Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Levende dyr og produkter af animalsk oprindelse er opført på listen over produkter i Traktatens bilag II; afsætningen af dyr og produkter af animalsk oprindelse er en indkomstkilde for en del af landbrugsbefolknignen;

for at sikre en rationel udvikling af denne sektor og øge produktiviteten bør der fastsættes dyresundhedsmæssige betingelser for dyr og produkter af animalsk oprindelse gældende for hele Fællesskabet;

Fællesskabet bør vedtage foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992;

for at nå de ovennævnte mål har Rådet fastsat dyresundhedsmæssige bestemmelser for kvæg, svin, får og geder, enhovede dyr, fjerkræ og rugeæg, fisk og fiskerivarer, toskallede bløddyr, tyresæd og ornesæd, kvægembryoner, fersk kød, fjerkrækød, kødprodukter, vildtkød og kaninkød;

der bør vedtages dyresundhedsmæssige bestemmelser for afsætning af dyr og produkter af animalsk oprindelse, som endnu ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser;

det bør fastsættes, at dette direktiv finder anvendelse, uden at det begrænser anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemførelse i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter ( 4 );

for så vidt angår visse tekniske aspekter, bør der henvises til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin ( 5 ) og Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1985 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge ( 6 );

med hensyn til gennemførelse og opfølgning af kontrollen og de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes, bør der henvises til de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked ( 7 );

medmindre andet bestemmes, bør samhandelen med dyr og produkter af animalsk oprindelse liberaliseres, uden at dette berører muligheden for eventuelt at indføre beskyttelsesforanstaltninger;

som følge af den betydelige risiko for spredning af sygdomme, som de pågældende dyr udsættes for, bør der for visse dyr og produkter af animalsk oprindelse opstilles særlige krav i forbindelse med afsætningen heraf, navnlig når dyrene eller produkterne sælges til områder, der har en høj dyresundhedsmæssig status;

den særlige situation, der kendetegner Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Irland, som, fordi de er øer, i meget lang tid har væres rabiesfrie, gør det berettiget at indføre særlige bestemmelser, som skal sikre, at afsætning i Det Forenede Kongerige og Irland af hunde og katte, som ikke stammer fra de pågældende to lande, ikke medfører en risiko for, at der bringes rabies ind i de to lande, uden at ophævelsen af veterinærkontrollen ved medlemsstaternes grænser berøres;

et sundhedscertifikat er den mest hensigtsmæssige måde til at sikre og kontrollere, at disse krav overholdes;

for at den sundhedsmæssige situation i Fællesskabet kan opretholdes, bør de dyr og produkter af animalsk oprindelse, der er omfattet af dette direktiv, når de afsættes, være underlagt minimumskravene i forbindelse med handel, og det bør kontrolleres, at kravene overholdes i overensstemmelse med principperne og reglerne i Rådets direktiv 90/675/EØF af 10. december 1990 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet ( 8 );

der bør fastsættes en procedure for tilrettelæggelse af et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Veterinærkomité;

den frist for gennemførelse af direktivet, som i artikel 29 er fastsat til den 1. januar 1994, berører ikke afskaffelsen af veterinærkontrollen ved grænserne pr. 1. januar 1993 —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

I dette direktiv fastsættes de dyresundhedsmæssige betingelser, der skal gælde for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der med hensyn til dyresundhedsmæssige betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser som omhandlet i bilag F.

Anvendelsen af dette direktiv begrænser ikke anvendelsen af de bestemmelser, der er fastsat i henhold til forordning (EØF) nr. 3626/82.

Dette direktiv berører ikke de nationale bestemmelser vedrørende selskabsdyr, men opretholdelsen af disse bestemmelser berører på den anden side ikke afskaffelsen af veterinærkontrollen ved grænserne mellem medlemsstaterne.

2. Desuden finder definitionerne, bortset fra definitionen på godkendte centre og organer, i artikel 2 i direktiv 64/432/EØF, 91/67/EØF og 90/539/EØF tilsvarende anvendelse.

Medlemsstaterne sørger for, at samhandel med de i artikel 1, stk. 1, omhandlede dyr ikke forbydes eller begrænses af andre dyresundhedsmæssige årsager end dem, der følger af anvendelsen af dette direktiv eller andre fællesskabsforskrifter, særlig eventuelle beskyttelsesforanstaltninger.

Indtil der foreligger fællesskabsbestemmelser på området, kan Sverige opretholde sine nationale regler om slanger og krybdyr.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at dyr, der er omhandlet i artikel 5 til 10 i dette direktiv, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 90/425/EØF kun kan gøres til genstand for samhandel, når de opfylder betingelserne i artikel 5 til 10 og kommer fra bedrifter eller handlende, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1 og 3, og som den kompetente myndighed har ladet registrere, og som med henblik herpå forpligter sig til følgende, jf. dog artikel 13 og de særlige bestemmelser, der skal vedtages i medfør af artikel 24:

1. Medlemsstaterne sørger for, at samhandel med aber (simiae og prosimiae) kun sker fra og til organer, institutter eller centre, som er officielt godkendt af medlemsstatens kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 13, og at de ledsages af et sundhedscertificat i overensstemmelse med modellen i bilag E, som er udfyldt af embedsdyrlægen ved oprindelsesorganet, -instituttet eller -centret, med henblik på at garantere for dyrenes sundhedstilstand.

2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan som undtagelse fra kravene i stk. 1 tillade salg til godkendte organer, institutter og centre for aber, der ejes af en privatperson.

