sig Den Europaeiske Union med tiltraedelse som maal: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumaenien og Slovakiet. Det er paa denne baggrund, vi har besluttet at afholde en konference om stabilitet i Europa, som efter en konsultations- og forhandlingsproces, der skal forloebe inden for dens rammer, skulle foere til vedtagelse af en stabilitetspagt.

1.5. Vejen til stabilitetsmaalene vil gaa gennem fremme af godt naboskab, hvilket ogsaa omfatter spoergsmaal vedroerende graenser og minoriteter, saavel som gennem regionalt samarbejde og styrkelse af de demokratiske institutioner ved hjaelp af samarbejdsordninger, der skal ivaerksaettes inden for de forskellige omraader, som kan bidrage til, at det satte maal naas.

1.6. Vi er enige om, at de principper, der skal tages som reference for stabilitetspagten for saa vidt angaar godt naboskab, skal vaere de eksisterende principper og forpligtelser, der er opstillet af FN, CSCE og Europaraadet, herunder isaer principperne i Helsingfors-slutakten, Paris-charteret for et nyt Europa, Koebenhavn-dokumentet, Helsingfors-dokumentet fra 1992 og Wienererklaeringen fra 1993 fra Europaraadets topmoede, som omhandler henholdsvis graensernes ukraenkelighed, territorial integritet og respekt for eksisterende graenser samt nationale mindretal.

1.7. Vi har som metode valgt at gaa pragmatisk frem. De igangvaerende droeftelser om de forskellige udkast til aftaler og ordninger kunne ligeledes goeres lettere, hvis de indgik i pagtprocessen. Det er vort maal at tilskynde de lande, som endnu ikke har indgaaet aftaler og ordninger om samarbejde og godt naboskab, herunder minoritets- og graensesspoergsmaal, til at goere dette ved at goere brug af bilaterale forhandlinger og regionale rundbordsdroeftelser, som de deltagende lande selv sammensaetter deltagerkreds og dagsorden for.

1.8. Alle de aftaler og ordninger, der indgaas, indlemmes i stabilitetspagten, hvis indhold samtlige lande, der indgaar pagten, skal vaere forpligtet til at give deres fulde politiske stoette til. Lande, der allerede har indgaaet bilaterale aftaler med deres naboer, kan ogsaa, hvis de oensker det, faa disse aftaler indlemmet i pagten. For alle lande, der indgaar den, vil den danne et vigtigt referencepunkt for at give forbindelserne mellem folkene i hele Europa en ny kvalitet, som bygger paa respekt for forskelle og faelles vaerdier.

1.9. Vi haaber, at vort kontinent, der i saa lang tid har vaeret soenderrevet af krig, vil blive et eksempel for det internationale samfund paa, at forskellighed kan accepteres.

Del 2: Praktiske beslutninger 2.1. Inspireret af det ovenfor anfoerte har vore lande i de seneste maaneder foert intensive konsultationer for at bestemme, hvilke problemer der skal behandles, og hvilke procedurer og tidsplaner der skal overholdes for at naa de satte maal. Disse konsultationer har betydet, at vi nu er enige om vejen fremad. De er et bevis paa den konstruktive aand og den vilje til at samarbejde aktivt og naa til et positivt resultat, som driver vore lande.

2.2. Paa denne baggrund noterer vi os, at de lande, der er naevnt under punkt 1.4, er villige til at udvikle deres forbindelser yderligere i det gode naboskabs aand i overensstemmelse med allerede indgaaede traktater og aftaler, til at fortsaette eller indlede bilaterale forhandlinger og til at deltage i rundbordsdroeftelser.

2.3. Vi noterer os ogsaa, at nabostaterne til de lande, der er naevnt under punkt 1.4, er villige til at deltage i forhandlingsprocessen, naar arten af de droeftede spoergsmaal kraever deres deltagelse, og at andre stater ligeledes er villige til at yde deres bidrag til denne forhandlingsproces.

2.4. Vi tager til efterretning, at Den Europaeiske Union er rede til at spille en aktiv rolle i de bilaterale eller regionale droeftelser. Den Europaeiske Union giver udtryk for, at den er rede til at spille rollen som maegler i de bilaterale droeftelser, paa begaering af de beroerte parter. Vi tager til efterretning, at Den Europaeiske Union allerede bidrager til den oekonomiske omstrukturering og styrkelsen af de demokratiske instanser i omraadet og ogsaa er parat til, inden for rammerne af de eksisterende Europaaftaler og andre aftaler og programmer, at yde passende stoette til de paagaeldende lande for at lette gennemfoerelsen af pagtens maal.

2.5. Andre eksisterende regionale strukturer og internationale instanser kunne ligeledes gennem deres aktiviteter bidrage til at fremme konstruktivt samarbejde og godt naboskab paa regionalt plan.

2.6. Vi er enige om, at procedurerne skal foelge det system med rundbordsforhandlinger, der er udviklet paa grundlag af Helsingfors-dokumentet fra 1992, hvori regionalt samarbejde fremhaeves som et godt middel til fremme af pluralistiske strukturer for stabilitet. Disse rundbordsdroeftelser vil tage sigte paa dels at forbedre det gode naboskab, dels at indkredse projekter af faelles interesse for de deltagende lande.

I OVERENSSTEMMELSE HERMED

2.7. har udenrigsministrene og repraesentanter for de stater, der deltager i konferencen, vedtaget at organisere regionale rundbordsdroeftelser. Sammensaetning, samarbejdsomraader og arbejdsmetoder for disse er defineret i et dokument om tilrettelaeggelsen af regionale rundbordsdroeftelser.

