2011R0492 — DA — 12.05.2016 — 001.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 492/2011

af 5. april 2011

om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

(kodifikation)

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL I

BESKÆFTIGELSE, LIGEBEHANDLING OG ARBEJDSTAGERENS FAMILIE

AFSNIT 1

Adgang til beskæftigelse

Artikel 1

1.  Enhver statsborger i en medlemsstat har uanset bopæl ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat.

2.  Han har på en anden medlemsstats område navnlig samme fortrinsstilling som statsborgere i denne stat med hensyn til adgangen til ledige stillinger.

Artikel 2

Enhver statsborger i en medlemsstat og enhver arbejdsgiver, der udøver virksomhed på en medlemsstats område, kan i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser udveksle tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, indgå arbejdsaftaler og bringe dem til udførelse under forudsætning af, at det ikke medfører forskelsbehandling.

Artikel 3

1.  Inden for rammerne af denne forordning finder de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser eller administrativ praksis i en medlemsstat ikke anvendelse:

Første afsnit gælder ikke for så vidt angår sprogkundskaber, der kræves af hensyn til den tilbudte stillings særlige karakter.

2.  Under de i stk. 1, første afsnit, nævnte bestemmelser eller praksis hører især sådanne, som i en medlemsstat:

Artikel 4

1.  De administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der i medlemsstaterne begrænser beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, i antal eller procent, i virksomheder, i erhvervsgrene, i regioner eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på statsborgere fra de øvrige medlemsstater.

2.  Såfremt ydelse af begunstigelser til virksomheder i en medlemsstat er betinget af beskæftigelse af en minimumsprocent indenlandske arbejdstagere, betragtes statsborgere fra de øvrige medlemsstater med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ( 5 ) som indenlandske arbejdstagere.

Artikel 5

En statsborger i en medlemsstat, der søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, skal dér have samme bistand som den, arbejdsformidlingen i denne stat yder egne statsborgere, der søger beskæftigelse.

Artikel 6

1.  Antagelse af en statsborger i en medlemsstat til beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke på grund af nationalitet være betinget af andre krav til helbredstilstand, fagkundskab eller andet end sådanne, der stilles til arbejdstagere, som er statsborgere i den anden medlemsstat og ønsker at have samme beskæftigelse.

2.  En statsborger i en medlemsstat, der fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, har modtaget et stillingstilbud lydende på navn, kan underkastes en prøve om faglige kvalifikationer, såfremt arbejdsgiveren ved afgivelsen af sit stillingstilbud udtrykkeligt har forlangt en sådan prøve.

AFSNIT 2

Udøvelse af beskæftigelse og ligebehandling

Artikel 7

1.  En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2.  Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.

3.  Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings- og revalideringscentre.

4.  Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

Artikel 8

En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret samt adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening. Han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udøvelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomhederne.

Stk. 1 berører ikke de ved lovgivning fastsatte bestemmelser, som i visse medlemsstater giver arbejdstagere fra andre medlemsstater mere omfattende rettigheder.

Artikel 9

1.  En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har samme rettigheder og fordele som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig, herunder til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig.

2.  En arbejdstager, som omhandlet i stk. 1, kan i det område, hvor han er beskæftiget, med samme ret som indenlandske arbejdstagere, lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

Arbejdstagerens familie, der er forblevet i hjemlandet, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for så vidt en tilsvarende formodning gælder for indenlandske arbejdstagere.

AFSNIT 3

Arbejdstagerens familie

Artikel 10

Såfremt en statsborger i en medlemsstat er eller har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, har hans børn, hvis de er bosat på denne medlemsstats område, adgang til almindelig undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse på samme vilkår som statsborgere i denne stat.

Medlemsstaterne skal fremme bestræbelser, der gør det muligt for disse børn på de bedst mulige vilkår at følge undervisningen.

KAPITEL II

FORMIDLING OG UDLIGNING AF TILBUD OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE

AFSNIT 1

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og med Kommissionen

▼M1 —————

▼B

AFSNIT 2

Udligningsordning

Artikel 13

1.  Hver medlemsstats særlige kontor sender regelmæssigt de øvrige medlemsstaters særlige kontorer og Det Europæiske Koordineringsbureau som omhandlet i artikel 18:

Hver medlemsstats særlige kontor videresender snarest muligt disse oplysninger til de relevante kontorer under arbejdsmarkedsmyndighederne.

▼M1 —————

▼B

AFSNIT 3

Regulerende foranstaltninger til fremme af ligevægten på arbejdsmarkedet

▼M1 —————

▼B

AFSNIT 4

Det Europæiske Koordineringsbureau

▼M1 —————

▼B

KAPITEL III

ORGANER, DER SKAL SIKRE SNÆVERT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED OG BESKÆFTIGELSE

AFSNIT 1

Det rådgivende udvalg

Artikel 21

Det rådgivende udvalg har til opgave at bistå Kommissionen i undersøgelse af spørgsmål, der rejses i forbindelse med gennemførelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og foranstaltninger, som træffes i forbindelse med dens anvendelse med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse.

Artikel 22

Det rådgivende udvalg har navnlig til opgave:

Artikel 23

1.  Det rådgivende udvalg består af seks medlemmer for hver medlemsstat, heraf to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for arbejdstagerorganisationerne og to for arbejdsgiverorganisationerne.

