61995J0078

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° anerkendelse og fuldbyrdelse ° grunde til naegtelse heraf ° det indledende processkrift i sagen ikke forskriftsmaessigt og rettidigt forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte ° begrebet "udeblivelse" ° sagsoegte uden kendskab til, at der er anlagt sag mod ham, og som er repraesenteret ved en advokat uden fuldmagt fra sagsoegte ° omfattet ° soegsmaal anlagt i domsstaten til proevelse af retsafgoerelsen, fordi sagsoegte ikke havde vaeret lovligt repraesenteret ° ingen betydning

(Konventionen af 27.9.1968, art. 27, nr. 2)

En sagsoegt, som ikke har kendskab til den mod ham anlagte sag, og for hvem der for retten i domsstaten moeder en advokat uden fuldmagt fra sagsoegte, har overhovedet ikke mulighed for at varetage sine interesser og maa betragtes som udebleven i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 27, nr. 2, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, ogsaa selv om sagsbehandlingen for retten i domsstaten har vaeret kontradiktorisk. Det kan ikke foere til et andet resultat, at sagsoegte havde mulighed for at ivaerksaette et soegsmaal med paastand om ophaevelse af den trufne afgoerelse paa grund af, at han ikke havde vaeret lovligt repraesenteret, fordi det relevante tidspunkt, med hensyn til om sagsoegte kan varetage sine interesser, er sagens anlaeg.

Det foelger heraf, at konventionens artikel 27, nr. 2, finder anvendelse paa retsafgoerelser, der er truffet over for en sagsoegt, som ikke forskriftsmaessigt og rettidigt har faaet forkyndt eller meddelt det indledende processkrift i sagen, og som ikke har vaeret gyldigt repraesenteret under sagen, naar afgoerelserne, som foelge af at en angivelig repraesentant for sagsoegte har givet moede for retten i domsstaten, ikke er truffet over for en udebleven sagsoegt.

I sag C-78/95,

angaaende en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Bernardus Hendrikman,

Maria Feyen

mod

Magenta Druck & Verlag GmbH,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 27, nr. 1 og 2, og artikel 29 i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, P. Jann (refererende dommer) og M. Wathelet,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° B. Hendrikman og M. Feyen ved advokat W. Heemskerk, Haag

° den graeske regering ved assisterende juridisk raadgiver V. Kontolaimos, Statens Advokatkontor, og forskningsmedarbejder S. Chala, Udenrigsministeriets Saerlige Juridiske Kontor for EF-Spoergsmaal, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved P. van Nuffel, Kommissionens Juridiske tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 23. maj 1996 af den tyske regering ved Ministerialrat J. Pirrung, Forbundsjustitsministeriet, som befuldmaegtiget, af den graeske regering ved V. Kontolaimos og S. Chala, og af Kommissionen ved P. van Nuffel,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 4. juli 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 10. marts 1995, indgaaet til Domstolen den 16. marts 1995, har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, stillet tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 27, nr. 1 og 2, og artikel 29 i den naevnte konvention (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77, herefter "konventionen").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem paa den ene side B. Hendrikman og M. Feyen (herefter "aegtefaellerne Hendrikman"), der har bopael i Haag, og paa den anden side et tysk selskab, Magenta Druck & Verlag GbmH (herefter "Magenta"), der har hjemsted i Krefeld, Tyskland. Sagen angaar fuldbyrdelse i Nederlandene af en dom afsagt den 2. april 1991 af Landgericht Krefeld og af en kendelse om fastsaettelse af sagsomkostninger ("Kostenfestsetzungsbeschluss") afsagt den 12. juli 1991 af Amtsgericht Nettetal (Tyskland). De to retsafgoerelser, der begge er afsagt over for aegtefaellerne Hendrikman, blev forkyndt for dem den 17. september 1991.

3 Ved kendelse af 14. januar 1992 gav den fungerende praesident for Arrondissementsrechtbank, Haag, tilladelse til, at afgoerelserne blev fuldbyrdet i Nederlandene. Denne afgoerelse begaerede aegtefaellerne Hendrikman genoptaget under henvisning til konventionens artikel 27, nr. 1 og 2, idet de gjorde gaeldende, at de aldrig havde modtaget de indledende processkrifter, og at de ikke havde vaeret gyldigt repraesenteret for de tyske domstole.

4 Konventionens artikel 27 bestemmer foelgende:

"En retsafgoerelse kan ikke anerkendes:

1. saafremt en anerkendelse vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til

2. saafremt det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetaget sine interesser under sagen

3. saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse mellem de samme parter truffet i den stat, som begaeringen rettes til

..."

