RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2081/92af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Produktion, tilvirkning og distribution af landbrugsprodukter og levnedsmidler indtager en vigtig plads i Faellesskabets oekonomi;

i forbindelse med omlaegningen af den faelles landbrugspolitik boer der tilskyndes til diversificering af landbrugsproduktionen for at opnaa en bedre ligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa markedet; fremme af salget af produkter med visse kendetegn kan faa vaesentlig betydning for landdistrikterne, isaer de ugunstigt stillede eller afsides liggende omraader, i og med at landbrugernes indkomst foroeges og landbefolkningen kan forblive i disse omraader;

det er i oevrigt blevet konstateret i de seneste aar, at forbrugerne har tendens til at foretraekke kvalitet frem for kvantitet i deres ernaering; dette oenske om specifikke produkter giver sig bl.a. udslag i stoerre og stoerre efterspoergsel efter landbrugsprodukter og levnedsmidler af en bestemt geografisk oprindelse;

stillet over for et stort vareudbud og fyldige oplysninger herom boer forbrugeren, for bedre at kunne foretage sit valg, have en klar og kortfattet vareinformation med praecise oplysninger om produktets oprindelse;

maerkningen af landbrugsprodukter og levnedsmidler er underlagt de generelle regler, der er fastsat i Faellesskabet, isaer ved Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler samt om reklame for saadanne (4); der boer af hensyn til deres specifikke karakter fastsaettes saerlige supplerende bestemmelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler fra et afgraenset omraade;

viljen til at beskytte landbrugsprodukter eller levnedsmidler, der kan identificeres med hensyn til deres geografiske oprindelse, har faaet visse medlemsstater til at indfoere »kontrollerede oprindelsesbetegnelser«; disse har udviklet sig paa tilfredsstillende vis for producenterne, der opnaar bedre indtaegter til gengaeld for en reel indsats for at fremstille kvalitetsprodukter, og for forbrugerne, der tilbydes specifikke produkter med garanti for deres tilvirkningsmaade oprindelse;

den nationale praksis med hensyn til anvendelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er imidlertid varierende; det er noedvendigt at indfoere en EF-holdning hertil; et saet EF-regler med en beskyttelsesordning vil nemlig goere det muligt for de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnmelserne at udvikle sig, fordi saadanne regler i kraft af den ensartethed, som de vil medfoere, vil sikre lige konkurrencevilkaar for producenterne af produkter med saadanne betegnelser og styrke produkternes vaerdi for forbrugerne;

de paataenkte regler boer ikke beroere de gaeldende EF-retsforskrifter for vin og spiritus, som tilsigter et hoejere beskyttelsesniveau;

anvendelsesomraadet for denne forordning er begraenset til landbrugsprodukter og levnedsmidler, for hvilke der er en sammenhaeng mellem produktets eller levnedsmidlets kendetegn og dets geografiske oprindelse; anvendelsesomraadet kan om noedvendigt udvides til ogsaa at omfatte andre produkter eller levnedsmidler;

i betragtning af den nuvaerende praksis boer der fastsaettes to forskellige niveauer for geografisk reference, nemlig beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser;

et landbrugsprdoukt eller et levnedsmiddel med en saadan betegnelse boer opfylde en raekke betingelser, der er opregnet i en varespecifikation;

de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne boer registreres paa faellesskabsplan for at opnaa beskyttelse i alle medlemsstater; hvis de indfoeres i et register, er det endvidere muligt at sikre, at de erhvervsdrivende og forbrugerne bliver underrettet;

registreringsproceduren skal goere det muligt for enhver individuelt og direkte beroert person at goere sine rettigheder gaeldende ved indsigelse over for Kommissionen via den givne medlemsstat;

der boer findes procedurer, som goer det muligt efter registreringen enten at tilpasse varespecifikationen, isaer af hensyn til udviklingen i den teknologiske viden, eller at slette den geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel i registreret, naar produktet eller levnedsmidlet ikke laengere er i overensstemmelse med den varespecifikation, i henhold til hvilken den geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelsen er blevet godkendt;

samhandel boer tillades med tredjelande, som kan give tilsvarende garantier for godkendelse og kontrol af geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser paa deres omraade;

der boer fastsaettes en procedure for et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et forskriftsudvalg, som oprettes med henblik herpaa -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I denne forordning fastsaettes reglerne for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for de landbrugsprodukter til konsum, der er opfoert i bilag II til Traktaten, samt for de levnedsmidler, der er opfoert paa listen i bilag I til denne forordning, og de landbrugsprodukter, der er opfoert paa listen i bilag II til denne forordning.