A. Uden at kravene i artikel 14 og 15 berøres deraf, sørger medlemsstaterne for, at klovdyr af andre arter end dem, der er omhandlet i direktiv 64/432/EØF, 90/426/EØF og 91/68/EØF, kun kan gøres til genstand for samhandel, hvis de opfylder følgende krav:

1) Generelt:

a) de skal være identificeret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 90/425/EØF

b) de må ikke skulle fjernes som led i et program for udryddelse af en smitsom sygdom

c) de må ikke være vaccineret mod mund- og klovesyge, og de skal opfylde de relevante krav i direktiv 85/511/EØF og i artikel 4a i direktiv 64/432/EØF

d) de skal stamme fra en bedrift som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) og c), i direktiv 64/432/EØF, der ikke har været underkastet dyresundhedsmæssige foranstaltninger, navnlig foranstaltninger vedtaget i medfør af direktiv 85/511/EØF, 80/217/EØF ( 15 ) og 91/68/EØF, og på hvilken de skal have opholdt sig til stadighed siden fødslen eller de sidste 30 dage inden afsendelsen

▼M7

e) de skal være ledsaget af et certifikat efter modellen i bilag E, del 1, som indeholder følgende erklæring:

▼M7 —————

▼B

2) For så vidt angår vilde drøvtyggere:

a) de skal stamme fra en bestand, der er officielt fri for tuberkulose eller officielt fri for eller fri for brucellose i overensstemmelse med direktiv 64/432/EØF eller direktiv 91/68/EØF, og for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser opfylde de relevante krav for kvæg i artikel 3, stk. 2, litra c), d), f), g) og h), i direktiv 64/432/EØF eller i artikel 3 i direktiv 91/68/EØF

▼M7

b) hvis de ikke kommer fra en bestand, der opfylder betingelserne i litra a), skal de komme fra en bedrift, hvor der ikke er konstateret tilfælde af brucellose eller tuberkulose i de seneste 42 dage inden indladningen, og hvor dyrene i løbet af de 30 dage, der går forud for afsendelsen, med negativt resultat har været underkastet en prøve for brucellose og tuberkulose

▼

c) der kan vedtages bestemmelser om leukose i henhold til fremgangsmåden i artikel 26.

▼B

3) For så vidt angår dyr af svinefamilien:

a) de må ikke komme fra et distrikt, som er underkastet forbudsforanstaltninger i forbindelse med forekomst af afrikansk svinepest i medfør af artikel 9a i direktiv 64/432/EØF

b) de skal komme fra en bedrift, der ikke er omfattet af restriktioner i medfør af direktiv 80/217/EØF på grund af klassisk svinepest

c) de skal komme fra en bestand, der er fri for brucellose i henhold til kravene i direktiv 64/432/EØF, og opfylde de relevante dyresundhedskrav for svin i direktiv 64/432/EØF

d) hvis de ikke kommer fra en bestand, der opfylder betingelserne i litra c), skal de i løbet af de 30 dage, der går forud for afsendelsen, med negativt resultat have været underkastet en prøve, der skal vise, at de ikke har antistoffer mod brucellose.

▼M7 —————

▼M7

4) Kravene til prøver omhandlet i denne artikel og prøvekriterierne kan fastsættes efter proceduren i artikel 26. Disse afgørelser skal tage hensyn til drøvtyggere, som opdrættes i Fællesskabets arktiske regioner.

De nationale bestemmelser finder fortsat anvendelse, indtil de i første afsnit omhandlede afgørelser er truffet.

▼B

A. Medlemsstaterne sørger for, at andre fugle end dem, der er omhandlet i direktiv 90/539/EØF, kun kan gøres til genstand for samhandel, hvis de opfylder følgende krav:

1) Generelt:

a) de skal komme fra en bedrift, hvor der ikke er konstateret fjerkræinfluenza i de 30 dage, der går forud for afsendelsen

b) de skal komme fra en bedrift eller et område, som ikke er underkastet restriktioner som led i bekæmpelsen af Newcastle disease

indtil de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 19 i direktiv 90/539/EØF, er blevet gennemført, finder de nationale krav med hensyn til bekæmpelse af Newcastle disease anvendelse under overholdelse af Traktatens almindelige bestemmelser

c) de skal i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 91/496/EØF, hvis de er indført fra et tredjeland, have været i karantæne på den bedrift, som de er bragt til efter indførslen på Fællesskabets område.

2) For fugle af papegøjefamilien gælder endvidere følgende:

a) de må ikke komme fra en bedrift, hvor der er diagnosticeret psittacosis (Clamydia psittaci), eller have været i kontakt med dyr fra en sådan bedrift.

Forbudsperioden skal være på mindst to måneder efter det senest diagnosticerede tilfælde og behandling under en efter fremgangsmåden i artikel 26 anerkendt dyrlægekontrol

b) de skal være identificeret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 90/425/EØF.

Metoderne til identifikation af fugle af papegøjefamilien, herunder navnlig syge fugle, fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 26

c) de skal ledsages af et handelsdokument, som er attesteret af en embedsdyrlæge eller den dyrlæge, der har ansvaret for den bedrift eller den handelsvirksomhed, hvorfra de kommer, og som den kompetente myndighed har givet beføjelse hertil.

Medlemsstaterne sørger for, at bier (Apis mellifica) kun kan gøres til genstand for samhandel, hvis de opfylder følgende krav:

1. Medlemsstaterne sørger for, at hareagtige gnavere kun gøres til genstand for samhandel, hvis de opfylder følgende krav:

2. De medlemsstater, der kræver et sundhedscertifikat i forbindelse med hareagtige gnaveres bevægelser på deres område, kan kræve, at dyr, der indføres på deres område, skal ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med modellen i bilag E, som er påført følgende attestering:

»Undertegnede … attesterer, at ovennævnte dyr opfylder kravene i artikel 9 i direktiv 92/65/EØF, og at dyrene ikke har vist kliniske tegn på sygdom ved undersøgelsen.«

Denne attestering udstedes af embedsdyrlægen eller den dyrlæge, der har tilsynet med oprindelsesbedriften, og til hvem den kompetente myndighed har delegeret denne kompetence, eller, når der er tale om industrielt opdræt, af embedsdyrlægen.