5 AEgtefaellerne Hendrikman anfoerte, at den sag, hvori de to retsafgoerelser blev truffet, var blevet anlagt af Magenta i Tyskland, uden at de havde faaet kendskab til den. Sagen angik betaling i henhold til en bestilling af brevpapir, som for aegtefaellerne Hendrikman' s regning var afgivet af to personer, der ikke var bemyndiget dertil. De samme to personer antog ° ligeledes uden bemyndigelse ° advokater til i aegtefaellerne Hendrikman' s navn at repraesentere aegtefaellerne under sagen.

6 Ved dom af 2. februar 1994 i genoptagelsessagen stadfaestede Arrondissementsrechtbank, Haag, fuldbyrdelsestilladelsen. Arrondissementsrechtbank udtalte, at konventionens artikel 29, hvorefter "den udenlandske retsafgoerelse ... i intet tilfaelde [kan] efterproeves med hensyn til sagens realitet", var til hinder for en stillingtagen til, om den tyske retsinstans kunne laegge til grund, at de paagaeldende advokater gyldigt var moedt i sagen.

7 Arrondissementsrechtbank, Haag, fandt i oevrigt, at artikel 27, nr. 1, kun kan bringes i anvendelse, hvis lovgivningen i domsstaten ikke giver adgang til noget retsmiddel for en part, som ikke har haft kendskab til den mod ham anlagte sag og ikke har vaeret gyldigt repraesenteret, eller hvis den paagaeldende part ikke i praksis har kunnet goere brug af et saadant retsmiddel. I det konkrete tilfaelde kunne aegtefaellerne Hendrikman i henhold til § 579, nr. 4, jf. § 586 i Zivilprozessordnung (den tyske civilproceslov, herefter "ZPO") inden en maaned efter, at de tyske afgoerelser var blevet meddelt dem, have ivaerksat et soegsmaal med paastand om ophaevelse af afgoerelserne paa grund af, at de ikke havde vaeret lovligt repraesenteret. Dette retsmiddel mod afgoerelserne undlod de imidlertid at benytte.

8 Endelig kunne aegtefaellerne Hendrikman efter Arrondissementsrechtbank' s opfattelse ikke paaberaabe sig konventionens artikel 27, nr. 2, da der i det konkrete tilfaelde ikke var tale om en afgoerelse, der var truffet over for en udebleven sagsoegt.

9 AEgtefaellerne indbragte Arrondissementsrechtbank' s afgoerelse for Nederlandenes Hoge Raad ved kassationsanke.

10 Hoge Raad besluttede at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal Bruxelles-konventionens artikel 29 fortolkes saaledes, at retten i den stat, begaeringen rettes til, skal afholde sig fra enhver efterproevelse af spoergsmaalet, om sagsoegte i den sag, der er foert i domsstaten, har vaeret gyldigt repraesenteret, ogsaa saafremt retten i domsstaten ikke har truffet afgoerelse herom?

2) a) Skal Bruxelles-konventionens artikel 27, nr. 1, fortolkes saaledes, at bestemmelsen er til hinder for anerkendelse af en i en anden kontraherende stat truffet retsafgoerelse, naar sagsoegte i den paagaeldende sag ikke har vaeret gyldigt repraesenteret og ikke har haft kendskab til sagen, ogsaa selv om han senere har faaet kendskab til den trufne afgoerelse og ikke har gjort brug af et retsmiddel, som bestaar i henhold til domsstatens procesret?

b) Er det herved af betydning, at den frist, inden for hvilken retsmidlet skal anvendes, er paa en maaned regnet fra den dag, hvor sagsoegte har faaet kendskab til den trufne afgoerelse?

3) Skal Bruxelles-konventionens artikel 27, nr. 2, fortolkes saaledes, at bestemmelsen ogsaa finder anvendelse i et tilfaelde, hvor der ganske vist ikke er truffet afgoerelse over for en udebleven sagsoegt, men hvor det indledende processkrift eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt og rettidigt er blevet forkyndt eller meddelt sagsoegte, og denne ikke har vaeret gyldigt repraesenteret under sagen?"

11 Indledningsvis bemaerkes, at den forelaeggende ret ikke har beskrevet de faktiske omstaendigheder, den laegger til grund, saerlig praecist, og at Domstolens svar derfor kun vil vaere relevante, hvis de omstaendigheder, sagsoegerne i hovedsagen har paaberaabt sig, faktisk har foreligget.

12 Det tredje spoergsmaal findes at maatte behandles foerst.

Tredje spoergsmaal

13 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om konventionens artikel 27, nr. 2, finder anvendelse paa retsafgoerelser, der er truffet over for en sagsoegt, som ikke forskriftsmaessigt og rettidigt har faaet forkyndt eller meddelt det indledende processkrift i sagen, og som ikke har vaeret gyldigt repraesenteret under sagen, naar afgoerelserne, som foelge af at en angivelig repraesentant for sagsoegte har givet moede for retten i domsstaten, ikke er truffet over for en udebleven sagsoegt.