Bestemmelserne i denne forordning gaelder dog ikke for produkter, der henhoerer under vinsektoren, eller for spiritus.

Bilag I kan aendsres efter fremgangsmaaden i artikel 15.

2. Denne forordning beroerer ikke andre EF-saerbestemmelser.

3. Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (5) gaelder ikke for oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 2

1. Faellesskabsbeskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler kan opnaas i henhold til denne forordning.

2. I denne forordning forstaas ved:

a) oprindelsesbetegnelse: navnet paa et omraade, et bestemt sted eller i undtagelsestilfaelde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette omraade, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstaendigt kan tilskrives det geografiske miljoe med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgraensede geografiske omraade;

b) geografisk betegnelse: navnet paa et omraade, et bestemt sted eller i undtagelsestilfaelde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette omraade, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis bestemt egenskaber, omdoemme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgraensede geografiske omraade.

3. Som oprindelsesbetegnelser anses desuden visse traditionelle, eventuelt geografiske, betegnelser, som betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel med oprindelse i et omraade eller et bestemt sted, og som opfylder betingelserne i stk. 2, litra a), andet led.

4. Uanset stk. 2, litra a), ligestilles visse geografiske betegnelser med oprindelsesbetegnelser, naar raavarerne i de paagaeldende produkter hidroerer fra et stoerre eller et andet geografisk omraade end det omraade, hvori de er forarbejdet, forudsat:

- at produktionsomraadet for raavaren er afgraenset, og

- at der gaelder saerlige betingelser for fremstilling af raavarerne, samt

- at der findes en kontrolordning, som sikrer, at disse betingelser er overholdt.

5. Efter stk. 4 anses kun levende dyr, koed og maelk for at vaere raavarer. Anvendelse af andre raavarer kan tillades efter fremgangsmaaden i artikel 15.

6. For at falde ind under undtagelsen i stk. 4 skal de paagaeldende betegnelser enten vaere anerkendt eller tidligere have vaeret anerkendt som oprindelsesbetegnelser, der nyder godt af national beskyttelse i den paagaeldende medlemsstat, eller, hvis en saadan ordning ikke findes, vaere udtryk for traditionelle kendetegn og have et omdoemme og en anseelse af usaedvanlig karakter.

7. For at falde ind under undtagelsen i stk. 4 skal ansoegninger om registrering indgives senest to aar efter datoen for forordningens ikrafttraeden.

Artikel 3

1. Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres.

I denne forordning forstaas ved en betegnelse, der er blevet en artsbetegnelse, navnet paa et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, der, selv om det henviser til det sted eller omraade, hvor landbrugsproduktet eller levnedsmidlet foerst blev fremstillet eller markedsfoert, er blevet faellesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel.

For at fastslaa, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle faktorer, isaer

- de faktiske forhold i den medlemsstat, hvor navnet har sin oprindelse, og i det traditionelle forbrugsomraade

- de faktiske forhold i andre medlemsstater

- de relevante nationale retsforskrifter eller EF-retsforskrifter

Naar en ansoegning om registrering afvises efter fremgangsmaaden i artikel 6 og 7, fordi en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, offentliggoer Kommissionen den paagaeldende afgoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

2. Et navn kan ikke registreres som oprindelsesbetegnelse eller som geografisk betegnelse, naar det kolliderer med navnet paa en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3. Inden denne forordning traeder i kraft, skal Kommissionen med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen opstille og i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggoere en ikke udtoemmende vejledende liste over navnene paa landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er omfattet af denne forordning, og som i henhold til stk. 1 betragtes som artsbetegnelser og saaledes ikke kan registreres under denne forordning.