De medlemsstater, der ønsker at gøre brug af denne mulighed, meddeler på forhånd dette til Kommissionen, som skal sikre sig, at det i stk. 1 nævnte krav er opfyldt.

3. Irland og Det Forenede Kongerige kan kræve, at der forelægges et sundhedscertifikat, hvori det attesteres, at kravet i stk. 1, litra a), er opfyldt.

1. Medlemsstaterne sørger for, at samhandel forbydes med ►M5 ————— ◄ minke og ræve, som kommer fra en bedrift eller har været i kontakt med dyr fra en bedrift, hvor der har været udbrud af eller mistanke om rabies inden for de seneste seks måneder, medmindre de er underkastet et systematisk vaccinationsprogram.

2. Katte, hunde og fritter kan kun gøres til genstand for samhandel, hvis de opfylder kravene i artikel 5 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF ( 18 ).

Den attest, der skal ledsage dyrene, skal desuden godtgøre, at der 24 timer inden afsendelsen er foretaget en klinisk undersøgelse af en dyrlæge, der er bemyndiget af den kompetente myndighed, og at undersøgelsen viste, at dyrene er sunde og kan tåle transporten til bestemmelsesstedet.

3. Som en undtagelse fra stk. 2 skal katte, hunde og fritter opfylde betingelserne i artikel 6 og 16 i forordning (EF) nr. 998/2003, når de er bestemt til Irland, Det Forenede Kongerige eller Sverige.

4. Irland, Cypern, Malta og Det Forenede Kongerige kan med forbehold af stk. 2 og 3 fastholde deres nationale karantænebestemmelser for alle kødædere, ►M5 bortset fra de arter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, ◄ primater, flagermus og andre dyr, der er modtagelige for rabies, og som er omfattet af direktivet, og for hvilke det kan påvises, at de er født på oprindelsesbedriften og holdt i fangenskab siden deres fødsel, idet opretholdelsen af disse bestemmelser dog ikke må berøre ophævelsen af veterinærkontrollen ved grænserne mellem medlemsstaterne.

2) Følgende bilag indsættes:

»BILAG III

Kriterier for rabiesprogrammer

Rabiesprogrammer skal mindst omfatte følgende:

a) Kriterierne i nr. 1 til 7, i bilag I.

b) Detaljerede oplysninger om den eller de områder, hvor oral immunisering af ræve finder sted, og om områdets eller områdernes naturlige grænser. Området eller områderne skal dække mindst 6 000 km2 eller en medlemsstats samlede område og kan omfatte tilgrænsende områder i tredjelande.

c) Detaljerede oplysninger om de anvendte vacciner, distributionssystemet, tætheden og hyppigheden af udlægningen af lokkemad.

d) I givet fald alle detaljer i, omkostninger ved og målsætningen for de foranstaltninger til genopretning eller bevaring af flora og fauna, som gennemføres af frivillige organisationer på det område, som disse projekter dækker.«

6. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, udpeger et bestemt institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af de serologiske tests, og bestemmer dets opgaver.

7. Medlemsstaterne sørger for, at udgifterne til anvendelse af serologiske tests dækkes af importørerne.

For så vidt angår rabies, ændres artikel 9 og 10 i henhold til fremgangsmåden i artikel 26 efter fremlæggelse af den relevante dokumentation, for at tage højde for situationen i Finland og Sverige, således at de samme bestemmelser finder anvendelse på dem som på medlemsstater, som befinder sig i en tilsvarende situation.

1. Medlemsstaterne søger for, at der med forbehold af de afgørelser, der skal træffes i henhold til artikel 21 og 23, kun handles med sæd, æg og embryoner, der opfylder betingelserne i stk. 2, 3 og 4.

2. Fåre-, gede- og hestesæd skal med forbehold af eventuelle kriterier, der skal overholdes ved opførelsen af enhovede dyr i stambøger, for så vidt angår visse specifikke racer:

Sæd, der anvendes til insemination af donorer, skal være i overensstemmelse med stk. 2 for så vidt angår får, geder og enhovede dyr og med direktiv 90/429/EØF for så vidt angår svin. Der kan eventuelt fastsættes yderligere garantier efter fremgangsmåden i artikel 26.

4. Kommissionen aflægger inden den 31. december 1997 rapport, eventuelt med passende forslag om denne artikels anvendelse, bl.a. under hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

1. Kontrolreglerne i direktiv 90/425/EØF finder anvendelse, navnlig hvad angår tilrettelæggelse og opfølgning af den kontrol, der skal udøves, på de i dette direktiv omhandlede dyr og æg, sæd og embryoner, som er ledsaget af et sundhedscertifikat. De øvrige dyr skal komme fra bedrifter, der med hensyn til kontrollen på oprindelses- og bestemmelsesstedet er underkastet reglerne i nævnte direktiv.

2. Artikel 10 i direktiv 90/425/EØF anvendes på dyr, sæd og embryoner, der er omhandlet i dette direktiv.

3. I forbindelse med handel gælder bestemmelserne i artikel 12 i direktiv 90/425/EØF ligeledes for handelsvirksomheder, der permanent eller lejlighedsvis er i besiddelse af dyr som omhandlet i artikel 7, 9 og 10.

