RAADETS BESLUTNING af 24. juni 1993 om en overvaagningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Faellesskabet

(93/389/EOEF)RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

I De Europaeiske Faellesskabers handlingsprogrammer paa miljoeomraadet fra 1973 (3), 1977 (4) og 1983 (5) understreges betydningen af at nedbringe og forebygge luftforureningen, og i handlingsprogrammet paa miljoeomraadet fra 1987 (6) understreges det, at Faellesskabets indsats skal koncentreres om at nedbringe luftforureningen ved kilden; 1993-programmet for Faellesskabets politik og virke inden for miljoe og baeredygtig udvikling har som et af sine hovedemner klimaaendringer og laegger vaegt paa behovet for foranstaltninger i de relevante oekonomiske sektorer, for at begraense emissioner af CO2 og andre drivhusgasser;

Raadet har i sin resolution af 16. september 1986 om nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 og konvergensen mellem medlemsstaternes politik (7) opfordret til, at der straebes efter afbalancerede loesninger for energi og miljoe;

Det Europaeiske Raad understregede paa sit moede i Dublin i juni 1990 kraftigt, at der hurtigst muligt burde vedtages maal og strategier for begraensning af emissionen af drivhusgasser;

Raadet (miljoe og energi) udtalte paa samlingen den 29. oktober 1990, at Faellesskabet og medlemsstaterne, under den antagelse, at andre foerende lande paatog sig tilsvarende forpligtelser, og idet de anerkendte de maal for stabilisering eller reduktion af emissionerne inden bestemte tidspunkter, som en raekke medlemsstater havde opstillet, var villige til at ivaerksaette foranstaltninger med henblik paa at opnaa en stabilisering af de samlede CO2-emissioner paa 1990-niveau i aar 2000 i Faellesskabet som helhed; medlemsstater, der som udgangspunkt har et relativt lavt energiforbrug og derfor lave emissioner maalt pr. indbygger eller paa et andet relevant grundlag, er berettigede til at have maal og/eller strategier for deres CO2-emissioner svarende til deres oekonomiske og sociale udvikling, samtidig med at energieffektiviteten i forbindelse med deres oekonomiske aktiviteter forbedres;

Raadet (energi og miljoe) opfordrede paa samlingen den 13. december 1991 Kommissionen til at fremsaette forslag til konkrete foranstaltninger, der tager udgangspunkt i Faellesskabets strategi, og forlangte, at saadanne foranstaltninger skal bygge paa princippet om ligelig fordeling af byrderne i overensstemmelse med konklusionerne fra Raadets samling den 29. oktober 1990;

Kommissionen har understreget, at der i forbindelse med en EF-strategi for begraensning af CO2-emissioner og forbedring af energieffektiviteten er behov for at oprette en overvaagnings- og vurderingsmekanisme;

saadan overvaagning og vurdering boer integreres mest muligt i den nuvaerende gennemgang af medlemsstaternes energiprogrammer som omhandlet i ovennaevnte raadsresolution af 16. september 1986;

alle medlemsstaterne og Faellesskabet har undertegnet De Forenede Nationers rammekonvention om klimaaendringer, der, naar den er ratificeret, vil forpligte de udviklede lande og andre parter, der er opfoert i bilag I til konventionen, til at traeffe foranstaltninger til at nedbringe menneskeskabte emissioner af CO2 og andre drivhusgasser, der ikke er omfattet af Montreal-protokollen, med det formaal enkeltvis eller i faellesskab at faa disse menneskeskabte emissioner nedbragt til 1990-niveauet ved udgangen af dette aarti; med henblik herpaa er det oenskeligt at sikre overensstemmelse med den overvaagningsmekanisme, der skal oprettes i henhold til konventionen; dette er isaer relevant hvad angaar metoderne til udarbejdelse af registre og indberetningskravene;

ved undertegnelsen af konventionen bekraeftede Faellesskabet og dets medlemsstater igen maalsaetningen om at stabilisere CO2-emissionerne paa 1990-niveau i aar 2000 i Faellesskabet som helhed, jf. Raadets konklusioner af 29. oktober 1990, 13. december 1991, 5. maj 1992 og 26. maj 1992 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Der oprettes en overvaagningsmekanisme for menneskeskabte emissioner i medlemsstaterne af CO2 og andre drivhusgasser, som ikke er omfattet af Montreal-protokollen.

Artikel 2

Nationale programmer 1. Medlemsstaterne opstiller, offentliggoer og gennemfoerer nationale programmer til begraensning af deres menneskeskabte CO2-emissioner for at bidrage til

- stabilisering af CO2-emissionerne paa 1990-niveau i aar 2000 i Faellesskabet som helhed, idet de gaar ud fra, at andre foerende lande paatager sig tilsvarende forpligtelser, dog saaledes at medlemsstater, der som udgangspunkt har et relativt lavt energiforbrug og derfor lave emissioner maalt pr. indbygger eller paa et andet relevant grundlag, har ret til CO2-maal og/eller -strategier, der svarer til deres oekonomiske og sociale udvikling, samtidig med, at energieffektiviteten i forbindelse med deres oekonomiske aktiviteter forbedres, saaledes som det blev vedtaget paa samlingerne i Raadet den 29. oktober 1990 og den 13. december 1991, og

- opfyldelse i Faellesskabet som helhed af forpligtelsen vedroerende begraensning af CO2-emissionerne i FN's rammekonvention af klimaaendringer gennem aktioner, der gennemfoeres af Faellesskabet og dets medlemsstater inden for deres respektive befoejelser.

