2009L0071 — DA — 14.08.2014 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS DIREKTIV 2009/71/EURATOM af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EFT L 172, 2.7.2009, p.18) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 219 |
42 |
25.7.2014 |
||
RÅDETS DIREKTIV 2009/71/EURATOM
af 25. juni 2009
om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 og 32,
under henvisning til forslag fra Kommissionen udarbejdet efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabeligt sagkyndige og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I henhold til artikel 2, litra b), i traktaten skal der indføres ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed. |
|
(2) |
Traktatens artikel 30 fastsætter, at der i Fællesskabet skal indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. |
|
(3) |
Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 3 ), fastsætter grundlæggende sikkerhedsstandarder. Det pågældende direktivs bestemmelser er blevet suppleret med mere specifik lovgivning. |
|
(4) |
I overensstemmelse med retspraksis ( 4 ) ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«) har Fællesskabet delt kompetence med medlemsstaterne for så vidt angår områder, der er omfattet af konventionen om nuklear sikkerhed ( 5 ). |
|
(5) |
I overensstemmelse med Domstolens retspraksis udgør bestemmelserne i traktatens kapitel 3 om sundhed og sikkerhed et sammenhængende hele, der giver Kommissionen beføjelser af ret betragteligt omfang til at beskytte befolkningen og miljøet mod risici for radioaktiv kontaminering. |
|
(6) |
I overensstemmelse med Domstolens retspraksis betyder den omstændighed, at Fællesskabet i medfør af traktatens artikel 2, litra b), har til opgave at indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed ikke, at en medlemsstat, når de nævnte normer er fastsat, ikke må indføre strengere beskyttelsesnormer. |
|
(7) |
Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare ( 6 ) opstillede rammerne for anmeldelse af strålingsfare og udsendelse af oplysninger, som medlemsstaterne har brug for til at beskytte befolkningen i tilfælde af strålingsfare. Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare ( 7 ) pålagde medlemsstaterne at underrette befolkningen i tilfælde af strålingsfare. |
|
(8) |
Medlemsstaternes nationale ansvar for deres egne nukleare anlægs nukleare sikkerhed er det grundlæggende princip bag nuklear sikkerhedsregulering på internationalt plan, jf. konventionen om nuklear sikkerhed. Dette princip om nationalt ansvar og princippet om, at det primære ansvar for et nukleart anlægs nukleare sikkerhed påhviler tilladelsesindehaveren under kontrol af den kompetente nationale tilsynsmyndighed, bør fremmes, og de kompetente tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed bør styrkes med dette direktiv. |
|
(9) |
Hver medlemsstat kan fastlægge sit eget energimix i overensstemmelse med relevante nationale politikker. |
|
(10) |
Når de passende nationale rammebestemmelser udarbejdes i henhold til dette direktiv, vil der blive taget hensyn til nationale omstændigheder. |
|
(11) |
Medlemsstaterne har allerede truffet foranstaltninger, hvormed de kan nå en høj grad af nuklear sikkerhed i Fællesskabet. |
|
(12) |
Dette direktiv vedrører navnlig nukleare anlægs nukleare sikkerhed, men det er også vigtigt at sørge for en sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, bl.a. i lagerfaciliteter og på deponeringsanlæg. |
|
(13) |
Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, evaluere de relevante grundlæggende sikkerhedsprincipper, der er fastsat af Den Internationale Atomenergiorganisation ( 8 ), og som bør udgøre en samling af bedste praksis, som medlemsstaterne bør tage hensyn til, når de gennemfører dette direktiv. |
|
(14) |
Det er nyttigt at videreføre den proces, hvorefter de nationale sikkerhedsmyndigheder i medlemsstater, der har atomkraftværker på deres område, har samarbejdet inden for rammerne af De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) og har fastlagt mange sikkerhedsreferenceniveauer for kraftreaktorer. |
|
(15) |
Efter Rådets opfordring til at nedsætte en EU-gruppe på højt plan som anført i konklusionerne af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald blev European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG) nedsat ved Kommissionens afgørelse 2007/530/Euratom af 17. juli 2007 om nedsættelse af en europæisk gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering ( 9 ) for at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål på området nuklear sikkerhed. |