Artikel 4

1. For at en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) kan benyttes for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, skal dette vaere omfattet af en varespecifikation.

2. Varespecifikationen skal mindst omfatte foelgende:

a) navnet paa landbrugsproduktet eller levnedsmidlet med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse

b) en beskrivelse af landbrugsproduktet eller levnedsmidlet med angivelse af eventuelle raavarer og af landbrugsproduktets eller levnedsmidlets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske og/eller organoleptiske egenskaber

c) en afgraensning af det geografiske omraade, og i givet fald bevis for, at betingelserne i artikel 2, stk. 4, er overholdt

d) bevis for, at landbrugsproduktet eller levnedsmidlet har oprindelse i det geografiske omraade i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra a) eller b)

e) en beskrivelse af, hvorledes landbrugsproduktet eller levnedsmidlet fremstilles, og i givet fald af de faste og vedvarende lokale metoder

f) en angivelse af faktorer som bevis paa tilknytningen til det geografiske miljoe eller den geografiske oprindelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, litra a) eller b)

g) henvisninger til de(n) kontrolinstans(er), der er omhandlet i artikel 10

h) saerlige elementer i maerkningen, der vedroerer angivelsen »BOB« eller »BGB«, eller de tilsvarende traditionelle nationale angivelser

i) eventuelle krav, der er nedfaeldet i faellesskabsbestemmelser og/eller nationale bestemmelser.

Artikel 5

1. Kun en sammenslutning eller paa visse betingelser, der skal fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 15, en fysisk eller juridisk person er befoejet til at indgive ansoegninger om registrering.I denne artikel forstaas ved »sammenslutning« enhver organisation, uaset dens retlige status eller faktiske sammensaetning, af producenter og/eller forarbejdere, der beskaeftiger sig med samme landbrugsprodukt eller samme levnedsmiddel. Andre interesserede parter kan deltage i sammenslutningen.

2. En sammenslutning eller en fysisk eller juridisk person kan kun ansoege om registrering for de landbrugsprodukter eller levnedsmidler, som den paagaeldende sammenslutning eller person selv fremstiller eller tilvirker, jf. artikel 2, stk. 2, litra a) eller b).

3. Registreringsansoegningen skal omfatte den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 4.

4. Registreringsansoegningen stiles til den medlemsstat, hvor det geografiske omraade er beliggende.

5. Medlemsstaten kontrollerer, om ansoegningen er berettiget, og fremsender, hvis den finder, at forordningens krav er opfyldt, ansoegningen tillige med den i artikel 4 omhandlede varespecifikation og andre dokumenter, som den har baseret sin afgoerelse paa, til Kommissionen.

Hvis en ansoegning vedroerer en betegnelse, som ogsaa angiver et geografisk omraade i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat hoeres, inden der traeffes afgoerelse.

6. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og admnistrative bestemmelser i kraft for at efterkomme denne artikel.

Artikel 6

1. Inden for en periode paa seks maaneder kontrollerer Kommissionen ved en formel undersoegelse, om registreringsansoegningen indeholder alle de i artikel 4 naevnte oplysninger.

Kommissionen underretter den paagaeldende medlemsstat om sine konklusioner.

2. Hvis Kommissionen paa baggrund af bestemmelserne i stk. 1 drager den konklusion, at en betegnelse opfylder betingelserne for beskyttelse, offentliggoer den i De Europaeiske Faellesskabers Tidende ansoegerens navn og adresse, betegnelsen paa produktet, de vigstigste punkter i ansoegningen, henvisningerne til de nationale bestemmelser vedroerende dets tilvirkning, produktion eller fremstilling og om noedvendigt de betragtninger, der ligger til grund for afgoerelsen.

3. Modtager Kommissionen ingen indsigelser i henhold til artikel 7, indfoeres betegnelsen i et af Kommissionen foert register benaevnt »register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«, der indeholder navnene paa vedkommende sammenslutninger og kontrolorganer.

4. Kommissionen offentliggoer i De Europaeiske Faellesskabers Tidende:

- de betegnelser, der indfoeres i registret

- aendringer i registret, der foretages i overensstemmelse med artikel 9 og 11.

