Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 4 ), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 2. august 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den generelle fremgangsmåde og strategi i femte handlingsprogram på miljøområdet blev godkendt ved resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 1. februar 1993 om et program for Fællesskabets politik og virke inden for miljø og bæredygtig udvikling ( 5 ), og den sætter sig som mål, at de kritiske forsuringsbelastninger og -niveauer i Fællesskabet ikke overskrides. Ifølge programmet bør alle mennesker beskyttes effektivt mod sundhedsfarer som følge af luftforurening, og kravet om miljøbeskyttelse bør tilgodeses ved fastsættelsen af tilladte forureningsniveauer. Ifølge programmet skal de vejledende værdier fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gøres obligatoriske på fællesskabsplan.

(2)	Alle medlemsstaterne har undertegnet Göteborg-protokollen af 1. december 1999 til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande med henblik på at nedbringe forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen.

(3)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF af 24. september 1998 om revision af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling »Mod en bæredygtig udvikling« ( 6 ) hedder det, at der bør lægges særlig vægt på at udvikle og gennemføre en strategi, der kan sikre, at de kritiske belastninger for så vidt angår udsættelse for forsurende, eutrofierende og fotokemiske luftforurenende stoffer ikke overskrides.

(4)

I henhold til Rådets direktiv 92/72/EØF af 21. september 1992 om luftforurening med ozon ( 7 ) skal Kommissionen forelægge Rådet en rapport om vurderingen af den fotokemiske forurening inden for Fællesskabet, ledsaget af forslag, som Kommissionen måtte anse for hensigtsmæssige, til kontrol med luftforureningen med ozon ved jordoverfladen og om nødvendigt til nedbringelse af emissionerne af ozonprækursorer.

(5)

Store områder af Fællesskabet er udsat for deposition af forsurende og eutrofierende stoffer i et omfang, der skader miljøet. I alle medlemsstaterne er der tale om en betydelig overskridelse af WHO's vejledende værdier for beskyttelse af menneskers sundhed og plantevæksten mod fotokemisk forurening.

(6)	Overskridelser af de kritiske belastninger bør derfor gradvis bringes til ophør og vejledende niveauer overholdes.

(7)

Det er for tiden ikke teknisk muligt at opfylde de langsigtede mål om at eliminere de negative virkninger af forsuring og reducere menneskets og miljøets udsættelse for troposfærisk ozon til niveauet for WHO's vejledende værdier. Der må derfor fastlægges foreløbige miljømålsætninger for forsuring og forurening med ozon ved jordoverfladen, som de nødvendige foranstaltninger til at mindske forureningen bør baseres på.

(8)

Ved opstillingen af foreløbige miljømålsætninger og af foranstaltninger til at opfylde dem bør der både tages hensyn til, om de er teknisk gennemførlige, og til de hermed forbundne omkostninger og fordele. Det bør i denne forbindelse sikres, at alle tiltag er omkostningseffektive for Fællesskabet som helhed, og der bør tages hensyn til behovet for at undgå for store omkostninger for enkelte medlemsstater.

(9)	Grænseoverskridende forurening bidrager til forsuring, eutrofiering af jordbunden og ozondannelse ved jordoverfladen, hvis bekæmpelse kræver samordnet indsats på fællesskabsplan.

(10)	Ved at nedbringe emissionerne af de forurenende stoffer, der forårsager forsuring og udsættelse for ozon ved jordoverfladen, vil også eutrofieringen af jordbunden blive mindsket.

(11)

Et sæt af nationale lofter for emissionen af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak for hver enkelt medlemsstat er en omkostningseffektiv løsning til at opfylde de foreløbige miljømålsætninger. Med sådanne emissionslofter har Fællesskabet og medlemsstaterne en vis frihed til at vælge, hvordan de vil overholde dem.

