RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 443/92 af 25. februar 1992 om finansiel og faglig bistand til og oekonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabet har som led i sine forbindelser med udviklingslandene i Asien og Latinamerika (ALA-udviklingslandene) siden 1976 ivaerksat et finansielt og fagligt samarbejde, som senere er blevet suppleret med et oekonomisk samarbejde; disse samarbejdsformer indgaar som led i en global politik over for alle udviklingslande, der tillige omfatter oeget samhandel, saavel ved integrering af disse lande i det multilaterale samhandelssystem som ved hjaelp af passende foranstaltninger fra de kompetente internationale organisationers side og specifikke foranstaltninger saasom Faellesskabets generelle praeferenceordning;

Europas igangvaerende opbygning samt Faellesskabets oegede tilstedevaerelse i verdens udviklingslande berettiger under hensyn til komplementariteten i Faellesskabets aktioner en viderefoerelse af de bestraebelser, der udfoldes i retning af oeget oekonomisk samarbejde af gensidig interesse og oeget udviklingsbistand fra Faellesskabet til ALA-udviklingslandene, udvidelse af samarbejdet til andre lande eller sektorer i disse to omraader, afsaettelse af flere midler og oegede bestraebelser for at skabe bedre overensstemmelse med de nationale og lokale behov i hver enkelt region;

Det Europaeiske Raad har gentagne gange bekraeftet Faellesskabets politiske vilje til at forstaerke samarbejdet med de regioner i verden, hvor udviklingsniveauet er for lavt, ved hjaelp af en oeget, koordineret og mere varieret bistandsindsats fra Faellesskabets og medlemsstaternes side;

Det Europaeiske Raad anmodede paa moedet i Luxemburg den 28. og 29. juni 1991 om, at Faellesskabet og dets medlemsstater gennem Faellesskabets udviklingssamarbejdspolitik og ved at optage bestemmelser om menneskerettighederne i oekonomiske aftaler og samarbejdsaftaler med tredjelande fortsat aktivt fremmer menneskerettighederne og arbejder for, at alle individer eller grupper uden forskelsbehandling kan deltage i samfundslivet, idet der specielt tages hensyn til kvindens rolle;

Europa-Parlamentet har efter at have foretaget en dybtgaaende undersoegelse af spoergsmaalet paa flere af sine moeder givet udtryk for oensket om en saadan udbygning af samarbejdet og en revision af det gaeldende retsgrundlag for at sikre stoerre effektivitet og gennemsigtighed i forbindelse med bistanden;

Raadet vedtog den 4. februar 1991 definitivt en raekke konklusioner vedroerende retningslinjerne for samarbejdet med ALA-udviklingslandene, navnlig hvad angaar den prioritering, der skal foretages, og de sektorer, der skal tages i betragtning, samt det hensigtsmaessige i at forhoeje de dertil afsatte midler og goere det muligt at foretage en vejledende mellemfristet programmering deraf;

samtidig med, at Europa-Parlamentet og Raadet har bekraeftet de traditionelle aktionsomraader, har disse institutioner fastlagt en raekke nye prioriterede omraader, navnlig hvad angaar miljoeet, udviklingens menneskelige dimension og det oekonomiske samarbejde betragtet som en foranstaltning af gensidig interesse for Faellesskabet og partnerlandene;

der skal traeffes beslutning om at finansiere den bistand, der er omhandlet i denne forordning, samt anden bistand til fordel for ALA-udviklingslandene;

et beloeb paa 2 750 mio. ECU skoennes noedvendigt til gennemfoerelse af bistanden efter denne forordning samt anden bistand til fordel for ALA-udviklingslandene i en foerste femaarsperiode (1991-1995);

for perioden 1991-1992 er det beloeb, der skoennes noedvendigt inden for de nuvaerende finansielle overslag, paa 1 069,8 mio ECU;

de beloeb, der skal indgaas forpligtelser for til finansiering af bistanden for perioden 1993-1995, skal findes inden for Faellesskabets nuvaerende finansielle rammer, og ALA-udviklingslandene boer inden for rammerne af budgettet for aarene 1993-1995 vaere lige saa hoejt prioriteret som i perioden 1991-1992;

omfanget af faellesskabsbistanden for perioden efter 1995 skal fastlaegges efter de paagaeldende procedurer;

der boer fastsaettes forvaltningsmaessige regler for den finansielle og faglige bistand til og det oekonomiske samarbejde med ALA-udviklingslandene;

Raadets forordning (EOEF) nr. 442/81 af 17. februar 1981 om finansiel og faglig bistand til ikke-associerede udviklingslande (3) boer derfor ophaeves;