5. Hvis Kommissionen paa baggrund af undersoegelsen i stk. 1 drager den konklusion, at en betegnelse ikke opfylder betingelserne for beskyttelse, beslutter den efter fremgangsmaaneden i artikel 15 ikke at foretage den i stk. 2 omhandlede offentliggoerelse.

Inden den i stk. 2 og 4 omhandlede offentliggoerelse og den i stk. 3 omhandlede registrering kan Kommissionen anmode udvalget i artikel 15 om at afgive udtalelse.

Artikel 7

1. Inden seks maaneder efter datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende kan enhver medlemsstat goere indsigelse mod registreringen.

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder drager omsorg for, at enhver, der kan paavise en berettiget oekonomisk interesse, faar adgang til at goere sig bekendt med ansoegningen. Endvidere kan medlemsstaterne i overensstemmelse med deres faktiske forhold bestemme, at andre parter med en berettiget interesse kan faa saadan adgang.

3. Enhver retmaessigt beroert fysisk eller juridisk person kan rejse indsigelse mod den paataenkte registrering ved at fremsende en behoerigt begrundet erklaering til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den paagaeldende person har bopael eller forretningssted. Den kompetente myndighed traeffer de fornoedne foranstaltninger for at tage hensyn til disse bemaerkninger eller denne indsigelse inden for de fastsatte frister.

4. For at kunne tages til foelge skal indsigelsesmeddelelsen:

- enten paavise, at betingelserne i artikel 2 ikke er opfyldt

- eller paavise, at registreringen af det foreslaaede navn vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemaerke eller produkter, som lovligt findes paa markedet paa tidspunktet for denne forordnings offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende

- eller praecisere de omstaendigheder, som goer det muligt at slutte, at det navn, som er soegt registreret, er en artsbetegnelse.

5. Saafremt en indsigelse kan tages til foelge i henhold til stk. 4, opfordrer Kommissionen de paagaeldende medlemsstater til at soege at naa til indbyrdes enighed i overensstemmelse med deres interne procedurer inden tre maaneder. Hvis:

a) enighed opnaas, meddeler de paagaeldende medlemsstater Kommissionen alle enkeltheder i forbindelse med den opnaaede enighed, samt ansoegerens og den indsigende parts synspunkter. Saafremt de oplysninger, der modtages i medfoer af artikel 5, ikke har undergaaet aendringer, foelger Kommissionen fremgangsmaaden i artikel 6, stk. 4. I modsat fald indleder den paa ny fremgangsmaaden i artikel 7;

b) enighed ikke opnaas, traeffer Kommissionen afgoerelse efter fremgangsmaaden i artikel 15 under hensyntagen til loyal skik og brug og den faktiske risiko for forveksling. Besluttes det at lade registrering ske, foretager Kommissionen offentliggoerelse efter fremgangsmaaden i artikel 6, stk. 4.

Artikel 8

Angivelserne »BOB« og »BGB« eller de tilsvarende traditionelle nationale angivelser maa kun forekomme paa landbrugsprodukter og levnedsmidler, der omfattes af denne forordning.

Artikel 9

Den paagaeldende medlemsstat kan anmode om aendring af en varespecifikation, navnlig for at tage hensyn til de seneste videnskabelige og tekniske resultater eller for at foretage en ny geografisk afgraensning.

Fremgangsmaaden i artikel 6 finder tilsvarende anvendelse.

Kommissionen kan dog efter fremgangsmaaden i artikel 15 beslutte ikke at anvende fremgangsmaaden i artikel 6, saafremt der er tale om en mindre aendring.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der senest seks maaneder efter denne forordnings ikrafttraeden oprettes en kontrolinstans, der har til opgave at sikre, at landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er forsynet med en beskyttet betegnelse, opfylder kravene i varespecifikationen.

