26.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 326/1 |
KONSOLIDERET UDGAVE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION
AFSNIT I
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 2
Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.