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne forordning end artikel 235 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Faellesskabet viderefoerer og udvider EF-samarbejdet med udviklingslandene i Asien og Latinamerika, i det foelgende benaevnt »ALA-udviklingslandene«, som ikke har undertegnet Lomé-konventionen og ikke er omfattet af Faellesskabets samarbejdspolitik med tredjelandene i Middelhavsomraadet. Dette samarbejde, der supplerer medlemsstaternes bistand, omfatter finansiel og faglig udviklingsbistand og oekonomisk samarbejde. I denne sammenhaeng laegger Faellesskabet den allerstoerste vaegt paa fremme af menneskerettighederne, stoette til demokratiseringsprocesserne og til en effektiv og rimelig offentlig forvaltning, miljoebeskyttelse, liberalisering af samhandelen samt oeget kulturelt samkvem ved hjaelp af en stadig mere omfattende dialog af faelles interesse vedroerende politiske, oekonomiske og sociale spoergsmaal.

Artikel 2

Faellesskabets udviklings- og samarbejdspolitik tager sigte paa menneskets udvikling.

Faellesskabet er klar over, at respekten for og den faktiske udoevelse af menneskets grundlaeggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper er forudsaetningen for en reel og baeredygtig oekonomisk og social udvikling, og vil oege sin stoette til de lande, der engagerer sig mest i disse principper, og isaer til konkrete initiativer i disse lande med henblik paa at foere principperne ud i livet.

Hvis der sker grundlaeggende og vedvarende kraenkelser af menneskerettighederne og fravigelser af de demokratiske principper, vil Faellesskabet kunne aendre eller suspendere gennemfoerelsen af samarbejdet med de paagaeldende stater ved at begraense det til foranstaltninger, der direkte kommer de traengende befolkningsgrupper til gode.

Artikel 3

Alle ALA-udviklingslande er berettiget til at faa del i den finansielle og faglige bistand og det oekonomiske samarbejde. Ud over stater og regioner kan decentrale forvaltninger, regionale organisationer, offentlige tjenester, lokalsamfund eller traditionelle samfund, private institutter og erhvervsvirksomheder, herunder kooperativer, samt ikke-statslige organisationer vaere modtagere og partnere. Den bistand, der er omhandlet i denne forordning, ydes under hensyn til hvert enkelt lands og hver enkelt regions behov og prioriteringer. Finansiel og faglig bistand

Artikel 4

Den finansielle og faglige bistand tager hovedsagelig sigte paa de fattigste befolkningsgrupper og lande i de to omraader og gennemfoeres ved programmer og projekter i sektorer, hvor faellesskabsbistanden vil kunne spille en afgoerende rolle. Der gennemfoeres navnlig foranstaltninger paa omraader, hvor det er vanskeligt at tilvejebringe de oekonomiske og menneskelige ressourcer indefra, men som har stor strategisk betydning for udviklingen i disse lande eller for det internationale samfund som helhed.

Artikel 5

Den finansielle og faglige bistand tager navnlig sigte paa udvikling af landdistrikterne og forbedring af foedevaresikkerheden. I denne forbindelse kan en integration af foedevarehjaelpen i andre udviklingsinstrumenter bidrage til at gennemfoere denne hjaelps rolle og de saerlige formaal hermed. Faellesskabsbistanden til landdistrikterne skal i oevrigt omfatte foranstaltninger i de smaa byer i landdistrikterne for at fremme beskaeftigelsen. En forbedring af det oekonomiske, juridiske og sociale miljoe for den private sektor, herunder de smaa og mellemstore virksomheder, skal ligeledes tages i betragtning.

Beskyttelsen af miljoeet og naturressourcerne samt en baeredygtig udvikling er prioriteringer paa lang sigt. 10 % af bistanden, som udgoer det vaegtede gennemsnit af de noedvendige finansielle bistandsmidler for perioden 1991-1995 videnskabelige er forbeholdt projekter med saerlig henblik paa miljoebeskyttelse og navnlig beskyttelse af tropeskovene.

Der tages desuden i forbindelse med hver enkelt foranstaltning hensyn til beskyttelsen af miljoeet og naturressourcerne.

Der laegges saerlig vaegt paa foranstaltninger til bekaempelse af narkotika. Faellesskabets samarbejde med ALA-udviklingslandene med henblik paa at fremme narkotikabekaempelsen vil blive intensiveret paa grundlag af en dialog, der indgaar i en mere generel sammenhaeng, dvs. producentlandenes oekonomiske udvikling og deres samarbejde med Faellesskabet. Dette samarbejde skal gaelde foranstaltninger vedroerende baade humanitaer bistand og udviklingsbistand.