2. Kontrolinstansen kan omfatte en eller flere udpegede kontrolmyndigheder og/eller et eller flere private organer, der er godkendt til dette formaal af den paagaeldende medlemsstat. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listen over de godkendte myndigheder og/eller organer samt deres respektive befoejelser. Kommssionen offentliggoer oplysningerne i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. De udpegede kontrolmyndigheder og/eller private organer skal dels yde tilstraekkelige garantier for objektivitet og upartiskhed over for enhver producent eller forarbejdningsvirksomhed, som de kontrollerer, dels godtgoere, at de permanent raader over de fornoedne eksperter og midler til at sikre kontrollen af landbrugsprodukter og levnedsmidler, der er forsynet med en beskyttet betegnelse.

Hvis kontrolinstansen lader et andet organ foretage en del af kontrollen, skal dette yde de samme garantier. De udpegede kontrolmyndigheder og/eller godkendte private organer er dog i dette tilfaelde fortsat ansvarlige over for medlemsstaten for den samlede kontrol.

Organer skal fra den 1. januar 1988 opfylde kravene i standard EN 45011 af 26. juni 1989 for at kunne blive godkendt af en medlemsstat med henblik paa denne forordnings anvendelse.

4. Naar en medlemsstats udpegede kontrolmyndigheder og/eller private organer konstaterer, at et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, der er forsynet med en beskyttet betegnelse, og som har oprindelse i denne medlemsstat, ikke opfylder kravene i varespecifikationen, traeffer de de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning. De underretter medlemsstaten om de foranstaltninger, som kontrollen har givet anledning til. De beroerte parter skal underrettes om trufne afgoerelser.

5. Medlemsstaten skal traekke godkendelsen af et kontrolorgan tilbage, naar de i stk. 2 og 3 omhandlede betingelser ikke laengere er opfyldt. Den meddeler dette til Kommissionen, som i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggoer en revideret liste over de godkendte organer.

6. Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at en producent, der opfylder kravene i denne forordning, har adgang til kontrolordningen.

7. Omkostningerne ved den saerlige kontrol i henhold til denne forordning paahviler brugerne af en beskyttet betegnelse.

Artikel 11

1. Enhver medlemsstat kan goere gaeldende, at et krav i varespecifikationen for et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel med en beskyttet betegnelse ikke er opfyldt.

2. Den i stk. 1 naevnte medlemsstat fremsaetter saadan haevdelse over for den beroerte medlemsstat. Den beroerte medlemsstat undersoeger klagen og underretter den anden medlemsstat om resultatet af undersoegelsen og om de foranstaltninger, den har truffet.

3. I tilfaelde af gentagne uregelmaessigheder og saafremt de beroerte medlemsstater ikke kan naa til enighed, skal en behoerigt begrundet klage sendes til Kommissionen.

4. Kommissionen undersoeger klagen ved at hoere de beroerte medlemsstater. Naar Kommissionen har hoert udvalget i artikel 15, traeffer den de eventuelt noedvendige foranstaltninger. Disse kan indebaere, at registreringen annulleres.

Artikel 12

1. Uden at internationale aftaler beroeres derved, finder denne forordning anvendelse paa landbrugsprodukter og levnedsmidler fra et tredjeland, dersom:

- tredjelandet kan give garantier, som er identiske med eller svarer til de i artikel 4 naevnte,

- der i tredjelandet findes en kontrolordning svarende til den i artikel 10 naevnte,

- tredjelandet er parat til for tilsvarende landbrugsprodukter og levnedsmidler fra Faellesskabet at yde en beskyttelse svarende til den, der findes i Faellesskabet.

2. Er den beskyttede betegnelse i et tredjeland enslydende med en beskyttet betegnelse i Faellesskabet, foretages registreringen under hensyn til lokale og traditionelle saedvaner og den faktiske risiko for forveksling.

Brugen af saadanne betegnelser tillades kun, hvis produktets oprindelsesland er klart og tydeligt angivet paa etiketten.

Artikel 13

1. Registrerede bertegnelse er beskyttet mod:

a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for saa vidt disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller for saa vidt anvendelse af betegnelsen indebaerer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdoemme

b) enhver uretmaessig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis den beskyttede betegnelse er anvendt i oversaettelse eller ledsaget af udtryk saasom »art«, »type«, »maade«, »som fremstillet i«, »efterligning« eller lignende

c) enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produkternes herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber paa pakningen eller emballagen, i reklamerne eller i dokumenterne for de paagaeldende produkter samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af oprindelsen

d) enhver anden form for praksis, som kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Naar der i en registreret betegnelse indgaar navnet paa et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel, der betragtes som en artsbetegnelse, er anvendelse af denne artsbetegnelse paa de tilsvarende landbrugsprodukter eller levnedsmidler ikke i strid med litra a) og b) i foerste afsnit.

