31993L0083

Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel

EF-Tidende nr. L 248 af 06/10/1993 s. 0015 - 0021
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0033
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0033


RAADETS DIREKTIV 93/83/EOEF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedroerende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) De maal for Faellesskabet, der er nedfaeldet i Traktaten, omfatter en stadig snaevrere sammenslutning mellem de europaeiske folk og snaevrere forbindelser mellem Faellesskabets medlemsstater samt en sikring af oekonomiske og sociale fremskridt for disse lande gennem faelles handling med sigte paa at fjerne de skranker, der deler Europa;

(2) med dette maal for oeje foreskriver Traktaten oprettelse af et faelles marked og et omraade uden indre graenser; herunder hoerer isaer fjernelse af hindringer for den frie bevaegelighed for tjenesteydelser og sikring af, at konkurrencen paa det faelles marked ikke fordrejes; med dette maal for oeje kan Raadet udstede direktiver om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgangen til at optage og udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed;

(3) radio- og tv-udsendelse paa tvaers af landegraenserne i Faellesskabet, isaer via satellit og kabel, er et af de vigtigste midler til at fremme virkeliggoerelsen af Faellesskabets maal, som er af baade politisk, oekonomisk, social, kulturel og juridisk karakter;

(4) med henblik paa at naa ovennaevnte maal har Raadet den 3. oktober 1989 vedtaget direktiv 89/552/EOEF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed (4), som indeholder bestemmelser til fremme af spredning og produktion af europaeiske tv-programmer samt om reklame, sponsorvirksomhed, beskyttelse af mindreaarige og retten til berigtigelse;

(5) ikke desto mindre haemmes saavel graenseoverskridende programudsendelse via satellit som viderespredning pr. kabel af programmer fra andre medlemsstater stadig af en raekke forskelle i de nationale bestemmelser om ophavsret og en vis usikkerhed med hensyn til, hvad der er gaeldende ret; der er derfor risiko for, at rettighedshavernes vaerker udnyttes, uden at der betales et vederlag, eller at enkelte eneretsindehavere i forskellige medlemsstater blokerer for udnyttelsen af deres vaerker; den manglende retssikkerhed udgoer frem for alt en umiddelbar hindring for programmernes frie bevaegelighed inden for Faellesskabet;

(6) i ophavsretlig henseende behandles tilgaengeliggoerelse for almenheden via direkte sendende satellit saaledes for tiden forskelligt fra tilgaengeliggoerelse for almenheden via kommunikationssatellit; da individuel modtagelse af udsendelser fra begge satellittyper i dag er mulig og oekonomisk overkommelig, er der ikke laengere nogen begrundelse for denne forskel i den retlige behandling;

(7) den frie udsendelse af programmer haemmes tillige af den manglende retlige afklaring af, hvorvidt udsendelse via satellit, hvis signaler kan modtages direkte, alene beroerer rettighederne i sendelandet eller samtidig beroerer rettighederne i alle modtagerlande; paa grund af den ophavsretlige ligebehandling af kommunikationssatellitter og direkte sendende satellitter er det i dag stort set alle de programmer, der sendes via satellit inden for Faellesskabet, der beroeres af denne mangel paa retssikkerhed;

(8) den retssikkerhed, der er noedvendig for at sikre den frie bevaegelighed for radio- og tv-udsendelser inden for Faellesskabet, mangler tillige i de tilfaelde, hvor programmer, der sendes over landegraenserne, tilfoeres kabelnet og viderespredes via disse;

(9) udviklingen inden for aftalebaseret rettighedserhvervelse paa grundlag af en tilladelse yder allerede et stort bidrag til oprettelsen af det tilstraebte europaeiske audiovisuelle omraade; det er derfor vigtigt at sikre den fortsatte eksistens af saadanne aftaler og i videst muligt omfang at fremme deres gnidningsloese gennemfoerelse i praksis;

(10) for oejeblikket kan kabeldistributoerer ikke vaere helt sikre paa, at de nu ogsaa har erhvervet alle rettighederne til de programmer, der indgaar i saadanne aftaler;

(11) endelig er de beroerte parter i forskellige medlemsstater ikke alle i samme udstraekning underkastet forpligtelser, hvorefter de ikke uden gyldig grund kan naegte at forhandle om erhvervelsen af de rettigheder, som er noedvendige for viderespredning pr. kabel, eller at lade saadanne forhandlinger mislykkes;

