26.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/391


DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

AFSNIT II

FRIHEDER

Artikel 8

Beskyttelse af personoplysninger

1.   Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende.

2.   Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.

3.   Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.