4. De oplysninger, som skal gives til bestemmelsesstedet i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 90/425/EØF, skal for dyr, sæd, æg eller embryoner, som i henhold til dette direktiv ledsages af et sundhedscertifikat, finde sted over ANIMO-systemet.

5. Med forbehold af de særlige bestemmelser, der er omhandlet i dette direktiv, foretager den kompetente myndighed den kontrol, som den finder passende, hvis den har mistanke om, at dette direktiv ikke er overholdt, eller nærer tvivl om sundheden hos de dyr eller kvaliteten af sæd, æg og embryoner, som omhandles i artikel 1.

6. Medlemsstaterne træffer passende administrative eller strafferetlige foranstaltninger med henblik på at straffe enhver overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, især når det fastslås, at de udstedte certifikater eller dokumenter ikke svarer til de i artikel 1 nævnte dyrs virkelige tilstand, at identifikationen af de pågældende dyr eller mærkningen af sæd, æg og embryoner ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, eller at dyrene eller produkterne ikke har været underkastet den i dette direktiv fastsatte kontrol.

1. Ved samhandel med dyr af arter, som er modtagelige for de i bilag A nævnte sygdomme eller de i bilag B nævnte sygdomme, hvis modtagerlandet har fået de garantier, der er nævnt i artikel 14 og 15, samt samhandel med sæd, æg og embryoner af sådanne dyr fra og til organer, institutter og centre, som er godkendt i henhold til bilag C, skal der forevises et transportdokument med oplysninger i den i bilag E viste model. Der skal i dokumentet, som den dyrlæge, der har tilsynet med oprindelsesorganet, -instituttet eller -centret, skal udfylde, gøres opmærksom på, at dyret, sæden, æggene eller embryonerne hidrører fra et organ, institut eller center, som et godkendt i henhold til bilag C, og dokumentet skal ledsage dem under transporten.

1. Såfremt en medlemsstat — enten direkte eller gennem opdrætterne — opstiller eller har opstillet et fakultativt eller obligatorisk program til bekæmpelse eller overvågning af en af de i bilag B nævnte sygdomme, kan den forelægge Kommissionen dette program med oplysning om navnlig følgende:

2. Kommissionen gennemgår de programmer, medlemsstaterne forelægger. Programmerne kan godkendes efter fremgangsmåden i artikel 26 og under overholdelse af kriterierne i stk. 1. Efter samme fremgangsmåde skal de generelle eller begrænsede yderligere garantier, der kan kræves i samhandelen, defineres samtidig med eller senest tre måneder efter fremlæggelsen af programmerne. Disse garantier må ikke være mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender på sit eget område.

3. De af medlemsstaterne forelagte programmer kan ændres eller suppleres efter fremgangsmåden i artikel 26. Efter samme fremgangsmåde kan de i stk. 2 nævnte garantier ændres.

1. En medlemsstat, der mener at være helt eller delvis fri for en af de i bilag B nævnte sygdomme, som dyr, der er omhandlet i dette direktiv, er modtagelige for, forelægger Kommissionen behørigt materiale til dokumentation heraf. Den gør navnlig rede for følgende:

2. Kommissionen gennemgår det dokumentationsmateriale, der er nævnt i stk. 1, og forelægger derefter Den Stående Veterinærkomité en afgørelse om godkendelse eller afvisning af den plan, medlemsstaten har fremlagt. Hvis planen godkendes, defineres de generelle eller begrænsede yderligere garantier, der kan kræves i samhandelen, efter fremgangsmåden i artikel 26. De må ikke være mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender på sit eget område.

Indtil afgørelse herom er truffet, kan den berørte medlemsstat i samhandelen opretholde de relevante krav, der er nødvendige for bevarelsen af dens status.

3. Den pågældende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om enhver ændring i det i stk. 1 nævnte godtgørelsesmateriale. På baggrund af de meddelte oplysninger kan de garantier, der måtte være fastsat i henhold til stk. 2, ændres eller ophæves efter fremgangsmåden i artikel 26.

Bestemmelserne vedrørende indførsel af dyr, sæd, æg og embryoner, der er omfattet af dette direktiv, skal mindst svare til dem, der er fastsat i kapitel II.

Betingelserne for indførsel af katte, hunde og fritter skal mindst svare til betingelserne i kapitel III i forordning (EF) nr. 998/2003.

1. For at sikre ensartet anvendelse af artikel 16 anvendes bestemmelserne i det følgende.

2. Der kan kun foretages indførsel i Fællesskabet af dyr og sæd, æg og embryoner, som nævnt i artikel 11, der opfylder følgende krav:

Kommissionen underretter medlemsstaterne om ethvert forslag om ændring af listerne over opsamlingsstationer, og medlemsstaterne har, fra datoen for modtagelse af de foreslåede ændringer at regne, ti arbejdsdage til at indsende skriftlige bemærkninger til Kommissionen.

Hvis der ikke indkommer bemærkninger fra medlemsstaterne inden for perioden på ti arbejdsdage, anses de foreslåede ændringer for at være accepteret af medlemsstaterne, og import tillades i overensstemmelse med de ændrede lister, når Kommissionen giver de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og det pågældende tredjeland meddelelse om, at ændringerne er offentliggjort på Kommissionens websted.

Hvis der indkommer skriftlige bemærkninger fra mindst én medlemsstat inden for perioden på ti arbejdsdage, underretter Kommissionen medlemsstaterne og Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed på komitéens næste møde med henblik på, at der træffes en beslutning efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

4. På den i stk. 3 nævnte liste kan kun medtages tredjelande eller dele af tredjelande:

5. Eksperter fra Kommissionen og fra medlemsstaterne efterprøver ved kontrol på stedet, om de garantier, som tredjelandet har givet med hensyn til produktions- og afsætningsbetingelser, kan betragtes som svarende til dem, der gælder i Fællesskabet.