|
(16) |
Det er nyttigt at fastsætte en ensartet struktur for medlemsstaternes rapporter til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv. I betragtning af medlemmernes brede erfaring kan ENSREG yde et værdifuldt bidrag i den sammenhæng og derved lette nationale tilsynsmyndigheders konsultationer og samarbejde. |
|
(17) |
ENSREG vedtog på sit femte møde den 15. oktober 2008 ti principper, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af et direktiv om nuklear sikkerhed, som det blev anført i gruppens protokol af 20. november 2008. |
|
(18) |
På grundlag af fremskridt med hensyn til nuklear teknologi, indhøstede driftserfaringer, viden fra sikkerhedsforskning og forbedringer i tilsynsrammerne kan der være potentiale til yderligere forbedring af sikkerheden. I forbindelse med overholdelse af pligten til at opretholde og udvikle sikkerheden bør medlemsstaterne tage hensyn til disse faktorer, når de udvider deres atomkraftprogrammer eller beslutter at anvende atomkraft for første gang. |
|
(19) |
Etablering af en stærk sikkerhedskultur i et nukleart anlæg er et af de grundlæggende sikkerhedsforvaltningsprincipper, der er nødvendige for en sikker drift. |
|
(20) |
Opretholdelse og yderligere udvikling af ekspertise og kvalifikationer i forbindelse med nuklear sikkerhed bør bl.a. bygge på en proces, der er baseret på at lære af tidligere driftserfaringer og på at gøre brug af udviklingen inden for metodik og videnskab, hvor det er relevant. |
|
(21) |
Der er tidligere blevet foretaget selvevalueringer i medlemsstaterne i tæt sammenhæng med internationale peer-evalueringer i IAEA's regi, såsom internationale ekspertgrupper eller integrerede missioner. Disse selvevalueringer og disse missioner — der er blevet udsendt efter indbydelse fra medlemsstaterne — har fundet sted på et frivilligt grundlag i en ånd af åbenhed og gennemsigtighed. Selvevalueringer og ledsagende peerevalueringer af den lovgivningsmæssige, organisatoriske og tilsynsmæssige infrastruktur bør tage sigte på at styrke og øge medlemsstaternes nationale tilsynsrammer, samtidig med at deres beføjelser til at sikre nuklear sikkerhed på nukleare anlæg på deres område anerkendes. Selvevalueringer fulgt af internationale peerevalueringer er hverken inspektion eller audit, men en gensidig læringsmekanisme, der accepterer forskellige tilgange til en kompetent tilsynsmyndigheds organisation og praksis og samtidig ser på de tilsynsmæssige, tekniske og politikrelaterede spørgsmål i en medlemsstat, der bidrager til at sikre en stærk nuklear sikkerhedsordning. Internationale peerevalueringer bør betragtes som en mulighed for at udveksle professionelle erfaringer og dele indhøstede erfaringer og god praksis i en åben og samarbejdspræget ånd gennem fagfællerådgivning snarere end kontrol eller bedømmelse. I erkendelse af, at der er behov for fleksibilitet og hensigtsmæssighed for så vidt angår de forskellige eksisterende systemer i medlemsstaterne, bør en medlemsstat have frihed til at afgøre, hvilke dele af dens system der skal underkastes den specifikke foreslåede peerevaluering med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed. |
|
(22) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 10 ) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL 1
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål
Formålene med dette direktiv er:
a) at indføre EF-rammebestemmelser med henblik på at bevare og fremme den løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og forskrifterne herom
b) at sikre, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger for et højt nukleart sikkerhedsniveau til beskyttelse af arbejdstagerne og befolkningen mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling fra nukleare anlæg.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på ethvert civilt nukleart anlæg, der kræver en tilladelse.
2. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe strengere sikkerhedsforanstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med fællesskabsretten.
3. Dette direktiv supplerer de grundlæggende normer, der er omhandlet i traktatens artikel 30, med hensyn til nukleare anlægs nukleare sikkerhed og berører ikke eksisterende fællesskabslovgivning om beskyttelse af arbejdstagernes og offentlighedens sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, og især Rådets direktiv 2013/59/Euratom ( 11 ).