(12) der er saaledes behov for at supplere de allerede naevnte retlige rammer for oprettelsen af et audiovisuelt omraade, som er fastlagt i direktiv 89/552/EOEF, med ophavsretlige bestemmelser;

(13) derfor boer de forskelle, som eksisterer i medlemsstaterne for saa vidt angaar behandlingen af udsendelse af programmer via kommunikationssatellit ophoere, saaledes at det afgoerende forhold overalt i Faellesskabet bliver, hvorvidt vaerker eller andet beskyttet materiale goeres tilgaengeligt for almenheden; udbydere af graenseoverskridende radio- og tv-programmer vil derved blive behandlet ens, uanset om de anvender en direkte sendende satellit eller en kommunikationssatellit;

(14) manglen paa retssikkerhed med hensyn til, hvilke rettigheder, der skal erhverves, og som laegger hindringer i vejen for den graenseoverskridende programudsendelse via satellit, boer udbedres ved paa EF-plan at fremsaette en definition af, hvad der forstaas ved tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit; denne definition skal ogsaa praecisere stedet, hvorfra tilgaengeliggoerelsen for almenheden udgaar; en saadan definition er noedvendig for at forhindre, at flere nationale lovgivninger anvendes samtidig paa én og samme udsendelse; tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit finder alene sted i de tilfaelde og i den medlemsstat, hvor de programbaerende signaler under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar introduceres i en ubrudt sendekaede op til satelitten og ned mod jorden; de normale tekniske procedurer vedroerende programbaerende signaler kan ikke betragtes som afbrydelser af sendekaeden;

(15) aftalebaseret erhvervelse af eneretten til radio- og tv-udsendelse boer vaere underkastet de gaeldende bestemmelser om ophavsrettigheder og ophavsretsbeslaegtede rettigheder i den medlemsstat, hvor tilgaengeliggoerelsen for almenheden via satellit finder sted;

(16) princippet om aftalefrihed, som ligger til grund for dette direktiv, goer det muligt fortsat at begraense udnyttelsen af rettighederne, foerst og fremmest hvad angaar visse tekniske sendemetoder og visse sprogversioner;

(17) naar rettighederne skal erhverves, boer de beroerte parter ved beregningen af vederlaget tage hensyn til samtlige faktorer, der er kendetegnende for udsendelsen, saasom det reelle og potentielle seer- eller lytterantal samt sprogversionen;

(18) anvendelsen af princippet om oprindelseslandet i dette direktiv kan vaere et problem i forbindelse med bestaaende kontrakter; der boer i dette direktiv fastsaettes en periode paa fem aar til om noedvendigt at tilpasse bestaaende kontrakter paa baggrund af direktivet; princippet om oprindelseslandet boer derfor ikke gaelde for bestaaende kontrakter, som udloeber inden den 1. januar 2000; hvis parterne paa denne dato fortsat er interesseret i kontrakten, boer samme parter have ret til at genforhandle kontraktens betingelser;

(19) eksisterende internationale koproduktionsaftaler skal fortolkes i lyset af det oekonomiske sigte og anvendelsesomraade, som parterne har i tankerne ved undertegnelsen; tidligere har internationale koproduktionsaftaler ofte ikke udtrykkeligt og specifikt omhandlet tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit som omhandlet i dette direktiv, som en saerlig form for kommunikation; den filosofi, der ligger til grund for mange eksisterende internationale koproduktionsaftaler, er, at de enkelte medproducenter hver for sig og uafhaengigt af hinanden udoever deres rettigheder til koproduktionen, idet de har fordelt udnyttelsesretten mellem sig efter territoriale graenser; naar tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit, som en medproducent har givet tilladelse til, beroerer vaerdien af en anden medproducents brugsret, vil en saadan eksisterende aftale normalt skulle fortolkes saaledes, at sidstnaevnte medproducent skal give sit samtykke til foerstnaevnte medproducents tilladelse til tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit; sidstnaevnte medproducents sproglige eksklusivitet kraenkes, hvis den eller de sproglige udgaver af naevnte tilgaengeliggoerelse, herunder udgaver, som er eftersynkroniseret eller forsynet med undertekster, falder sammen med et eller flere sprog, der er vidt udbredt i det omraade, som ifoelge aftalen er tildelt den paagaeldende medproducent; begrebet eksklusivitet boer forstaas i bredere forstand, hvor der er tale om tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit af et vaerk, som blot bestaar af billeder, og som ikke indeholder nogen dialog eller undertekster; der er behov for en klar regel i de tilfaelde, hvor det i en international koproduktionsaftale ikke udtrykkeligt er fastsat, hvorledes rettighederne er fordelt i forbindelse med tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit som omhandlet i dette direktiv;