Den menneskelige dimension i udviklingen indgaar paa grund af selve formaalet med denne samarbejdsform i alle interventionsomraaderne.

Den kulturelle dimension i udviklingssamarbejdet boer til stadighed holdes for oeje i alle aktiviteter og programmer, som Faellesskabet deltager i.

Bistanden boer derfor bl.a. gaa til konkrete projekter vedroerende demokratisering, effektiv og rimelig offentlig forvaltning og menneskerettighederne.

Der skal desuden ikke blot soerges for, at de aendringer, som projekter og programmer indfoerer, ikke sker paa bekostning af kvindernes situation og rolle, men derimod at der vedtages specifikke foranstaltninger eller projekter, der kan oege deres aktive deltagelse paa lige fod i produktionen og resultaterne heraf, i de sociale aktiviteter og i beslutningsprocessen.

Der laegges ligeledes saerlig vaegt paa beskyttelse af boernene.

De etniske mindretalsgrupper fortjener saerlig opmaerksomhed gennem foranstaltninger til forbedring af deres levevilkaar, samtidig med at deres kulturelle saerpraeg respekteres.

Der tillaegges de demografiske spoergsmaal saerlig opmaerksomhed, navnlig spoergsmaal i tilknytning til befolkningstilvaeksten.

Ved ydelse af faellesskabsbistand til udviklingsprojekter og -programmer boer der tages hensyn til de makrooekonomiske og sektorbestemte problemer, og der boer laegges vaegt paa aktioner, der har indvirkning paa oekonomiens strukturering, paa udviklingen af sektorbestemt politik og paa institutionernes udvikling. For at styrke aktionernes effektivitet og opnaa en stoerre grad af synergi boer der soeges ivaerksat en dialog og et samarbejde med de kompetente internationale institutioner og de bilaterale laangivere.

Bistand til udviklingslandenes nationale institutioner med henblik paa at styrke deres evne til at forvalte udviklingspolitik og -projekter er et aktivitetsomraade, der maa forventes at faa en strategisk betydning i udviklingsprocessen. En fortsat hensigtsmaessig dialog mellem udviklingslandene og Faellesskabet er et vigtigt element i denne sammenhaeng.

Det regionale samarbejde mellem udviklingslande skal betragtes som et prioriteret omraade for finansiel og faglig bistand, bl.a. paa foelgende omraader:

- samarbejde paa miljoeomraadet

- udbygning af samhandelen inden for regionerne

- udbygning af de regionale institutioner

- stoette til regional integration og indfoerelse af politikker og aktiviteter, der er faelles for flere udviklingslande

- regional kommunikation, herunder telekommunikation, navnlig hvad angaar standarder, net og tjenester

- forskning

- uddannelse

- udvikling af landdistrikterne og foedevaresikkerheden

- samarbejde paa energiomraadet.

En del af bistanden kan anvendes til rehabilitering og genopbygning efter ulykker eller katastrofer af enhver art samt til forebyggelse heraf.

Artikel 6

Den finansielle og faglige bistand udvides til at omfatte de forholdsvis mere avancerede ALA-udviklingslande, navnlig paa foelgende saerlige omraader og i foelgende saerlige tilfaelde:

- demokratisering og menneskerettigheder

- forebyggelse af katastrofer eller genopbygning efter saadanne

- narkotikabekaempelse

- miljoe og naturressourcer

- udbygning af institutionerne, navnlig af den offentlige forvaltning

- pilotprojekter til fordel for saerlig daarligt stillede befolkningsgrupper, navnlig i store byomraader

- regionalt samarbejde og regional integration, idet der saerlig laegges vaegt paa samarbejds- og integrationsforanstaltninger, som kan knytte fattige og forholdsvis avancerede lande sammen. OEkonomiske samarbejde

Artikel 7

Det oekonomiske samarbejde, der udformes i Faellesskabets og partnerlandenes gensidige interesse, skal bidrage til udvikling af ALA-udviklingslandene ved at hjaelpe dem med at styrke deres institutionelle kapacitet for at goere miljoeet mere gunstigt for investering og udvikling og med at drage stoerst mulig fordel af de muligheder, som foroegelsen af den internationale samhandel, herunder det europaeiske indre marked, frembyder, samt ved at oege tilstedevaerelsen af samtlige medlemsstaters erhvervsliv, teknologi og knowhow, navnlig i den private sektor og i de smaa og mellemstore virksomheder.

