++++

KOMMISSIONENS DIREKTIV

af 22 . juni 1977

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om stikproeve - og analysemetoder for goedning

( 77/535/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til Raadets direktiv 76/116/EOEF af 18 . december 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om goedning ( 1 ) , saerlig dens artikel 9 , stk . 2 , og

ud fra foelgende betragtninger :

Ved ovennaevnte direktiv fastsaettes en officiel kontrol med goedninger til proevning af , om de opfylder de krav , som foelger af faellesskabsbestemmelserne vedroerende goedningers kvalitet og sammensaetning ;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for handel med goedning -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Medlemsstaterne skal gennemfoere de noedvendige foranstaltninger for , at proeveudtagning og analyse i forbindelse med den officielle kontrol af EOEF-goedninger i overensstemmelse med artikel 8 , afsnit 1 og 2 , i Raadets direktiv 76/116/EOEF af 18 . december 1975 foretages efter de metoder , der er beskrevet i bilagene til dette direktiv .

Artikel 2

1 . Medlemsstaterne saetter senest den 19 . december 1977 de noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme bestemmelserne i dette direktiv . De underretter o * ngaaende Kommissionen her * m .

2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at Kommissionen faar tilsendt ordlyden af de nationale retsforskrifter , som de udsteder paa det omraade , der omfattes af dette direktiv .

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 22 . juni 1977 .

Paa Kommissionens vegne

Etienne DAVIGNON

Medlem af Kommissionen

( 1 ) EFT nr . L 24 af 30 . 1 . 1976 , s . 21 .

BILAG I

METODE TIL PROEVEUDTAGNING TIL KONTROL AF GOEDNINGER

INDLEDNING

Korrekt proeveudtagning er vanskeligt at udfoere og kraever stor omhu . Noedvendigheden af at opnaa en tilstraekkelig repraesentativ proeve til den officielle kontrol kan derfor ikke pointeres staerkt nok .

Den nedenfor beskrevne metode til proeveudtagning skal noeje foelges af sagkyndige med erfaring i traditionel proeveudtagning .

1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE

Proever , som er bestemt til officiel kontrol af goedningers kvalitet og sammensaetning , udtages i overensstemmelse med de nedenfor anfoerte metoder : De saaledes fremkomne proever skal betragtes som repraesentative for de paagaeldende partier .

2 . AUTORISEREDE : ROEVEUDTAGERE

Proeverne skal udtages af specialister , som af medlemsstaterne er autoriserede hertil .

3 . DEFINITIONER

Parti : En goedningsmaengde , som udgoer en enhed , og som efter sine egenskaber maa antages at vaere ensartet .

Enkeltproeve : En maengde , som er udtaget paa et enkelt sted i partiet .

Samleproeve : Et samlet , forenet antal enkeltproever , udtaget af samme parti .

Reduceret proeve : En repraesentativ del af en samleproeve , fremkommet ved reduktion af denne .

Slutproeve : En repraesentativ del af den reducerede proeve .

4 . APPARATUR

4.1 . Det apparatur , som skal anvendes til proeveudtagning , skal vaere udfoert i materialer , som ikke aendrer egenskaberne hos de produkter , hvoraf der skal udtages prover . Medlemsstaterne kan officielt godkende saadant apparatur .

4.2 . Anbefalet apparatur til udtagning af proever fra goedninger i fast form .

4.2.1 . Manuel proeveudtagning .

4.2.1.1 . Skovl med flad bund og lodrette sider .

4.2.1.2 . Soeger med lang spalte eller soeger inddelt i kamre . Soegerens Dimensioner skal vaere afpasser til de forhold , hvorunder partiet befinder sig ( f.eks . beholderens dybde , saekkenes dimensioner osv . ) , og efter stoerrelsen af de partikler , som goedningen bestaar af .

4.2.2 . Mekanisk proeveudtagning

Godkendt mekanisk apparatur kan anvendes til udtagning af proever af goedninger i bevaegelse .

4.2.3 . Mekanisk proevedeler

Apparatur , som deler proeven i omtrent lige store dele , kan bruges til udtagning af enkeltproever og fremstilling af reducerede proever og slutproever .

5 . KVANTITATIVE KRAV

5.1 . Parti

Stoerrelsen af partiet skal vaere saaledes , at der kan udtages proever af alle de dele , som partier bestaar af .

5.2 . Enkeltproever

5.2.1 . Ikke emballerede goedninger * Mindste antal enkeltproever *

5.2.1.1 . Partier paa hoejst 2,5 tons : * 7 . *

5.2.1.2 . Partier stoerre end 2,5 tons , men ikke stoerre end 80 tons : * * 20 gange antallet af ton , som partiet udgoer ( 1 ) . *

5.2.1.3 . Partier stoerre end 80 tons : * 40 . *

5.2.2 . Emballerede goedninger * Mindste antal pakninger , hvoraf der skal udtages proever ( 2 ) *

5.2.2.1 . Pakninger paa over 1 kg * *

5.2.2.1.1 . Partier paa 1-4 pakninger : * Alle pakningerne . *

5.2.2.1.2 . Partier paa 5-16 pakninger : * 4 . *

5.2.2.1.3 . Partier paa 17-400 pakninger : * * Antallet af pakninger , som partiet udgoer ( 1 ) . *

5.2.2.1.4 . Partier paa over 400 pakninger : * 20 . *

5.2.2.2 . Pakninger paa 1 kg og derunder : * 4 . *

5.3 . Samleproeve

Der skal vaere én samleproeve for hvert parti .

Den samlede maengde af enkeltproever , der udgoer samleproeven , maa ikke vaere mindre end foelgende maengder :

5.3.1 . Ikke emballerede godninger : * 4 kg . *

5.3.2 . Emballerede goedninger * *

5.3.2.1 . Pakninger paa over 1 kg : * 4 kg . *

5.3.2.2 . Pakninger paa 1 kg og derunder : * Vaegten af indholdet af 4 originale pakninger . *

5.4 . Slutproever

Slutproeverne udtages af samleproeven , om noedvendigt efter reduktion af denne . Der kraeves analyse af mindst én slutproeve . Maengden af slutproeven , der skal analyseres , maa ikke vaere mindre end 500 g .

6 . FREMGANGSMAADE VED UDTAGNING , KLARGOERING OG EMBALLERING AF PROEVERNE

6.1 . Generelt

Proeverne skal udtages og klargoeres saa hurtigt som muligt under hensyntagen til de forholdsregler , som er noedvendige for at sikre , at de forbliver repraesentative for goedningerne , de er udtaget af . Instrumenter og overflader , som proeverne kommer i beroering med , saavel som beholdere , der er beregnet til at rumme proeverne , skal vaere rene og toerre .

6.2 . Enkeltproever

Enkeltproever skal udtages tilfaeldigt fra hele partiet . Deres stoerrelse skal vaere tilnaermelsesvis ens .

6.2.1 . Ikke emballerede goedninger

Partiet opdeles imaginaert i et antal omtrent lige store dele . Der udvaelges tilfaeldigt et antal dele svarende til det kraevede antal enkeltproever , jf . 5.2 , og der udtages mindst en proeve fra hver af disse dele .

Hvor det ved udtagning af proeven i goedningsbunken ikke er muligt at overholde kravene i pkt . 5.1 , skal proeveudtagningen udfoeres , medens partiet er i bevaegelse ( bliver laesset eller losset ) . I dette tilfaelde skal proeverne udtages i tilfaeldigt valgte , imaginaert opdelte dele , som defineret ovenfor , medens disse er i bevaegelse .

6.2.2 . Emballerede goedninger

Efter at det i 5.2 fastsatte antal pakninger til proeveudtagning er udvalgt , udtages en del af indholdet af hver pakning . Om noedvendigt skal proeverne udtages , efter at pakningerne er toemt hver for sig .

6.3 . Fremstilling af samleproeven

Enkeltproeverne sammenblandes , saa de udgoer en enkelt samleproeve .

6.4 . Fremstilling af slutproeverne

Samleproeven blandes omhyggeligt ( 3 ) . Om noedvendigt reduceres samleproeven til mindst 2 kg ( reduceret proeve ) enten ved at bruge en mekanisk deler eller firedelingsmethoden .

Der udtages mindst tre slutproever , der tilnaermelsesvis vejer det samme og som opfylder de kvantitative krav i 5.4 . Hver proeve anbringes i en egnet lufttaet beholder Alle noedvendige forholdsregler tages for at undgaa , at proevens egenskaber aendres .

7 . EMBALLERING AF SLUTPROEVER

Beholdere eller pakninger plomberes og forsynes med etikette ( etiketten skal omfattes af plomberingen ) paa en saadan maade , at beholderne eller pakningerne ikke kan aabnes , og etiketten ikke fjernes , uden at piomben beskadiges .

8 . REGISTRERING AF PROEVEUDTAGNINGEN

Hver proeveudtagning skal registreres , saaledes at hvert parti , hvoraf proever er udtaget , utvetydigt kan identificeres .

9 . PROEVERNES BESTEMMELSESSTED

For hvert parti sendes mindst én slutproeve saa hurtigt som muligt til et autoriseret analyselaboratorium sammen med de for analysen noedvendige oplysninger .

( 1 ) Naar den fremkomme stoerrelse er et broektal , afrundes til det naermeste hoejere hele tal .

( 2 ) For pakninger og beholdere , hvis indhold ikke overstiger 1 kg , udgoer en enkeltproeve indholdet i en original pakning .

( 3 ) Eventuelle klumper findeles ( om noedvendigt ved at udskille dem og derpaa foere dem tilbage til samleproeven ) .

BILAG II

METODE TIL ANALYSE AF GOEDNING

Indholdsfortegnelse

* Side *

ALMINDELIGE BEMAERKNINGER * 7 *

1 . FORBEHANDLING AF ANALYSEPROEVE * 7 *

2 . NITROGEN * 9 *

2.1 . Bestemmelse af ammonium-nitrogen * 9 *

2.2 . bestemmelse af nitrat - og ammonium-nitrogen * 19 *

2.2.1 . Metode efter Ulsch * 19 *

2.2.2 . Metode efter Arnd * 21 *

2.2.3 . Metode efter Devarda * 23 *

2.3 . Bestemmelse af det totale nitrogenindhold * 28 *

2.3.1 . I nitratfri calciumcyanamid * 28 *

2.3.2 . I nitratholdig calciumcyanamid * 30 *

2.3.3 . I irunstof * 33 *

2.4 . Bestemmelse af cyanamid-nitrogen * 35 *

2.5 . Bestemmelse af biuret i urinstof * 38 *

2.6 . Bestemmelse af nitrogenindholdet i forskellige - samtidigt tilstedevaerende - nitrogenforbindelser * 41 *

2.6.1 . I goedninger , der indeholder nitrat-ammonium - , urinstof - og cyamidnitrogen * 41 *

2.6.2 . I goedninger , der kun indeholder nitrat - , ammonium - og urinstof-nitrogen * 55 *

3 . PHOSPHOR * 62 *

3.1 . Ekstraktion * 62 *

3.1.1 . Med mineralske syrer * 62 *

3.1.2 . Med 2 % myresyre * 63 *

3.1.3 . Med 2 % citronsyre * 64 *

3.1.4 . Med neutral ammoniumcitratoploesning * 65 *

3.1.5 . Med basis * ammoniumcitratoploesning * 68 *

3.1.5.1 . Metode efter Petermann ved 65 * C * 68 *

3.1.5.2 . Metode efter Petermann ved stuetemperatur * 70 *

3.1.5.3 . Metode efter Joulie * 71 *

3.1.6 . Med vand * 73 *

3.2 . Bestemmelse af ekstraheret phosphor * 74 *

4 . KALIUM * 77 *

4.1 . Bestemmelse af vandoploeseligt kalium * 77 *

* Side *

5 . MAGNESIUM * 81 *

5.1 . Bestemmelse af vandoploeseligt magnesium * 81 *

6 . CHLOR * 85 *

6.1 . Bestemmelse af chlorid , naar der ikke er organisk stof til stede * 85 *

7 . FINHEDSGRAD * 88 *

7.1 . Bestemmelse af finhedsgraden af thomasphosphat * 88 *

7.2 . Bestemmelse af finhedsgraden af bloedt raaphosphat * 89 *

ALMINDELIGE BEMAERKNINGER

Laboratorieudstyr

Det almindelige laboratorieudstyr er ikke angivet i metodebeskrivelserne , undtagen hvor del drejer sig om kolber eller pipetter med et givet rumfang . Som almindeligt gaeldende skal laboratorieudstyret vaere vel rengjort , isaer ved bestemmelser af meget smaa maengder stof .

Kontrolproeve

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden ved den anvendte fremgangsmaade ved at analysere veldefinerede kemiske forbindelser ( f.eks . ammoniumsulfat , kaliumdihydrogenfosfat , osv . ) .

Alligevel kan de analyserede goedninger bestaa af kemiske forbindelser , der kan interferere paa bestemmelserne , dersom fremgangsmaaden ikke foelges noejagtigt . Et vist antal af bestemmelserne er rent konventionelle og afhaengige af produkternes komplekse kemiske sammensaetning . Det anbefales i den udstraekning , det er muligt for laboratoriet , at anvende referenceproever af veldefineret sammensaetning eller med veldefinerede specifikationer .

Metode 1

FORBEHANDLING AF ANALYSEPROEVE

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter fremgangsmaaden ved forbehandling af analyseproeven .

2 . PRINCIP

Tilberedningen af en slutproeve , modtaget i laboratoriet , bestaar af den raekke operationer , saedvanligvis sigtning , findeling og blanding , udfoert paa en saadan maade , at :

- paa den ene side , den mindste af de vaegtmaengder , der er fastsat i analysemetoderne , er repraesentativ for slutproeven , og

- paa den anden side , finheden af goedningen ikke under tilberedningen kan vaere blevet aendret paa en saadan maade , at det maerkbart paavirker oploeseligheden i de forskellige ekstraktionsreagenser .

3 . APPARATUR

Proevedeler ( valgfri ) .

Sigter med maskevidder paa 0,2 mm og 0,5 mm .

250 ml-flasker med lufttaet lukning .

Morter med porcelaenspistil eller en moelle .

4 . VALG AF BEHANDLINGSMAADE

Indledende bemaerkning

Hvis proeven egner sig til det , opbevares kun en repraesentativ del af slutproeven .

4.1 . Slutproever , som ikke maa findeles

Kalksalpeter , calciummagnesiumsalpeter , natriumnitrat , chilesalpeter , calciumcyanamid , nitratholdigt calciumcyanamid , ammoniumsulfat , ammoniumnitrat med over 30 % N , urinstof , thomasphosphat , delvist oplukket raaphosphat , dicalciumphosphat , gloedephosphat , aluminiumcalciumphosphat , bloedt raaphosphat .

4.2 . Slutproever , der skal opdeles og en del deraf derpaa findeles

Det drejer sig om produkter , paa hvilke der skal foretages visse bestemmelser uden forudgaaende findeling ( f.eks . af finhedsgrad ) og andre bestemmelser efter findeling . Hertil hoerer alle sammensatte goedninger , indeholdende foelgende phosphatforbindelser : thomasphosphat , aluminiumcalciumphosphat , gloedephosphat , bloedt raaphosphat og delvist oplukket raaphosphat .

Denne opdeling af slutproeven i to saa vidt muligt identiske fraktioner udfoeres med en proevedelser eller efter fjerdedelsmethoden .

4.3 . Slutproever , hvor alle bestemmelser skal udfoeres paa et findelt produkt

Findelingen kan begraenses til en repraesentativ del af slutproeven . Dette omfatter alle goedninger paa listen , undtagen de under pkt . 4.1 og 4.2 naevnte .

5 . FREMGANGSMAADE

Den del af slutproeven , der omtales under punkterne 4.2 og 4.3 sigtes hurtigt paa en sigte med 0,5 mm maskevidde . Sigteresten findeles let - saaledes at der opnaas et produkt , som indeholder saa faa fine bestanddele som muligt - og sigtes derefter . Yderligere skal findelingen gennemfoeres under saadanne betingelser , at der ikke sker nogen maerkbar opvarmning af materialet . Denne operation gentages , indtil der ikke er nogen sigterest tilbage . Desuden maa der arbejdes saa hurtigt som muligt for at undgaa enhver optagelse eller afgivelse af materiale ( vand , ammoniak ) . Alt findelt og sigtet materiale anbringes i en ren flaske , som lukkes lufttaet .

Forud for enhver afvejning til analyse skal hele proeven omhyggeligt blandes .

6 . SPECIELLE TILFAELDE

a ) Goedninger indeholdende to eller flere slags krystaller

I dette tilfaelde sker der ofte en sortering . Det er derfor absolut noedvendigt at findele og sigte proeven gennem en sigte med 0,2 mm maskevidde . Eksempel : blanding af anmoniumphosphat og kaliumnitrat . For disse produkters vedkommende anbefales det at findele hele slutproeven .

b ) Sigterester , som er vanskelige at findele , og som ikke indeholder plantenaeringsstoffer

Sigteresten vejes , og der tages hensyn til dens masse ved beregningen af slutresultatet .

c ) Produkter , som let dekomponeres ved opvarmning

Findelingen skal udfoeres paa en saadan maade , at enhver opvarmning undgaas . Det maa i dette tilfaelde foretraekkes at foretage findelingen i en morter . For eksempel : sammensatte godninger , indeholdende calciumcyanamid eller urea .

d ) Produkter , som er usaedvanligt fugtige , eller som bliver pastaagtige ved findeli * g

For at sikre ensartethed vaelges en sigte med den mindste maskevidde , der kan bruges , naar kumperne knuses med haand eller pistil . Dette kan gaelde blandinger , hvor nogle bestanddele indeholder krystalvand .

Metode 2

NITROGEN

Metode 2.1

BESTEMMELSE AF AMMONIUMNITROGEN

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af ammoniumnitrogen .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle nitrogenholdige goedninger - sammensatte goedninger indbefattet - hvor nitrogen udelukkende findes som ammoniumforbindelse eller ammonium - og nitratforbindelser .

Metoden kan ikke anvendes paa goedninger , som indeholder urinstof , cyanamid eller andre organiske nitrogenforbindelser .

3 . PRINCIP

Ammoniakken frigoeres med et overskud af natriumhydroxid , destilleres og bindes i en kendt maengde svovlsyre-titrervaeske . Syreoverskuddet tilbagetitreres med en natriumeller kaliumhydroxid-titrervaeske .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Fortyndet saltsyre : 1 rumfang HC1 ( d = 1,18 ) + 1 rumfang vand .

4.2 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.3 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.4 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.5 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaerke : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.6 . Svovlsyre-titrevaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.7 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Natriumhydroxidoploesning , indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.9 . Indikatoroploesninger .

4.9.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning og tilsaettes vand ad 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand ad 1 liter , 1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.9.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , tilsaettes vand ad 100 ml og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.10 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.11 . Ammoniumsulfat til analyse .

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat , bestaaende af en passende stor rundbundet kolbe forsynet med en effektiv draabefanger , der er forbundet til et svaleroer .

Note 1 :

De forskellige apparattyper , som er godkendt til denne bestemmelse , er med alle konstruktionsdata gengivet paa figurerne 1 , 2 , 3 og 4 .

5.2 . Pipetter paa 10 , 20 , 25 , 50 , 100 , 200 ml .

5.3 . Maalekolbe paa 500 ml .

5.4 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Proevens oploeselighed i vand ved stuetemperatur i forholdet 2 % ( vaegt/rumfang ) undersoeges . Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes - ifoelge tabellen - en maengde paa 5 eller 7 eller 10 g af den forbehandlede analyseproeve , som derpaa overfoeres til en 500 ml maalekolbe . Alt efter resultatet af oploeselighedsforsoeget fortsaettes paa foelgende maade :

a ) produkter , som er helt oploeselige i vand ( 2 % )

Kolben tilsaettes en vandmaengde , der er tilstraekkelig til at oploese proeven , omrystes , og efter at proeven er helt oploest , fyldes op til maerket og blandes omhyggeligt .

b ) Produkter , som ikke oploeses fuldstaendigt i vand ( 2 % )

Kolben tilsaettes 50 ml vand og derpaa 20 ml saltsyre ( 4.1 ) , hvorefter det omrystes og henstaar , indtil en eventuel kuldioxidudvikling helt er ophoert . Derpaa tilsaettes yderligere 400 ml vand , og der omrystes en halv time i rotationsapparat . Kolben fyldes op til maerket med vand , indeholdet blandes og filtreres paa et toert filter over i en toer beholder .

7.2 . Analyse af oploesningen

Alt efter den valgte variant tilsaettes forlagskolben en noejagtigt afmaalt maengde svovlsyre-titrervaeske , som angivet i tabellen ; derpaa tilsaettes en passende maengde af den valgte indikatoroploesning ( 4.9.1 eller 4.9.2 ) og om noedvendigt vand for at opnaa et rumfang paa mindst 50 ml . Forlaengerstykket forbundet til svaleren skal udmunde under vaeskeoverfladen i forlaget .

Af den klare oploesning udtages med pipette en alikvot del ( 1 ) ( angivet i tabellen ) , som overfoeres til kogekolben . Der tilsaettes vand til et samlet rumfang paa ca . 350 ml samt lidt pimpsten for at hindre stoedkogning .

Destillationsapparatet samles . Under tilstraekkelige forholdsregler mod ethvert tab af ammoniak tilsaettes kogekolben 10 ml koncentreret natriumhydroxidoploesning ( 4.8 ) . Hvor der er anvendt 20 ml saltsyre 1 + 1 ( 4.1 ) til oploesning af proeven tilsaettes 20 ml koncentreret natrium-hydroxidoploesning ( 4.8 ) . Kogekolben opvarmes langsomt for at undgaa en for voldsom kogning . Naar kogningen er begyndt , destilleres med en hastighed paa ca . 100 ml destillat pr . 10-15 minutter , indtil det samlede destillat udgoer ca . 250 ml ( 2 ) . Naar der ikke laengere er risiko for tab af ammoniak , saenkes forlaget saaledes at forlaengerstykket paa svaleren munder ud over vaeskeoverfladen .

Ved hjaelp af en passende reagens kontrolleres det destillat , som kommer over , for at sikre at al ammoniak er destilleret . Svalerens endestykke vaskes med lidt vand , og syreoverskuddet titreres med den titreroploesning af natrium - eller kaliumhydroxid , der er foreskrevet for den valgte variant ( se note 1 ) .