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»nukleart anlæg« :
a) et atomkraftværk, et berigelsesanlæg, et anlæg til fremstilling af nukleart brændsel, et oparbejdningsanlæg, en forskningsreaktorfacilitet, en lagerfacilitet til brugt brændsel, og b) lagerfaciliteter til radioaktivt affald, der befinder sig på samme sted og er direkte knyttet til nukleare anlæg som nævnt i litra a) |
|
2) |
»nuklear sikkerhed« : opnåelse af korrekte driftsforhold, forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, så arbejdstagerne og offentligheden beskyttes mod strålingsfare, der hidrører fra ioniserende stråling fra nukleare anlæg |
|
3) |
»kompetent tilsynsmyndighed« : en myndighed eller et system af myndigheder, der er udpeget i en medlemsstat på området regulering af nukleare anlægs nukleare sikkerhed som omhandlet i artikel 5 |
|
4) |
»tilladelse« : et officielt dokument, der er udstedt under en medlemsstats jurisdiktion, og hvorved ansvaret for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift eller afvikling af et nukleart anlæg overdrages |
|
5) |
»tilladelsesindehaver« : en juridisk eller fysisk person, der har det overordnede ansvar for et nukleart anlæg som specificeret i en tilladelse. |
|
6) |
»ulykke« : enhver utilsigtet hændelse, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser er væsentlige med hensyn til strålingsbeskyttelse eller nuklear sikkerhed |
|
7) |
»hændelse« : enhver utilsigtet hændelse, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til strålingsbeskyttelse eller nuklear sikkerhed |
|
8) |
»unormal drift« : et driftsforløb, der afviger fra normal drift, og som forventes at opstå mindst én gang i et anlægs driftslevetid, men som i kraft af hensigtsmæssige konstruktionsbestemmelser ikke er til væsentlig skade for vigtige sikkerhedselementer og ikke fører til tilfælde af ulykkesomstændigheder |
|
9) |
»konstruktionsforudsætninger« : den række af omstændigheder og hændelser, der eksplicit tages i betragtning ved designet, herunder opgraderinger, af et nukleart anlæg ifølge de opstillede kriterier, og som anlægget i kraft af den planlagte drift af sikkerhedssystemer kan modstå uden at overskride de tilladte grænser |
|
10) |
»konstruktionsbestemmende ulykke« : ulykkesomstændigheder, som et nukleart anlæg er designet til at modstå ifølge de opstillede konstruktionskriterier, og hvor skaden på brændstof, hvor det er relevant, og udslippet af radioaktivt materiale holdes inden for de tilladte grænser |
|
11) |
»alvorlige omstændigheder« : omstændigheder, der er mere alvorlige end omstændighederne i forbindelse med konstruktionsbestemmende ulykke, og som kan skyldes flere fejl, såsom fuldstændigt tab af alle led i et sikkerhedssystem, eller en ekstremt usandsynlig hændelse. |
KAPITEL 2
FORPLIGTELSER
AFSNIT 1
Generelle forpligtelser
Artikel 4
Lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser
1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser (»nationale rammebestemmelser«) for nukleare anlægs nukleare sikkerhed. De nationale rammebestemmelser fastsætter navnlig bestemmelser om:
a) fordeling af ansvarsområder og koordinering mellem relevante statslige organer
b) nationale nukleare sikkerhedskrav, der omfatter alle stadier af nukleare anlægs livscyklus
c) et system for udstedelse af tilladelser og forbud mod at drive nukleare anlæg uden tilladelse
d) et system for tilsyn med nuklear sikkerhed udført af den kompetente tilsynsmyndighed
e) effektive og forholdsmæssige håndhævelsesforanstaltninger, herunder i givet fald korrektion eller suspension af driften og ændring eller tilbagekaldelse af en tilladelse.
Fastlæggelsen af, hvordan nationale nukleare sikkerhedskrav som omhandlet i litra b) vedtages, og gennem hvilket instrument de anvendes, hører fortsat ind under medlemsstaternes kompetence.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser opretholdes og forbedres, når det er hensigtsmæssigt, under hensyn til driftserfaring, indvundne erfaringer fra sikkerhedsanalyser for nukleare anlæg i drift, udvikling af teknologi og resultater af sikkerhedsforskning, hvis de findes og er relevante.
