30.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/109

—

der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder og protokollerne hertil,

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til artikel 7, 8, 47, 48, og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Europarådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001,

—

der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af 25. oktober 2007,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (1),

—

der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet (Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA)) fra 2014,

—

der henviser til generel bemærkning nr. 14 (2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

—

der henviser til EU-dagsordenen for børns rettigheder, som blev vedtaget i februar 2011,

—

der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger« (COM(2008)0055),

—

der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder,

—

der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016, navnlig bestemmelserne vedrørende finansieringen af udviklingen af retningslinjer om børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af bedste praksis,

—

der henviser til drøftelserne i plenarforsamlingen den 12. februar 2015 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder billeder af børnemisbrug, udgør alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder, navnlig børns ret til den beskyttelse og omsorg, som er nødvendigt for deres trivsel, jf. FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.

der henviser til, at barnets tarv skal veje tungest, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpe disse forbrydelser, i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder;

C.

der henviser til, at alvorlige forbrydelser, såsom seksuel udnyttelse af børn og billeder af børnemisbrug, kræver en overordnet indsats, som omfatter efterforskning af forbrydelserne, retsforfølgning af gerningsmændene, beskyttelse af børneofrene og forebyggelse af fænomenet;

D.

der henviser til, at internettet kan udsætte børn for særlige risici, som følge af at børnene er i stand til at få adgang til eller blive udsat for materiale, der viser seksuel udnyttelse af børn, cyberkriminelle, udveksling af voldeligt materiale, trusler, mobning eller grooming; der henviser til, at den udbredte brug af og adgangen til mobilteknologi og internettet forværrer risikoen for, at børn udsættes herfor;

E.

der henviser til, at kampen mod børnemisbrug på internettet bør integreres i en bredere strategi, der behandler seksuelt misbrug og udnyttelse af børn som et overordnet fænomen, som fortsat hovedsageligt vedrører offlinehandlinger, der begås gennem netværk og af enkeltpersoner, der handler forsætligt uden for internettet;

F.

der henviser til, at seksuel udnyttelse på internettet kan antage forskellige former, hvor unge overtales eller tvinges til at sende eller poste seksuelt eksplicitte billeder af sig selv, tage del i seksuelle aktiviteter via webcam eller smartphone eller føre seksuelle samtaler i tekstform eller online, med det resultat at misbrugere og cyberkriminelle bliver i stand til at true med at sende billeder, videoer eller kopier af samtaler til den unges venner og familie, medmindre de deltager i yderligere seksuel aktivitet; der henviser til, at billeder og/eller videooptagelser fortsat kan udveksles, længe efter at det seksuelle misbrug er bragt til ophør, og fortsat vil være frit tilgængelige for enhver på internettet, hvorved der består en konstant risiko for, at ofrene på ny bliver ofre og stigmatiseres;

G.

der henviser til, at medlemsstaternes foranstaltninger mod ulovligt onlineindhold ikke altid har været tilstrækkeligt effektive;

H.

der henviser til, at efterforskningsværktøjer, som stilles til rådighed for dem, som er ansvarlige for efterforskningen og retsforfølgelsen af personer, der anvender internettet til at misbruge børn seksuelt, bl.a. bør tage højde for proportionalitetsprincippet og den efterforskede forbrydelses karakter og grovhed i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes lovgivninger;

I.

der henviser til, at beskyttelse af mindreårige i den digitale verden også skal tackles ved hjælp af initiativer fra industrien, som derved skal påtage sig sit delte ansvar, herunder gennem undervisning af børn, forældre og lærere, med henblik på at forhindre mindreårige i at få adgang til ulovligt indhold;

J.

der henviser til, at udnyttelse af børn og seksuel udnyttelse af børn via internettet, der strækker sig over hundredvis af lande, disses jurisdiktioner og retshåndhævende myndigheder, som følge af problemets internationale karakter kræver en international løsning; der henviser til, at det giver anledning til stor bekymring, at menneskehandlere anvender børn uden juridisk identitet, der er »usynlige« for myndighederne, med henblik på seksuelt misbrug online;

K.

der henviser til, at de fleste områder af seksuel udnyttelse og misbrug som følge af forbrydelsens karakter og ofrenes alder i højere grad end andre former for kriminalitet lider under kronisk underrapportering til de retshåndhævende myndigheder; der derfor henviser til, at de data, som er tilgængelige om det faktiske antal begåede forbrydelser, ikke afspejler det præcise omfang af problemet; der henviser til, at mere end 80 % af ofrene ifølge oplysninger fra ngo'er er yngre end 10 år, når der er tale om websider, der indeholder børnemisbrugsmateriale; der henviser til, at data fra den internationale sammenslutning af internet-hotlines viser en stigning i antallet af spædbørn, der bliver ofre for seksuelt misbrug, samt misbrug af ekstrem og sadistisk karakter;