Disse programmer skal ajourfoeres regelmaessigt.

2. Hver medlemsstats nationale program skal senest fra foerste ajourfoering indeholde

- oplysning om medlemsstatens menneskeskabte CO2-emissioner i referenceaaret 1990 bestemt i henhold til artikel 3, stk. 1

- registre over medlemsstatens menneskeskabte CO2-emissioner efter kilde og eliminering ved draen bestemt i henhold til artikel 3, stk. 1

- oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger til begraensning af CO2-emissioner

- planer for udviklingen i de nationale CO2-emissioner fra 1994 til aar 2000

- de foranstaltninger, der traeffes eller paataenkes truffet til gennemfoerelse af relevant EF-lovgivning og -politik

- en beskrivelse af politikker og foranstaltninger til oeget binding af CO2-emissioner

- en vurdering af de oekonomiske virkninger af ovennaevnte foranstaltninger.

Artikel 3

Registre og indberetning af oplysninger 1. Medlemsstaterne bestemmer deres menneskeskabte CO2-emissioner og eliminering af CO2 ved draen efter den bedste foreliggende metode, som fastsaettes af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 8. Denne metode skal enten vaere den, der udvikles af Det Mellemstatslige Panel om Klimaaendringer (IPCC), eller vaere forenelig med den.

Kommissionen reviderer metoden efter fremgangsmaaden i artikel 8 for i fornoedent omfang at tage hensyn til tekniske fremskridt, navnlig udviklinger, der traeffes beslutning om inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaaendringer.

2. Medlemsstaterne indsender hvert aar senest den 31. juli en rapport til Kommissionen om deres menneskeskabte CO2-emissioner og eliminering af CO2 ved draen i det foregaaende kalenderaar.

3. Kommissionen opretter i samarbejde med medlemsstaterne registre over menneskeskabte CO2-emissioner og eliminering af CO2 ved draen i Faellesskabet paa grundlag af medlemsstaternes oplysninger og udsender dem til alle medlemsstaterne inden tre maaneder efter at have modtaget oplysningerne fra dem alle.

Artikel 4

Vurderingsprocedurer og -metoder Kommissionen fastsaetter efter fremgangsmaaden i artikel 8 procedurer og metoder til vurdering af nationale programmer, jf. artikel 6, og hyppigheden af medlemsstaternes ajourfoering af disse.

Artikel 5

Foerste vurdering af nationale programmer og af situationen vedroerende emissioner i Faellesskabet 1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres eksisterende nationale programmer en maaned efter, at denne beslutning er blevet meddelt dem.

2. Kommissionen sender de nationale programmer, den har modtaget, til de oevrige medlemsstater inden to maaneder fra modtagelsen.

3. Kommissionen gennemgaar de nationale programmer for at vurdere, om fremskridtene i Faellesskabet som helhed er tilstraekkelige til at opfylde forpligtelserne i artikel 2, stk. 1.

4. Kommissionen forelaegger Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om resultaterne af sin vurdering inden seks maaneder efter modtagelsen af de nationale programmer.

Artikel 6

Senere vurdering af fremskridt Efter den foerste vurdering, som omhandlet i artikel 5, vurderer Kommissionen aarligt i samraad med medlemsstaterne, om fremskridtene i Faellesskabet som helhed er tilstraekkelige til at sikre, at Faellesskabet foelger planen for opfyldelse af forpligtelserne i artikel 2, stk. 1, og aflaegger rapport herom til Europa-Parlamentet og Raadet paa grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 2 og 3, herunder eventuelle ajourfoerte nationale programmer.

Artikel 7

Andre drivhusgasser 1. Medlemsstaterne sender ogsaa oplysninger til Kommissionen om

- data om emissioner af andre drivhusgasser, som ikke er omfattet af Montreal-protokollen, paa grundlag af den bedste foreliggende metode, som fastsaettes af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 8. Denne metode skal enten vaere den, der udvikles af IPCC eller vaere forenelig med den.

Kommissionen reviderer metoden efter fremgangsmaaden i artikel 8 for i fornoedent omfang at tage hensyn til tekniske fremskridt, navnlig udviklinger, der traeffes beslutning om inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention af klimaaendringer

- en beskrivelse af de foranstaltninger, der traeffes eller paataenkes truffet til begraensning af emissioner af saadanne andre drivhusgasser.

2. Nationale programmer til begraensning af disse drivhusgasser boer udformes, efterhaanden som der udvikles politikker paa dette omraade.

Artikel 8

Udvalg 1. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder, regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet, ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 24. juni 1993.

Paa Raadets vegne

B. WESTH

Formand

(1) EFT nr. C 115 af 26. 4. 1993.

(2) EFT nr. C 73 af 15. 3. 1993, s. 73.

(3) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s. 1.

(4) EFT nr. C 139 af 13. 6. 1977, s. 1.

(5) EFT nr. C 46 af 17. 2. 1983, s. 1.

(6) EFT nr. C 328 af 7. 12. 1987, s. 1.

(7) EFT nr. C 241 af 25. 9. 1986, s. 1.