12.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 7/6


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. november 2014 — Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Verwaltungsgericht München — Tyskland)

(Sag C-137/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - landbrug - fælles landbrugspolitik - økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter - forordning (EF) nr. 889/2008 - artikel 27, stk. 1, litra f) - anvendelse af visse produkter og visse stoffer i forarbejdningen af fødevarer - forbud mod at anvende mineraler, vitaminer, aminosyrer og mikronæringsstoffer i tilfælde, hvor dette ikke er et lovmæssigt krav - tilsætning af ferrogluconat og vitaminer til en økologisk drikkevare - anvendelse af mineraler, vitaminer, aminosyrer og mikronæringsstoffer - påkrævede mængder for at tillade salg som et kosttilskud med en ernærings- eller sundhedsanprisning eller som en fødevare til særlig ernæringsmæssig anvendelse))

(2015/C 007/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerisches Verwaltungsgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Herbaria Kräuterparadies GmbH

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Konklusion

Artikel 27, stk. 1, litra f), i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol skal fortolkes således, at anvendelse af et i denne bestemmelse omhandlet stof kun er et lovmæssigt krav på betingelse af, at en EU-retlig eller en med denne ret forenelig national bestemmelse direkte pålægger tilsætningen af det nævnte stof til en fødevare, for at den kan markedsføres generelt. Anvendelsen af et sådant stof er ikke et lovmæssigt krav som omhandlet i denne bestemmelse, når en fødevare markedsføres som et kosttilskud, med en ernærings- eller sundhedsanprisning eller til særlig ernæringsmæssig anvendelse, selv om dette indebærer, at denne fødevare for at overholde bestemmelserne vedrørende tilsætning af stoffer til fødevarer i henholdsvis

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, og Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed, samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særlig ernæring og Kommissionens forordning (EF) nr. 953/2009 af 13. oktober 2009 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring,

skal indeholde en bestemt mængde af det pågældende stof.


(1)  EUT C 171 af 15.6.2013.