(12)

Medlemsstaterne bør have ansvaret for at træffe foranstaltninger til at overholde de nationale emissionslofter. Det vil blive nødvendigt at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med overholdelsen af emissionslofterne. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde programmer for nedbringelse af emissionerne og forelægge dem for Kommissionen. Programmerne bør omfatte oplysninger om allerede trufne eller planlagte foranstaltninger til overholdelse af emissionslofterne.

(13)

Målene for dette direktiv, en begrænsning af emissionerne af forsurende og eutrofierende forureningsstoffer og ozonprækursorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forureningens grænseoverskridende natur og kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, og især under hensyn til forsigtighedsprincippet bedre gennemføres på fællesskabsplan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)

Fremskridtene i medlemsstaterne hen imod emissionslofterne samt spørgsmålet om, i hvilket omfang gennemførelsen af lofterne vil kunne opfylde de foreløbige miljømålsætninger for Fællesskabet som helhed, bør til sin tid vurderes. Denne vurdering bør også omfatte den videnskabelige og tekniske udvikling, udviklingen i Fællesskabets lovgivning og nedbringelsen af emissionerne uden for Fællesskabet med særlig vægt på de fremskridt, der er gjort bl.a. i ansøgerlandene. Med henblik på denne revision bør Kommissionen foretage en yderligere undersøgelse af omkostninger og fordele ved emissionslofterne, herunder omkostningseffektivitet, marginale omkostninger og fordele og socioøkonomiske følger samt eventuelle følger for konkurrenceevnen. I revisionen bør der også tages hensyn til de begrænsninger, der gælder for direktivets anvendelsesområde.

(15)

Kommissionen bør i dette øjemed udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis den skønner det nødvendigt, foreslå passende ændringer til dette direktiv under hensyn til resultaterne af relevant fællesskabslovgivning, bl.a. vedrørende emissionsgrænser og produktstandarder for relevante emissionskilder, og til internationale regler om emissioner fra skibe og luftfartøjer.

(16)

Søtransport bidrager i væsentligt omfang til emissioner af svovldioxid og nitrogenoxider samt til koncentrationer og depositioner af luftforurenende stoffer i Fællesskabet, og det er derfor nødvendigt at nedbringe emissionerne fra søtransport. I artikel 7, stk. 3, i Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF ( 8 ) hedder det, at Kommissionen overvejer, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at nedsætte det bidrag til forsuring, der skyldes forbrænding af andre brændstoffer til skibe end dem, der er omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 3.

(17)	Medlemsstaterne bør søge at ratificere bilag VI til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (Marpol) hurtigst muligt.

(18)

På grund af forsuringens og ozonforureningens grænseoverskridende karakter bør Kommissionen fortsat overveje behovet for at udarbejde harmoniserede EF-foranstaltninger med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og under hensyntagen til balancen mellem fordele og omkostninger, jf. dog artikel 18 i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ( 9 ).

(19)	Bestemmelserne i dette direktiv bør finde anvendelse med forbehold af fællesskabslovgivningen vedrørende emissioner af disse forurenende stoffer fra specifikke kilder og bestemmelserne i direktiv 96/61/EF i forbindelse med emissionsgrænseværdier og brug af de bedste tilgængelige teknikker.

(20)	Emissionsopgørelser er nødvendige som middel til at overvåge fremskridtet hen imod overholdelse af emissionslofterne. Emissionsopgørelserne skal beregnes efter internationalt anerkendte metoder og skal med regelmæssige mellemrum forelægges Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur.

(21)	Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sørge for, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(22)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 10 ).

(23)	Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde på internationalt plan for at opfylde målsætningerne i dette direktiv —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Formålet med dette direktiv er at begrænse emissionerne af forsurende og eutrofierende forureningsstoffer og ozonprækursorer for at forbedre beskyttelsen inden for Fællesskabet af miljøet og menneskers sundhed mod risikoen for negative virkninger fra forsuring, eutrofiering af jordbunden og ozon ved jordoverfladen, idet målsætningen på lang sigt er, at de kritiske niveauer og belastninger ikke overskrides, og at alle mennesker beskyttes effektivt mod de erkendte sundhedsfarer som følge af luftforurening, idet der indføres nationale emissionslofter med 2010 og 2020 som referencepunkter og gennemføres regelmæssige revisioner som fastsat i artikel 4 og 10.

