21.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/32


Sag anlagt den 3. juni 2014 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-384/14)

2014/C 235/43

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato B. Tidore og G. Palmieri, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse nr. K(2014) 2008 af 4. april 2014, meddelt den 7. april 2014, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne, og nærmere bestemt Italien, har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), »Garantisektionen«, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af de fællesskabsretlige principper og utilstrækkelig sagsoplysning.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse har foretaget en finansiel korrektion ud fra antagelsen om visse mangler, som er fundet ved kontrollen på stedet, der er foretaget i regionerne Lazio og Abbruzzo. Sagsøgeren har bestridt, at resultaterne fra denne kontrol kan udvides til andre end de undersøgte regioner, og at korrektionen kan opgøres til 5 %, eftersom virkeligheden i de forskellige italienske regioner er meget forskellig og under alle omstændigheder er omfattet af et enkelt operativt program (AGEA).

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 43 og 48 i forordning nr. 1782/2003 (1).

Kommissionen har i sin egen afgørelse foreholdt den italienske stat en urigtig anvendelse af lovgivningen vedrørende særrettigheder, idet den har fastslået, at der er opstået en risiko for fonden. Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 43 og 48 i forordning nr. 1782/2003 ikke fastsætter konkrete regler for fordelingen af særrettighederne for de af Kommissionen undersøgte tilfælde, og at den i Italien anvendte metode ikke alene er helt i overensstemmelse med nævnte regler, men heller ikke i sig selv udgør en risiko for fonden.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af de almindelige principper vedrørende finansiel korrektion og vedrørende overholdelsen af anerkendelseskriterierne samt en utilstrækkelig begrundelse.

Kommissionen har i sin afgørelse foretaget en korrektion vedrørende visse operative mangler, der kan tilskrives ARBEA, for hvis operative program anerkendelsen er blevet tilbagekaldt ved myndighedernes anordning af 12. maj 2010 og med virkning fra den 16. oktober 2010, hvor ARBEA’s beføjelser blev overtaget af AGEA. Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens fremgangsmåde, som i 2010 udvidede den korrektion, der allerede var foretaget for regnskabsårene 2007-2009, idet den antog, at de allerede fastslåede risici fortsatte, og vedtog den samme procentsats. Sagsøgeren har endvidere anfægtet anvendelsen af korrektionen for den mellemliggende periode fra tilbagekaldelsen af anerkendelsen til AGEA’s overtagelse af funktionerne.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).