Note 2 :

Til tilbagetitreringen kan anvendes titreroploesninger med andre styrker paa betingelse af , at de rumfang , der benyttes ved titreringen , ikke overstiger 40-45 ml .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde af en frisk fremstillet oploesning af ammoniumsulfat ( 4.11 ) , indeholdende det maksimale nitrogenindhold foreskrevet for den valgte variant .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Analyseresultatet udtrykkes som procent ammoniumnitrogen i goedningen , som denne er modtaget til analyse .

( 1 ) Den omtrentlige stoerstemaengde af ammoniumnitrogen i den alikvote del , som er udtaget efter tabellen , vil vaere :

- 0,05 g for variant a ) ,

- 0,10 g for variant b ) ,

- 0,20 g for variant c ) .

( 2 ) Svaleren skal indstilles paa en saadan maade , at der sikres en fortsat stroem af kondensat . Destillationen boer gennemfoeres paa 30-40 minutter .

Tabel 1

Bestemmelse af ammoniumnitrogen og af ammonium - og nitratnitrogen i goedninger

Tabel over vaegtmaengde , fortynding og beregning for hver af varianterne a ) , b ) , og c )

Variant a )

Hoejst ca . 50 mg nitrogen til destillation 50 ml 0,1 N svovlsyre som forlag .

Tilbagetitrering med 0,1 n NaOH eller KOH .

Angivet indhold i goedningen N % * Vaegtmaengde g * Fortynding ml * Udtages til destillation ml * Angivelse af resultat ( 1 ) N % = ( 50 - A ) gange F

0 - 5 * 10 * 500 * 50 * ( 50 - A ) gange 0,14 *

5 - 10 * 10 * 500 * 25 * ( 50 - A ) gange 0,28 *

10 - 15 * 7 * 500 * 25 * ( 50 - A ) gange 0,40 *

15 - 20 * 5 * 500 * 25 * ( 50 - A ) gange 0,56 *

20 - 40 * 7 * 500 * 10 * ( 50 - A ) gange 1,00 *

Variant b )

Hoejst ca . 100 mg nitrogen til destillation .

50 ml 0,2 N svovlsyre som forlag .

Tilbageritrering med 0,2 N NaOH eller KOH .

Angivet indhold i goedningen N % * Vaegtmaengde g * Fortynding ml * Udtages til destillation ml * Angivelse af resultat ( 1 ) N % = ( 50 - A ) gange F *

0 - 5 * 10 * 500 * 100 * ( 50 - A ) gange 0,14 *

5 - 10 * 10 * 500 * 50 * ( 50 - A ) gange 0,28 *

10 - 15 * 7 * 500 * 50 * ( 50 - A ) gange 0,40 *

15 - 20 * 5 * 500 * 50 * ( 50 - A ) gange 0,56 *

20 - 40 * 7 * 500 * 20 * ( 50 - A ) gange 1,00 *

Variant c )

Hoejst ca . 200 mg nitrogen til destillation .

35 ml 0,5 N svovlsyre som forlag .

Tilbagetitrering med 0,5 N NaOH eller KOH .

Angivet indhold i goedningen N % * Vaegtmaengde g * Fortynding ml * Udtages til destillation ml * Angivelse af resultat ( 1 ) N % = ( 30 - A ) gange F *

0 - 5 * 10 * 500 * 200 * ( 35 - A ) gange 0,175 *

5 - 10 * 10 * 500 * 100 * ( 35 - A ) gange 0,35 *

10 - 15 * 7 * 500 * 100 * ( 35 - A ) gange 0,5 *

15 - 20 * 5 * 500 * 100 * ( 35 - A ) gange 0,7 *

20 - 40 * 5 * 500 * 50 * ( 35 - A ) gange 1,4 *

( 1 ) Til formlen til angivelse af resultatet :

50 eller 35 = ml svovlsyre-titrervaesk * som forlag ;

A = ml natrium - eller kaliumhydroxid anvendt under tilbagetitreringen ;

F = faktor omfattende vaegtmaengden , fortyndingen , den udtagne alikvote maengde og den volumetriske aekvivalent .

Figur 1 , 2 , 3 og 4 : JFR . EFT

Tegnforklaring til figurerne 1 , 2 , 3 og 4

Figur 1

a ) Rundbundet kolbe paa 1 000 ml med lang hals og krave .

b ) Destillationsroer med draabefanger , forbundet til svaleren med kugleslib ( " 18 " ) . ( Kugleslibet kan erstattes af et passende stykke gummislange ) .

c ) Tragt med teflonhane til paafyldning af natriumhydroxid ( hanen kan ligeledes erstattes med et stykke gummislange ) .

d ) Kuglesvaler ( 6 kugler ) med kugleslib ( " 18 " ) foroven og ved hjaelp af et lille stykke gummislange forneden forlaenget med en glasspids . ( Naar tilslutningen mellem destillationsroer og svaleren udgoeres af et stykke gummislange , erstattes kugleslibet af en krave med passende diameter ) .

e ) 500 ml kolbe til opsamling af destillatet .

Apparaturet er udfoert i glas , som ikke under de anvendte forhold afgiver basiske stoffer til destillatet .

Figur 2

a ) Rundbundet kolbe paa 1 000 ml med kort hals og kugleslib ( " 35 " ) .

b ) Destillationsroer med draabefanger , forsynet med kugleslib ( " 35 " ) paa indgangssiden og kugleslib ( " 18 " ) paa udgangssiden og via et sideroer forbundet til en tragt med teflonhane til natriumhydroxidtilsaetning .

c ) Kuglesvaler ( med seks kugler ) med kugleslib ( " 18 " ) paa indgangssiden og paa udgangssiden forbundet til et forlaengerstykke af glas ved hjaelp af et lille forbindelsesstykke af gummi .

d ) 500 ml kolbe til opsamling af destillatet .

Apparaturet er udfoert i glas , som ikke under de anvendte forhold afgiver basiske stoffer til destillatet .

Figur 3

a ) Rundbundet kolbe paa 1 000 ml ( 750 ml ) med lang hals og krave .

b ) Destillationsroer med draabefanger og kugleslib ( " 18 " ) paa udgangssiden .

c ) Vinkelboejet roer med kugleslib ( " 18 " ) paa indgangssiden og et " naeb " paa udgangssiden ( forbindelsen til destillationsroeret kan ligeledes gennemfoeres ved hjaelp af et forbindelsesstykke af gummi i stedet for kugleslibet ) .

d ) Kuglesvaler ( 6 kugler ) , paa udgangssiden forbundet til et forlaengerstykke af glas ved hjaelp af et mellemstykke af gummi .

e ) 500 ml kolbe til opsamling af destillatet .

Apparaturet er udfoert i glas , som ikke ved de anvendte forhold afgiver basiske stoffer til destillatet .

Figur 4

a ) Rundbundet kolbe paa 1 000 ml med lang hals og krave .

b ) Destillationsroer med draabefanger og kugleslib ( " 18 " ) paa udgangssiden , og som ved hjaelp af et sideroer er forbundet til en tragt med teflonhane med henblik paa tilfoersel af natriumhydroxid , ( som erstatning for kugleslibet kan ligeledes benyttes et passende forbindelsesstykke af gummi ; hanen kan erstattes med et forbindelsesstykke af gummi , forsynet med en klemhane af passende stoerrelse ) .

c ) Kuglesvaler ( 6 kugler ) med kugleslib ( " 18 " ) paa indgangssiden og paa udgangssiden forbundet til et forlaengerstykke af glas ved hjaelp af et forbindelsesstykke af gummi ( naar forbindelsen til paafyldningsroeret er gennemfoert ved hjaelp af en gummislange , erstattes kugleslibet med en krave af passende diameter ) .

d ) 500 ml kolbe til opsamling af destillatet .

Apparaturet er udfoert i glas , som ikke ved de anvendte forhold afgiver basiske stoffer til destillatet .

Metode 2.2

BESTEMMELSE AF NITRAT - OG AMMONIUMNITROGEN

Metode 2.2.1

BESTEMMELSE AF NITRATNITROGEN OG AMMONIUMNITROGEN EFTER ULSCH

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af nitrat - og ammoniumnitrogen efter reduktion efter Ulsch .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle nitrogenholdige goedninger - sammensatte goedninger indbefattet - hvor nitrogen udelukkende findes som nitrater eller nitrat - og ammoniumforbindelser .

3 . PRINCIP

Reduktion af nitrat og af eventuelt tilstedevaerende nitrit til ammoniumforbindelser ved hjaelp af metallisk jern i surt miljoe . Ammoniakken frigoeres ved tilsaetning af overskud af natriumhydroxid , destilleres og bindes i en kendt maengde svovlsyre-titrervaeske . Syreoverskuddet tilbagetitreres med natrium - eller kaliumhydroxidtitrervaeske .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Fortyndet saltsyre : 1 rumfang HC1 ( d = 1,18 ) + 1 rumfang vand .

4.2 . Svovlsyre-titrervaeslse : 0,1 N .

4.3 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri .

4.4 . Svovlsyreoploesning , indeholdende ca . 30 % W/V H2SO4 , ammoniakfri .

4.5 . Ferrum reductum ( den foreskrevne jernmaengde skal kunne reducere mindst 0,05 g nitratnitrogen ) .

4.6 . Natriumhydroxidoploesning , indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.7 . Indikatoroploesninger .

4.7.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber af denne oploesning som indikator ) .

4.7.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op til 100 ml med vand og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.8 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.9 . Natriumnitrat til analyse .

5 . APPARATUR

Se metode nr . 2.1 .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode nr . 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen .

Se metode nr . 2.1 .

7.2 . Analyse af oploesningen

Som forlag afpipetteres 50 ml svovlsyre-titrervaeske ( 4.2 ) , som angivet for variant a i tabellen til metode 2.1 , og derefter tilsaettes en passende maengde af den valgte indikatoroploesning ( 4.7.1 eller 4.7.2 ) . Forlaengerstykket paa svaleren skal udmunde under vaeskeoverfladen i forlaget .

Af den klare oploesning udtages med pipette en alikvot del , ( angivet for variant a i tabellen til metode 2.1 ) , som overfoeres til kogekolben . 350 ml vand og 20 ml 30 % svovlsyre ( 4.4 ) tilsaettes kogekolben og efter omrystning tilsaettes 5 g ferrum reductum ( 4.5 ) . Kolbehalsen skylles med faa ml vand og en lille , langstilket glastragt anbringes i kolbehalsen . Kogekolben anbringes paa kogende vandbad 1 time , hvorefter tragtens stilk skylles med faa mi vand .

Under tilstraekkelige forholdsregler mod et hvert tab af ammoniak tilsaettes kogekolben 50 ml koncentreret natriumhydroxidoploesning ( 4.6 ) . Hvor der er anvendt 20 ml saltsyre 1 + 1 ( 4.1 ) til oploesning af proeven , tilsaettes 60 ml koncentreret natriumhydroxidoploesning ( 4.6 ) . Destillationsapparatet samles . Derpaa destilleres ammoniakken som beskrevet i metode 2.1 .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde indeholdende 0,045-0,050 g nitrogen af en frisk fremstillet oploesning af natrium-nitrat ( 4.9 ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Analyseresultatet udtrykkes som procent nitratnitrogen eller nitrat - og ammoniumnitrogen i goedningen , som denne er modtaget til analyse .

Metode 2.2.2

BESTEMMELSE AF NITRAT - OG AMMONIUMNITROGEN EFTER ARND

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af nitrat - og ammoniumnitrogen efter reduktion efter Arnd , tilpasset de tre varianter a ) , b ) og c ) ) .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Se metode 2.2.1 .

3 . PRINCIP

Reduktion af nitrat og af eventuelt tilstedevaerende nitrit til ammoniumforbindelser i en neutral vandig oploesning ved hjaelp af en metallegering , bestaaende af 60 % kobber ( Cu ) og 40 % magnesium ( Mg ) ( Arnds legering ) under tilstedevaerelse af magnesiumchlorid ( MgCl2 ) . Ammoniakken destilleres og bindes . Syreoverskuddet tilbagetitreres med natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Fortyndet saltsyre : 1 rumfang HC1 ( d = 1,18 ) + 1 rumfang vand .

4.2 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.3 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.4 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.5 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.6 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.7 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Natriumhydroxidoploesning : ca . 2 N

4.9 . Arnds legering til analyse : kornstoerrelse under 1,0 mm .

4.10 . 20 % magnesiumchloridoploesning .

200 g magnesiumchlorid ( MgCl2,6H2O ) til analyse haeldes i en fladbundet kolbe paa 1 liter og oploeses i ca . 600-700 ml vand . For at hindre skumdannelse tilsaettes 15 g magnesiumsulfat ( MgSO4,7H2O ) .

Naar alt er oploest tilsaettes 2 g magnesiumoxid og nogle pimpstenskorn , hvorefter suspensionen koncentreres til 200 ml ved kogning ( paa denne maade uddrives eventuelle spor af ammoniak , som maatte vaere til stede i reagenserne ) . Efter afkoeling fyldes op til 1 liter maerket og filtreres .

4.11 . Indikatoroploesninger .

4.11.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning ; der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.11.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op til 100 ml med vand og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.11.3 . indikatoroploesning af Congoroedt .

3,0 g congoroedt oploeses i 1 liter varmt vand og filtreres om noedvendigt efter afkoeling . Denne indikator kan anvendes valgfrit i stedet for de to ovenfor beskrevne ved neutralisationen af sure ekstrakter forud for destillationen , idet der anvendes 0,5 ml for hver 100 ml vaeske , der skal neutraliseres .

4.12 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.13 . Natriumnitrat til analyse .

5 . APPARATUR

Se metode nr . 2.1 .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode nr . 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Se metode nr . 2.1 .

7.2 . Analyse af oploesningen

Alt efter den valgte variant tilsaettes forlagskolben en noejagtig afmaalt maengde svovlsyre-titrervaeske , som angivet i tabellen til metode 2.1 . Derpaa tilsaettes en passende maengde af den valgte indikatoroploesning ( 4.11.1 eller 4.11.2 ) samt om noedvendigt vand for at opnaa et rumfang paa mindst 50 ml . Svalerens forlaengerstykke skal udmunde under vaeskeoverfladen i forlaget .

Af den klare oploesning udtages med pipette en alikvot del ( angivet i tabellen til metode 2.1 ) som overfoeres til kogekolben .

Der tilsaettes vand til et samlet rumfang paa ca . 350 ml ( se note 1 ) , 10 g Arnds legering ( 4.9 ) , 50 ml magnesiumchloridoploesning ( 4.10 ) og lidt pimpsten ( 4.12 ) . Destillationsapparatet samles hurtigt . Der opvarmes svagt i ca . 30 . minutter , hvorefter varmetilfoerselen oeges og ammoniakken destillerer over ; destillationen skal vare ca . 1 time , hvorefter remanensen i kogekolben skal have antaget en sirupsagtig konsistens . Naar destillationen er afsluttet , titreres syreoverskuddet i forlaget som beskrevet i metode 2.1 .

Note 1 :

Naar goedningsoploesningen er sur ( dvs . , naar der er anvendt 20 ml HCl 1 + 1 ( 4.1 ) til at oploese proeven ) neutraliseres den alikvote maengde , der er udtaget til analyse , paa foelgende maade : i kogekolben , som indeholder den udtagne alikvote maengde , haeldes ca . 250 ml vand samt den noedvendige maengde indikatoroploesning ( 4.11.1 , 4.11.2 eller 4.11.3 ) og der omrystes omhyggeligt .

Oploesningen neutraliseres med 0,2 N natriumhydroxidoploesningen ( 4.8 ) og goeres sur igen ved tilsaetning af en draabe HCl 1 + 1 ( 4.1 ) . Derefter fortsaettes som angivet under punkt 7.2 ( tredje afsnit ) .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analysen kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde - indeholdende 0,050-0,150 g nitratnitrogen alt efter den valgte variant - af en frisk fremstillet oploesning af natriumnitrat ( 4.13 ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Se metode nr . 2.2.1 efter Ulsch .

Metode 2.2.3

BESTEMMELSE AF NITRAT - OG AMMONIUMNITROGEN EFTER DEVARDA

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af nitrat - og ammoniumnitrogen efter reduktion efter Devarda ( tilpasset de tre varianter a ) , b ) og c ) ) .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Se metode nr . 2.2.1 .

3 . PRINCIP

Reduktion af nitrat og eventuelt tilstedevaerende nitrit til ammoniumforbindelser i en staerk basisk oploesning ved hjaelp af en metallegering , sammensat af 45 % aluminium ( Al ) , 5 % zink ( Zn ) og 50 % kobber ( Cu ) ( Devardas legering ) ; ammoniakken destilleres og bindes i et kendt rumfang svovlsyre-titrervaeske . Syreoverskuddet tilbagetitreres med natrium - eller kaliumhydroxid-titerevaeske .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Fortyndet saltsyre : 1 rumfang HCl ( d = 1,18 ) + 1 rumfang vand

4.2 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.3 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.4 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.5 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.6 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.7 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Devardas legering til analyse :

Kornstoerrelse : 90-100 % under 0,25 mm , 50-75 % under 0,075 mm .

Det tilraades at anvende emballering i beholder med maksimalt 100 g .

4.9 . Natriumhydroxidoploesning , indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.10 . Indikatoroploesninger .

4.10.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.10.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op til 100 ml med vand og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.11 . Ethanol , 95-96 % .

4.12 . Natriumnitrat til analyse .

5 . APPARATUR ( se ogsaa metode 2.1 )

5.1 . Destillationsapparat bestaaende af en passende stor rundbundet kolbe , forbundet til en svaler ved hjaelp af en destillationstragt med en effektiv draabefanger . Yderligere er der over forlaget anbragt en vandventil for at hindre eventuelle tab af ammoniak .

Den apparattype , der er godkendt til denne bestemmelse , er vist i bilaget med alle konstruktionsdata ( Figur 5 ) .

5.2 . Pipetter paa 10 , 20 , 25 , 50 , 100 , 200 ml .

5.3 . Maalekolbe paa 500 ml .

5.4 . Rotationsapparat med 30-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Se metode 2.1 .

7.2 . Analyse af oploesningen

Alt efter den valgte variant tilsaettes forlagskolben en noejagtig afmaalt maengde svovlsyre-titrervaeske , som angivet i tabellen til metode 2.1 . Derpaa tilsaettes en passende maengde af den valgte indikatoroploesning ( 4.10.1 eller 4.10.2 ) og vand til et minimum rumfang paa 50 ml . Svalerens forlaengerstykke skal udmunde under vaeskeoverfladen i forlaget . Forlagskolben forsynes med et bobleroer med destilleret vand .

Af den klare oploesning udtages med pirette en alikvot del ( angivet i tabellen til metode 2.1 ) som overtoeres til kogekolben . Kogekolben tilsaettes vand til et samlet rumfang paa 250-300 ml , 5 ml ethanol ( 4.11 ) og 4 g Devarda-legering ( 4.8 ) ( se note 2 ) .

Under tilstraekkelige forholdsregler mod et hvert tab af ammoniak tilsaettes kogekolben ca . 30 ml koncentreret natriumhydroxidoploesning ( 4.9 ) og eventuelt yderligere en maengde tilstraekkeligt til at neutralisere den maengde saltsyre 1 + 1 ( 4.1 ) , der er brugt til oploesning af proeven . Destillationsapparatet samles og det sikres , at forbindelserne er taette . Kogekolben tystes med forsigtighed , saa indholdet blandes . Derpaa opvarmes svagt , saaledes at hydrogenudviklingen aftager kendeligt efter ca . en halv times forloeb og vaesken begynder at koge . Destillationen fortsaettes nu under kraftigere opvarmning , saa mindst 200 ml vaeske destilleres i loebet af ca . 30 minutter . ( Destillationen maa hoejst vare 45 minutter ) .

Naar destillationen er afsluttet , saenkes forlaget . Forlaengerstykket og bobleroeret skylles omhyggeligt og vandet fra bobleroeret samt vaskevandet samles i forlaget .

Derpaa titreres syreoverskuddet som beskrevet i metode 2.1 .

Note 2 :

Ved tilstedevaerelsen af calciumsalte , saasom calciumnitrat og kalkammonsalpeter , maa der forud for destillationen ( for hvert gram goedning i den udtagne del ) tilsaettes 0,700 g natriumphosphat ( Na2HPO4,2H2O ) for at hindre dannelse af Ca(HO)2 .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregning af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analysen kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analyserne en alikvot maengde - indeholdende 0,050-1,150 g nitratnitrogen alt efter den valgte variant - af en frisk fremstillet oploesning af natriumnitrat ( 4.12 ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Se metode nr . 2.2.1 efter Ulsch , punkt 8 .

Figur 5 : JFR . EFT

Tegnforklaring til figur 5

a ) Rundbundet kolbe paa 1 000 ml ( 750 ml ) med lang hals og krave .

b ) Destillationsroer med draabefanger og kugleslib ( " 18 " ) ved udgangen .

c ) Boejet roer med kugleslib ( " 18 " ) ved indgangen og naeb ved udgangen . ( Kugleslibet og det boejede roer kan erstattes af et passende stykke gummislange ) .

d ) Kuglesvaler ( 6 kugler ) . Svaleren er forneden med et stykke gummislange forbundet til en glasspids , der er monteret i en dobbelt gennemboret prop . Denne prop er foruden forsynet med et bobleroer .

e ) 750 ml kolbe til opsamling af destillat .

f ) Bobleroer med vand , der hindrer tab af ammoniak .

Apparaturet er udfoert i glas , som ikke under de anvendte forhold afgiver basiske stoffer til destillatet .

Metode 2.3

BESTEMMELSE AF DET TOTALE NITROGENINDHOLD

Metode 2.3.1

BESTEMMELSE AF DET TOTALE NITROGENINDHOLD I NITRATFRI CALCIUMCYANAMID

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af det totale nitrogenindhold i nitratfri calciumcyanamid .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa nitratfri calciumcyanamid .

3 . PRINCIP

Efter destruktion efter Kjeldahls metode frigoeres det dannede ammoniumnitrogen med natriumhydroxid . Ammoniakken destilleres , opsamles og bestemmes i en svovlsyre titrervaeske .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand : fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Fortyndet svovlsyre ( d = 1,54 ) : 1 rumfang koncentreret svovlsyre ( d = 1,84 ) + 1 rumfang vand .

4.2 . Kaliumsulfat p.a .

