Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank ( 3 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 4 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Et egentligt indre marked for finansielle tjenester er af væsentlig betydning for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Fællesskabet.

(2)

Et integreret og effektivt finansmarked forudsætter markedsintegritet. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand, at værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader finansmarkedernes integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

(3)

Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 benævnt »Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan« fastlægger en række tiltag, der er nødvendige for at gennemføre det indre marked for finansielle tjenester. Det Europæiske Råd i Lissabon i april 2000 opfordrede til gennemførelse af denne handlingsplan inden 2005. Handlingsplanen understreger behovet for, at der udstedes et direktiv om kursmanipulation.

(4)

Rådet nedsatte på sin samling den 17. juli 2000 et vismandsudvalg for regulering af de europæiske værdipapirmarkeder. Udvalget foreslog i sin endelige rapport, at der indføres en ny lovgivningsmetode, som består af fire trin, nemlig grundprincipper, gennemførelsesforanstaltninger, samarbejde og håndhævelse. Første trin, direktivet, bør kun omfatte brede, generelle grundprincipper, mens andet trin bør omfatte tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der skal vedtages af Kommissionen med bistand fra et udvalg.

(5)	Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 godkendte vismandsudvalgets endelige rapport og forslaget om en firetrinsmetode, der skal gøre Fællesskabets lovgivningsproces på værdipapirområdet mere effektiv og gennemsigtig.

(6)

I sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester tilsluttede Europa-Parlamentet sig også vismandsudvalgets rapport på grundlag af den højtidelige erklæring, som Kommissionen samme dag afgav for Europa-Parlamentet, og skrivelsen af 2. oktober 2001 fra kommissæren med ansvar for det indre marked til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål om sikring af Europa-Parlamentets rolle i denne proces.

(7)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 5 ).

(8)	Ifølge Det Europæiske Råd i Stockholm bør andet trin, gennemførelsesforanstaltningerne, anvendes hyppigere for at sikre, at de tekniske bestemmelser tilpasses til den markeds- og tilsynsmæssige udvikling, ligesom der bør fastsættes frister for alle etaper i arbejdet på andet trin.

(9)

Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra den første oversendelse af udkast til gennemførelsesforanstaltninger til at behandle disse og afgive udtalelse. Denne frist kan imidlertid afkortes i behørigt begrundede hastetilfælde. Hvis Europa-Parlamentet inden for fristen vedtager en beslutning, bør Kommissionen genbehandle udkastet til foranstaltninger.

(10)	Den nye finansielle og tekniske udvikling forstærker incitamenterne og midlerne til markedsmisbrug og øger derfor mulighederne i kraft af de nye produkter og teknologier, de voksende grænseoverskridende aktiviteter og internettet.

(11)

Fællesskabets eksisterende retsregler for beskyttelse af markedsintegriteten er ufuldstændige. Retsreglerne varierer mellem medlemsstaterne, og det betyder, at de økonomiske aktører ofte er usikre med hensyn til begreber, definitioner og retshåndhævelse. I visse medlemsstater findes der ingen lovgivning om kursmanipulation og udbredelse af vildledende oplysninger.

(12)

Markedsmisbrug består i insiderhandel og kursmanipulation. Lovgivningen om insiderhandel og om kursmanipulation har samme formål, nemlig at sikre finansmarkedernes integritet i Fællesskabet og forbedre investorernes tillid til disse markeder. Der bør derfor vedtages kombinerede regler for at bekæmpe både insiderhandel og kursmanipulation. Ved et enkelt direktiv kan det sikres, at der overalt i Fællesskabet gælder de samme regler for ansvarsfordeling, retshåndhævelse og samarbejde.

(13)

Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel ( 6 ) bør i betragtning af de ændringer, der er sket på finansmarkederne og i Fællesskabets regler, siden direktivet blev vedtaget, nu erstattes for at sikre overensstemmelse mellem reglerne på dette område og lovgivningen om kursmanipulation. Et nyt direktiv er også nødvendigt for at undgå, at der i Fællesskabets regler findes smuthuller, som kan udnyttes til ulovlig adfærd, og som vil undergrave den offentlige tillid og dermed hindre, at markederne fungerer gnidningsløst.

