2010R1031 — DA — 27.02.2014 — 005.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1031/2010

af 12. november 2010

om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

(EFT L 302, 18.11.2010, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1210/2011 af 23. november 2011

  L 308

2

24.11.2011

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 784/2012 af 30. august 2012

  L 234

4

31.8.2012

►M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1042/2012 af 7. november 2012

  L 310

19

9.11.2012

►M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1143/2013 af 13. november 2013

  L 303

10

14.11.2013

►M5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 176/2014 af 25. februar 2014

  L 56

11

26.2.2014




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1031/2010

af 12. november 2010

om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)



EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF ( 1 ), særlig artikel 3d, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2003/87/EF er revideret og ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet ( 2 ) og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ( 3 ). En af forbedringerne ved revisionen af direktiv 2003/87/EF var, at grundprincippet for tildeling skulle være auktionering, da denne måde er den enkleste og tillige generelt anses for at være den mest økonomisk effektive. Et effektivt emissionshandelssystem beror på, at drivhusgasemissionerne ved hjælp af et tydeligt CO2-prissignal kan nedbringes til de laveste omkostninger. Auktionering skulle underbygge og forstærke et sådant CO2-prissignal.

(2)

Ifølge artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF skal medlemsstaterne auktionere alle kvoter under kapitel III i det direktiv, som ikke tildeles gratis. Medlemsstaterne skal således auktionere alle kvoter, der ikke tildeles gratis. De kan ikke benytte nogen anden tildelingsmåde, og de kan heller ikke tilbageholde eller annullere kvoter, der ikke tildeles gratis, i stedet for at bortauktionere dem.

(3)

I artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF fastsættes der en række mål for auktioneringsprocessen. Processen bør være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Auktioner bør udformes på en sådan måde, at små og mellemstore virksomheder, som er omfattet af emissionshandelssystemet, har uhindret, retfærdig og lige adgang til kvoter, at små drivhusgasudledere får adgang til kvoter, at deltagerne har adgang til de samme oplysninger på samme tid, at deltagerne ikke underminerer auktionernes forløb, og at organisationen af og deltagelsen i auktioner er omkostningseffektiv, så unødige administrative omkostninger undgås.

(4)

Disse mål bør ses i lyset af de helt overordnede mål med revisionen af direktiv 2003/87/EF, hvilket bl.a. omfatter større harmonisering, imødegåelse af konkurrenceforvridning og opnåelse af større forudsigelighed, som alle skulle forstærke CO2-prissignalet og dermed føre til en nedbringelse af drivhusgasemissionerne til de laveste omkostninger. En større indsats for at reducere emissionerne kræver jo den størst mulige økonomiske effektivitet, som hviler på fuldt harmoniserede tildelingsbetingelser inden for EU.

(5)

Ifølge artikel 3d, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF bortauktioneres 15 % af de kvoter, der er omfattet af kapitel II i samme direktiv, i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, og ifølge artikel 3d, stk. 2, bortauktioneres samme procentdel af de kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, efter den 1. januar 2013. Ifølge artikel 3d, stk. 3, skal der vedtages en forordning med nærmere bestemmelser om medlemsstaternes auktion af kvoter, der er omfattet af kapitel II, og som ikke skal tildeles gratis efter artikel 3d, stk. 1 og 2, eller artikel 3f, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.

(6)

Ifølge de fleste af de berørte parter, som har været involveret i høringen forud for vedtagelsen af denne forordning, langt de fleste medlemsstater og den konsekvensanalyse, som Kommissionen har udarbejdet, nås de helt overordnede mål med revisionen af direktiv 2003/87/EF bedst ved hjælp af en fælles auktioneringsinfrastruktur, hvor auktionerne afholdes af en fælles auktionsplatform. Denne fremgangsmåde er den bedste til at undgå forvridning af det indre marked. Den giver den største grad af økonomisk effektivitet og tillader, at kvoterne bliver tildelt ved auktionering på fuldt harmoniserede betingelser i EU. Når auktionerne afholdes af en fælles auktionsplatform, opnås desuden det kraftigste CO2-prissignal, som de økonomiske operatører har brug for for at træffe de beslutninger om investering, som er nødvendige for en nedbringelse af drivhusgasemissionerne til de laveste omkostninger.

(7)

Ifølge de fleste af berørte parter, som har været involveret i høringen forud for vedtagelsen af denne forordning, langt de fleste medlemsstater og den konsekvensanalyse, som Kommissionen har udarbejdet, nås målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF også bedst ved hjælp af en fælles auktioneringsinfrastruktur, hvor auktionerne afholdes af en fælles auktionsplatform. Sådan en tilgang er den mest omkostningseffektive måde at auktionere kvoter på uden en unødig administrativ byrde, som brug af flere forskellige auktioneringsinfrastrukturer uundgåeligt vil medføre. Fremgangsmåden er bedst til at give åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende adgang til auktionerne, såvel de jure som de facto. En sådan fælles fremgangsmåde vil sikre en forudsigelig auktionskalender og giver det kraftigste CO2-prissignal. En fælles auktioneringsinfrastruktur har især betydning for, om der bliver lige adgang for de små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af emissionshandelssystemet, og adgang for små drivhusgasudledere. Faktisk vil sådanne virksomheder blive særlig belastet af omkostningerne ved for mere end én auktionsplatform at skulle sætte sig ind i den, blive tilmeldt til den og deltage i den. En fælles auktionsplatform fremmer den bredest mulige deltagelse fra hele EU og vil dermed indebære den mindste risiko for, at deltagerne underminerer auktionerne ved at benytte dem til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug.

(8)

For at imødegå en eventuel risiko for mindre konkurrence på CO2-markedet er der i denne forordning alligevel åbnet mulighed for, at medlemsstaterne kan fravælge den fælles auktionsplatform og i stedet udpege deres egne auktionsplatforme, forudsat at sådanne fravalgsplatforme opføres på en liste i et bilag til forordningen. Optagelse på en sådan liste bør bygge på, at den udpegende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om fravalgsplatformen. Denne mulighed indebærer uvægerligt, at auktionsprocessen ikke vil være fuldt ud harmoniseret, og de ordninger, der oprettes ved denne forordning, bør derfor revurderes efter en indledende periode på højst fem år i samråd med de interesserede parter, således at der kan foretages de ændringer, som anses for nødvendige på baggrund af de indvundne erfaringer. Når Kommissionen modtager notifikation fra en medlemsstat om udpegelsen af en fravalgsplatform, tager den uden unødig forsinkelse skridt til at få opført udpegelsen af denne fravalgsplatform på listen.

(9)

Endvidere bør det være muligt for en medlemsstat at rekvirere en rapport om den auktionsplatform, som den har til hensigt at udpege, hos den auktionstilsynsførende, eksempelvis som led i forberedelserne til ændring af forordningens liste over fravalgsauktionsplatforme. Desuden bør den auktionstilsynsførende overvåge, om alle auktionsplatforme overholder bestemmelserne i denne forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, og rapportere derom til medlemsstaterne, Kommissionen og den pågældende auktionsplatform. Denne overvågning bør også dække auktionernes virkninger for auktionsplatformenes markedsposition på det sekundære marked. For at undgå, at en auktionerende medlemsstat uforvarende bliver låst fast til en bestemt auktionsplatform ud over den periode, den er udpeget for, bør der i kontrakten om udpegelse af auktionsplatformen være en bestemmelse om, at en auktionsplatform skal overdrage alle materielle og immaterielle aktiver, der er nødvendige for at gennemføre auktioner, til sin efterfølger.

(10)

Valget af antallet af auktionsplatforme og af, hvilken type foretagende der kan blive auktionsplatform, er fundamentet for bestemmelserne i denne forordning vedrørende en forudsigelig auktionskalender, auktionerne, auktionernes udformning, håndtering af stillet sikkerhed, betaling og levering samt tilsyn med auktionerne. Kommissionen ville ikke være i stand til at fastsætte sådanne bestemmelser i en harmoniseret forordning uden at kende antallet af auktionsplatforme og vide, hvilke former for specifik formåen det foretagende, der udvælges til at gennemføre auktionerne, besidder. Derfor bygger foranstaltningerne i denne forordning på, at auktionerne gennemføres på en fælles auktionsplatform, men der er også en procedure til at konstatere antallet og kvaliteten af eventuelle andre auktionsplatforme, som en medlemsstat måtte beslutte at benytte.

(11)

På baggrund af begrænsningerne i betragtning 10 er det hensigtsmæssigt, at optagelsen af en fravalgsauktionsplatform på listen i et bilag til forordningen gøres betinget af, at visse betingelser og forpligtelser er opfyldt. Optagelsen af en fravalgsplatform på listen i et bilag til denne forordning indskrænker ikke Kommissionens beføjelser til at foreslå, at den udgår af listen, især i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF. Hvis en platform ikke er opført på listen, bør den auktionerende medlemsstat auktionere sine kvoter på den fælles auktionsplatform. Kommissionen bør drage omsorg for, at den kommissionsforordning, der vedtages i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, indeholder bestemmelser om, at processer, der vedrører auktionering af kvoter, kan suspenderes, hvis fravalgsplatformen ikke overholder bestemmelserne i denne forordning eller målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.

(12)

De nærmere bestemmelser for den auktionsproces, som skal udføres af fravalgsauktionsplatformen bør vurderes af Kommissionen og bør være genstand for høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, i direktiv, 2003/87/EF efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF. En sådan vurdering er nødvendig for at sikre, at udpegelsen af fravalgsauktionsplatforme, foretaget på nationalt plan af de medlemsstater, som fravælger den fælles auktionsplatform, underkastes kontrol på samme niveau, som udpegelsen af den fælles auktionsplatform i henhold den fælles aktion, der er fastsat i denne forordning. Medlemsstater, der deltager i det fælles udbudsforløb under den fælles auktionsplatform, samarbejder med Kommissionen, som er inddraget i hele processen. Medlemsstater, der fravælger den fælles platform, kan desuden få tildelt observatørstatus i det fælles udbudsforløb under forudsætning af, at de opfylder passende vilkår og betingelser, som Kommissionen og de deltagende medlemsstater fastsætter i aftalen om fælles udbud.

(13)

Denne forordning bør gælde for auktionering af kvoter, der er omfattet af kapitel II og kapitel III i direktiv 2003/87/EF, fra henholdsvis den 1. januar 2012 og fra den 1. januar 2013. Den bør ligeledes gælde for auktionering af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, inden periodens begyndelse i 2013, hvis det er påkrævet for at sikre velfungerende CO2- og elmarkeder.

(14)

For at opnå enkelhed og tilgængelighed bør auktionerede kvoter være klar til levering inden for fem handelsdage. En så kort leveringstid vil begrænse eventuelle negative virkninger af konkurrence mellem auktionsplatformene og de sekundære markeder for handel med kvoter. Desuden er korte leveringstider enklere, tilskynder til bred deltagelse, hvorved risikoen for markedsmisbrug mindskes, og sikrer bedre adgang for de små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af systemet, og små drivhusgasudledere. I stedet for at tilbyde forwards og futures på auktionerne, er det op til markedet at tilbyde optimale løsninger, hvis der efterspørges kvotederivater. Det er hensigtsmæssigt at tilbyde et valg mellem todages spot og femdages futures under udpegelsen af auktionsplatformen, så det kan vurderes, hvilket valg af auktionsprodukt der er det optimale. Todages spot betragtes ikke som et finansielt instrument ifølge EU-lovgivningen om finansielle markeder, mens femdages futures er finansielle instrumenter i samme forstand som i EU-reglerne om finansielle markeder.

(15)

Valget af, om auktionsproduktet skal være et finansielt instrument eller ikke, bør indgå i procedurerne for valg af auktionsplatform og træffes på grundlag af en samlet vurdering af fordele og ulemper ved de løsninger, som de kandidater, der deltager i det konkurrencebaserede udbudsforløb, tilbyder. Navnlig omkostningseffektivitet, lige adgang for de små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af systemet, hensynet til små drivhusgasudledere, forsvarlig beskyttelse og markedstilsyn bør indgå i vurderingen.

(16)

Så længe det juridiske og tekniske apparat, som er nødvendigt for at levere kvoter, endnu ikke eksisterer, er det hensigtsmæssigt at åbne for andre måder for auktionering af kvoter. Med det for øje gives der i forordningen mulighed for at auktionere futures og forwards med leveringsdato senest den 31. december 2013. Sådanne futures og forwards er finansielle instrumenter, som giver såvel kvoteudbyderen som budgiverne samme beskyttelse som den, de har ifølge reglerne for finansielle markeder. I denne forordning skelnes futures fra forwards derved, at for futures afregnes margenvariationen kontant, mens der for forwards beregnes en margenvariation, der sikres gennem sikkerhedsstillelse. Det er hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at vælge den type produkt, de ønsker at benytte ved auktionering af kvoter efter, hvilken form for margenberegning der passer bedst til deres budgetmæssige situation. Skulle det blive nødvendigt at tage sådanne alternative midler i brug til auktionering af kvoter, vil futures og forwards i første omgang blive auktioneret på en eller to auktionsplatforme.

(17)

For at tilgodese ønsket om enkelhed, retfærdighed og omkostningseffektivitet og behovet for at mindske risikoen for markedsmisbrug bør auktionerne foregå i enkeltrunder med forseglede bud og samme pris for alle auktionsvindere. Desuden bør der blandt for mange bud med samme pris ske en tilfældig udvælgelse, da dette skaber usikkerhed blandt budgiverne, så det ikke er holdbart for dem at aftale en budpris. Den resulterende auktionspris vil ventes at ligge på linje med den fremherskende pris på det sekundære marked, mens en resulterende auktionspris, der ligger væsentligt under den fremherskende pris på det sekundære marked, formentlig er tegn på, at auktionen ikke har fungeret. At lade en sådan resulterende auktionspris stå ved magt kan forvrænge CO2-prissignalet og virke forstyrrende for kvotemarkedet og vil ikke sikre, at budgiverne betaler en rimelig pris for kvoterne. Derfor bør en auktion, der fører til en sådan situation, annulleres.

(18)

For at begrænse auktionernes indvirkning på det sekundære markeds funktion er det ønskeligt at afholde dem forholdsvis hyppigt, men samtidig skal auktionerne være store nok til at få tilstrækkelig deltagelse. Forholdsvis hyppige auktioner mindsker risikoen for markedsmisbrug, da det holder værdien af budgivernes indsats på den enkelte auktion nede på et lavt niveau og giver budgiverne større fleksibilitet til at justere deres handelsposition på efterfølgende auktioner. Af disse grunde bør der i forordningen fastsættes en hyppighed på mindst én ugentlig auktion for kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF. Da de kvoter, der er omfattet af kapitel II i samme direktiv, er meget mindre, vil en hyppighed på mindst én auktion hver anden måned være passende for disse kvoter.

(19)

For at gøre det sekundære marked mere forudsigeligt bør denne forordning indeholde følgende regler og procedurer. For det første bør de kvotemængder, der kommer til auktion i 2011 og 2012, fastsættes snarest muligt efter vedtagelsen af forordningen. De således fastsatte mængder og de auktionsprodukter, de vil blive auktioneret i form af, vil blive opregnet i et bilag til denne forordning. For det andet bør forordningen indeholde klare og gennemsigtige regler, hvorved det fastsættes, hvor store kvotemængder der kommer til auktion i hvert af de næstfølgende år. For det tredje bør forordningen indeholde regler og procedurer for, hvordan der fastlægges en detaljeret auktionskalender for hvert kalenderår, som indeholder alle relevante oplysninger om hver enkelt auktion, i god tid inden det pågældende kalenderårs begyndelse. Efterfølgende ændringer af auktionskalenderen bør kun være muligt i ganske få nærmere bestemte situationer. Justeringer bør finde sted på en sådan måde, at auktionskalenderens forudsigelighed påvirkes mindst muligt.

(20)

Som hovedregel bør den mængde, der auktioneres i et givet år, være lig med den kvotemængde, der er tildelt i det pågældende år. Kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF og som auktioneres i 2011 og 2012, udgør en undtagelse. Ud fra den forventede mængde kvoter, der er til rådighed til overførsel fra anden til tredje handelsperiode, den mængde godkendte emissionsreduktioner (CER), der ventes at være til rådighed, og den kvotemængde, der ventes at blive solgt i henhold til artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, bør der tages højde for virkningerne af »tidlige auktioner« i 2011 og 2012 ved modregning i de kvotemængder, der skal auktioneres i 2013 og 2014.

(21)

Den mængde kvoter, der auktioneres hvert år, bør fordeles jævnt over hele året og under hensyntagen til efterspørgslen på det sekundære marked.

(22)

Åben adgang er nødvendigt for at fremme deltagelsen og dermed sikre et konkurrencebestemt auktionsresultat. Også tillid til auktionsprocessens integritet, især over for påvirkning fra deltagere, der forsøger at forvride auktionerne med henblik på at bruge dem som redskab til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug, er en forudsætning for høj deltagelse i auktionerne og et konkurrencebestemt auktionsresultat. For at sikre auktionernes integritet bør adgang til auktionerne betinges af mindstekrav til, hvad der er tilstrækkelig kundelegitimationskontrol. For at gøre sådanne kontroller omkostningseffektive bør der kun gives adgang til auktionerne for let identificerbare veldefinerede kategorier af deltagere, deriblandt driftsledere af stationære anlæg og luftfartøjsoperatører, som er omfattet af emissionshandelssystemet, og regulerede finansielle enheder såsom investeringsfirmaer og kreditinstitutioner. Også grupper af driftsledere eller luftfartøjsoperatører såsom partnerskaber, joint ventures og konsortier, der handler som agent på medlemmernes vegne, bør have ret til at ansøge om adgang til at byde på auktionerne. Det vil således være klogt, hvis retten til at ansøge om adgang til auktionerne indskrænkes i begyndelsen, uden at det dermed udelukkes, at der på baggrund af erfaringerne fra afholdelsen af auktioner eller i lyset af Kommissionens undersøgelse af, om markedet for emissionstilladelser er tilstrækkeligt beskyttet mod markedsmisbrug, jf. artikel 12, stk. 1a, i direktiv 2003/87/EF, kan åbnes for adgang til auktionerne for andre kategorier af deltagere.

(23)

Desuden bør forordningen af hensyn til den juridiske sikkerhed fastsætte, at de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ( 4 ) finder anvendelse på auktionsplatformene. Det har særlig betydning, da auktionsplatformen er nødt til at give adgang ikke blot for investeringsselskaber og kreditinstitutter, men også for driftsledere og luftfartøjsoperatører og andre personer, der har beføjelse til at byde både for egen regning og for andres regning, når disse andre ikke selv er omfattet af direktiv 2005/60/EF.

(24)

Denne forordning bør give deltagerne mulighed for at vælge mellem direkte adgang til auktionerne over internettet eller dedikerede forbindelser, adgang gennem finansielle formidlere, som er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn, eller adgang gennem andre personer, som af medlemsstaterne er meddelt tilladelse til at byde for egen eller deres hovederhvervs kunders regning, når deres hovederhverv ikke er at yde investeringsservice eller bankserviceydelser, forudsat at sådanne andre personer opfylder samme krav til investorbeskyttelse og kundelegitimation, som der stilles til investeringsselskaber.

(25)

Hensigten med, at listen over personer med ret til at ansøge om adgang til at byde udvides med andre personer, som har tilladelse af medlemsstaterne, er at give driftsledere og luftfartøjsoperatører indirekte adgang ikke blot gennem finansielle formidlere, men også gennem andre formidlere, som de allerede har et kundeforhold til, eksempelvis deres el- eller brændstofleverandør, som er undtaget fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF ( 5 ) ifølge artikel 2, stk. 1, litra i), i dttte direktiv.

(26)

Af hensyn til den juridiske sikkerhed og gennemsigtigheden bør forordningen indeholde detaljerede bestemmelser om andre auktioneringsaspekter såsom partiernes størrelse, mulighederne for at trække indgivne bud tilbage eller ændre dem, valg af valuta til indgivelse af bud og udførelse af betalinger, indgivelse og behandling af ansøgninger om adgang til at byde samt nægtelse, tilbagekaldelse og suspension af adgang til at byde.

(27)

Hver medlemsstat bør udpege en kvoteudbyder, som får ansvaret for auktionering af kvoterne på den udpegende medlemsstats vegne. Auktionsplatformen bør have ansvaret alene for gennemførelse af auktionerne. Mere end én medlemsstat bør kunne udpege samme kvoteudbyder. Kvoteudbyderen bør handle uafhængigt på vegne af hver af de udpegende medlemsstater. Kvoteudbyderen bør være ansvarlig for auktionering af kvoterne på auktionsplatformen og for at modtage og udbetale det auktionsprovenu, der tilkommer hver af de udpegende medlemsstater, til den pågældende medlemsstat. Det er vigtigt, at aftalen mellem en medlemsstat og dens kvoteudbyder er forenelig med aftalen mellem kvoteudbyderen og auktionsplatformen, idet sidstnævnte har forrang i konflikttilfælde.

(28)

Endvidere er det nødvendigt for en kvoteudbyder, der er udpeget af en medlemsstat, der ikke deltager i den fælles auktionsplatform, men har udpeget sin egen auktionsplatform, at have adgang ikke blot til den auktionsplatform, den pågældende medlemsstat har udpeget, men også til den fælles auktionsplatform. Dette er ønskeligt for at sikre en gnidningsløs overgang fra fravalgsauktionsplatformen til den fælles auktionsplatform, hvis dette bliver nødvendigt, navnlig hvis auktionsplatformen ikke er opført på listen i et bilag til denne forordning.

(29)

Kravet om, at auktionsplatformen skal være et reguleret marked, bygger på ønsket om at udnytte den organisatoriske infrastruktur, der findes på det sekundære marked, til administrering af auktionerne. Navnlig er regulerede markeder omfattet af direktiv 2004/39/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) ( 6 ), hvilket tilvejebringer en vis beskyttelse under udøvelsen af deres virksomhed. Denne beskyttelse består bl.a. i at påvise og håndtere de potentielle ugunstige følger for det regulerede markeds eller dets deltageres funktion af eventuelle interessekonflikter; at styre de risici, markedet udsættes for, og indføre effektive foranstaltninger til at mindske disse risici; at sørge for sund forvaltning af den tekniske funktion af deres systemer og etablere effektive nødsystemer for at kunne håndtere risikoen for systemfejl; at have gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer fair og korrekt handel, og fastlægge objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer; at lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der foretages i henhold til markedets systemer; at råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at lette markedets velordnede funktion under hensyntagen til arten og omfanget af de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, markedet er udsat for.

(30)

Kravet om, at auktionsplatformen skal være et reguleret marked, har endnu en række fordele. Det tillader, at markedets organisatoriske infrastruktur, erfaring, kapacitet og gennemsigtige obligatoriske regler for funktionsmåden udnyttes. Det er bl.a. relevant i forbindelse med clearing og afvikling af transaktioner, tilsyn med, at markedets egne regler og andre juridiske forpligtelser, såsom forbud mod markedsmisbrug, bliver overholdt, samt rådighed over en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister. Det er omkostningseffektivt og er med til at bevare auktionernes operationelle integritet. De regulerede markeders regler vedrørende interessekonflikter kræver, at kvoteudbyderen er uafhængig af auktionsplatformen og dens ejere og markedsoperatører, således at det regulerede markeds korrekte funktion ikke undermineres. Desuden vil mange potentielle auktionsdeltagere allerede enten tilhøre eller deltage i de forskellige regulerede markeder, der er aktive på det sekundære marked.

