a) fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente

b) konkurs, akkord og andre lignende ordninger

c) social sikring

d) voldgift.

1)

2) i sager om underholdspligt, ved retten på det sted, hvor den berettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller, ved krav i forbindelse med en sag om en persons retlige status, ved den ret, der efter sin egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet

3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå

4) i sager, i hvilke der påstås erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand i anledning af en strafbar handling, ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, såfremt denne ret i henhold til sin egen lovgivning kan påkende borgerlige krav

5) i sager vedrørende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten på det sted, hvor virksomheden er beliggende

6) i sin egenskab af stifter af en trust, trustee eller begunstiget ved en trust oprettet enten i henhold til loven eller skriftligt eller ved en mundtlig aftale, der er bekræftet skriftligt, ved retterne i den medlemsstat, på hvis område trusten har bopæl

7) i sager om indsigelse mod betaling af den bjærgeløn, der forlanges for bjærgning, som er kommet en skibsladning eller fragt til gode, ved den ret, i hvis retskreds der i den nævnte ladning eller i den dertil knyttede fragt:

denne bestemmelse finder kun anvendelse, såfremt det gøres gældende, at sagsøgte har rettigheder i den nævnte skibsladning eller fragt, eller at han på bjærgningstidspunktet havde sådanne rettigheder.

1) såfremt der er flere sagsøgte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig

2) når der er tale om krav mod den pågældende som tredjemand, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage den pågældende det værneting, der ville være kompetent i hans sag

3) når der er tale om et modkrav, der udspringer af den samme aftale eller det samme forhold, som hovedkravet støttes på, ved den ret, hvor sagen om hovedkravet er anlagt

4) i sager om kontraktforhold, såfremt sagen kan forenes med en sag om rettigheder over fast ejendom mod samme sagsøgte, ved retten i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende.

a) ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, eller

b) i en anden medlemsstat, i tilfælde, hvor sagen anlægges af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede, ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, eller

c) såfremt det drejer sig om en coassurandør, ved den ret i en medlemsstat, ved hvilken der er anlagt sag mod den ledende assurandør.

1) der er indgået, efter at tvisten er opstået, eller

2) der giver forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede ret til at anlægge sag ved andre retter end dem, der er nævnt i denne afdeling, eller

3) der er indgået mellem en forsikringstager og en forsikringsgiver, som på tidspunktet for forsikringsaftalens indgåelse havde deres bopæl eller sædvanlige opholdssted på samme medlemsstats område, med det formål, at retterne i denne stat skal være kompetente også i tilfælde af, at skadetilføjelsen er foregået i udlandet, medmindre en sådan aftale om værneting ikke er tilladt efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat, eller

4) der er indgået af en forsikringstager, som ikke har bopæl på en medlemsstats område, medmindre det drejer sig om en lovpligtig forsikring eller en forsikring vedrørende en fast ejendom, som er beliggende på en medlemsstats område, eller

5) der vedrører en forsikringsaftale, som dækker en eller flere af de i artikel 14 nævnte risici.

1) enhver skade

2) ethvert ansvar, bortset fra ansvar for fysisk skade på passagerer eller for skade på disses bagage

3) ethvert økonomisk tab i forbindelse med brugen eller driften af skibe, anlæg eller luftfartøjer i henhold til nr. 1, litra a), navnlig tab af fragt eller befragtningsindtægter

4) enhver risiko i forbindelse med en af de i nr. 1-3 nævnte risici

5) uanset nr. 1-4, alle store risici som defineret i Rådets direktiv 73/239/EØF ( 7 ), som ændret ved direktiv 88/357/EØF ( 8 ) og direktiv 90/618/EØF ( 9 ), med eventuelle senere ændringer.

a) når sagen vedrører køb af løsøregenstande, hvor købesummen skal betales i rater

b) når sagen vedrører lån, der skal tilbagebetales i rater, eller andre kreditdispositioner, som er bestemt til finansiering af køb af sådanne genstande

c) i alle andre tilfælde, når aftalen er indgået med en person, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, og aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed.