Det oekonomiske samarbejde tager navnlig sigte paa at skabe et klima af tillid ved at stoette de lande, der gennemfoerer makrooekonomiske politikker og strukturpolitikker, som har til formaal at liberalisere samhandelen, aabne for investeringerne og fremme teknologioverfoerslen, bl.a. ved at beskytte intellektuel ejendomsret.

Artikel 8

Det oekonomiske samarbejde finder bl.a. sted i foelgende tre sektorer:

1) forbedring af det videnskabelige og teknologiske potentiel og generelt af den oekonomiske, sociale og kulturelle baggrund via uddannelsestiltag og overfoersel af knowhow. Det videnskabelige og teknologiske samarbejde, bl.a. inden for hoejteknologiprogrammet, kan ogsaa nyde godt af gennemfoerelsen af det fleraarige rammeprogram paa forskningsomraadet og af bestemmelserne i Traktatens artikel 130 N. Det oekonomiske samarbejde henvender sig isaer til ledere, oekonomiske beslutningstagere og undervisere og omfatter alle oekonomiske, faglige og videnskabelige omraader, herunder energi, industri- og byoekologi og serviceteknologi; samarbejdet boer fremme forbindelserne mellem de to parters forskningsinstitutter og -centre, og der boer tages hensyn til deres evne til hurtigt at tilegne sig knowhow og moderne teknologi med henblik paa at udbrede kendskabet hertil i modtagerlandet;

2) forbedring af den institutionelle struktur med henblik paa at goere det oekonomiske, lovgivningsmaessige og sociale miljoe mere udviklingsfremmende, ledsaget af en intensivering af dialogen med partnerne;

3) stoette til virksomheder, bl.a. i form af salgsfremstoed, uddannelsestiltag og faglig bistand, etablering af kontakter mellem virksomheder og foranstaltninger, der fremmer deres indbyrdes samarbejde.

Det regionale samarbejde skal betragtes som en vigtig del af det oekonomiske samarbejde, isaer paa foelgende omraader:

- samarbejde om industrioekologi

- samhandel inden for regionerne

- regionale institutioner for oekonomisk integration

- regionalpolitik

- kommunikation, herunder telekommunikation

- forskning og uddannelse

- samarbejde paa energiomraadet

- industrielt samarbejde. Gennemfoerelsesbestemmelser

Artikel 9

Den finansielle og faglige bistand og udgifterne til det oekonomiske samarbejde tager som hovedregel form af gavebistand, der finansieres over De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

Hver gang, det er muligt, foretages der en vejledende femaarig programmering for hvert maal, land eller i givet fald region.

Der tilstraebes samfinansiering med medlemsstaterne eller andre donorer gennem oeget koordinering. Bistandens karakter af EF-bistand skal opretholdes.

Artikel 10

1. Faellesskabets finansiering af den bistand, der er omhandlet i artikel 9, daekker en foerste periode paa fem aar (1991-1995).

2. De finansielle midler fra Faellesskabet, som skoennes noedvendige til ivaerksaettelsen af denne bistand, udgoer 2 750 mio. ECU, hvoraf 10 % skal bruges til miljoeet og navnlig beskyttelsen af tropeskovene. Der skal afsaettes 1 069,8 mio. ECU for perioden 1991-1992 inden for de finansielle overslag for 1988-1992.

For perioden 1993-1995 skal beloebet findes inden for Faellesskabets gaeldende finansielle rammer.

3. Budgetmyndigheden bestemmer, hvilke bevillinger der skal vaere disponible for hvert regnskabsaar, under hensyn til principperne om en forsvarlig forvaltning som omhandlet i artikel 2 i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers budget.

4. For resten af den periode, der er omfatter af denne forordning, fastlaegges bistandsbeloebet efter de gaeldende procedurer.

Artikel 11

Den finansielle og faglige bistand kan daekke samtlige valutaomkostninger og lokale udgifter i forbindelse med gennemfoerelse af projekter og programmer, herunder om noedvendigt integrerede programmer og sektorbestemte projekter.

Bl.a. kan vedligeholdelses- og driftsudgifter daekkes, naar det drejer sig om oekonomiske samarbejdsforanstaltninger, uddannelses- og forskningsprogrammer samt udviklingsprojekter og -programmer. Udgifterne kan dog, med undtagelse af uddannelses- og forskningsprogrammer, kun daekkes i startfasen og i gradvis aftagende omfang.

Der skal systematisk tilstraebes navnlig finansiel deltagelse fra parternes side (lande, lokalsamfund, virksomheder, individuelle modtagere) i den udstraekning, de har mulighed herfor, samt under hensyntagen til den enkelte foranstaltnings art.