Dette direktiv omfatter emissioner på medlemsstaternes område og deres eksklusive økonomiske zoner fra alle de kilder til de i artikel 4 omhandlede forureningsstoffer, der følger af menneskelige aktiviteter.

1. Medlemsstaterne begrænser senest ved udgangen af år 2010 deres årlige nationale emissioner af forureningsstofferne svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3) til mængder, der ikke overstiger emissionslofterne i bilag I under hensyntagen til enhver ændring som følge af fællesskabsforanstaltninger vedtaget på baggrund af de i artikel 9 omhandlede rapporter.

2. Medlemsstaterne sørger for, at emissionslofterne i bilag I ikke overskrides efter 2010.

De nationale emissionslofter i bilag I tager sigte på i hovedsagen at opfylde følgende foreløbige miljømålsætninger for hele Fællesskabet i år 2010:

1. Medlemsstaterne udarbejder senest den 1. oktober 2002 programmer for gradvis mindskelse af de nationale emissioner af de i artikel 4 omhandlede forureningsstoffer for inden udgangen af 2010 mindst at overholde de nationale emissionslofter i bilag I.

2. De nationale programmer omfatter oplysninger om allerede vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger og kvantificerede estimeringer af virkningen i 2010 af disse politikker og foranstaltninger på emissionen af forureningsstofferne. I programmerne anføres forventede betydelige ændringer i den geografiske fordeling af de nationale emissioner.

3. Medlemsstaterne ajourfører og reviderer om nødvendigt de nationale programmer senest den 1. oktober 2006.

4. Medlemsstaterne giver offentligheden og relevante organisationer, så som miljøorganisationer, adgang til de programmer, der udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3. Oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden og organisationer i medfør af dette stykke, skal være klare, letforståelige og lettilgængelige.

1. Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører årligt nationale emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger for 2010 for de i artikel 4 omhandlede forureningsstoffer.

2. Ved opstilling af deres emissionsopgørelser og -fremskrivninger anvender medlemsstaterne metoderne i bilag III.

3. Med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur opstiller Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af oplysninger fra disse, opgørelser og fremskrivninger for de i artikel 4 omhandlede forureningsstoffer. Opgørelserne og fremskrivningerne gøres tilgængelige for offentligheden.

4. Enhver ajourføring af de metoder, der skal anvendes i henhold til bilag III, vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 3.

1. Medlemsstaterne forelægger hvert år senest den 31. december Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur deres nationale emissionsopgørelser og deres emissionsfremskrivninger for 2010, udarbejdet i overensstemmelse med artikel 7. De forelægger deres endelige emissionsopgørelser for året forud for det foregående år og deres foreløbige emissionsopgørelser for det foregående år. Emissionsfremskrivningerne skal omfatte en kvantitativ beskrivelse af de vigtigste socioøkonomiske forudsætninger, som fremskrivningerne bygger på.

2. Medlemsstaterne underretter senest den 31. december 2002 Kommissionen om de programmer, de har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 og 2.

Medlemsstaterne underretter senest den 31. december 2006 Kommissionen om de ajourførte programmer, de har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3.

3. Kommissionen sender de andre medlemsstater de nationale programmer, den har modtaget, senest en måned efter modtagelsen heraf.

4. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 13, stk. 2, bestemmelser til sikring af, at de nationale programmer indberettes på en sammenhængende og klar måde.