Artikel 5
Kompetent tilsynsmyndighed
1. Medlemsstaterne indfører og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.
2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed reelt er uafhængig af uretmæssig påvirkning, når den træffer sine tilsynsbeslutninger. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for, at den kompetente tilsynsmyndighed i henhold til de nationale rammebestemmelser:
a) er funktionelt adskilt fra alle andre organer eller organisationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi, og ikke søger eller tager imod instruktioner fra sådanne organer eller organisationer under udøvelsen af sine tilsynsopgaver
b) træffer tilsynsbeslutninger, der er baseret på solide og gennemsigtige krav i relation til nuklear sikkerhed
c) tildeles specifikke og tilstrækkelige budgetbevillinger til, at den kan udføre sine tilsynsopgaver som fastsat i de nationale rammebestemmelser, og er ansvarlig for gennemførelsen af det tildelte budget
d) har et tilstrækkeligt antal ansatte med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring og ekspertise til at kunne opfylde sine forpligtelser. Den kan gøre brug af eksterne videnskabelige og tekniske ressourcer og ekstern ekspertise til støtte for sine tilsynsfunktioner
e) fastsætter procedurer for forebyggelse og løsning af eventuelle interessekonflikter
f) leverer oplysninger i relation til nuklear sikkerhed, der ikke er underlagt andre organers eller organisationers godkendelse, forudsat at dette ikke bringer andre overordnede interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i relevant lovgivning eller internationale forpligtelser.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de juridiske beføjelser, der er nødvendige for, at den kan varetage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede nationale rammebestemmelser. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser tildeler de kompetente tilsynsmyndigheder følgende hovedopgaver vedrørende tilsyn:
a) at foreslå, definere eller deltage i definitionen af nationale krav til nuklear sikkerhed
b) at kræve, at tilladelsesindehaveren overholder og beviser overholdelsen af de nationale nukleare sikkerhedskrav og betingelserne i den pågældende tilladelse
c) at verificere denne overholdelse gennem tilsynsmæssige vurderinger og inspektioner
d) at foreslå eller gennemføre effektive og forholdsmæssige håndhævelsesforanstaltninger.
Artikel 6
Tilladelsesindehavere
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at:
a) tilladelsesindehaveren har det primære ansvar for et nukleart anlægs nukleare sikkerhed. Dette ansvar kan ikke overdrages og omfatter ansvar for de aktiviteter, der udføres af leverandører og underleverandører, hvis aktiviteter kan berøre et nukleart anlægs nukleare sikkerhed
b) ansøgeren ved ansøgning om en tilladelse fremlægger dokumentation for den nukleare sikkerhed. Dokumentationens omfang og detaljeringsgrad skal stå i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering
c) tilladelsesindehaverne regelmæssigt vurderer, verificerer og løbende forbedrer, så vidt det med rimelighed er praktisk muligt, den nukleare sikkerhed på deres nukleare anlæg på en systematisk og kontrollerbar måde. Dette omfatter verifikation af, at der findes foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af anvendelsen af dybdeforsvarsbestemmelserne
d) tilladelsesindehavere opstiller og indfører forvaltningssystemer, som på tilstrækkelig vis prioriterer nuklear sikkerhed
e) tilladelsesindehavere sørger for tilstrækkelige nødberedskabsprocedurer og -ordninger for det enkelte anlæg, herunder retningslinjer for håndtering af alvorlige ulykker eller tilsvarende ordninger, med henblik på en effektiv indsats i tilfælde af ulykker for at forebygge eller afbøde følgerne heraf. Disse procedurer skal navnlig:
i) være i overensstemmelse med andre driftsprocedurer og gennemføres periodisk for at verificere deres gennemførlighed
ii) vedrøre ulykker og alvorlige ulykker, der kan opstå på alle driftsniveauer, og dem, der samtidig involverer eller berører flere enheder
iii) fastsætte ordninger om modtagelse af ekstern bistand
iv) vurderes periodisk og ajourføres regelmæssigt under hensyn til erfaringerne fra øvelser og ulykker
f) tilladelsesindehavere sørger for og opretholder finansielle og menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og kompetencer til at varetage deres forpligtelser med hensyn til et nukleart anlægs nukleare sikkerhed. Tilladelsesindehavere sikrer også, at leverandører og underleverandører, som de har ansvaret for, og hvis aktiviteter eventuelt kan berøre et nukleart anlægs nukleare sikkerhed, har de nødvendige menneskelige ressourcer med de rette kvalifikationer og kompetencer til at varetage deres forpligtelser.
Artikel 7
Ekspertise og kvalifikationer i forbindelse med nuklear sikkerhed
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at alle parter indfører ordninger for uddannelse for deres personale med ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed og for at opnå, opretholde og videreudvikle kvalifikationer og ekspertise i forbindelse med nuklear sikkerhed og nødberedskab på de enkelte anlæg.