L.

der henviser til, at et stort antal gerningsmænd anvender mørkenettet, hvor de opretter anonyme samfund, der anvender skjulte fora, websteder, sociale netværksplatforme og lagringstjenester, som udelukkende anvendes til børnemisbrugsmateriale, hvilket muliggør og fremmer seksuel udnyttelse af børn, som i praksis ikke kan spores;

M.

der henviser til, at mange kriminelle bruger defensive foranstaltninger, såsom kryptering og andre redskaber for at sikre deres aktiviteter, hvilket udgør en alvorlig udfordring for de retshåndhævende efterforskninger;

N.

der henviser til, at ngo'er har afsløret, at kun otte topdistributører var ansvarlige for 513 kommercielle distributionsmærker for børnemisbrugsmateriale i 2012, og at de 10 mest produktive mærker i 2012 alle var forbundet med én enkelt topdistributør;

O.

der henviser til, at direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi skulle være gennemført af medlemsstaterne senest den 18. december 2013, og til, at færre end halvdelen af medlemsstaterne hidtil har gennemført det fuldt ud;

1.

understreger på det kraftigste, at en af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vigtigste opgaver er at beskytte børn og sikre et sikkert miljø for børn og deres udvikling;

2.

understreger på det kraftigste, at børns rettigheder og beskyttelse af børn på internettet skal sikres, og at der skal tages skridt til at sørge for, at ethvert ulovligt indhold straks fjernes og indberettes til de retshåndhævende myndigheder, samt for at der er tilstrækkelige juridiske instrumenter til at efterforske og retsforfølge gerningsmændene;

3.

mener, at børns personlige oplysninger på internettet skal beskyttes behørigt, og at børn har brug for at blive informeret på en nem og børnevenlig måde om de risici og konsekvenser, der er forbundet med, at de anvender deres personlige oplysninger på nettet; understreger de betydningsfulde ændringer, som databeskyttelsesreformen vil indebære med henblik på at øge beskyttelsen af børns rettigheder på internettet;

4.

understreger behovet for en omfattende og koordineret europæisk tilgang for at sikre sammenhæng i politikudformningen og i de deraf følgende foranstaltninger, som skal omfatte bekæmpelse af kriminalitet og sikring af de grundlæggende rettigheder, privatlivets fred og databeskyttelse, cybersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og e-handel;

5.

mener, at det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af grooming, og at Kommissionen sammen med de nationale regeringer, civilsamfundet, internetvirksomheder, forældre, lærere, socialrådgivere, personer, der arbejder med at beskytte børn, børnelæger samt børne- og ungdomsorganisationer skal spille en aktiv rolle i at skabe opmærksomhed omkring dette problem ved at fastlægge retningslinjer, udveksle bedste praksis og oprette sociale platforme for samarbejde og udveksling af information om dette spørgsmål med henblik på at identificere potentielle risici og trusler mod børn;

6.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en oplysningskampagne med inddragelse af alle relevante aktører med henblik på at styrke børn samt støtte forældre og lærere i at forstå og håndtere risici på internettet og beskytte børns sikkerhed på nettet, støtte medlemsstaterne i at oprette forebyggelsesprogrammer mod seksuelt misbrug på internettet, fremme bevidstgørelseskampagner for ansvarlig adfærd i de sociale medier og tilskynde større søgemaskiner og sociale medienetværk til at indtage en proaktiv tilgang til at beskytte børns sikkerhed på nettet;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at forbedre og fremme børns mulighed for at indberette misbrug og sikre passende opfølgning på sådanne indberetninger samt overveje at oprette systematiske direkte indberetningsmekanismer; støtter udviklingen af hotlines for børn, hvor de kan anmelde misbrug anonymt;

8.

understreger behovet for at forbedre det internationale samarbejde og de tværnationale efterforskninger på dette område ved hjælp af samarbejdsaftaler og for at styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder Europol og Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (EC3), med henblik på at efterforske, afvikle og retsforfølge netværk af børnesexforbrydere mere effektivt, under hensyntagen til at de involverede børns rettigheder og sikkerhed prioriteres højst;

9.