(31)

Ifølge direktiv 2004/39/EF skal regulerede markeder og deres markedsoperatører være meddelt tilladelse af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som det regulerede marked eller dets markedsoperatør er registreret eller beliggende i (dvs. hjemlandet), og være underlagt disse myndigheders tilsyn. Uden at relevante bestemmelser i direktiv 2003/6/EF tilsidesættes, navnlig strafferetlige sanktioner i den nationale lovgivning om markedsmisbrug, er det de offentligretlige regler i de regulerede markeders hjemland, der finder anvendelse på disse markeder. Markederne henhører således under de retsinstanser i hjemlandet, der har kompetence i sager anlagt mod de offentlige myndigheder, i henhold til den nationale lovgivning. Reglerne finder anvendelse på handel, i modsætning til auktionering, og kun på finansielle instrumenter, ikke spotprodukter. Af hensyn til denne forordnings retssikkerhed er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge hjemlandet for det regulerede marked, der udpeges som auktioneringsplatform, at sikre, at dets nationale lovgivning udvides på en sådan måde, at de relevante dele af førnævnte regler også omfatter de auktioner, der afholdes af den auktionsplatform, der henhører under dets jurisdiktion. Derudover bør denne forordning kræve, at auktionsplatformen skal etablere en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister. Envidere bør medlemsstaten også give mulighed for, at afgørelser fra den udenretlige ordning kan ankes, uanset om auktionsproduktet er et finansielt instrument eller en spotkontrakt.

(32)

Der skal tilvejebringes konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme ved, at auktionsplatformen udpeges ved et konkurrencebaseret udbudsforløb, når dette kræves i enten EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning på området. Auktionsplatformen bør være tilsluttet til mindst ét clearingsystem eller afviklingssystem. Auktionsplatformen kan have mere end ét clearingsystem eller afviklingssystem tilsluttet. Den fælles auktionsplatform bør udpeges for en periode på højst fem år. En fravalgsplatform bør udpeges for en periode, der er begrænset til højst tre år, men kan forlænges med en periode på yderligere to år, i løbet af hvilken ordningerne for alle auktionsplatformene revurderes. Hensigten med en udpegelsesperiode på tre år for fravalgsauktionsplatformen er at sikre en minimumsudpegelsesperiode for fravalgsplatformen, idet den udpegende medlemsstat stadig har mulighed for at slutte sig til den fælles platform, hvis den vælger at gøre det efter udløbet af treårsperioden, uden at den udpegende medlemsstat bliver berøvet muligheden af at forlænge fravalgsplatformens udpegelsesperiode med yderligere to år, indtil resultatet af Kommissionens revurdering foreligger. Ved udløbet af enhver udpegelsesperiode bør der gennemføres et nyt konkurrencebaseret udbudsforløb, hvis dette kræves i enten EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning på området. Valget af en fælles auktionsplatform til at gennemføre auktionerne ventes kun at få begrænsede virkninger for det sekundære marked, da der kun vil blive auktioneret kvoter til levering inden for højst fem dage.

(33)

Gennemførelse af auktionerne, fastlæggelse og forvaltning af auktionskalenderen samt forskellige andre opgaver i forbindelse med auktionerne, herunder at oprette et websted, der er tilgængeligt overalt i EU, og holde det ajour, kræver en fælles aktion mellem medlemsstaterne og Kommissionen som omhandlet i artikel 91, stk. 1, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 7 ) (finansforordningen). Behovet for en sådan fælles auktion har sit udspring i, at emissionshandelssystemet dækker hele EU, at der er fastlagt nogle helt overordnede politiske mål ved revisionen af direktiv 2003/87/EF, og at Kommissionen ifølge direktiv 2003/87/EF har det direkte ansvar for den nærmere implementering af en række aspekter af emissionshandelssystemet, som indvirker direkte på især auktionskalenderen og overvågningen af auktionerne. Derfor bør denne forordning fastsætte, at den fælles auktionsplatform og den auktionstilsynsførende udpeges ved et konkurrencebaseret udbudsforløb, som gennemføres i fællesskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne som omhandlet i artikel 125c i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 8 ). Ifølge artikel 125c i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder de procedurebestemmelser, som gælder for Kommissionen, anvendelse i tilfælde af, at en medlemsstat og Kommissionen indgår en indkøbsaftale i fællesskab. Da aftaleindgåelsen er EU-dækkende, er det hensigtsmæssigt at anvende aftaleindgåelsesreglerne i finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 på det fælles udbudsforløb i det relevante omfang. Ved denne forordning bør det fastsættes, hvilke auktioneringstjenester medlemsstaterne skal levere, og hvilke tekniske støttetjenester Kommissionen skal levere, især hvad angår potentielle beslutninger om komplettering af forordningens ufuldstændige bilag, den passende hyppighed for auktionerne, koordinering af de forskellige auktionsplatformes auktionskalendere, indførelse af maksimal budstørrelse samt eventuelle ændringer af denne forordning, især hvad angår tilknytningen til andre ordninger og tjenester for dermed at fremme, at auktionsreglerne bliver forstået korrekt uden for Unionen. Det er hensigtsmæssigt for Kommissionen at stille sådanne tjenester til rådighed via den fælles auktionsplatform, der har størst erfaring med at afholde auktioner på vegne af mere end én medlemsstat. Dette indskrænker ikke en høring af andre auktionsplatforme eller andre interesserede parter.

(34)

Aftalen med auktionsplatformene bør indgås efter en åben, gennemsigtig og konkurrencebaseret udvælgelsesprocedure, med mindre der er tale om udpegelse af en auktionsplatform af en medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion, og dette hverken er omfattet af EU-lovgivningens eller den nationale lovgivnings regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Ved udpegelsen af auktionsplatformene og tilknyttede clearingsystemer eller afviklingssystemer bør der tages højde for, hvilke løsninger kandidaterne tilbyder for at tilgodese kravene om omkostningseffektivitet, uhindret, retfærdig og lige adgang for små og mellemstore virksomheder til at byde på auktionerne, adgang for små drivhusgasudledere samt robust tilsyn med auktionerne, herunder en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister. Uanset det foranstående kan en aftale med en auktionsplatform, der auktionerer forwards eller futures, indgås med udgangspunkt i, at den kan anvende de regler for adgang, betaling, levering og markedstilsyn, som gælder på det sekundære marked. Hvilke specifikke procedurer der skal følges ved indgåelse af aftalen med den fælles auktionsplatform, bør fastsættes ved en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og deri bør de praktiske bestemmelser for evaluering af anmodningerne om deltagelse eller buddene, indgåelsen af aftalen, hvilken lovgivning der finder anvendelse på aftalen, og hvilken domstol der er kompetent til at behandle tvister, fastsættes i overensstemmelse med artikel 125c i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

(35)

Medlemsstater, der ikke deltager i den fælles procedure med henblik på indgåelse af en aftale med en fælles auktionsplatform, kan få tildelt observatørstatus i hele den fælles udbudsprocedure eller dele af den på vilkår, som de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion, og Kommissionen fastsætter i aftalen om fælles udbud, forudsat at dette ikke strider mod gældende regler for indgåelse af offentlige kontrakter, herunder regler, der skal imødegå interessekonflikter og tilgodese tavshedspligten. En sådan mulighed er ønskelig for at fremme konvergensen mellem fravalgsauktionsplatformene og den fælles auktionsplatform for så vidt angår de aspekter af auktionsprocessen, der ikke er fuldt harmoniseret i denne forordning.

(36)

Det er hensigtsmæssigt, at de medlemsstater, der beslutter ikke at deltage i en fælles aktion med henblik på at udpege en fælles auktionsplatform, men at udpege deres egen auktionsplatform, bør underrette Kommissionen om deres beslutning forholdsvis kort tid efter forordningens ikrafttræden. Desuden har Kommissionen brug for at vurdere, om de medlemsstater, der udpeger deres egen auktionsplatform, træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at auktionsprocessen opfylder både kravene i denne forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF. Endvidere har Kommissionen brug for at koordinere de detaljerede auktionskalendere, som foreslås af andre auktionsplatforme end den fælles auktionsplatform, med de auktionskalendere, den fælles auktionsplatform foreslår. Når Kommissionen har foretaget sin vurdering af alle fravalgsauktionsplatforme, bør den i et bilag til denne forordning opstille en liste over disse auktionsplatforme med angivelse af, hvilke medlemsstater de er udpeget af, og eventuelle tilknyttede betingelser og forpligtelser, herunder betingelser og forpligtelser vedrørende deres auktionskalendere. Opstilling af en sådan liste kan ikke tages som udtryk for, at Kommissionen bekræfter, at den udpegende medlemsstat opfylder de regler for indgåelse af kontrakter, der gælder for udpegelsen af deres udvalgte auktionsplatform.

(37)

Ifølge artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF afgør medlemsstaterne, hvorledes indtægterne fra auktionering af kvoter skal anvendes. For at bortvejre enhver tvivl bør det i denne forordning fastsættes, at auktionsprovenuet overføres direkte til den af hver medlemsstat udpegede kvoteudbyder.

(38)

Da auktionering af kvoter betyder førstegangsudstedelse af dem på det sekundære marked i stedet for gratis tildeling af dem til driftsledere og luftfartøjsoperatører, er det uhensigtsmæssigt, hvis clearingsystem(erne) eller afviklingssystem(erne) skal være bundet af en bestemt resultatforpligtelse ved levering af kvoter til auktionsvinderne eller deres retssuccessorer i tilfælde af manglende levering, som skyldes omstændigheder, det ikke har indflydelse på. Det bør således i forordningen fastsættes, at auktionsvindere og deres retssuccessorer i tilfælde af manglende levering af auktionerede kvoter kun har mulighed for at acceptere levering på et senere tidspunkt. Det har dog stor betydning at tillade, at auktionerede kvoter, der ikke leveres på grund af manglende betaling, auktioneres på efterfølgende auktioner hos samme auktionsplatform.

(39)

Medlemsstaterne bør ikke pålægges at stille anden sikkerhed end kvoterne selv ved auktioneringen, da medlemsstaternes eneste forpligtelser består i at levere kvoterne. Således bør det i forordningen fastsættes, at medlemsstaternes eneste forpligtelse, når de auktionerer todages spot og femdages futures som defineret i forordningen, er at indsætte kvoter til auktionering på en depotkonto i EU-registret via clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution.

(40)

En auktionsplatform og det eventult tilknyttede clearingsystem eller afviklingssystem har imidlertid brug for at indføre egnede processer til forvaltning af stillet sikkerhed og anden risikostyring for at sikre, at kvoteudbyderne modtager fuld betaling for de kvoter, der er auktioneret til den resulterende auktionspris, uanset manglende betaling fra en auktionsvinder eller dennes retssuccessor.

(41)

Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør auktionsvinderne have mulighed for at handle med de kvoter, de har fået tildelt gennem auktionen, allerede før kvoterne leveres. Dette krav om at kunne handle med kvoterne bør kun kunne fraviges i de tilfælde, hvor kvoterne leveres inden for en frist på to handelsdage efter auktionens afholdelse. Denne forordning åbner derfor også mulighed for, at der kan modtages betaling fra og leveres til en auktionsvinders retssuccessor i stedet for auktionsvinderen selv. Denne mulighed bør dog ikke tillade fravigelse af de krav, der skal opfyldes for at søge om at byde på auktionerne.

(42)

De gebyrer, som auktionsplatforme og det eventult tilknyttede clearingsystem eller afviklingssystem anvender, bør have en struktur og størrelse, der ikke er mindre gunstig end sammenlignelige gebyrer og betingelser på det sekundære marked. Af hensyn til gennemsigtigheden bør alle gebyrer og betingelser være forståelige, udspecificerede og offentligt tilgængelige. Generelt bør omkostningerne til auktionsprocessen dækkes af de gebyrer, budgiverne betaler, som fastsat i kontrakten om udpegelse af auktionsplatformen. For at opnå en aftale med en omkostningseffektiv fælles auktionsplatform er det imidlertid af stor betydning, at medlemsstaterne deltager i den fælles auktion lige fra begyndelsen. Det er grunden til, at medlemsstater, der deltager i den fælles aktion på et senere tidspunkt, bør pålægges at afholde deres egne omkostninger, og at disse beløb trækkes fra de omkostninger, budgiverne ellers skal afholde. Sådanne bestemmelser bør dog ikke stille medlemsstater, der ønsker at deltage i den fælles aktion, fordi fravalgsplatformens udpegningsperiode er udløbet, dårligere. Medlemsstater, der som følge af manglende optagelse på listen af den udpegede fravalgsplatform deltager i den fælles aktion midlertidigt, bør heller ikke stilles dårligere. Kvoteudbyderen bør kun betale for adgang til auktionsplatformen, om overhovedet, mens eventuelle omkostninger til clearingsystemet og afviklingssystemet bør afholdes af budgiverne, således som den generelle regel siger.

(43)

Omkostningerne til auktionstilsynet bør ikke desto mindre afholdes af medlemsstaterne og trækkes fra auktionsprovenuet. Der bør desuden i kontrakten om udpegelse af den auktionstilsynsførende skelnes mellem omkostningerne til auktionstilsynet, som primært svinger som følge af antallet af auktioner, og andre omkostninger. Den præcise skelnen mellem disse omkostninger bør foretages i forbindelse med det fælles udbudsforløb.

(44)

Der bør udpeges en auktionstilsynsførende, som overvåger, at auktionsprocessen opfylder målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, og om der er tegn på konkurrencebegænsende adfærd eller markedsmisbrug, og rapporterer herom. Da overvågning af auktionerne kræver fælles aktion mellem medlemsstaterne og Kommissionen, er et fælles udbudsforløb hensigtsmæssigt. Det bør kræves, at auktionsplatformene, kvoteudbyderne og de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med auktionsplatformen, investeringsselskaber eller kreditinstitutter eller andre personer, der har beføjelse til at byde for andres regning og deltager i auktionerne, eller for undersøgelse og retsforfølgelse af markedsmisbrug, samarbejder med den auktionstilsynsførende om dennes udførelse af sine funktioner.

(45)

For at sikre en upartisk auktionstilsynsførende bør der ved dennes udpegelse tages hensyn til, hvilke kandidater der har den mindste risiko for interessekonflikt eller markedsmisbrug, når deres eventuelle aktiviteter på det sekundære marked og deres interne processer og procedurer til at mindske risikoen for interessekonflikter og markedsmisbrug tages i betragtning, uden at dette gør dem mindre egnede til rettidigt at udføre en auktionstilsynsførendes funktioner under opfyldelse af de højeste krav til faglighed og kvalitet.

(46)

Konkurrencebegrænsende adfærd og markedsmisbrug er uforeneligt med de principper om åbenhed, gennemsigtighed, harmonisering og ikke-diskrimination, som denne forordning hviler på. Derfor bør forordningen rumme hensigtsmæssige bestemmelser, som mindsker risikoen for sådan adfærd på auktioner. En fælles auktionsplatform, enkelt udformede auktioner, forholdsvis høj hyppighed, tilfældig tildeling af bud med samme pris, passende adgang til auktionerne, ensartet videregivelse af oplysninger og gennemsigtige regler er forhold, der bidrager til at mindske risikoen for markedsmisbrug. Finansielle instrumenter, som et af midlerne til auktionering af kvoter, gør det muligt for såvel kvoteudbyderen som budgiverne at nyde godt af den beskyttelse, som reglerne for finansielle markeder tilbyder. Denne forordning bør indeholde regler svarende til dem, der gælder for finansielle instrumenter, for at mindske risikoen for markedsmisbrug, hvis auktionsproduktet ikke er et finansielt instrument. Hele auktionsprocessen, herunder selve auktionen og anvendelsen de regler, der gælder for disse, bør overvåges af en uvildig auktionstilsynsførende.

(47)

Det er desuden helt afgørende, at der er sikkerhed for kvoteudbyderens integritet. Derfor bør medlemsstaterne, når de udpeger kvoteudbyderen, tage hensyn til kandidater med mindst risiko for interessekonflikt eller markedsmisbrug, når deres eventuelle aktiviteter på det sekundære marked og deres interne processer og procedurer til at mindske risikoen for interessekonflikter og markedsmisbrug tages i betragtning, uden at dette gør dem mindre egnede til rettidigt at udføre en kvoteudbyders funktioner under opfyldelse af de højeste krav til faglighed og kvalitet. En konsekvens af dette krav er, at det skal være udtrykkelig forbudt for medlemsstaterne at videregive nogen form for intern viden om auktionerne til deres kvoteudbyder. Overtrædelse af dette forbud bør medføre sanktioner, der er effektive, står i forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(48)

Ydermere er det ønskeligt at kræve, at auktionsplatformen overvåger budgivernes adfærd og underretter de kompetente nationale myndigheder i tilfælde af markedsmisbrug, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med underretningspligten i direktiv 2003/6/EF og under iagttagelse af underretningspligten i direktiv 2005/60/EF.

(49)

Ved anvendelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af afsnit III og IV i direktiv 2004/39/EF og direktiv 2003/6/EF, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til de tilsvarende EU-bestemmelser, der gennemfører disse direktiver.

(50)

Det er desuden ønskeligt, at denne forordning giver mulighed for at fastsætte en øvre grænse for, hvor meget en enkelt budgiver kan byde på, udtrykt som andel af den samlede kvotemængde, der auktioneres på en enkelt auktion eller over et bestemt kalenderår, eller andre nødvendige korrigerende foranstaltninger. I betragtning af den potentielle administrative belastning, denne mulighed kan afstedkomme, bør den kun sættes i værk efter, at de kompetente nationale myndigheder er blevet underrettet om markedsmisbrug, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og har besluttet ikke at skride ind, og forudsat at den påvises at være påkrævet og effektiv. Muligheden bør først sættes i værk, når Kommissionen har udtalt sig om den. Kommissionen bør, inden den fremsætter sin udtalelse, høre medlemsstaterne og den auktionstilsynsførende om forslaget fra auktionsplatformen. Kommissionens egen vurdering af, om markedet for emissionskvoter er tilstrækkeligt beskyttet mod markedsmisbrug, jf. artikel 12, stk. 1a, i direktiv 2003/87/EF, er også relevant for dens udtalelse.

(51)

Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at andre personer, som af medlemsstaterne er meddelt tilladelse til at byde for deres hovederhvervs kunders regning, følger adfærdskodeksen i denne forordning, så deres kunder sikres forsvarlig beskyttelse.

(52)

Det er påkrævet, at der i denne forordning fastsættes en sprogordning for auktionsplatformene, som på én gang sikrer gennemsigtighed og finder en balance mellem hensynet til ikke-diskriminerende adgang til auktionerne og hensynet til omkostningseffektivitet. Dokumentation, der ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, bør offentliggøres på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, dvs. engelsk. Brug af et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, er allerede fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF ( 9 ).

(53)

En medlemsstat kan på egen bekostning lade al dokumentation oversætte til sit eller sine officielle sprog. Hvis en medlemsstat vælger at gøre brug dette, bør også fravalgsplatforme oversætte al dokumentation vedrørende deres egen auktionsplatform til den pågældende medlemsstats sprog på bekostning af den medlemsstat, der gør brug af den pågældende opt-out platform. Auktionsplatformene bør derfor kunne håndtere al mundtlig og skriftlig kommunikation på ethvert sprog fra personer, der søger om adgang til at byde, personer, der har opnået adgang til at byde, og personer, der afgiver bud på en auktion, hvis en medlemsstat har påtaget sig at sørge for oversættelse for egen regning, og hvis de nævnte personer anmoder herom. Auktionsplatformene kan ikke afkræve disse personer betaling for de ekstraomkostninger, der er forbundet med oversættelsen. Disse omkostninger bør i stedet fordeles ligeligt mellem alle de personer, der afgiver bud til den pågældende auktionsplatform, for at sikre lige adgang til auktioner i hele EU.

(54)

Af hensyn til den juridiske sikkerhed og gennemsigtigheden bør denne forordning have detaljerede bestemmelser om andre aspekter af auktionering såsom offentliggørelser, bekendtgørelse af auktionsresultater, beskyttelse af fortrolige oplysninger, korrigering af fejl i forbindelse med, at der udføres betaling eller overføres kvoter, eller at der stilles eller frigives sikkerhed i henhold til denne forordning, mulighederne for at indbringe auktionsplatformens afgørelse for en højere instans samt forordningens ikrafttræden.

(55)

I forbindelse med denne forordning bør investeringsselskaber, der indgiver bud vedrørende finansielle instrumenter for egen eller kundernes regning, anses for at udføre en investeringsservice eller -aktivitet.

(56)

Denne forordning indvirker ikke på Kommissionens undersøgelse ifølge artikel 12, stk. 1a, i direktiv 2003/87/EF af, om markedet for emissionstilladelser er tilstrækkeligt beskyttet mod markedsmisbrug, og heller ikke eventuelle forslag fra Kommissionen om sikring af en sådan beskyttelse. Denne forordning har til formål at sikre, at handelsbetingelserne er fair og korrekte, indtil resultaterne af Kommissionens undersøgelse foreligger.

(57)

Forordningen indskrænker ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i traktaten, eksempelvis som led i ordninger, der sikrer retfærdig, uhindret og lige adgang for små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, og adgang for små drivhusgasudledere.

(58)

Denne forordning indskrænker ikke anvendelsen af gældende regler for det indre marked.

(59)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. anerkendes ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11, og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. I denne forbindelse forhindrer direktivet på ingen måde medlemsstaterne i at anvende deres forfatningsregler vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed i medierne.

(60)

For at sikre forudsigelige og rettidige auktioner bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt.