Artikel 8
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed og dens regulering stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden med særligt henblik på lokale myndigheder, befolkning og interessenter i nærheden af et nukleart anlæg. Denne forpligtelse omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaverne inden for deres ansvarsområder som led i deres kommunikationspolitik giver:
a) oplysning om nukleare anlægs normale driftsbetingelser til arbejdstagerne og offentligheden, og
b) hurtig oplysning i tilfælde af hændelser og ulykker til arbejdstagerne og offentligheden og til de kompetente tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, der ligger i nærheden af et nukleart anlæg.
2. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med relevant lovgivning og internationale instrumenter, forudsat at dette ikke bringer andre overordnede interesser i fare, såsom sikkerhed, der er anerkendt i relevant lovgivning eller internationale instrumenter.
3. Med forbehold af artikel 5, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente tilsynsmyndighed i passende omfang deltager i samarbejdsaktiviteter vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed sammen med de kompetente tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, der ligger i nærheden af et nukleart anlæg, bl.a. gennem udveksling og/eller deling af oplysninger.
4. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får passende mulighed for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende tilladelser til nukleare anlæg i overensstemmelse med relevant lovgivning og internationale instrumenter.
AFSNIT 2
Særlige forpligtelser
Artikel 8a
Nukleare sikkerhedsmål for nukleare anlæg
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser for nuklear sikkerhed kræver, at nukleare anlæg designes, placeres, opføres, ibrugtages, drives og afvikles med det mål at forebygge ulykker og, i tilfælde af en ulykke, afbøde følgerne heraf samt undgå:
a) tidlige radioaktive udslip, der kræver nødforanstaltninger uden for anlægget, som der ikke er tilstrækkelig tid til at gennemføre
b) store radioaktive udslip, der kræver beskyttelsesforanstaltninger, som ikke kan begrænses i område eller tid.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at målet i stk. 1:
a) gælder for nukleare anlæg, hvortil der gives byggetilladelse for første gang efter den 14. august 2014
b) bruges som reference for den rettidige gennemførelse af sikkerhedsforbedringer, så vidt det med rimelighed er praktisk muligt, på eksisterende nukleare anlæg, herunder i forbindelse med de periodiske sikkerhedsvurderinger, der er omhandlet i artikel 8c, litra b).
Artikel 8b
Opfyldelse af nukleare sikkerhedsmål for nukleare anlæg
1. Med henblik på at nå det nukleare sikkerhedsmål, jf. artikel 8a, sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser kræver, at de i tilfælde af dybdeforsvar skal anvendes for at sikre, at:
a) følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres
b) unormal drift og unormale fejl forebygges
c) unormal drift kontrolleres og fejl afsløres
d) konstruktionsbestemmende ulykke kontrolleres
e) alvorlige omstændigheder kontrolleres, herunder forebyggelse af, at ulykker udvikler sig, og afbødning af følgerne af alvorlige ulykker
f) organisatoriske strukturer er på plads, jf. artikel 8d, stk. 1.
2. For at nå det nukleare sikkerhedsmål i artikel 8a sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser kræver, at den kompetente tilsynsmyndighed og tilladelsesindehaveren træffer foranstaltninger til at fremme og forbedre en effektiv nuklear sikkerhedskultur. Disse foranstaltninger omfatter navnlig:
a) forvaltningssystemer, som på tilstrækkelig vis prioriterer nuklear sikkerhed og på alle personale- og ledelsesniveauer fremmer evnen til at sætte spørgsmålstegn ved den effektive opfyldelse af relevante sikkerhedsprincipper og relevant sikkerhedspraksis og til rettidigt at rapportere sikkerhedsproblemer, jf. artikel 6, litra d)
b) tilladelsesindehaverens ordninger vedrørende registrering, evaluering og dokumentation af driftserfaringer, der er væsentlige for den interne og den eksterne sikkerhed
c) tilladelsesindehaverens pligt til at rapportere hændelser med potentielle følger for den nukleare sikkerhed til den kompetente tilsynsmyndighed, og
d) uddannelsesordninger, jf. artikel 7.