Medlemsstaternes eksperter, der skal foretage denne kontrol, udpeges af Kommissionen på forslag af medlemsstaterne.

6. Indtil den kontrol, der er omhandlet i stk. 5, er blevet iværksat, finder de nationale bestemmelser vedrørende inspektion i tredjelande fortsat anvendelse, idet manglende overholdelse af garantierne i henhold til stk. 3, der konstateres under en sådan inspektion, meddeles Den Stående Veterinærkomité.

1. Medlemsstaterne sørger for, at dyr, sæd, æg og embryoner, der er omhandlet i dette direktiv, kun indføres i Fællesskabet, hvis:

2. Indtil gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel er fastsat, gælder de nationale regler for indførsel fra tredjelande, for hvilke der ikke er vedtaget fællesskabsregler, for så vidt de ikke er gunstigere end de i kapitel II indeholdte regler.

Principperne og reglerne i direktiv 90/675/EØF finder navnlig anvendelse med hensyn til tilrettelæggelse og opfølgning af den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, og til de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes.

Indtil gennemførelsen af de beslutninger, der er nævnt i artikel 8, nr. 3, og i artikel 30 i direktiv 91/496/EØF, finder de hidtil gældende nationale gennemførelsesbestemmelser til artikel 8, nr. 1 og 2, i nævnte direktiv fortsat anvendelse med forbehold af de i stk. 1 nævnte regler og principper.

De eventuelle modeller til certifikater, som skal anvendes i samhandelen, samt de dyresundhedsmæssige betingelser, som dyr, sæd, æg og embryoner, der ikke er omhandlet i artikel 5 til 11, skal opfylde for at kunne gøres til genstand for samhandel, fastsættes i fornødent omfang efter fremgangsmåden i artikel 26.

Bilag B tages op til fornyet behandling før tiltrædelsestraktatens ikrafttræden, navnlig med henblik på at ændre listen over sygdomme til at omfatte sygdomme, som drøvtyggere og svin kan få, samt sygdomme som kan overføres via sæd, æg og embryoner fra svin.

Efter fremgangsmåden i artikel 26 kan der eventuelt som en undtagelse ►M7 ————— ◄ kapitel II fastsættes særlige betingelser for geografisk bevægelse for dyr i forbindelse med cirkusser og markeder og samhandel med dyr, sæd, æg og embryoner til zoologiske haver.

1. Medlemsstaterne kan lade indførsel til deres område af dyr (herunder volierefugle) og sæd, æg og embryoner, som er omhandlet i dette direktiv, og som er ført over et tredjelands område i transit, være betinget af, at der forevises et sundhedscertifikat, som godtgør, at kravene i dette direktiv er overholdt.

2. De medlemsstater, der gør brug af muligheden i stk. 1, underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom gennem Den Stående Veterinærkomité.

»Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel i Fællesskabet af dyr, sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt de specifikke fællesskabsbestemmelser, der er fastsat i bilag A, afsnit I i direktiv 90/425/EØF (EFT nr. L 268 af 14. 9. 1992, s. 54.«

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 ( 23 ).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF ( 24 ), fastsættes til tre måneder.

De medlemsstater, der iværksætter en alternativ kontrolordning, som giver garantier svarende til dem, der kræves i dette direktiv for bevægelser på deres område med dyr, sæd, æg og embryoner, der er omfattet af direktivet, kan gensidigt indrømme undtagelse fra artikel 6, litra A, nr. 1, litra f), artikel 8, litra b), og artikel 11, stk. 1, litra d).

Der kan efter fremgangsmåden i artikel 26 for et tidsrum af tre år vedtages overgangsforanstaltninger for at lette overgangen til den nye kontrolordning, der er fastsat i dette direktiv.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv siden den 1. januar 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Den frist for gennemførelsen af direktivet, som er fastsat til den 1. januar 1994, berører ikke afskaffelsen af veterinærkontrollen ved grænserne som fastsat i direktiv 89/662/EØF og 90/425/EØF.

Sygdomme, der er anmeldelsespligtige i henhold til dette direktiv

Sygdom	Orden/familie/primært berørte arter
Afrikansk hestepest	Dyr af hestefamilien
Afrikansk svinepest	Suidae og Tayassuidae
Aviær influenza	Aves
Amerikansk bipest	Apis
Miltbrand	Bovidae, Camelidea, Cervidae, Elephantidae, Equidae og Hippopotamidae
Bluetongue	Antilocapridae, Bovidae, Cervidae, Giraffidae og Rhinocerotidae
Brucella abortus	Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Hippopotamidae og Tragulidae
Brucella melitensis	Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Hippopotamidae og Tragulidae
Brucella ovis	Camelidae, Tragulidae, Cervidae, Giraffidae, Bovidae og Antilocapridae
Brucella suis	Cervidae, Leporidae, Ovibos moschatus, Suidae og Tayassuidae
Klassisk svinepest	Suidae og Tayassuidae
Oksens ondartede lungesyge	Kvæg (herunder zebu, bøffel, bison og yak)
Ebola	Menneskeaber
Mund- og klovesyge	Artiodactyla og indiske elefanter
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose	Salmonidae
Lumpy skin disease	Bovidae og Giraffidae
Abekopper	Rodentia og menneskeaber
Mycobacterium bovis	Mammalia, især Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae og Tragulidae
Newcastle disease	Aves
Pest hos små drøvtyggere	Bovidae og Suidae
Teschener syge	Suidae
Psitacosis	Psittaciformes
Rabies	Carnivora og Chiroptera
Rift valley fever	Bovidae, Camelus-arter og Rhinocerotidae
Kvægpest	Artiodactyla
Lille stadebille (Aethina tumida)	Apis og Bombus
Fåre- og gedekopper	Bovidae
Smitsom blæreudslæt hos svin	Suidae og Tayassuidae
Tropilaelaps-mide (Tropilaelaps spp)	Apis
Vesikulær stomatitis	Artiodactyla og Equidae
TSE	Bovidae, Cervidae, Felidae og Mustelidae