(61)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner, jf. direktiv 2003/87/EF.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Forordningen finder anvendelse på tildeling ved auktion af kvoter under kapitel II i direktiv 2003/87/EF (luftfart) og tildeling ved auktion af kvoter, under kapitel III (stationære anlæg) i samme direktiv, der er gyldige til returnering i handelsperioderne fra 1. januar 2013.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »futures«: kvoter, der auktioneres som finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 38, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 ( 10 ), og som skal leveres på en aftalt dato i fremtiden til den resulterende auktionspris, der er fastsat ifølge artikel 7, stk. 2; margenvariationen som følge af prisudsving afregnes kontant

2) »forwards«: kvoter, der auktioneres som finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 38, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1287/2006, og som skal leveres på en aftalt dato i fremtiden til den resulterende auktionspris, der er fastsat ifølge artikel 7, stk. 2; margenvariationen som følge af prisudsving sikres efter den centrale modparts valg enten ved sikkerhed i form af andet end kontanter eller ved en anerkendt statslig garanti

3) »todages spot«: kvoter, der auktioneres til levering på en aftalt dato senest to handelsdage efter auktionsdagen, jf. artikel 38, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1287/2006

4) »femdages futures«: kvoter, der auktioneres som finansielle instrumenter, jf. artikel 38, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1287/2006, til levering på en aftalt dato senest fem handelsdage efter auktionsdagen

5) »bud«: et tilbud på en auktion om at købe en given kvotemængde til en bestemt pris

6) »budperiode«: det tidsrum, hvori der kan indgives bud

7) »handelsdag«: enhver dag, hvor en auktionsplatform og dens tilsluttede clearingsystem eller afviklingssystem holder åbent for handelstransaktioner

8) »investeringsselskab«: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF

9) »kreditinstitut«: det samme som i artikel 4, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF ( 11 )

10) »finansielle instrumenter«: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i direktiv 2004/39/EF, med mindre andet er anført i nærværende forordning

11) »et sekundært marked«: et marked, hvor personer køber og sælger kvoter, enten før eller efter at de er tildelt enten gratis eller ved auktionering

12) »modervirksomhed«: det samme som i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 83/349/EØF ( 12 )

13) »dattervirksomhed«: det samme som i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

14) »tilknyttet virksomhed«: en virksomhed, der er forbundet til en modervirksomhed eller en dattervirksomhed på samme måde som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

15) »kontrol over en virksomhed«: det samme som i artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 13 ) i den betydning, der er anvendt i Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion ( 14 ). Betragtning 22 i denne forordning og punkt 52 og 53 i denne meddelelse gælder ved bestemmelsen af begrebet kontrol over statsejede virksomheder

16) »auktionsproces«: en proces, der omfatter fastlæggelse af auktionskalenderen, procedurerne for adgang til at byde, procedurerne for indgivelse af bud, afholdelse af auktionen, beregning og bekendtgørelse af auktionsresultatet, ordninger til afregning af skyldige beløb, levering af kvoterne og håndtering af sikkerhed, der stilles til dækning af transaktionsrisici, samt en auktionsplatforms tilsyn med og overvågning af, at auktionerne forløber korrekt

17) »hvidvaskning af penge«: det samme som i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, jf. dettes artikel 1, stk. 3 og 5

18) »finansiering af terrorisme«: det samme som i artikel 1, stk. 4, i direktiv 2005/60/EF, jf. dettes artikel 1, stk. 5

19) »kriminel handling«: det samme som i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2005/60/EF

20) »kvoteudbyder«: et offentligt eller privat foretagende, som en medlemsstat udpeger til at auktionere kvoter på dens vegne

21) »udpeget kvotekonto«: en eller flere typer konto som omhandlet i den relevante kommissionsforordning, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, som tjener til deltagelse i eller gennemførelse af auktionsprocessen, herunder hensættelse af kvoterne i depot, indtil de leveres i henhold til denne forordning

22) »udpeget bankkonto«: en bankkonto, som en kvoteudbyder, en budgiver eller dennes retssuccessor har udpeget til indbetaling af beløb, der er skyldige i medfør af denne forordning

23) »kundelegitimationsprocedure«: det samme som i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, jf. dettes artikel 8, stk. 2

24) »reel ejer«: det samme som i artikel 3, nr. 6), i direktiv 2005/60/EF

25) »behørigt bekræftet kopi«: en autentisk kopi af et originaldokument, hvis overensstemmelse med originalen er bekræftet ved påtegning af advokat, revisor, notarius publicus eller person i tilsvarende erhverv, som efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning har beføjelse til officielt at bekræfte en kopis rigtighed i forhold til originaldokumentet

26) »politisk udsatte personer«: det samme som i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2005/60/EF

27) »markedsmisbrug«: enten insiderhandel, som defineret i nr. 28) i denne artikel, eller forbudt i artikel 38, eller kursmanipulation, som defineret i nr. 30) i denne artikel eller i artikel 37, litra b), eller begge

28) »insiderhandel«: brug af intern viden som forbudt efter artikel 2, 3 og 4 i direktiv 2003/6/EF, i forbindelse med et finansielt instrument som defineret i artikel 1, nr. 3), i samme direktiv og som omhandlet i artikel 9 i samme direktiv, med mindre andet gælder ifølge nærværende forordning

29) »intern viden«: det samme som i artikel 1, nr. 1), i direktiv 2003/6/EF i forbindelse med et finansielt instrument som defineret i artikel 1, nr. 3), i samme direktiv og som omhandlet i artikel 9 i samme direktiv, med mindre andet gælder ifølge nærværende forordning

30) »kursmanipulation«: det samme som i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2003/6/EF i forbindelse med et finansielt instrument som defineret i artikel 1, nr. 3), i samme direktiv og som omhandlet i artikel 9 i samme direktiv, med mindre andet gælder ifølge nærværende forordning

31) »clearingsystem«: infrastruktur, der er tilsluttet til auktionsplatformen og kan foretage clearing, margenberegning, netting, håndtering af stillet sikkerhed, afvikling og levering samt andre tjenesteydelser, som udføres af en central modpart, og hvortil der er direkte eller indirekte adgang for medlemmer af den centrale modpart, som fungerer som formidlere mellem deres kunder og den centrale modpart

32) »clearing«: alle processer, der forløber før budperiodens start, i budperioden og efter budperiodens udløb indtil afviklingen; processerne omfatter håndtering af alle risici, der er knyttet til det tidsrum, herunder margenberegning, netting, nyordning og alle andre tjenester, som et clearingsystem eller afviklingssystem eventuelt kan udføre

33) »margenberegning«: den proces, hvorved en kvoteudbyder, en budgiver eller en eller flere formidlere, der handler for deres regning, stiller sikkerhed til dækning af en given finansiel position; den omfatter alle processens faser, dvs. måling, beregning og administrering af den sikkerhed, der stilles til dækning af den finansielle position, og har til formål at sikre, at alle forpligtelser til betaling fra budgiverens side, til levering fra kvoteudbyderens side og fra en eller flere formidlere, der handler for deres regning, kan blive indfriet inden for et ganske kort tidsrum

34) »afvikling«: at en auktionsvinder eller dennes retssuccessor, en central modpart eller en afviklingsagent betaler det skyldige beløb for kvoter, der skal leveres til vedkommende auktionsvinder eller dennes retssuccessor, en central modpart eller en afviklingsagent, og at kvoterne leveres til auktionsvinderen eller dennes retssuccessor, en central modpart eller en afviklingsagent

35) »central modpart«: et foretagende, der som mellemled enten direkte mellem en kvoteudbyder og en budgiver eller dennes retssuccessor, eller mellem formidlere, der repræsenterer dem, fungerer som eneste modpart for hver af disse og garanterer betaling af auktionsprovenuet til kvoteudbyderen eller en formidler, der repræsenterer denne, og levering af auktionerede kvoter til budgiveren eller en formidler, der repræsenterer denne, jf. dog artikel 48

36) »afviklingssystem«: infrastruktur, der kan være tilsluttet til auktionsplatformen og kan levere afviklingstjenesteydelser, herunder clearing, netting, håndtering af stillet sikkerhed og andre tjenester, som i sidste ende afstedkommer, at kvoter leveres på en kvoteudbyders vegne til en budgiver eller dennes retssuccessor, og at en budgiver eller dennes retssuccessor betaler det skyldige beløb til en kvoteudbyder via et af følgende:

a) bankvæsenet og EU-registret

b) en eller flere afviklingsagenter, der handler på vegne af en kvoteudbyder og en budgiver eller dennes retssuccessor, som har adgang til afviklingsagenten enten direkte eller indirekte via afviklingsagentens medlemmer, der fungerer som formidlere mellem deres kunder og afviklingsagenten

37) »afviklingsagent«: et foretagende, der som agent stiller konti til rådighed for auktionsplatformen, og som garanterer, at ordrer fra kvoteudbyderen eller en formidler, der repræsenterer denne, om overførsel af auktionerede kvoter fra dennes konto finder sted på sikker måde samtidig eller næsten samtidig med, at en auktionsvinder, dennes retssuccessor eller formidlere, der repræsenterer den, betaler den resulterende auktionspris

38) »sikkerhed«: den form for sikkerhed, der er omhandlet i artikel 2, litra m), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF ( 15 ), herunder de kvoter, som clearingsystemet eller afviklingssystemet accepterer som sikkerhed

39) »reguleret marked«: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF

40) »små og mellemstore virksomheder«: driftsledere og luftfartøjsoperatører, der opfylder definitionen af små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF ( 16 )

41) »små drivhusgasudledere«: driftsledere og luftfartøjsoperatører, der i de tre år forud for det år, hvori de deltager i en auktion, udledte i gennemsnit højst 25 000 ton CO2-ækvivalenter årligt, som konstateret ud fra deres verificerede emissioner

42) »markedsoperatør«: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i direktiv 2004/39/EF

43) »etableringssted«: er et af følgende:

a) for så vidt angår artikel 6, stk. 3, tredje afsnit: vedkommendes bopæl eller faste adresse i EU

b) for så vidt angår artikel 18, stk. 2, i nærværende forordning: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 20), litra a), i direktiv 2004/39/EF, sammenholdt med kravene i artikel 5, stk. 4, i samme direktiv

c) for så vidt angår artikel 18, stk. 3, i nærværende forordning, når der er tale om de personer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra b), i nærværende forordning: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 20), litra a), i direktiv 2004/39/EF, sammenholdt med kravene i artikel 5, stk. 4, i samme direktiv

d) for så vidt angår artikel 18, stk. 3, i nærværende forordning, når der er tale om de personer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i nærværende forordning: det samme som i artikel 4, nr. 7), i direktiv 2006/48/EF

e) for så vidt angår artikel 19, stk. 2, i nærværende forordning, når der er tale om de erhvervsmæssige grupperinger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra d), i nærværende forordning: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 20), litra a), i direktiv 2004/39/EF

▼M1

f) for så vidt angår artikel 28, stk. 4 og 5, artikel 35, stk. 4, 5 og 6, og artikel 42, stk. 1, i nærværende forordning: det samme som i artikel 4, stk. 1, nr. 20), litra b), i direktiv 2004/39/EF.

▼M2

44) »exitstrategi«: et eller flere dokumenter affattet i overensstemmelse med de kontrakter, der udpeger den pågældende auktionstilsynsførende eller auktionsplatform, og som nøje beskriver de planlagte foranstaltninger til at sikre følgende:

a) at alle materielle og immaterielle aktiver, der er nødvendige for den uafbrudte fortsættelse af auktionerne og den gnidningsfrie gennemførelse af auktionsprocessen af en auktionsplatforms efterfølger, bliver overdraget

b) at de kontraherende myndigheder eller den auktionstilsynsførende eller begge modtager alle de oplysninger i forbindelse med auktionsprocessen, som er nødvendige for udbudsforløbet ved udpegelsen af auktionsplatformens efterfølger

c) at de kontraherende myndigheder eller den auktionstilsynsførende eller auktionsplatformens efterfølger eller enhver kombination af disse modtager den tekniske support, der gør det muligt for de kontraherende myndigheder eller den auktionstilsynsførende eller auktionsplatformens efterfølger eller enhver kombination af disse at forstå, få adgang til eller anvende de relevante oplysninger, der indgives i henhold til litra a) og b).

▼B



KAPITEL II

AUKTIONERNES UDFORMNING

Artikel 4

Auktionsprodukter

▼M4

1.  Kvoter udbydes til salg på en auktionsplatform ved hjælp af standardiserede elektroniske kontrakter (»auktionsproduktet«).

▼M1

2.  Medlemsstaterne auktionerer kvoter i form af enten todages spot eller femdages futures.

▼M1 —————

▼B

Artikel 5

Auktionsmåde

Auktionerne gennemføres på en sådan måde, at budgiverne skal indgive deres bud i en given budperiode, uden at de kan se de andre budgiveres bud. Alle auktionsvindere skal betale samme resulterende auktionspris, som omhandlet i artikel 7, for alle kvoter, uanset hvilken pris vedkommende har budt.

Artikel 6

Indgivelse og tilbagetrækning af bud

1.  Et bud skal som minimum lyde på ét parti.

▼M1

Et parti, der auktioneres af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, består af 500 kvoter.

Et parti, der auktioneres af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 2, eller artikel 30, stk. 2, består af 500 eller 1 000 kvoter.

▼B

2.  Hvert bud skal indeholde følgende:

a) budgiverens identitet og angivelse af, om vedkommende byder for egen regning eller for en kundes regning

b) kundens identitet, hvis buddet indgives for en kundes regning

c) budmængden udtrykt ved antallet af kvoter i heltalsmultiplum af partier a 500 eller 1 000 kvoter

d) den budte pris pr. kvote angivet i euro med to decimaler.

3.  Kun i budperioderne kan der indgives, ændres og tilbagetrækkes bud.

Indgivne bud kan ændres eller trækkes tilbage inden for en bestemt frist inden budperiodens udløb. Denne frist fastsættes af den pågældende auktionsplatform og offentliggøres på dens websted mindst fem handelsdage inden budperiodens start.

Kun en fysisk person, der er etableret i EU, udpeget i medfør af artikel 19, stk. 2, litra d), og beføjet til at tegne en budgiver i alle forhold vedrørende auktioner, herunder at indgive bud (»repræsentant for budgiveren«) er berettiget til at indgive, ændre og trække bud tilbage på vegne af en budgiver.

Hvis et bud er indgivet er det bindende, medmindre det trækkes tilbage eller ændres i henhold til dette stykke eller trækkes tilbage i henhold til stk. 4.

4.  Hvis den pågældende auktionsplatform er forvisset om, at der er sket en egentlig fejl ved indgivelsen af buddet, kan den efter anmodning fra en repræsentant for budgiveren anse det fejlagtigt indgivne bud som trukket tilbage, efter at budperioden er afsluttet, men inden den resulterende auktionspris er fastslået.

5.  At et investeringsselskab eller et kreditinstitut modtager, formidler eller indgiver bud på en auktionsplatform, anses for at udgøre en investeringsservice som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2004/39/EF, når auktionsproduktet er et finansielt instrument.

Artikel 7

Resulterende auktionspris og prisidentiske bud

1.  Den resulterende auktionspris bestemmes, når budperioden er afsluttet.

2.  Auktionsplatformen sorterer de indgivne bud i rækkefølge efter pris. Er der flere bud med samme pris, sorteres disse bud i tilfældig rækkefølge ved hjælp af en algoritme, som auktionsplatformen vælger inden auktionen.

Budmængderne adderes begyndende med buddet med den højeste pris. Prisen i det bud, hvor summen af alle budmængderne bliver lig med eller større end mængden af de auktionerede kvoter, er den resulterende auktionspris.

3.  Alle bud, som indgår i summen af budmængderne som bestemt efter stk. 2, tildeles til den resulterende auktionspris.

4.  Hvis den samlede mængde af vindende bud bestemt efter stk. 2 er større end mængden af auktionerede kvoter, skal den resterende mængde af de auktionerede kvoter tildeles den budgiver, der har indgivet det sidste bud i summen af budmængderne.

5.  Hvis den samlede budmængde sorteret efter stk. 2 er mindre end mængden af auktionerede kvoter, annullerer auktionsplatformen auktionen.

6.  Hvis auktionsprisen ligger væsentligt under den pris, der er fremherskende på det sekundære marked under og umiddelbart forud for budperioden, idet der tages hensyn til den kortfristede volatilitet i kvoteprisen i en bestemt periode forud for auktionen, annullerer auktionsplatformen auktionen.

▼M4

7.  Auktionsplatformen fastlægger inden den pågældende auktion, hvilken metodologi der skal anvendes med henblik på stk. 6, efter at have hørt den auktionstilsynsførende, hvis en sådan er udpeget, og underrettet de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 56.

Auktionsplatformen kan ændre metodologi mellem to budperioder på samme auktionsplatform. Den underretter straks den auktionstilsynsførende, hvis en sådan er udpeget, og de kompetente nationale myndigheder som omhandlet i artikel 56.

Den pågældende auktionsplatform skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra den auktionstilsynsførende, hvis den foreligger.

8.  Hvis en eller flere auktioner annulleres i medfør af stk. 5 eller 6 i forlængelse af hinanden, fordeles den samlede kvotemængde for disse auktioner ligeligt over de efterfølgende auktioner, der er planlagt på den samme auktionsplatform.

Hvad angår de kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, skal antallet af auktioner, over hvilke den samlede mængde fordeles, være fire gange det antal auktioner, der blev annulleret.

Hvad angår de kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, skal antallet af auktioner, over hvilke den samlede mængde fordeles, være to gange det antal auktioner, der blev annulleret.

▼B



KAPITEL III

AUKTIONSKALENDER

Artikel 8

Tidsforløb og hyppighed

1.  En auktionsplatform afholder særskilte auktioner via sine egne regelmæssigt gentagne budperioder. Budperioderne begynder og slutter på samme handelsdag. Budperioden varer mindst to timer. To eller flere auktionsplatformes budperioder må ikke overlappe hinanden, og der skal være mindst to timer mellem to på hinanden følgende budperioder.

2.  Auktionsplatformen fastsætter dato og klokkeslæt for auktionerne under hensyntagen til helligdage, som har indflydelse på de internationale finansmarkeder, og alle andre relevante begivenheder og omstændigheder, som ifølge auktionsplatformen kan indvirke på, om auktionerne forløber korrekt, og derfor kræver ændringer. Der afholdes ingen auktioner i de to uger omkring jul og nytår.

▼M4

3.  Under ekstraordinære omstændigheder kan en auktionsplatform, efter at have hørt den auktionstilsynsførende, hvis en sådan er udpeget, ændre klokkeslættene for en budperiode ved at give alle personer, der kan ventes at blive berørt af ændringen, meddelelse herom. Den pågældende auktionsplatform skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra den auktionstilsynsførende, hvis den foreligger.

▼M1

4.  Senest fra den sjette auktion skal den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, afholde auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, mindst en gang ugentligt og over kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, mindst hver anden måned; dog skal de nævnte auktionsplatforme afholde auktioner over kvoter, der er omfattet af direktivets kapitel III, mindst en gang månedligt i 2012.

▼B

På højst to ugentlige dage, hvor en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, afholder auktion, må ingen anden auktionsplatform afholde auktion. Hvis en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, afholder auktion mere end to dage ugentligt, fastsætter den, på hvilke to dage der ikke må afholdes andre auktioner, og offentliggør dette. Dette gør den senest på den dato, hvor den træffer de beslutninger og offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1.

▼M4

5.  Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som skal auktioneres på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fordeles ligeligt over de auktioner, der afholdes i løbet af et kalenderår, dog således at der i august kun auktioneres halvt så stor en mængde som i hver af årets øvrige måneder.

Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, og som skal auktioneres på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fordeles i princippet ligeligt over de auktioner, der afholdes i løbet af et kalenderår, dog således at der i august kun auktioneres halvt så stor en mængde som i hver af årets øvrige måneder.

▼B

6.  I artikel 32 er der fastsat yderligere bestemmelser om tidsforløbet og hyppigheden af auktioner, der afholdes af andre auktionsplatforme end de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2.

▼M4

Artikel 9

Omstændigheder, der forhindrer afholdelse af auktioner

Uden at anvendelsen af reglerne i artikel 58 indskrænkes, kan en auktionsplatform annullere en auktion, hvis der foreligger omstændigheder, der forhindrer eller formentlig vil forhindre, at den pågældende auktion forløber korrekt. Hvis en eller flere auktioner annulleres i forlængelse af hinanden, fordeles den samlede kvotemængde for disse auktioner ligeligt over de efterfølgende auktioner, der er planlagt på den samme auktionsplatform.

Hvad angår kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, skal antallet af auktioner, over hvilke den samlede mængde fordeles, være fire gange det antal auktioner, der blev annulleret i forlængelse af hinanden.

Hvad angår kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, skal antallet af auktioner, over hvilke den samlede mængde fordeles, være to gange det antal auktioner, der blev annulleret i forlængelse af hinanden.

▼B

Artikel 10

Årlige auktionsmængder af kvoter, der er omfattet af kapitel III til direktiv 2003/87/EF

▼M1

1.  I bilag I til denne forordning er der for hver medlemsstat anført den mængde kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres i 2012.

▼B

2.  Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i 2013 og 2014 er den kvotemængde, der er fastlagt for det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 9 og 9a i nævnte direktiv, fratrukket den gratistildeling, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 7, og artikel 11, stk. 2, i samme direktiv, og fratrukket halvdelen af den samlede kvotemængde, der er auktioneret i 2011 og 2012.

Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i 2015 og hvert følgende kalenderår er den kvotemængde, der er fastlagt for det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 9 og 9a i nævnte direktiv, fratrukket den gratistildeling, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 7, og artikel 11, stk. 2, i samme direktiv.

▼M5

De kvotemængder, der skal auktioneres et bestemt år i perioden 2014-2016 som fastsat i henhold til første eller andet afsnit i dette stykke, reduceres med den kvotemængde, der er angivet i anden kolonne ud for det pågældende år i tabellen i bilag IV til denne forordning.

Hvis den mængde, der reduceres med i 2014, jf. bilag IV, ikke kan spredes ud over en periode på mere end ni måneder, nedsættes den med 100 mio. kvoter og derefter med samme mængde for hvert af årets kvartaler. I så fald justeres de mængder, der reduceres med i 2015 og 2016, tilsvarende med lige store mængder.

De kvotemængder, der skal auktioneres et bestemt år i perioden 2019-2020, som fastsat i henhold til første eller andet afsnit i dette stykke, forhøjes med den kvotemængde, der er angivet i tredje kolonne ud for det pågældende år i tabellen i bilag IV til denne forordning.

For så vidt angår medlemsstater, der anvender artikel 10c i direktiv 2003/87/EF, må den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres året efter den justering, der er fastsat i anden kolonne i tabellen i bilag IV til denne forordning, ikke være mindre end den mængde kvoter, der midlertidigt tildeles gratis til anlæg for elproduktion det samme år, jf. dog artikel 10c, stk. 2, første punktum i direktiv 2003/87/EF.

Såfremt artikel 10c i direktiv 2003/87/EF anvendes, forhøjes den samlede mængde kvoter, som en medlemsstat skal auktionere et bestemt år i perioden 2014-2016, om nødvendigt tilsvarende. Såfremt den samlede mængde kvoter, der skal auktioneres, forhøjes i henhold til foregående punktum, reduceres den efterfølgende for at sikre, at fordelingen i henhold til dette stykke, første afsnit, overholdes. De kvotemængder, der skal auktioneres som omhandlet i anden og tredje kolonne i tabellen i bilag IV til denne forordning, justeres med henblik på at afspejle enhver sådan forhøjelse eller reduktion.

▼B

Mængder til auktionering efter bestemmelserne i artikel 24 i direktiv 2003/87/EF lægges til den kvotemængde, der er til auktionering i et givet kalenderår, som beregnet efter bestemmelserne i henholdsvis første og andet afsnit i dette stykke.

I mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i det sidste år i en handelsperiode skal der tages hensyn til anlæg, der har indstillet driften, jf. artikel 10a, stk. 19, i samme direktiv, og eventuelle tilpasninger af gratiskvoter ifølge artikel 10a, stk. 20, i samme direktiv eller kvoter, der er sat til side til nytilkomne, jf. artikel 10a, stk. 7, i samme direktiv.

▼M1

3.  Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i 2013 og hvert følgende kalenderår, baseres på bilag I og på den anslåede kvotemængde til auktionering, som Kommissionen har fastlagt og offentliggjort efter artikel 10, stk. 1, i samme direktiv, eller den seneste ændring af Kommissionens oprindelige skøn, som er offentliggjort senest den 31. januar året før, idet der tages videst muligt hensyn til eventuelle midlertidige gratiskvoter, som er trukket fra eller skal trækkes fra den kvotemængde, den pågældende medlemsstat ellers ville have auktioneret i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 10c, stk. 2, i samme direktiv.

▼B

Enhver efterfølgende ændring af kvotemængden til auktionering i et givet kalenderår tages der hensyn til i den kvotemængde, der skal auktioneres i det følgende kalenderår.

4.  Uden at bestemmelserne i artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF tilsidesættes, opgøres i et givet kalenderår den enkelte medlemsstats andel af kvoter, der skal auktioneres, og som er omfattet af kapitel III i samme direktiv, som den andel, der er fastlagt ifølge artikel 10, stk. 2, i samme direktiv, minus eventuelle midlertidige gratistildelinger, som medlemsstaten har givet i samme kalenderår i henhold til artikel 10c i samme direktiv, plus eventuelle kvoter, som medlemsstaten skal auktionere i samme kalenderår i henhold til artikel 24 i samme direktiv.

Artikel 11

Kalender med individuelle auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning

▼M4

1.  De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert kalenderår, senest den 30. september året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.

▼M1

2.  Når de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fastlægger og offentliggør som fastsat i stk. 1, skal det ske i overensstemmelse med bilag I og den anslåede kvotemængde til auktionering, som Kommissionen har fastlagt og offentliggjort, eller den seneste ændring af Kommissionens oprindelige skøn, inklusive eventuelle tilpasninger, jf. artikel 10, stk. 3.

▼B

3.  Budperioder, individuelle mængder og auktionsdatoer for kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som er til auktionering i det sidste år i en handelsperiode, kan af auktionsplatformen tilpasses under hensyntagen til anlæg, der har indstillet driften, jf. artikel 10a, stk. 19, i samme direktiv, og eventuelle tilpasninger af gratiskvoter ifølge artikel 10a, stk. 20, i samme direktiv eller kvoter, der er sat til side til nytilkomne, jf. artikel 10a, stk. 7, i samme direktiv.

▼M4

4.  Kalenderen med individuelle auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som afholdes af en anden auktionsplatform end de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning, fastlægges og offentliggøres som fastsat i artikel 32 i nærværende forordning.

Artikel 32 finder også anvendelse på auktioner, som afholdes i henhold til artikel 30, stk. 7, andet afsnit, af den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2.

