RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3603/93 af 13. december 1993 om fastlaeggelse af definitioner med henblik paa gennemfoerelse af forbuddene i traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1, finder direkte anvendelse; begreberne i disse artikler kan om noedvendigt fastlaegges;

navnlig boer der ske en praecisering af begreberne »overtraek« og »andre former for kreditfaciliteter« bl.a. med hensyn til hvorledes fordringer, som bestaar den 1. januar 1994, skal behandles;

det er oenskeligt, at de nationale centralbanker, der deltager i Den OEkonomiske og Monetaere Unions tredje fase (OEMU), ved indledningen til denne besidder omsaettelige fordringer, der opfylder markedsbetingelserne, isaer med henblik paa at tilfoere den monetaere politik, som foeres af Det Europaeiske System af Centralbanker (ESCB), den oenskede fleksibilitet og tillade de forskellige nationale centralbanker, der deltager i Den Monetaere Union, at yde et normalt bidrag til den monetaere indkomst, som skal fordeles mellem dem;

for de centralbanker, der fortsat efter den 1. januar 1994 besidder fordringer paa den offentlige sektor, som ikke er omsaettelige, eller for hvilke der gaelder andre vilkaar end markedsvilkaar, skal det kunne tillades senere at omlaegge disse fordringer til omsaettelige vaerdipapierer, der opfylder markedsbetingelserne;

punkt 11 i protokollen om visse bestemmelser vedroerende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bestemmer, at »Det Forenede Kongeriges regering kan opretholde sin »Ways and Means«-facilitet hos Bank of England, saafremt og saa laenge Det Forenede Kongerige ikke gaar over til tredje fase i OEMU«; der boer tillades en konvertering af beholdningen under denne facilitet til omsaettelige vaerdipapirer med fast loebetid, der opfylder markedsbetingelserne, hvis Det Forenede Kongerige gaar over til tredje fase;

protokollen vedroerende Portugal bestemmer, at »Portugal gives tilladelse til at opretholde den facilitet, der er stillet til raadighed for de autonome regioner Azorerne og Madeira, for at disse omraader kan benytte sig af den rentefri kreditfacilitet i Banco de Portugal i henhold til de vilkaar, der er fastsat i gaeldende portugisisk lovgivning«, og at »Portugal forpligter sig til at goere sit yderste for at ophaeve ovennaevnte facilitet hurtigst muligt«;

medlemsstaterne boer traeffe de fornoedne foranstaltninger til, at forbuddene i traktatens artikel 104 gennemfoeres effektivt og uden begraensninger; isaer boer koeb paa det sekundaere marked ikke bruges til at omgaa maalsaetningen i artikel 104;

hvis en centralbank i en medlemsstat, inden for de i denne forordning fastsatte graenser, foretager direkte koeb af omsaettelige gaeldsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i en anden medlemsstat, er dette ikke medvirkende til, at den offentlige sektor unddrager sig markedsordningernes regler, hvis saadanne beloeb alene sker som led i forvaltningen af valutareserverne;

uanset den rolle, som Kommissionen er tillagt i traktatens artikel 169, tilkommer det Det Europaeiske Monetaere Institut, og senere Den Europaeiske Centralbank, i medfoer af traktatens artikel 109 F, stk. 9, og artikel 180 at sikre, at de nationale centralbanker opfylder deres forpligtelser ifoelge traktaten;

centralbankernes kreditter inden for dagen kan anvendes til at sikre, at betalingssystemerne fungerer, hvorfor saadanne kreditter i den offentlige sektor er forenelige med maalsaetningerne i traktatens artikel 104, forudsat at forlaengelse til naeste dag er udelukket;

der er intet til hinder for, at centralbankerne fungerer som fiskale agenter; selv om centralbankernes indloesning af checks udstedt af tredjemand til den offentlige sektor lejlighedsvis kan indebaere et tilgodehavende, forbyder traktatens artikel 104 ikke disse transaktioner, under forudsaetning af, at de ikke under ét medfoerer kredit til den offentlige sektor;

de nationale centralbankers beholdninger af moenter udstedt af den offentlige sektor og krediteret denne udgoer en form for rentefri fordring paa den offentlige sektor; hvis der kun er tale om begraensede beloeb, er denne praksis ikke i strid med princippet i traktatens artikel 104, hvorfor den kan tillades inden for den i denne forordning fastsatte graense i betragtning af de vanskeligheder, som et fuldstaendigt forbud af denne form for kredit ville medfoere;

Forbundsrepublikken Tyskland har som foelge af genforeningen saerlige vanskeligheder ved at overholde den begraensning, der skal gaelde for de paagaeldende aktiver, og det er derfor rimeligt, at der for dens vedkommende fastsaettes en hoejere procentsats i et begraenset tidsrum;

centralbankernes finansiering af forpligtelser, som den offentlige sektor har over for Den Internationale Valutafond, eller som skyldes ivaerksaettelsen af mekanismen for mellemfristet finansiel stoette i Faellesskabet, indebaerer fordringer paa udlandet, som udgoer reserveaktiver eller lignende aktiver; det forekommer derfor hensigtsmaessigt at tillade dem;

offentlige foretagender er omfattet af forbuddet i artikel 104 og 104 B, stk. 1; de er defineret i Kommissionens direktiv 80/723/EOEF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de oekonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (3) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I traktatens artikel 104 forstaas ved:

a) »overtraek« enhver raadighedsstillelse af midler til fordel for den offentlige sektor, som resulterer eller kan forventes at resultere i en debetsaldo

b) »andre former for kreditfaciliteter«:

i) enhver fordring paa den offentlige sektor, som bestod den 1. januar 1994, bortset fra forordninger med fast loebetid, som er erhvervet inden denne dato

ii) al finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for tredjemand

iii) med forbehold af traktatens artikel 104, stk. 2, alle transaktioner med den offentlige sektor, som resulterer eller kan forventes at resultere i en fordring paa denne.