(20) tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit fra tredjelande vil under visse omstaendigheder blive anset for at finde sted inden for en medlemsstat i Faellesskabet;

(21) det boer sikres, at ophavsmaend, udoevende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og tv-selskaber beskyttes i alle medlemsstater, og at en saadan beskyttelse ikke er underkastet en lovbestemt licensordning; dette er den eneste maade, hvorpaa det kan forhindres, at konkurrencen paa det faelles marked fordrejes paa grund af en uensartet beskyttelse;

(22) fremkomsten af nye teknologier vil sandsynligvis faa baade kvalitativ og kvantitativ indflydelse paa udnyttelsen af vaerker og paa andre spoergsmaal;

(23) paa baggrund af denne udvikling boer beskyttelsesniveauet i henhold til dette direktiv for alle rettighedshavere inden for de af direktivet omfattede omraader loebende tages op til revision;

(24) harmoniseringen af den i dette direktiv omhandlede lovgivning medfoerer en harmonisering af de bestemmelser, som sikrer et hoejt beskyttelsesniveau for ophavsmaend, udoevende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og tv-selskaber; denne harmonisering boer ikke goere det muligt for radio- og tv-selskaber at drage fordel af forskelle i beskyttelsesniveauerne ved at flytte aktiviteter til skade for den audiovisuelle produktion;

(25) beskyttelsen af ophavsretsbeslaegtede rettigheder boer bringes paa linje med beskyttelsen i Raadets direktiv 92/100/EOEF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlaansrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (5), for saa vidt angaar tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit; dette boer isaer sikre udoevende kunstnere og fremstillere af fonogrammer et rimeligt vederlag for tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit af deres fremfoerelser eller fonogrammer;

(26) artikel 4 hindrer ikke medlemsstaterne i at udvide den formodning, der er naevnt i artikel 2, stk. 5, i dirtektiv 92/100/EOEF, til at omfatte de enerettigheder, der er omhandlet i naevnte artikel 4; artikel 4 er heller ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsaette bestemmelser om simpel formodning, for saa vidt angaar tilladelse til udnyttelse af de af de udoevende kunstneres enerettigheder, som er omhandlet i naevnte artikel, og under forudsaetning af at denne formodningsregel er i overensstemmelse med den internationale konvention om beskyttelse af udoevende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender;

(27) viderespredning pr. kabel af programmer fra andre medlemsstater er en handling, som er undergivet ophavsret og i givet fald ophavsretsbeslaegtede rettigheder; en kabeldistributoer boer derfor for hver enkelt programdels vedkommende indhente tilladelse fra samtlige rettighedshavere; disse tilladelser boer principielt gives gennem aftaler, medmindre der midlertidigt er gjort undtagelser for eksisterende lovbestemte licensordninger;

(28) for at sikre, at udenforstaaende, som har rettigheder til enkelte programdele, ikke gennem indsigelser kan forhindre indgaaede aftaler i at fungere gnidningsloest boer der, i det omfang det er noedvendigt af hensyn til de saerlige forhold, der goer sig gaeldende ved viderespredning pr. kabel, fastsaettes en forpligtelse for rettighedshaverne til udelukkende at udoeve deres ret til at kraeve tilladelse kollektivt gennem forvaltningsselskaber; retten til at give tilladelse bibeholdes dog som saadan, men maaden, hvorpaa denne ret udoeves, boer reguleres i et vist omfang; heraf foelger samtidig, at kabeldistributionsrettighederne stadig kan overdrages; udoevelsen af ideelle rettigheder er ikke omfattet af dette direktivs bestemmelser;