Artikel 12

Årlige auktionsmængder af kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF

1.  Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, til auktionering hvert år er 15 % af den forventede mængde af sådanne kvoter, der er i omløb i det pågældende år. Hvis auktionsmængden i et givet år er større eller mindre end 15 % af den mængde, der rent faktisk blev bragt i omløb det pågældende år, korrigeres den mængde, der skal auktioneres i det efterfølgende år, for denne forskel. Eventuelle kvoter, der ikke er auktioneret efter det sidste år i en handelsperiode, auktioneres i de første fire måneder af det efterfølgende år.

I kvotemængden til auktionering i det sidste år i en handelsperiode skal der tages hensyn til de kvoter, der er sat til side i en særlig reserve, jf. artikel 3f i direktiv 2003/87/EF.

2.  For hvert kalenderår i en given handelsperiode opgøres den enkelte medlemsstats andel af kvoter, der skal auktioneres, og som er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, efter artikel 3d, stk. 3, i samme direktiv.

▼B

Artikel 13

Kalender med individuelle auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning

1.  De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder og auktionsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion i 2012, senest den 30. september 2011 eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. De pågældende auktionsplatforme skal om overhovedet muligt tage hensyn til Kommissionens udtalelse.

▼M4

2.  De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fastlægger og offentliggør fra 2013 budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2013/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert kalenderår, i princippet senest den 30. september året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.

▼B

Budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i det sidste år i en handelsperiode kan af auktionsplatformen tilpasses under hensyntagen til kvoter, der er sat til side i den særlige reserve, der er omhandlet i artikel 3f i samme direktiv.

3.  De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, i nærværende forordning, skal basere deres fastlæggelse og offentliggørelse på stk. 1 og 2 i denne artikel på Kommissionens afgørelse vedtaget i henhold til artikel 3e, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

4.  Bestemmelserne om kalenderen med individuelle auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, som afholdes af en anden auktionsplatform end de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, i nærværende forordning, fastlægges og offentliggøres som fastsat i artikel 32 i nærværende forordning.

▼M4

Artikel 32 finder også anvendelse på de auktioner, som afholdes i henhold til artikel 30, stk. 7, andet afsnit, af den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2.

▼B

Artikel 14

Tilpasning af auktionskalenderen

1.  De fastlagte og offentliggjorte årlige mængder til auktionering, budperioder, mængder, datoer, auktionsprodukter og betalings- og leveringsdatoer vedrørende de enkelte auktioner, jf. artikel 10 til 13 og artikel 32, stk. 4, kan kun ændres af følgende årsager:

a) annullering af en auktion i henhold til artikel 7, stk. 5 og 6, artikel 9 og artikel 32, stk. 5

b) suspension af en anden auktionsplatform end dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2 i nærværende forordning, i henhold til den kommissionsforordning, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

c) en beslutning, truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 30, stk. 8

d) manglende afvikling, jf. artikel 45, stk. 5

e) tiloversblevne kvoter i den særlige reserve, der er omhandlet i artikel 3f i direktiv 2003/87/EF

f) indstilling af et anlægs drift, jf. artikel 10a, stk. 19, i direktiv 2003/87/EF, eventuelle tilpasninger af gratiskvoter ifølge artikel 10a, stk. 20, i samme direktiv eller kvoter, der er sat til side til nytilkomne, jf. artikel 10a, stk. 7, i samme direktiv

g) ensidig medtagelse af yderligere aktiviteter og gasser i henhold til artikel 24 i direktiv 2003/87/EF

h) foranstaltninger truffet i henhold til artikel 29a i direktiv 2003/87/EF

i) ikrafttræden af ændringer til denne forordning eller til direktiv 2003/87/EF.

▼M1

j) eventuel tilbageholdelse af kvoter fra auktionerne i medfør af artikel 22, stk. 5, eller artikel 24, stk. 1, andet afsnit

k) at en auktionsplatform kun derved kan undgå at gennemføre en auktion i strid med bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 2003/87/EF.

▼B

2.  Hvis den måde, en ændring skal gennemføres på, ikke er omhandlet i denne forordning, gennemfører den pågældende auktionsplatform først ændringen, når den har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. Den pågældende auktionsplatform skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.



KAPITEL IV

ADGANG TIL AUKTIONERNE

Artikel 15

Personer, der kan byde direkte på en auktion

Kun personer, som er berettiget til at søge om adgang til at byde ifølge artikel 18, og som har opnået adgang til at byde ifølge artikel 19 og 20, kan byde direkte på en auktion, jf. dog artikel 28, stk. 3.

Artikel 16

Måder for adgang

1.  Auktionsplatformene skal sørge for adgang til auktionerne på et ikke-diskriminerende grundlag.

▼M4

1a.  Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af auktionsplatformen, eller et andet marked, der organiseres af auktionsplatformen eller tredjepart.

▼M1

2.  Auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, skal sikre fjernadgang til deres auktioner via en elektronisk grænseflade, som der er sikker og pålidelig adgang til over internettet.

Desuden skal auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, give budgiverne mulighed for adgang til auktionerne via dedikerede forbindelser til den elektroniske grænseflade.

▼M4

3.  En auktionsplatform kan tilbyde, og medlemsstaterne kan kræve, at en auktionsplatform tilbyder en eller flere alternative måder for adgang til deres auktioner, hvis hovedadgangen af en ikke nærmere bestemt årsag ikke kan benyttes, forudsat at sådanne alternative adgangsmåder er sikre og pålidelige og ikke ved deres brug fører til diskrimination af budgiverne.

▼M1

Artikel 17

Kursus og hjælp

Auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, skal tilbyde et praktisk orienteret webbaseret kursusmodul om den auktionsproces, de følger, herunder vejledning i, hvordan formularer udfyldes og sendes, og en simulering af, hvordan budgivningen på en auktion foregår. De skal også stille brugerhjælp til rådighed via telefon, fax og e-mail, i hvert fald i den normale arbejdstid på alle handelsdage.

▼B

Artikel 18

Personer med ret til at ansøge om adgang til at byde

1.  Følgende personer har ret til at ansøge om adgang til at byde direkte på auktionerne:

▼M4

a) driftsledere og luftfartøjsoperatører, der har en driftslederkvotekonto eller en luftfartøjsoperatørkvotekonto og byder for egen regning, hvilket inkluderer eventuelle moder- og dattervirksomheder og tilknyttede virksomheder, der indgår i samme virksomhedsgruppe som driftslederen eller luftfartøjsoperatøren

▼B

b) investeringsselskaber med tilladelse i henhold til direktiv 2004/39EF, som byder for egen regning eller for deres kunders regning

c) kreditinstitutter med tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, som byder for egen regning eller for deres kunders regning

d) erhvervsmæssige grupperinger af personerne i litra a), som byder for egen regning og handler som agent på medlemmernes vegne

e) offentlige organer og statsejede virksomheder i medlemsstaterne, som kontrollerer en af de i litra a) opregnede personer.

2.  Uden at det berører undtagelsen i artikel 2, stk. 1, litra i), i direktiv 2004/39/EF, har personer, der er omfattet af denne undtagelse, og som er autoriseret i henhold til artikel 59 i nærværende forordning, ret til at ansøge om adgang til at byde direkte på auktionerne, enten for egen regning eller for deres hovederhvervs kunders regning, hvis den relevante kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, de er etableret i, ved lov har fået beføjelse til at give dem tilladelse til at byde for egen regning eller for deres hovederhvervs kunders regning.

▼M1

3.  Personerne i stk. 1, litra b) og c), har ret til at ansøge om adgang til at byde for deres kunders regning, når buddet vedrører auktionsprodukter, der ikke er finansielle instrumenter, hvis den relevante kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, de er etableret i, ved lov har fået beføjelse til at give dem tilladelse til at byde for deres kunders regning.

▼B

4.  Hvis personerne i stk. 1, litra b) og c), og stk. 2 byder for deres kunders regning, skal de kontrollere, at disse kunder selv har ret til at ansøge om adgang til at byde direkte i henhold til stk. 1 eller 2.

Hvis de personer, der er omhandlet i første afsnit, selv har kunder, for hvis regning de byder, skal de kontrollere, at disse kunder også har ret til at ansøge om adgang til at byde direkte i henhold til stk. 1 eller 2. Det samme gælder for alle kunder i kæden, som byder indirekte på auktionerne.

5.  Følgende personer har ikke ret til at ansøge om adgang til at byde direkte på auktionerne og kan ikke deltage i auktioner gennem en eller flere personer, som har opnået adgang til at byde efter artikel 19 og 20, hverken for egen regning eller en anden persons regning, når de optræder i deres rolle på den pågældende auktion:

a) kvoteudbyderen

b) auktionsplatformen, herunder ethvert tilknyttet clearingsystem og ethvert afviklingssystem

c) personer, som har en sådan stilling, at de direkte eller indirekte kan øve betydelig indflydelse på ledelsen af personerne i litra a) og b)

d) personer, der arbejder for personerne i litra a) og b).

6.  Den auktionstilsynsførende kan ikke deltage i nogen auktion, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, som har opnået adgang til at byde efter artikel 19 og 20, hverken for egen regning eller en anden persons regning.

Personer, som har en sådan stilling, at de direkte eller indirekte kan øve betydelig indflydelse på ledelsen af den auktionstilsynsførende, kan ikke deltage i nogen auktion, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, som har opnået adgang til at byde efter artikel 19 og 20, hverken for egen regning eller en anden persons regning.

Personer, der arbejder for den auktionstilsynsførende i forbindelse med auktionerne, kan ikke deltage i nogen auktion, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, som har opnået adgang til at byde efter artikel 19 og 20, hverken for egen regning eller en anden persons regning.

7.  En auktionsplatform, herunder det dertil knyttede clearingsystem eller afviklingssystem, har ifølge artikel 44-50 mulighed for at modtage betaling fra, foretage levering til og acceptere sikkerhedsstillelse fra en auktionsvinders retssuccessor, men brug af denne mulighed må ikke undergrave anvendelsen af artikel 17-20.

Artikel 19

Betingelser for adgang til at byde

▼M1

1.  Når en auktionsplatform organiserer et sekundært marked, har medlemmer af og deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, som er berettigede i henhold til artikel 18, stk. 1 eller 2, adgang til at byde direkte på de auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, uden at opfylde yderligere adgangsbetingelser, forudsat:

a) at betingelserne for medlemmers eller deltageres adgang til handel med kvoter på det sekundære marked, som er organiseret af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, ikke er mindre strenge end betingelserne i stk. 2

b) at auktionsplatformen, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, modtager alle eventuelle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, at de betingelser i stk. 2, som ikke tidligere er kontrolleret, er opfyldt.

2.  Personer, der ikke er medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, men som er berettiget i henhold til artikel 18, stk. 1 eller 2, har adgang til at byde direkte på de auktioner, auktionsplatformen afholder, forudsat at de:

a) er etableret i EU, er driftsleder eller er luftfartøjsoperatør

b) har en udpeget kvotekonto

c) har en udpeget bankkonto

d) udpeger mindst én repræsentant for budgiveren, jf. definitionen i artikel 6, stk. 3, tredje afsnit

e) i overensstemmelse med gældende kundelegitimationskrav giver auktionsplatformen fyldestgørende oplysninger om deres identitet, deres reelle ejeres identitet, deres integritet, deres forretningsprofil og deres handelsprofil, henseende til, hvilke muligheder de har for at etablere et forhold til budgiveren, hvilken type budgiver og hvilket auktionsprodukt der er tale om, hvor store buddene forventes at blive, og hvilke midler de har til rådighed for betaling og levering

f) giver auktionsplatformen fyldestgørende oplysninger om deres finansielle situation, navnlig om de er i stand til at indfri deres finansielle forpligtelser og kortfristede gæld i takt med, at de forfalder

g) har etableret de interne processer, procedurer og kontraktlige aftaler, der er nødvendige for, at den maksimale budstørrelse, der kan blive pålagt i henhold til artikel 57, bliver overholdt, eller kan etablere sådanne, hvis de bliver anmodet herom

h) opfylder bestemmelserne i artikel 49, stk. 1.

Når en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, ikke organiserer et sekundært marked, har personer, der er berettigede i henhold til artikel 18, stk. 1 eller 2, adgang til at byde direkte på de auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, forudsat at de opfylder betingelserne i dette stykkes litra a)-h).

▼B

3.  Personer, der er omfattet af artikel 18, stk. 1, litra b) og c), eller artikel 18, stk. 2, og indgiver bud for deres kunders regning, har ansvaret for at sikre, at alle nedenstående krav er opfyldt:

a) deres kunder skal være berettigede personer som omhandlet i artikel 18, stk. 1 eller 2

b) de skal have indført eller i god tid inden starten på en budperiode indføre de interne processer, procedurer og kontraktlige aftaler, der er nødvendige for

i) at de kan håndtere bud fra deres kunder, herunder indgive bud, opkræve betaling og overføre kvoter

ii) at de kan hindre, at fortrolige oplysninger passerer fra den del af deres virksomhed, der er ansvarlig for at modtage, udarbejde og afgive bud for kundernes regning, til den del af deres virksomhed, der er ansvarlig for at udarbejde og indgive bud for egen regning

iii) at de kan sikre, at de af deres kunder, som igen handler for deres kunders regning, anvender de betingelser, der er opstillet i stk. 2 i denne artikel og i dette stykke, og at de forlanger det samme af deres kunder og deres kunders kunder, jf. artikel 18, stk. 4.

Den pågældende auktionsplatform kan forlade sig på pålidelige kontroller, som er udført af personerne i første afsnit, deres kunder eller deres kunders kunder, som omhandlet i artikel 18, stk. 4.

Personerne i første afsnit er ansvarlige for at sikre, at de til enhver tid kan godtgøre over for auktionsplatformen, når den anmoder derom i henhold til artikel 20, stk. 5, litra d), at betingelserne i første afsnit, litra a) og b), er opfyldt.

Artikel 20

Indgivelse og behandling af ansøgninger om adgang til at byde

▼M1

1.  Personer, der er berettigede i henhold til artikel 18, stk. 1 eller 2, skal, inden de indgiver deres første bud direkte gennem en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, ansøge den pågældende auktionsplatform om adgang til at byde.

Når en auktionsplatform organiserer et sekundært marked, har medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af den pågældende auktionsplatform, adgang til at byde uden ansøgning som omhandlet i første afsnit, hvis de opfylder kravene i artikel 19, stk. 1.

▼M4

2.  Ansøgningen om adgang til at byde efter stk. 1 indgives ved at indsende et udfyldt ansøgningsskema til auktionsplatformen. Ansøgningsskemaet og adgangen til det via internettet stilles til rådighed og vedligeholdes af den pågældende auktionsplatform.

▼B

3.  Ansøgninger om adgang til at byde skal ledsages af behørigt bekræftede kopier af alle de af auktionsplatformen krævede dokumenter, der er nødvendige for at dokumentere, at ansøgeren opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 2 og 3. Ansøgninger om adgang til at byde skal mindst indeholde de punkter, der er opregnet i bilag II.

4.  Ansøgninger om adgang til at byde og den dertil hørende dokumentation skal efter anmodning stilles til rådighed til kontrol for den auktionstilsynsførende, den kompetente nationale håndhævende myndighed i en medlemsstat, der er ved at foretage en undersøgelse, jf. artikel 62, stk. 3, litra e), samt ethvert kompetent EU-organ, der deltager i en grænseoverskridende undersøgelse.

▼M1

5.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, kan nægte adgang til at byde på dens auktioner, hvis ansøgeren afviser

a) at efterkomme auktionsplatformens anmodninger om yderligere oplysninger eller nærmere præcisering eller underbyggelse af allerede forelagte oplysninger eller

b) at efterkomme en indbydelse fra auktionsplatformen til en samtale med en af ansøgerens ansatte i virksomhedens lokaler eller andetsteds eller

c) at tillade undersøgelser eller kontroller, som auktionsplatformen anmoder om, herunder besøg på stedet og stikprøvekontrol i ansøgerens lokaler, eller

d) at efterkomme auktionsplatformens anmodninger om oplysninger fra en ansøger, en ansøgers kunder eller disses kunders kunder som omhandlet i artikel 18, stk. 4, til kontrol af, at betingelserne i artikel 19, stk. 3, er opfyldt, eller

e) at efterkomme auktionsplatformens anmodninger om oplysninger til kontrol af, at betingelserne i artikel 19, stk. 2, er opfyldt.

6.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, træffer de foranstaltninger, der kræves i artikel 13, stk. 4, i direktiv 2005/60/EF vedrørende dens transaktioner og forretningsforbindelser med politisk udsatte personer, uanset deres bopælsland.

7.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, forlanger af den, der ansøger om adgang til at byde på dens auktioner, at vedkommende sikrer, at ansøgerens kunder efterkommer alle anmodninger, der fremsættes i henhold til stk. 5, og at alle kundernes kunder, jf. artikel 18, stk. 4, gør det samme.

▼B

8.  En ansøgning om adgang til at byde anses for at være trukket tilbage, hvis ansøgeren enten ikke har forelagt de af en auktionsplatform krævede oplysninger inden for en rimelig frist, som er fastsat i den pågældende auktionsplatforms anmodning om oplysninger ifølge stk. 5, litra a), d) eller e), og som ikke må være mindre end fem handelsdage efter datoen for fremsættelse af anmodningen, eller ikke reagerer på, indvilliger i eller medvirker i samtaler, undersøgelser eller kontroller som omhandlet i stk. 5, litra b) og c).

▼M1

9.  Ansøgere giver ikke ukorrekte eller vildledende oplysninger til en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1. Ansøgere giver straks den pågældende auktionsplatform behørig meddelelse om alle ændringer af omstændigheder, der kan påvirke deres ansøgning om adgang til at byde på de af auktionsplatformens afholdte auktioner eller en allerede opnået adgang til at byde.

10.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, træffer beslutning om modtagne ansøgninger og underretter ansøgerne om beslutningen.

Den pågældende auktionsplatform kan

a) meddele ubetinget adgang til auktionerne for et tidsrum, der ikke overskrider den periode, den er udpeget for, inklusive eventuelle forlængelser eller fornyelser af perioden

b) meddele adgang til auktionerne i et tidsrum, der ikke overskrider den periode, den er udpeget for, forudsat at visse nærmere angivne betingelser er opfyldt inden en given dato, hvilket den pågældende auktionsplatform skal kontrollere

c) nægte adgang.

▼B

Artikel 21

Nægtelse, tilbagekaldelse eller suspension af adgang

▼M1

1.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, nægter adgang til at byde på dens auktioner og tilbagekalder eller suspenderer allerede meddelt adgang til at byde for personer

a) der ikke har eller ikke længere har ret til at ansøge om adgang til at byde efter artikel 18, stk. 1 eller 2

b) der ikke eller ikke længere opfylder kravene i artikel 18, 19 og 20

c) der med forsæt eller gentagne gange overtræder denne forordnings bestemmelser, betingelserne for vedkommendes adgang til at byde på de auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, eller andre tilknyttede instrukser eller aftaler.

2.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, nægter adgang til at byde på dens auktioner og tilbagekalder eller suspenderer allerede meddelt adgang til at byde, hvis den har mistanke om hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug fra ansøgerens side, forudsat at nægtelsen, tilbagekaldelsen eller suspensionen ikke ventes at hindre de kompetente nationale myndigheder i deres bestræbelser på at retsforfølge eller pågribe dem, der udøver sådanne aktiviteter.

I så fald anmelder den pågældende auktionsplatform dette til den finansielle efterretningsenhed, der er omhandlet i artikel 21 i direktiv 2005/60/EF, jf. artikel 55, stk. 2, i denne forordning.

3.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, kan nægte adgang til at byde på dens auktioner og tilbagekalde eller suspendere allerede meddelt adgang til at byde for personer

a) der ved forsømmelighed overtræder denne forordnings bestemmelser, betingelserne for vedkommendes adgang til at byde på de auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, eller andre tilknyttede instrukser eller aftaler

b) der ved deres adfærd har hindret, at en auktion gennemføres effektivt og i ro og orden

c) der er omfattet af artikel 18, stk. 1, litra b) eller c), eller artikel 18, stk. 2, og ikke har budt på nogen auktion i de foregående 220 handelsdage.

▼B

4.  Personerne i stk. 3 underrettes om nægtelsen, tilbagekaldelsen eller suspensionen af adgang og gives mulighed for inden for en rimelig tidsfrist, der er angivet i beslutningen om at nægte, tilbagekalde eller suspendere adgang, at reagere skriftligt.

Den pågældende auktionsplatform skal på grundlag af personens skriftlige svar enten

a) meddele adgang eller meddele fornyet adgang med virkning fra en bestemt dato eller

b) meddele adgang eller meddele fornyet adgang, forudsat at visse nærmere angivne betingelser er opfyldt inden en given dato, hvilket den pågældende auktionsplatform skal kontrollere, eller

c) fastholde nægtelsen, tilbagekaldelsen eller suspensionen af adgang med virkning fra en bestemt dato.

Auktionsplatformen giver den pågældende person meddelelse om dens beslutning.

5.  Personer, hvis adgang til at byde er tilbagekaldt eller suspenderet, jf. stk. 1, 2 eller 3, skal i rimeligt omfang sørge for, at deres udtræden af auktionerne

a) foregår i ro og orden

b) ikke skader deres kunders interesser og ikke hindrer auktionerne i at fungere effektivt

c) ikke indvirker på deres pligt til at opfylde deres betalingsbetingelser, betingelserne for deres adgang til at byde på auktionerne eller andre tilknyttede instrukser eller aftaler

d) ikke tilsidesætter deres pligt til at beskytte fortrolige oplysninger som omhandlet i artikel 19, stk. 3, litra b), nr. ii), som har en varighed på 20 år regnet fra deres udtræden af auktionerne.

I nægtelsen, tilbagekaldelsen eller suspensionen af adgang efter stk. 1, 2 eller 3 anføres eventuelle foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i dette stykke, og auktionsplatformen kontrollerer, at foranstaltningerne overholdes.



KAPITEL V

UDPEGELSE AF KVOTEUDBYDEREN OG KVOTEUDBYDERENS FUNKTIONER

Artikel 22

Udpegelse af kvoteudbyderen

1.  Hver medlemsstat udpeger en kvoteudbyder. Ingen medlemsstat auktionerer kvoter uden at have udpeget en kvoteudbyder. Flere medlemsstater kan udpege den samme kvoteudbyder.

2.  Kvoteudbyderen udpeges af den udpegende medlemsstat i god tid, inden auktionerne påbegyndes, således at de nødvendige aftaler med den auktionsplatform, der er udpeget eller skal udpeges af den pågældende medlemsstat, herunder det tilsluttede clearingsystem og afviklingssystem, kan indgås og gennemføres, hvorved kvoteudbyderen bliver i stand til at auktionere kvoter på den udpegende medlemsstats vegne på gensidigt aftalte vilkår.

▼M4

3.  For medlemsstater, der ikke deltager i de fælles aktioner i artikel 26, stk. 1 og 2, udpeges kvoteudbyderen af den udpegende medlemsstat, således at de nødvendige aftaler med de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, herunder det tilsluttede clearing- eller afviklingssystem, kan indgås og gennemføres, hvorved kvoteudbyderen bliver i stand til at auktionere kvoter på den udpegende medlemsstats vegne på sådanne auktionsplatforme på gensidigt aftalte vilkår, jf. artikel 30, stk. 7, andet afsnit, og artikel 30, stk. 8, første afsnit.

4.  Medlemsstaterne undlader at videregive interne oplysninger til nogen, der arbejder for kvoteudbyderen, medmindre vedkommende, der arbejder for medlemsstaten eller handler på dennes vegne, videregiver oplysningerne på »need-to-know«-basis som et normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner, og den pågældende medlemsstat konstaterer, at kvoteudbyderen har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at forhindre insiderhandel som defineret i artikel 3, nr. 28, eller som forbudt i henhold til artikel 38 af nogen, der arbejder for en kvoteudbyder, ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1 og 2.

