31993R3275

Rådets forordning (EF) nr. 3275/93 af 29. november 1993 om forbud mod at indfri fordringer i forbindelse med kontrakter og transaktioner, der er omfattet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner

EF-Tidende nr. L 295 af 30/11/1993 s. 0004 - 0006
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 23 s. 0172
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 23 s. 0172


RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3275/93 af 29. november 1993 om forbud mod at indfri fordringer i forbindelse med kontrakter og transaktioner, der er omfattet af De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 228 A,

under henvisning til den faelles holdning vedtaget af Raadet for Den Europaeiske Union den 22. november 1993,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved forordning (EOEF) nr. 945/92 (1) og (EF) nr. 3274/93 (2), har Faellesskabet truffet foranstaltninger til at forhindre Faellesskabets samhandel med Libyen;

som foelge af embargoen over for Libyen er der risiko for, at Libyen rejser fordringer over for erhvervsdrivende i Faellesskabet og i tredjelande;

De Forenede Nationers Sikkerhedsraad vedtog den 11. november 1993 resolution 883 (1993), hvis paragraf 8 omhandler Libyens fordringer i forbindelse med kontrakter og transaktioner, der er omfattet af de foranstaltninger, som Sikkerhedsraadet har besluttet at ivaerksaette ved resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner;

det er noedvendigt til stadighed at beskytte de erhvervsdrivende mod saadanne fordringer og afskaere Libyen fra at opnaa kompensation for embargoens negative virkninger;

Faellesskabet er enigt i, at Libyen fuldt ud skal overholde bestemmelserne i paragraf 8 i De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og mener, at der ved enhver beslutning om at lempe eller haeve foranstaltningerne over for Libyen boer tages ganske saerligt hensyn til, om Libyen paa nogen maade har undladt at overholde bestemmelserne i paragraf 8 i resolution 883 (1993) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstaas ved

1) »kontrakt eller transaktion« enhver transaktion uanset form og uanset, hvilken lov der finder anvendelse paa den, bestaaende af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgaaet mellem samme eller forskellige parter; udtrykket »kontrakt« omfatter med henblik herpaa enhver finansiel garanti og modgaranti og enhver kredit, ogsaa selv om de er juridisk uafhaengige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstaar i forbindelse med en saadan transaktion

2) »fordring« enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er fremsat foer eller efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden, og som har tilknytning til gennemfoerelsen af en kontrakt eller transaktion, saerlig:

a) en fordring, som tager sigte paa opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion

b) en fordring, som tager sigte paa forlaengelse eller indfrielse af en finansiel garanti eller modgaranti uanset dens form

c) et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion

d) et modkrav

e) en fordring, som tager sigte paa, ogsaa ved eksigibilitet, at opnaa anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgoerelse, uanset hvor den er afsagt

3) »foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner«: De Forenede Nationers Sikkerhedsraads foranstaltninger eller foranstaltninger truffet af Det Europaeiske Faellesskab, enhver stat, ethvert land eller enhver international organisation i medfoer af, i forbindelse med eller i overensstemmelse med Sikkerhedsraadets relevante beslutninger eller enhver aktion, herunder enhver militaeraktion, hvortil Sikkerhedsraadet har givet sin bemyndigelse i tilknytning til at forhindre samhandel med Libyen

4) »fysisk eller juridisk person i Libyen«:

a) den libyske stat eller enhver offentlig myndighed i denne stat

b) enhver libysk statsborger

c) enhver juridisk person, der har sit hjemsted eller sit hovedsaede i Libyen

d) enhver juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres af en eller flere af ovennaevnte personer

e) enhver fysisk person, som rejser fordringer gennem eller til fordel for en af den under a), b), c) eller d) naevnte fysiske eller juridiske personer.

Opfyldelsen af en kontrakt eller transaktion anses ligeledes for at vaere omfattet af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner, hvis fordringens eksistens eller indhold direkte eller indirekte er et resultat af disse foranstaltninger, jf. dog artikel 2.

Artikel 2

1. Det er forbudt at indfri eller at tage skridt til at indfri enhver fordring, der fremsaettes af

a) enhver fysisk eller juridisk person i Libyen, eller som handler gennem en fysisk eller juridisk person i Libyen

b) enhver fysisk eller juridisk person, som direkte eller indirekte handler paa vegne af eller til fordel for en eller flere fysiske eller juridiske personer i Libyen

c) enhver fysisk eller juridisk person, som goer en overdragelse af rettigheder gaeldende, eller som fremsaetter en fordring gennem en eller flere fysiske eller juridiske personer i Libyen

d) enhver anden person som omhandlet i paragraf 8 i De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993)

e) enhver fysisk eller juridisk person, der fremsaetter en fordring som foelge af eller i forbindelse med indfrielsen af en finansiel garanti eller modgaranti til fordel for en eller flere af ovennaevnte fysiske eller juridiske personer

og som foelger af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse blev paavirket helt eller delvis, direkte eller indirekte af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner.

2. Forbuddet i stk. 1 finder anvendelse paa Faellesskabets omraade og paa enhver statsborger i en medlemsstat og enhver juridisk person, der er registreret eller oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

Artikel 3

Med forbehold af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner finder artikel 2 ikke anvendelse paa

a) fordringer i tilknytning til kontrakter eller transaktioner, bortset fra finansielle garantier og modgarantier, hvis de i artikel 2 naevnte fysiske eller juridiske personer over for en retsinstans i en medlemsstat kan bevise, at parterne har accepteret fordringen forud for de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

b) fordringer med henblik paa udbetaling i henhold til en forsikringsaftale, som vedroerer en begivenhed, der er indtruffet forud for vedtagelsen af de i artikel 2 naevnte foranstaltninger, eller i henhold til en forsikringsaftale i en medlemsstat, hvor denne aftale er obligatorisk

c) fordringer med henblik paa udbetaling af beloeb, som er indbetalt paa en konto, der er spaerret i medfoer af de i artikel 2 naevnte foranstaltninger, forudsat at denne udbetaling ikke omfatter beloeb, der er indbetalt som garanti for de i samme artikel omhandlede kontrakter

d) fordringer vedroerende arbejdskontrakter, der er underlagt medlemsstaternes lovgivning

e) fordringer vedroerende betaling af varer, som de i artikel 2 naevnte fysiske eller juridiske personer over en retsinstans i en medlemsstat kan bevise, er blevet eksporteret inden vedtagelsen af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

f) fordringer vedroerende beloeb, som de i artikel 2 naevnte fysiske eller juridiske personer over for en retsinstans i en medlemsstat kan bevise, skyldes i forbindelse med et laan, der er ydet inden vedtagelsen af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 883 (1993) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

forudsat at fordringen ikke omfatter noget beloeb i form af renter, godtgoerelse eller andet som kompensation for, at der som foelge af disse foranstaltninger ikke har fundet nogen indfrielse sted i henhold til den paagaeldende kontrakts eller transaktions betingelser.

Artikel 4

I forbindelse med enhver procedure vedroerende inddrivvelse af en fordring paahviler det den person, der soeger at faa fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til artikel 2.

Artikel 5

Hver medlemsstat fastsaetter, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfaelde af overtraedelse af denne forordnings bestemmelser.

Artikel 6

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 1993, kl. 00.01 »Eastern Standard Time« i New York.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. november 1993.

Paa Raadets vegne

G. COËME

Formand

(1) EFT nr. L 101 af 15. 4. 1992, s. 53.

(2) Se side 1 i denne Tidende.