1) der er indgået, efter at tvisten er opstået, eller

2) der giver forbrugeren ret til at anlægge sag ved andre retter end dem, der er nævnt i denne afdeling, eller

3) der er indgået mellem en forbruger og hans medkontrahent, som på tidspunktet for forbrugeraftalens indgåelse havde deres bopæl eller sædvanlige opholdssted på samme medlemsstats område, og tillægger retterne i denne medlemsstat kompetence, medmindre en sådan aftale om værneting ikke er tilladt efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

1) ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, eller

2) i en anden medlemsstat:

1) der er indgået, efter at tvisten er opstået, eller

2) der giver arbejdstageren ret til at anlægge sag ved andre retter end dem, der er nævnt i denne afdeling.

1) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende.

I sager om leje- og forpagtningsaftaler vedrørende fast ejendom, der er indgået med henblik på midlertidig privat brug for et tidsrum af højst seks på hinanden følgende måneder, er dog også retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har bopæl, kompetente, under forudsætning af, at lejer eller forpagter er en fysisk person, og at ejer og lejer eller forpagter har bopæl på samme medlemsstats område

2) i sager om gyldighed, ugyldighed eller opløsning af selskaber og andre juridiske personer, der har deres hjemsted på en medlemsstats område, eller om gyldighed af beslutninger truffet af disses organer, retterne i den pågældende medlemsstat. Ved afgørelsen af, hvor dette hjemsted er beliggende, skal retten anvende de internationalprivatretlige regler, som gælder for den

3) i sager om gyldigheden af indførelsen i offentlige registre, retterne i den medlemsstat, på hvis område registrene føres

4) i sager om registrering eller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende rettigheder, der forudsætter deponering eller registrering, retterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponering eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ifølge en fællesskabsretsakt eller en international konvention anses for at være foretaget.

Med forbehold af den kompetence, der i henhold til konventionen om meddelelse af europæiske patenter, undertegnet i München den 5. oktober 1973, er tillagt Den Europæiske Patentmyndighed, har retterne i hver medlemsstat, uanset parternes bopæl, enekompetence for så vidt angår registreringen og gyldigheden af et europæisk patent, der er meddelt for denne medlemsstat

5) i sager om fuldbyrdelse af retsafgørelser, retterne i den medlemsstat, på hvis område fuldbyrdelsesstedet er beliggende.

a) skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekræftelse, eller

b) i en form, der er i overensstemmelse med den skik og brug, som parterne følger i deres indbyrdes forhold, eller

c) inden for international handel, i en form, der er i overensstemmelse med en sædvane, som parterne har eller burde have kendskab til, og som inden for sådan handel er almindelig kendt og regelmæssigt fulgt af parter i aftaler af samme type inden for den pågældende handelsbranche.

1) på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, eller

2) hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, på det tidspunkt, hvor dette dokument modtages af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten.

1) såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til

2) såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det

3) såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat, som anmodningen rettes til

4) såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

a) deres vedtægtsmæssige hjemsted, eller

b) deres hovedkontor, eller

c) deres hovedvirksomhed.

a) ved retterne i Tyskland i henhold til civilproceslovens §§ 68, 72, 73 og 74 (Zivilprozessordnung) vedrørende procesunderretning

b) ved retterne i Østrig i henhold til civilproceslovens § 21 (Zivilprozessordnung) vedrørende procesunderretning

c) ved retterne i Ungarn i henhold til civilproceslovens artikel 58-60 (Polgári perrendtartás) vedrørende procesunderretning.

a) såfremt retssagen i domsstaten er anlagt efter Bruxelles-konventionens eller Lugano-konventionens ikrafttræden i både domsstaten og den medlemsstat, som anmodningen er rettet til

b) i alle andre tilfælde, såfremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i kapitel II eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gældende mellem domsstaten og den medlemsstat, som anmodningen er rettet til.

— konventionen mellem Belgien og Frankrig om retternes kompetence samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter, undertegnet i Paris den 8. juli 1899

— konventionen mellem Belgien og Nederlandene om retternes stedlige kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 28. marts 1925

— konventionen mellem Frankrig og Italien om fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 3. juni 1930

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Frankrig om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, med dertil hørende protokol, undertegnet i Paris den 18. januar 1934

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Belgien om gensidig fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, med dertil hørende protokol, undertegnet i Bruxelles den 2. maj 1934

— konventionen mellem Tyskland og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 9. marts 1936

— konventionen mellem Belgien og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende underholdsforpligtelser, undertegnet i Wien den 25. oktober 1957