4.3 . Cuprioxid ( CuO ) : 0,30-0,4 g pr . bestemmelse eller en aekvivalent maengde cuprisulfat ( CuSO4 , 5H2O ) paa 0,95-1,25 g pr . bestemmelse .

4.4 . Natriumhydroxidoploesning , indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.5 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.6 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.7 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.9 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.10 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.11 . Indikatoroploesninger .

4.11.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning ; der benyttes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.11.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 96 % methanol og der fyldes op med vand til 100 ml og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for foregaaende .

4.12 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.13 . Kaliumthiocyanat til analyse

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat , se metode nr . 2.1 .

5.2 . Kieldahl kolbe af passende stoerrelse og med lang hals .

5.3 . Pipetter paa 50 , 100 , 200 ml .

5.4 . Maalekolbe paa 250 ml .

6 . FORBEHANDLING

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en proevemaengde paa 1 g og overfoeres til Kjeldahl kolben . Der tilsaettes 50 ml fortyndet svovlsyre ( 4.1 ) , 10-15 g kaliumsulfat ( 4.2 ) og katalysator ( 4.3 ) . Der opvarmes svagt for at fjerne vandet , koges moderat i to timer , hvorefter vaesken afkoeles og fortyndes med 100-150 ml vand . Der afkoeles paa ny , hvorefter suspensionen kvantitativt overfoeres til en 250 ml maalekolbe , som fyldes op til maerket med vand ; der omrystes og filtreres gennem et toert filter over i en toer beholder .

7.2 . Analyse af oploesningen

Med pipette udtages , alt efter den valgte variant ( se metode nr . 2.1 ) en alikvot maengde paa 50 , 100 eller 200 ml af den saaledes fremstillede oploesning , hvorefter ammoniakken destilleres efter den fremgangsmaade , der er beskrevet under metode nr . 2.1 , idet der til destillationskolben tilsaettes en tilstraekkelig maengde natriumhydroxidoploesning ( 4.4 ) til at sikre et stort overskud .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde af en normalitetsbestemt oploesning af kaliumhiocyanat ( 4.13 ) , med et nitrogenindhold omtrent svarende til proevens .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Resultatet udtrykkes som procent nitrogen ( N ) i goedningen , som denne er modtaget til analyse .

Variant a ) : % N = ( 50 - A ) gange 0,7

Variant b ) : % N = ( 50 - A ) gange 0,7

Variant c ) : % N = ( 35 - A ) gange 0,875

Metode 2.3.2

BESTEMMELSE AF DET TOTALE NITROGENINDHOLD I NITRATHOLDIG CALCIUMCYANIMID

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af det totale nitrogenindhold i nitratholdig calciumcyanamid .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa nitratholdig calciumcyanamid .

3 . PRINCIP

En direkte destruktion efter Kjeldahls metode kan ikke anvendes paa nitratholdig calciumcyanamid . Derfor reduceres nitrat til ammonium ved hjaelp af ferrum reductum og stannochlorid forud for destruktionen med svovlsyre .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Svovlsyre : d = 1,84 .

4.2 . Ferrum reductum til analyse .

4.3 . Kaliumsulfat til analyse fint pulveriseret .

4.4 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.5 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.6 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.7 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.9 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.10 . Indikatoroploesninger .

4.10.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning , og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.10.2 . Indikator af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op til 100 ml med vand og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.11 . Stannochloridoploesning .

120 g SnCl2 , 2H2O til analyse oploeses i 400 ml ren koncentreret saltsyre ( d = 1,18 ) og tilsaettes vand ad 1 liter . Oploesningen skal vaere helt klar og tilberedes umiddelbart foer anvendelsen . Det er absolut noedvendigt at kontrollere stannochloridets reduktionsevne .

Note :

0,5 g SnCl2 , H2O oploeses i 2 ml ren koncentreret saltsyre ( d = 1,18 ) og der fyldes op til 50 ml med vand . Derpaa tilsaettes 5 g Seignettesalt p.a . ( kaliumnatriumtartrat ) og en tilstraekkelig maengde natriumcarbonat p.a . til at goere oploesningen basisk i forhold til lakmuspapir .

Der titreres med en 0,1 N jodoploesning med stivelsesoploesning som indikator , 1 ml 0,1 N jodoploesning svarer til 0,01128 g SnCl2 , 2H2O .

Mindst 80 % af den samlede tinmaengde , der er tilstede i den saaledes fresmtillede oploesning , maa findes paa divalent form . Til titreringen boer der derfor mindst anvendes 35 ml 0,1 N jodoploesning .

4.12 . Natriumhydroxidoploesning , indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.13 . Ammoniumnitratstandardoploesning .

2,500 g kaliumnitrat p.a . og 10,160 g ammoniumsulfat p.a . afvejes og overfoeres til en maalekolbe paa 250 ml . Det oploeses i vand , og der fyldes op til 250 ml . 1 ml af denne oploesning indeholder 0,010 g nitrogen .

4.14 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

5 . APPARATUR

Se metode 2.3.1 .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Oploesning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en analyseproeve paa 1 g og overfoeres til Kjeldahl kolben . Der tilsaettes 0,5 g ferrum reductum ( 4.2 ) og 50 ml stannochloridoploesning ( 4.11 ) . Kolben omrystes og henstilles en halv time med omrystning efter 10 og 20 minutters forloeb . Derefter tilsaettes 10 g kaliumsulfat ( 4.3 ) og 30 ml svovlsyre ( 4.1 ) . Oploesningen bringes i kog og holdes kogende i en time fra det tidspunkt , hvor der fremkommer hvide dampe .

Derpaa henstilles kolben til afkoeling , og der fortyndes med 100-150 ml vand . Suspensionen overfoeres til en 250 ml maalekolbe og afkoeles ; der fyldes op til maerket med vand , omrystes og filtreres paa et toert filter over i en toer beholder ( I stedet for denne overfoersel af suspensionen for at kunne anvende en af varianterne a ) , b ) eller c ) i metode 2.1 , kan ammoniumnitrogen i oploesningen lige saa godt afdestilleres direkte efter tilsaetning af et stort overskud af natriumhydroxidoploesning ( 4.12 ) .

7.2 . Analyse af oploesningen

Af den saaledes fremstillede oploesning udtages med pipette en alikvot del paa 50 , 100 eller 200 ml ifoelge variant a ) , b ) eller c ) i metoder nr . 2.1 . Ammoniakken afdestilleres efter fremgangsmaaden i metode nr . 2.1 , idet det maa sikres , at destillationskolben tilsaettes et stort overskud af natriumhydroxidoploesning ( 4.12 ) .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved hjaelp af en standardoploesning , indeholdende ammonium - og nitratnigrogenmaengder , der er sammenlignelige med de maengder cyanamid - og nitratnitrogen , der findes i nitratholdig calciumcyanamid .

Der udtages til dette 20 ml standardoploesning ( 4.13 ) , som overfoeres til Kjeldahl kolben .

Analysen udfoeres efter fremgangsmaaden beskrevet under punkt 7 .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Analyseresultatet udtrykkes som det totale nitrogenindhold ( N ) i procent af goedningen , som denne er modtaget til analyse .

Variant a ) : % N = ( 50 - A ) gange 0,7 .

Variant b ) : % N = ( 50 - A ) gange 0,7 .

Variant c ) : % N = ( 35 - A ) gange 0,875 .

Metode 2.3.3

BESTEMMELSE AF DET TOTALE NITROGENINDHOLD I URINSTOF

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af det totale nitrogenindhold i urinstof .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa nitratfri urinstofgoedninger .

3 . PRINCIP

Ved kogning med svovlsyre omdannes urinstoffet kvantitativt til ammonium . Denne bestemmes derpaa ved destillation i basisk vaeske , idet destillatet opsamles i en titreroploesning af svovlsyre i overskud . Syreoverskuddet bestemmes ved titrering ved hjaelp af en basisk oploesning med kendt sty * e .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Koncentreret svovlsyre ( d = 1,84 )

4.2 . Natriumhydroxidoploesning indeholdende ca . 30 % NaOH ( d = 1,33 ) , ammoniakfri .

4.3 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N til variant a ) .

4.4 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N , carbonatfri til variant a ) .

4.5 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.6 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri til variant b ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.7 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,5 N til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.8 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,5 N , carbonatfri til variant c ) ( se note 2 , metode nr . 2.1 ) .

4.9 . Indikatoroploesninger :

4.9.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning ; der benyttes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.9.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op med vand til 100 ml og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.10 . Pimpstenskorn , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.11 . Urinstof til analyse .

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat , se metode 2.1 .

5.2 . Maalekolbe paa 500 ml .

5.3 . Pipetter paa 25 , 50 og 100 ml .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Tilberedning af analyseoploesningen

2,5 g af den forbehandlede proeve afvejes med en noejagtiged paa 0,001 g , anbringes i en Kjeldahl kolbe paa 300 ml og fugtes med 20 ml vand . Under omrystning tilsaettes 20 ml koncentreret svovlsyre ( 4.1 ) og nogle glaskugler for at regulere kogningen . I halsen paa kolben indfoeres en glastragt med lang stilk for at undgaa eventuelle udslyngninger , og der opvarmes , foerst svagt og derpaa kraftigere , lige til der udvikles hvide dampe ( 30-40 minutter ) .

Efter afkoeling fortyndes med 100-150 ml vand . Vaesken haeldes derpaa over i en maalekolbe paa 500 ml , idet der ikke tages hensyn til eventuelle uoploeste bestanddele , hvorefter der afkoeles til stuetemperatur . Der fyldes op til maerket med vand , omrystes om noedvendigt og filtreres gennem et toert filter over i en toer beholder .

7.2 . Analyse af oploesningen

Ved hjaelp af en praecisionspipette udtages , alt efter den valgte variant ( se metode 2.1 ) en alikvot maengde paa 25 , 50 eller 100 ml af den saaledes fremkomne oploesning , hvorefter ammoniakken destilleres efter den i metode nr . 2.1 beskrevne fremgangsmaade , idet der til destillationskolben tilsaettes en tilstraekkelig maengde NaOH oploesning ( 4.2 ) til at sikre et kraftigt overskud .

7.3 . Blindproeve

Der foretages en blindproeve under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde af en frisk fremstillet oploesning af urinstof til analyse ( 4.11 ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Analyseresultatet udtrykkes som nitrogenprocenten ( N ) i goedningen , saaledes som denne er modtaget med henblik paa analyse .

Variant a ) : % N = ( 50 - A ) gange 1,12 .

Variant b ) : % N = ( 50 - A ) gange 1,12 .

Variant c ) : % N = ( 35 - A ) gange 1,40 .

Metode 2.4

BESTEMMELSE AF CYANAMIDNITROGEN

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af cyanamidnitrogen .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa calciumcyanamid og paa nitratholdig calciumcyanamid .

3 . PRINCIP

Cyanamidnitrogen faeldes som en soelvforbindelse og bestemmes i bundfaldet efter Kjeldahls metode .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og nitrogenforbindelser af enhver art .

4.1 . Koncentreret eddikesyre .

4.2 . Ammoniakoploesning 10 % , d = 0,96 .

4.3 . Ammoniakalsk soelvoploesning efter Tollens .

500 ml af en 10 % vandig oploesning af soelvnitrat ( AgNO3 ) blandes med 500 ml af en 10 % vandig oploesning af ammoniak ( 4.2 ) .

Blandingen maa ikke unoedigt udsaettes for lysets paavirkning , ikke opvarmes unoedvendigt og skal saa vidt muligt opbevares lufttaet . Oploesningen er i almindelighed holdbar i aarevis . Saa laenge oploesningen forbliver klar , er reagenset af god kvalitet .

4.4 . Koncentreret svovlsyre , d = 1,84 .

4.5 . Kaliumsulfat til analyse .

4.6 . Cuprioxid ( CuO ) 0,3-0,4 g pr . bestemmelse eller en aekvivalent maengde kobbersulfat ( CuSO4 , 5H5O ) paa 0,95-1,25 g pr . bestemmelse .

4.7 . Natriumhydroxidoploesning indeholdende ca . 30 % NaOH , d = 1,33 , ammoniakfri

4.8 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N .

4.9 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N .

4.10 . Indikatoroploesninger .

4.10.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

1 rumfang af oploesning A blandes med 2 rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.10.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op til 100 ml med vand og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.11 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.12 . Kaliumthiocyanat til analyse .

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat , se metode nr . 2.1 .

5.2 . Maalekolbe paa 500 ml ( Stohmannflaske ) .

5.3 . Kjeldahlkolbe af passende stoerrelse og med lang hals .

5.4 . Pipette paa 50 ml .

5.5 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Sikkerhedsforanstaltninger

Ved enhver omgang med en ammoniakalsk soelvoploesning er det strengt paabudt at baere sikkerhedsbriller . Danner der sig en fin hinde paa vaeskens overflade , kan der indtraeffe en eksplosion efter en omrystning , og den stoerste forsigtighed er absolut paakraevet .

7.2 . Fremstilling af analyseoploesningen

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en proevemaengde paa 2,5 g , som anbringes i en lille glasmorter . Der udrives med vand tre gange , idet vaesken efter hver udrivning dekanteres over i en 500 ml maalekolbe . Morteren , pistillen og tragten vaskes ved hjaelp af en sproejteflaske paa en saadan maade , at materialet efterhaanden kommer over i maalekolben . Der tilfoeres vand for at naa op paa et rumfang paa ca . 400 ml samt 15 ml iseddike ( 4.1 ) . Der omrystes i et roterende rysteapparat i to timer .

Derefter fyldes op med vand til 500 ml , blandes og filtreres .

Den paafoelgende analyse boer finde sted hurtigst muligt .

7.3 . Analyse af oploesningen

Med pipette overfoeres 50 ml filtret til et 250 ml baegerglas .

Oploesningen goeres svagt basisk ved tilsaetning af ammoniakoploesning ( 4.2 ) , hvorefter der under omroering tilsaettes 30 ml varm ammoniakalsk soelvnitratoploesning ( 4.3 ) for at faelde den gule soelvcyanamidforbindelse .

Oploesningen henstaar derpaa til den foelgende dag , hvorefter den filtreres , og bundfaldet udvaskes med koldt vand , indtil det er fuldstaendig fri for ammoniak .

Filtret og det endnu fugtige bundfald anbringes i en Kjeldahlkolbe , og der tilsaettes 10-15 g kaliumsulfat ( 4.5 ) , katalysator ( 4.6 ) i den foreskrevne dosis og endelig 50 ml vand og 25 ml koncentreret svovlsyre ( 4.4 ) .

Kolben opvarmes svagt under forsigtig omrystning , indtil indholdet begynder at koge . Derpaa foroeges varmetilfoerslen , og kogningen fortsaettes indtil kolbens indhold bliver farveloest eller svagt groent .

Kogningen fortsaettes i endnu en time , hvorefter kolben stilles til afkoeling .

Vaesken i reaktionskolben haeldes nu over i destillationskolben , der tilsaettes lidt pimpsten ( 4.11 ) , fortyndes med vand for at opnaa et samlet rumfang paa ca . 350 ml , blandes og afkoeles .

Ammoniakken destilleres efter metode nr . 2.1 variant a , idet der til destillationskolben tilsaettes en tilstraekkelig maengde natriumhydroxidoploesning ( 4.7 ) til at sikre et stort overskud .

7.4 . Blindproeve

Der foretages en blindproeve under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.5 . Kontrolforsoeg

Forud for analyserne kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade ved at analysere en alikvot maengde , svarende til 0,05 g nitrogen , af en titreroploesning af kaliumthiocyanat ( 4.12 ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Resultatet udtrykkes som procent cyanamidnitrogen i goedninger , som denne er modtaget til analyse .

% N = ( 50 - A ) gange 0,56 .

Metode 2.5

FOTOMETRISK BESTEMMELSE AF BIURET I URINSTOF

1 . FORMAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til fotometrisk bestemmelse af biuret i urinstof .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa urinstof .

3 . PRINCIP

I basisk vaeske danner biuret i naervaerelse af kaliumnatriumtartrat sammen med det divalente kobber et violet kobberkompleks . Oploesningens absorbans maales ved en boelgelaengde paa ca . 545 nm ( nanometer ) .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , fri for kuldioxid og ammoniak ; denne vandkvalitet er saerdeles vigtig ved denne bestemmelse .

4.1 . Ren methano .

4.2 . Svovlsyre , ca . 0,1 N .

4.3 . Natrium - eller kaliumhydroxidoploesning , ca . 0,1 N .

4.4 . Basisk kaliumnatriumtartratoploesning .

I en maalekolbe paa 1 liter oploeses 40 g rent natriumhydroxid i 500 ml vand , som derpaa afkoeles . Der tilsaettes 50 g kaliumnatriumtartrat ( NaKC4H4O6 , 4H2O ) og fyldes op til maalestregen . Blandingen skal henstaa i 24 timer , foer den tages i brug .

4.5 . Cuprisulfatoploesning :

I en maalekolbe paa 1 liter oploeses 15 g cuprisulfat ( CuSO4,5H2O ) i 500 ml vand , og der fyldes op til 1 liter .

4.6 . Frisk fremstillet standardoploesning af biuret :

i en maalekolbe paa 250 ml oploeses 0,250 g rent biuret ( 1 ) i vand . De fyldes op til 250 ml . 1 ml af denne oploesning indeholder 0,001 g biuret .

4.7 . Indikatoroploesning :

I en maalekolbe paa 100 ml oploeses 0,1 g methylroedt i 50 ml 95 % ethanol , og der fyldes op med vand til 100 ml . Der filtreres , hvis der bliver noget uoploest materiale tilbage .

5 . APPARATUR

5.1 . Spektrofotometer eller fotometer med filtre , med en tilstraekkelig foelsomhed og noejagtighed til at muliggoere reproducerbare maalinger paa mindst 0,5 % T ( 2 ) .

5.2 . Maalekolber paa 100 , 250 og 1 000 ml .

5.3 . Justerede pipetter paa 2 , 5 , 10 , 20 , 25 og 50 ml eller en justeret burette paa 25 ml med inddeling paa 0,05 ml .

5.4 . Baegerglas paa 250 ml .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Kalibreringskurve

Med pipetter overfoeres alikvote maengder paa 0 , 2 , 5 , 10 , 20 , 25 og 50 ml af biuretstandardoploesningen ( 4.6 ) til en serie paa 7 maalekolber paa 100 ml . Der fyldes op med destilleret vand til et rumfang paa ca . 50 ml , tilsaettes en draabe indikatoroploesning ( 4.7 ) og neutraliseres om noedvendigt med 0,1 N svovlsyre ( 4.2 ) Under omrystning tilsaettes 20 ml basisk tartratoploesning ( 4.4 ) og derpaa 20 ml cuprisulfatoploesning ( 4.5 ) .

Note :

Disse oploesninger boer tilsaettes ved hjaelp af 2 buretter eller endnu bedre ved hjaelp af 2 kalibrerede pipetter .

Der fyldes op til 100 ml med destilleret vand og blandes , hvorefter oploesningerne stilles i ro i 15 minutter ved 30 * C mere eller mindre 2 * C .

Hver oploesning maales i fotometret ovenfor blindproeven ved en boelgelaengde omkring 545 mm og i kuvetter med passende , ens lysvej .

En kalibreringskurve optegnes ved som abcisse at afsaette biuretmaengderne i mg pr . 100 ml ( 3 ) og som ordinat de tilsvarende absorbanser .

7.2 . Fremstilling af analyseoploesningen

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 10 g af den forbehandlede proeve , som oploeses i en 250 ml maalekolbe med ca . 150 ml vand . Efter oploesningen fyldes op til maerket . Om noedvendigt filtreres blandingen gennem et foldefilter . Derpaa fyldes op til maerket .

Bemaerkning 1 :

Hvis den afvejede proeve indeholder mere end 0,015 g ammoniumnitrogen , oploeses den i et 250 ml baegerglas med 50 ml methanol ( 4.1 ) . Rumfanget reduceres ved inddampning til 25 ml , hvorefter vaesken haeldes over i en 250 ml maalekolbe , og der fyldes op til maerket med vand .

Bemaerkning 2 :

Fjernelse af opalescens : Naar blandingen indeholder kolloider , kan den vaere vanskelig at filtrere . I saa fald fremstilles analyseoploesningen paa foelgende maade :

Den afvejede proeve oploeses i 150 ml vand , tilsaettes 2 ml ca , 1 N saltsyre og filtreres gennem to stykker taet filtrerpapir over i en 250 ml maalekolbe . Filtrene vaskes med vand , og der fyldes op til maerket . Derefter fortsaettes efter den fremgangsmaade , der er beskrevet under 7.3 .

7.3 . Maaling

Afhaengig af det formodede indhold af biuret udtages med pipette 25 eller 50 ml af den under 7.2 naevnte oploesning og overfoeres til en 100 ml maalekolbe . Om noedvendigt neutraliseres med 0,1 N re gens ( 4.2 eller 4.3 ) , idet methylroedt anvendes som indikator , og der tilsaettes med samme noejagtighed som under fremstillingen af kalibreringskurven 20 ml af den basiske kalium-natriumtartrat oploesning ( 4.4 ) og 20 ml cuprisulfatoploesning ( 4.5 ) . Der fyldes op til maerket , omrystes omhyggeligt , hvorefter kolben lades i ro i 15 minutter ved 30 * C mere eller mindre 2 * C .

Derpaa gennemfoeres de fotometriske maalinger , og den maengde biuret , der er til stede i urinstoffet , beregnes .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Idet C er vaegten i milligram af biuret , aflaest paa kalibreringskurven , og V er rumfanget af den alikvote maengde , faas :

% biuret = ( C + 2,5 ) /V

9 . TILLAEG

Hvis J o er styrken af et bundt monokromatiske straaler foer , og J er styrken af dette straalebundt efter , at samme straalebundt har passeret gennem et transparent legeme , faar man :

- Transmissionsfaktor : T = J/J o

- Uigennemsigtighed : O = J o/J

- Ekstinktion : E = log O

- Ekstinktion pr . enhed af de optiske lag : k = E/s

- Specifik ekstinktionskoefficient : K = E / ( c gange x )

hvor :

s = lagtykkelse i cm ,

c = koncentration i mg pr . liter ,

k = specifik faktor for hver substans efter Lambert-Beer .

( 1 ) Biureten kan renses i forvejen ved udvaskning med en 10 % ammoniakoploesning , vand , acetone og paafoelgende vakuumtoerring .