(14)	I dette direktiv er der taget hensyn til de overvejelser, som medlemsstaterne har givet udtryk for efter terrorangrebene den 11. september 2001 med hensyn til bekæmpelse af finansiering af terrorisme.

(15)	Insiderhandel og kursmanipulation hindrer fuld markedsgennemsigtighed, der er en forudsætning for, at alle økonomiske aktører vil handle på de integrerede finansmarkeder.

(16)

Intern viden er specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, og som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere af finansielle instrumenter eller et eller flere finansielle instrumenter. Viden, der mærkbart vil kunne påvirke kursudviklingen og kursdannelsen på et reguleret marked som sådan, kan betragtes som viden, der indirekte vedrører en eller flere udstedere af finansielle instrumenter eller et eller flere afledte finansielle instrumenter.

(17)

Med hensyn til insiderhandel bør der tages hensyn til de tilfælde, hvor kilden til intern viden ikke er et erhverv eller en funktion, men kriminalitet, hvis forberedelse eller gennemførelse mærkbart vil kunne påvirke kurserne på et eller flere finansielle instrumenter eller kursdannelsen på det regulerede marked som sådan.

(18)

Brug af intern viden kan bestå i at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, hvis den berørte part ved eller burde have vidst, at der er tale om intern viden. I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder tage stilling til, hvad en normal og fornuftig person ville vide eller burde have vist under de givne omstændigheder. Desuden bør det forhold alene, at market-makers, instanser, der er bemyndiget til at optræde som medkontrahenter, eller værdipapirhandlere, der har tilladelse til at handle for tredjemands regning, med intern viden i de første to tilfælde blot fortsætter deres lovlige forretninger med køb og salg af finansielle instrumenter eller i det sidste tilfælde blot loyalt udfører en ordre, ikke i sig selv betragtes som brug af intern viden.

(19)	Medlemsstaterne må løse problemet med den fremgangsmåde, der kaldes »front running«, herunder »front running« i forbindelse med råvarederivater, når der er tale om markedsmisbrug i henhold til definitionerne i dette direktiv.

(20)

Personer, der indgår i transaktioner eller afgiver handelsordrer, som udgør kursmanipulation, har mulighed for at godtgøre, at begrundelsen for at indgå i sådanne transaktioner eller at afgive handelsordrer var legitim, og at disse transaktioner eller handelsordrer er i overensstemmelse med accepteret praksis på det pågældende regulerede marked. Der kan i sådanne tilfælde stadig pålægges en sanktion, hvis den kompetente myndighed fastslår, at der er en anden — ulovlig — begrundelse for disse transaktioner eller handelsordrer.

(21)

Den kompetente myndighed kan udstede retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, f.eks. definitionen af intern viden i forbindelse med råvarederivater og gennemførelsen af definitionen af accepteret markedspraksis i forbindelse med definitionen af kursmanipulation. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med direktivets bestemmelser og de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages efter udvalgsproceduren.

(22)

Medlemsstaterne bør kunne vælge den mest hensigtsmæssige måde for regulering af de forskellige kategorier af personer, der udarbejder eller udbreder analyser vedrørende finansielle instrumenter eller udstedere af finansielle instrumenter eller udarbejder eller udbreder andre oplysninger med anbefalinger eller forslag vedrørende en investeringsstrategi, herunder hensigtsmæssige mekanismer for selvregulering, hvilket Kommissionen bør underrettes om.

(23)

Udstederes offentliggørelse af intern viden på deres websteder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger til tredjelande i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 7 ).