(29) undtagelsen i artikel 10 i dette direktiv boer ikke indskraenke rettighedshavernes ret til at overdrage deres rettigheder til forvaltningsselskaber og herigennem sikre sig en direkte andel af det vederlag, som kabeldistributoeren betaler for viderespredningen pr. kabel;

(30) der boer derudover indfoeres en raekke supplerende foranstaltninger, som skal fremme indgaaelsen af saadanne aftalebaserede overenskomster om viderespredning pr. kabel; en part, der oensker at indgaa en kollektiv aftale, boer selv vaere forpligtet til at fremlaegge forslag til kollektiv aftale; desuden boer alle beroerte parter altid kunne henvende sig til uvildige forligsmaend, som har til opgave at yde bistand i forhandlingerne, og som kan fremsaette forslag; saadanne forslag og eventuelle indvendinger herimod boer meddeles de beroerte parter i overensstemmelse med de gaeldende regler for meddelelse af retsdokumenter, navnlig som fastsat i eksisterende internationale konventioner; endelig boer der drages omsorg for, at saadanne aftaleforhandlinger ikke uden gyldig grund blokeres, og at visse rettighedshaveres deltagelse i saadanne forhandlinger ikke hindres uden gyldig grund; ingen af disse foranstaltninger til fremme af rettighedserhvervelsen boer rejse tvivl om, at erhvervelsen af kabeldistributionsrettigheder sker ved indgaaelse af aftale;

(31) medlemsstaterne boer i en overgangsperiode kunne bibeholde eksisterende organer, som inden for deres omraade har kompetence i sager, hvor retten til at videresprede et program pr. kabel til almenheden er blevet naegtet uden rimelig grund eller er blevet tilbudt paa urimelige vilkaar af et radio- og tv-selskab; det er en forudsaetning, at de beroerte parter boer sikres ret til at blive hoert af organet, og at organets eksistens ikke hindrer de beroerte parter i at have normal adgang til domstolene;

(32) der synes derimod ikke at vaere behov for faellesskabsregler i de tilfaelde, hvor foelgerne, maaske med visse oekonomisk set ubetydelig undtagelser, alene er maerkbare inden for en medlemsstats graenser;

(33) der boer fastsaettes de minimumsbestemmelser, som er noedvendige for at virkeliggoere og sikre den frie, uhindrede programudsendelse via satellit paa tvaers af landegraenserne og den samtidige, uaendrede viderespredning pr. kabel af radio- og tv-programmer fra andre medlemsstater principielt paa grundlag af en aftale;

(34) dette direktiv boer ikke foregribe fremtidige harmoniseringstiltag i forbindelse med ophavsrettigheder og ophavsretsbeslaegtede rettigheder samt kollektiv varetagelse af saadanne rettigheder; medlemsstaternes adgang til at regulere forvaltningsselskabernes virksomhed boer ikke anfaegte den frie adgang til at indgaa forhandlingsbaseret aftale om de rettigheder, som dette direktiv vedroerer, saafremt saadanne forhandlinger finder sted inden for rammerne af generelle eller specifikke nationale regler om konkurrenceforhold og forebyggelse af udnyttelse af monopoldannelser;

(35) det boer derfor overlades til medlemsstaterne at supplere de rammebestemmelser, som er noedvendige for, at de i dette direktiv tilstraebte maal kan naas, med nationale love og administrative bestemmelser, der ikke modvirker de maal, der er fastsat i direktivet, og i oevrigt er i overensstemmelse med faellesskabsretten;

(36) anvendelsen af konkurrencereglerne i Traktatens artikel 85 og 86 beroeres ikke af dette direktiv -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner 1. I dette direktiv forstaas ved »satellit« en satellit, der sender paa frekvensbaand, som kommunikationsretligt er forbeholdt radio- og tv-udsendelse af signaler, der kan modtages af almenheden, eller som er forbeholdt lukket punkt-til-punkt kommunikation. I sidstnaevnte tilfaelde skal den individuelle modtagelse af signalerne imidlertid ske under omstaendigheder, der er sammenlignelige med dem, der goer sig gaeldende i foerstnaevnte tilfaelde.