( 2 ) Se pkt . 9 " Tillaeg " .

( 3 ) Se pkt . 9 " Tillaeg " .

Metode 2.6

BESTEMMELSE AF NITROGENINDHOLDET I FORSKELLIGE , SAMTIDIGT TILSTEDEVAERENDE , NITROGENFORBINDELSER

Metode 2.6.1

BESTEMMELSE AF NITROGENINDHOLDET I FORSKELLIGE , SAMTIDIGT TILSTEDEVAERENDE , NITROGENFORBINDELSER I GOEDNINGER , DER INDEHOLDER NITRATAMMONIUM - , URINSTOF - OG CYANAMIDNITROGEN

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af nitrogenindholdet i forskellige - samtidigt tilstedevaerende nitrogenforbindelser .

2 . Anvendelsesomraade

Denne metode kan anvendes paa enhver i direktivet opfoert goedning , som indeholder nitrogen i forskellige forbindelser .

3 . Princip

3.1 . Det totale oploeselige og uoploeselige nitrogen

Ifoelge listen over goedningstyper indskraenker denne bestemmelse sig til produkter , som indeholder calciumcyanamid .

3.1.1 . Ved nitratfri godninger mineraliseres den udtagne proeve direkte efter Kjeldahls metode .

3.1.2 . Ved nitratholdige goedninger mineraliseres den udtagne proeve efter Kjeldahls metode efter reduktion med jernpulver og stannochlorid .

I begge tilfaelde bestemmes ammoniakken efter metode 2.1 .

Note :

Viser analysen at indholdet af uoploeseligt nitrogen er over 0,5 % , kan det deraf sluttes , at goedningen indeholder andre former for uoploeseligt nitrogen , som ikke er opfoert paa listen i Raadets direktiv 76/116/EOEF af 18 . december 1975 .

3.2 . Oploeselige nitrogenforbindelser

Af samme proeveoploesning udtages forskellige alikvote maengder til foelgende bestemmelser :

3.2.1 . Det totale oploeselige nitrogenindhold :

3.2.1.1 . I nitratfri goedninger bestemmes direkte efter Kjeldahls metode .

3.2.1.2 . I nitratholdige goedninger bestemmes i en alikvot del efter Kjeldahls metode efter reduktion efter Ulsch .

Ammoniakken bestemmes i begge tilfaelde som beskrevet i metode 2.1 .

3.2.2 . Det totale oploeselige nitrogenindhold med undtagelse af nitratnitrogen bestemmes efter Kjeldahls metode , efter at nitratforbindelserne er elimineret i surt miljoe med ferrosulfat ; ammoniakken bestemmes som beskrevet i metode 2.1 .

3.2.3 . Nitratnitrogen som differens

3.2.3.1 . Naar goedningen ikke indeholder calciumcyanamid som differens mellem 3.2.1.2 og 3.2.2 og/eller mellem det totale oploeselige nitrogenindhold ( 3.2.1.2 ) og summen af ammonium - og urinstofnitrogen ( 3.2.4 + 3.2.5 ) .

3.2.3.2 . Naar goedningen indeholder calciumcyanamid som differens mellem ( 3.2.1.2 ) og ( 3.2.2 ) eller mellem ( 3.2.1.2 ) og summen af ( 3.2.4 + 3.2.5 + 3.2.6 ) .

3.2.4 . Ammoniumnitrogen

3.2.4.1 . Naar goedningen udelukkende indeholder ammonium - og nitratnitrogen ved anvendelse af metode 2.1 .

3.2.4.2 . Naar goedningen indeholder urinstof - og/eller cyanamidnitrogen ved kold destillation i svagt basisk miljoe ; ammoniakken opsamles i svovlsyre-titrervaeske og bestemmes som beskrevet i metode 2.1 .

3.2.5 . Urinstofnitrogen :

3.2.5.1 . Ved omdannelse ved hjaelp af urease til ammoniak , som titreres med en saltsyreoploesning ,

eller

3.2.5.2 . Gravimetrisk med xanhydrol ; biuret faeldes samtidigt , men kan uden stoerre fejl medregnes til ureanitrogen , idet det absolutte indhold normalt er ringe i sammensalte goedninger ,

eller

3.2.5.3 . Som differens ifoelge nedenstaaende tabel :

Tilfaelde * Nitrat-N * Ammonium-N * Cyanamid-N * Differens *

1 * 0 * + * + * ( 3.2.1.1 ) - ( 3.2.4.2 + 3.2.6 ) *

2 * + * + * + * ( 3.2.2 ) - ( 3.2.4.2 + 3.2.6 ) *

3 * 0 * + * 0 * ( 3.2.1.1 ) - ( 3.2.4.2 ) *

4 * + * + * 0 * ( 3.2.2 ) - ( 3.2.4.2 ) *

3.2.6 . Cyanamidnitrogen ved faeldning som solvforbindelse , hvori nitrogenet bestemmes efter Kjeldahls metode .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Kaliumsulfat til analyse .

4.2 . Jern til analyse reduceret med brint ( den foreskrevne jernmaengde skal kunne reducere mindst 50 mg nitratnitrogen ) .

4.3 . Kaliumthiocyanat til analyse .

4.4 . Kaliumnitrat til analyse .

4.5 . Ammoniumsulfat til analyse .

4.6 . Urinstof til analyse .

4.7 . Fortyndet svovlsyre : 1 : 1 efter rumfang .

4.8 . Svovlsyretitreroploesning 0,2 N .

4.9 . Koncentreret natriumhydroxidoploesning .

Vandig oploesning paa ca . 30 % ( W/V)NaOH , ammoniakfri .

4.10 . Natrium - eller kaliumhydroxidoploesning 0,2 N , carbonatfri .

4.11 . Stannochloridoploesning .

120 g SnCl2,2H2P p.a . oploeses i 400 ml ren koncentreret saltsyre ( d = 1,18 ) , og der fyldes op med vand til 1 liter . Oploesningen skal vaere fuldstaendig klar og fremstilles umiddelbart foer brug .

Note :

Det er absolut noedvendigt at kontrollere stannochloridets reduktionsevne : 0,5 g SnCl2,2H2O oploeses i 2 ml ren koncentreret saltsyre ( d = 1,18 ) , og der fyldes op til 50 ml med vand . Derpaa tilsaettes 5 g rent Seignettesalt ( kaliumnatriumtartrat ) og en tilstraekkelig maengde rent natriumhydrogencarbonat til at oploesningen reagerer basisk med lakmuspapir .

Der titreres med en 0,1 N jodoploesning med en stivelsesoploesning som indikator .

1 ml 0,1 N jodoploesning svarer til 0,01128 g SnCl2,2H2O .

Mindst 80 % af det tin , der er til stede i den saaledes fremstillede oploesning , skal findes paa divalent form . Til titreringen skal der derfor benyttes mindst 35 ml 0,1 N jodoploesning .

4.12 . Svovlsyre : d = 1,84 ( ved 20 * C ) .

4.13 . Fortyndet saltsyre : 1:1 efter rumfang .

4.14 . Eddikesyre : 96-100 % .

4.15 . Svovlsyre : Oploesning indeholdende 300 g H2SO4 pr . liter .

4.16 . Ferrosulfat , FeSO4,7H2O , krystallinsk .

4.17 . Svovlsyre-titrervaeske 0,1 N .

4.18 . Octylalcohol .

4.19 . Maettet kaliumcarbonatoploesning .

4.20 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske 0,1 N , carbonatfri .

4.21 . Maettet bariumhydroxidoploesning .

4.22 . Natriumcarbonatoploesning 10 % ( W/V ) .

4.23 . Saltsyre , 2 N .

4.24 . Saltsyre-titrervaeske 0,1 N .

4.25 . Ureaseoploesning .

0,5 g aktiv urease suspenderes i 100 ml destilleret vand . Ved hjaelp af 0,1 N saltsyre ( 4.24 ) indstilles pH paa 5,4 maalt paa pH-meter .

4.26 . Xanthydrol .

5 % oploesning i ethanol eller methanol ( 4.31 ) ( der maa ikke anvendes produkter , som giver en maengde uoploeseligt materiale ) . Oploesningen kan holde sig i tre maaneder i en godt tilproppet flaske , som beskyttes mod lysets indvirkning .

4.27 . Kobberoxid ( CuO ) : 0,3-0,4 g pr . bestemmelse eller en aekvivalent maengde cuprisulfat 5H2O paa 0,95-1,25 g pr . bestemmelse .

4.28 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udg * oedet .

4.29 . Indikatoroploesninger .

4.29.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning , og der fyldes op med vand til 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblat oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter .

Et rumfang af oploesning A blandes med to rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne oploesning som indikator .

4.29.2 . Indikatoroploesning af methylroedt .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 96 % ethanol , og der fyldes op med vand til 100 ml og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.30 . Papirindikatorer .

Lakmus , bromthymolblaat ( eller andre papirindikatorer , foelsomme i pH-omraadet 6-8 ) .

4.31 . Ethanol eller methanol : 96 % oploesning .

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat . Se metode 2.1 .

5.2 . Apparatur til bestemmelse af ammoniumnitrogen efter fremgangsmaaden ( 7.2.5.3 ) ( se figur 6 ) .

Apparatet bestaar af en beholder med specialformet slib , forsynet med en sidehals , der kan lukkes , samt et roer med draabefanger og endeligt med et vinkelretboejet roer til indfoersel af luft . Roerene kan eventuelt forbindes til beholderen med en almindelig gummiprop med to huller . Det er vigtigt , at roerene til luftindfoersel har den rette udformning , saa luftboblerne kan fordeles fuldstaendigt i oploesningerne i beholderen og i forlaget . Den bedste udformning af roerene er en paddehatteformet afslutning med yder diameter paa 20 mm . Paa afslutningen findes 6 aabninger med diameter 1 mm .

5.3 . Apparatur til bestemmelse af urinstofnitrogen efter ureasemetoden ( 7.2.6.1 ) .

Dette bestaar af en erlenmeyerkolbe paa 300 ml , forsynet med en tragt med hane og en lille absorptionsbeholder ( se figur 7 ) .

5.4 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

5.5 . pH-meter .

5.6 . Regulerbart varmeskab .

5.7 . Glasapparatur :

- Pipetter paa 2 , 5 , 10 , 20 , 25 , 50 og 100 ml .

- Kjeldahlkolber med lang hals paa 300 og 500 ml .

- Maalekolber paa 100 , 250 , 500 og 1 000 ml .

- Filterdigler med porediameter 5-15 mm .

- Mortere .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Det totale indhold af oploeseligt og uoploeseligt nitrogen

7.1.1 . Naar godningen ikke indeholder nitrat

7.1.1.1 . Destruktion

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en proevemaengde , som maksimalt * eholder 100 mg nitrogen . Proeven haeldes i destillationskolben ( 5.1 ) , og der * saettes 10-15 g kaliumsulfat ( 4.1 ) , katalysator ( 4.27 ) og lidt pimpsten ( 4.28 ) . Derpaa tilsaettes 50 ml fortyndet svovlsyre ( 4.7 ) og der omrystes forsigtigt . Forst foretages en moderat opvarming og omrystes fra tid til anden , indtil der ikke laengere finder nogen skumdannelse sted . Derefter opvarmes paa en saadan maade , at der finder en regelmaessig kogning af vaesken sted . Kogningen fortsaettes en time efter , at oploesningen er blevet klar , idet der passes paa , at det organiske materiale ikke saetter sig fast paa kolbens vaegge . Derefter afkoeles , og der tilsaettes forsigtigt og under omrystning ca . 350 ml vand . Der omrystes paa ny paa en saadan maade , at det oploeselige bliver oploest saa fuldstaendig som muligt . Derefter afkoeles igen , og kolben forbindes til destillationsapparatet ( 5.1 ) .

7.1.1.2 . Destillation af ammoniakken

Med pipette overfoeres 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.8 ) til destillationsapparatets forlag ( 5.1 ) , og der tilsaettes indikator ( 4.29.1 eller 4.29.2 ) . Det paases , at svalerens endestykke befinder sig mindst 1 cm under vaeskeoverfladen i forlaget .

Idet der traeffes de noedvendige forholdsregler for at undgaa ethvert tab af ammoniak , tilsaettes der forsigtigt til destillationskolben tilstraekkeligt med koncentreret natriumhydroxidoploesning ( 4.9 ) til at goere vaesken staerkt basisk ( 120 ml vil i reglen vaere tilstraekkeligt : en kontrol foretages ved tilsaetning af et par draaber phenolphtalein . Efter afslutning af destillationen skal oploesningen i kolben stadig vaere tydeligt basisk ) . Varmetilfoerslen indstilles paa en saadan maade , at der destilleres ca . 150 ml paa en halv time . Med lakmuspapir ( 4.30 ) kontrolleres , at destillationen er fuldstaendig . Er dette ikke tilfaeldet , destilleres endnu 50 ml , og kontrollen gentages , indtil det sidste destillat reagerer neutralt med lakmuspapir ( 4.30 ) . Derpaa saenkes forlaget , og der destilleres endnu nogle ml , hvorefter svalerens endestykke skylles . Syreoverskuddet titreres med 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxidtitrervaeske ( 4.10 ) til indikatoromslag .

7.1.1.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.1.1.4 . Angivelse af resultatet

% N = ( a - A gange 0,28 ) /m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.8 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den udtagne del .

7.1.2 . Naar goedningen indeholder nitrat

7.1.2.1 . Afvejning

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en proevemaengde , der hoejst indeholder 40 mg nitratnitrogen .

7.1.2.2 . Reduktion af nitrat

Den afvejede proeve udrytes i en lille morter sammen med 50 ml vand og foeres sammen med den mindst mulige maengde destilleret vand over i en Kjeldahl-kolbe paa 500 ml . Der tilsaettes 5 g ferrum reductum ( 4.2 ) og 50 ml stannochloridoploesning ( 4.11 ) . Kolben omrystes og henstilles derpaa en halv time , hvor der omrystes efter 10 og 20 minutters forloeb .

7.1.2.3 . Destruktion

Der tilsaettes 30 ml svovlsyre ( 4.12 ) , 5 g kaliumsulfat ( 4.1 ) , den foreskrevne maengde katalysator ( 4.27 ) og lidt pimpsten ( 4.28 ) . Kolben anbringes lidt paa skraa og opvarmes svagt , hvorefter varmetilfoerslen langsomt foroeges under hyppig omrystning af oploesningen for at bringe et eventuelt bundfald i suspension . Vaesken bliver foerst sort og derpaa klar under dannelse af en gulgroen suspension af vandfrit jernsulfat . Opvarmningen fortsaettes i en time , efter at oploesningen er blevet klar , og styres saaledes , at oploesningen koger svagt . Kolben afkoeles , og der tilsaettes med forsigtighed lidt efter lidt 100 ml vand . Kolben omrystes , og indholdet overfoeres til en 500 ml malekolbe . Kjeldahlkolben skylles nogle gange med destilleret vand . Der fyldes op til maerket med vand , blandes og tiltreres paa et toert filter over i en ton beholder .

7.1.2.4 . Analyse af oploesningen

Af oploesningen afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 100 mg nitrogen og overfoeres til destillationskolben ( 5.1 ) . Ca . 350 ml vand og lidt punpsten ( 4.28 ) tilsaettes . Kolben forbindes med destillationsapparatet og bestemmelsen fortsaettes som beskrevet under 7.1.1.2 .

7.1.2.5 . Blindproeve

Se 7.1.1.3 .

7.1.2.6 . Angivelse af resultatet

% N = ( a - A ) gange 0,28/m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.8 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = grata proeve i den alikvote del ( 7.1.2.4 ) .

7.2 . Oploeselige nitrogenforbindelser

7.2.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Med en noejagtighed paa 1 mg afvejes en proevemaengde paa 10 g , som haeldes i en 500 ml malekolbe .

7.2.1.1 . Godninger , som ikke indeholder eyanamidnitrogen

Kolben tilsaettes 50 ml vand og derefter 20 ml fortyn * et saltsyre ( 4.13 ) , omrystes og stilles i ro , indtil en eventuel kuldioxidudvikling er ophoert . Derpaa tilsaettes 400 ml vand og omrystes i en halv time i rotationsapparat ( 5.4 ) . Der fyldes op til maerket med vand , blandes og filtreres gennem et toert filter over i en toer beholder .

7.2.1.2 . Goedninger , som indeholder eyanamidnitrogen

Kolben tilsaettes 400 ml vand og nogle draaber methylroedt ( 4.29.2 ) . Om noedvendigt goeres oploesningen sur med eddikesyre ( 4.14 ) . Der tilsaettes 15 ml eddikesyre ( 4.14 ) . Derefter omrystes 2 timer i rotationsapparat ( 5.4 ) . Om noedvendigt tilsaettes eddikesyre ( 4.14 ) , saa oploesningen stadig er sur . Der fyldes op med vand , blandes , filtreres omgaaende gennem et toert filter over i en toer beholder , hvorefter bestemmelsen af cyanamidnitrogen straks gennemfoeres .

I begge tilfaelde bestemmes de forskellige oploeselige nitrogenforbindelser samme dag , som oploesningen er fremstillet , idet cyanamidnitrogen og urinstofnitrogen , hvis disse er til stede bestemmes foerst .

7.2.2 . Det totale indhold af oploeseligt nitrogen

7.2.2.1 . Naar goedningen ikke indeholder nitrat

Af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 100 mg nitrogen og overfoeres til en 300 ml Kjeldahlkolben . Der tilsaettes 15 ml koncentreret svovlsyre ( 4.12 ) , 0,4 g cuprioxid eller 1,25 g cuprisulfat ( 4.27 ) og lidt pimpsten ( 4.28 ) . Der opvarmes foerst moderat for at saette reaktionen i gang og derpaa kraftigere indtil vaesken bliver farveloes eller svagt groenlig , og der fremkommer tydelige hvide dampe . Efter afkoeling haeldes oploesningen over i destillationskolben , fortyndes til ca . 500 ml med vand og tilsaettes lidt pimpsten ( 4.28 ) . Derpaa forbindes kolben med destillationsapparatet ( 5.1 ) , og bestemmelsen fortsaettes som beskrevet i 7.1.1.2 .

7.2.2.2 . Naar goedningen indeholder nitrat

Af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 40 mg nitratnitrogen og overfoeres til en 500 ml erlenmeyerkolbe . Paa dette stadium af analysen er den samlede nitrogenmaengde uden betydning . Der tilsaettes 10 ml * % svovlsyre ( 4.15 ) , 5 g fe rum reductum ( 4.2 ) , og erlenmeyerkolben daekkes omgaaende med et urglas . Der varmes svagt op , indtil reaktionen bliver livlig , men ikke voldsom . Paa dette tidspunkt afbrydes opvarmningen og kolben hensaettes i mindst tre timer ved stuetemperatur . Med vand overfoeres vaesken til en 250 ml maalekolbe uden hensyntagen til uoploest jern . Der fyldes op til maerket med vand og blandes omhyggeligt . Derpaa overfoeres med pipette en alikvot del , indeholdende maksimalt 100 mg nitrogen , til en 300 ml Kjeidahlkolbe . Der tilsaettes 15 ml koncentreret svovlsyre ( 4.12 ) , 0,4 g cuprioxid eller 1,25 g cuprisulfat ( 4.27 ) og lidt pimpsten ( 4.28 ) . Der opvarmes foerst moderat for at saette reaktionen i gang og derpaa kraftigere indtil vaesken bliver farveloes eller svagt groenlig , og der viser sig tydelige hvide dampe . Efter afkoeling haeldes oploesningen over i destillationskolben , fortyndes til ca . 500 ml med van * g tilsaettes lidt pimpsten ( 4.28 ) . Kolben forbindes til destillationsapparatet ( 5.1 ) , og bestemmelsen fortsaettes som beskrevet i 7.1.1.2 .

7.2.2.3 . Blindproeve

Se 7.1.1.3 .

7.2.2.4 . Angivelse af resultatet

% N = ( a - A gange 0,28 ) /m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.8 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del ( 7.2.2.1 eller 7.2.2.2 ) .

7.2.3 . Det totale indhold af oploeseligt nitrogen med undtagelse af nitratnitrogen

Til en 300 ml Kjeldahlkolbe overfoeres med pipette en alikvot del af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) , hoejst indeholdende 50 mg af det nitrogen , der skal bestemmes . Der fortyndes med vand til 100 ml og tilsaettes 5 g ferrosulfat ( 4.16 ) , 20 ml koncentreret svovlsyre ( 4.12 ) og lidt pimpsten ( 4.28 ) . Der opvarmes moderat til at begynde med , hvorefter varmetilfoerslen foroeges , indtil der fremkommer hvide dampe . Reaktionen fortsaettes i 15 minutter , hvorefter opvarmningen afbrydes . Cuprioxid ( 4.27 ) tilsaettes som katalysator , hvorefter der fortsaettes i endnu 10-15 minutter , hvor der udvikles hvide dampe . Efter afkoeling overfoeres indholdet i Kjeldahlkolben til apparatets destillationskolbe ( 5.1 ) . Der fortyndes til ca . 500 ml med vand og tilsaettes lidt pimpsten ( 4.28 ) . Kolben forbindes til destillationsapparatet , og bestemmelsen fortsaettes som beskrevet i 7.1.1.2 .

7.2.3.1 . Blindproeve

Se 7.1.1.3 .

7.2.3.2 . Angivelse af resultaterne

% N = ( a - A ) gange 0,28/m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.8 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget til bestemmelsen .

7.2.4 . Nitratnitrogen bestemmes

7.2.4.1 . Naar goedningen ikke indeholder calciumcyanamid

Som differens mellem resultaterne opnaaet i 7.2.2.4 og 7.2.3.2 og/eller mellem resultatet opnaaet i 7.2.2.4 og summen af resultaterne opnaaet i ( 7.2.5.2 eller 7.2.5.5 ) og ( 7.2.6.3 eller 7.2.6.5 eller 7.2.6.6 ) .

7.2.4.2 . Naar goedningen indeholder calciumcyanamid

Som differens mellem resultaterne opnaaet i 7.2.2.4 og 7.2.3.2 saavel som mellem resultatet opnaaet i 7.2.2.4 og summen af resultaterne opnaaet i ( 7.2.5.5 ) , ( 7.2.6.3 eller 7.2.6.5 eller 7.2.6.6 ) og ( 7.2.7 ) .