(24)

Hurtig og korrekt offentliggørelse af viden fremmer markedsintegriteten, mens udstedernes selektive udbredelse af oplysninger kan føre til, at investorerne mister tilliden til finansmarkedernes integritet. Professionelle økonomiske aktører skal på forskellig vis bidrage til markedsintegriteten. Sådanne foranstaltninger kunne f.eks. udgøre oprettelse af »grålister«, anvendelse af »åbne vinduer« for visse medarbejdergrupper, anvendelse af interne adfærdskodekser og etablering af »Chinese walls«. Sådanne forebyggende foranstaltninger kan kun bidrage til at bekæmpe markedsmisbrug, hvis de håndhæves konsekvent og kontrolleres behørigt. Passende kontrol vil indebære f.eks. udpegelse af tilsynsforordnede i de berørte organer og periodevise kontroller, som udføres af uafhængige revisorer.

(25)	De moderne kommunikationsmidler kan sikre de professionelle aktører på finansmarkederne og de individuelle investorer en mere lige adgang til finansielle oplysninger, men de øger også faren for, at der spredes falske eller vildledende oplysninger.

(26)

Større åbenhed i transaktioner, der udføres af personer med overordnet ansvar i et udstedende selskab og i givet fald af personer, som er tæt knyttet til førstnævnte, udgør en forebyggende foranstaltning mod markedsmisbrug. Offentliggørelse af sådanne transaktioner, i det mindste på et individuelt grundlag, kan også være et vigtigt informationselement for investorerne.

(27)

Markedsaktørerne bør bidrage til forebyggelse af markedsmisbrug og træffe strukturelle forholdsregler, som tager sigte på at forebygge og afsløre kursmanipulerende praksis. Disse forholdsregler kan omfatte bestemmelser om gennemskuelighed i de gennemførte transaktioner, komplet offentliggørelse af kursreguleringsaftaler, et retfærdigt system til sammenstilling af handelsordrer, indførelse af en effektiv ordning til afsløring af atypiske handelsordrer, tilstrækkeligt effektive ordninger til fastsættelse af referencepriser for de finansielle instrumenter og klare regler for udsættelse af transaktionerne.

(28)

Dette direktiv skal fortolkes og gennemføres af medlemsstaterne på en måde, der er forenelig med nødvendigheden af bestemmelser, der sikrer en effektiv beskyttelse af de interesser, som tilfalder indehavere af omsættelige værdipapirer, der giver stemmeret i et selskab (eller får det som følge af udnyttelse af rettigheder eller konvertering), når selskabet bliver gjort til genstand for et offentligt overtagelsestilbud eller andre foreslåede ændringer i kontrollen med selskabet. Dette direktiv bør ikke på nogen måde være til hinder for, at en medlemsstat indfører eller kan have forholdsregler, som den anser for nødvendige til disse formål.

(29)	Adgang til intern viden om et andet selskab og brug af denne viden i forbindelse med et offentligt købstilbud med det formål at få kontrol over dette selskab eller at foreslå en fusion med dette selskab bør ikke i sig selv betragtes som insiderhandel.

(30)	Eftersom erhvervelse og afhændelse af finansielle instrumenter nødvendigvis forudsætter en forudgående beslutning herom fra den person, som foretager den ene eller den anden af disse transaktioner, bør en sådan erhvervelse eller afhændelse ikke i sig selv betragtes som anvendelse af intern viden.

(31)	Analyser og vurderinger udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger skal ikke betragtes som intern viden, og transaktioner, der udføres på grundlag af denne type analyser og vurderinger, bør derfor ikke i sig selv betragtes som insiderhandel i henhold til dette direktiv.

(32)	Medlemsstaterne og Det Europæiske System af Centralbanker, de nationale centralbanker eller ethvert andet officielt udpeget organ eller enhver person, der handler på deres vegne, bør ikke pålægges begrænsninger med hensyn til penge- eller valutakurspolitikken eller styringen af den offentlige gæld.

(33)

Stabilisering af finansielle instrumenter eller handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer kan af økonomiske årsager være lovlig under visse omstændigheder og bør derfor ikke i sig selv betragtes som markedsmisbrug. Der bør udarbejdes fælles standarder for at skabe praktiske retningslinjer på området.

(34)	De voksende finansmarkeder, de hastigt skiftende forhold, de mange nye produkter og den nye udvikling kræver, at dette direktiv anvendes bredt på de pågældende finansielle instrumenter og fremgangsmåder for at sikre integriteten af Fællesskabets finansmarkeder.