2. Som gaeldsinstrumenter efter traktatens artikel 104 betragtes ikke vaerdipapirer, der er erhvervet hos den offentlige sektor for at sikre omlaegning til omsaettelige vaerdipapirer med fast loebetid, der opfylder markedsbetingelserne:

- af fordringer med fast loebetid, der er erhvervet inden den 1. januar 1994, og som ikke opfylder markedsbetingelserne og ikke er omsaettelige, dersom disse vaerdipapirers loebetid ikke er laengere end de naevnte fordringers

- af beholdningen under Det Forenede Kongeriges »Ways and Means«-facilitet hos Bank of England, indtil Det Forenede Kongerige eventuelt gaar over til OEMU'ens tredje fase.

Artikel 2

1. I anden fase af OEMU'en anses der ikke at foreligge direkte koeb efter traktatens artikel 104, naar en centralbank i en medlemsstat koeber omsaettelige gaeldsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i en anden medlemsstat, forudsat at koebet alene sker som led i forvaltningen af valutareserverne.

2. I tredje fase af OEMU'en anses der ikke at foreligge direkte koeb efter artikel 104, naar der alene som led i forvaltningen af valutareserverne

- af centralbanken i en medlemsstat, der ikke deltager i OEMU'ens tredje fase, koebes omsaettelige gaeldsinstrumenter af den offentlige sektor i en anden medlemsstat

- af Den Europaeiske Centralbank eller af en centralbank i en medlemsstat, der deltager i OEMU'ens tredje fase, koebes omsaettelige gaeldsinstrumenter af den offentlige sektor i en medlemsstat, der ikke deltager i OEMU'ens tredje fase.

Artikel 3

I denne forordning forstaas ved »den offentlige sektor« faellesskabsinstitutioner eller -organer, centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne.

Ved »nationale centralbanker« forstaas medlemsstaternes centralbanker samt Institut monétaire luxembourgeois.

Artikel 4

De kreditter inden for dagen, som Den Europaeiske Centralbank eller de nationale centralbanker yder til den offentlige sektor, betragtes ikke som kreditfaciliteter efter traktatens artikel 104, hvis de er begraenset til den paagaeldende dag, og forlaengelse ikke er mulig.

Artikel 5

Naar Den Europaeiske Centralbank eller de nationale centralbanker fra den offentlige sektor modtager checks udstedt af tredjemand til indloesning, og krediterer disse den offentlige sektors konto, foer trassatbanken debiteres, betragtes dette ikke som en kreditfacilitet efter artikel 104, hvis der efter modtagelsen af checken er forloebet et tidsrum svarende til den saedvanlige indloesningsfrist for centralbanken i den paagaeldende medlemsstat, forudsat at en eventuel kredit, der opstaar som foelge af tidsforskelle mellem kreditering og debitering er en undtagelse, er af ubetydelig stoerrelse og udlignes over en kort periode.

Artikel 6

Den Europaeiske Centralbanks eller den eller de nationale centralbankers beholdninger af moenter udstedt af den offentlige sektor og krediteret denne, betragtes ikke som en kreditfacilitet efter artikel 104, dersom de ikke udgoer mere end 10 % af det samlede moentomloeb.

Indtil den 31. december 1996 er dette tal 15 % for Tyskland.

Artikel 7

Den Europaeiske Centralbanks og de nationale centralbankers finansiering af forpligtelser, som den offentlige sektor har over for Den Internationale Valutafond, eller som skyldes ivaerksaettelsen af den mekanisme for mellemfristet finansiel stoette, der er indfoert ved forordning (EOEF) nr. 1969/88 (4), betragtes ikke som en kreditfacilitet efter artikel 104.

Artikel 8

1. I traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1, forstaas ved »offentlige foretagender« enhver virksomhed, som staten eller andre lokale administrative myndigheder direkte eller indirekte kan udoeve en bestemmende indflydelse paa som foelge af ejerskab, kapitalinteresser eller de regler, der gaelder for den paagaeldende virksomhed.

Bestemmende indflydelse antages at foreligge, naar staten eller andre lokale administrative myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed

a) besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, eller

b) raader over mere end halvdelen af de stemmer, der er knyttet til kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

c) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

2. Ved anvendelse af traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1, anses Den Europaeiske Centralbank og den nationale centralbanker ikke for at indgaa i den offentlige sektor.

Artikel 9

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1994.

Den er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 13. december 1993.

Paa Raadets vegne

Ph. MAYSTADT

Formand

(1) EFT nr. C 324 af 1. 12. 1993, s. 5, og EFT nr. C 340 af 17. 12. 1993, s. 3.(2) EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993 og afgoerelse af 2. december 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. L 195 af 29. 7. 1980, s. 35. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens direktiv 93/84/EOEF (EFT nr. L 254 af 12. 10. 1993, s. 16).(4) Raadets forordning (EOEF) nr. 1969/88 af 24. juni 1988 om indfoerelse af en enhedsmekanisme for mellemfristet betalingsbalancestoette til medlemsstaterne (EFT nr. L 178 af 8. 7. 1988, s. 1).