7.2.5 . Ammoniumnitrogen

7.2.5.1 . Naar goedningen udelukkende indeholder ammoniumnitrogen og ammonium - og nitratnitrogen

Af filtratet ( 7.2.1.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 100 mg ammoniumnitrogen , som overfoeres til destillationskolben ( 5.1 ) . Der tilsaettes vand for at opnaa et samlet rumfang paa ca . 350 ml samt lidt pimpsten ( 4.28 ) for at give en roligere kogning . Kolben forbindes til destillationsapparatet , tilsaettes 20 ml natriumhydroxid ( 4.9 ) , og der destilleres som beskrevet i 7.1.1.2 .

7.2.5.2 . Angivelse af resultaterne

% N ( ammonium ) = ( a - A ) gange 0,28/m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml svovlsyre-titerevaeske ( 4.8 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget til bestemmelsen .

7.2.5.3 . Naar goedningen indeholder urinstof - og/eller cyanamidnitrogen

Af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 20 mg ammoniumnitrogen , som overfoeres til en toer beholder fra apparatet ( 5.2 ) . Apparatet samles , og der overfoeres med pipette til 300 ml erlenmeyerkolben noejagtigt 50 ml 0,1 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.17 ) og tilstraekkeligt med destilleret vand til , at vaeskeniveauet befinder sig ca . 5 cm over aabningen i tilfoerselsroeret . Gennem tuden paa reaktionskolben tilsaettes saa meget destilleret vand , at rumfanget bringes op paa ca . 50 ml , og der omrystes .

For at undgaa en generende skumdannelse i forbindelse med luftgennemstroemningen tilsaettes nogle draaber octylalcohol ( 4.18 ) . Indholdet goeres basisk med 50 ml maettet kaliumcarbonatoploesning ( 4.19 ) , og straks begynder afgivelsen af den frigjorte ammoniak fra den kolde suspension . En kraftig luftstroem er noedvendig ( ca . 3 liter/minut ) . Foer luften ledes gennem apparatet renses den ved at passere vaskeflasker med fortyndet svovlsyre og fortyndet natriumhydroxid . I stedet for trykluft kan benyttes vakuum ( vandluftpumpe ) , saafremt forbindelsen mellem vakuumsystem og erlenmeyerkolben kan goeres tilstraekkelig taet . Ammoniakken er normalt fuldstaendig frigivet efter tre timer . Det tilraades dog at overbevise sig herom ved at udskifte erlenmeyerkolben . Naar proceduren er afsluttet , skilles erlenmeyerkolben fra apparatet , og den yderste ende af tilfoerselsroeret samt vaeggene i erlenmeyerkolben skylles med lidt destilleret vand , hvorefter syreoverskuddet titreres med 0,1 N natriumhydroxid-titrervaeske ( 4.20 ) , indtil indikatoren ( 4.29.1 ) slaar om til graat .

7.2.5.4 . Blindproeve

Se 7.1.1.3 .

7.2.5.5 . Angivelse af resultaterne

% N ( ammonium ) = ( a - A ) gange 0,14/m

hvor :

a = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der afpipetteres 50 ml 0,1 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.17 ) i apparatets 300 ml erlenmeyerkolbe ( 5.2 ) ,

A = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del udtaget til analyse .

7.2.6 . Urinstofnitrogen

7.2.6.1 . Urease-metoden

Af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 250 mg urinstofnitrogen , som overfoeres til en 500 ml maalekolbe . For at faelde phosphater tilsaettes maettet bariumhydroxidoploesning ( 4.21 ) , indtil der ikke sker yderligere udfaeldning . Derefter fjernes overskuddet af bariumioner ( og eventuelle oploeste calciumioner ) med en 10 % natriumcarbonatoploesning ( 4.22 ) .

Oploesningen stilles i ro , og det kontrolleres , om faeldningen er fuldstaendig . Derpaa fyldes op til maerket , omrystes og filtreres gennem et foldefilter . Med pipette overfoeres 50 ml af filtratet til apparatets 300 ml erlenmeyerkolbe ( 5.3 ) . Vaesken goeres sur med 2 N saltsyre ( 4.23 ) til pH 3,0 maalt paa pH-meter ( 5.5 ) . Derpaa aendres pH til 5,4 med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.20 ) .

For at undgaa tab af ammoniak under dekomponeringen med urease lukkes erlenmeyerkolben med en prop , forsynet med en tragt med hane og en lille bobleroer , indeholdende noejagtigt 2 ml 0,1 N saltsyre-titrervaeske ( 4.24 ) . Gennem tragten tilsaettes 20 ml ureaseoploesning ( 4.25 ) , hvorefter vaesken henstaar i en time ved 20-25 * C . Derpaa tilsaettes med pipette 25 ml 0,1 N saltsyretitrervaeske ( 4.24 ) gennem tragten , som skylles efter med lidt vand . Paa samme maade overfoeres indholdet fra * kkerhedsbeholderen til oploesningen i erlenmeyerkolben . Syreoverskuddet tilbagetitreres med 0,1 N natriumhydroxid-titrervaeske ( 4.20 ) , indtil pH 5,4 er maalt paa pH-meter .

7.2.6.2 . Blindproeve

Se 7.1.1.3 .

7.2.6.3 . Angivelse af resultaterne

% N ( urinstof ) = ( a - A ) gange 0,14/m

hvor :

a = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , som gennemfoeres under noejagtigt samme betingelser som analysen ,

A = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget til analyse .

Bemaerkninger

1 . Efter faeldning med bariumhydroxid - og natriumcarbonat-oploesningerne fyldes op til maerket , filtreres og neutraliseres hurtigst muligt .

2 . Kontrollen af titreringen kan ligeledes foretages med indikatoren ( 4.29.2 ) , men omslagspunktet er i saa fald vanskeligere at iagttage .

7.2.6.4 . Gravimetrisk metode med xanthydrol

Af filtratet ( 7.2.1.1 eller 7.2.1.2 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 20 mg urinstofnitrogen , som overfoeres til et 250 ml baegerglas . Der tilsaettes 40 ml eddikesyre ( 4.14 ) og omroeres med en glasstav i et minut . Derpaa lades oploesningen i ro i fem minutter for at give et eventuelt bundfald tid til at laegge sig . Indholdet filtreres gennem et stykke filtrerpapir over i et 100 ml baegerglas , vaskes med faa ml eddikesyre ( 4.14 ) og under stadig omroering med en glasstang tilsaettes filtratet draabe for draabe 10 ml xanthydrol ( 4.26 ) . Oploesningen hensaettes og i det oejeblik , udfaeldningen begynder , omroeres paany i to minutter og baegerglasset hensaettes derpaa i 1 1/2 time . Indholdet filtreres derefter ved svagt vakuum gennem en forud toerret og vejet glasfilterdigel . Bundfaldet vaskes 3 gange med 5 ml ethanol ( 4.31 ) for at fjerne al eddikesyren . Filterdiglen anbringes 1 time i varmeskab ved 130 * C ( maa ikke overstige 145 * C ) , afkoeles i ekssikkator og vejes .

7.2.6.5 . Angivelse af resultaterne

% N ( urinstof + biuret ) = 6,67 gange n/m

hvor :

n = gram bundfald ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget til analysen .

Der korrigeres med resultatet fra blindanalysen . Biuret kan normalt uden stoerre fejl medregnes som urinstofnitrogen , idet det absolutte indhold heraf er ringe i sammensatte goedninger .

7.2.6.6 . Bestemt som differens

Urinstofnitrogen kan ligeledes beregnes efter foelgende tabel :

Tilfaelde * Nitrat-N * Ammonium-N * Cyanamid-N * Urinstof-N *

1 * 0 * + * + * ( 7.2.2.4 ) - ( 7.2.5.5 + 7.2.7 ) *

2 * + * + * + * ( 7.2.3.2 ) - ( 7.2.5.5 + 7.2.7 ) *

3 * 0 * + * 0 * ( 7.2.2.4 ) - ( 7.2.5.5 ) *

4 * + * + * 0 * ( 7.2.3.2 ) - ( 7.2.5.5 ) *

7.2.7 . Cyanamid-nitrogen

Af filtratet ( 7.2.1.2 ) udtages en alikvot del indeholdende 10-30 cyanamid-nitrogen , som overfoeres til et 250 ml baegerglas . Analysen fortsaettes efter metode 2.4 .

8 . EFTERPROEVNING AF RESULTATERNE

8.1 . I visse tilfaelde kan der vaere en forskel mellem det totale nitrogenindhold bestemt direkte paa en afvejet proeve ( 7.1 ) og det totale indhold af oploeseligt nitrogen ( 7.2.2 ) . Denne forskel maa dog ikke vaere over 0,5 % . I modsat fald indeholder goedningen uoploeselige nitrogenforbindelser , som ikke er medtaget i direktivets liste .

8.2 . Forud for hver analyse kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden af den anvendte fremgangsmaade med en standardoploesning , som indeholder de forskellige nitrogenforbindelser i lignende indbyrdes forhold som i proeven . Denne standardoploesning fremstilles paa grundlag af titrervaeske af kaliumthiocyanat ( 4.3 ) , kaliumnitrat ( 4.4 ) , ammoniumsulfat ( 4.5 ) og urinstof ( 4.6 ) .

Figur 6 og 7 : JFR . EFT

Metode 2.6.2

BESTEMMELSE AF NITROGENINDHOLDET I FORSKELLIGE , SAMTIDIGT TILSTEDEVAERENDE , NITROGENFORBINDELSER I GOEDNINGER , DER KUN INDEHOLDER NITRAT - , AMMONIUM - OG URINSTOF-NITROGEN

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en forenklet metode til bestemmelse af forskellige nitrogenforbindelser i goedninger , der kun indeholder nitrat - , ammonium - og urinstof-nitrogen .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa enhver i direktivet ( 1 ) opfoert goedning , som udelukkende indeholder nitrogen som nitrat , ammonium og urinstof .

3 . PRINCIP

Af samme proeveoploesning udtages forskellige alikvote maengder til bestemmelse af :

3.1 . Det totale nitrogenindhold :

3.1.1 . I nitratfri goedninger , ved anvendelse af Kjeldahls metode direkte paa oploesningen .

3.1.2 . I nitratholdige goedninger , ved anvendelse af Kjeldahls metode paa en alikvot del af oploesningen efter reduktion efter Ulsch ; ammoniakken bestemmes i begge tilfaelde som beskrevet i metode 2.1 .

3.2 . Det totale nitrogenindhold med undtagelse af nitratnitrogen ved anvendelse af Kjeldahls metode efter at nitratforbindelserne er elimineret i surt miljoe med ferrosulfat ; ammoniakken bestemmes som beskrevet i metode 2.1 .

3.3 . Nitratnitrogen , som differens mellem 3.1.2 og 3.2 og/eller mellem det totale nitrogenindhold ( 3.1.2 ) og summen af ammonium - og urinstofnitrogen ( 3.4 + 3.5 ) .

3.4 . Ammoniumnitrogen , ved kold destillation i svagt basisk miljoe ; ammoniakken opsamles i svovlsyre-titrervaeske og bestemmes som beskrevet i metode 2.1 .

3.5 . Urinstofnitrogen enten :

3.5.1 . Ved omdannelse ved hjaelp af urease til ammoniak , som titreres med en saltsyretitrervaeske , eller

3.5.2 . Gravimetrisk med xanthydrol . Biuret faeldes samtidigt , men kan uden stoerre fejl medregnes til urinstofnitrogen , idet det absolutte indhold normalt er ringe i sammensatte goedninger , eller

3.5.3 . ved differens efter foelgende tabel :

Tilfaelde * Nitrat-N * Ammonium-N * Differens *

1 * 0 * + * ( 3.1.1 - 3.4 ) *

2 * + * + * ( 3.2 - 3.4 ) *

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand

4.1 . Kaliumsulfat til analyse .

4.2 . Jern : til analyse , reduceret med hydrogen ( den foreskrevne jernmaengde skal kunne reducere mindst 50 mg nitratnitrogen ) .

4.3 . Kaliumnitrat til analyse .

4.4 . Ammoniumsulfat til analyse .

4.5 . Urinstof til analyse .

4.6 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,2 N .

4.7 . Koncentreret natriumhydroxidoploesning : Vandig oploesning paa ca . 30 % ( W/V ) NaOH , ammoniakfri .

4.8 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,2 N , carbonatfri .

4.9 . Svovlsyre : d = 1,84 ( ved 20 * C ) .

4.10 . Fortyndet saltsyre : 1 : 1 efter rumfang .

4.11 . Eddikesyre : 96-100 % .

4.12 . Svovlsyre : Oploesning indeholdende ca . 30 % ( W/V ) H2SO4 , ammoniakfri .

4.13 . Ferrosulfat : krystallinsk ( FeSO4 , 7 H2O ) .

4.14 . Svovlsyre-titrervaeske : 0,1 N .

4.15 . Octylalcohol .

4.16 . Maettet kaliumcarbonatoploesning .

4.17 . Natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske : 0,1 N .

4.18 . Maettet bariumhydroxidoploesning .

4.19 . Natriumcarbonatoploesning : 10 % ( W/V ) .

4.20 . Saltsyre : 2 N .

4.21 . Saltsyre-titrervaeske : 0,1 N .

4.22 . Ureaseoploesning .

0,5 g aktiv urease suspenderes i 100 ml destilleret vand . Ved hjaelp af 0,1 N saltsyre ( 4.21 ) indstilles pH paa 5,4 maalt paa pH-meter ( 5.5 ) .

4.23 . Xanthydrol .

5 % oploesning i ethanol eller methanol ( 4.28 ) ( der maa ikke anvendes produkter , som giver en stor uoploeselig del ) . Oploesningen kan holde sig i tre maaneder i en godt tillukket flaske beskyttet mod lyset .

4.24 . Katalysator .

Cuprioxid ( CUO ) : 0,3-0,4 g pr . bestemmelse eller en aekvivalent maengde cuprisulfat ( CuSO4 , 5H2O ) paa 0,95-1,25 g pr . bestemmelse .

4.25 . Pimpsten , granuleret , vasket i saltsyre og udgloedet .

4.26 . Indikatoroploesninger .

4.26.1 . Indikatorblanding .

Oploesning A : 1 g methylroedt oploeses i 37 ml 0,1 N natriumhydroxidoploesning og tilsaettes vand ad 1 liter .

Oploesning B : 1 g methylenblaat oploeses i vand og tilsaettes vand ad 1 liter .

Et rumfang af oploesning A blandes med to rumfang af oploesning B .

Denne indikator er violet i sur oploesning , graa i neutral oploesning og groen i basisk oploesning . Der anvendes 0,5 ml ( 10 draaber ) af denne indikatoroploesning .

4.26.2 . Methylroedtindikatoroploesning .

0,1 g methylroedt oploeses i 50 ml 95 % ethanol , tilsaettes vand ad 100 ml og filtreres om noedvendigt . Denne indikator ( 4-5 draaber ) kan benyttes i stedet for den foregaaende .

4.27 . Indikatorpapir .

Lakmus , bromthymolblaat ( eller andet indikatorpapir foelsomt i pH-omraadet 6-8 ) .

4.28 . Ethanol eller methanol : 95 % oploesning .

5 . APPARATUR

5.1 . Destillationsapparat .

( Se metode 2.1 ) .

5.2 . Apparatur til bestemmelse af ammoniumnitrogen efter fremgangsmaaden ( 7.5.1 ) .

Se metode 2.6.1 og figur 6 .

5.3 . Apparatur til bestemmelse af urinstofnitrogen efter ureasemetoden ( 7.6.1 ) .

Se metode 2.6.1 og figur 7 .

5.4 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

5.5 . pH-meter .

5.6 . Glasudstyr :

- Pipetter paa 2 , 5 , 10 , 20 , 25 , 50 og 100 ml .

- Kjeldahlkolber med lang hals paa 300 og 500 ml .

- Maalekolber paa 100 , 250 , 500 og 1 000 ml .

- Filterdigler med porediameter paa 5-15 mm . ,

- Morter .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Fremstilling af analyseoploesningen

Med en noejagtighed paa 1 mg afvejes 10 g proeve , som overfoeres til en 500 ml maalekolbe .

Kolben tilsaettes 50 ml vand og derefter 20 ml fortyndet saltsyre ( 4.10 ) , omrystes og stilles i ro , indtil en eventuel kul * oxidudvikling er ophoert . Derpaa tilsaettes 400 ml vand og omrystes en halv time i rotationsapparat ( 5.4 ) . Der fyldes op til maerket med vand , blandes og filtreres gennem et toert filter over i en toer beholder .

7.2 . Det totale nitrogenindhold

7.2.1 . I nitratfri godninger

Af filtratet ( 7.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 100 mg nitrogen og overfoeres til en 300 ml Kjeldahlkolbe . Der tilsaettes 15 ml koncentreret svovlsyre ( 4.9 ) , 0,4 g cuprioxid eller 1,25 g cuprisulfat ( 4.24 ) og nogle glaskugler for at stabilisere kogningen . Der opvarmes moderat for at saette reaktionen i gang og derpaa kraftigere , indtil vaesken bliver farveloes eller svagt groenlig og der fremkommer tydelige hvide dampe . Efter afkoeling overfoeres oploesningen kvantitativt til destillationskolben , fortyndes med vand til 500 ml og tilsaettes lidt pimpsten ( 4.25 ) . Kolben forbindes med destillationsapparatet ( 5.1 ) og bestemmelsen fortsaettes som beskrevet i 7.1.1.2 , metode 2.6.1 .

7.2.2 . I nitratholdige goedninger

Af filtratet ( 7.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 40 mg nitratnitrogen og overfoeres til en 500 ml erlenmeyerkolbe . Paa dette stadium af analysen er den totale nitrogenmaengde uden betydning . Der tilsaettes 10 ml 30 % svovlsyre ( 4.12 ) , 5 g ferrum reductum ( 4.2 ) og erlenmeyerkolben daekkes omgaaende med et urglas . Der opvarmes svagt , indtil reaktionen bliver livlig , men ikke voldsom . Paa dette tidspunkt standses opvarmningen og kolben henstilles i mindst tre timer ved stuetemperatur . Vaesken overfoeres kvantitativt til en 250 ml maalekolbe og uden hensyn * gen til uoploest jern . Der fyldes op til maerket med vand og blandes omhyggeligt . Med pipette overfoeres en alikvot del indeholdende hoejst 100 mg nitrogen til en 300 ml Kjeldahlkolbe . Der tilsaettes 15 ml koncentreret svovlsyre ( 4.9 ) , 0,4 g cuprioxid eller 1,25 g cuprisulfat ( 4.24 ) og nogle glaskugler for at stabilisere kogningen . Der opvarmes moderat for at saette reaktionen i gang og derpaa kraftigere , indtil vaesken bliver farveloes eller svagt groenlig og der fremkommer tydelige hvide dampe . Efter afkoeling overfoeres oploesningen kvantitativt til destillationskolben , fortyndes med vand til ca . 500 ml og tilsaettes lidt pimpsten ( 4.25 ) . Kolben forbindes med destillationsapparatet ( 5.1 ) og bestemmelsen fortsaetter som beskrevet i 7.1.1.2 , metode 2.6.1 .

7.2.3 . Blindanalyse

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser , og ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.2.4 . Angivelse af resultaterne

% total-N = ( a - A ) gange 0,28/m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindproeven , naar der anvendes 50 ml 0,2 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.6 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ( 4.8 ) ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget ifoelge 7.2.1 eller 7.2.2 .

7.3 . Det totale nitrogenindhold med undtagelse af nitratnitrogen

7.3.1 . Til en 300 ml Kjeldahlkolbe overfoeres med pipette en alikvot del af filtratet ( 7.1 ) hoejst indeholdende 50 mg nitrogen , der skal bestemmes . Der forbyndes med vand til 100 ml og tilsaettes 5 g ferrosulfat ( 4.13 ) 20 ml koncenteret svovlsyre ( 4.9 ) og nogle glaskugler for at stabilisere kogningen . Der opvarmes moderat til at begynde med , hvorefter varmetilfoerslen oeges , indtil der fremkommer hvide dampe . Reaktionen fortsaettes i 15 minutter . Opvarmningen afbrydes for at tilsaette 0,4 g cuprioxid eller 1,25 g cuprisulfat ( 4.24 ) og fortsaettes derpaa i endnu 10-15 minutter , hvor der udvikles hvide dampe . Efter afkoeling overfoeres indholdet i Kjeldahlkolben kvantitativt til destillationsapparatets kogekolbe ( 5.1 ) . Der fortyndes med vand til ca . 500 ml og tilsaettes lidt pimpsten ( 4.25 ) . Kolben forbindes med destillationsapparatet og bestemmelsen fortsaetter som beskrevet i 7.1.1.2 , metode 2.6.1 .

7.3.2 . Blindanalvse

Se 7.2.3 .

7.3.3 . Angivelse af resultaterne

% ( total-N - nitrat-N ) = ( a - A ) gange 0,28/m

hvor :

a = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til blindanalysen , naar der afpipetteres 50 ml 0,2 N svovlsyre-tiltrervaeske ( 4.6 ) i forlaget ( 5.1 ) ,

A = ml 0,2 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske forbrugt til analysen ( 4.8 ) ,

m = gram proeve i den alikvote del , udtaget ifoelge 7.3.1 .

7.4 . Nitratnitrogen

findes som differens mellem resultaterne :

7.2.4 - ( 7.5.3 + 7.6.3 ) eller

7.2.4 - ( 7.5.3 + 7.6.5 ) eller

7.2.4 - ( 7.5.3 + 7.6.6 )

7.5 . Ammoniumnitrogen

7.5.1 . Naar goedningen indeholder urinstofnitrogen

Af filtratet ( 7.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 20 mg ammoniumnitrogen og overfoeres til den toerre beholder fra apparatet ( 5.2 ) . Apparatet samles . Noejagtigt 50 ml 0,1 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.14 ) overfoeres med pipette til 300 ml erlenmeyerkolben og der tilsaettes tilstraekkeligt destilleret vand til at vae * keoverfladen befinder sig ca . 5 cm over tilfoerselsroerets aabning . Gennem sideroeret paa reaktionsbeholderen tilsaettes saa meget destilleret vand , at rumfanget bringes op paa ca . 50 ml . Der omrystes . For at undgaa generende skumdannelse i forbindelse med luf gennemstroemningen tilsaettes nogle draaber octylalcohol ( 4.15 ) . Indholdet goeres basisk med 50 ml maettet kaliumcarbonatoploesning ( 4.16 ) og straks begynder afgivelsen af den frigjorte ammoniak fra den kolde suspension .