(35)

Etablering af lige konkurrencevilkår på Fællesskabets finansmarkeder er betinget af en bred geografisk anvendelse af bestemmelser, der er omfattet af dette direktiv. Med hensyn til afledte instrumenter, der ikke er optaget til handel, men falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, bør alle medlemsstaterne være kompetente til at pålægge sanktioner for transaktioner, der gennemføres på deres område eller i udlandet, og som vedrører underliggende finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller opererer på deres område, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant reguleret marked. Alle medlemsstaterne bør også være kompetente til at pålægge sanktioner for transaktioner, der gennemføres på deres område, og som vedrører underliggende finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant marked.

(36)

Det kan skabe forvirring blandt økonomiske aktører, hvis medlemsstaterne har mange forskellige kompetente myndigheder med hver sit ansvarsområde. Der bør i hver medlemsstat udpeges én kompetent myndighed, som skal påtage sig i hvert fald det endelige ansvar for tilsynet med overholdelsen af de bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og for internationalt samarbejde. Denne myndighed bør have en administrativ form, der sikrer, at den er uafhængig af de økonomiske aktører, således at interessekonflikter undgås. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med national lovgivning sikre, at den kompetente myndighed har passende finansielle midler til sin rådighed. Myndigheden bør have passende procedurer for høring i forbindelse med eventuelle ændringer i den nationale lovgivning såsom et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for udstederne, for udbyderne af finansielle tjenesteydelser og for forbrugerne, således at den kan være fuldt ud orienteret om deres synspunkter og bekymringer.

(37)

Det vil sikre et effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får et fælles minimum af stærke hjælpemidler og beføjelser. Virksomheder, der opererer på markedet, og alle økonomiske aktører bør også på deres niveau bidrage til markedets integritet. I denne forbindelse betyder udpegelsen af én kompetent myndighed for markedsmisbrug ikke, at der ikke kan være samarbejdsforbindelser eller ske uddelegering under den kompetente myndigheds ansvar mellem denne myndighed og virksomheder, der opererer på markedet, for at sikre et effektivt tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

(38)

For at sikre, at Fællesskabets regler for markedsmisbrug er tilstrækkelige, skal enhver overtrædelse af forbud eller påbud, der udstedes i henhold til dette direktiv, hurtigt og effektivt afsløres og sanktioneres. Med henblik herpå skal sanktionerne være afskrækkende, stå i forhold til omfanget af overtrædelsen og den opnåede gevinst samt håndhæves konsekvent.

(39)	Når medlemsstaterne træffer administrative foranstaltninger og sanktioner, bør de holde sig for øje, at det er nødvendigt at sikre en vis homogenitet i de forskellige medlemsstaters bestemmelser.

(40)

De voksende grænseoverskridende aktiviteter kræver bedre samarbejde og omfattende regler for udveksling af oplysninger mellem de kompetente nationale myndigheder. Tilrettelæggelsen af tilsynet og efterforskningsbeføjelserne i den enkelte medlemsstat bør ikke hindre samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder.

(41)

De planlagte foranstaltningers mål, nemlig at hindre markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5. Dette direktiv er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå dette mål.

(42)

Der kan fra tid til anden være behov for tekniske retningslinjer og gennemførelsesforanstaltninger til dette direktivs bestemmelser af hensyn til den nye udvikling på finansmarkederne. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at træffe gennemførelsesforanstaltninger, for så vidt de ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv, og at Kommissionen handler i overensstemmelse med direktivets principper efter høring af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF ( 8 ).

