25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/21

—

Dommen ophæves i sin helhed med de følger, det måtte få for den anfægtede afgørelse, herunder annullation heraf.

—

I det omfang det findes passende og nødvendigt træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og/eller sagsoplysende foranstaltninger som omhandlet i artikel 62 og 64 i Domstolens procesreglement.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de for Retten afholdte.

—

Subsidiært og såfremt ovenstående ikke er muligt, hjemvises sagen til Retten også med henblik på en eventuel vedtagelse af sagsoplysende foranstaltninger eller foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som ikke allerede er vedtaget af Domstolen.

1

Det første anbringende: urigtig identificering af den anfægtedes afgørelses adressat.

Med det første anbringende har Italmobiliare bestridt den af Retten anvendte tankegang om, at de begærede oplysninger med føje kunne anses for at være til Italmobiliares rådighed. Retten har begået en alvorlig urigtig gengivelse af de faktiske forhold og en urigtig anvendelse af princippet om den berettigede forventning, idet den ikke fandt, at Kommissionens tidligere adfærd samt dens skriftlige forsikringer var egnede til at skabe den berettigede forventning, som Italmobiliare ikke blev indrømmet i den anfægtede afgørelse. Endelig er Rettens dom behæftet med en fuldstændig mangel på begrundelse, hvad angår den påberåbte tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, eftersom den ikke tog hensyn til sagsøgerens anbringende for at godtgøre, hvorledes Italmobiliare var det eneste finansielle holdingselskab, der var indklaget i sin egenskab af adressat for begæringen om oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1).

2

Det andet anbringende: selvmodsigende og ulogisk begrundelse for undersøgelsen af påstanden om Kommissionens tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

Med det andet anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at Rettens begrundelse er selvmodsigende og ulogisk, for så vidt som Retten, selv om den har indrømmet, at Kommissionens begrundelse var utilstrækkelig i forhold til genstanden for og formålet med begæringen, fandt, at den, såfremt den blev sat i forbindelse med det i indledningsafgørelsen anførte, var dækkende, selv om denne ikke tilføjede noget væsentligt til den anfægtede afgørelses indhold. Begrundelsen for først den anfægtede afgørelse og derefter for dommen er ligeledes mangelfuld, hvad angår kravet om, at de begærede oplysninger er nødvendige samt hvad angår valget af at benytte afgørelsesinstrumentet i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003.

3

Tredje anbringende: urigtig anvendelse af artikel 101 TEUF og artikel 18, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, forordning nr. 1/2003, idet Retten ikke fandt, at den anfægtede afgørelse havde karakter af en retsakt ultra vires.

Med det tredje anbringende har Italmobiliare bestridt Rettens analyse, hvad angår Kommissionens angiveligt manglende beføjelser til at vedtage den anfægtede afgørelse. Retten har i det væsentlige undladt at undersøge de oplysninger, som sagsøgeren havde fremlagt til støtte for sit eget anbringende, og foretog sig ikke noget gennem vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse for at efterprøve de indicier, der efter Kommissionens opfattelse berettigede vedtagelsen af begæringen om oplysninger.

4

Det fjerde anbringende: mangelfuld, selvmodsigende og ulogisk begrundelse hvad angår undersøgelsen af anbringendet om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Med det fjerde anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at begrundelsen er mangelfuld og/eller selvmodsigende hvad angår Kommissionens påståede tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, som fremgår af følgende forhold: i) begæringen om oplysningers manglende egnethed til i denne sag at opnå det forudfastsatte mål, ii) de overdrevne byrder ved den anstrengelse, som afkræves virksomheden for at indhente svaret på begæringen om oplysninger, og iii) tilsidesættelsen af det mindst indgribende middel, som under alle omstændigheder foreskriver, at de for undersøgelsen fastsatte formål opnås ved vedtagelsen af foranstaltninger, der indebærer en mindre byrde disse foranstaltningers adressaters retlige sfære.

5

Det femte anbringende: mangelfuld begrundelse hvad angår den påståede tilsidesættelse af retten til kontradiktion.

Med det femte anbringende har Italmobiliare gjort gældende, at dommen er mangelfuldt begrundet hvad angår den påståede tilsidesættelse af retten til kontradiktion. Retten har urigtigt fastslået, at den »metode«, hvormed Kommissionen har foretaget høringen, kan undtages domstolskontrollen, alene fordi Kommissionen selv ikke havde »nogen forpligtelse« til at handle således.