En kraftig luftstroem er noedvendig ( ca . 3 liter pr . minut ) .

Foer luften ledes gennem apparatet renses den ved at passere vaskeflasker med fortyndet svovlsyre og fortyndet natriumhydroxid . I stedet for trykluft kan der benyttes vakuum , saafremt forbindelsen til apparatet er taet . Ammoniakken er normalt fuldstaendig frigivet efter 3 timer . Det er dog nyttigt at overbevise sig herom ved at udskifte erlenmeyerkolben . Naar proceduren er afslutet , fjernes erlenmeyerkolben fra apparatet , det yderste af tilfoerselsroeret samt erlenmeyerkolbens vaeg skylles med lidt destilleret vand og syreoverskuddet titreres med 0,1 N natriumhydroxidtiterevaeske ( 4.17 ) .

7.5.2 . Blindanalvse

Se 7.2.3 .

7.5.3 . Angivelse af resultaterne

% ammonium-N = ( a - A ) gange 0,14/m

hvor :

a = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske ( 4.17 ) forbrugt til blindanalysen , naar der afpipetteres 50 ml 0,1 N svovlsyre-titrervaeske ( 4.14 ) ,

A = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske ( 4.17 ) forbrugt til analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del udtaget til analysen .

7.6 . Urinstofnitrogen

7.6.1 . Ureasemetoden

Af filtratet ( 7.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 250 mg urinstofnitrogen , som overfoeres til en 500 ml maalekolbe . For at faelde phosphater tilsaettes en passende maengde maettet bariumhydroxidoploesning ( 4.18 ) , indtil de * ed yderligere tilsaetning ikke dannes mere bundfald . Derefter fjernes overskuddet af bariumioner ( og eventuelle oploeste calciumioner ) med 10 % natriumcarbonatoploesning ( 4.19 ) . Kolben stilles i ro og det kontrolleres om faeldningen er fuldstaendig . Der fyldes op til maerket , blandes og filtreres gennem et foldefilter . Med pipette overfoeres 50 ml af filtratet til apparatets 300 ml erlenmeyerkolbe ( 5.3 ) . Vaesken goeres sur med 2 N saltsyre ( 4.20 ) til pH 3,0 maalt paa pH-meter . Derpaa aendres pH til 5,4 med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.17 ) . For at undgaa tab af ammoniak under hydrolysen med urease lukkes erlenmeyerkolben med en prop forsynet med en tragt med hane og en lille sikkerhedsbeholder indeholdende noejagtigt 2 ml 0,1 N saltsyretitrervaeske ( 4.21 ) . Gennem tragten med hane tilsaettes 20 ml ureaseoploesning ( 4.22 ) , hvorefter kolben henstilles en time ved 20-25 * C . Oploesningen tilsaettes med pipette 25 ml 0,1 N saltsyre-titrervaeske ( 4.21 ) gennem tragten , som skylles med lidt vand . Indholdet fra sikkerhedsbeholderen overfoeres kvantitativt til erlenmeyerkolben .

Syreoverskuddet tilbagetitreres med 0,1 N natriumhydroxid-titrervaeske ( 4.17 ) , indtil pH er 5,4 maalt paa pH-meter .

Bemaerkninger

1 . Efter faeldning med bariumhydroxid - og natriumcarbonatoploesningerne fyldes op til maerket , filtreres og neutraliseres hurtigst muligt .

2 . Kontrollen af titreringen kan ligeledes udfoeres med indikator ( 4.2.6.2 ) , men omslagpunktet er i saa fald vanskeligere at iagttage .

7.6.2 . Blindanalyse

Se 7.2.3 .

7.6.3 . Angivelse af resultaterne

% urinstof-N = ( a - A ) gange 0,14/m

hvor :

a = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske ( 4.17 ) forbrugt ved blindanalysen , som gennemfoeres under noejagtigt samme betingelser som analysen ,

A = ml 0,1 N natrium - eller kaliumhydroxid-titrervaeske ( 4.17 ) forbrugt ved analysen ,

m = gram proeve i den alikvote del udtaget til analyse .

7.6.4 . Gravimetrisk metode med xanthydrol

Af filtratet ( 7.1 ) afpipetteres en alikvot del indeholdende hoejst 20 mg urinstofnitrogen , som overfoeres til et 100 ml baegerglas . 40 ml edikkesyre ( 4.11 ) tilsaettes . Der omroeres med en glasstav i et minut . Derpaa henstilles oploesningen i fem minutter for at give et eventuelt bundfald tid til at saette sig . Efter filtrering og udvaskning med nogle draaber edikkesyre ( 4.11 ) tilsaettes filtratet , draabe for draabe , 10 ml xanthydrol ( 4.23 ) under stadig omroering med glaspinden . Oploesningen liensaettes indtil udfaeldningen begynder . Der omroeres paa ny 1-2 minutter . Glasset henstilles 1 1/2 time . Indholdet filtreres ved svagt vakuum gennem en forud toerret og vejet glasfilterdigel ; bundfaldet vaskes 3 gange med 5 ml ethanol ( 4.28 ) uden forsoeg paa at fjerne eddikesyren . Filterdig en anbringes en time i varmeskab ved 130 * C ( maa ikke overstige 145 * C ) , af * oeles i ekssikkator og vejes .

7.6.5 . Angivelse af resultaterne

% urinstof-N = 6,67 gange n/m

n = gram bundfald ,

m = gram proeve i den alikvote del udtaget til analyse .

Der korrigeres med resultatet af blindanalysen . Biuret kan normalt uden stoerre fejl medregnes som urinstofnitrogen , idet det absolutte indhold heraf er ringe i sammensatte goedninger .

7.6.6 . Bestemt som differens

Urinstofnitrogen kan ligeledes beregnes efter foelgende tabel :

Tilfaelde * Nitrat-N * Ammonium-N * Urinstof-N *

1 * 0 * + * 7.2.4 - 7.5.3 *

2 * + * + * 7.3.3 - 7.5.3 *

8 . EFTERPROEVNING AF RESULTATERNE

Forud for hver analyse kontrolleres apparaturets virkemaade og noejagtigheden ved den anvendte fremgangsmaade paa en standardoploesning , som indeholder de forskellige nitrogenforbindelser i lignende indbyrdes forhold som i proeven . Denne standardoploesning fremstilles paa grundlag af standardoploesninger af kaliumnitrat ( 4.3 ) , ammoniumsulfat ( 4.4 ) og urinstof ( 4.5 ) .

( 1 ) Raadsdirektiv 76/116/EOEF af 18 . 12 . 1975 .

Metode 3

PHOSPHOR

Metode 3.1

EKSTRAKTION

Metode 3.1.1

EKSTRAKTION AF PHOSPHOR OPLOESELIGT I MINERALSKE SYRER

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af phosphor oploeseligt i mineralske syrer .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa de phosphatgoedninger , der er opfoert paa bilag * i direktivet .

3 . PRINCIP

Ekstraktion af phosphor i goedningen med en blanding af salpetersyre og svovlsyre .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Svovlsyre , d = 1,84 ved 20 * C .

4.2 . Salpetersyre , d = 1,40 ved 20 * C .

5 . APPARATUR

5.1 . Kjeldahlkolbe med et rumfang paa mindst 500 ml eller en kolbe paa 250 ml , forsynet med et glasroer , der virker som tilbageloebssvaler .

5.2 . Maalekolbe paa 500 ml .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVE

Se methode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 2,5 g af den tilberedte proeve , som haeldes i en toer destruktionsbeholder .

7.2 . Ekstraktion

Der tilsaettes 15 ml vand og omrystes for at bringe stoffet i suspension . Der tilsaettes 20 ml salpetersyre ( 4.2 ) o meget forsigtigt 30 ml svovlsyre ( 4.1 ) .

Naar en eventuel kraftig indledende ekstraktion er ophoert , bringes kolbens indhold langsomt i kog og holdes kogende i 30 minutter , hvorefter der afkoeles . Herpaa tilsaettes meget forsigtigt og under omrystning ca . 150 ml vand . Derpaa koges oploesningen igen i 15 minutter .

Vaesken afkoeles fuldstaendigt og haeldes over i en 500 ml maalekolbe . Der fyldes op til maerket , blandes og filtreres paa et toert , phosphorfrit foldefilter . Den foerste portion af filtratet kasseres .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelsen af det ekstraherede phosphor gennemfoeres paa en alikvot del af den saaledes fremstillede oploesning efter metode nr . 3.2 .

Metode 3.1.2

EKSTRAKTION AF PHOSPHOR OPLOESELIGT I 2 % MYRESYRE

( 20 g/liter )

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af phosphor oploeseligt i 2 % myresyre ( 20 g/liter ) .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa bloede raaphosphater .

3 . PRINCIP

For at adskille de haarde raaphosphater fra de bloede raaphosphater foretages en ekstraktion af det phosphor , der er oploeseligt i myresyre , under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Myresyreoploesning : 20 g/liter .

Note :

82 ml myresyre ( koncentration 98-100 % , d20 = 1,22 ) fortyndes til 5 liter med destilleret vand .

5 . APPARATUR

5.1 . Maalekolbe paa 500 ml ( f.eks . Stohmannflaske ) .

5.2 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 5 g af den forbehandlede proeve , og dette overfoeres til en toer kolbe paa 500 ml ( 5.1 ) .

7.2 . Ekstraktion

Under roterende bev gelse af kolben tilsaettes myresyre ( 4.1 ) med en temperatur paa 20 mere eller mindre 1 * C til ca . 1 cm under maalestregen , hvorefter der fyldes op til maerket . Derefter lukkes kolben med en gummiprop og omrystes i 30 minutter i rotationsapparatet ( 5.2 ) ved en stuetemperatur paa 20 mere eller mindre 2 * C .

Der filtreres paa et toert phosphorfrit foldefilter over i en toer beholder . Den foerste portion af filtratet kasseres .

7.3 . Bestemmelse

Phosphor bestemmes i en alikvot del af det helt klare filtrat efter metode 3.2 .

Metode 3.1.3

EKSTRAKTION AF PHOSPHOR OPLOESELIGT I 2 % CITRONSYRE

( 20 g/liter )

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af phosphor oploeseligt i 2 % citronsyre ( 20 g/liter ) .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne methode kan udelukkende anvendes paa thomasphosphat ( Bilag I A i direktiv 76/116/EOEF ) .

3 . PRINCIP

Ekstraktion af phosphor i goedningen med en 2 % citronsyreoploesning under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand

4.1 . Citronsyreoploesning , 20 g/liter , fremstillet af rent , krystallinsk , ikke forvitret citronsyre ( C4H8O7,H2O ) .

Note :

Koncentrationen af denne citronsyreoploesning kontrolleres ved at titrere 10 ml af den med 0,1 N natriumhydroxid-titrervaeske og phenolphtalein som indikator .

Hvis oploesningen er noejagtig , skal resultatet blive 28,55 ml .

5 . APPARATUR

5.1 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 5 g proeve , som overfoeres til en toer kolbe med tilstraekkelig vid hals og et rumfang paa mindst 600 ml , som tillader en god omrystning .

7.2 . Ekstraktion

Der tilsaettes 500 mere eller mindre 1 ml af citronsyreoploesningen med en temperatur paa 20 mere eller mindre 1 * C . Under tilsaetningen af de foerste ml reagens omrystes kraftigt med haanden for at undgaa at der dannes klumper samt hindre adsorption til kolbevaeggen . Kolben lukkes med en gummiprop og omrystes i rotationsapparat ( 5.1 ) i noejagtigt 30 minutter ved en stuetemperatur paa 20 mere eller mindre 2 * C .

Der filtreres omgaaende paa et toert , phosphorfrit foldefilter over i en toer beholder . De foerste 20 ml af filtratet kasseres . Filtreringen fortsaettes , indtil der er opnaaet en filtratmaengde , som er tilstraekkelig til den egentlige phosphorbestemmelse .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelsen af det ekstraherede phosphor gennemfoeres paa en alikvot del af den saaledes fremstillede oploesning efter metode 3.2 .

Metode 3.1.4

EKSTRAKTION AF PHOSPHOR OPLOESELIGT I NEUTRALT AMMONIUMCITRAT

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af phosphor oploeseligt i neutralt ammoniumcitrat .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle goedninger , hvis oploeselighed i neutralt ammoniumcitrat er angivet ( se bilag I i direktiv 76/116/EOEF ) .

3 . PRINCIP

Ekstraktion af phosphor ved en temperatur paa 65 * C med en neutral oploesning af ammoniumcitrat ( pH = 7,0 ) under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Neutral ammoniumcitratoploesning ( pH = 7,0 ) .

Denne oploesning skal pr . liter indeholde 185 g ren , krystallinsk citronsyre og skal have en massefylde paa 1,09 ved 20 * C og pH 7,0 .

Reagenset fremstilles paa foelgende maade :

370 g ren krystallinsk citronsyre ( C6H8O7,H2O ) oploeses i ca . 1,5 liter vand og goeres naesten neutral ved tilsaetning af 345 ml ammoniakoploesning ( 28-29 % NH3 ) . Hvis koncentrationen af NH3 er lavere end 28 % , tilsaettes en tilsvarende stoerre maengde ammoniakoploesning , og citronsyren oploeses i en tilsvarende mindre maengde vand .

Oploesningen afkoeles og indstilles noejagtigt paa neutralpunktet :

pH-metrets elektroder holdes neddyppet i oploesningen ; draabevis og under fortsat omroering ( mekanisk omroering ) tilsaettes ammoniakoploesning med 28-29 % NH3 , indtil pH er noejagtig 7,0 ved en temperatur paa 20 * C . Paa dette tidspunkt fyldes op til et rumfang paa 2 liter , og pH-vaerdien kontrolleres paa ny . Reagenset opbevares i en lukket beholder , og pH kontrolleres med mellemrum .

5 . APPARATUR

5.1 . Baegerglas paa 2 liter .

5.2 . pH-meter .

5.3 . Erlenmeyerkolbe paa 200 eller 250 ml .

5.4 . Maalekolber paa 500 ml og paa 2 000 ml .

5.5 . Termostatreguleret vandbad paa 65 * C , forsynet med en egnet omryster ( se figuren som eksempel ) .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

1 eller 3 gram af den goedning , der skal analyseres ( se bilag I A og B i direktiv 76/116/EOEF ) , overfoeres til en Erlenmeyerkolbe paa 200 eller 250 ml indeholdende 100 ml ammoniumcitratoploesning , som forud er opvarmet til 65 * C .

7.2 . Analyse af oploesningen

Erlenmeyerkolben lukkes lufttaet og omrystes for at bringe goedningen i suspension uden af den klumper . Proppen loesnes et oejeblik for at udligne tryktorskellen , hvorefter Erlen neyerkolben paa ny tillukkes , anbringes i et vandbad , som er indstillet til at holde kolbens indhold paa noejagtigt 65 * C , og fastgoeres til rysteapparatet ( se figur 8 ) . Under omrystningen skal vaeskeniveauet i kolben hele tiden ligge under niveauet i vandbadet ( 1 ) . Den mekaniske omrystning reguleres paa en saadan maade , at der sikres en vedvarende suspension .

Efter noejagtig en times omrystning tages Erlenmeyerkolben op af vandbadet .

Den afkoeles omgaaende under rindende vand til stuetemperatur , hvorefter indholdet ved hjaelp af en vandstraale straks overfoeres til en 500 ml maalekolbe . Der fyldes op til maerket med vand , blandes omhyggeligt og filtreres gennem et toert , phosphorfrit foldefilter med middel filtreringshastighed over i en toer beholder . De foerste filtratportioner ( ca . 50 ml ) kasseres .

Derefter opsamles ca . 100 ml af det klare filtrat .

7.3 . Bestemmelse

I det saaledes fremstillede ekstrakt bestemmes phosphor-indholdet efter metode 3.2 .

( 1 ) I mangel af et mekanisk rysteapparat kan kolben omryste * med haanden for hver 5 minutter .

Figur 8 : JFR . EFT

Metode 3.1.5

EKSTRAKTION MED BASISK AMMONIUMCITRAT

Metode 3.1.5.1

Ekstraktion af oploeseligt phosphor efter Petermann ved 65 * C

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til varm ekstraktion af phosphor , oploeseligt i basisk ammoniumcitrat .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa dicalciumphosphat , faeldet som dihydrat ( CaHPO4,2H2O ) .

3 . PRINCIP

Ekstraktion af phosphor ved en temperatur paa 65 * C med en basisk oploesning af ammoniumcitrat ( Petermann ) under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand med samme egenskaber som destilleret vand .

4.1 . Petermanns oploesning

4.2 . Karakteristik

Citronsyre ( C6H8O7,H2O ) : 173 g pr . liter .

Ammoniak : 42 g ammoniaknitrogen pr . liter .

pH skal vaere mellem 9,4 og 9,7 .

Fremstilling udfra diammoniumcitrat

I en 5 liter maalekolbe oploeses 931,0 g diammoniumcitrat ( molekylevaegt 226,19 ) i ca . 3 500 ml destilleret vand . Under omrystning og afkoeling i rindende vand tilsaettes ammoniak i smaa portioner . Eksempelvis skal der anvendes 502 ml af en ammoniakvand med d 20/4 = 0,906 svarende til 20,81 % W/V ammoniaknitrogen .

Temperaturen holdes paa 20 * C , og der tilsaettes destilleret vand ad 5 liter .

Fremstilling udfra citronsyre og ammoniak

I en beholder paa ca . 5 liter oploeses 865 g ren citronsyre , monohydrat i ca . 2 500 ml destilleret vand . Beholderen anbringes i koldt vand og tilsaettes i samaa portioner og under fortsat omrystning ammoniak gennem en tragt , hvor det nederste af stilken stikker ned i citronsyreoploesningen . Eksempelvis skal der anvendes 1 114 ml af en ammoniakvand med d 20/4 = 0,906 svarende til 20,81 % W/V ammoniaknitrogen .

Temperaturen holdes paa 20 * C , og oploesningen overfoeres til en 5 000 ml maalekolbe . Der tilsaettes destilleret vand til maerket og blandes .

Kontrol paa indholdet af ammoniaknitrogen

Af oploesningen udtages 25 ml , som overfoeres til en 250 ml maalekolbe , tilsaettes destilleret vand til maerket og blandes . Af denne oploesning udtages 25 ml , hvori indholdet af ammoniaknitrogen bestemmes efter metode 2.1 .

Hvis oploesningen er korrekt , skal der anvendes 15 ml 0,5 NH2SO4 .

Hvis indholdet af ammoniaknitrogen er stoerre end 42 g/l , kan NH3 fjernes med en luftstroem af en inert gas eller ved svag opvarmning , saaledes at pH bliver 9,7 . En ny kontrolanalyse udfoeres .

Hvis indholdet af ammoniaknitrogen er mindre end 42 g/l , skal der tilsaettes en vaegtmaengde ammoniakvand :

P = ( 42 - n gange 2,8 ) 500/20,81 g ,

eller i ml V = P/0,906 ved 20 * C .

Hvis V er mindre en 25 ml , tilsaettes 5 liter maalekolben direkte V gange 0,173 g pulveriseret citronsyre .

Hvis V er stoerre end 25 ml , fremstilles en ny liter reagens paa foelgende maade :

173 g citronsyre afvejes og oploeses i 500 ml vand . Under de ovenfor angivne forsigtighedsregler tilsaettes 225 + V gange 1,206 ml af den ammoniakoploesning , der er brugt til fremstillingen af de 5 liter reagens .

Der tilsaettes vand til maerket og blandes . Denne liter oploesning blandes med de tidligere fremstillede 4 975 ml .

5 . APPARATUR

5.1 . Vandbad , der kan indstilles paa temperaturen 65 * C mere eller mindre 1 * C .

5.2 . Maalekolbe paa 500 ml ( f.eks . Stohmannflaske ) .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

Afvejning af proeven

7.1 . Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 1 g af den forbehandlede proeve og overfoeres til en 500 ml maalekolbe ( 5.2 ) .

7.2 . Ekstraktion

200 ml basisk ammoniumcitratoploesning ( 4.1 ) tilsaettes . Kolben tilproppes og rystes kraftigt med haanden for at undgaa at der dannes klumper samt hindre adsorption til kolbevaeggen .

Kolben anbringes i vandbad indstillet paa 65 * C og omrystes hvert femte minut i den foerste halve time . Efter hver omrystning lettes proppen for at udligne trykket . Vandoverfladen i vandbadet skal befinde sig over vaeskeoverfladen i kolben . Kolben skal derefter staa yderligere 1 time i vandbadet ved 65 * C under omrystning hver tiende minut . Kolben fjernes fra vandbadet , afkoeles til stuetemperatur ( omkring 20 * C ) , tilsaettes destilleret vand ad 500 ml og omrystes . Blandingen filtreres gennem et phosphorfrit foldefilter . Det foerste filtrat kasseres .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelse af det ekstraherede phosphor gennemfoeres paa en alikvot del af den saaledes fremkomne oploesning efter metode 3.2 .

Metode 3.1.5.2

Ekstraktion af oploeseligt phosphor efter Petermann ved stuetemperatur

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til kold ekstraktion af phosphor , oploeseligt i basisk ammoniumcitrat .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa glodephosphater .

3 . PRINCIP

Ekstraktion af phosphor ved en stuetemperatur paa 20 * C med en basisk ammoniumcitratoploesning ( Petermann ) under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Se metode 3.1.5.1 .

5 . APPARATUR

5.1 . Maalekolbe paa 250 ml ( f.eks . Stohmannflaske ) .

5.2 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 2,5 g af den forbehandlede proeve og overfoeres til maalekolbe paa 250 ml ( 5.1 ) .

7.2 . Ekstraktion

Der tilsaettes lidt af Petermanns oploesning ved 20 * C , omrystes kraftigt for at undgaa at der dannes klumper samt hindre adsorption til kolbevaeggen . Der fyldes op til maerket med Petermanns oploesning , og kolben lukkes med en gummiprop .

Der omrystes i endnu 2 timer i rotationsapparat ( 5.2 ) , hvorpaa der omgaende filtreres gennem et toert phosphorfrit foldefilter over i en toer beholder . Den foerste del af filtratet kasseres .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelsen af det ekstraherede phosphor gennemfoeres paa en alikvot del af den saaledes fremstillede oploesning efter metode 3.2 .