2. Medlemsstaterne kan dog bibeholde de nationale bestemmelser om tilladelse til anvendelse af udtrykkene i stk. 1, litra b), i en begraenset periode paa maksimalt fem aar efter datoen for offentliggoerelse af denne forordning, dersom:

- produkterne har vaeret lovligt markedsfoert under dette udtryk i mindst fem aar inden datoen for offentliggoerelse af denne forordning

- produktets virkelige oprindelse er klart og tydeligt angivet paa maerkningen.

Denne undtagelse maa dog ikke medfoere, at produkterne frit markedsfoeres paa en medlemsstats omraade, hvor disse udtryk ikke er tilladt.

3. Beskyttede betegnelser kan ikke blive til artsbetegnelser.

Artikel 14

1. Naar en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, afvises ansoegningen om registrering af et maerke, som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som vedroerer samme type produkt, dersom ansoegningen om registrering af maerket er indgivet efter datoen for den offentliggoerelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2.

Maerker, der er registreret i strid med foerste afsnit, annulleres.

Bestemmelserne i dette stykke gaelder ligeledes, naar ansoegningen om registrering af et maerke er indgivet inden datoen for den offentliggoerelse af ansoegningen om registrering, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, dersom denne offentliggoerelse sker inden maerkets registrering.

2. Under overholdelse af faellesskabsretten kan et maerke, som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som er registreret i god tro inden datoen for indgivelse af ansoegningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, fortsat anvendes til trods for registreringen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, saafremt maerket ikke er erklaeret ugyldigt eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anfoert i henholdsvis artikel 3, stk. 1, litra c) og g), og artikel 12, stk. 2, litra b), i Raadets direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (6).

3. En oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse registreres ikke, saafremt registreringen paa baggrund af et maerkes omdoemme og anseelse og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Artikel 15

Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 16

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 15.

Artikel 17

1. Inden seks maaneder efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller, i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen beskyttelsesordning hvilke haevdvundne betegnelser de oensker at registrere i henhold til forordningen.

2. Kommissionen registrerer efter fremgangsmaaden i artikel 15 de i stk. 1 omhandlede betegnelser, som omfattes af artikel 2 og 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse. Artsbetegnelser registreres dog ikke.

3. Medlemsstaterne kan bibeholde den nationale beskyttelse af de betegnelser, der er meddelt i henhold til stk. 1, indtil den dato, hvor der traeffes afgoerelse om registreringen.

Artikel 18

Denne forordning traeder i kraft tolv maaneder efter datoen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. juli 1992.

Paa Raadets vegne

J. GUMMER

Formand

(1) EFT C 30 af 6. 2. 1991, s. 9,

og EFT nr. C 69 af 18. 3. 1992, s. 15.

(2) EFT nr. C 326 af 16. 12. 1991, s. 35.

(3) EFT nr. C 269 af 14. 10. 1991, s. 62.

(4) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1. Direktivet er senest aendret ved diretiv 91/72/EOEF (EFT nr. L 42 af 15. 2. 1991, s. 27.)

(5) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest aendret ved beslutning 90/230/EOEF (EFT nr. L 128 af 18. 5. 1990, s. 15).

(6) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 1. Direktivet er aendret ved beslutning 92/10/EOEF (EFT nr. L 6 af 11. 1. 1992, s. 35).

BILAG I

Levnedsmidler omhandlet i artikel 1, stk. 1

- oel

- naturligt mineralvand og kildevand

- drikkevarer paa basis af planteekstrakter

- Broed, wienerbroed, kager, kiks og andet bagvaerk samt konfekturevarer

- vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser

BILAG II

Landbrugsprodukter omhandlet I artikel 1, stk. 1

- hoe

- aeteriske olier