▼M1

5.  Kvoter, der skal auktioneres på en medlemsstats vegne, holdes tilbage fra auktionerne, så længe den pågældende medlemsstat ikke har en behørigt udpeget kvoteudbyder eller aftalerne i stk. 2 ikke er indgået og trådt i kraft.

▼B

6.  Stk. 5 berører ikke de EU-retlige følger for en medlemsstat, der ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af stk. 1-4.

7.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om kvoteudbyderens identitet og kontaktoplysninger.

Kvoteudbyderens identitet og kontaktoplysninger offentliggøres på Kommissionens websted.

Artikel 23

Kvoteudbyderens funktioner

Kvoteudbyderens funktioner består i

a) at auktionere de kvotemængder, som hver af de udpegende medlemsstater vil auktionere

b) at tage imod det auktionsprovenu, der tilkommer hver enkelt udpegende medlemsstat

c) at udbetale det auktionsprovenu, der tilkommer hver enkelt udpegende medlemsstat.



KAPITEL VI

UDPEGELSE AF DEN AUKTIONSTILSYNSFØRENDE OG DEN AUKTIONSTILSYNSFØRENDES FUNKTIONER

Artikel 24

Den auktionstilsynsførende

1.  Alle auktionsprocesser overvåges af én auktionstilsynsførende.

▼M1

Uden at bestemmelserne i tredje afsnit tilsidesættes, holdes kvoter, der skal auktioneres på en medlemsstats vegne, tilbage fra auktionerne, så længe den pågældende medlemsstat ikke har en behørigt udpeget auktionstilsynsførende eller de kontraktlige aftaler med den auktionstilsynsførende ikke er indgået og trådt i kraft.

▼M4

Hvis en auktionstilsynsførende som følge af force majeure hindres i at udføre sine opgaver i fuldt omfang i forbindelse med en bestemt auktion, kan den pågældende auktionsplatform beslutte at gennemføre auktionen, forudsat at den træffer de fornødne foranstaltninger til selv at føre behørigt tilsyn med auktionen. Denne bestemmelse finder også anvendelse, indtil den første auktionstilsynsførende, der er udpeget i henhold til stk. 2, påbegynder overvågning af de pågældende auktioner som nærmere fastsat i kontrakten om udpegelse af den auktionstilsynsførende.

▼B

2.  Medlemsstaterne udpeger en auktionstilsynsførende efter en fælles procedure for indgåelse af aftaler, som gennemføres i fællesskab af Kommissionen og medlemsstaterne, som omhandlet i artikel 91, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 125c i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

3.  Den auktionstilsynsførende udpeges for en periode på højst fem år.

Mindst tre måneder før udløbet eller afslutningen af den periode, den auktionstilsynsførende er udpeget for, udpeges der en efterfølger, jf. stk. 2.

4.  Den auktionstilsynsførendes identitet og kontaktoplysninger offentliggøres på Kommissionens websted.

▼M1

5.  En medlemsstat, der slutter sig til den fælles aktion som omhandlet i stk. 2, efter at aftalen om fælles udbud mellem medlemsstaterne og Kommissionen er trådt i kraft, må acceptere de vilkår, der er fastsat af medlemsstaterne og Kommissionen i den indgåede aftale, og eventuelle beslutninger, der allerede er truffet i henhold til aftalen.

Når aftalen om fælles udbud er trådt i kraft, kan en medlemsstat, indtil den slutter sig til den fælles aktion som omhandlet i stk. 2, få observatørstatus på vilkår, som er fastsat i aftalen om fælles udbud mellem medlemsstaterne og Kommissionen, forudsat at dette ikke strider mod gældende regler for indgåelse af offentlige kontrakter.

▼B

Artikel 25

Den auktionstilsynsførendes funktioner

1.  Den auktionstilsynsførende overvåger, om auktionerne i den forløbne måned er gennemført korrekt og aflægger rapport på medlemsstaternes vegne til Kommissionen og de berørte medlemsstater inden for tidsfristen i artikel 10, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF, især hvad angår

a) lige og åben adgang

b) gennemsigtighed

c) prisfastsættelse

d) tekniske og gennemførelsesmæssige aspekter.

2.  Den auktionstilsynsførende forelægger medlemsstaterne og Kommissionen en årlig konsolideret rapport, som behandler

a) de i stk. 1 omhandlede forhold, både hvad angår den enkelte auktion og aggregeret for hver enkelt auktionsplatform

b) manglende overholdelse af kontrakten om udpegelse af en auktionsplatform

▼M3

c) tegn på konkurrencebegrænsende adfærd, markedsmisbrug, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller kriminelle handlinger

▼B

d) auktionernes eventuelle indvirkning på auktionsplatformenes stilling på det sekundære marked

e) forbindelsen mellem de auktionsprocesser, der er omfattet af den konsoliderede rapport, og mellem disse auktionsprocesser og det sekundære markeds funktion, jf. artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF

▼M3

f) antallet og arten af eventuelle klager, der er fremsat i henhold til artikel 59, stk. 4, eller artikel 64, stk. 1, og deres status samt tilsvarende klager over en auktionsplatform, der er indgivet til de nationale myndigheder, der har kompetence inden for tilsyn med denne auktionsplatform, domstolene eller de kompetente administrative organer i henhold til de gældende nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 52, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF

▼B

g) oplysninger om opfølgning af rapporter, som den auktionstilsynsførende har indgivet i medfør af stk. 3, 4 og 5

h) eventuelle anbefalinger, som anses for hensigtsmæssige med henblik på at forbedre auktionsprocesserne eller revurdere

i) denne forordning, herunder revurderingen i artikel 33

ii) den kommissionsforordning, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

iii) direktiv 2003/87/EF, herunder den undersøgelse af det europæiske kvotemarkeds funktion, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, og artikel 12, stk. 1a, i nævnte direktiv.

3.  Den auktionstilsynsførende kan efter anmodning fra Kommissionen eller en eller flere medlemsstater eller i medfør af stk. 5 rapportere om specifikke forhold vedrørende auktionsprocesserne fra tid til anden, når det er nødvendigt at tage det pågældende spørgsmål op, inden de i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter forelægges. I øvrigt kan den auktionstilsynsførende rapportere herom i de i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter.

▼M1

4.  En medlemsstat, der ikke deltager i de fælles aktioner i artikel 26, stk. 1 og 2, i nærværende forordning, men har valgt at udpege sin egen auktionsplatform efter artikel 30, stk. 1 og 2, kan anmode den auktionstilsynsførende om at forelægge medlemsstaterne, Kommissionen og den pågældende auktionsplatform en teknisk rapport om, hvorvidt den auktionsplatform, den foreslår eller agter at foreslå, er i stand til at gennemføre auktionsprocesserne i overensstemmelse med kravene i denne forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.

▼B

I sådanne rapporter angiver den auktionstilsynsførende tydeligt, hvor auktionsprocessen opfylder kravene i første afsnit, og hvor den ikke gør. Den kommer med præcise forslag til, hvorledes auktionsprocessen kan udvikles og forbedres yderligere, og foreslår en specifik tidsplan for implementering af disse forslag.

5.  I tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning, eller hvis den auktionsproces, en auktionsplatform gennemfører, ikke er i overensstemmelse med målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, eller efter anmodning fra Kommissionen, fordi den har mistanke om en sådan overtrædelse, rapporterer den auktionstilsynsførende straks til medlemsstaterne, Kommissionen og den pågældende auktionsplatform.

I rapporten skal overtrædelsen eller den manglende overensstemmelse angives tydeligt. Der skal gives præcise forslag til, hvordan situationen kan afhjælpes, og en specifik tidsplan for implementering af disse forslag. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan suspension af den pågældende auktionsplatform foreslås. Den auktionstilsynsførende revurderer løbende sin rapport og giver kvartalsvise ajourføringer af den til medlemsstaterne, Kommissionen og den pågældende auktionsplatform.

▼M4

6.  Den auktionstilsynsførende skal fremsætte udtalelser i medfør af artikel 7, stk. 7, artikel 8, stk. 3, artikel 27, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, og som fastsat i bilag III. Udtalelserne skal fremsættes inden for en rimelig frist.

▼B

7.  Rapporter og udtalelser i henhold til denne artikel udarbejdes i en forståelig og let tilgængelig standardopstilling, som fastlægges i kontrakten om udpegelse af den auktionstilsynsførende.



KAPITEL VII

UDPEGELSE AF EN AUKTIONSPLATFORM AF MEDLEMSSTATERNE EFTER EN FÆLLES PROCEDURE MED KOMMISSIONEN OG AUKTIONSPLATFORMENS FUNKTIONER

Artikel 26

Udpegelse af en auktionsplatform efter en fælles procedure mellem medlemsstaterne og Kommissionen

▼M1

1.  Uden at bestemmelserne i artikel 30 tilsidesættes, udpeger medlemsstaterne efter en fælles procedure for indgåelse af aftaler, som gennemføres af Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion i denne artikel, en auktionsplatform til auktionering af kvoter som omhandlet i artikel 27.

2.  Uden at bestemmelserne i artikel 30 tilsidesættes, udpeger medlemsstaterne efter en fælles procedure for indgåelse af aftaler, som gennemføres af Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion i denne artikel, en auktionsplatform til auktionering af kvoter som omhandlet i artikel 28.

En auktionsplatform, der er udpeget efter første afsnit, auktionerer kvoter som omhandlet i artikel 28, indtil der påbegyndes auktioner på den auktionsplatform, der er udpeget efter stk. 1.

▼B

3.  Den fælles indkøbsprocedure omhandlet i stk. 1 og 2 skal gennemføres i henhold til artikel 91, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 125c i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002

4.  Auktionsplatformene i stk. 1 og 2 udpeges for en periode på højst fem år.

5.  De i stk. 1 og 2 omhandlede auktionsplatformes identitet og kontaktoplysninger offentliggøres på Kommissionens websted.

▼M1

6.  En medlemsstat, der slutter sig til den fælles aktion som omhandlet i stk. 1 og 2, efter at aftalen om fælles udbud mellem de deltagende medlemsstater og Kommissionen er trådt i kraft, må acceptere de vilkår, der er fastsat af de deltagende medlemsstater og Kommissionen inden aftalens ikrafttræden, og eventuelle beslutninger, der allerede er truffet i henhold til aftalen.

En medlemsstat, der i henhold til artikel 30, stk. 4, beslutter ikke at deltage i den fælles aktion som omhandlet i stk. 1 og 2, men at udpege sin egen auktionsplatform, kan få observatørstatus på vilkår, som fastsættes i aftalen om fælles udbud mellem de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion som omhandlet i stk. 1 og 2, og Kommissionen, og forudsat at dette ikke strider mod gældende regler for indgåelse af offentlige kontrakter.

▼B

Artikel 27

Den efter artikel 26, stk. 1, udpegede auktionsplatforms funktioner

1.  Den auktionsplatform, der udpeges efter artikel 26, stk. 1, skal levere medlemsstaten følgende tjenester, som er yderligere beskrevet i kontrakten om udpegelse af den:

a) adgang til auktionerne som omhandlet i artikel 15-21, herunder tilrådighedsstillelse og vedligehold af de nødvendige internetbaserede elektroniske grænseflader og websteder

b) gennemførelse af auktionerne i overensstemmelse med artikel 4-7

c) forvaltning af auktionskalenderen i overensstemmelse med artikel 8-14

d) bekendtgørelse af auktionsresultatet i overensstemmelse med artikel 61

e) tilrådighedsstillelse, enten direkte eller ►M1  ————— ◄ , af det clearingsystem eller afviklingssystem, der er nødvendigt til følgende funktioner:

i) håndtering af auktionsvindernes eller deres retssuccessorers betalinger og formidling af auktionsprovenuet til kvoteudbyderen, jf. artikel 44 og 45

ii) levering af de auktionerede kvoter til auktionsvinderne eller deres retssuccessorer, jf. artikel 46, 47 og 48

iii) forvaltning af kvoteudbyders eller budgiveres sikkerhed, herunder margenberegning, jf. artikel 49 og 50

f) levering til den auktionstilsynsførende af de oplysninger om auktionernes forløb, som vedkommende har brug for til at udføre sin overvågningsfunktion, jf. artikel 53

g)  ►M1  opsyn ◄ med auktionerne, anmeldelse af mistanke om hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug samt administration af eventuelt påkrævede korrigerende foranstaltninger eller sanktioner, herunder en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister, jf. artikel ►M1  54 ◄ -59 og artikel 64, stk. 1.

2.  Senest 20 handelsdage inden starten på den første budperiode, som sættes i gang af den auktionsplatform, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 1, skal auktionsplatformen være tilsluttet mindst ét clearingsystem eller afviklingssystem.

▼M4

3.  Inden for tre måneder fra datoen for sin udpegelse skal auktionsplatformen indgive sin exitstrategi til Kommissionen, som rådfører sig med den auktionstilsynsførende herom. Inden for to måneder efter modtagelsen af den auktionstilsynsførendes udtalelse i medfør af artikel 25, stk. 6, skal auktionsplatformen revurdere sin exitstrategi og ændre den, hvis det er relevant, idet den tager størst muligt hensyn til udtalelsen.

▼B

Artikel 28

Den efter artikel 26, stk. 2, udpegede auktionsplatforms funktioner

1.  En auktionsplatform, der udpeges efter artikel 26, stk. 2, skal levere medlemsstaten følgende tjenester:

a) adgang til auktionerne i overensstemmelse med de ordninger, der findes på det sekundære marked, som er organiseret af auktionsplatformen, som tilpasset i de kontrakter, hvorved den er udpeget

b) gennemførelse af auktionerne i overensstemmelse med artikel 4-7

c) forvaltning af auktionskalenderen i overensstemmelse med artikel 8-14

d) bekendtgørelse af auktionsresultatet i overensstemmelse med artikel 61

e) tilrådighedsstillelse, i overensstemmelse med de ordninger, der findes på det sekundære marked, som er organiseret af auktionsplatformen, ►M1  uden at bestemmelserne i artikel 44-50 tilsidesættes ◄ , som tilpasset i de kontrakter, hvorved den er udpeget, af det clearingsystem eller afviklingssystem, der er nødvendige til følgende funktioner:

i) håndtering af budgivernes eller deres retssuccessorers betalinger og formidling af auktionsprovenuet til kvoteudbyderen

ii) levering af de auktionerede kvoter til auktionsvinderne eller deres retssuccessorer

iii) forvaltning af kvoteudbyders eller budgiveres sikkerhed, herunder margenberegning.

f) levering til den auktionstilsynsførende af de oplysninger om auktionernes forløb, som vedkommende har brug for til at udføre sin overvågningsfunktion, jf. artikel 53

g) tilsyn med auktionerne, anmeldelse af mistanke om hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug samt administration af eventuelt påkrævede korrigerende foranstaltninger eller sanktioner, herunder en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister, i overensstemmelse med de ordninger, der findes på det sekundære marked, som tilpasset i kontrakten om udpegelse af den.

2.  Senest 20 handelsdage inden starten på den første budperiode, som sættes i gang af den auktionsplatform, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 2, skal auktionsplatformen være tilsluttet til mindst ét clearing- eller afviklingssystem.

▼M1

3.  Uden at bestemmelserne i stk. 4 og 5 tilsidesættes, finder artikel 16, stk. 2 og 3, artikel 17, 19, 20 og 21, artikel 36-43, artikel 54, 55 og 56, artikel 60, stk. 3, artikel 63, stk. 4, og artikel 64 ikke anvendelse på de auktioner, der afholdes af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 2, eller artikel 30, stk. 2.

4.  Bestemmelsen i stk. 3 udelukker ikke, at artikel 36, stk. 1, finder anvendelse ved auktionering af kvoter i form af todages spot eller femdages futures, når de er finansielle ydelser som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF, af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 2, eller artikel 30, stk. 2, hvis den medlemsstat, hvori auktionsplatformen er etableret, har implementeret denne forordnings artikel 36, stk. 1, eller hvis en sådan implementering ikke er påkrævet for anvendelse af denne forordnings artikel 36, stk. 1.

5.  Bestemmelsen i stk. 3 udelukker ikke, at artikel 36, stk. 2, og artikel 37-43, finder anvendelse ved auktionering af kvoter i form af todages spot eller femdages futures, når de ikke er finansielle ydelser som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF, af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 2, eller artikel 30, stk. 2, hvis den medlemsstat, hvori auktionsplatformen er etableret, har implementeret denne forordnings artikel 43, eller hvis en sådan implementering ikke er påkrævet for anvendelse af denne forordnings artikel 43.

▼B

Artikel 29

Tjenester, som ydes til Kommissionen af auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2

Auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, yder Kommissionen teknisk støtte til Kommissionens arbejde med følgende:

a) færdiggørelse af bilag I og koordinering af auktionskalenderen til bilag III

b) udtalelser fra Kommissionen i henhold til denne forordning

c) udtalelser og rapporter fra den auktionstilsynsførende om, hvordan de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fungerer

d) rapporter og forslag, som Kommissionen udarbejder i henhold til artikel 10, stk. 5, og artikel 12, stk. 1a, i direktiv 2003/87/EF

▼M1 —————

▼B

f) revision af denne forordning, direktiv 2003/87/EF eller den kommissionsforordning, der er vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 3, i samme direktiv, som indvirker på kvotemarkedets funktion, herunder gennemførelse af auktionerne

g) andre fælles aktioner, som indvirker på kvotemarkedets funktion, herunder gennemførelse af de auktioner, der er aftalt mellem Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion.



KAPITEL VIII

UDPEGELSE AF AUKTIONSPLATFORME FOR DE MEDLEMSSTATER, DER ØNSKER DERES EGEN AUKTIONSPLATFORM, OG AUKTIONSPLATFORMENES FUNKTIONER

Artikel 30

Udpegelse af enhver anden auktionsplatform end en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2

▼M1

1.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, kan udpege sin egen auktionsplatform til auktionering som omhandlet i artikel 31, stk. 1, af sin andel af den kvotemængde, der er omfattet af kapitel II og III i direktiv 2003/87/EF.

2.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, kan udpege sin egen auktionsplatform til auktionering som omhandlet i artikel 31, stk. 2, af sin andel af den kvotemængde, der er omfattet af kapitel II og III i direktiv 2003/87/EF.

3.  Medlemsstater, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, kan udpege den samme auktionsplatform eller forskellige auktionsplatforme til auktionering som omhandlet i artikel 31, stk. 1 og 2.

4.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, giver senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om sin beslutning om, at den ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, men udpeger sin egen auktionsplatform i overensstemmelse med stk. 1 og 2 i denne artikel.

5.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, benytter ved udvælgelsen af dens egen auktionsplatform i overensstemmelse med stk. 1 og 2 i denne artikel en udvælgelsesprocedure, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, hvis der kræves en offentlig udbudsprocedure i henholdsvis EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Udvælgelsesproceduren skal være omfattet af alle gældende foranstaltninger og håndhævelsesprocedurer i EU-retten og den nationale ret.

Auktionsplatformen i stk. 1 og 2 udpeges for en periode på højst tre år, som højst kan forlænges med yderligere to år. Imidlertid udløber udpegelsesperioden for auktionsplatformen i stk. 2 tre måneder efter, at auktionsplatformen i stk. 1 er opført på den i stk. 7 omhandlede liste, eller fire måneder efter en eventuel afvisning af optagelse på nævnte liste, dog senest seks måneder efter, at auktionerne på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, er påbegyndt, hvis medlemsstaten ikke som krævet i stk. 6 har notificeret en auktionsplatform som omhandlet i stk. 1, inden auktionerne på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, er påbegyndt.

Udpegelsen af auktionsplatformene i stk. 1 og 2 forudsætter, at de opføres på listen i bilag III i henhold til stk. 7. Udpegelsen gælder ikke, før opførelsen på listen i bilag III af den pågældende auktionsplatform er trådt i kraft, jf. stk. 7.

6.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, men vælger at udpege sin egen auktionsplatform i overensstemmelse med stk. 1 og 2 i denne artikel, forelægger Kommissionen en fuldstændig notifikation, som indeholder følgende:

a) identiteten af den auktionsplatform, den har til hensigt at udpege

b) de detaljerede procedureregler, der kommer til at gælde for den auktionsproces, som skal gennemføres af den eller de auktionsplatform(e), der foreslås udpeget, herunder kontrakten om udpegelse af den pågældende auktionsplatform, inklusive ethvert clearingsystem(er) eller afviklingssystem(er), der er tilknyttet den foreslåede auktionsplatform, med angivelse af vilkårene for gebyrstruktur og gebyrstørrelse, håndtering af sikkerhed, betaling og levering

▼M4

c) auktionsproduktet samt alle oplysninger, som Kommissionen skal bruge for at kunne vurdere, om den foreslåede auktionskalender er forenelig med enhver eksisterende eller foreslået auktionskalender for de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, og de øvrige auktionskalendere, der foreslås af andre medlemsstater, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, men har valgt at udpege deres egne auktionsplatforme

▼M1

d) detaljerede regler og betingelser for tilsyn med og overvågning af auktionerne, som gælder for den foreslåede auktionsplatform, jf. artikel 35, stk. 4, 5 og 6, samt detaljerede regler for beskyttelse mod hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling og markedsmisbrug, herunder eventuelt påkrævede korrigerende foranstaltninger eller sanktioner

e) de detaljerede foranstaltninger, der er truffet for at opfylde artikel 22, stk. 4, og artikel 34, vedrørende udpegelsen af kvoteudbyderen.

▼B

7.  Andre auktionsplatforme end dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, de medlemsstater, der har udpeget dem, udpegelsesperioden og alle gældende betingelser og forpligtelser opføres i bilag III, hvis kravene i nærværende forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF er opfyldt. Kommissionen og det udvalg, der er nedsat ved artikel 23, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, handler udelukkende på grundlag af disse krav og mål og tager fuldt ud hensyn til de rapporter, den auktionstilsynsførende udarbejder ifølge artikel 25, stk. 4, i nærværende forordning.

▼M1

I tilfælde af manglende optagelse på listen som omhandlet i første afsnit, benytter de medlemsstater, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, men har valgt at udpege deres egen auktionsplatform efter stk. 1 og 2 i denne artikel, de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, til at auktionere deres andel af de kvoter, der ellers skulle have været auktioneret på den efter stk. 1 eller 2 i denne artikel udpegede auktionsplatform, i en periode på tre måneder efter ikrafttrædelsen af den liste, der er omhandlet i første afsnit.

Uden at bestemmelserne i stk. 8 tilsidesættes, kan en medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, men har valgt at udpege sin egen auktionsplatform efter stk. 1 og 2 i denne artikel, dog deltage i den fælles aktion alene med det formål at benytte de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2, jf. andet afsnit. En sådan deltagelse finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26, stk. 6, andet afsnit, og vilkårene i aftalen om fælles udbud.

8.  En medlemsstat, der ikke deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, men vælger at udpege sin egen auktionsplatform efter stk. 1 og 2 i denne artikel, kan tilslutte sig den fælles aktion som omhandlet i artikel 26 efter bestemmelserne i artikel 26, stk. 6.

▼B

Den kvotemængde, der efter planen skulle auktioneres på en anden auktionsplatform end de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fordeles ligeligt på de auktioner, der afholdes af den relevante auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2.

Artikel 31

Funktioner, som auktionsplatforme, der ikke er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, skal udføre

▼M4

1.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1, skal udføre de samme funktioner som den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, jf. artikel 27.

En auktionsplatform, der er udpeget i medfør af artikel 30, stk. 1, er dog undtaget fra bestemmelserne i artikel 27, stk. 1, litra c), og den skal indgive sin exitstrategi som omhandlet i artikel 27, stk. 3, til den udpegende medlemsstat, som skal rådføre sig med den auktionstilsynsførende herom.

▼B

2.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 2, skal udføre de samme funktioner som de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 2, jf. artikel 28, dog således at bestemmelsen i artikel 28, stk. 1, litra c), om auktionskalenderen ikke finder anvendelse.

3.  Bestemmelserne om auktionskalenderen i artikel 8, stk. 1, 2 og 3, og artikel 9, 10, 12, 14 og 32 finder anvendelse på auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2.