Metode 3.1.5.3

Ekstraktion af phosphor oploseligt i Joulies basiske ammoniumcitrat

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af phosphor , oploeseligt i Joulies basiske ammoniumcitrat .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle phosphatgoedninger - sammensatte goedninger indbefattet - hvor phosphor findes som aluminium-calciumphosphat .

3 . PRINCIP

Ekstraktion ved en stuetemperatur paa 20 * C under veldefineret omrystning og eventuelt ved tilstedevaerelse af oxin med en basisk ammoniumcitratoploesning med naermere angiven sammensaetning .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Basisk ammoniumcitratoploesning efter Joulie .

Denne oploesning indeholder 400 g citronsyre og 153 g NH3 pr . liter . Dens indhold af fri ammoniak ligger i naerheden af 55 g pr . liter . Den kan tilberedes ved anvendelse af en af nedennaevnte fremgangsmaader :

4.1.1 . I en maalekolbe paa 1 liter forsynet med en prop , oploeses 400 g ren citronsyre ( C6H8O7,H2O ) i ca . 600 ml ammoniak ( d20 = 0,925 , eller 200 g NH3 pr . liter ) . Citronsyren tilsaettes i portioner paa 50-80 g ad gangen under samtidig afkoeling , saa maksimumstemperaturen ikke overstiger 50 * C . Der fyldes op med ammoniak til et rumfang paa 1 000 ml .

4.1.2 . I en maalekolbe paa 1 000 ml oploeses 432 g rent ammoniumcitrat ( C6H14N2O7 ) . Der tilsaettes 440 ml ammoniak ( d20 = 0,925 ) og fyldes op til et rumfang paa 1 000 ml med vand .

Note :

Kontrol af indholdet af total ammoniak .

Der udtages 10 ml af citratoploesningen og anbringes i en kolbe paa 250 ml . Der fyldes op til maerket med destilleret vand og udtages 25 ml til bestemmelse af maengden af ammoniaknitrogen ved anvendelse af metode 2.1 .

1 ml 0,5 N H2SO4 = 0,008516 g NH3

Under disse omstaendigheder anses reagenset for at vaere korrekt , saafremt det antal ml , der findes ved titreringen , ligger mellem 17,7 og 18 ml .

Hvis ikke , skal der tilsaettes 4,25 ml ammoniak ( d20 = 0,925 ) for hver 0,1 ml under de ovennaevnte 18 ml .

4.2 . * hydroxychinolin ( oxin ) , pulveriseret .

5 . APPARATUR

5.1 . Lille glas - eller porcelaensmorter med tilhoerende pistil .

5.2 . Maalekolber paa 500 ml , regelmaessigt justeret .

5.3 . Maalekolbe paa 1 000 ml .

5.4 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,0005 g afvejes 1 g af den forbehandlede goedning og overfoeres til en lille morter , fugtes med en halv snes draaber citratoploesning ( 4.1 ) og findeles meget omhyggeligt med pistillen .

7.2 . Ekstraktion

Der tilsaettes 20 ml citratoploesning ( 4.1 ) , og den pasta-agtige masse uddroeres i denne vaeske , hvorefter blandingen henstaar i ca . 1 minut .

Vaesken overfoeres til 500 ml maalekolben , idet det , der ikke er udrevet tilstraekkelig godt lades tilbage i morteren . Dette udrives igen med pistillen . 4 gange gentages denne procedure , saaledes at hele proeven er blevet overfoert til maalekolben efter femte ud * ivning . Den samlede maengde citratoploesning , der medgaar til disse operationer , boer vaere paa ca . 100 ml .

Morteren og pistillen skylles over maalekolben med 40 ml destilleret vand .

Den tilproppede kolbe omrystes i rotationsapparat ( 5.4 ) i 3 timer .

Efter at kolben derefter har staaet i ro i 15-16 timer , genoptages omrystningen under de samme betingelser og fortsaettes i 3 timer . Temperaturen holdes under hele operationen paa 20 * C mere eller mindre 2 * C .

Der fyldes op til maerket med destilleret vand og filtreres paa et toert filter . De foerste portioner af filtratet kasseres , hvorefter det klare filtrat opsamles i en toer kolbe .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelsen af det ekstraherede phosphor sker paa en alikvot del af den saaledes fremstillede oploesning efter metode 3.2 .

8 . TILLAEG

Oxintilsaetning goer det muligt at benytte denne metode til goedninger , der indeholder magnesium . Tilsaetningen anbefales , saafremt forholdet mellem indholdet af magnesium og phosphor overstiger 0,07 ( Mg/P > 0,07 eller Mg/P2O5 > 0,03 ) . I saa fald tilsaettes 3 g oxin til den fugtede proeve . Tilsaetning af oxin , naar der ikke er magnesium og phosphor overstiger 0,07 ( Mg/P > 0,07 eller Mg/P2O5 > 0,03 ) . I saa hed , at magnesium ikke er tilstede , er det imidlertid muligt at undlade oxintilsaetningen .

Metode 3.1.6

EKSTRAKTION AF VANDOPLOESELIGT PHOSPHOR

1 . FORMAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til ekstraktion af vandoploeseligt phosphor .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle goedninger - sammensatte goedninger indbefattet - hvor der er foreskrevet en bestemmelse af det vandoploeselige phosphor .

3 . PRINCIP

Ekstraktion med vand ved omrystning i rotationsapparat under fastlagte betingelser .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliserer vand

5 . APPARATUR

5.1 . Maalekolbe paa 500 ml med tilstraekkeligt rumfang over maalestregen til at sikre en god omrystning ( f.eks . Stohmann-flaske ) .

5.2 . Rotationsapparat med 35-40 rotationer pr . minut .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes 5 g af den forbehandlede proeve og overfoeres til maalekolben paa 500 ml .

7.2 . Ekstraktion

Til kolben tilsaettes 450 ml vand med en temperatur paa 20-25 * C .

Der omrystes i rotationsapparatet i 30 minutter .

Derefter fyldes op til maerket med vand , blandes omhyggeligt ved omrystning og filtreres gennem et toert , phosphorfrit foldefilter over i en toer beholder .

7.3 . Bestemmelse

Bestemmelsen af det ekstralierede phosphor gennemfoeres paa en alikvot del af den saaledes fremstillede oploesning efter metode 3.2 .

Metode 3.2

BESTEMMELSE AF DET EKSTRAHEREDE PHOSPHOR ( gravimetrisk metode med chinolinphosphormolybdat )

1 . FORMAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af det ekstraherede phosphor fra godninger .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle de goedningsekstrakter ( 1 ) hvori forskellige phosphorforbindelser skal bestemmes .

3 . PRINCIP

Efter en eventuel hydrolyse af andre phosphorforbindelser ( 1 ) end ortophosphat , faeldes phosphationerne i surt miljoe som chinolinphosphormolybdat .

Efter filtrering og udvaskning toerres bundfaldet ved 250 * C og vejes .

Under de angivne forsoegsbetingelser vil forbindelser , der kan forekomme i oploesningen ( uorganiske eller organiske syrer , ammoniumioner , oploeste silikater , osv . ) ikke genere , saafremt der til faeldningen anvendes et reagens fremstillet af natriumeller ammoniummolybdat .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Ren koncentreret salpetersyre ( d = 1,40 ) .

4.2 . Reagensfremstilling .

4.2.1 . Fremstilling af faeldningsreagens udfra natriummolybdat

Oploesning A : 70 g natriummolybdat ( dihydrat ) til analyse oploeses i 100 ml destilleret vand .

Oploesning B : 60 g ren citronsyre ( monohydrat ) oploeses i 100 ml destilleret vand , og der tilsaettes 85 ml koncentreret salpetersyre ( 4.1 ) .

Oploesning C : Oploesning C fremstilles ved under omroering at tilsaette oploesning A til oploesning B .

Oploesning D : Til 50 ml destilleret vand tilsaettes 35 ml koncentreret salpetersyre og derpaa 5 ml frisk destilleret chinolin .

Oploesning D tilsaettes til oploesning C , blandes omhyggeligt og henstaar derpaa en nat i moerke . Herefter fyldes op til 500 ml med destilleret vand , blandes paa ny og filtreres paa filtrertragt ( 5.6 ) .

4.2.2 . Fremstilling af faeldningsreagens udfra ammoniummolybdat .

Oploesning A : 100 g ammoniummolybdat til analyse oploeses i 300 ml destilleret vand under svag opvarmning og regelmaessig omrystning .

Oploesning B : 120 g ren citronsyre ( monohydrat ) oploeses i 200 ml destilleret vand og tilsaettes 170 ml koncentreret salpetersyre ( 4.1 ) .

Oploesning C : 10 ml frisk destilleret chinolin tilsaettes til 70 ml koncentreret salpetersyre ( 4.1 ) .

Oploesning D . Oploesning A haeldes langsomt og under grundig omroering over i oploesning B . Efter omhyggelig blanding tilsaettes oploesning C til denne blanding , og der fyldes op til en liter , hvorefter blandingen henstaar i moerke i to doegn og til slut filtreres paa filtertragt ( 5.6 ) .

Re * genserne 4.2.1 og 4.2.2 . kan anvendes med lige stor berettigelse , begge skal opbevares i moerke i hermetisk tillukkede flasker af polyethylen .

5 . APPARATUR

5.1 . 500 ml Erlenmeyerkolbe med vid hals .

5.2 . Kalibrerede pipetter paa 10 , 25 , 50 ml .

5.3 . Glasfilterdigel med en porestoerrelse paa 5-20 mm .

5.4 . Kolbe til vakuumfiltrering .

5.5 . Varmeskab , der kan indstilles paa 250 * C mere eller mindre 10 * C .

5.6 . Glasfilterdigel med en porestoerrelse paa 5-20 mm .

6 . FREMGANGSMAADE

6.1 . Proeveudtagning fra oploesningen

Med pipette udtages en alikvot del af goedningsekstraktet ( se tabel 2 ) , indeholdende ca . 0,010 g P2O5 ( 0,004 g P ) , som overfoeres til en 500 ml Erlenmeyerkolbe . Der tilsaettes 15 ml koncentreret salpetersyre ( 2 ) ( 4.1 ) og fortyndes med vand til ca . 100 ml .

Tabel 2

Bestemmelse af alikvote maengder , der udtages til faeldning af chinolinphosphormolybdat

% P2O5 i goedningen * % P i goedningen * Afvejet maengde ( g ) * Fortynding ( til ml ) * Udtagning ( af ml ) * Fortynding ( til ml ) * Udtagning til bundfaeldning ( ml ) * Faktor for omregning af chinolinphosphormolybdat til procent P2O5 ( F ) * Faktor for omregning af chinolinphosphormolybdat til procent P ( F' ) *

5-10 * 2,2-4,4 * 1 * 500 * - * - * 50 * 32,074 * 13,984 *

* * 5 * 500 * - * - * 10 * 32,074 * 13,984 *

10-25 * 4,4-11,0 * 1 * 500 * - * - * 25 * 64,148 * 27,968 *

* * 5 * 500 * 50 * 500 * 50 * 64,148 * 27,968 *

25 * 11 * 1 * 500 * - * - * 10 * 160,370 * 69,921 *

* * 5 * 500 * 50 * 500 * 25 * 128,296 * 55,937 *

6.2 . Hydrolyse

Naar metaphosphater , pyrophosphater eller polyphosphat findes i oploesningen hydrolyseres paa foelgende maade :

Indholdet i Erlenmeyerkolben bringes til at koge svagt og holdes svagt kogende , indtil hydrolysen er tilendebragt ( i almindelighed 1 time ) . Der kan eksempelvis anbringes en svaler i kolbehalsen for at hindre tab ved vaeskesproejt eller en for kraftig fordampning , hvilket kan mindske rumfanget til under det halve af Fegyndelsesrumfanget . Efter endt hydrolyse erstattes det fordampede vand .

6.3 . Vejning af digel

Filterdiglen ( 5.3 ) toerres i 15 minutter i varmeskabet , som er indstillet paa 250 * C mere eller mindre 10 * C . Den vejes efter afkoeling i en ekssikkator .

6.4 . Faeldning

Den sur * oploesning i Erlenmeyerkolben opvarmes til kogepunktet , hvorefter faeldningen af chinolinphosphormolybdat sker ved draabe for draabe og under vedvarende omroering at tilsaette 40 ml af faeldningsreagenset 4.2.1 eller 4.2.2 ( 3 ) . Erlenmeyerkolben anbringes i et kogende vandbad i 15 minutter og omrystes med mellemrum . Filtreringen kan ske umiddelbart herefter eller efter en afkoeling .

6.5 . Filtrering og udvaskning

Der dekanteres og filtreres under vakuum . Bundfaldet i Erlenmeyerkolben vaskes med 30 ml vand . Oploesningen dekanteres og filtreres . Denne operation gentages fem gange . Resten af bundfaldet overfoeres til diglen ved hjaelp af en sproejteflaske . Det udvaskes fire gange med 20 ml vand , idet vaskevandet suges helt fra , foer en ny portion tilsaettes .

6.6 . Toerring og vejning

Diglen aftoerres udvendigt med filtrerpapir og anbringes derefter i varmeskabet ved en temperatur paa 250 * C mere eller mindre 10 * C , indtil vaegten er blevet konstant ( i almindelighed 15 minutter ) ; derpaa afkoeles den i ekssikkator til stuetemperatur og vejes hurtigt .

6.7 . Blindproeve

For hver serie af bestemmelser gennemfoeres en blindproeve , idet der udelukkende anvendes reagenser og oploesningsmidler i de maengder , der er benyttet til ekstraktionen ( citratoploesning , osv . ) og tages hensyn til denne blindproeve ved beregningen af slutresultatet .

6.8 . Kontrol

Bestemmelsen gennemfoeres paa en alikvot maengde af en vandig oploesning af kaliumdihydrogenphosphat til analyse , indeholdende 0,004 g P ( 0,010 g P2O5 ) .

ANGIVELSE AF RESULTATERNE

7 . Benyttes de i tabellen angivne stoerrelser for afvejet maengde og for fortyndinger , anvendes foelgende formel :

% P2O5 i goedningen = ( A - a ) gange F

eller

% P i goedningen = ( A - a ) gange F'

hvor :

A = gram chinolinphosphormolybdat ,

a = gram chinolinphosphormolybdat i blindproeven ,

F = faktor i tabellens naestsidste kolonne ,

F' = faktor i tabellens sidste kolonne .

Benyttes andre end de i tabellen angivne stoerrelser for afvejet maengde og for fortyndingen , anvendes foelgende formel :

% P2O5 i goedningen = ( A - a ) gange 0,032074 gange D gange 100/m

eller

% P i goedningen = ( A - a ) gange 0,013984 gange D gange 100/m

Fvor :

D = fortyndingsfaktor ,

m = gram proeve afvejet til analyse .

( 1 ) Phosphor oploeseligt i mineraiske syrer ; vandoploeseligt phosphor ; phosphor oploeseligt i ammoniumcitratoploesninger ; phosphor oploeseligt i 2 % citronsyre og phosphor oploeseligt i 2 % myresyre .

( 2 ) 21 ml , naar den oploesning , der skal bundfaeldes , indeholder mere end 15 ml citratoploesning ( neutral citratoploesning eller basisk citratoploesning efter Petermann eller Joulie ) .

( 3 ) Naa der til faeldning er udtaget mere end 15 ml citratoploesning ( neutral citratoploesning , Petermanns eller Joulie's basiske citratoploesning ) og derfor tilsat 21 ml koncentreret salpetersyre , anvendes 80 ml faeldningsreagens .

Metode 4

KALIUM

Metode 4.1

BESTEMMELSE AF VANDOPLOESELIGT KALIUM

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af indholdet af vandoploeseligt kalium som kaliumtetraphenylborat .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle de kaligoedninger , der er opfoert paa bilag I i direktiv 76/116/EOEF .

3 . PRINCIP

Kalium bestemmes i en vandig oploesning af proeven . Stoffer , der kan interferere paa bestemmelsen fjernes eller maskeres , og kalium faeldes i svagt basisk miljoe som kaliumtetraphenylborat .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Formaldehydoploesning til analyse . Klar oploesning med 25-35 % formaldehyd .

4.2 . Kaliumchlorid til analyse .

4.3 . 10 N natriumhydroxidoploesning .

Der maa kun anvendes natriumhydroxid til analyse .

4.4 . Indikatoroploesning .

0,5 g phenolphtalein oploeses i 90 % ethanol , og der fyldes op til et rumfang paa 100 ml .

4.5 . EDTA-oploesning .

4 g dinatriumethylendiamintetraacetat-dihydrat oploeses i vand i en 100 ml maalekolbe , og der fyldes op til maerket og blandes .

Dette reagens opbevares i en plastikbeholder .

4.6 . TPBNa-oploesning .

I 480 ml vand oploeses 32,5 natriumtetraphenylborat , og der tilsaettes 2 ml natriumhydroxidoploesning ( 4.3 ) og 20 ml magnesiumchloridoploesning ( 100 g MgCl2 , 6H2O pr . liter ) .

Der omrystes i 15 minutter og filtreres gennem et taet , askefrit filter .

Dette reagens opbevares i en plastikbeholder .

4.7 . Vaskevaeske .

20 ml af TPB Na - oploesningen ( 4.6 ) fortyndes med vand til 1 000 ml .

4.8 . Bromvand .

Maettet oploesning af brom i vand .

5 . APPARATUR

5.1 . Maalekolber paa 1 000 ml .

5.2 . Baegerglas paa 250 ml .

5.3 . Filterdigler med porestoerrelse paa 5-20 mm .

5.4 . Varmeskab , som kan indstilles til 120 * C mere eller mindre 10 * C .

5.5 . Ekssikkator .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

Ved kaliumsalte skal proevens partikelstoerrelse vaere saa fin , at den til analyse udtagne maengde kan blive repraesentativ .

For disse produkter skal metode 1 , 6 a ) anvendes .

Proeven skal derefter blandes saerdeles omhyggeligt .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

Med en noejagtighed paa 0,001 g afvejes en maengde paa 10 g af den forbehandlede proeve ( 5 g for kaliumsalte indeholdende mere end 41,5 % K ( 50 % kaliumoxid ) . Den afvejede maengde overfoeres med ca . 400 ml vand til et baegerglas paa 600 ml .

Vaesken bringes i kog og koges i 30 minutter , hvorefter der afkoeles , haeldes over i en maalekolbe paa 1 000 ml , fyldes op til maerket , blandes og filtreres over i en toer beholder . De foerste 50 ml af filtratet kasseres ( se 7.6 , note vedroerende fremgangsmaaden ) .

7.2 . Behandling af den til faeldning udtagne alikvote del

Med pipette udtages en alikvot del af filtratet , indeholdende 0,025-0,050 g kalium ( se tabellen ) , som overfoeres til et baegerglas paa 250 ml . Der fyldes eventuelt op med vand til 50 ml .

For at undgaa eventuelle interferenser tilsaettes 10 ml EDTA-oploesning ( 4.5 ) , nogle draaber phenolphtaleinoploesning ( 4.4 ) og under omrystning , draabe for draabe natriumhydroxidoploesning ( 4.3 ) til roed farve og yderligere nogle draaber natriumhydroxid i overskud ( i almindelighed er 1 ml natriumhydroxid tilstraekkeligt til at neutralisere og give overskud ) .

For at eliminere stoersteparten af ammoniak ( se bemaerkning I b i noten vedroerende fremgangsmaaden ) koges forsigtigt i 15 minutter .

Om noedvendigt tilsaettes vand indtil et rumfang paa 60 ml .

Oploesningen bringes i kog , hvorefter baegerglasset fjernes fra ilden , og der tilsaettes 10 ml formaldehydoploesning ( 4.1 ) . Der tilsaettes nogle draaber phenolphtalein og om noedvendigt endnu nogle draaber natriumhydroxid , indtil tydelig roed farve . Baegerglasset daekkes med et urglas og anbringes i 15 minutter i kogende vandbad .

7.3 . Vejning af diglen

Filtrerdiglen ( se afsnittet apparatur ) toerres i varmeskabet ved en temperatur paa 120 * C , indtil den har opnaaet en konstant vaegt ( ca . 15 minutter ) .

Derpaa afkoeles den i en ekssikkator og vejes .

7.4 . Faeldning

Baegerglasset tages op af vandbadet , og under samtidig omrystning tilsaettes draabe for draabe 10 ml TPBNa-oploesning ( 4.6 ) . ( Denne tilsaetning udfoeres paa ca . 2 minutter ) . Der ventes mindst 10 minutter , foer der filtreres .

7.5 . Filtrering og vaskning

Der filtreres i den vejede filterdigel tilsluttet vakuumsugekolbe , hvorefter baegerglasset skylles med vaskevaesken ( 4.7 ) ; bundfaldet vaskes tre gange med vaskevaeske ( ca . 60 ml i alt ) og to gange med 5-10 ml vand .

7.6 . Toerring og vejning

Diglen aftoerres udvendigt med filtrerpapir og anbringes med indhold 1 1/2 time i varmeskabet indstillet paa 120 * C . Derpaa afkoeles den i en ekssikkator til stuetemperatur og vejes hurtigt .

Note vedroerende fremgangsmaaden :

a ) Hvis filtratet er moerkfarvet , udtages med pipette en alikvot del , indeholdende maksimal 0,083 g K ( 0,100 g K2O ) , som overfoeres til en maalek * lbe paa 100 ml , tilsaettes bromvand og bringes i kog for at fjerne bromoverskuddet . Efter afkoeling fyldes op til maerket og filtreres , hvorefter kaliumindholdet bestemmes i en alikvot filtratmaengde .

b ) Hvis oploesningen indeholder lidt eller intet ammoniumnitrogen , kan kogningen i de 15 minutter udelades .