LISTE OVER SYGDOMME, FOR HVILKE NATIONALE PROGRAMMER KAN ANERKENDES I HENHOLD TIL DETTE DIREKTIV

Mink	Virus enteritis Aleutian-syge
Bier	Amerikansk bipest Trachemide-syge (varroatose)
Aber og dyr af kattefamilien	Tuberkulose
Drøvtyggere	Tuberkulose
Hareagtige gnavere	Myxomatosis Kaninens virale og hæmoragiske sygdomme Tularæmi

1) For at et organ, institut eller center som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c), kan godkendes officielt i henhold til dette direktivs artikel 13, stk. 2, skal det opfylde følgende krav:

a) det skal være klart afgrænset og adskilt fra sine omgivelser eller de indespærrede dyr og være således beliggende, at det ikke udgør nogen sundhedsrisiko for landbrugsbedrifter, hvis sundhedsmæssige status kunne bringes i fare

b) det skal have passende midler til at indfange, indespærre og isolere dyr og passende karantænefaciliteter og godkendte procedurer for dyr af ikke-godkendt oprindelse

c) det skal være fri for de i bilag A nævnte sygdomme og for de i bilag B nævnte sygdomme, når det pågældende land har et program i henhold til artikel 14. For at et organ, institut eller center kan erklæres fri for disse sygdomme, skal myndighederne vurdere de registre over den dyresundhedsmæssige status, der mindst er blevet ført i de foregående tre år, og resultaterne af de kliniske prøver og laboratorieprøver, som organet, instituttet eller centret har underkastet dyrene. Som undtagelse fra dette krav godkendes nye etablissementer dog, hvis de dyr, der indgår i bestanden, stammer fra godkendte etablissementer

d) det skal løbende føre registre over:

i) antallet af dyr af hver art i etablissementet og deres identitet (alder, køn, art og individuel identifikation, hvis det er muligt)

ii) antallet dyr, som tilgår eller fragår etablissementet, og deres identitet (alder, køn, art og individuel identifikation, hvis det er muligt) tillige med oplysninger om deres oprindelse eller destination, transporten fra eller til etablissementet og dyrenes sundhedsstatus

iii) resultaterne af blodprøver og alle andre diagnoseprocedurer

iv) sygdomstilfælde og den eventuelle behandling deraf

v) resultaterne af post mortem-undersøgelser af dyr, som er døde i etablissementet, herunder dødfødte dyr

vi) de iagttagelser, der er gjort i løbet af en eventuel isolations- eller karantæneperiode

e) det skal enten have en ordning med et kvalificeret laboratorium om udførelse af post mortem-undersøgelser eller have et eller flere egnede lokaler, hvor disse undersøgelser kan udføres af en kvalificeret person, som arbejder under den godkendte dyrlæge

f) det skal enten have ordninger eller faciliteter på stedet til at bortskaffe kadavere af dyr, som er døde af en sygdom eller aflivet

g) det skal ved kontrakt eller et andet retligt instrument sikre, at der tilknyttes en dyrlæge, som er godkendt og kontrolleres af myndighederne, og som:

i) med de fornødne ændringer opfylder kravene i artikel 14, stk. 3, litra B, i direktiv 64/432/EØF

ii) sørger for, at den fornødne sygdomsovervågning og de fornødne kontrolforanstaltninger i forbindelse med landets sygdomssituation godkendes af myndighederne og gennemføres i organet, på instituttet eller centret. Foranstaltningerne skal omfatte følgende:

— en årlig sygdomsovervågningsplan, der omfatter kontrol af dyrene for zoonoser

— klinisk undersøgelse, laboratorieundersøgelse og post mortem-undersøgelse af dyr, der mistænkes for at være ramt af overførbare sygdomme

— eventuelt vaccination af modtagelige dyr mod smitsomme sygdomme, udelukkende i overensstemmelse med EF-bestemmelserne

iii) sikrer sig, at mistænkelige dødsfald eller tilstedeværelse af et symptom, der tyder på, at dyr har pådraget sig en eller flere af de i bilag A og B nævnte sygdomme, omgående anmeldes til myndighederne, hvis den pågældende sygdom er anmeldelsespligtig i medlemsstaten

iv) sikrer sig, at tilkomne dyr om nødvendigt er blevet isoleret i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og eventuelle instrukser fra myndighederne

v) er ansvarlig for den daglige overholdelse af dyresundhedskravene i dette direktiv og i EF-bestemmelserne om dyrs velfærd under transport og om bortskaffelse af animalsk affald

h) det skal, hvis det holder dyr, som er bestemt til forsøgslaboratorier, opfylde betingelserne i artikel 5 i direktiv 86/609/EØF.