(43)

Under udøvelsen af de i dette direktiv omhandlede gennemførelsesbeføjelser bør Kommissionen tage hensyn til følgende:

— behovet for at sikre tillid til de finansielle markeder blandt investorer ved at fremme gennemskueligheden på disse markeder

— behovet for at give investorerne en bred vifte af konkurrerende investeringsmuligheder og et oplysnings- og beskyttelsesniveau, som er tilpasset deres forhold

— behovet for at sikre, at de uafhængige regulerende myndigheder håndhæver reglerne ensartet, især hvad angår bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet

— behovet for stor gennemskuelighed og omfattende høring af alle markedsdeltagere samt Europa-Parlamentet og Rådet

— behovet for at fremme innovation på finansmarkederne af hensyn til deres dynamik og effektivitet

— behovet for gennem en tæt og aktiv overvågning af finansiel innovation at sikre markedsintegritet

— betydningen af at begrænse kapitalomkostninger og lette adgangen til kapital

— behovet for at opretholde balancen mellem omkostninger og fordele for alle markedsdeltagere (herunder små og mellemstore virksomheder samt mindre investorer) i alle gennemførelsesforanstaltninger

— behovet for at fremme EF-finansmarkedernes internationale konkurrenceevne, uden at dette går ud over en hårdt tiltrængt forøgelse af det internationale samarbejde

— behovet for at skabe lige konkurrencevilkår for alle markedsdeltagere ved at udarbejde EF-dækkende bestemmelser, hver gang det er relevant

— behovet for at respektere forskellene mellem de nationale markeder, såfremt de ikke i urimelig grad kolliderer med sammenhængen i det indre marked

— behovet for at sikre sammenhæng med anden EF-lovgivning på dette område, da uoverensstemmende oplysninger og manglende gennemskuelighed kan risikere at skade markedernes funktion og frem for alt forbrugere og små investorer.

(44)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10. Dette direktiv er i den forbindelse på ingen måde til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende pressefrihed og mediernes ytringsfrihed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kommissionen vedtager ►M1 ————— ◄ gennemførelsesforanstaltninger til nr. 1, 2 og 3 i denne artikel for at tage hensyn til den tekniske udvikling på finansmarkederne og for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv i Fællesskabet. ►M1 Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 17, stk. 2a. ◄

1. Medlemsstaterne forbyder personer som nævnt i andet afsnit, der er i besiddelse af intern viden, at benytte denne viden ved direkte eller indirekte, for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde eller forsøge at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører.

Første afsnit gælder alle personer, som er i besiddelse af den pågældende viden ved:

2. Når en person som omhandlet i stk. 1 er en juridisk person, gælder det i samme stykke omhandlede forbud også de fysiske personer, der medvirker ved afgørelsen om at gennemføre transaktionen på den pågældende juridiske persons vegne.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på transaktioner, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse til at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, når denne forpligtelse er blevet bindende og er baseret på en aftale, der er indgået, før der er opnået intern viden.

Medlemsstaterne skal sikre, at artikel 2 og 3 også gælder for alle andre end de i disse artikler omhandlede personer, der er i besiddelse af intern viden, og som ved eller burde have vidst, at der er tale om intern viden.

1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af finansielle instrumenter hurtigst muligt offentliggør intern viden, der direkte vedrører disse udstedere.

Uden at det berører eventuelle foranstaltninger til overholdelse af bestemmelserne i ovenstående afsnit, påser medlemsstaterne, at udstederne i et passende tidsrum lader al intern viden, som de er forpligtet til at offentliggøre, figurere på deres websted.

2. En udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. stk. 1, for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og at udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Medlemsstaterne kan kræve, at en udsteder øjeblikkelig skal underrette den kompetente myndighed om sin beslutning om at udsætte offentliggørelsen af intern viden.

3. Medlemsstaterne kræver, at intern viden, som en udsteder eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, meddeler tredjemand som et normalt led i udøvelsen af sin beskæftigelse, sit erhverv eller sine funktioner som omhandlet i artikel 3, litra a), skal offentliggøres i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand, når dette sker bevidst, og hurtigt derefter, når det sker ubevidst.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

Medlemsstaterne kræver, at udstedere og personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, udarbejder en liste over de personer, der arbejder for dem, såvel kontraktansatte som personer med andre ansættelsesforhold, og som har adgang til intern viden. Udstedere og personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, ajourfører løbende denne liste og sender den til den kompetente myndighed på anmodning.