2. a) I dette direktiv forstaas ved »tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit«: den handling under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar at introducere programbaerende signaler, der er beregnet for almenheden i en ubrudt sendekaede, der foerer op til satellitten og ned mod jorden.

b) Tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit finder kun sted i den medlemsstat, hvor de programbaerende signaler under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar introduceres i en ubrudt sendekaede, der foerer op til satellitten og ned mod jorden.

c) Hvis de programbaerende signaler udsendes i kodeform, foreligger der tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit under forudsaetning af, at radio- og tv-selskabet giver almenheden midler til at afkode udsendelsen, eller at dette sker med dets samtykke.

d) Hvis tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit finder sted i et tredjeland, som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastsat i kapitel II, og

i) saafremt de programbaerende signaler transmitteres til satellitten fra en uplink-station beliggende i en medlemsstat, anses tilgaengeliggoerelse for almenheden for at have fundet sted i den paagaeldende medlemsstat, og rettighederne i henhold til kapitel II skal kunne goeres gaeldende over for den person, der driver uplink-stationen, eller

ii) saafremt der ikke anvendes en uplink-station beliggende i en medlemsstat, men et radio- og tv-selskab, der er etableret i en medlemsstat, derimod har foranlediget saadan tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit, anses tilgaengeliggoerelse for almenheden for at have fundet sted i den medlemsstat, hvor radio- og tv-selskabet har sit hovedsaede i Faellesskabet, og rettighederne i henhold til kapitel II kan goeres gaeldende over for radio- og tv-selskabet.

3. I dette direktiv forstaas ved »viderespredning pr. kabel«: samtidig, uaendret og uforkortet viderespredning til almenheden gennem kabel- eller mikroboelgesystemer af en traadbaaren eller traadloes, herunder satellitfremfoert foerstegangsudsendelse fra en anden medlemsstat af radio- eller fjernsynsprogrammer beregnet for almenheden.

4. I dette direktiv forstaas ved »forvaltningsselskab«: enhver sammenslutning, hvis eneste formaal er, eller hvor et af hovedformaalene er, at varetage eller administrere ophavsret eller ophavsretsbeslaegtede rettigheder.

5. I dette direktiv betragtes hovedinstruktoeren af et filmvaerk eller et audiovisuelt vaerk som ophavsmand eller som en af ophavsmaendene til vaerket. Medlemsstaterne kan fastsaette regler for, at andre personer kan komme i betragtning som medophavsmaend til vaerket.

KAPITEL II UDSENDELSE AF PROGRAMMER VIA SATELLIT

Artikel 2

Udsendelsesret I overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel skal medlemsstaterne give en ophavsmand eneret til at tillade tilgaengeliggoerelse for almenheden via sattellit af ophavsretligt beskyttede vaerker.

Artikel 3

Erhvervelse af udsendelsesrettigheder 1. Medlemsstaterne sikrer, at den i artikel 2 omhandlede tilladelse alene kan erhverves ved aftale.

2. En medlemsstat kan fastsaette, at en kollektiv aftale, som et forvaltningsselskab har indgaaet med et radio- og tv-selskab om en bestemt kategori af vaerker, kan udvides til ogsaa at omfatte rettighedshavere inden for samme kategori, som ikke er repraesenteret af forvaltningsselskabet, forudsat at

- tilgaengeliggoerelsen for almenheden via satellit foregaar samtidig med en jordbaseret udsendelse fra det samme radio- og tv-selskab, og

- den ikke-repraesenterede rettighedshaver til enhver tid skal have mulighed for at udelukke, at en saadan udvidelse af en kollektiv aftale finder anvendelse paa hans vaerker og mulighed for at udoeve sine rettigheder enten individuelt eller kollektivt.

3. Stk. 2 finder ikke anvendelse paa filmvaerker og andre vaerker, der fremstilles paa tilsvarende maade.

4. Er det i en medlemsstats lovgivning fastsat, at en kollektiv aftale kan udvides i overensstemmelse med stk. 2, skal den paagaeldende medlemsstat meddele Kommissionen, hvilke radio- og tv-selskaber der er berettigede til at goere brug af denne lovgivning. Kommissionen offentliggoer denne meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (C-udgaven).

Artikel 4

Udoevende kunstneres, fonogramfremstilleres og radio- og tv-selskabers rettigheder 1. For saa vidt angaar tilgaengeliggoerelse til almenheden via satellit, skal udoevende kunstneres, fonogramfremstilleres og radio- og tv-selskabers rettigheder beskyttes i overensstemmelse med artikel 6, 7, 8 og 10 i direktiv 92/100/EOEF.