Der kan ikke ydes faellesskabsbistand til betaling af skatter, told og afgifter samt koeb af jordarealer.

Udgifter til analyser og ekspertundersoegelser paa kort og lang sigt, der har til formaal, at bistaa modtagerne og Kommissionen med fastlaeggelsen af den overordnede politik, planlaegningen og gennemfoerelsen af foranstaltninger samt kontrol og evalueringsarbejdet, daekkes normalt af faellesskabsmidlerne, enten som led i finansieringen af individuelle foranstaltninger eller separat.

Artikel 12

1. En del af den finansielle og faglige bistand og af det oekonomiske samarbejde forbeholdes foranstaltninger til imoedegaaelse af saerlige begivenheder, navnlig projekter til fremme af genopbygning efter katastrofer og til gennemfoerelse af uforudsete prioriteringer, isaer i lande, hvor overholdelsen af menneskerettighederne eller andre politiske forhold ikke tidligere gjorde det muligt at yde faellesskabsbistand. Hoejst 15 % maa anvendes til dette formaal, naar budgetmyndigheden standser de aarlige bevillinger.

2. Ethvert ikke tildelt beloeb svarende til 15 % af de aarlige bevillinger frigoeres den 31. juli samme aar for at blive anvendt til andre formaal.

Artikel 13

Alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne kan deltage i udbud, licitationer, aftaler og kontrakter paa lige vilkaar.

For den finansielle og faglige bistands vedkommende udvides denne deltagelse i almindelighed til modtagerstaten og kan i individuelle tilfaelde ogsaa udvides til andre udviklingslande.

I ekstraordinaere og behoerigt begrundede tilfaelde kan der tillades anden oprindelse for saerlige komponenters vedkommende.

Artikel 14

Projekter og programmer, som omfatter ydelse af bistand, der indebaerer udgifter for Faellesskabet paa mere end 1 mio. ECU samt vaesentlige aendringer og eventuelle overskridelser af godkendte projekter og programmer, paa mere end 20 % af det oprindeligt fastsatte beloeb vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 15, stk. 3.

Efter samme fremgangsmaade vedtages de retsakter, der er noedvendige for:

- at fastsaette de vejledende fleraarige retningslinjer for de vigtigste partnerlande

- at fastlaegge samarbejdets interventionsomraader inden for de enkelte temaer eller sektorer.

Artikel 15

1. Kommissionen varetager forvaltningen af den finansielle og faglige bistand og af det oekonomiske samarbejde.

2. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemninger.

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet efter en maaned ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

4. Kommissionen meddeler regelmaessigt og mindst en gang om aaret medlemsstaterne de oplysninger, den er i besiddelse af, vedroerende de sektorer, projekter og aktioner, som den har kendskab til, og som vil kunne stoettes i henhold til denne forordning.

5. Endelig sker der ligeledes i udvalget gennem udveksling af oplysninger en samordning mellem Faellesskabets samarbejdsaktioner og de aktioner, der gennemfoeres bilateralt af medlemsstaterne.

Artikel 16

Kommissionen forelaegger Europa-Parlamentet og Raadet en aarlig rapport om gennemfoerelsen af denne forordning. I rapporten oplyses om resultaterne af budgettets gennemfoerelse med hensyn til forpligtelser og betalinger samt om de projekter og programmer, der er finansieret i aarets loeb. Denne rapport skal saa vidt muligt indeholde oplysninger om de midler, der er anvendt paa nationalt plan i samme regnskabsaar. Den skal endvidere indeholde praecise og detaljerede oplysninger (pr. virksomhed, nationalitet, osv.) om de licitationer, der er afholdt med henblik paa ivaerksaettelsen af projekter og programmer.

Endvidere forelaegger Kommissionen ved hver femaarig periodes afslutning en samlet rapport med resultaterne af den loebende evaluering for at belyse ikke blot vilkaarene for gennemfoerelse af projekterne og programmerne, men ogsaa det hensigtsmaessige i at opretholde eller aendre retningslinjerne for bistanden.

Artikel 17

1. Forordning (EOEF) nr. 442/81 ophaeves.

2. Alle henvisninger til den ophaevede forordning skal betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 18

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. februar 1992. Paa Raadets vegne

Vitor MARTINS

Formand

(1) EFT nr C 119 af 4. 5. 1991, s. 6, og EFT nr. C 284 af 31. 10. 1991, s. 4. (2) EFT nr. C 267 af 14. 10. 1991, s. 35. (3) EFT nr. L 48 af 21. 2. 1981, s. 8.