4. Personer med overordnet ansvar i et selskab, der udsteder finansielle instrumenter, og eventuelle personer, der er tæt knyttet til førstnævnte, skal som et minimum underrette den kompetente myndighed om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører finansielle instrumenter fra den pågældende udsteder, eller om afledte eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed. Medlemsstaterne påser, at offentligheden hurtigst muligt får let adgang til oplysninger om disse transaktioner, i det mindste på et individuelt grundlag.

5. Medlemsstaterne sørger for, at der findes hensigtsmæssige regler til at sikre, at personer, der til distributionskanaler eller offentligheden udarbejder eller udbreder analyser vedrørende finansielle instrumenter eller udstedere af finansielle instrumenter eller udarbejder eller udbreder andre oplysninger med anbefalinger eller forslag vedrørende en investeringsstrategi, udviser rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes korrekt, og for at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med de finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører. Kommissionen underrettes om denne regulering.

6. Medlemsstaterne sikrer, at markedsaktørerne træffer strukturelle forholdsregler, som tager sigte på at forebygge og afsløre kursmanipulation.

7. For at sikre overholdelsen af stk. 1-5 kan den kompetente myndighed træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på korrekt oplysning af offentligheden.

8. Offentlige institutioner, der udsender statistikker, som kan have en mærkbar indvirkning på finansielle markeder, udsender dem på en fair og gennemsigtig måde.

9. Medlemsstaterne kræver, at personer, der som led i deres erhverv gennemfører transaktioner med finansielle instrumenter, straks underretter den kompetente myndighed, hvis den pågældende person med rimelighed kan antage, at disse transaktioner udgør insiderhandel eller kursmanipulation.

10. For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af dette direktiv vedtager Kommissionen ►M1 ————— ◄ gennemførelsesforanstaltninger vedrørende:

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 17, stk. 2a.

11. ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af de retsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 10, første afsnit, sjette led.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Dette direktiv finder ikke anvendelse på transaktioner, der som led i penge- eller valutakurspolitikken eller styringen af den offentlige gæld gennemføres af en medlemsstat, Det Europæiske System af Centralbanker, en national centralbank eller ethvert andet officielt udpeget organ eller af enhver person, der handler på deres vegne. Medlemsstaterne kan lade denne undtagelse omfatte deres delstater eller tilsvarende lokale administrative enheder, når det gælder styringen af deres offentlige gæld.

►M2 1. ◄ Forbuddene i dette direktiv gælder ikke for handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer eller for stabilisering af et finansielt instrument, forudsat at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget ►M1 ————— ◄ . ►M1 Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 17, stk. 2a. ◄

2. ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af retsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Dette direktiv finder anvendelse på ethvert finansielt instrument, der er optaget til handel på et reguleret marked i mindst en medlemsstat, eller for hvilket der er indgivet en anmodning om optagelse til handel, uanset om transaktionen i praksis finder sted på dette marked eller ej.

Artikel 2, 3 og 4 finder også anvendelse på ethvert finansielt instrument, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, men hvis værdi afhænger af et finansielt instrument som omhandlet i stk. 1.

Artikel 6, stk. 1-3, finder ikke anvendelse på udstedere, der ikke har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af deres finansielle instrumenter til handel på et reguleret marked i en medlemsstat.

Hver medlemsstat anvender de forbud og påbud, der er omhandlet i dette direktiv, på:

Uden at det påvirker retsmyndighedernes kompetence, udpeger hver medlemsstat en enkelt administrativ myndighed med kompetence til at sikre anvendelsen af bestemmelser vedtaget i medfør af dette direktiv.

Medlemsstaterne udarbejder effektive ordninger og procedurer til høring af markedsdeltagerne vedrørende eventuelle ændringer af den nationale lovgivning. Disse ordninger kan omfatte rådgivende udvalg under den kompetente myndighed, hvis sammensætning i videst muligt omfang bør afspejle markedsdeltagernes diversitet, hvad enten der er tale om udstedere, udbydere af finansielle tjenester eller forbrugere.