Artikel 8c
Indledende vurdering og periodiske sikkerhedsvurderinger
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at:
a) enhver udstedelse af en tilladelse til at opføre et nukleart anlæg eller drive et nukleart anlæg er baseret på en tilstrækkelig placerings- og anlægsspecifik vurdering, der omfatter dokumentation for den nukleare sikkerhed i henseende til de nationale nukleare sikkerhedskrav, som er baseret på målet i artikel 8a
b) tilladelsesindehaveren under tilsyn af den kompetente tilsynsmyndighed systematisk og jævnligt, mindst hvert tiende år, vurderer det nukleare anlægs sikkerhed, jf. artikel 6, nr. 3). Denne sikkerhedsvurdering tager sigte på at sikre overholdelse af de nuværende konstruktionsforudsætninger og identificerer yderligere sikkerhedsforbedringer ved at tage hensyn til ældning, driftserfaringer, de seneste forskningsresultater og udviklingen i internationale standarder med målet i artikel 8a som reference.
Artikel 8d
Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg
1. Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2013/59/Euratom sikrer medlemsstaterne, at de nationale rammebestemmelser kræver, at en organisatorisk struktur for nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg fastsættes med en klar ansvarsfordeling og koordinering mellem tilladelsesindehaveren og kompetente myndigheder og organisationer under hensyn til alle faser af et nødberedskab.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng og kontinuitet mellem de nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger på det enkelte anlæg, der kræves i henhold til de nationale rammebestemmelser, og andre nødberedskabs- og indsatsordninger, der kræves i henhold til direktiv 2013/59/Euratom.
KAPITEL 2a
PEEREVALUERINGER OG RETNINGSLINJER
Artikel 8e
Peerevalueringer
1. Medlemsstaterne foranstalter mindst hvert tiende år periodiske selvevalueringer af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder og indbyder til en international peerevaluering af relevante dele af deres nationale rammebestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed. Resultaterne af sådanne peerevalueringer skal rapporteres til medlemsstaterne og Kommissionen, når de foreligger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende finder sted på et koordineret grundlag:
a) der foretages en national vurdering baseret på et konkret tema i relation til den nukleare sikkerhed på de relevante nukleare anlæg på deres område
b) alle andre medlemsstater og Kommissionen — som observatør — indbydes til at peerevaluere den nationale vurdering, der er omhandlet i litra a)
c) der træffes passende foranstaltninger til opfølgning af de relevante resultater af peerevalueringsprocessen
d) der offentliggøres relevante rapporter om ovennævnte proces og om de vigtigste resultater heraf, når de foreligger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er ordninger på plads, så den første tematiske peerevaluering kan starte i 2017, og de efterfølgende tematiske peerevalueringer kan finde sted mindst hvert sjette år herefter.
4. I tilfælde af en ulykke, der fører til situationer, som ville kræve en katastrofeindsats uden for anlægget eller beskyttelsesforanstaltninger for offentligheden, sikrer den berørte medlemsstat, at der inviteres til en international peerevaluering uden unødig forsinkelse.
Artikel 9
Rapportering
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, første gang senest den 22. juli 2014 og herefter senest den 22. juli 2020.
2. På grundlag af medlemsstaternes rapporter forelægger Kommissionen en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet om forløbet af gennemførelsen af direktivet.
▼M1 —————
KAPITEL 3
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 10
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 22. juli 2011. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
1a. Gennemførelsesforpligtelserne i artikel 6, 8a, 8b, 8c og 8d finder ikke anvendelse i medlemsstater uden nukleare anlæg, medmindre de beslutter at udvikle en aktivitet relateret til nukleare anlæg, der er omfattet af en tilladelse under deres jurisdiktion.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse forskrifter.
Artikel 11
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 12
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
( 1 ) Udtalelse af 10.6.2009 (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).
( 2 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).
( 3 ) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
( 4 ) C-187/87 Sml. 1988, s. 5013), C-376/90 (Sml. 1992 I, s. 6153) og C-29/99 (Sml. 2002 I, s. 11221).
( 5 ) EFT L 318 af 11.12.1999, s. 21.
( 6 ) EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.
( 7 ) EFT L 357 af 7.12.1989, s. 31.
( 8 ) IAEA's grundlæggende sikkerhedsprincipper, IAEA Safety Standard Series No SF-1 (2006).
( 9 ) EUT L 195 af 27.7.2007, s. 44.
( 10 ) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
( 11 ) Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1).