2. For saa vidt angaar stk. 1 forstaas ved »udsendelse ved hjaelp af radioboelger« i direktiv 92/100/EOEF ogsaa tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit.

3. Med henblik paa udoevelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1 finder artikel 2, stk. 7, og artikel 12 i direktiv 92/100/EOEF anvendelse.

Artikel 5

Forholdet mellem ophavsret og beslaegtede rettigheder Beskyttelse af ophavsretsbeslaegtede rettigheder i medfoer af dette direktiv beroerer i ingen henseende beskyttelsen af ophavsret.

Artikel 6

Minimumsbeskyttelse 1. Medlemsstaterne kan fastsaette en mere vidtgaaende beskyttelse af indehavere af ophavsretsbeslaegtede rettigheder end den, der kraeves efter artikel 8 i direktiv 92/100/EOEF.

2. Medlemsstaterne skal ved anvendelse af stk. 1 foelge definitionerne i artikel 1, stk. 1 og 2.

Artikel 7

Overgangsbestemmelser 1. Artikel 13, stk. 1, 2, 6 og 7, i direktiv 92/100/EOEF finder anvendelse med hensyn til anvendelsestidspunktet for de rettigheder, som er omhandlet i naervaerende direktivs artikel 4, stk. 1. Artikel 13, stk. 4 og 5, i direktiv 92/100/EOEF finder tilsvarende anvendelse.

2. Aftaler om udnyttelse af vaerker og andet ophavsretligt beskyttet materiale, som er gaeldende paa den i artikel 14, stk. 1, naevnte dato, er omfattet af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, og artikel 2 og 3 fra 1. januar 2000 og fremover, hvis de udloeber efter denne dato.

3. Hvis det i en international koproduktionsaftale, som er indgaaet foer den i artikel 14, stk. 1, naevnte dato mellem en medproducent fra en medlemsstat og en eller flere medproducenter fra andre medlemsstater eller tredjelande, udtrykkeligt er fastsat, hvorledes udnyttelsesretten til koproduktionen er fordelt mellem medproducenterne paa geografiske omraader for saa vidt angaar alle former for kommunikation, uden at der sondres mellem den ordning, der gaelder for tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit og bestemmelserne for andre kommunikationsformer, og hvis denne tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit af koproduktionen kraenker en af medproducenternes eller dennes befuldmaegtigedes eksklusivitet, isaer den sproglige eksklusivitet, inden for et bestemt omraade, forudsaetter tilladelse fra en medproducent, eller dennes befuldmaegtigede til tilgaengeliggoerelse for almenheden via satellit et forudgaaende samtykke fra indehaveren af eksklusivitetsretten, hvad enten den paagaeldende er medproducent eller befuldmaegtiget.

KAPITEL III VIDERESPREDNING PR. KABEL

Artikel 8

Ret til viderespredning pr. kabel 1. Medlemsstaterne skal sikre, at viderespredning pr. kabel af radio- og tv-udsendelser fra andre medlemsstater paa deres territorium sker under overholdelse af gaeldende bestemmelser vedroerende ophavsret og beslaegtede rettigheder, og at en saadan viderespredning finder sted paa grundlag af individuelle eller kollektive kontraktmaessige aftaler mellem indehaverne af ophavsret eller beslaegtede rettigheder og kabeldistributoererne.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne indtil den 31. december 1997 opretholde lovbestemte licensordninger, som var gaeldende pr. 31. juli 1991, eller som det udtrykkeligt ved lov var muligt at indfoere pr. denne dato.

Artikel 9

Udoevelse af retten til viderespredning pr. kabel 1. Medlemsstaterne skal sikre, at den ret, som indehaverne af ophavsrettigheder og beslaegtede rettigheder har til at give eller naegte en kabeldistributoer tilladelse til viderespredning pr. kabel alene kan goeres gaeldende gennem forvaltningsselskaber.