1. Den kompetente myndighed tillægges alle de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, for at den kan udøve sine funktioner. Den udøver disse beføjelser:

2. Med forbehold af artikel 6, stk. 7, udøves de i denne artikels stk. 1 omhandlede beføjelser i henhold til national ret og omfatter mindst retten til

Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed, eller for enhver myndighed eller virksomhed, der opererer på markedet, og som den kompetente myndigheder har uddelegeret sine beføjelser til, herunder revisorer og eksperter, der har modtaget instrukser fra den kompetente myndighed. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er lovhjemmel derfor.

1. Med forbehold af medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner sikrer medlemsstaterne i henhold til national ret, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger eller pålægges administrative sanktioner over for de ansvarlige personer i de tilfælde, hvor de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, ikke er blevet overholdt. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, rimelige og præventive.

2. Efter proceduren i artikel 17, stk. 2, udarbejder Kommissionen en informerende fortegnelse om de i stk. 1 omhandlede administrative foranstaltninger og sanktioner.

3. Medlemsstaterne vedtager de sanktioner, der skal iværksættes i tilfælde af manglende samarbejde ved en undersøgelse i henhold til artikel 12.

4. Medlemsstaterne fastsætter, at den kompetente myndighed kan meddele offentligheden, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv, medmindre det er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

5. Medlemsstaterne giver årligt ESMA de sammenfattede oplysninger vedrørende alle administrative foranstaltninger og sanktioner, der er truffet eller pålagt i henhold til stk. 1 og 2.

Har den kompetente myndighed offentliggjort en administrativ foranstaltning eller en sanktion, underretter den samtidig ESMA herom.

Vedrører en offentliggjort sanktion et investeringsselskab, der har tilladelse, jf. direktiv 2004/39/EF, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion i det henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2004/39/EF oprettede register over investeringsselskaber.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheders afgørelser kan indbringes for domstolene.

1. De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1. De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden på grundlag af deres beføjelser i henhold til dette direktiv eller national lovgivning, når det er nødvendigt for, at de kan udøve deres funktioner. De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De skal især udveksle oplysninger og samarbejde om undersøgelser.

2. Efter anmodning giver de kompetente myndigheder omgående alle oplysninger, der kræves til det i stk. 1 omhandlede formål. I påkommende tilfælde træffer de kompetente myndigheder, der modtager en anmodning, omgående de nødvendige foranstaltninger for at indhente de ønskede oplysninger. Hvis den kompetente myndighed, der anmodes om oplysninger, ikke er i stand til at meddele dem omgående, begrunder den det over for den myndighed, der har anmodet om dem. Sådanne oplysninger er omfattet af den tavshedspligt, som påhviler ansatte eller tidligere ansatte hos de kompetente myndigheder, der modtager oplysningerne.

I dette tilfælde giver de den kompetente myndighed, der har anmodet om oplysningerne, meddelelse herom og giver så detaljerede oplysninger som muligt om denne retsforfølgning eller dom.

Uden at det berører artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), kan en kompetent myndighed, hvis anmodning om oplysninger ikke efterkommes inden for en rimelig frist, eller hvis anmodning om oplysninger afvises, indbringe afvisningen eller den manglende efterkommelse for ESMA inden for en rimelig frist. I de i første punktum omhandlede tilfælde kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, jf. dog mulighederne for at afvise at efterkomme en anmodning om oplysninger som fastsat i andet afsnit i dette stykke og ESMA's mulighed for at handle i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

De kompetente myndigheder, der modtager oplysninger i henhold til stk. 1, kan, uden at det påvirker deres forpligtelser i strafferetssager, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner inden for dette direktivs anvendelsesområde og i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der specielt er knyttet til udøvelsen af disse funktioner. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til andre formål eller videregive dem til andre staters kompetente myndigheder, hvis den myndighed, der har meddelt oplysningerne, giver sit samtykke.