1. I 2004 og 2008 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fremskridtet med gennemførelsen af de nationale emissionslofter i bilag I og om, i hvilket omfang de foreløbige miljømålsætninger i artikel 5 forventes at blive opfyldt i 2010, samt i hvilket omfang de langsigtede målsætninger i artikel 1 vil kunne blive opfyldt i 2020. I disse rapporter indgår en økonomisk vurdering, herunder omkostningseffektivitet, fordele, en vurdering af marginale omkostninger og fordele og de socioøkonomiske følger af gennemførelsen af emissionslofterne for bestemte medlemsstater og sektorer. De indeholder ligeledes en vurdering af begrænsningerne af dette direktivs anvendelsesområde som fastsat i artikel 2 og en vurdering af, i hvilket omfang yderligere emissionsreduktioner vil være nødvendige for at opfylde de foreløbige målsætninger i artikel 5. Rapporterne skal tage hensyn til medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 8, stk. 1 og 2, og til bl.a.:

2. I 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om overholdelsen af lofterne i bilag I og om fremskridtene i forhold til de foreløbige miljømålsætninger i artikel 5 og de langsigtede målsætninger i artikel 1. I rapporten tages der hensyn til medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 8, stk. 1 og 2, og til de faktorer, der er opført i stk. 1, litra a)-m), i nærværende artikel.

1. De i artikel 9 omhandlede rapporter skal tage hensyn til de i artiklens stk. 1 anførte faktorer. På baggrund af disse faktorer og de fremskridt, som er gjort for at nå emissionslofterne i 2010, og på baggrund af en vurdering af de videnskabelige og tekniske fremskridt samt situationen vedrørende de fremskridt, som er gjort for at opfylde de foreløbige målsætninger i dette direktiv og de langsigtede målsætninger om at undgå overskridelser af kritiske belastninger og niveauer og WHO's retningslinjer for luftkvaliteten hvad angår ozon, foretager Kommissionen en revision af dette direktiv som forberedelse til hver rapport.

2. Som led i den revision, der skal afsluttes i 2004, vil der blive foretaget en vurdering af de vejledende emissionslofter for Fællesskabet som helhed, der er opstillet i bilag II. Vurderingen af disse vejledende lofter indgår som en faktor i analysen af yderligere omkostningseffektive foranstaltninger, der kan træffes for at reducere emissionerne af alle relevante forureningsstoffer, med henblik på at opfylde de foreløbige miljømålsætninger i artikel 5 for Fællesskabet som helhed i 2010.

3. Alle revisioner omfatter yderligere undersøgelser af de anslåede omkostninger og den anslåede nytteværdi af nationale emissionslofter — med beregninger foretaget ud fra de nyeste modeller og under anvendelse af de bedste tilgængelige data for at sikre mindst mulig usikkerhed og under hensyntagen til fremskridt vedrørende udvidelsen af Den Europæiske Union — og yderligere undersøgelser af fordelene ved alternative metoder med udgangspunkt i de i artikel 9 anførte faktorer.

4. Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning, og uden at det berører artikel 18 i direktiv 96/61/EF, skal Kommissionen yderligere undersøge behovet for at udvikle harmoniserede fællesskabsforanstaltninger inden for de mest relevante økonomiske sektorer og produkter, der bidrager til forsuring, eutrofiering og dannelse af ozon ved jordoverfladen, under hensyntagen til balancen mellem fordele og omkostninger.

For at fremme opfyldelsen af det i artikel 1 anførte formål indleder Kommissionen og i givet fald medlemsstaterne, jf. dog traktatens artikel 300, bilateralt og multilateralt samarbejde med tredjelande og relevante internationale organisationer, såsom FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), bl.a. gennem udveksling af oplysninger, om teknisk og videnskabelig forskning og udvikling, og som tager sigte på en forbedring af grundlaget for at fremme emissionsreduktioner.

1. Inden udgangen af 2002 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, i hvilket omfang emissioner fra international skibsfart medvirker til forsuring, eutrofiering og dannelse af ozon ved jordoverfladen inden for Fællesskabet.