— konventionen mellem Tyskland og Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse i civile og kommercielle sager af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter, undertegnet i Bonn den 30. juni 1958

— konventionen mellem Nederlandene og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 17. april 1959

— konventionen mellem Tyskland og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 6. juni 1959

— konventionen mellem Belgien og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 16. juni 1959

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14. juli 1960

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 14. juli 1961, og protokollen om ændring af denne konvention, undertegnet i London den 6. marts 1970

— konventionen mellem Grækenland og Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Athen den 4. november 1961

— konventionen mellem Belgien og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 6. april 1962

— konventionen mellem Nederlandene og Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Haag den 30. august 1962

— konventionen mellem Nederlandene og Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Haag den 6. februar 1963

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Italien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 7. februar 1964, med ændringsprotokol, undertegnet i Rom den 14. juli 1970

— konventionen mellem Frankrig og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 15. juli 1966

— konventionen mellem Det Forenede Kongerige og Nederlandene om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile sager, undertegnet i Haag den 17. november 1967

— konventionen mellem Spanien og Frankrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftskendelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Paris den 28. maj 1969

— konventionen mellem Luxembourg og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Luxembourg den 29. juli 1971

— konventionen mellem Italien og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af retsforlig og notarialiter bekræftede dokumenter, undertegnet i Rom den 16. november 1971

— konventionen mellem Spanien og Italien om retshjælp og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Madrid den 22. maj 1973

— konventionen mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav, undertegnet i København den 11. oktober 1977

— konventionen mellem Østrig og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager, undertegnet i Stockholm den 16. september 1982

— konventionen mellem Spanien og Tyskland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og eksigible officielt bekræftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14. november 1983

— konventionen mellem Østrig og Spanien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsforlig og eksigible officielt bekræftede dokumenter i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Wien den 17. februar 1984

— konventionen mellem Finland og Østrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i borgerlige sager, undertegnet i Wien den 17. november 1986

— traktaten mellem Belgien, Nederlandene og Luxembourg om retternes kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgørelser, voldgiftskendelser og officielt bekræftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 24. november 1961, for så vidt den er i kraft

— konventionen mellem Den Tjekkoslovakiske Republik og Portugal om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, undertegnet i Lissabon den 23. november 1927 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik og Portugal

— konventionen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Republikken Østrig om gensidigt samarbejde om civile og administrative anliggender, undertegnet i Wien den 16. december 1954

— konventionen mellem Den Polske Folkerepublik og Den Ungarske Folkerepublik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Budapest den 6. marts 1959

— konventionen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Kongeriget Grækenland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, undertegnet i Athen den 18. juni 1959

— konventionen mellem Den Polske Folkerepublik og Folkerepublikken Jugoslavien om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Warszawa den 6. februar 1960, og som nu gælder mellem Polen og Slovenien og mellem Polen og Kroatien

— aftalen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Republikken Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser afsagt ved handelsvoldgift, undertegnet i Beograd den 18. marts 1960

— aftalen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Republikken Østrig om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag, undertegnet i Wien den 10. oktober 1961

— konventionen mellem Polen og Østrig om gensidige forbindelser på det civilretlige område og om dokumenter, undertegnet i Wien den 11. december 1963

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Den Socialistiske Folkerepublik Jugoslavien om gensidig retshjælp og afgørelser vedrørende retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Beograd den 20. januar 1964 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Slovenien og mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Kroatien

— konventionen mellem Polen og Frankrig om retternes kompetence, lovvalg og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det personretlige og det familieretlige område, indgået i Warszawa den 5. april 1967

— konventionen mellem Jugoslaviens og Frankrigs regeringer om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet i Paris den 18. maj 1971

— konventionen mellem Den Socialistiske Folkerepublik Jugoslavien og Kongeriget Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag, undertegnet i Beograd den 12. december 1973

— konventionen mellem Ungarn og Grækenland om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Budapest den 8. oktober 1979

— konventionen mellem Polen og Grækenland om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Athen den 24. oktober 1979

— konventionen mellem Ungarn og Frankrig om gensidig retshjælp i civil- og familieretlige sager, om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, om gensidig retshjælp i strafferetlige sager og om udlevering, undertegnet i Budapest den 31. juli 1980

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Den Hellenske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Athen den 22. oktober 1980 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Grækenland