3. Når en kompetent myndighed er overbevist om, at handlinger i strid med dette direktiv gennemføres eller er blevet gennemført på en anden medlemsstats område, eller at handlinger påvirker finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked i en anden medlemsstat, giver den så nøjagtigt som muligt den anden medlemsstats kompetente myndighed meddelelse derom. Sidstnævnte myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger. Den underretter den myndighed, der har givet meddelelsen, om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens videre forløb. Dette stykke berører ikke beføjelserne for den kompetente myndighed, som har fremsendt oplysningerne. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater, jf. artikel 10, skal høre hinanden om den foreslåede opfølgning af deres konstateringer.

4. En medlemsstats kompetente myndighed kan anmode om, at en anden medlemsstats kompetente myndighed foretager en undersøgelse på sidstnævnte medlemsstats område.

Den kan desuden anmode om tilladelse til at lade nogle af sine medarbejdere bistå den anden kompetente myndigheds medarbejdere ved undersøgelsen.

Det er dog den medlemsstat, på hvis område undersøgelsen gennemføres, der har ansvaret for den overordnede kontrol med hele undersøgelsen.

De kompetente myndigheder kan nægte at efterkomme en anmodning om gennemførelse af en undersøgelse som omhandlet i første afsnit eller en anmodning om, at deres medarbejdere bistås af medarbejderne fra en anden medlemsstats kompetente myndigheder, som omhandlet i andet afsnit, hvis en sådan undersøgelse kan bringe den pågældende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller grundlæggende retsprincipper i fare, eller når der allerede er indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer ved denne stats myndigheder, eller når disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i denne stat. I dette tilfælde giver de den kompetente myndighed, der har anmodet om gennemførelsen af undersøgelsen, meddelelse herom og giver så detaljerede oplysninger som muligt om denne retsforfølgning eller dom.

Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan en kompetent myndighed, hvis anmodning om at indlede en undersøgelse eller om tilladelse til, at dens embedsmænd kan ledsage den anden medlemsstats kompetente myndigheds embedsmænd, ikke efterkommes inden for en rimelig frist eller afvises, indbringe afvisningen eller den manglende efterkommelse for ESMA inden for en rimelig frist. I de i sidste punktum omhandlede tilfælde kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, jf. dog mulighederne for at afvise at efterkomme en anmodning om oplysninger som fastsat i fjerde afsnit i dette stykke, og ESMA's mulighed for at handle i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 2 og 4 kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurer og former for udveksling af oplysninger og grænseoverskridende kontrolundersøgelser som omhandlet i denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved afgørelse 2001/528/EF (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

2a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Senest den 31. december 2010, og derefter mindst hvert tredje år, tager Kommissionen bestemmelserne om dens gennemførelsesbeføjelser op til vurdering og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan disse beføjelser fungerer. I denne rapport undersøges navnlig, om der er behov for, at Kommissionen foreslår ændringer til dette direktiv for at sikre et passende omfang af de gennemførelsesbeføjelser, den tillægges. Konklusionen om, hvorvidt der er behov for ændringer eller ej, ledsages af en detaljeret begrundelse. Om nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsmæssigt forslag til ændring af bestemmelserne om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser.

Kommissionen tager senest den 1. december 2011 artikel 1, 6, 8, 14 og 16 op til vurdering og forelægger eventuelle relevante lovforslag med henblik på fuld anvendelse af de delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF i forbindelse med dette direktiv. Med forbehold af gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, ophører de efter Lissabontraktatens ikrafttræden tilbageværende beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der er tillagt Kommissionen i artikel 17, med at finde anvendelse den 1. december 2012.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden 12. oktober 2004. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 11 berører ikke en medlemsstats mulighed for at lave særskilte lovmæssige og administrative ordninger for oversøiske europæiske territorier, hvis udenrigsforbindelser medlemsstaten er ansvarlig for.

Direktiv 89/592/EØF samt artikel 68, stk. 1, og artikel 81, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer ( 11 ) bortfalder med virkning fra dette direktivs ikrafttræden.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.3.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 19.7.2002 (EFT C 228 E af 25.9.2002, s. 19) og Europa-Parlamentets afgørelse af 24.10.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 9 ) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/26/EF af 11. marts 2008	L 81	42	20.3.2008
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/78/EU EØS-relevant tekst af 24. november 2010	L 331	120	15.12.2010