2. Inden udgangen af 2004 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, i hvilket omfang emissioner fra luftfartøjer, bortset fra start- og landingscyklus, medvirker til forsuring, eutrofiering og dannelse af ozon ved jordoverfladen inden for Fællesskabet.

3. Hver rapport skal indeholde forslag til et handlingsprogram for foranstaltninger, der på internationalt plan og på fællesskabsplan, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, vil kunne træffes med henblik på at nedbringe emissioner fra den pågældende sektor, og dette forslag skal danne baggrund for yderligere overvejelser i Europa-Parlamentet og Rådet.

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i direktiv 96/62/EF (i det følgende benævnt »udvalget«).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af nærværende direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have præventiv virkning.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 27. november 2002. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

NATIONALE EMISSIONSLOFTER FOR SO2, NOx, VOC OG NH3, DER SKAL NÅS INDEN 2010 (1)

Land	SO2 (kilotons)	NOx (kilotons)	VOC (kilotons)	NH3 (kilotons)
Belgien	99	176	139	74
Bulgarien (2)	836	247	175	108
Den Tjekkiske Republik	265	286	220	80
Danmark	55	127	85	69
Tyskland	520	1 051	995	550
Estland	100	60	49	29
Irland	42	65	55	116
Grækenland	523	344	261	73
Spanien	746	847	662	353
Frankrig	375	810	1 050	780
Kroatien (3)	70	87	90	30
Italien	475	990	1 159	419
Cypern	39	23	14	9
Letland	101	61	136	44
Litauen	145	110	92	84
Luxembourg	4	11	9	7
Ungarn	500	198	137	90
Μalta	9	8	12	3
Nederlandene	50	260	185	128
Østrig	39	103	159	66
Polen	1 397	879	800	468
Portugal	160	250	180	90
Rumænien (2)	918	437	523	210
Slovenien	27	45	40	20
Slovakiet	110	130	140	39
Finland	110	170	130	31
Sverige	67	148	241	57
Det Forenede Kongerige	585	1 167	1 200	297
EU 28	8 367	9 090	8 938	4 324
(1) Disse nationale emissionslofter tager sigte på stort set at opfylde de foreløbige miljømålsætninger, der er omhandlet i artikel 5. Det forventes, at opfyldelsen af disse målsætninger vil resultere i en reduktion af eutrofieringen af jordbunden, således at det EU-areal, hvor depositionerne af næringsstofnitrogen overskrider de kritiske belastninger, vil blive mindsket med omkring 30 % i forhold til situationen i 1990. (2) Disse nationale emissionslofter er midlertidige og gælder med forbehold af den i artikel 10 i dette direktiv omhandlede revision, som skal være tilendebragt i 2008. (3) De nationale emissionslofter for Kroatien skal være opnået på tidspunktet for tiltrædelsen af Unionen.

Disse emissionslofter er fastsat med henblik på at opfylde de foreløbige miljømålsætninger i artikel 5 for Fællesskabet som helhed i 2010.

Medlemsstaterne opstiller emissionsopgørelser og -fremskrivninger efter de metoder, der er anerkendt inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, og skal ved udarbejdelsen af disse opgørelser og fremskrivninger anvende den fælles Emep/Corinair ( 12 )-vejledning.

( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 15.3.2000 (EFT C 377 af 29.12.2000, s. 159), Rådets fælles holdning af 7.11.2000 (EFT C 375 af 28.12.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 14.3.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 20.9.2001 og Rådets afgørelse af 27.9.2001.

( 12 ) Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over luftforurenende emissioner.

		Tidende
		No	page	date
M1	RÅDETS DIREKTIV 2006/105/EF af 20. november 2006	L 363	368	20.12.2006
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 219/2009 af 11. marts 2009	L 87	109	31.3.2009
►M3	RÅDETS DIREKTIV 2013/17/EU af 13. maj 2013	L 158	193	10.6.2013