2.8. Formaalet med disse rundbordsdroeftelser er at skabe gunstige vilkaar for etablering af godt naboskab eller forbedring af dette, herunder om spoergsmaal vedroerende minoriteter og graenser.

2.9. Vi noterer os, at de lande, der er naevnt i punkt 1.4, er villige til at lade allerede gaeldende aftaler om godt naboskab indgaa i pagten, hvis parterne bliver enige om dette, eller til at intensivere eller indlede forhandlinger, hvis der ikke findes saadanne aftaler.

2.10. De lande, der er naevnt i punkt 1.4, og som er villige til at forhandle, kan indbyde nabolande eller andre lande samt relevante internationale organisationer og institutioner til at deltage i deres regionale rundbordsdroeftelser, hvis de oensker det, for at bidrage til bestraebelserne paa at opnaa godt naboskab, baade bilateralt og paa regionalt plan.

2.11. Den Europaeiske Union vil indkalde til de regionale rundbordsdroeftelser snarest muligt. Unionen vil herved foere naert samraad med CSCE, der deltager via sine institutioner.

Del 3: 3.1. Vi anmoder de europaeiske institutioner, isaer CSCE og Europaraadet, om at hjaelp med til at sikre, at forhandlingerne forloeber glat.

Del 4: Vurdering af forhandlingerne 4.1. Vi er besluttede paa at naa vort maal, som er at indgaa stabilitetspagten, hurtigst muligt.

4.2. Derfor

- vil Den Europaeiske Union nedsaette en gruppe, der er aaben for interesserede stater og CSCE, og som med jaevne mellemrum under processen skal holde moeder for at sikre, at arbejdet skrider frem, og for at lette dette

- vil ovennaevnte gruppe kunne indkalde til en interimskonference for at vurdere fremskridtene.

Del 5: Den afsluttende konference og CSCE's rolle 5.1. Hvis arbejdet er tilstraekkelig langt fremskredet, vil den afsluttende konference blive afholdt inden for et aar efter den konstituerende konference. Paa den afsluttende konference skal stabilitetspagten vedtages.

5.2. Pagten om stabilitet i Europa laegges ind under CSCE, der vil blive opfordret til at paatage sig opgaven med, i overensstemmelse med sine procedurer, at evaluere og overvaage gennemfoerelsen af aftalerne og ordninger samt de forpligtelser, der gaelder for dem, med opfoelgningsarbejdet og -moederne som en del af CSCE's arbejde og organisation.

5.3. Vi er bevidst om den foreslaaede stabilitetspagts politiske betydning og har vedtaget slutdokumenterne som vejledning for os i dette vigtige forehavende.

II. DOKUMENT OM TILRETTELAEGGELSEN AF REGIONALE RUNDBORDSDROEFTELSER Dette dokument refererer sig til dokumentet fra den konstituerende konference om en pagt om stabilitet i Europa, saerlig punkt 1.7, 2.6 og 2.7 til 2.11 heri.

A. De lande, der er naevnt i dokumentets punkt 1.4, er villige til at deltage i de regionale rundbordsdroeftelser. Deres nabolande, andre lande, der er villige til at yde et bidrag, samt relevante internationale organisationer og institutioner, der oensker det, kan ogsaa indbydes, uden at dette binder dem for fremtiden i saa henseende, og uden foregribelse af indholdet af deres bidrag.

Formaalet med rundbordsdroeftelserne skal vaere at finde frem til ordninger og projekter, der kan goere det letteren at indgaa og gennemfoere aftaler og foranstaltninger om godt naboskab paa omraader som nedennaevnte, der kun er vejledende:

a) regionalt samarbejde over graenserne

b) spoergsmaal vedroerende minoriteter

c) kulturelt samarbejde, herunder sprogundervisning

d) oekonomisk samarbejde i regionen

e) retligt samarbejde og uddannelse paa forvaltningsomraadet

f) miljoeproblemer.

B. For de lande, der er naevnt i punkt 1.4, holdes der to saet rundbordsdroeftelser,

- ét for den baltiske region og

- ét for de andre central- og oesteuropaeiske lande.

I rundbordsdroeftelserne deltager de interesserede lande i regionen, der er naevnt i punkt 1.4, sammen med Den Europaeiske Union, relevante internationale organisationer og institutioner samt lande, der med de foerstnaevnte interesserede landes samtykke oensker at bidrage til projektet.

De baltiske rundbordsdroeftelser skal dreje sig om generelle politiske spoergsmaal i regionen og boer fremme det regionale samarbejde om emner som f.eks. integrering af befolkninger af fremmed oprindelse, nationale mindretal, sprogundervisning, ombudsmandsfunktionen, tvaernationale aktiviteter og soefartssamarbejde samt samarbejde mellem regioner i nabolande paa regionsbasis.

C. Rundbordsdroeftelserne boer grupperes efter baade tid og sted og deltagelsen vaere afhaengig af de emner, der behandles. De naermere bestemmelser fastlaegges af deltagerne.

Den Europaeiske Union kan varetage formandskabet, og moederne kan enten holdes paa skift i landene i regionen, efter indbydelse fra de enkelte lande eller Den Europaeiske Union, eller eventuelt i Wien i hovedsaedet for CSCE's staaende komité.

Vaertslandet eller -organisationen stiller for egen regning moedefaciliteter til raadighed, saasom moedelokaler, varetagelse af sekretariatsopgaver og tolkning. Den Europaeiske Union har tilkendegivet, at den er villig til at daekke omkostningerne, naar moederne holdes i EU-institutionerne.