— konventionen mellem Republikken Cypern og Den Ungarske Folkerepublik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 30. november 1981

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Republikken Cypern om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 23. april 1982 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Cypern

— aftalen mellem Republikken Cypern og Grækenland om retligt samarbejde i civilretlige, familieretlige, handelsretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 5. marts 1984

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiets regering og Republikken Frankrigs regering om gensidig retshjælp og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i civilretlige, familieretlige og handelsretlige sager, undertegnet i Paris den 10. maj 1984 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Frankrig

— aftalen mellem Republikken Cypern og Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 19. september 1984 og fortsat i kraft mellem Cypern og Slovenien

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Den Italienske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Prag den 6. december 1985 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Italien

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Kongeriget Spanien om gensidig retshjælp, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civilretlige sager, undertegnet i Madrid den 4. maj 1987 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Spanien

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Den Polske Folkerepublik om gensidig retshjælp og afgørelser vedrørende retlige forhold i civilretlige, familieretlige, arbejdsretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Warszawa den 21. december 1987 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Polen

— traktaten mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet og Den Ungarske Folkerepublik om gensidig retshjælp og afgørelser vedrørende retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Bratislava den 28. marts 1989 og fortsat i kraft mellem Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Ungarn

— konventionen mellem Polen og Italien om gensidig retshjælp og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civilretlige område, undertegnet i Warszawa den 28. april 1989

— traktaten mellem Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik om gensidig retshjælp mellem retsinstanser og om afgørelser vedrørende visse retlige forhold i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Prag den 29. oktober 1992

— aftalen mellem Republikken Letland, Republikken Estland og Republikken Litauen om gensidig retshjælp og retsforhold, undertegnet i Tallinn den 11. november 1992

— aftalen mellem Republikken Polen og Republikken Litauen om gensidig retshjælp og retlige forhold i civilretlige, arbejdsretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Warszawa den 26. januar 1993

— aftalen mellem Republikken Letland og Republikken Polen om gensidig retshjælp og retsforhold i civilretlige, familieretlige, arbejdsretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Riga den 23. februar 1994

— aftalen mellem Republikken Cypern og Republikken Polen om retligt samarbejde i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 14. november 1996

— aftalen mellem Estland og Polen om gensidig retshjælp og retlige forhold i civilretlige, arbejdsretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Tallinn den 27. november 1998

— konventionen mellem Bulgarien og Belgien om visse retlige anliggender, undertegnet i Sofia den 2. juli 1930

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Folkerepublikken Jugoslavien om gensidig retshjælp, undertegnet i Sofia den 23. marts 1956, og som fortsat gælder mellem Bulgarien og Slovenien og mellem Bulgarien og Kroatien

— traktaten mellem Folkerepublikken Rumænien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Bukarest den 7. oktober 1958

— traktaten mellem Folkerepublikken Rumænien og Republikken Tjekkoslovakiet om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Prag den 25. oktober 1958, og som fortsat gælder mellem Rumænien og Slovakiet

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Folkerepublikken Rumænien om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Sofia den 3. december 1958

— traktaten mellem Folkerepublikken Rumænien og Folkerepublikken Jugoslavien om gensidig retshjælp, undertegnet i Beograd den 18. oktober 1960, med dertil hørende protokol, og som fortsat gælder mellem Rumænien og Slovenien og mellem Rumænien og Kroatien

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Folkerepublikken Polen om gensidig retshjælp og retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Warszawa den 4. december 1961

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Republikken Østrig om gensidig retshjælp i civilretlige og familieretlige sager og om dokumenters gyldighed og forkyndelse, med dertil hørende protokol, undertegnet i Wien den 17. november 1965

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retshjælp i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Sofia den 16. maj 1966

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Den Hellenske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, med dertil hørende protokol, undertegnet i Bukarest den 19. oktober 1972

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Den Italienske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Bukarest den 11. november 1972

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Den Franske Republik om gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager, undertegnet i Paris den 5. november 1974

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Kongeriget Belgien om gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager, undertegnet i Bukarest den 30. oktober 1975

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Den Hellenske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Athen den 10. april 1976

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet om gensidig retshjælp og afgørelser vedrørende forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Sofia den 25. november 1976

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager, undertegnet i London den 15. juni 1978

— tillægsprotokollen til konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Kongeriget Belgien om gensidig retshjælp i civil- og handelsretlige sager, undertegnet i Bukarest den 30. oktober 1979

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Kongeriget Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag, undertegnet i Bukarest den 30. oktober 1979

— konventionen mellem Den Socialistiske Republik Rumænien og Kongeriget Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende skilsmisse, undertegnet i Bukarest den 6. november 1980

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Republikken Cypern om gensidig retshjælp i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Nicosia den 29. april 1983

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgariens regering og Den Franske Republiks regering om gensidig retshjælp i civilretlige sager, undertegnet i Sofia den 18. januar 1989

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Den Italienske Republik om gensidig retshjælp og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civilretlige sager, undertegnet i Rom den 18. maj 1990

— aftalen mellem Folkerepublikken Bulgarien og Kongeriget Spanien om gensidig retshjælp i civilretlige sager, undertegnet i Sofia den 23. maj 1993

— traktaten mellem Rumænien og Den Tjekkiske Republik om gensidig retshjælp i civilretlige sager, undertegnet i Bukarest den 11. juli 1994

— konventionen mellem Rumænien og Kongeriget Spanien om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet i Bukarest den 17. november 1997

— konventionen mellem Rumænien og Kongeriget Spanien som supplement til Haagerkonventionen angående civilprocessen (Haag, den 1. marts 1954), undertegnet i Bukarest den 17. november 1997

— traktaten mellem Rumænien og Republikken Polen om gensidig retshjælp og retlige forhold i civilretlige sager, undertegnet i Bukarest den 15. maj 1999

— aftalen mellem Den Socialistiske Folkerepublik Jugoslavien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retshjælp, undertegnet i Beograd den 7. marts 1968, og som fortsat gælder mellem Kroatien og Ungarn

— aftalen mellem Republikken Kroatien og Republikken Slovenien om retlig bistand i civilretlige og strafferetlige sager, undertegnet i Zagreb den 7. februar 1994.

a) denne forordning er ikke til hinder for, at en ret i en medlemsstat, der er part i en konvention vedrørende et særligt område, kan anse sig for kompetent i medfør af den pågældende konvention, også selv om sagsøgte har bopæl på en medlemsstats område, der ikke er part i den pågældende konvention. Den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anvender under alle omstændigheder artikel 26

b) retsafgørelser, der i en medlemsstat er truffet af en ret, som har anset sig for kompetent i medfør af en konvention vedrørende et særligt område, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning.

Såfremt både domsstaten og den medlemsstat, som anmodningen rettes til, er parter i en konvention vedrørende et særligt område, som fastsætter betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, anvendes disse betingelser. Under alle omstændigheder kan de bestemmelser i denne forordning, der vedrører proceduren for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, finde anvendelse.

— i Bulgarien: artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i lov om international privatret

— i Tjekkiet: Lov nr. 91/2012 om international privatret, navnlig dennes artikel 6

— i Danmark: § 246, stk. 2 og 3, i lov om rettens pleje

— i Tyskland: § 23 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung)

— i Estland: § 86 (godsværneting) i civilprocesloven (tsiviilkohtumenetluse seadustik) for så vidt som kravet ikke har nogen forbindelse til denne persons formuegoder; § 100 (krav om ophør af anvendelse af standardbetingelser) i civilprocesloven for så vidt som sagen skal anlægges ved den ret, under hvis stedlige kompetence standardbetingelsen blev anvendt

— i Grækenland: artikel 40 i civilprocesloven (Κώδικας Πολιτικής Δικονομίας)

— i Frankrig: artikel 14 og 15 i den borgerlige lovbog (Code civil)

— i Kroatien: artikel 54 i lov om løsning af lovkonflikter med andre landes retsforskrifter i bestemte forbindelser

— i Irland: bestemmelserne om kompetence på grundlag af forkyndelse af en stævning for sagsøgte under dennes midlertidige ophold i Irland

— i Italien: artikel 3 og 4 i lov nr. 218 af 31. maj 1995

— i Cypern: § 21, stk. 2, i lov om domstole nr. 14 af 1960 med senere ændringer

— i Letland: § 27 og § 28, stk. 3, 5, 6 og 9, i civilprocesloven (Civilprocesa likums)

— i Litauen: § 783, stk. 3, § 787 og § 789, stk. 3, i civilprocesloven (Civilinio proceso kodeksas)

— i Luxembourg: artikel 14 og 15 i den borgerlige lovbog (Code civil)

— i Ungarn: artikel 57 i lovdekret nr. 13 af 1979 om international privatret (a nemzetközi magánjogról szóló 1979. évi 13. törvényerejű rendelet)

— i Malta: artikel 742, 743 og 744 i civilprocesloven — kapitel 12 (Kodiċi ta′ Organizzazzjoni u Proċedura Ċivili — Kap. 12) og artikel 549 i handelsloven — kapitel 13 (Kodiċi tal-kummerċ — Kap. 13)

— i Østrig: § 99 i lov om domstolskompetence (Jurisdiktionsnorm)

— i Polen: artikel 11037, stk. 4, og artikel 1110 i civilprocesloven (Kodeksu postępowania cywilnego), for så vidt som sidstnævnte udelukkende fastsætter kompetence på grundlag af en af følgende omstændigheder: Sagsøgeren er polsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted, bopæl eller hjemsted i Polen

— i Portugal: artikel 63, stk. 1, i civilprocesloven (Código de Processo Civil), for så vidt det kan betyde anvendelse af reglerne om undtagelsesværneting, f.eks. retterne på det sted, hvor filialen, agenturet eller et andet forretningssted er beliggende (hvis det er i Portugal), når hovedsædet (beliggende i et andet land) er den sagsøgte, og artikel 10 i procesloven om arbejdsforhold (Código de Processo do Trabalho), for så vidt som det kan betyde anvendelse af reglerne om undtagelsesværneting, f.eks. retterne på det sted, hvor sagsøger har bopæl, i sager vedrørende individuelle arbejdsaftaler, hvor arbejdstager har anlagt sag mod arbejdsgiveren

— i Rumænien: artikel 1065-1081 i afsnit I med overskriften »Rumænske retters internationale kompetence« i bog VII med overskriften »International borgerlig retspleje« i lov nr. 134/2010 om civilproces

— i Slovenien: artikel 48, stk. 2, i lov om international privatret og procedure (Zakon o medarodnem zasebnem pravu in postopku), sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku), og artikel 58 i lov om international privatret og procedure (Zakon o medarodnem zasebnem pravu in postopku), sammenholdt med artikel 59 i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku)

— i Slovakiet: artikel 37-37e i lov nr. 97/1963 om international privatret og procedureregler i forbindelse hermed

— i Finland: § 18, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari/rättegångsbalken)

— i Sverige: kapitel 10, § 3, stk. 1, første punktum, i retsplejeloven (rättegångsbalken)

— i Det Forenede Kongerige: bestemmelserne om kompetence på grundlag af:

—

— i Belgien »tribunal de première instance«/»rechtbank van eerste aanleg«/»erstinstanzliches Gericht«

— i Bulgarien »Софийски градски съд«

— i Tjekkiet »okresní soudy«

— i Danmark byretten

— i Tyskland

—

— i Estland »maakohus« (regional domstol)

— i Grækenland »Μονομελές Πρωτοδικείο«

— i Spanien »Juzgado de Primera Instancia«

— i Frankrig:

—

— i Kroatien »općinski sudovi« på det civilretlige område og »Općinski građanski sud u Zagrebu« og »trgovački sudovi« på det handelsretlige område

— i Irland »High Court«

— i Italien »corte d'appello«

— i Cypern »Επαρχιακό Δικαστήριο« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Οικογενειακό Δικαστήριο«

— i Letland »rajona (pilsētas) tiesa«

— i Litauen »Lietuvos apeliacinis teismas«

— i Luxembourg præsidenten for »tribunal d'arrondissement«

— i Ungarn »törvényszék székhelyén működő járásbíróság«, dog i Budapest »Budai Központi Kerületi Bíróság«

— i Malta »Prim' Awla tal-Qorti Ċivili« eller »Qorti tal-Maġistrati ta' Għawdex fil-ġurisdizzjoni superjuri tagħha«, eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Reġistratur tal-Qorti« ved fremsendelse fra »Ministru responsabbli għall-Ġustizzja«

— i Nederlandene »voorzieningenrechter van de rechtbank«

— i Østrig,»Bezirksgericht«

— i Polen »sąd okręgowy«

— i Portugal »Tribunal de Comarca«

— i Rumænien »Tribunal«

— i Slovenien »okrožno sodišče«

— i Slovakiet 'okresný súd',

— i Finland »käräjäoikeus/tingsrätten«

— i Sverige »Svea hovrätt«

— i Det Forenede Kongerige:

—

— i Belgien

—

— i Bulgarien »Апелативен съд — София«

— i Tjekkiet »okresní soudy«

— i Danmark landsretten

— i Tyskland »Oberlandesgericht«

— i Estland »ringkonnakohus«

— i Grækenland »Εφετείο«

— i Spanien den »Juzgado de Primera Instancia«, som har truffet den anfægtede afgørelse, med henblik på appellens påkendelse ved »Audiencia Provincial«

— i Frankrig:

—

— i Kroatien »županijski sud« via »općinski sud« på det civilretlige område og »Visoki trgovački sud Republike Hrvatske« via »trgovački sud« i handelssager

— i Irland »High Court«

— i Italien »corte d'appello«

— i Cypern »Επαρχιακό Δικαστήριο« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Οικογενειακό Δικαστήριο«

— i Letland »apgabaltiesa« ved fremsendelse gennem »rajona (pilsētas) tiesa«

— i Litauen »Lietuvos apeliacinis teismas«

— i Luxembourg »Cour supérieure de justice« som appelinstans i civilretlige sager

— i Ungarn »törvényszék székhelyén működő járásbíróság« (i Budapest »Budai Központi Kerületi Bíróság«); appellen påkendes af »törvényszék« (i Budapest »Fővárosi Törvényszék«)

— i Malta »Qorti ta' l-Appell« efter appelproceduren i »Kodiċi ta' Organizzazzjoni u Proċedura Ċivili — Kap. 12« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt ved »ċitazzjoni« for »Prim' Awla tal-Qorti ivili jew il-Qorti tal-Maġistrati ta' Għawdex fil-ġurisdizzjoni superjuri tagħha'«

— i Nederlandene »rechtbank«

— i Østrig »Landesgericht« ved fremsendelse via »Bezirksgericht«

— i Polen »sąd apelacyjny« ved fremsendelse via »sąd okręgowy«

— i Portugal er »Tribunal da Relação« den kompetente retsinstans. Appel iværksættes ifølge gældende national ret ved indgivelse af et appelskrift til den retsinstans, hvis afgørelse appelleres

— i Rumænien »Curte de Apel«

— i Slovenien »okrožno sodišče«

— i Slovakiet appelretten ved fremsendelse gennem den distriktsdomstol, hvis afgørelse appelleres

— i Finland »hovioikeus«/»hovrätt«

— i Sverige »Svea hovrätt«

— i Det Forenede Kongerige:

—

— i Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene, kassationsappel

— i Bulgarien »обжалване пред Върховния касационен съд«

— i Tjekkiet »dovolání« (appel), begæring om genoptagelse af sagen (»žaloba na obnovu rizeni«) og annullationssøgsmål (»žaloba pro zmatečnost«)

— i Danmark anke til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse

— i Tyskland »Rechtsbeschwerde«

— i Estland »kassatsioonikaebus«

— i Kroatien, appel til »Vrhovni sud Republike Hrvatske«

— i Irland appel vedrørende retlige spørgsmål til »Supreme Court«

— i Cypern appel til højesteret

— i Letland appel til »Augstākās tiesas Senāts« ved fremsendelse via »apgabaltiesa«

— i Litauen kassationsappel til »Lietuvos Aukščiausiasis Teismas«

— i Ungarn »felülvizsgálati kérelem«

— i Malta ingen yderligere appel til en anden ret; i forbindelse med en retsafgørelse om underholdspligt ved »Qorti ta' l-Appell« efter proceduren for appel i »kodiċi ta' Organizzazzjoni u Procedura Ċivili — Kap. 12«

— i Østrig »Revisionsrekurs«

— i Polen »skarga kasacyjna«

— i Portugal appel vedrørende retlige spørgsmål

— i Rumænien »recursul«

— i Slovenien appel til »Vrhovno sodišče Republike Slovenije«

— i Slovakiet »dovolanie«

— i Finland appel til »Korkein oikeus/Högsta domstolen«

— i Sverige appel til »Högsta domstolen«

— i Det Forenede Kongerige én enkelt yderligere appel vedrørende retlige spørgsmål.