2) Godkendelsen bevares, når følgende krav er opfyldt:

a) organet/instituttet/centret er under tilsyn af en af myndighederne udpeget embedsdyrlæge, der:

i) besøger organet, instituttet eller centret mindst en gang om året

ii) kontrollerer den godkendte dyrlæges arbejde og gennemførelsen af den årlige sygdomsovervågningsplan

iii) sikrer sig, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes

b) kun dyr fra et andet godkendt organ, institut eller center må overføres til etablissementet, jf. bestemmelserne i dette direktiv

c) embedsdyrlægen kontrollerer:

— at bestemmelserne i dette direktiv er opfyldt

— at der ved de kliniske undersøgelser, post mortem-undersøgelserne og laboratorieundersøgelserne af dyrene ikke er påvist nogen af de sygdomme, der er nævnt i bilag A og B

d) organet, instituttet eller centret skal efter godkendelsen opbevare de i punkt 1, litra d), nævnte registre i mindst ti år.

6) Godkendelsen suspenderes helt eller delvis, trækkes tilbage eller fornyes efter følgende procedurer:

a) Finder myndighederne, at kravene i punkt 2 ikke er blevet opfyldt, eller at der er sket et ændring, som ikke længere er omfattet af artikel 2 i dette direktiv, suspenderes eller trækkes godkendelsen tilbage.

b) Ved anmeldelse af mistanke om en af sygdommene i bilag A eller B, suspenderer myndighederne godkendelsen af organet, instituttet eller centret, indtil mistanken er officielt afkræftet. Afhængig af, hvilken sygdom det drejer sig om, og risikoen for overførsel af sygdommen kan suspensionen vedrøre hele etablissementet eller kun visse dyrekategorier, der er modtagelige for den pågældende sygdom. Myndighederne sikrer sig, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at bekræfte eller afkræfte mistanken og til at undgå spredning af sygdommen i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om foranstaltninger, der skal træffes vedrørende den pågældende sygdom og handelen med dyr.

c) Når den sygdom, der er mistanke om, bekræftes, godkendes organet, instituttet eller centret først igen, når betingelserne i punkt 1 i dette bilag, bortset fra punkt 1, litra c), atter er opfyldt efter udryddelse af sygdommen og infektionskilderne på stedet, herunder rengøring og desinfektion.

d) Myndighederne underretter Kommissionen om suspensionen, tilbagetrækningen eller fornyelsen af godkendelsen af et organ, institut eller center.

6) skal der føres tilsyn for at sikre,

— at ingen af dyrene på stationen anvendes til bedækning mindst 30 dage inden den første sædopsamling og i opsamlingsperioden

— at opsamling, behandling og opbevaring af sæd kun finder sted i rum, der er afsat til disse formål

— at alle utensilier, der kommer i kontakt med sæden eller donordyret under opsamling eller behandling, desinficeres eller steriliseres ordentligt inden brugen eller er nye engangsutensilier, der kasseres efter brugen

— hvis opsamlingsstationen, når det gælder dyr af hestefamilien, ligger samme sted som en station for kunstig sædoverføring eller bedækning, skal der være skarp adskillelse mellem instrumenter og udstyr til kunstig sædoverføring eller bedækning og instrumenter og udstyr, der kommer i kontakt med donordyr eller andre dyr på opsamlingsstationen, og sæden

— at produkter af animalsk oprindelse såsom fortyndingsmidler, tilsætningsstoffer eller fyldstoffer, der anvendes ved behandling af sæden, ikke udgør nogen smittefare eller forinden har undergået en behandling, således at smittefare elimineres

— at der, når det gælder frossen eller kølet sæd, anvendes kryogene stoffer, som ikke tidligere har været anvendt til andre produkter af animalsk oprindelse

— at beholdere til opbevaring eller transport af sæd desinficeres eller steriliseres inden brugen eller er nye engangsbeholdere, der kasseres efter brugen

Der må til opsamling af sæd kun benyttes hingste, for hvis vedkommende stationens dyrlæge finder det godtgjort, at følgende krav er opfyldt:

6) de skal underkastes følgende prøver, der gennemføres og attesteres i et laboratorium, som er anerkendt af den kompetente myndighed i henhold til programmet i punkt 7:

i) en agargelimmunodiffusionsprøve (Coggins test) for equin infektiøs anæmi med negativt resultat

ii) enten en serumneutralisationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat ved en serumfortynding på 1: 4 eller en virusisolationsprøve for equin viral arteritis, der er udført med negativt resultat på en aliquot af hele donorhingstens sæd

iii) en prøve for kontagiøs equin metritis, der er udført ved to lejligheder med syv dages mellemrum ved isolering af Taylorella equigenitalis fra præejakulationsvæske eller en sædprøve og fra genitalsvaberprøver, der mindst er taget fra den urethrale fossa, herunder den urethrale sinus, og penis, herunder fossa glandis, med negativt resultat i hvert enkelt tilfælde

7) de skal have været underkastet et af følgende prøveprogrammer:

i) når der indsamles sæd med henblik på handel med frisk eller kølet sæd:

— og donorhingsten til stadighed opholder sig på opsamlingsstationen i mindst 30 dage inden første sædopsamling og i opsamlingsperioden, og ingen dyr af hestefamilien på opsamlingsstationen kommer i direkte kontakt med dyr af hestefamilien med lavere sundhedsstatus end donorhingsten, gennemføres de i punkt 6 nr. i), ii) og iii) krævede prøver mindst 14 dage efter påbegyndelsen af den ovennævnte periode og mindst en gang om året ved avlssæsonens begyndelse

— og donorhingsten ikke til stadighed opholder sig på opsamlingsstationen, og/eller andre dyr af hestefamilien på opsamlingsstationen kommer i direkte kontakt med dyr af hestefamilien med lavere sundhedsstatus, gennemføres de i punkt 6 nr. i), ii) og iii) krævede prøver senest 14 dage inden første sædopsamling og mindst en gang om året ved avlssæsonens begyndelse. Desuden gentages den i punkt 6 nr. i) krævede prøve med højst 120 dages mellemrum i sædopsamlingsperioden. Den i punkt 6 nr. ii) krævede prøve gennemføres senest 30 dage inden hver sædopsamling, medmindre det ved en virusisolationsprøve, der gennemføres en gang om året, bekræftes, at en hingst, der er seropositiv over for equin viral arteritis, ikke er virusudskiller

ii) når der opsamles sæd med henblik på handel med frosset sæd, anvendes prøveprogrammerne i punkt 7 nr. i), første og andet led, eller alternativt gennemføres de i punkt 6 nr. i), ii) og iii) krævede prøver i løbet af den obligatoriske sædopbevaringsperiode på 30 dage og senest 14 dage efter opsamlingen af sæden uanset hingstens status med hensyn til opholdet på opsamlingsstationen.