7.7 . Alikvote udtagningsmaengder og faktorer

Tabel 3

For metode 4

% K2O i goedningen * % K i goedningen * Afvejet maengde ( g ) * Udtaget af ekstraktionsoploesningen til fortynding ( ml ) * Fortynding til ( ml ) * Alikvot del udtaget til faeldning ( ml ) * Faktor ( F ) % K2O g TPBK * Faktor ( F' ) % K g TPBK *

5-10 * 4,2-8,3 * 10 * - * - * 50 * 26,280 * 21,812 *

10-20 * 8,3-16,6 * 10 * - * - * 25 * 52,560 * 43,624 *

20-50 * 16,6-41,5 * 10 * - * * 10 * 131,400 * 109,060 *

* * 10 * 50 * 250 * 50 * 131,400 * 109,060 *

50 * 41,5 * 5 * - * - * 10 * 262,80 * 218,120 *

* * 5 * 50 * 250 * 50 * 262,80 * 218,120 *

7.8 . Blindproeve

For hver serie bestemmelser gennemfoeres en blindanalyse udelukkende paa de anvendte reagenser i de under analysen anvendte maengder . Ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.9 . Kontrolforsoeg

Til kontrol af analyseteknikken gennemfoeres en bestemmelse paa en alikvot maengde af en vandig oploesning af kaliumchlorid ; den alikvote maengde skal hoejst indeholde 0,033 g K ( 0,040 g K2O ) .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Med de i tabellen angivne afvejede maengder og fortyndinger anvendes foelgende formel :

% K2O i goedningen = ( A - a ) gange F

eller

% K i goedningen = ( A - a ) gange F'

hvor :

A = gram TPBK ,

a = gram TPBK ved blindanalysen ,

F = faktor i naestsidste kolonne ( tabel 3 ) ,

F' = faktor i sidste kolonne ( tabel 3 ) .

Med afvejede maengder og fortyndinger , der afviger fra de i tabellen angivne , anvendes foelgende formel :

% K2O = ( A - a ) gange 0,1314 gange D gange 100/m

eller

% K = ( A - a ) gange 0,1091 gange D gange 100/m

hvor :

D = fortyndingsfaktor ,

m = gram proeve afvejet til analyse .

Metode 5

MAGNESIUM

Metode 5.1

BESTEMMELSE AF VANDOPLOESELIGT MAGNESIUM

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af vandoploeseligt magnesium .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa goedninger med kun ét hovednaeringsstof og for hvilke bilag I A i direktiv 76/116/EOEF foreskriver deklaration af vandoploeseligt magnesium .

3 . PRINCIP

Magnesium bringes i oploesning ved at koge den udtagne proeve med vand .

Ca + Mg titreres foerst med EDTA og eriochromsort T . Dernaest titreres Ca med EDTA og calcein eller calconcarbonsyre . Magnesium bestemmes som differens .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand .

4.1 . Magnesiumstandardoploesning , 0,05 M .

Der afvejes 2,016 g magnesiumoxid til analyse , som forud er blevet udgloedet ved 600 * C i 2 timer .

Det anbringes i et baegerglas sammen med 100 ml vand . Under omrystning tilsaettes 120 ml ca . 1 N saltsyre . Naar stoffet er oploest , overfoeres oploesningen kvantitativt til en maalekolbe paa 1 liter ; der fyldes op til maerket med vand og blandes .

Oploesningens styrke kontrolleres noejagtigt ved faeldning som phosphot .

1 ml af denne oploesning skal indeholde 1,216 mg Mg ( = 2,016 mg MgO ) .

4.2 . 0,05 molaer EDTA-oploesning .

Der afvejes 18,61 g dinatriumethylendiaminetraacetat , dihydrat ( C10H14N2 Na2O8,2H2O ) , som anbringes i et 1 000 ml baegerglas og oploeses i 600-600 ml vand . Oploesningen haeldes over i en maalekolbe paa 1 liter . Der fyldes op til maerket og blandes . Denne oploesning kontrolleres ved hjaelp af oploesning 4.1 , idet der udtages 20 ml af sidstnaevnte oploesning og titreres i overensstemmelse med proceduren ( 7.4.1 ) .

1 ml af EDTA-oploesningen skal korrespondere med 1,216 mg Mg eller 2,016 mg MgO og til 2,004 mg Ca eller 2,804 mg CaO ( se 9.1 og 9.6 ) .

4.3 . Calciumstandardoploesning , 0,05 M .

Der afvejes 5,004 g toert calciumcarbonat til analyse . Det anbringes i et baegerglas sammen med 100 ml vand , og der tilsaettes under omrystning 120 ml ca . 1 N saltsyre .

Oploesningen koges for at fjerne kuldioxid , afkoeles derpaa og haeldes over i en maalekolbe paa 1 liter , som fyldes op til maerket ; oploesningen blandes . Ved at foelge proceduren 7.4.2 kontrolleres det , at denne oploesning korresponderer med oploesning ( 4.2 ) . 1 ml oploesning skal indeholde 2,004 mg Ca ( = 2,804 mg CaO ) og modsvare 1 ml 0,05 molaer EDTA-oploesning .

4.4 . Calcein-indikator .

I en morter blandes 1 g calcein omhyggeligt med 100 g natriumchlorid . Der anvendes 0,010 g af denne blanding . Indikatoren slaar om fra groent til orange . Der skal titreres , lige til der er opnaaet en orange farve uden groent skaer .

4.5 . Calconcarbonsyreindikator .

Der oploeses 0,40 g calconcarbonsyre i 100 ml methanol og der anvendes 3 draaber af denne oploesning . Indikatoren slaar om fra roedt til blaat . Der skal titreres til ren blaa farve uden roedt skaer .

4.6 . Eriochromsort T indikator .

Der oploeses 0,30 g Eriochromsort T i en blanding af 25 ml propylalcohol og 15 ml triethanolamin . Der benyttes 3 draaber af denne oploesning . Denne indikator slaar om fra roedt til blaat , og der skal titreres til ren blaa farve uden roedt skaer . Den slaar kun om ved tilstedevaerelse af magnesium . Om noedvendigt tilsaettes 0,1 ml standardoploesning 4.1 .

Ved samtidig tilstedevaerelse af calcium og magnesium komplekabindes EDTA og calcium foer magnesium . I dette tilfaelde titreres de to grundstoffer sammen .

4.7 . Kaliumcyanid til analyse .

2 % KCN i vand .

4.8 . Kaliumhydroxid - og kaliumcyanidoploesning

280 g KOH og 66 g KCN oploeses i vand , og der fyldes op til 1 liter og blandes .

4.9 . Stoedpudeoploesning , pH 10

33 g ammoniumchlorid oploeses i 200 ml vand , og der tilsaettes 250 ml ammoniak ( d = 0,91 ) , fyldes op til et rumfang paa 500 ml med vand og blandes - pH i denne oploesning kontrolleres regelmaessigt .

5 . APPARATUR

5.1 . Magnetomroerer eller mekanisk omroerer .

5.2 . pH-meter .

5.3 . Maalekolber paa 500 ml .

5.4 . Baegerglas paa 300 ml .

6 . FORBEHANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning af proeven

5 g af den forbehandlede proeve afvejes med en noejagtighed paa 0,001 g og overfoeres til en maalekolbe paa 500 ml .

7.2 . Oploesning af proeven

Der tilsaettes ca . 300 ml vand . Blandingen koges i en halv time , afkoeles , hvorefter der fyldes op til maerket , blandes og filtreres .

7.3 . Kontrolforsoeg

Der gennemfoeres en bestemmelse paa alikvote maengder af oploesningen ( 4.1 ) og ( 4.3 ) , saaledes at den faar samme Ca/Mg forhold som i proeven .

Hertil udtages ( a ) ml af standardoploesning ( 4.3 ) og ( b-a ) ml af standardoploesning ( 4.1 ) .

( a ) og ( b ) er det antal ml EDTA-oploesning , der er medgaaet til de to titreringer ved analyse af proeven . Denne fremgangsmaade er kun korrekt , saafremt EDTA - , calcium - og magnesiumoploesningerne er noejagtigt ekvivalente . I modsat fald er det noedvendigt at foretage de korrektioner , der eventuelt kan blive tale om .

7.4 . Bestemmelse

7.4.1 . Titrering ved tilstedevaerelse af Eriochromsort T

Med pipette udtages til analyse en alikvot maengde ( 7.5 ) , som overfoeres til et 300 ml baegerglas . Der fortyndes med vand indtil ca . 100 ml . Derpaa tilsaettes 5 ml stoedpudeoploesning ( 4.9 ) . pH aflaest paa pH-meter , boer vaere 10,5 mere eller mindre 0 l . Der tilsaettes 2 ml kaliumcyanidoploesning ( 4.7 ) og 3 draaber eriochromsortindikator ( 4.6 ) . Under rolig omroering titreres med EDTA-oploesning ( 4.2 ) ( se bemaerkningerne 9.2 , 9.3 og 9.4 , " b " er antallet af ml 0,05 M EDTA-oploesning .

7.4.2 . Titrering ved tilstedevaerelse af calcein eller carconcarbonsyre

Med pipette udtages en alikvot del af analyseoploesningen af samme stoerrelse som den , der blev udtaget til titreringen ovenfor . Proeven anbringes i et baegerglas og fortyndes med vand indtil ca . 100 ml . Der tilsaettes 10 ml KOH-KCN-oploesning ( 4.8 ) og lidt indikator ( 4.4 ) eller ( 4.5 ) . Under rolig omroering titreres med EDTA-oploesningen ( se afsnittene om indikatorer og ligeledes bemaerkningerne 9.2 , 9.3 og 9.4 ) . " a " er antallet af ml 0,05 M EDTA-oploesning .

7.5 . Alikvote maengder , som kan udtages til bestemmelse

Goedningsart * Alikvot del som skal udtages til hver titrering ( ml ) * Proevemaengde , indeholdt i den alikvote del ( g ) *

Calcium - og magnesiumnitrat * 20 * 0,200 *

Magnesiumholdig ammoniumsulfatsalpeter * 50 * 0,500 *

Raasalte af kalium * 25 * 0,250 *

Kaliumchlorid med magnesium * 25 * 0,250 *

Kaliummagnesiumsulfat * 25 * 0,250 *

Note :

1 . Af alle disse goedninger afvejes 5 g proeve og analyseoploesningens samlede rumfang er paa 500 ml .

2 . Ved titreringen med eriochromsort-T maa de 25 ml EDTA ikke overskrides vaesentligt . I stedet nedsaettes rumfanget af den alikvote del .

Paa den anden side kan denne eventuelt ogsaa foroeges .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

MgO procenten i goedningen = ( b - a ) gange T/m

eller

Mg procenten i goedningen = ( b - a ) T'/m

hvor :

T' = styrken af EDTA-oploesningen

T = styrken af EDTA-oploesningen .

Hvis denne er noejagtig 0,05 M , svarer T til 0,2016 g , MgO , respektivt 0,1216 g Mg ; m er vaegten i gram af den del af proeven , der er til stede i den udtagne alikvote del ( 7.5 ) .

9 . BEMAERKNINGER

9.1 . Det stoekiometriske forhold EDTA/metal i de kompleksometriske analyser er altid 1 : 1 , uanset metallets valens og selv om EDTA er tetravalent EDTA-titreroploesningen og standardoploesningerne er derfor molaere og ikke normale .

9.2 . De kompleksometriske indikatorer er ofte foelsomme for luftens paavirkning . Oploesningen kan afbleges under titreringen . Der tilsaettes i saa fald en eller to draaber indikator . Dette gaelder isaer for eriochromsort og for calconcarbonsyre .

9.3 . Metal-indikator-komplekserne er undertiden ret robuste , og farveomslaget kan derfor forsinkes .

De sidste draaber EDTA skal derfor tilsaettes langsomt , og det boer kontrolleres , at omslagspunktet ikke allerede er passeret . Dette goeres ved tilsaetning af en draabe 0,05 molaer oploesning af magnesium ( 4.1 ) eller calcium ( 4.3 ) .

Dette gaelder ganske saerligt for eriochrommagnesium-komplekset .

9.4 . Indikatorens omslag skal ikke iagttages lodret , men vandret igennem oploesningen , og baegerglasset boer anbringes paa hvid bund og under gode belysningsforhold .

Omslaget iagttages ligeledes med lethed , hvis baegerglasset anbringes paa en matglasplade , som er moderat belyst nedefra ( lampe paa 25 Watt ) .

9.5 . Udfoerelsen af denne analyse kraever en vis erfaring hos kemikeren . Denne maa bl.a . oeve sig ved at iagttage farveomslagene med standardoploesningerne ( 4.1 ) og ( 4.3 ) .

Det tilraades , at bestemmelserne altid foretages af den samme laboratoriekemiker .

9.6 . Anvendelsen af EDTA-oploesning med garanteret styrke ( Titrisol , Normex , f.eks . ) kan forenkle kontrollen med standardoploesningerne ( 4.1 ) , ( 4.2 ) , ( 4.3 ) .

Metode 6

CHLOR

Metode 6.1

BESTEMMELSE AF CHLORID , NAAR DER IKKE ER ORGANISK STOF TIL STEDE

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til chloridbestemmelse , naar der ikke er organisk stof til stede .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan anvendes paa alle de goedninger , der er fri for organiske stoffer .

3 . PRINCIP

Chlorid i vandig oploesning faeldes i surt miljoe med overskud af en titreroploesning af soelvnitrat . Overskuddet titreres med en ammoniumthiocyanatoploesning ved tilstedevaerelse af ferriammoniumsulfat ( Volhards metode ) .

4 . REAGENSER

Destilleret eller demineraliseret vand , chloridfrit .

4.1 . Nitrobenzen til analyse eller ethylether

4.2 . 10 N salpetersyre

4.3 . Indikatoroploesning : 40 g ferriammoniumsulfat Fe2(SO4)3 , ( NH4)2SO4,24H2O oploeses i vand , og der fyldes op til 1 000 ml .

4.4 . Titrervaeske af 0,1 N soelvnitrat .

4.5 . Titrervaeske af 0,1 N ammoniumthiocyanat .

Fremstilling :

Da dette salt er hygroskopisk og ikke kan toerres uden risiko for spaltning , tilraades det at afveje ca . 9 g , som oploeses i vand og fylde op til 1 100 ml . Ved titrering med 0,1 AgNO2-oploesning indstilles oploesningen paa 0,1 N .

5 . APPARATUR

5.1 . Rotationsapparat med 30-40 rotationer pr . minut .

5.2 . To buretter med kontrolleret inddeling .

5.3 . Maalekolbe paa 500 ml .

5.4 . En konisk kolbe ( Erlenmeyer ) paa 250 ml .

6 . FORBEANDLING AF PROEVEN

Se metode 1 .

7 . FREMGANGSMAADE

7.1 . Afvejning og fremstilling af proeven

5 g af proeven afvejes med en noejagtighed paa 0,001 g og overfoeres til en 500 ml maalekolbe , hvorefter der tilsaettes 450 ml vand . Der omrystes en halv time i rotationsapparat , fyldes op til rumfanget 500 ml med destilleret vand , blandes og filtreres over i et baegerglas .

7.2 . Bestemmelse

Der udtages en alikvot del af filtratet indeholdende hoejst 0,150 g chlor , f.eks . 25 ml ( 0,25 g ) , 50 ml ( 0,5 g ) eller 100 ml ( 1 kg ) . Hvis der udtages en maengde paa under 50 ml , skal der fyldes op med destillered vand til et rumfang paa 50 ml .

Der tilsaettes 5 ml 10 N salpetersyre ( 4.2 ) , 20 ml indikatoroploesning ( 4.3 ) og 2 draaber ammoniumthiocyanat-titrervaeske ( sidstnaevnte reagens atmaales fra burette , som af denne grund er stillet paa nulstregen ) .

Derefter tilsaettes med burette soelvnitratoploesning ( 4.4 ) i overskud paa 2-5 ml . Der tilsaettes endvidere 5 ml nitrobenzen eller 5 ml ethylether ( 4.1 ) og omrystes grundigt for at faa bundfaldet til at klumpe sammen . Overskuddet af soelvnitrat titreres med 0,1 N ammoniumthiocyanat ( 4.5 ) , indtil der fremkommer en gulbrun farve , som ikke forsvinder ved en let omrystning .

Note :

Nitrobenzen eller ethylether ( men isaer nitrobenzen ) beskytter soelvchloridet mod at reagere med thiocyanationerne . Paa denne maade opnaas et meget klart omslag .

7.3 . Blindproeve

Der gennemfoeres en blindanalyse under samme betingelser ; ved beregningen af slutresultatet tages hensyn hertil .

7.4 . Kontrolforsoeg

Forud for bestemmelserne kontrolleres noejagtigheden af den anvendte teknik ved hjaelp af en saadan maengde af en friskfremstillet kaliumchloridoploesning , at den indeholder en kendt maengde af stoerrelsesordenen 0,1 g .

8 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Analyseresultatet udtrykkes som procent chlorid i proeven som denne er modtaget til analyse .

Beregning : procent chlorid ( Cl ) beregnes efter formlen :

Procent chlorid = ( 0,003546 gange ( V z - V cz ) - ( V a - V ca ) gange 100 ) / m

V z = ml 0,1 N soelvnitrat ,

V cz = ml 0,1 N soelvnitrat forbrugt til blindproeven ,

V a = ml 0,1 N ammoniumthiocyanat ,

V ca = ml 0,1 N ammoniumthiocyanat forbrugt til blindproeven .

m = gram stof i den alikvote del .

Metode 7

FINHEDSGRAD

Metode 7.1

BESTEMMELSE AF FINHEDSGRADEN VED TOER SIGTNING

1 . FORMAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af finhedsgraden ved toer sigtning .

2 . ANVENDELSESOMRAADE

Denne metode kan udelukkende anvendes paa de EOEF-goedninger , hvor der foreskrives , at finhedsgraden skal angives ved sigter med maskeaabning 0,630 mm og 0,160 mm .

3 . PRINCIP

Ved mekanisk sigtning bestemmes de maengder af produktet , som har en kornstoerrelse paa over 0,63 mm , og de maengder , som ligger mellem 0,16 og 0,63 mm , hvorefter finhedsgraden beregnes i procent .

4 . APPARATUR

4.1 . Mekanisk sigteapparat .

4.2 . Sigter af standardserie med maskeaabning paa henholdsvis 0,16 og 0,63 mm med diameter 20 cm og hoejde 5 cm .

5 . FREMGANGSMAADE

50 g materiale afvejes med en noejagtighed paa 0,050 g . De to sigter og sigtebunden anbringes i sigteapparatet med sigten med stoerst maskeaabning oeverst . Der sigtes i 10 minutter , og franktionen i sigtebunden fjernes . Derpaa saettes apparatet i gang igen , og efter 1 minut kontrolleres det , at den maengde , der er opsamlet i sigtebunden i dette tidsrum , ikke overstiger 250 mg . I modsat fald gentages operationen ( et minut hver gang ) . Det tilbageblevne materiale paa de 2 sigter vejes hver for sig .

6 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Finhedsgraden i % angivet ved sigte 0,630 mm = ( 50 - m1 ) gange 2

Finhedsgraden i % angivet ved sigte 0,160 mm = ( 50 - ( m1 + m2 ) ) gange 2

m1 = vaegt i gram af sigterest paa sigte 0,630 mm ,

m2 = vaegt i gram af sigterest paa sigte 0,160 mm ( ikke indbefattet sigterest paa sigte 0,630 mm ) .

Resultaterne afrundes til naermeste , hele , stoerre tal .

Metode 7.2

BESTEMMELSE AF FINHEDSGRADEN AF BLOEDE RAAPHOSPHATER

1 . FORMAAL

Denne forskrift fastsaetter en metode til bestemmelse af finhedsgraden af bloede raaphosphater .

2 . ANVENDELSESOMRAADER

Denne metode kan udelukkende anvendes paa bloede raaphosphater .

3 . PRINCIP

Idet der her er tale om den mindste finhedsgrad , der kan bestemmes ved sigtning , er en sigtning af toert materiale vanskelig at gennemfoere , fordi de fineste partikler er tilboejelige til at klumpe sammen . Derfor gennemfoeres konventionelt en vaadsigtning .

4 . REAGENSER

Natriumhexametaphosphatoploesning : 1 % .

5 . APPARATUR

5.1 . Sigter af standardserie med maskeaabning paa henholdsvis 0,063 og 0,125 mm med diameter 20 cm , hoejde 5 cm , og med tilharende bund .

5.2 . Glastragt med 20 cm diameter , anbragt i stativ .

5.3 . 250 ml baegerglas .

5.4 . Varmeskab .

6 . ANALYSETEKNIK

6.1 . Udtagning af proeve

50 g af materialet afvejes med en noejagtighed paa 50 mg . Sigterne vaskes paa begge sider med vand og sigten med 0,125 mm maskeaabning anbringes paa sigte 0,063 mm .

6.2 . Fremgangsmaade

Den afvejede proeve anbringes paa den oeverste sigte . Der sigtes under en svag straale koldt vand ( almindeligt ledningsvand kan benyttes ) , indtil det gennemstroemmende vand er naesten klart . Det paases , at vandstroemmen er saaledes , at den nederste sigte ikke fyldes med vand .

Naar sigteresten paa den oeverste sigte synes naesten konstant , tages denne sigte op og anbringes paa sigtebunden .

Vaadsigtningen fortsaettes med den nederste sigte i nogle minutter , indtil vandet loeber nogenlunde klart igennem .

Sigte 0,125 mm anbringes igen paa sigte 0,063 mm , og eventuelle rester i bunden haeldes i den oeverste sigte , hvorefter sigtningen gentages under en svag vandstraale , indtil denne er blevet nogenlunde klar .

Ved hjaelp af tragten overfoeres sigteresterne til hver sit baegerglas og bringes i suspension ved at fylde glassene med vand . Efter henstand i ca . 1 minut dekanteres saa meget vand som muligt .

Derpaa anbringes baegerglassene i to timer i varmeskab ved en temperatur paa 105 * C .

Efter afkoeling fjernes resterne med en pensel og vejes .

7 . ANGIVELSE AF RESULTATERNE

Finhedsgraden i % angivet ved sigte 0,125 mm = ( 50 - m1 ) gange 2

Finhedsgraden i % angivet ved sigte 0,063 mm = ( 50 - ( m1 + m2 ) gange 2

hvor :

m1 = vaegt i gram af sigterest paa sigte 0,125 mm ,

m2 = vaegt i gram af sigterest paa sigte 0,063 mm .

Resultaterne af beregningerne afrundes til naermeste , hele , stoerre tal .

8 . BEMAERKNING

Konstateres der klumper paa en af sigterne ved afslutningen af vaadsigtningen , skal analysen gentages paa foelgende maade :

50 g proevemateriale overfoeres langsomt og under omrystning til en kolbe paa ca . 1 liter , som indeholder 500 ml natriumhexametaphosphatoploesning ( 4 ) . Kolben lukkes lufttaet og rystes kraftigt med haanden for at slaa klumperne i stykker . Hele suspensionen overfoeres til den oeverste sigte , og kolben vaskes . Derefter fortsaettes analysen som angivet under punkt 6 .