glæder sig i denne forbindelse over det fælles initiativ fra EU og 55 lande fra hele verden om at samles i den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn på nettet, der sigter mod at redde flere ofre, sikre en mere effektiv retsforfølgelse, øge bevidstheden om problemet og opnå en samlet reducering af mængden af materiale på internettet, der viser seksuelt misbrug af børn; opfordrer Kommissionen til mere regelmæssigt at rapportere om de fremskridt, der er gjort gennem denne alliance; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse henstillinger på nationalt plan;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og styrke de midler, der er afsat til identificering af ofre og til tjenester, der beskæftiger sig med ofre, og til hurtigst muligt at oprette tilhørende platforme samt styrke de eksisterende platforme inden for Europol;

11.

opfordrer alle medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

12.

mener, at det er af afgørende betydning at anvende den korrekte terminologi for forbrydelser mod børn, herunder beskrivelsen af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, og at man anvender den passende betegnelse »materiale, der viser seksuelt misbrug af børn« frem for termen »børnepornografi«;

13.

tilskynder medlemsstaterne til at forsyne de nationale kontaktpunkter med tilstrækkelige midler med henblik på at sætte dem i stand til at foretage indberetninger om kriminelt og skadeligt indhold og kriminel og skadelig adfærd på nettet, således som direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi giver mulighed for;

14.

minder om, at medlemsstaterne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, som frygter, at de måske vil begå en forbrydelse, som er relateret til seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, om nødvendigt kan få adgang til effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, som er udformet med henblik på at vurdere og fjerne risikoen for, at en sådan forbrydelse vil blive begået;

15.

anmoder om, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Europol forsynes med de nødvendige finansielle midler, menneskelige ressourcer, undersøgelsesbeføjelser og tekniske kapacitet for at sikre, at disse på effektiv vis er i stand til at efterforske og retsforfølge gerningsmændene, herunder sikre passende uddannelse med henblik på kapacitetsopbygning i retssystemet og inden for politiet, og opfordrer til at udvikle nye højteknologiske kapaciteter med henblik på at håndtere udfordringerne i forbindelse med at analysere de enorme mængder af børnemisbrugsbilleder, herunder materiale, der er krypteret eller skjult på mørkenettet, og spore og retsforfølge gerningsmændene med henblik på at beskytte børns sikkerhed og rettigheder;

16.

bemærker med bekymring udviklingen og den stigende tendens inden for kommerciel seksuel udnyttelse af børn på nettet, herunder nye distributions- og transaktionsmetoder for børnemisbrugsmateriale, især gennem Deep Web og mørkenettet, men navnlig fænomenet med live streaming af misbrug mod betaling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen med repræsentanter for alternative betalingssystemer med henblik på at undersøge mulighederne for et bedre samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, herunder muligheden for fælles uddannelse, som skal sikre en bedre identificering af de betalingsprocesser, der er forbundet med den kommercielle distribution af børnemisbrugsmateriale;

17.

opfordrer til en effektiv partnerskabstilgang og lovlig informationsudveksling mellem retshåndhævelsesorganer, domstolsmyndigheder, IKT-branchen, internettjenesteudbydere, internetdomæneudbydere, sociale medier, banksektoren og ngo'er, herunder ungdoms- og børneorganisationer, med henblik på at sikre børns rettigheder og beskyttelsen af dem på internettet, samt sikre, at ulovligt indhold straks fjernes og indberettes til de retshåndhævende myndigheder, som regelmæssigt bør aflægge rapport om de efterforskninger og retsforfølgelser, som, hvor det er relevant, har fundet sted på grundlag af disse oplysninger; glæder sig i denne forbindelse over koalitionen »CEO-Coalition«, der tilsigter at gøre internettet til et bedre sted for børn, såvel som over arbejdet i den europæiske finansielle koalition mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn på internettet (EFC);

18.

understreger, at onlineindhold, der er fundet ulovligt på grundlag af en retsstatslig procedure, straks skal slettes; fremhæver informations- og kommunikationsteknologiens, internetudbydernes og internetdomæneudbydernes rolle i at sikre hurtig og effektiv fjernelse af ulovligt onlineindhold på anmodning fra den kompetente retshåndhævende myndighed;

19.

opfordrer indtrængende de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, om at gøre dette; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge den fulde og effektive gennemførelse af dette direktiv og til rettidigt at aflægge rapport om resultaterne heraf til Parlamentet og dets ansvarlige udvalg;

20.

pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender yderligere at overvåge gennemførelsen af direktiv 2011/93/EU og foretage en tilbundsgående analyse af de nuværende politiske rammer for bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet i form af en gennemførelsesrapport om direktiv 2011/93/EU samt til at aflægge en rapport til plenarforsamlingen;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter.