1.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 38/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2015 — Verein für Konsumenteninformation mod A1 Telekom Austria AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-326/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2002/22/EF - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - brugerrettigheder - abonnenters ret til at opsige deres kontrakt uden strafgebyr - ændring af taksterne, der fremgår af kontraktbetingelserne - forhøjelse af taksten ved stigning i forbrugerpriserne))

(2016/C 038/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verein für Konsumenteninformation

Sagsøgt: A1 Telekom Austria AG

Konklusion

Artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, skal fortolkes således, at en ændring af taksterne for en levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som finder sted i medfør af en bestemmelse om tilpasning af taksterne, der er indeholdt i de almindelige forretningsbetingelser, som anvendes af en virksomhed, der udbyder disse tjenester, hvilken bestemmelse foreskriver, at en sådan tilpasning sker ud fra et objektivt forbrugerindeks udarbejdet af en offentlig institution, udgør ikke en »ændring i kontraktbetingelserne« som omhandlet i denne bestemmelse, der giver abonnenten ret til at opsige sin kontrakt uden strafgebyr.


(1)  EUT C 339 af 29.9.2014.