20.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. september 2004 af Tribunal du Travail i sagen Gérald de Cuyper mod Office National de l'Emploi

(Sag C-406/04)

(2004/C 284/21)

Ved kendelse afsagt den 8. september 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 23. september 2004, har Tribunal du Travail (17. afdeling) i Bruxelles (Belgien) i sagen Gérald de Cuyper mod Office National de l'Emploi forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Udgør pligten til reelt at være bosiddende i Belgien, som i henhold til artikel 66 i kongelig anordning af 25. november 1991 vedrørende arbejdsløshed er en betingelse for tildeling af arbejdsløshedsydelser, når den anvendes på en arbejdsløs, der er over 50 år gammel, og som med hjemmel i artikel 89 i nævnte kongelige anordning har fået meddelt dispensation for kontrolstempling, hvilket indebærer fritagelse for at opfylde betingelsen om at stå til rådighed på arbejdsmarkedet, en hindring for den ret til frit at færdes og tage ophold, der er tildelt enhver europæisk borger ved artikel 17 og 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab?

Opfylder denne forpligtelse til at have bopæl på det nationale område i den stat, der er kompetent med hensyn til tildeling af ydelser ved arbejdsløshed, hvilken forpligtelse i national ret begrundes med hensynet til at kontrollere overholdelsen af de lovbestemte betingelser for ydelser til arbejdsløse, det krav om proportionalitet, som skal overholdes ved forfølgelsen af dette almene hensyn, for så vidt som den udgør en begrænsning af den ret til frit at færdes og tage ophold, der er tildelt enhver europæisk borger ved artikel 17 og 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab?

Har denne bopælspligt til virkning at skabe forskelsbehandling mellem europæiske borgere, der er statsborgere i den kompetente medlemsstat, med hensyn til tildeling af retten til arbejdsløshedsydelser, idet denne ret tildeles dem, der ikke gør brug af deres ret til frit at færdes og tage ophold som anerkendt ved traktatens artikel 17 og 18, hvorimod den fratages dem, der har til hensigt at udøve denne ret, som følge af den hæmmende virkning, som denne restriktion har?