2.  For hver af de i stk. 1 nævnte grupper udpeges en suppleant for hver medlemsstat.

3.  Medlemmer og suppleanter udnævnes for en periode af to år. Genudnævnelse kan finde sted.

Efter udløbet af deres hverv fungerer medlemmer og suppleanter, indtil en efterfølger er udpeget, eller dette er fornyet.

Artikel 24

Medlemmer af og suppleanter til det rådgivende udvalg udnævnes af Rådet, som ved valget af repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer tilstræber ligelig repræsentation for de forskellige berørte sektorer af erhvervslivet.

Til orientering offentliggør Rådet en fortegnelse over medlemmer og suppleanter i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 25

Formandsposten for det rådgivende udvalg beklædes af et medlem af Kommissionen eller dennes stedfortræder. Formanden deltager ikke i afstemninger. Udvalget træder sammen mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden på dennes initiativ, eller når mindst 1/3 af medlemmerne anmoder herom.

Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionens tjenestegrene.

Artikel 26

Formanden kan som observatører eller sagkyndige til møder indbyde personer eller repræsentanter for organer, der har omfattende erfaring vedrørende beskæftigelsesområdet og arbejdstagernes vandringer. Formanden kan tilkalde sagkyndig bistand.

Artikel 27

1.  Det rådgivende udvalg er beslutningsdygtigt, når 2/3 af medlemmerne er til stede.

2.  Udtalelserne, der skal være begrundede, vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer; såfremt mindretallet begærer det, skal de ledsages af en redegørelse for mindretallets synspunkter.

Artikel 28

Det rådgivende udvalg fastsætter sin arbejdsgang i en forretningsorden, der træder i kraft, når Rådet efter udtalelse fra Kommissionen har godkendt denne. Ikrafttrædelsen af eventuelle ændringer, som udvalget beslutter at foretage heri, sker efter samme procedure.

AFSNIT 2

Det faglige udvalg

Artikel 29

Det faglige udvalg har til opgave at bistå Kommissionen med at forberede, fremme og løbende følge resultaterne af alle faglige arbejder og foranstaltninger til denne forordnings og eventuelle supplerende bestemmelsers gennemførelse.

Artikel 30

Det faglige udvalg har navnlig til opgave:

Artikel 31

1.  Det faglige udvalg består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. Hver regering udnævner som medlem af det faglige udvalg et af de medlemmer, der repræsenterer den i det rådgivende udvalg.

2.  Hver regering udnævner en suppleant blandt sine øvrige repræsentanter — medlemmer eller suppleanter — i det rådgivende udvalg.

Artikel 32

Formandsposten i det faglige udvalg beklædes af et medlem af Kommissionen eller dennes stedfortræder. Formanden deltager ikke i afstemninger. Formanden og udvalgets medlemmer kan tilkalde sagkyndig bistand.

Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionens tjenestegrene.

Artikel 33

De forslag og udtalelser, som er udarbejdet af det faglige udvalg, forelægges Kommissionen og tilsendes det rådgivende udvalg til underretning. Disse forslag og udtalelser ledsages af en redegørelse for de synspunkter, der er fremsat af de enkelte medlemmer af det faglige udvalg, såfremt disse anmoder herom.

Artikel 34

Det faglige udvalg fastsætter sin arbejdsgang i en forretningsorden, der træder i kraft, når Rådet efter udtalelse fra Kommissionen har godkendt denne. Ikrafttrædelsen af eventuelle ændringer, som udvalget beslutter at foretage heri, sker efter samme procedure.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

De forretningsordener, der gjaldt for det rådgivende udvalg og det faglige udvalg den 8. november 1968 forbliver i kraft.

Artikel 36

1.  Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse inden for atomenergiområdet eller bestemmelserne om denne traktats anvendelse.

Denne forordning omfatter dog den gruppe af arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som nævnes i første afsnit, for så vidt der ikke er fastsat regler om deres retsstilling i de nævnte traktater eller bestemmelser.

2.  Denne forordning berører ikke de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.  Denne forordning vedrører ikke sådanne forpligtelser for medlemsstaterne, der hidrører fra særlige forbindelser eller fremtidige overenskomster med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd, som bestod den 8. november 1968, eller der hidrører fra de overenskomster, der var gældende den 8. november 1968, med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd.

Arbejdstagere fra disse lande eller territorier, som i overensstemmelse med denne bestemmelse har lønnet beskæftigelse inden for en af disse medlemsstaters område, kan ikke på de øvrige medlemsstaters område, påberåbe sig denne forordnings bestemmelser.

Artikel 37

Medlemsstaterne meddeler i tiden mellem datoen for undertegnelsen og ikrafttrædelsen af de mellem dem indgåede aftaler, konventioner eller overenskomster, der vedrører arbejdsmarkedsområder, til orientering Kommissionen ordlyden af disse.

▼M1 —————

▼B

Artikel 39

Administrationsudgifterne for det rådgivende udvalg og det faglige udvalg opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget under Kommissionens sektion.

Artikel 40

Denne forordning gælder for medlemsstaterne og deres statsborgere med forbehold af artikel 2 og 3.

Artikel 41

Forordning (EØF) nr. 1612/68 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 42

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

BILAG II

( 1 ) EUT C 44 af 11.2.2011, s. 170.

( 2 ) Europa-Parlamentets holdning af 7.9.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2011.

( 3 ) EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2.

( 4 ) Se bilag I.

( 5 ) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.