2. Har en rettighedshaver ikke overdraget varetagelsen af sine rettigheder til et forvaltningsselskab, anses det forvaltningsselskab, der varetager rettigheder af samme kategori, for at vaere berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder. Varetager mere end et forvaltningsselskab rettigheder af samme karakter, kan rettighedshaveren frit vaelge, hvilket af de paagaeldende forvaltningsselskaber der skal anses for at vaere berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder. En rettighedshaver som omhandlet i dette stykke skal have de samme rettigheder og forpligtelser som foelge af aftalen mellem kabeldistributoeren og det forvaltningsselskab, der anses for at vaere berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder, som de rettighedshavere, der har bemyndiget det paagaeldende forvaltningsselskab til at varetage deres rettigheder, og vedkommende kan paaberaabe sig disse rettigheder inden for en periode, der fastsaettes af den beroerte medlemsstat, og som ikke kan vaere paa mindre end tre aar at regne fra datoen for den viderespredning pr. kabel, hvori vedkommendes vaerk eller andet beskyttet materiale indgaar.

3. En medlemsstat kan fastsaette, at en rettighedshaver, der giver tilladelse til foerstegangsudsendelse paa sit omraade af et beskyttet vaerk eller lignende, skal anses for at vaere indforstaaet med ikke at udoeve sin ret til viderespredning pr. kabel paa et individuelt grundlag, men at udoeve den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 10

Radio- og tv-selskabers udoevelse af retten til viderespredning pr. kabel Medlemsstaterne skal sikre, at artikel 9, ikke finder anvendelse paa de rettigheder, som et radio- og tv-selskab udoever med hensyn til egne udsendelser, uanset om der er tale om dets egne rettigheder, eller om der er tale om rettigheder, som andre rettighedshavere har overdraget selskabet.

Artikel 11

Forligsmaend 1. I de tilfaelde, hvor der ikke er indgaaet nogen aftale om viderespredning af en radio- og tv-udsendelse pr. kabel, skal medlemsstaterne sikre, at enhver part kan anmode om bistand fra en eller flere forligsmaend.

2. Forligsmaendende har til opgave at yde bistand i forhandlingerne. De kan tillige fremsaette forslag til parterne.

3. Det forudsaettes, at alle parter godkender de i stk. 2 naevnte forslag, hvis ingen af dem fremsaetter indvendinger hertil inden tre maaneder. De beroerte parter skal have meddelelse om forslagene og om eventuelle indvendinger herimod i overensstemmelse med de gaeldende regler for meddelelse af retsdokumenter.

4. Forligsmaendene skal udvaelges paa en saadan maade, at deres uafhaengighed og uvildighed er haevet over enhver tvivl.

Artikel 12

Forebyggelse af misbrug af forhandlingsposition 1. Medlemsstaterne skal gennem civilretlige eller administrative bestemmelser sikre, at parterne indleder og foerer forhandlinger om tilladelse til viderespredning pr. kabel i god tro og ikke forhindrer eller stiller sig i vejen for forhandlinger uden gyldig grund.

2. En medlemsstat, som paa den i artikel 14, stk. 1, naevnte dato raader over et organ, der inden for dens omraade har kompetence i sager, hvor retten til at videresprede et program pr. kabel til almenheden i denne medlemsstat er blevet naegtet uden rimelig grund eller er blevet tilbudt paa urimelige vilkaar af et radio- og tv-selskab, kan bibeholde dette organ.

3. Stk. 2 finder anvendelse i en overgangsperiode paa otte aar fra den i artikel 14, stk. 1, naevnte dato.

KAPITEL IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 13

Kollektiv varetagelse af rettigheder Dette direktiv griber ikke ind i medlemsstaternes retsforskrifter vedroerende forvaltningsselskabers virksomhed

Artikel 14

Afsluttende bestemmelser 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

3. Kommissionen skal senest den 1. januar 2000 forelaegge en rapport for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af dette direktiv og om noedvendigt fremsaette nye forslag for at tilpasse det til udviklingen inden for audiosektoren og den audiovisuelle sektor.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. september 1993.

Paa Raadets vegne

R. URBAIN

Formand

(1) EFT nr. C 255 af 1. 10. 1991, s. 3, og EFT nr. C 25 af 28. 1. 1993, s. 43.

(2) EFT nr. C 305 af 23. 11. 1992, s. 129, og EFT nr. C 255 af 20. 9. 1993.

(3) EFT nr. C 98 af 21. 4. 1992, s. 44.

(4) EFT nr. L 298 af 17. 10. 1989, s. 23.

(5) EFT nr. L 346 af 27. 11. 1992, s. 61.