Artikel 32

Auktionskalender for andre auktionsplatforme end dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2

▼M1

1.  Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på individuelle auktioner af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning, må ikke være større end 20 mio. og ikke mindre end 3,5 mio., undtagen hvis den samlede kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som den udpegende medlemsstat auktionerer, er mindre end 3,5 mio. i et givet kalenderår, og i så fald auktioneres kvoterne på én auktion hvert kalenderår. ►M5  Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på en individuel auktion af førnævnte auktionsplatforme i perioden 2014-2016, må dog ikke være mindre end 2 mio. kvoter. ◄

▼B

2.  Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på individuelle auktioner af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning, må ikke være større end 5 mio. og ikke mindre end 2,5 mio., undtagen hvis den samlede kvotemængde, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, og som den udpegende medlemsstat auktionerer, er mindre end 2,5 mio. i et givet kalenderår, og i så fald auktioneres kvoterne på én auktion hvert kalenderår.

3.  Den samlede kvotemængde, der er omfattet af kapitel II og III i direktiv 2003/87/EF, som alle auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning, skal auktionere tilsammen, fordeles jævnt over hele kalenderåret, dog således at der i august kun auktioneres halvt så stor en mængde som i hver af årets øvrige måneder. ►M1  Disse krav anses for opfyldt, hvis hver af de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, opfylder kravene hver for sig. Denne bestemmelse bliver i kalenderåret 2012 gældende en måned efter, at en af de nævnte auktionsplatforme er begyndt at afholde auktioner. ◄

▼M4

4.  De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 og 2, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel II og III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert år, senest den 31. oktober året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato. De pågældende auktionsplatforme foretager først deres fastlæggelser og offentliggørelser, efter at de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, har foretaget deres fastlæggelser og offentliggørelser efter artikel 11, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, medmindre sådanne auktionsplatforme endnu ikke er udpeget. De pågældende auktionsplatforme foretager først deres fastlæggelser og offentliggørelser efter at have rådført sig med Kommissionen og indhentet dennes udtalelse. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.

▼B

De i første afsnit omhandlede offentliggjorte kalendere skal være i overensstemmelse med relevante betingelser og forpligtelser i bilag III.

▼M1

Når de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 og 2, fastlægger og offentliggør som fastsat i første afsnit, skal det ske i overensstemmelse med den kvotemængde, der er tildelt til den medlemsstat, der udpeger den pågældende auktionsplatform, jf. bilag I, og med Kommissionens senest fastlagte og offentliggjorte anslåede kvotemængde til auktionering, jf. artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, idet der tages videst muligt hensyn til eventuelle midlertidige gratiskvoter, som er trukket fra eller skal trækkes fra den kvotemængde, den pågældende medlemsstat ellers ville have auktioneret i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 10c, stk. 2, i samme direktiv.

▼B

5.  Hvis en auktion, der gennemføres af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, bliver annulleret af auktionsplatformen i henhold til artikel 7, stk. 5 eller 6, eller artikel 9, fordeles den auktionerede mængde ligeligt på de følgende fire planlagte auktioner på samme auktionsplatform eller, hvis den pågældende auktionsplatform afholder mindre end fire auktioner på et kalenderår, på de følgende to planlagte auktioner på samme auktionsplatform.

Artikel 33

Fornyet gennemgang af forordningen

▼M4

Når den auktionstilsynsførende har afleveret sin årlige konsoliderede rapport vedrørende de auktioner, der er gennemført i 2014, reviderer Kommissionen ordningerne i denne forordning, herunder hvordan auktionsprocesserne fungerer.

▼B

I gennemgangen skal der tages højde for erfaringerne med den gensidige påvirkning mellem de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, og dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, og den gensidige påvirkning mellem auktionerne og det sekundære marked.

Ved gennemgangen skal medlemsstaterne og de interesserede parter høres.

Under hensyntagen til resultatet af gennemgangen kan Kommissionen fremlægge forslag til foranstaltninger, der anses for nødvendige for at rette op på, at det indre marked eller kvotemarkedet kan være forvredet eller fungere dårligt som følge af ordningerne i denne forordning, under hensyn til resultatet af gennemgangen, med henblik på at sådanne foranstaltninger kan træde i kraft den 31. december 2016.



KAPITEL IX

KRITERIER FOR UDPEGELSE AF KVOTEUDBYDEREN, DEN AUKTIONSTILSYNSFØRENDE OG AUKTIONSPLATFORMENE

Artikel 34

Kriterier for udpegelse af kvoteudbyderen og den auktionstilsynsførende

1.  Når en medlemsstat udpeger en kvoteudbyder og den auktionstilsynsførende, tager den hensyn til, hvilke kandidater

a) der frembyder mindst mulig risiko for interessekonflikt eller markedsmisbrug, når der henses til

i) deres aktiviteter på det sekundære marked

ii) deres interne processer og procedurer til at mindske risikoen for interessekonflikter og markedsmisbrug

b) der er i stand til rettidigt at udføre en kvoteudbyders eller en auktionstilsynsførendes funktioner under opfyldelse af de højeste krav til faglighed og kvalitet.

2.  En kvoteudbyder udpeges under forbehold af, at de aftaler, der omhandles i artikel 22, stk. 2 og 3, indgås med den pågældende auktionsplatform.

Artikel 35

Kriterier for udpegelse af auktionsplatforme

▼M4

1.  Der må kun gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, og hvis operatør organiserer et marked for kvoter eller kvotederivater.

▼B

2.  En auktionsplatform, der i henhold til denne forordning er udpeget til auktionering af todages spot eller femdages futures, kan uden yderligere juridiske og administrative krav fra medlemsstaternes side tilbyde sådanne hensigtsmæssige ordninger, at adgangen til og deltagelsen i auktioner for budgivere, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1 og 2, gøres lettere.

3.  Når en medlemsstat udpeger en auktionsplatform, tager den hensyn til, i hvilket omfang kandidaterne godtgør, at de

a) sikrer overholdelse af princippet om ikke-diskrimination, såvel de facto som de jure

b) giver uhindret, retfærdig og lige adgang for SMV'er, der er omfattet af EU-ordningen, til at byde på auktionerne og adgang for små drivhusgasudledere til at byde på auktionerne

c) sikrer omkostningseffektivitet og undgår unødige administrative byrder

d) sørger for robust tilsyn med auktionerne, anmeldelse af mistanke om hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug samt administration af eventuelt påkrævede korrigerende foranstaltninger eller sanktioner, herunder en udenretslig ordning til bilæggelse af tvister

e) imødegår konkurrenceforvridning på det indre marked, herunder kvotemarkedet

f) sikrer, at kvotemarkedet, herunder gennemførelsen af auktionerne, fungerer korrekt

g) er tilsluttet til ét eller flere clearingsystemer eller afviklingssystemer og

h) har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at kræve, at en auktionsplatform skal overdrage alle materielle og immaterielle aktiver, der er nødvendige for at gennemføre auktionerne, til sin efterfølger.

▼M1

4.  En auktionsplatform udpeges først efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, når den medlemsstat, hvori kandidaten til det regulerede marked og dens markedsoperatør er etableret, har sikret, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af afsnit III i direktiv 2004/39/EF finder anvendelse på auktionering af todages spot eller femdages futures i det relevante omfang.

En auktionsplatform udpeges først efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, når den medlemsstat, hvori kandidaten til det regulerede marked og dens markedsoperatør er etableret, har sikret, at medlemsstatens kompetente myndigheder er i stand til at give dem tilladelse og føre tilsyn med dem i overensstemmelse med de nationale foranstaltninger til gennemførelse af afsnit IV i direktiv 2004/39/EF i det relevante omfang.

▼B

Er kandidaten til det regulerede marked og dens markedsoperatør ikke etableret i samme medlemsstat, finder første og andet afsnit anvendelse på såvel den medlemsstat, hvori kandidaten til det regulerede marked er etableret, som den medlemsstat, hvori markedsoperatøren er etableret.

▼M1

5.  De kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, som er udpeget efter artikel 48, stk. 1, i direktiv 2004/39/EF, giver tilladelse til et reguleret marked, som udpeges eller skal udpeges efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, i denne forordning, forudsat at det pågældende regulerede marked og dets markedsoperatør opfylder bestemmelserne i afsnit III i direktiv 2004/39/EF som gennemført i den nationale lovgivning i den medlemsstat, de er etableret i, jf. stk. 4 i denne artikel. Beslutningen om tilladelse træffes i overensstemmelse med afsnit IV i direktiv 2004/39/EF som gennemført i den nationale lovgivning i den medlemsstat, de er etableret i, jf. stk. 4 i denne artikel.

▼B

6.  De kompetente nationale myndigheder i stk. 5 opretholder et effektivt tilsyn af markedet og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at kravene i nævnte stykke opfyldes. Med dette for øje må de være i stand til direkte eller i samarbejde med andre kompetente nationale myndigheder, der er udpeget efter artikel 48, stk. 1, i direktiv 2004/39/EF, at udøve de beføjelser, de er tillagt ved de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 50 i samme direktiv, over for det regulerede marked og dets markedsoperatør, jf. stk. 4 i denne artikel.

Den medlemsstat, som har en kompetent national myndighed som omhandlet i stk. 5, sikrer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 51 og 52 i direktiv 2004/39/EF finder anvendelse på de personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af forpligtelserne ifølge afsnit III i direktiv 2004/39/EF som gennemført i den nationale lovgivning i den medlemsstat, de er etableret i, jf. stk. 4 i denne artikel.

Med henblik på dette stykke finder nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 56-62 i direktiv 2004/39/EF anvendelse på samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater.



KAPITEL X

REGLER FOR MARKEDSMISBRUG VEDRØRENDE AUKTIONSPRODUKTER

Artikel 36

Regler for markedsmisbrug vedrørende finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF

1.  Med henblik på denne forordning finder direktiv 2003/6/EF anvendelse på auktionering af todages spot eller femdages futures, i nærværende forordning, når de er finansielle ydelser som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i nævnte direktiv. ►M1  Dette indskrænker ikke anvendelsen af artikel 38, 39 og 40 på anvendelse af intern viden til at trække et bud tilbage. ◄

2.  Når todages spot eller femdages futures ikke er finansielle ydelser som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF, anvendes bestemmelserne i artikel 37-43 i nærværende forordning.

Artikel 37

Definitioner til reglerne for markedsmisbrug vedrørende andre auktionsprodukter end finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF

Med henblik på artikel 38-43, som finder anvendelse på andre auktionsprodukter end finansielle instrumenter, jf. betydningen heraf i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2003/6/EF, forstås ved

a) »intern viden«: specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere af auktionsprodukterne, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke den budte pris.

For personer, der har til opgave at udføre bud, er intern viden også viden, som formidles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke indgivne bud, som er præcis, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere auktionsprodukter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke den budte pris

b) »kursmanipulation«:

i) bud, transaktioner eller ordrer på det sekundære marked

 der giver eller kan give urigtige eller vildledende signaler om efterspørgslen efter eller prisen på auktionsprodukterne, eller

 hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at den resulterende auktionspris for auktionsprodukterne ligger på et unormalt eller kunstigt niveau

medmindre den, der har afgivet buddet, eller på det sekundære marked har indgået i transaktionen eller afgivet ordren, godtgør, at begrundelsen herfor er legitim

ii) bud, hvorved der benyttes fingererede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund

iii) udbredelse af oplysninger gennem medierne, herunder internettet, eller ved andre metoder, der giver eller kan give urigtige eller vildledende signaler om auktionsprodukterne, herunder spredning af rygter og urigtige eller vildledende nyheder, når den person, der har spredt dem, vidste eller burde have vidst, at oplysningerne var urigtige eller vildledende. Når det er journalister, der som led i deres erhvervsmæssige aktivitet udbreder sådanne oplysninger, skal forholdet vurderes under hensyn til de regler, der gælder for deres erhverv, medmindre disse personer direkte eller indirekte drager fordel eller får udbytte af udbredelsen af de pågældende oplysninger.

Nedenstående eksempler tager udgangspunkt i basisdefinitionen i litra b) i første afsnit:

 adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over efterspørgslen efter et auktionsprodukt med den virkning, at den resulterende auktionspris påvirkes direkte eller indirekte, eller der anvendes andre urimelige vilkår for transaktionen

 køb eller salg på det sekundære marked af kvoter eller dermed relaterede derivater inden auktionen med den virkning, at den resulterende auktionspris på auktionsprodukterne ligger på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at budgiverne på auktionerne vildledes

 udnyttelse af lejlighedsvis eller regelmæssig adgang til de traditionelle eller elektroniske medier ved at udsende en meningstilkendegivelse om et auktionsprodukt — efter på forhånd at have afgivet et bud på det pågældende produkt — og ved senere at drage fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker størrelsen af de øvrige bud på produktet, uden samtidig at have afsløret interessekonflikten over for offentligheden på en korrekt og effektiv måde.

Artikel 38

Forbud mod insiderhandel

1.  Ingen af de i andet afsnit omhandlede personer, som er i besiddelse af intern viden, må benytte denne viden ved direkte eller indirekte, for egen eller tredjemands regning at indgive, ændre eller tilbagetrække et bud på et auktionsprodukt, som denne viden vedrører.

Første afsnit gælder alle personer, som er i besiddelse af den pågældende interne viden ved:

a) at de er medlemmer af auktionsplatformens, kvoteudbyderens eller den auktionstilsynsførendes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, eller

b) at de har kapitalinteresser i auktionsplatformen, kvoteudbyderen eller den auktionstilsynsførende, eller

c) at de har adgang til denne viden i kraft af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner, eller

d) at de er kommet i besiddelse af den pågældende viden ved strafbare handlinger.

2.  Når en person som omhandlet i stk. 1 er en juridisk person, gælder det i samme stykke omhandlede forbud også de fysiske personer, der medvirker ved afgørelsen om at indgive, ændre eller tilbagetrække buddet for den pågældende juridiske persons regning.

3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på indgivelse, ændring eller tilbagetrækning af et bud på et auktionsprodukt, der foretages for at opfylde en forpligtelse, når denne forpligtelse er blevet bindende og er baseret på en aftale, der er indgået, før der er opnået intern viden.

Artikel 39

Andre anvendelser af intern viden, som er forbudt

Ingen personer, der er omfattet af forbuddet i artikel 38, må

a) meddele intern viden til andre, medmindre det sker som et normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner

b) på grundlag af intern viden opfordre eller overtale andre til at indgive, ændre eller tilbagetrække et bud på auktionsprodukter, som denne viden vedrører.

Artikel 40

Andre personer, der er omfattet af forbuddet mod insiderhandel

Artikel 38 og 39 gælder også for alle andre end de i disse artikler omhandlede personer, der er i besiddelse af intern viden, og som ved eller burde have vidst, at der er tale om intern viden.

Artikel 41

Forbud mod kursmanipulation

Ingen må foretage kursmanipulation.

Artikel 42

Specifikke krav, der mindsker risikoen for markedsmisbrug

1.  Auktionsplatformen, kvoteudbyderen og den auktionstilsynsførende udarbejder hver især en liste over de personer, der arbejder for dem, såvel kontraktansatte som personer med andre ansættelsesforhold, og som har adgang til intern viden. Auktionsplatformen ajourfører løbende sin liste og sender den til den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret, når den anmodes derom. Kvoteudbyderen og den auktionstilsynsførende ajourfører hver især løbende deres liste og sender den til den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor auktionsplatformen er etableret, og i den medlemsstat, hvor kvoteudbyderen eller den auktionstilsynsførende er etableret, således som det er fastsat i kontrakten om udpegelse af dem, på anmodning fra den kompetente nationale myndighed.

2.  Personer med overordnet ansvar i auktionsplatformen, kvoteudbyderen eller den auktionstilsynsførende, og eventuelle personer, der er tæt knyttet til førnævnte, skal som et minimum underrette den kompetente nationale myndighed i stk. 1 om bud, som de indgiver, ændrer eller tilbagetrækker for egen regning, og som vedrører auktionsprodukterne eller afledte eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed.

3.  Personer, der til distributionskanaler eller offentligheden udarbejder eller udbreder analyser vedrørende auktionsprodukter eller udarbejder eller udbreder andre oplysninger med anbefalinger eller forslag vedrørende en investeringsstrategi, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes korrekt, og for at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med auktionsprodukterne.

4.  Auktionsplatformen skal træffe strukturelle forholdsregler, som tager sigte på at forebygge og afsløre kursmanipulation.

5.  En person, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, underretter straks den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, vedkommende er etableret i, hvis den pågældende person med rimelighed kan antage, at disse transaktioner udgør insiderhandel eller kursmanipulation.

Artikel 43

Tilsyn og håndhævelse

1.  Den kompetente nationale myndighed, der er omhandlet i artikel 11 i direktiv 2003/6/EF, opretholder et effektivt markedstilsyn og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i artikel 37-42 i nærværende forordning overholdes.

2.  Den kompetente nationale myndighed i stk. 1 i denne artikel tillægges de beføjelser, der er fastsat i de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 12 i direktiv 2003/6/EF.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 14 og 15 i direktiv 2003/6/EF finder anvendelse på personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af artikel 37-42 i nærværende forordning, for så vidt angår auktioner, der afholdes på deres område eller uden for.

4.  Med henblik på anvendelse af artikel 37-42 i nærværende forordning og stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel finder de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 16 i direktiv 2003/6/EF anvendelse på samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.



KAPITEL XI

BETALING OG OVERFØRSEL AF AUKTIONSPROVENUET

Artikel 44

Auktionsvindernes betaling og overførsel af provenuet til medlemsstaterne

1.  Hver auktionsvinder eller dennes retssuccessorer, herunder eventuelle formidlere, der handler på deres vegne, betaler det skyldige beløb, den har fået oplyst ifølge artikel 61, stk. 3, litra c), for de kvoter, den har fået hammerslag på og meddelelse om ifølge artikel 61, stk. 3, litra a), ved at overføre eller lade overføre det skyldige beløb i disponible midler via clearingsystemet eller afviklingssystemet til kvoteudbyderens udpegede bankkonto før eller senest ved tilskrivning af kvoterne på budgiverens eller dens retssuccessors udpegede kvotekonto.

▼M4

2.  En auktionsplatform, herunder de dertil knyttede clearingsystemer eller afviklingssystemer, overfører betalinger, som foretages af budgiverne eller deres retssuccessorer efter auktionering af kvoter, der er omfattet af kapitel II og III til direktiv 2003/87/EF, til de kvoteudbydere, der har auktioneret de pågældende kvoter, bortset fra beløb, for hvilke den bliver anmodet om at fungere som betalingsagent i forbindelse med den auktionstilsynsførende.

▼B

3.  Betalinger til kvoteudbyderne foretages i euro eller den udpegende medlemsstats valuta, hvis denne medlemsstat ikke tilhører euroområdet, efter den pågældende medlemsstats valg, uanset hvilken valuta budgiveren har betalt i, forudsat at det pågældende clearingsystem eller afviklingssystem kan håndtere den pågældende nationale valuta.

Som valutakurs anvendes den kurs, der offentliggøres af det officielle finansnyhedsbureau, der er anført i kontrakten om udpegelse af den pågældende auktionsplatform, straks efter, at budperioden er udløbet.

Artikel 45

Følgerne af for sen eller udeblivende betaling

1.  En auktionsvinder eller dennes retssuccessorer får kun leveret de kvoter, vedkommende har fået oplyst ifølge artikel 61, stk. 3, litra a), hvis hele det beløb, vedkommende har fået meddelelse om ifølge artikel 61, stk. 3, litra c), er betalt til kvoteudbyderen ifølge artikel 44, stk. 1.

2.  En auktionsvinder eller dennes retssuccessorer, som ikke opfylder alle deres forpligtelser efter stk. 1 inden den forfaldsdag, som er meddelt til auktionsvinderen ifølge artikel 61, stk. 3, litra d), gør sig skyldig i betalingsmisligholdelse.

3.  En budgiver, der er skyldig i betalingsmisligholdelse, kan få pålagt et eller begge af følgende:

a) morarenter beregnet pr. dag fra den dato, hvor betalingen forfalder ifølge artikel 61, stk. 3, litra d), til den dato, hvor betalingen sker, og til en rentesats, der er fastsat i kontrakten om udpegelse af auktionsplatformen

b) et strafgebyr, som tilfalder kvoteudbyderen efter fradrag af clearingsystemets eller afviklingssystemets omkostninger.

4.  Uden at anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 indskrænkes, sker der, hvis en auktionsvinder er skyldig i betalingsmisligholdelse, et af følgende:

a) den centrale modpart træder ind og modtager kvoterne og betaler det skyldige beløb til kvoteudbyderen

b) afviklingsagenten benytter den sikkerhed, budgiveren har stillet, til at betale det skyldige beløb til kvoteudbyderen.

5.  I tilfælde af manglende afvikling auktioneres kvoterne på de følgende to planlagte auktioner på den pågældende auktionsplatform.



KAPITEL XII

LEVERING AF DE AUKTIONEREDE KVOTER

Artikel 46

Overførsel af de auktionerede kvoter

▼M1

Uanset hvilken auktionsplatform kvoter auktioneres på, overføres de inden starten på en budperiode fra EU-registret til en udpeget kvotekonto, hvor de holdes i depot af clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution, indtil kvoterne leveres til auktionsvinderne eller deres retssuccessorer i overensstemmelse med auktionsresultatet og bestemmelserne i den relevante kommissionsforordning, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

▼B

Artikel 47

Levering af auktionerede kvoter

1.  Clearingsystemet eller afviklingssystemet tildeler de af en medlemsstat auktionerede kvoter til en auktionsvinder, indtil den samlede tildelte mængde er oppe på den kvotemængde, budgiveren har fået oplyst ifølge artikel 61, stk. 3, litra a).

En budgiver kan få tildelt kvoter fra mere end én medlemsstat, der auktionerer på samme auktion, hvis det er nødvendigt for at nå op på den kvotemængde, budgiveren har fået oplyst ifølge artikel 61, stk. 3, litra a).

2.  Efter betaling af det skyldige beløb, jf. artikel 44, stk. 1, får hver enkelt auktionsvinder eller dennes retssuccessorer leveret de kvoter, der er tildelt til vedkommende budgiver, så hurtigt som praktisk muligt og i hvert fald ikke senere end leveringsfristen, idet de kvoter, budgiveren har fået oplyst ifølge artikel 61, stk. 3, litra a), overføres fra en udpeget kvotekonto, hvor de holdes i depot af clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution, helt eller i flere dele til en eller flere udpegede kvotekonti, som tilhører auktionsvinderen eller dennes retssuccessorer, eller til en udpeget kvotekonto, hvor de holdes i depot af clearing- eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution for auktionsvinderen eller dennes retssuccessorer.

Artikel 48

Forsinket levering af auktionerede kvoter

1.  Hvis et clearingsystem eller afviklingssystem slet ikke leverer de auktionerede kvoter eller kun leverer en del af dem som følge af omstændigheder, det ikke har indflydelse på, leverer clearingsystemet eller afviklingssystemet snarest muligt kvoterne, og auktionsvinderne eller disses retssuccessorer må acceptere denne senere levering.

2.  Foranstaltningen i stk. 1 er den eneste, som en auktionsvinder og dennes retssuccessorer har krav på i tilfælde af manglende levering af auktionerede kvoter, som skyldes omstændigheder, som de pågældende clearingsystemer eller afviklingssystemer ikke har indflydelse på.



KAPITEL XIII

HÅNDTERING AF STILLET SIKKERHED

Artikel 49

Sikkerhed stillet af budgiveren

1.  Inden starten på en budperiode for auktionering af todages spot eller femdages futures, kræves det af budgiverne og formidlere, der handler på deres vegne, at de stiller sikkerhed.

2.  En ikke vindende budgiver kan anmode om, at dens ikke anvendte sikkerhed samt renter af sikkerhed, der har form af kontanter, frigives snarest muligt efter, at budperioden er udløbet.