1. Kun får og geder på stationer eller bedrifter, som til embedsdyrlægens tilfredshed opfylder følgende krav, må anvendes til opsamling af sæd:

a) de skal være sunde og raske på opsamlingsdagen

b) de skal opfylde betingelserne i artikel 4, 5 og 6, i direktiv 91 /68/EØF om samhandel inden for Fællesskabet.

Donordyrene skal desuden i løbet af de 30 dage, der går forud for sædopsamlingen, underkastes følgende prøver med negativt resultat:

— en undersøgelse for brucellose (Brucella melitentis) i overensstemmelse med bilag C til direktiv 91/68/EØF

— en undersøgelse for smitsom epididymitis hos væddere (Brucella ovis) i overensstemmelse med bilag D til direktiv 91/68/EØF

— en virusisolationsundersøgelse for Border disease

c) dyrene skal have været underkastet de nødvendige prøver og den nødvendige kontrol til sikring af, at kravene i litra a) og b) er overholdt.

Sæd, æg og embryoner skal være opsamlet, behandlet og konserveret efter følgende principper:

Hundyr må kun anvendes til opsamling af embryoner og æg, hvis embedsdyrlægen finder det godtgjort, at de og de besætninger, som de stammer fra, opfylder kravene i de relevante direktiver vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet med levende avls- og brugsdyr af de pågældende arter.

Bestemmelserne i Rådets direktiv 64/432/EØF gælder for svin, og bestemmelserne i Rådets direktiv 91/68/EØF gælder for får og geder.

Ud over de krav, der er fastsat ved Rådets direktiv 90/426/EØF, gælder det, at dyr af hestefamilien inden opsamlingen af æg eller embryoner skal have opholdt sig på bedrifter, hvor der ikke har været kliniske tegn på kontagiøs equin metritis i 60 dage. De må ikke anvendes til naturlig bedækning i de sidste 30 dage inden opsamlingen af æg eller embryoner.

Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handelen inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med frosset tyresæd og indførsel heraf

Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande

Direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande

Rådets direktiv 90/429/EØF af 26. juni 1990 om fastsættelse af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf

Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande

Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet

Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til Fællesskabet af visse levende hovdyr og om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF.

( 1 ) EFT nr. C 327 af 30. 12. 1989, s. 57, og EFT nr. C 84 af 2. 4. 1990, s. 102.

( 2 ) EFT nr. C 38 af 19. 2. 1990, s. 134, og EFT nr. C 149 af 18. 6. 1990, s. 263.

( 3 ) EFT nr. C 62 af 12. 3. 1990, s. 47, og EFT nr. C 182 af 23. 7. 1990, s. 25.

( 4 ) EFT nr. L 384 af 31. 12. 1982, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 197/90 (EFT nr. L 29 af 31. 1. 1990, s. 1).

( 5 ) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 1977/64. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/499/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 107).

( 6 ) EFT nr. L 315 af 26. 11. 1985, s. 11. Direktivet er ændret ved direktiv 90/423/EØF (EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 13).

( 7 ) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/496/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56).

( 8 ) EFT nr. L 373 af 31. 12. 1990, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 91/496/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56).

( 9 ) Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1980 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 42). Direktivet er ændret ved direktiv 91/496/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56).

( 10 ) Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EFT nr. L 303 af 31. 10. 1990, s. 6). Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/496/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56).

( 11 ) Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1).

( 12 ) Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet (EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1).

( 13 ) Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 1).

( 14 ) Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 15).

( 15 ) Rådets direktiv 80/217/EØF af 22. januar 1980 om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest (EFT nr. L 47 af 21. 2. 1980, s. 11). Direktivet er senest ændret ved direktiv 87/486/EØF (EFT nr. L 280 af 3. 10. 1987, s. 21).

( 20 ) Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkrækød (EFT nr. L 55 af 8. 3. 1971, s. 23). Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/654/EØF (EFT nr. L 353 af 17. 12. 1990, s. 48).

( 21 ) Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56).

( 22 ) Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (EFT nr. L 340 af 11. 12. 1991, s. 17).

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS BESLUTNING af 6. april 1995	L 117	23	24.5.1995
M2	KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. marts 2001	L 102	63	12.4.2001
►M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1282/2002 af 15. juli 2002	L 187	3	16.7.2002
►M5	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 998/2003 af 26. maj 2003	L 146	1	13.6.2003
►M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1398/2003 af 5. august 2003	L 198	3	6.8.2003
►M7	RÅDETS DIREKTIV 2004/68/EF EØS-relevant tekst af 26. april 2004	L 226	128	25.6.2004

A1	Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige	C 241	21	29.8.1994
	(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)	L 001	1	..
►A2	Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union	L 236	33	23.9.2003

C1	Berigtigelse, EFT L 264, 23.10.1993, s. 62 (92/65)
►C2	Berigtigelse, EFT L 038, 18.2.1995, s. 19 (92/65)