14 Det bemaerkes, at retten i den stat, begaeringen rettes til, i henhold til artikel 27, nr. 2, kun kan undlade at anerkende en retsafgoerelse, hvis foelgende betingelser er opfyldt: Det indledende processkrift i sagen er ikke forskriftsmaessigt og rettidigt blevet forkyndt eller meddelt sagsoegte, og denne er udeblevet under sagens behandling i domsstaten. Den forelaeggende ret har kun anmodet Domstolen om at tage stilling til den anden af disse betingelser.

15 Endvidere bemaerkes, at formaalet med konventionens artikel 27, nr. 2, efter fast praksis er at sikre, at en retsafgoerelse ikke anerkendes eller fuldbyrdes paa grundlag af konventionen, hvis sagsoegte ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen for retten i domsstaten (dom af 16.6.1981, sag 166/80, Klomps, Sml. s. 1593, praemis 9, og af 21.4.1993, sag C-172/91, Sonntag, Sml. I, s. 1963, praemis 38).

16 Den tyske regering har anfoert, at retten til at varetage sine interesser er tilgodeset, hvis en advokat, selv uden fuldmagt, giver moede for de sagsoegte, idet retten maa laegge advokatens erklaeringer til grund, indtil det godtgoeres, at der ikke bestaar en fuldmagt.

17 Dette kan ikke tiltraedes.

18 En sagsoegt, som ikke har kendskab til den mod ham anlagte sag, og for hvem der for retten i domsstaten moeder en advokat uden fuldmagt fra sagsoegte, har overhovedet ikke mulighed for at varetage sine interesser. En saadan sagsoegt maa derfor betragtes som udebleven i artikel 27, nr. 2' s forstand, ogsaa selv om sagsbehandlingen for retten i domsstaten har vaeret kontradiktorisk. Den ret, begaeringen rettes til, skal efterproeve, om disse ekstraordinaere omstaendigheder foreligger.

19 Det kan ikke foere til et andet resultat, at aegtefaellerne Hendrikman efter Zivilprozessordnung' s § 579, nr. 4, og § 586 eventuelt havde ret til inden en maaned efter meddelelsen at ivaerksaette et soegsmaal med paastand om ophaevelse af retsafgoerelserne paa grund af, at de ikke havde vaeret lovligt repraesenteret.

20 Det relevante tidspunkt, med hensyn til om sagsoegte kan varetage sine interesser, er sagens anlaeg. Muligheden for senere at goere brug af et retsmiddel mod en afgoerelse, som er truffet i en udeblivelsessag, og som allerede er blevet eksigibel, kan ikke sidestilles med en adgang til at varetage sine interesser inden retsafgoerelsen traeffes (dom af 12.11.1992, sag C-123/91, Minalmet, Sml. I, s. 5661, praemis 19).

21 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at konventionens artikel 27, nr. 2, finder anvendelse paa retsafgoerelser, der er truffet over for en sagsoegt, som ikke forskriftsmaessigt og rettidigt har faaet forkyndt eller meddelt det indledende processkrift i sagen, og som ikke har vaeret gyldigt repraesenteret under sagen, naar afgoerelserne, som foelge af at en angivelig repraesentant for sagsoegte har givet moede for retten i domsstaten, ikke er truffet over for en udebleven sagsoegt.

Foerste og andet spoergsmaal

22 Under hensyn til besvarelsen af det tredje spoergsmaal er der ikke grund til at besvare det foerste spoergsmaal.

23 Med hensyn til det andet spoergsmaal bemaerkes, at ordre public-klausulen i konventionens artikel 27, nr. 1, "kun kan spille en rolle i undtagelsestilfaelde" (rapporten om konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, EFT 1979 C 59, s. 1, paa s. 44). Klausulen kan under ingen omstaendigheder goeres gaeldende, naar det problem, der skal tages stilling til, skal afgoeres paa grundlag af en saerlig bestemmelse som artikel 27, nr. 2 (jf. for saa vidt angaar artikel 27, nr. 3, dom af 4.2.1988, sag 145/86, Hoffmann, Sml. s. 645, praemis 21).

24 Herefter er der heller ikke grund til at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den graeske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 10. marts 1995, for ret:

Artikel 27, nr. 2, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, finder anvendelse paa retsafgoerelser, der er truffet over for en sagsoegt, som ikke forskriftsmaessigt og rettidigt har faaet forkyndt eller meddelt det indledende processkrift i sagen, og som ikke har vaeret gyldigt repraesenteret under sagen, naar afgoerelserne, som foelge af at en angivelig repraesentant for sagsoegte har givet moede for retten i domsstaten, ikke er truffet over for en udebleven sagsoegt.