3.  En auktionsvinder kan anmode om, at stillet sikkerhed, der ikke er anvendt til afvikling, samt renter af sikkerhed, der har form af kontanter, frigives snarest muligt efter afviklingen.

Artikel 50

Sikkerhed stillet af kvoteudbyderen

1.  Inden starten på en budperiode for auktionering af todages spot eller femdages futures, kræves der af kvoteudbyderen sikkerhed i form af kvoter, der holdes i depot af clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution, indtil levering.

▼M1 —————

▼B

3.  Hvis de kvoter, der er stillet som sikkerhed ifølge ►M1  stk. 1 ◄ , ikke anvendes, kan den auktionerende medlemsstat vælge, at de holdes tilbage af clearingsystemerne eller afviklingssystemerne på en udpeget kvotekonto, hvor de holdes i depot af clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution, indtil levering.



KAPITEL XIV

GEBYRER OG OMKOSTNINGER

Artikel 51

Gebyrstruktur og gebyrernes størrelse

1.  Gebyrstrukturen, gebyrernes størrelse og alle andre dertil knyttede betingelser, som en auktionsplatform og clearingsystemerne og afviklingssystemerne anvender, må ikke være mindre gunstig end sammenlignelige standardgebyrer og -betingelser på det sekundære marked.

2.  Auktionsplatforme og deres clearingsystemer og afviklingssystemer må kun benytte de gebyrer, fradrag og betingelser, som udtrykkelig er fastsat i kontrakterne om udpegelse af dem.

3.  Alle gebyrer og betingelser, som pålægges ifølge stk. 1 og 2, skal være tydeligt angivet, let forståelige og offentligt tilgængelige. De skal være udspecificerede, så prisen på den enkelte type ydelse fremgår.

Artikel 52

Omkostninger ved auktionsprocessen

▼M1

1.  Uden at anvendelsen af stk. 2 indskrænkes, dækkes omkostningerne til de tjenester, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1, og artikel 31 af de gebyrer, budgiverne betaler, dog således at alle omkostninger til de aftaler mellem kvoteudbyderen og auktionsplatformen, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2 og 3, og som sætter kvoteudbyderen i stand til at auktionere kvoter på den udpegende medlemsstats vegne, dog ikke omkostninger til clearingsystemer eller afviklingssystemer, der er knyttet til den pågældende auktionsplatform, afholdes af den auktionerende medlemsstat.

Omkostningerne i første afsnit trækkes fra det auktionsprovenu, der udbetales til kvoteudbyderne ifølge artikel 44, stk. 2 og 3.

2.  Uden at anvendelsen af tredje afsnit indskrænkes, kan der i vilkårene i aftalen om fælles udbud, som er omhandlet i artikel 26, stk. 6, første afsnit, eller kontrakten om udpegelse af en auktionsplatform efter artikel 26, stk. 1 eller 2, afviges fra stk. 1 i denne artikel, således at medlemsstater, der i henhold til artikel 30, stk. 4, har givet Kommissionen meddelelse om, at de har besluttet ikke at deltage i den i artikel 26, stk. 1 og 2, omhandlede fælles aktion, men senere benytter den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, kan pålægges at betale den pågældende auktionsplatform, herunder de dertil knyttede clearingsystemer eller afviklingssystemer, for omkostningerne ved de tjenester, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, som vedrører den andel af kvoter, som den pågældende medlemsstat auktionerer fra den dato, hvor medlemsstaten påbegynder auktionering på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, til afslutningen af denne auktionsplatforms udpegelsesperiode eller dens udløb.

Dette gælder også medlemsstater, der ikke har sluttet sig til den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, inden seks måneder efter, at aftalen om en fælles udbudsprocedure, som er omhandlet i artikel 26, stk. 6, første afsnit, er trådt i kraft.

Første afsnit finder ikke anvendelse, når en medlemsstat slutter sig til den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 2, fordi udpegelsesperioden i artikel 30, stk. 5, andet afsnit, er udløbet, eller når den benytter den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, til auktionering af sin andel af kvoter, fordi der ikke er optaget en auktionsplatform, der er notificeret i overensstemmelse med artikel 30, stk. 6, på listen i henhold til artikel 30, stk. 7.

▼B

Omkostninger, som budgiverne afholder efter stk. 1, reduceres med de omkostninger, en medlemsstat afholder ifølge dette stykke.

▼M1

3.  Den del af omkostningerne til den auktionstilsynsførende, som varierer i henhold til antallet af auktioner, jf. bestemmelserne i kontrakten om udpegelse af den auktionstilsynsførende, fordeles ligeligt på antallet af auktioner. Alle andre omkostninger til den auktionstilsynsførende, jf. bestemmelserne i kontrakten om udpegelse af den auktionstilsynsførende, bortset fra omkostninger, der kan henføres til tjenester ydet af Kommissionen, og omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af rapporter i henhold til artikel 25, stk. 4, fordeles ligeligt på antallet af auktionsplatforme, medmindre andet er fastsat i nævnte kontrakt.

▼B

Den del af omkostningerne til den auktionstilsynsførende, som vedrører en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30, stk. 1 eller 2, herunder omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af eventuelle rapporter, som der anmodes om i henhold til artikel 25, stk. 4, afholdes af den udpegende medlemsstat.

Den del af omkostningerne til den auktionstilsynsførende, som vedrører en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, fordeles mellem de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion, forholdsmæssigt efter deres andele af den samlede kvotemængde, der auktioneres på den pågældende auktionsplatform.

De omkostninger til den auktionstilsynsførende, som hver enkelt medlemsstat afholder, trækkes fra det auktionsprovenu, kvoteudbyderne udbetaler til den udpegende medlemsstat ifølge artikel 23, litra c).



KAPITEL XV

OVERVÅGNING AF AUKTIONERNE, KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 53

Samarbejde med den auktionstilsynsførende

1.  Kvoteudbydere, auktionsplatforme og de kompetente nationale myndigheder, der overvåger dem, giver efter anmodning den auktionstilsynsførende alle de oplysninger med relation til auktionerne, som de er i besiddelse af, og som den auktionstilsynsførende med rimelig kan have brug for for at udføre sine funktioner.

2.  Den auktionstilsynsførende har ret til at iagttage auktionernes forløb.

3.  Kvoteudbydere, auktionsplatforme og de kompetente nationale myndigheder, der overvåger dem, bistår den auktionstilsynsførende i dennes udførelse af sine funktioner ved aktivt at samarbejde med den inden for rammerne af deres eget kompetenceområde.

4.  De kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og de kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med autoriserede personer, der byder for andres regning i medfør af artikel 18, stk. 2, bistår den auktionstilsynsførende i dennes udførelse af sine funktioner ved aktivt at samarbejde med den inden for rammerne af deres egen kompetence.

5.  De pligter, der er pålagt de kompetente nationale myndigheder i stk. 1, 3 og 4, udføres under hensyntagen til den tavshedspligt, de er underlagt ifølge EU-retten.

▼M1

Artikel 54

Overvågning af forholdet til budgiverne

1.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, overvåger sit forhold til de budgivere, der har adgang til at byde på dens auktioner, så længe forholdet består, ved at

a) undersøge de bud, der afgives som led i auktioneringsforbindelsen, for at sikre, at de bydendes budadfærd er i overensstemmelse med auktionsplatformens viden om kunden, forretnings- og risikoprofilen, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse

b) opretholde effektive ordninger og procedurer med henblik på regelmæssig overvågning af, at de personer, der har adgang til at byde ifølge artikel 19, stk. 1, 2 og 3, overholder reglerne for adfærd på markedet

c) registrere de transaktioner, der foretages af personer, der har adgang til at byde ifølge artikel 19, stk. 1, 2 og 3, og artikel 20, stk. 6, under anvendelse af dens systemer, for at kunne påvise brud på reglerne i litra b), uretfærdige eller ureglementerede auktioneringsvilkår eller adfærd, der kan indebære markedsmisbrug.

Når en auktionsplatform undersøger bud i henhold til første afsnit, litra a), skal den være særlig opmærksom på enhver aktivitet, som den på grund af dens karakter særligt finder kan have tilknytning til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller kriminel handling.

2.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, sikrer, at dens dokumenter, data og oplysninger om en budgiver hele tiden er ajour. En auktionsplatform kan med dette for øje

a) anmode budgiveren, som omhandlet i artikel 19, stk. 2 eller 3, og artikel 20, stk. 5, 6 og 7, om alle oplysninger, der har til formål at overvåge forholdet til den budgiver, når denne har fået adgang til at byde på auktionerne, så længe forholdet består, og i fem år efter, at det er ophørt

b) forlange af enhver person, der har fået adgang til at byde, at vedkommende regelmæssigt indgiver en ny ansøgning om adgang til at byde

c) forlange af enhver person, der har fået adgang til at byde, at vedkommende omgående giver auktionsplatformen meddelelse om enhver ændring af de oplysninger, den har modtaget ifølge artikel 19, stk. 2 og 3, og artikel 20, stk. 5, 6 og 7.

3.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, fører register over

a) ansøgninger om adgang til at byde, som er modtaget fra ansøgere som omhandlet i artikel 19, stk. 2 og 3, herunder ændringer dertil

b) de undersøgelser, der er foretaget

i) ved behandlingen af ansøgningen om adgang til at byde, jf. artikel 19, 20 og 21

ii) under undersøgelsen og overvågningen af forholdet som omhandlet i stk. 1, litra a) og c), efter at ansøgeren har ansøgt om adgang til at byde

c) alle oplysninger vedrørende et bestemt bud, som en bestemt budgiver har afgivet under en auktion, herunder eventuel tilbagetrækning eller ændring af afgivne bud ifølge artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, stk. 4

d) alle oplysninger vedrørende forløbet af alle auktioner, som en budgiver har afgivet bud på.

4.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, fører registrene i stk. 3, så længe budgiveren har adgang til at byde på dens auktioner, og i mindst fem år efter, at forholdet til den pågældende budgiver er ophørt.

▼B

Artikel 55

Anmeldelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller kriminel handling

▼M1

1.  De kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, overvåger, om en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, opfylder kundelegitimationskravene i artikel 19 og artikel 20, stk. 6, i nærværende forordning, overvågnings- og registreringskravene i artikel 54 i nærværende forordning og anmeldelseskravene i stk. 2 og 3 i denne artikel, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre dette.

De kompetente nationale myndigheder i første afsnit skal have beføjelser svarende til dem, der er givet ved nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 37, stk. 2 og 3, i direktiv 2005/60/EF.

En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, kan holdes ansvarlig for overtrædelser af artikel 19, artikel 20, stk. 6 og 7, artikel 21, stk. 1 og 2, artikel 54 og stk. 2 og 3 i denne artikel. I denne henseende finder de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 39 i direktiv 2005/60/EF anvendelse.

2.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, samt dens ledelse og ansatte samarbejder uforbeholdent med den finansielle efterretningsenhed, der er omhandlet i artikel 21 i direktiv 2005/60/EF, ved

a) på eget initiativ at underrette den finansielle efterretningsenhed, når de ved, har mistanke om eller har rimelig grund til at antage, at der gennemføres, er gennemført eller er gjort forsøg på at gennemføre hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller kriminel handling under auktionerne

b) efter anmodning fra den finansielle efterretningsenhed at give denne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i den relevante lovgivning.

▼B

3.  De i stk. 2 omhandlede oplysninger fremsendes til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område den pågældende auktionsplatform er beliggende.

I de nationale foranstaltninger til indførelse af de politikker og procedurer for kontrol med overholdelsen af de relevante forskrifter og kommunikation, som er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, skal den eller de personer, der er ansvarlige for at indlevere oplysninger i medfør af denne artikel, være udpeget.

▼M1

4.  Den medlemsstat, på hvis område den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, er beliggende, sikrer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 26-29 og 32, artikel 34, stk. 1, og artikel 35 i direktiv 2005/60/EF finder anvendelse på den pågældende auktionsplatform.

▼B

Artikel 56

Anmeldelse af markedsmisbrug

▼M1

1.  En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, underretter de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget ved artikel 43, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF, og som er ansvarlige for overvågning af den pågældende auktionsplatform eller for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der finder sted i eller ved hjælp af den pågældende auktionsplatforms systemer, om mistanke om, at en person, der har fået adgang til at byde på auktionerne, eller en person, for hvis regning den person, der har fået adgang til at byde på auktionerne, handler, er skyldig i markedsmisbrug.

Nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 25, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF finder anvendelse.

▼B

2.  Den pågældende auktionsplatform giver den auktionstilsynsførende og Kommissionen meddelelse om, at den har foretaget en anmeldelse som omhandlet i stk. 1, og oplyser, hvilke afhjælpende foranstaltninger den har truffet eller agter at træffe for at imødegå forseelserne i stk. 1.

Artikel 57

Maksimal budstørrelse og andre modforanstaltninger

1.  En auktionsplatform kan, efter at have rådført sig med Kommissionen og fået dennes udtalelse, fastsætte en maksimal budstørrelse eller andre modforanstaltninger, der er nødvendige for at mindske en reel eller potentiel påviselig risiko for markedsmisbrug, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller konkurrencebegrænsende adfærd, forudsat at indførelse af en maksimal budstørrelse eller en anden modforanstaltning effektivt mindsker den pågældende risiko. Kommissionen kan høre de pågældende medlemsstater og den auktionstilsynsførende og indhente deres udtalelse om forslaget fra den pågældende auktionsplatform. Den pågældende auktionsplatform skal om overhovedet muligt tage hensyn til Kommissionens udtalelse.

2.  Som maksimal budstørrelse anvendes enten en procentsats af den samlede mængde kvoter, der auktioneres på en given auktion, eller en procentsats af den samlede mængde kvoter, der auktioneres inden for et givet år, alt efter hvad der er mest egnet til at mindske risikoen for markedsmisbrug som beskrevet i artikel 56, stk. 1.

3.  Med henblik på denne artikel forstås der ved maksimal budstørrelse den største mængde kvoter, der må bydes på, direkte eller indirekte, af enhver gruppe af personer, som er opregnet i artikel 18, stk. 1 eller 2, og som tilhører en af følgende kategorier:

a) samme koncern, herunder eventuelle modervirksomheder og deres dattervirksomheder og tilknyttede virksomheder

b) samme erhvervsmæssige gruppering

c) en separat økonomisk enhed, der kan træffe afgørelser uafhængigt, hvis de kontrolleres enten direkte eller indirekte af offentlige organer eller statsejede virksomheder.

▼M1

Artikel 58

Regler for adfærd på markedet og andre kontraktlige aftaler

Artikel 53-57 indskrænker ikke de indgreb, en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, har beføjelse til at foretage ifølge dens regler for adfærd på markedet eller andre kontraktlige aftaler, der er oprettet direkte eller indirekte med en af de budgivere, der har adgang til at byde på auktionerne, forudsat at sådanne indgreb ikke er i modstrid med eller undergraver bestemmelserne i artikel 53-57.

▼B

Artikel 59

Adfærdsregler for andre personer med tilladelse til at byde for andres regning i medfør af artikel 18, stk. 1, litra b) og c), og artikel 18, stk. 2

1.  Denne artikel finder anvendelse på:

a) personer, der har tilladelse til at byde ifølge artikel 18, stk. 2

b) investeringsselskaber og kreditinstitutter, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra b) og c), og som har tilladelse til at byde ifølge artikel 18, stk. 3.

2.  Personerne i stk. 1 overholder følgende adfærdsregler i forholdet til deres kunder:

a) de skal efterkomme instrukser fra deres kunder på samme vilkår

b) de kan nægte at byde for en kundes regning, hvis de har en rimeligt begrundet mistanke om hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug, jf. dog den nationale lovgivning, som gennemfører artikel 24 og 28 i direktiv 2005/60/EF

c) de kan nægte at byde for en kundes regning, hvis de har en rimeligt begrundet mistanke om, at kunden ikke kan betale for de kvoter, vedkommende ønsker at byde på

d) de skal oprette en skriftlig aftale med deres kunder. Sådanne aftaler må ikke pålægge de pågældende kunder urimelige vilkår eller restriktioner. Aftalerne skal indeholde alle vilkår for de tilbudte tjenesteydelser, især vedrørende betaling for og levering af kvoterne

e) de kan af deres kunder forlange et depositum i form af forudbetaling af kvoter

f) de må ikke vilkårligt begrænse det antal bud, en kunde måtte ønske at afgive

g) de må ikke hindre eller begrænse deres kunder i at benytte tjenesteydelser fra andre enheder, som ifølge artikel 18, stk. 1, litra b)-e), og artikel 18, stk. 2, er berettigede til at byde for deres regning på auktionerne

h) de skal tage behørigt hensyn til deres kunders interesser, når kunderne beder dem indgive bud for deres regning på auktionerne

i) de skal give deres kunder en fair behandling uden diskrimination

j) de skal være i besiddelse af egnede interne systemer og procedurer, som kan håndtere anmodninger fra kunderne om, at de skal handle som agent på en auktion, og som tillader dem at deltage effektivt i en auktion, især hvad angår afgivelse af bud for kundernes regning, opkrævning af betaling og indfrielse af sikkerhed hos de kunder, for hvis regning de handler, og overførsel af kvoter til dem

k) de skal hindre, at fortrolige oplysninger passerer fra den del af deres virksomhed, der er ansvarlig for at modtage, udarbejde og indgive bud for kundernes regning, til den del af deres virksomhed, der er ansvarlig for at udarbejde og indgive bud for virksomhedens egen regning, eller til den del af deres virksomhed, der er ansvarlig for at handle for egen regning på det sekundære marked

l) de skal opbevare oplysninger, som de indhenter eller skaber i kraft af deres funktion som formidlere, der håndterer bud for deres kunders regning på auktionerne, i fem år regnet fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er indhentet eller skabt.

Størrelsen af depositummet i litra e) beregnes på et retfærdigt og rimeligt grundlag.

Metoden til beregning af depositummet i litra e) fastsættes i de aftaler, der indgås i medfør af litra d).

Den del af depositummet i litra e), som ikke medgår til betaling af kvoterne, betales tilbage til budgiveren inden for en rimelig frist efter auktionen, som er angivet i de aftaler, der indgås i medfør af litra d).

3.  Personerne i stk. 1 overholder følgende adfærdsregler, når de byder for egen regning eller for deres kunders regning:

a) de skal give alle oplysninger, som en auktionsplatform, hvor de har adgang til at byde, eller den auktionstilsynsførende anmoder om for at opfylde deres funktioner i henhold til denne forordning

b) de skal i deres handlinger udvise hæderlighed, behørig dygtighed, omhu og grundighed.

4.  De kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af de medlemsstater, hvor personerne i stk. 1 er etableret, er ansvarlige for at give sådanne personer tilladelse til at udøve de i stk. 1 omhandlede aktiviteter og for at føre tilsyn med og pålægge overholdelse af adfærdsreglerne i stk. 2 og 3, herunder at håndtere klager over manglende overholdelse af disse adfærdsregler.

5.  De kompetente nationale myndigheder i stk. 4 meddeler kun tilladelse til personerne i stk. 1, hvis de:

a) har et tilstrækkelig godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til, at overholdelsen af adfærdsreglerne i stk. 2 og 3 er sikret

b) har indført de processer og kontroller, der er nødvendige for at håndtere interessekonflikter og tilgodese deres kunders interesser bedst muligt

c) opfylder kravene i den nationale lovgivning, der gennemfører direktiv 2005/60/EF

d) retter sig efter alle øvrige foranstaltninger, som anses for påkrævede, når der henses til arten af de budrelaterede tjenester, der tilbydes, og kundernes indsigt udtrykt som deres investor- eller handelsprofil, og alle risikobaserede vurderinger af sandsynligheden for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og kriminel handling.

6.  De kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvori den i stk. 1 omhandlede person har fået meddelt tilladelse, overvåger og håndhæver betingelserne i stk. 5. Medlemsstaten sikrer:

a) at dens kompetente nationale myndigheder råder over de nødvendige beføjelser til at foretage undersøgelser og sanktioner, som er effektive, står i forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning

b) at der oprettes en mekanisme for håndtering af klager og inddragelse af tilladelser, hvis personen med tilladelse ikke overholder sine forpligtelser i henhold til tilladelsen

c) at dens kompetente nationale myndighed kan inddrage tilladelser, der er meddelt i henhold til stk. 5, hvis en person som omhandlet i stk. 1 begår alvorlige og systematiske overtrædelser af bestemmelserne i stk. 2 og 3.

▼M2

7.  Kunder hos de budgivere, der er omhandlet i stk. 1, kan indgive eventuelle klager vedrørende overholdelse af adfærdsreglerne i stk. 2 og 3 til den kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 4, i overensstemmelse med procedurerne for behandling af sådanne klager i den medlemsstat, hvori personen i stk. 1 overvåges.

▼B

8.  Det tillades personer i stk. 1, som har adgang til at byde på en auktionsplatform ifølge artikel 18, 19 og 20, at tilbyde bydetjenester til de kunder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, litra a), uden at medlemsstaterne kan stille yderligere juridiske og administrative krav.



KAPITEL XVI

ÅBENHED OG TAVSHEDSPLIGT

Artikel 60

Offentliggørelser

1.  Enhver auktionsplatform fører et dedikeret ajourført auktioneringswebsted, hvor den offentliggør al lovgivning og vejledning, alle instrukser, formularer, dokumenter og meddelelser, herunder auktionskalenderen, alle andre ikke-fortrolige oplysninger, der er relevante for auktionerne på den pågældende auktionsplatform, alle beslutninger, herunder beslutninger i medfør af artikel 57, om indførelse af en maksimal budstørrelse, samt alle andre korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske en reel eller potentiel påviselig risiko for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug på den pågældende auktionsplatform.

Oplysninger, der ikke længere er relevante, arkiveres. Der skal være adgang til arkiverne fra det samme auktioneringswebsted.

2.  Den auktionstilsynsførendes rapport til medlemsstaterne og Kommissionen i medfør af artikel 25, stk. 1 og 2, offentliggøres i en ikke-fortrolig udgave på Kommissionens websted.

Rapporter, der ikke længere er relevante, arkiveres. Der skal være adgang til arkiverne fra Kommissionens websted.

▼M1

3.  På det websted, som en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, fører, offentliggøres en liste over alle personer, der har adgang til at byde for andres regning på auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, med angivelse af navn, adresse, telefon- og telefaxnummer, e-mail-adresse og websted.

▼B

Artikel 61

Bekendtgørelse af auktionsresultater

1.  En auktionsplatform bekendtgør resultaterne af hver gennemført auktion så hurtigt som praktisk muligt, dog senest 15 minutter efter afslutningen af budperioden.

2.  Bekendtgørelsen i stk. 1 skal mindst indeholde følgende:

a) den auktionerede kvotemængde

b) den resulterende auktionspris i euro

c) den samlede mængde indgivne bud

d) det samlede antal budgivere og antallet af auktionsvindere

e) de auktioner, kvoterne overføres til, hvis auktionen er annulleret

f) det samlede provenu fra auktionen

g) fordelingen af provenuet mellem medlemsstaterne, hvis auktionsplatformen er udpeget efter artikel 26, stk. 1 og 2.

3.  En auktionsplatform giver ved hjælp af sine systemer alle auktionsvindere meddelelse om følgende, samtidig med bekendtgørelsen i stk. 1:

a) den samlede kvotemængde, den pågældende budgiver har fået tildelt

b) om nogen af budgiverens bud har lydt på samme pris som andres og dermed er udvalgt tilfældigt

c) det skyldige beløb enten i euro eller i valutaen i en medlemsstat, der ikke tilhører euroområdet, efter budgiverens valg, forudsat at clearingsystemet eller afviklingssystemet kan håndtere den pågældende nationale valuta

d) sidste dato for indbetaling af det skyldige beløb i disponible midler på kvoteudbyderens udpegede bankkonto.

4.  Vælger budgiveren en anden valuta end euro, giver auktionsplatformen den auktionsvinder, der byder på de auktioner, den afholder, oplysning om, hvilken kurs der er benyttet til at beregne det skyldige beløb i den af auktionsvinderen valgte valuta.

Som valutakurs anvendes den kurs, der offentliggøres af det officielle finansnyhedsbureau, der er anført i kontrakten om udpegelse af den pågældende auktionsplatform, straks efter, at budperioden er udløbet.

5.  En auktionsplatform giver det relevante tilknyttede clearingsystem eller afviklingssystem meddelelse om de oplysninger, den giver auktionsvinderne i medfør af stk. 3.

Artikel 62

Beskyttelse af fortrolige oplysninger

1.  Følgende oplysninger er fortrolige:

a) et buds indhold

b) indholdet af instrukser om at byde, selv om der ikke er indgivet noget bud

c) oplysninger, der viser eller hvoraf det kan udledes, hvem budgiveren er, og enten

i) den kvotemængde, budgiveren ønsker at købe på en auktion

ii) den pris, budgiveren er villig til at betale for disse kvoter

d) oplysninger om eller hidrørende fra et eller flere bud eller instrukser om at byde, som enten hver for sig eller tilsammen vil forventes at kunne

i) give et fingerpeg om efterspørgslen efter kvoter inden en given auktion

ii) give et fingerpeg om den resulterende auktionspris inden en given auktion

e) oplysninger, som er givet af personer i forbindelse med etablering eller opretholdelse af forholdet til budgiverne eller som led i overvågningen af dette forhold ifølge artikel 19, 20 og 21 og artikel 54

f) den auktionstilsynsførendes rapporter og udtalelser i medfør af artikel 25, stk. 1-6, undtagen de dele, der indgår i den ikke-fortrolige udgave af den auktionstilsynsførendes rapport, Kommissionen offentliggør efter artikel 60, stk. 2

g) forretningshemmeligheder, som er givet af personer, der er i konkurrence om udpegelse som auktionsplatform, eller af den auktionstilsynsførende

h) oplysninger om, hvilken algoritme der benyttes til den tilfældige udvælgelse af prisidentiske bud, jf. artikel 7, stk. 2

i) oplysninger om metoden til definering af, hvornår en resulterende auktionspris ligger væsentligt lavere end den fremherskende pris på det sekundære marked før og under en auktion, jf. artikel 7, stk. 6.

2.  Fortrolige oplysninger må ikke videregives af nogen, der har modtaget sådanne oplysninger, hverken direkte eller indirekte, undtagen i overensstemmelse med stk. 3.

3.  Uanset stk. 2 kan fortrolige oplysninger videregives:

a) hvis de allerede lovmæssigt er stillet til rådighed for offentligheden

b) hvis de er offentliggjort med skriftlig tilladelse fra en budgiver, en person, der har adgang til at byde, eller en person, der ansøger om adgang til at byde

c) hvis der i EU-retten er pligt til at videregive dem eller gøre dem offentligt tilgængelige

d) hvis de er offentliggjort i medfør af en retsafgørelse

e) hvis de ►M1  er videregivet eller offentliggjort ◄ som led i en strafferetlig, administrativ eller retlig efterforskning eller procedure i EU

f) hvis de videregives af en auktionsplatform til den auktionstilsynsførende, med henblik på at muliggøre eller bistå den auktionstilsynsførende i udførelsen af sine funktioner eller opfylde sine forpligtelser i forbindelse med auktionerne

g) hvis oplysningerne er aggregeret eller redigeret inden videregivelsen, så det må forventes ikke at være muligt at udskille oplysninger om:

i) de enkelte bud eller instrukser om at byde

ii) de enkelte auktioner

iii) de enkelte budgivere, kommende budgivere eller personer, der ansøger om adgang til at byde

iv) de enkelte ansøgninger om adgang til at byde

v) forholdet til de enkelte budgivere

h) hvis oplysningerne er omfattet af stk. 1, litra f), men videregives til offentligheden på ikke-diskriminerende og velorganiseret måde, enten af medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder, for så vidt angår oplysninger, der er omfattet af artikel 25, stk. 2, litra c), eller af Kommissionen, for så vidt angår andre oplysninger, der er omfattet af artikel 25, stk. 2

i) hvis oplysningerne er omfattet af stk. 1, litra g), men videregives til personer, der arbejder for medlemsstaterne eller Kommissionen og er impliceret i det konkurrencebaserede udbudsforløb, som er omhandlet i stk. 1, litra g), og som selv er underlagt tavshedspligt i kraft af deres ansættelsesforhold

j) hvis oplysningerne er offentliggjort efter udløbet af en 30-måneders periode, der begynder på en af følgende datoer, med mindre de er omfattet af anden tavshedspligt ifølge EU-retten:

i) datoen for starten på budperioden på den auktion, hvor de fortrolige oplysninger første gang blev videregivet, for så vidt angår de fortrolige oplysninger i stk. 1, litra a)-d)

ii) ophørsdatoen for forholdet til en budgiver, for så vidt angår de fortrolige oplysninger i stk. 1, litra e)

iii) datoen for den auktionstilsynsførendes rapport eller udtalelse, for så vidt angår de fortrolige oplysninger i stk. 1, litra f)

iv) datoen for indgivelse af oplysningerne i det konkurrencebaserede udbudsforløb, for så vidt angår de fortrolige oplysninger i stk. 1, litra g).

4.  Foranstaltningerne til sikring af, at fortrolige oplysninger ikke uberettiget bliver videregivet, og konsekvenserne af, at en auktionsplatform eller den auktionstilsynsførende, herunder alle personer, der arbejder for dem under kontrakt, uberettiget videregiver sådanne oplysninger, skal fremgå af kontrakten om udpegelse af dem.

5.  Når en auktionsplatform eller den auktionstilsynsførende, herunder alle personer, der arbejder for dem under kontrakt, får fortrolige oplysninger, må de alene anvende oplysningerne til at opfylde deres forpligtelser og udføre deres funktioner som led i auktionerne.

6.  Uanset stk. 1-5 kan der udveksles fortrolige oplysninger mellem enhver auktionsplatform og den auktionstilsynsførende og mellem en af dem og

a) de kompetente nationale myndigheder, der overvåger en auktionsplatform

b) de kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at efterforske og retsforfølge hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug

c) Kommissionen.

Fortrolige oplysninger, der udveksles i henhold til dette stykke, må ikke videregives til andre personer end de i litra a), b) og c) anførte, hvis dette er i modstrid med stk. 2.

7.  Personer, der arbejder for eller har arbejdet for en auktionsplatform eller den auktionstilsynsførende og har været inddraget i auktionerne, er underlagt tavshedspligt og skal sikre, at fortrolige oplysninger bliver beskyttet som fastsat i denne artikel.

Artikel 63

Sprogordning

1.  Skriftlige oplysninger, som en auktionsplatform udleverer i henhold til artikel 60, stk. 1 og 3, eller som den auktionstilsynsførende udleverer i henhold til artikel 60, stk. 2, eller kontrakten om deres udpegelse, og som ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, skal foreligge på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

2.  En medlemsstat kan på egen bekostning lade alle oplysninger fra enhver auktionsplatform, som er omfattet af stk. 1, oversætte til sit eller sine officielle sprog.

Hvis en medlemsstat på egen bekostning lader alle oplysninger omfattet af stk. 1 fra den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, oversætte, skal alle medlemsstater, der har udpeget en auktionsplatform efter artikel 30, stk. 1, også på egen bekostning lade alle oplysninger omfattet af stk. 1 fra den auktionsplatform, den har udpeget efter artikel 30, stk. 1, oversætte til samme sprog.

3.  Ansøgere om adgang til at byde og personer, der har adgang til at byde, kan forelægge nedenstående oplysninger på det officielle EU-sprog, de har valgt ifølge stk. 4, forudsat at en medlemsstat har besluttet at levere en oversættelse til det sprog ifølge stk. 2:

a) deres ansøgninger om adgang til at byde, herunder eventuel tilhørende dokumentation

b) deres bud, herunder eventuel tilbagetrækning eller ændring af indgivne bud

c) forespørgsler vedrørende litra a) og b).

En auktionsplatform kan forlange en autoriseret oversættelse til et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

4.  Ansøgere om adgang til at byde, personer med adgang til at byde og budgivere på en auktion vælger, på hvilket af EU's officielle sprog de ønsker at modtage notifikationer i medfør af artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 10, artikel 21, stk. 4, og artikel 61, stk. 3.

Alle andre mundtlige og skriftlige oplysninger fra en auktionsplatform til ansøgere om adgang til at byde, personer med adgang til at byde og budgivere på en auktion gives på det sprog, der er valgt ifølge første afsnit, uden ekstra omkostninger for de pågældende ansøgere, personer og budgivere, forudsat at en medlemsstat har besluttet at levere en oversættelse på det sprog ifølge stk. 2.

Selv hvis en medlemsstat ifølge stk. 2 har besluttet at levere en oversættelse til det sprog, der er valgt ifølge første afsnit i dette stykke, kan ansøgere om adgang til at byde, personer med adgang til at byde og budgivere på en auktion give afkald på deres rettigheder efter andet afsnit i dette stykke ved at give forudgående skriftligt samtykke til den pågældende auktionsplatform om kun at benytte et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

5.  Ansvaret for rigtigheden af oversættelserne i stk. 2 påhviler medlemsstaterne.

Den, der forelægger en oversættelse af et dokument som omhandlet i stk. 3, og den auktionsplatform, der notificerer et oversat dokument som omhandlet i stk. 4, har ansvaret for, at oversættelsen er en nøjagtig gengivelse af originalteksten.



KAPITEL XVII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

▼M1

Artikel 64

Klageret

1.  Auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, sørger for at etablere en udenretslig ordning til behandling af klager fra ansøgere om adgang til at byde, budgivere med adgang til at byde og dem, hvis adgang til at byde er nægtet, tilbagekaldt eller suspenderet.

2.  Medlemsstater, hvori et reguleret marked, der er udpeget som auktionsplatform efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, eller markedsoperatøren overvåges, sikrer, at alle afgørelser, som træffes ifølge den udenretslige klageordning i stk. 1, er behørigt begrundet og kan prøves ved de i artikel 52, stk. 1, i direktiv 2004/39/EF omhandlede domstole. Retten til at prøve en afgørelse for domstolene indskrænker ikke retten til at indbringe en sag direkte for domstolene eller de kompetente administrative organer, der er omhandlet i de nationale forskrifter til gennemførelse af artikel 52, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF.

▼B

Artikel 65

Korrigering af fejl

1.  Hvis en person opdager en fejl ved overførsel af betaling eller kvoter eller i forbindelse med, at der stilles eller frigives sikkerhed eller depositum, i henhold til denne forordning, meddeles dette straks til clearingsystemet eller afviklingssystemet.

2.  Clearingsystemet eller afviklingssystemet træffer alle nødvendige foranstaltninger til at korrigere eventuelle fejl, som måtte komme til dets kendskab, i forbindelse med betaling eller overførsel af kvoter eller, at der stilles eller frigives sikkerhed eller depositum, i henhold til denne forordning.

3.  En person, der drager fordel af en fejl som omhandlet i stk. 1, som ikke kan korrigeres som omhandlet i stk. 2 som følge af rettigheder, som tredjemand har erhvervet i god tro, og vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl, og undlod at indberette den til clearingsystemet eller afviklingssystemet, er erstatningsansvarlig for eventuel lidt skade.

Artikel 66

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1




BILAG I



Kvoter til auktionering i 2012, jf. artikel 10, stk. 1

Medlemsstat

Mængde

Belgien

2 979 000

Bulgarien

3 277 000

Tjekkiet

5 503 000

Danmark

1 472 000

Tyskland

23 531 000

Estland

1 068 000

Irland

1 100 000

Grækenland

4 077 000

Spanien

10 145 000

Frankrig

6 434 000

Italien

11 324 000

Cypern

307 000

Letland

315 000

Litauen

637 000

Luxembourg

141 000

Ungarn

1 761 000

Malta

120 000

Nederlandene

3 938 000

Østrig

1 636 000

Polen

14 698 000

Portugal

2 065 000

Rumænien

5 878 000

Slovenien

520 000

Slovakiet

1 805 000

Finland

1 965 000

Sverige

1 046 000

Det Forenede Kongerige

12 258 000

I alt

120 000 000

▼B




BILAG II

Liste over punkter, der henvises til i artikel 20, stk. 3

1.

Bevis for berettigelse i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 eller 2.

2.

Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og faxnummer.

3.

Identifikation af ansøgerens udpegede kvotekonto.

4.

Alle oplysninger om ansøgerens udpegede bankkonto.

5.

Navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på en eller flere repræsentanter for budgiveren som defineret i artikel 6, stk. 3, tredje afsnit.

6.

For juridiske personer bevis for

a) virksomhedens oprettelse med angivelse af følgende: den juridiske virksomhedsform; hvilken lov, den er omfattet af; om ansøgeren er noteret på en eller flere anerkendte aktiebørser

b) ansøgerens nummer i det relevante register, ansøgeren måtte være registreret i, og ellers virksomhedens vedtægter eller anden dokumentation for virksomhedens oprettelse.

7.

For juridiske personer og/eller retlige arrangementer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere den reelle ejer og forstå den pågældende juridiske persons eller det pågældende retlige arrangements ejer- og kontrolstruktur.

8.

For fysiske personer bevis for vedkommendes identitet, fx i form af identitetskort, kørekort, pas eller et lignende officielt dokument, som har ansøgerens fulde navn, billede, fødselsdato og faste bopæl i EU, og som om nødvendigt kan underbygges med anden egnet dokumentation.

9.

For driftsledere den tilladelse, der henvises til i artikel 4 i direktiv 2003/87/EF.

10.

For luftfartøjsoperatører bevis for, at de er optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, eller den overvågningsplan, der er indsendt og godkendt ifølge artikel 3g i samme direktiv.

11.

De oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre kundelegitimationsproceduren i artikel 19, stk. 2, litra e).

12.

Ansøgerens seneste reviderede årsberetning og årsregnskab, herunder resultatopgørelse og balance, hvis de foreligger, ellers en momsangivelse eller andre oplysninger, der kan dokumentere ansøgerens solvens og kreditværdighed.

13.

Momsregistreringsnummeret, hvis der foreligger et sådant, og hvis ansøgeren ikke er momsregistreret, et andet middel til at identificere ansøgeren over for skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller er skattepligtig, eller andre oplysninger, der kan dokumentere ansøgerens skattemæssige tilhørsforhold i EU.

14.

En erklæring fra ansøgeren om, at vedkommende efter egen overbevisning opfylder kravene i artikel 19, stk. 2, litra f).

15.

Bevis for, at kravene i artikel 19, stk. 2, litra g), er opfyldt.

16.

Bevis for, at ansøgeren opfylder kravene i artikel 19, stk. 3.

17.

En erklæring fra ansøgeren om, at vedkommende har den retsevne og fuldmagt, der er nødvendig for at byde på en auktion for egen regning eller for andres regning.

18.

En erklæring fra ansøgeren om, at der efter vedkommendes egen overbevisning ikke er nogen juridiske, lovmæssige, kontraktmæssige eller andre hindringer for, at vedkommende kan opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

19.

Angivelse af, om ansøgeren agter at betale i euro eller i en ikke-euro-medlemsstats valuta, og i sidstnævnte tilfælde, hvilken.




BILAG III

Andre auktionsplatforme end dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1 eller 2, de medlemsstater, der har udpeget dem, og eventuelt gældende betingelser og forpligtelser, jf. artikel 30, stk. 7

▼M2



Auktionsplatform udpeget af Tyskland

1

Auktionsplatform

European Energy Exchange AG (EEX)

 

Udpegelsesperiode

Tidligst fra 1. september 2012 til mindst den 31. marts 2013 og senest den 31. december 2013, jf. dog artikel 30, stk. 5, andet afsnit.

 

Betingelser

Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af EEX, eller ethvert andet marked for handel med kvoter, som organiseres af EEX eller en tredjepart.

 

Forpligtelser

Inden for to måneder efter 1. september 2012 skal EEX indgive sin exitstrategi til Tyskland til høring af den auktionstilsynsførende.

Inden for to måneder efter modtagelsen af den auktionstilsynsførendes udtalelse skal EEX revidere sin exitstrategi og tage størst muligt hensyn til udtalelsen.

Tyskland skal underrette Kommissionen om enhver vigtig ændring i de relevante kontaktmæssige relationer med EEX.

▼M4

 

Retsgrundlag

Artikel 30, stk. 2.

▼M3

Auktionsplatforme udpeget af Det Forenede Kongerige

2

Auktionsplatform

ICE Futures Europe (ICE)

 

Udpegelsesperiode

Tidligst fra den 10. november 2012 til den 9. november 2017, jf. dog artikel 30, stk. 5, andet afsnit.

 

Definitioner

Ved betingelser og forpligtelser gældende for ICE forstås følgende:

»ICE børsregler«: ICE-regler, herunder især kontraktregler og procedurer i forbindelse med ICE FUTURES EUA AUCTION CONTRACT og ICE FUTURES AUAA AUCTION CONTRACT

»børsmedlem«: et medlem som fastsat i del A.1 i ICE's børsregler

»kunde«: et børsmedlems kunde samt kunder af deres kunder videre i kæden, som formidler adgang til personer til at byde og handle på vegne af bydende.

 

Betingelser

Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af ICE, eller ethvert andet marked for handel med kvoter, som organiseres af ICE eller en tredjepart.

 

Forpligtelser

1.  ICE kræver, at enhver beslutning, der træffes af ICE's børsmedlemmer eller deres kunder med hensyn til tildeling af adgang til at byde på auktionerne, tilbagekaldelse eller suspension af en sådan adgang, skal meddeles ICE af de børsmedlemmer eller deres kunder, der træffer beslutningen, på følgende måde:

a)  Ifald det besluttes at nægte adgang til at byde eller at tilbagekalde eller suspendere adgang til auktioner, meddeles det øjeblikkeligt på individuel basis.

b)  Ved andre beslutninger meddeles det ved forespørgsel.

ICE sørger for, at enhver beslutning herom kan være genstand for undersøgelse af ICE, hvad angår overholdelse af de forpligtelser, der påhviler auktionsplatformen i henhold til denne forordning, og at ICE's børsmedlemmer eller deres kunder retter sig efter resultatet af sådan en undersøgelse foretaget af ICE. Det kan omfatte, men er ikke begrænset til, anvendelse af gældende børsregler for ICE, herunder disciplinære procedurer, eller enhver anden passende handling, der kan lette adgangen til at byde på auktionerne.

2.  ICE opretter og vedligeholder på sit websted en omfattende og ajourført liste over de børsmedlemmer eller deres kunder, der er berettigede til at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder og små drivhusgasudledere at få adgang til ICE-auktionerne i Det Forenede Kongerige sammen med en let forståelig praktisk rådgivning til de små og mellemstore virksomheder og de små drivhusgasudledere om de skridt, de skal tage, for at få adgang til auktionerne gennem sådanne børsmedlemmer eller deres kunder.

3.  Inden for seks måneder efter begyndelsen på en auktion eller to måneder efter udpegelsen af den auktionstilsynsførende, alt efter hvad der kommer senest, meddeler ICE den auktionstilsynsførende, hvem der er omfattet af dens samarbejdsmodel med børsmedlemmerne og deres kunder, herunder også niveauet for den geografiske dækning, og tager størst muligt hensyn til den auktionstilsynsførendes udtalelse i den henseende for at sikre, at den overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 35, stk. 3, litra a) og b), i denne forordning.

4.  Alle gebyrer og betingelser, som ICE og dens clearingsystem anvender ved personer med adgang til at byde eller bydende, skal være tydeligt angivet, let forståelige og offentligt tilgængelige på ICE's websted, som skal holdes ajour.

ICE sørger for, at alle yderligere gebyrer og betingelser, som børsmedlemmerne og deres kunder anvender i forbindelse med formidling af adgang til at byde, også er tydeligt angivet, let forståelige og offentligt tilgængelige på webstedet for dem, der udbyder disse tjenester, med direkte reference til ICE's eget websted.

5.  Med forbehold af andre retsmidler sørger ICE for, at ICE's Complaints Resolution Procedures er til rådighed, når der skal træffes beslutning om klager, der kan opstå i forbindelse med de beslutninger om tildeling af adgang til at byde på auktionerne, nægtelse af adgang til at byde på auktionerne, tilbagekaldelse eller suspension af en allerede tildelt adgang til at byde på auktionerne, som nærmere beskrevet i punkt 1, der er taget af ICE's børsmedlemmer eller deres kunder.

6.  ICE ændrer sine børsregler for at sikre fuld overholdelse af de betingelser og forpligtelser, der er gældende for dens optagelse som auktionsplatform som beskrevet i dette bilag. ICE's ændrede børsregler skal især fastsætte de forpligtelser, der er opstillet i punkt 1, 2, 4 og 5.

7.  Inden for to måneder efter den 10. november 2012 skal ICE indgive sin exitstrategi til Det Forenede Kongerige til høring af den auktionstilsynsførende. Inden for to måneder efter modtagelsen af den auktionstilsynsførendes udtalelse skal ICE revidere sin exitstrategi og tage størst muligt hensyn til udtalelsen.

8.  Det Forenede Kongerige skal underrette Kommissionen om enhver vigtig ændring i de relevante kontraktmæssige ordninger med ICE, som er meddelt Kommissionen den 30. april, den 4. maj og den 14. juni 2012 og Udvalget for Klimaændringer den 15. maj og den 3. juli 2012.

▼M4

 

Retsgrundlag

Artikel 30, stk. 1.

Auktionsplatforme udpeget af Tyskland

3

Auktionsplatform

European Energy Exchange AG (EEX)

 

Retsgrundlag

Artikel 30, stk. 1.

 

Udpegelsesperiode

Tidligst fra den 15. november 2013 til senest den 14. november 2018, jf. dog artikel 30, stk. 5, andet afsnit.

 

Betingelser

Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af EEX, eller ethvert andet marked, som organiseres af EEX eller en tredjepart.

 

Forpligtelser

1.  Inden for to måneder efter den 15. november 2013 skal EEX indgive sin exitstrategi til Tyskland med henblik på høring af den auktionstilsynsførende. Exitstrategien berører ikke de forpligtelser, der påhviler EEX i henhold til den kontrakt med Kommissionen og medlemsstaterne, der indgås i medfør af artikel 26, og de rettigheder, som Kommissionen og de pågældende medlemsstater har i henhold til kontrakten.

2.  EEX opretter og vedligeholder på sit websted en omfattende og ajourført liste over de børsmedlemmer, der er godkendt til at byde på vegne af SMV'er og små drivhusgasudledere, tillige med en let forståelig praktisk vejledning, som informerer SMV'er og små drivhusgasudledere om, hvilke de skridt de skal tage for at få adgang til auktionerne gennem sådanne børsmedlemmer.

3.  Inden for seks måneder efter begyndelsen på en auktion, dog senest to måneder efter udpegelsen af den auktionstilsynsførende, meddeler EEX den auktionstilsynsførende, hvem der er omfattet heraf, herunder også den geografiske dækning, og tager størst muligt hensyn til den auktionstilsynsførendes udtalelse i den henseende for at sikre, at den overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 35, stk. 3, litra a) og b).

4.  Tyskland underretter Kommissionen om enhver vigtig ændring i de relevante kontaktlige relationer med EEX, som er meddelt Kommissionen den 15. marts 2013 og Udvalget for Klimaændringer den 20. marts 2013.

▼M5




BILAG IV



Justering af de kvotemængder (i mio.) til auktionering i 2013-2020, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2

År

Mængde, der reduceres med

Mængde, der forhøjes med

2013

 
 

2014

400

 

2015

300

 

2016

200

 

2017

 
 

2018

 
 

2019

 

300

2020

 

600



( 1 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

( 2 ) EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3.

( 3 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63.

( 4 ) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

( 5 ) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

( 6 ) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.

( 7 ) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

( 8 ) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

( 9 ) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.

( 10 ) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.

( 11 ) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

( 12 ) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

( 13 ) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

( 14 ) EUT C 95 af 16.4.2008, s. 1.

( 15 ) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

( 16 ) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.