9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/33

1.1

EØSU bifalder det bidrag, som VVM-konceptet (vurdering af virkninger på miljøet) har ydet til at forbedre miljøets tilstand i medlemsstaterne og i EU som helhed.

1.2

Hvor effektiv processen med at træffe en korrekt afgørelse om et projekts miljøpåvirkning er, afhænger i høj grad af kvaliteten og uafhængigheden af miljøkonsekvensvurderingen og af de oplysninger, der ligger til grund for denne. Når denne kvalitet skal vurderes, bør proportionalitetsprincippet bringes i anvendelse, og der må også stilles krav om kvalitet for så vidt angår de godkendende myndigheder i en konstruktiv dialog med civilsamfundet.

1.3

Efter udvalgets opfattelse er det vigtigt at påpege, at de involverede omkostninger – både økonomiske, men især også mht. tid – kan vanskeliggøre SMV'ernes projekter, navnlig når proportionalitetsprincippet ikke overholdes i forbindelse med kravet om alternativer.

1.4

Hvad angår projekter, hvor de miljøkonsekvenser, der er kendte eller kortlagt på forhånd, er ubetydelige, bør VVM-direktivet gennemføres på en fleksibel og rimelig måde, således at procedurerne for miljøgodkendelse og byggetilladelse kan kombineres. EØSU bifalder og støtter Kommissionens tiltag til at forbedre retssikkerheden for dem, som er involveret i miljøkonsekvensvurderingsprocessen.

1.5

EØSU ser yderst positivt på forslaget om at fastsætte tidsrammer for de hovedfaser, direktivet kræver gennemført (offentlig høring, screeningafgørelse og endelig VVM-afgørelse), og indføre en mekanisme, der skal sikre harmonisering og koordinering af miljøkonsekvensvurderingsprocesser i hele EU.

1.6

Efter udvalgets opfattelse bør der kun stilles krav om overvågning i forbindelse med VVM-afgørelsen, når det er berettiget, og kun i strengt nødvendigt omfang.

1.7

Hvad angår forslaget om at indføre en bestemmelse om »tilpasning af miljøkonsekvensvurderingen på baggrund af nye udfordringer« mener EØSU, at en sådan udvidelse af direktivets anvendelsesområde bør gælde alle projekter med en forventet indvirkning på de aspekter af miljøbeskyttelsen, som vurderes, hvor proportionalitetsprincippet spiller en vigtig rolle, og hvor projektets forskellige forberedelses- og gennemførelsestrin klart kan adskilles.

1.8

EØSU støtter borgernes ret til aktindsigt og til at deltage i miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Samtidig opfodrer udvalget dog til, at procedurereglerne for miljøkonsekvensvurderingen af projekter udformes således, at man undgår, at bestemmelserne i VVM-direktivet misbruges til korrupte formål og til at trække sagerne i langdrag. EØSU ønsker, at klagerne bliver behandlet inden for en rimelig frist i alle berørte parters interesse.

2.1

Direktiv 2011/92/EU, som samordner principperne for miljøkonsekvensvurdering ved at indføre minimumskrav, bidrager til en høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

2.2

Det er nødvendigt at ændre direktiv 2011/92/EU for at styrke kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingen, strømline de forskellige trin i proceduren og øge sammenhængen og samspillet med andre EU-retsakter og -politikker og med medlemsstaternes strategier og politikker på områder, der er underlagt national kompetence.

2.3

De foranstaltninger, der træffes for at undgå, begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger for miljøet, bør medvirke til at undgå enhver forringelse af miljøets kvalitet og ethvert nettotab af biodiversitet, i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i medfør af konventionen og med målene og foranstaltningerne ifølge EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020.

2.4

Klimaændringerne vil fortsat medføre skade på miljøet og bringe den økonomiske udvikling i fare. Derfor bør Unionens miljømæssige, sociale og økonomiske modstandsdygtighed styrkes, så klimaændringerne kan gribes effektivt an overalt i EU. Der må gøres en indsats for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer i mange forskellige sektorer af EU-lovgivningen.

2.5

Under anvendelsen af direktiv 2011/92/EU er det nødvendigt at sikre et konkurrencepræget erhvervsklima, særlig for små og mellemstore virksomheder, for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i Kommissionens meddelelse, »Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.

2.6

Den miljørapport om et projekt, som bygherren skal forelægge, bør omfatte en vurdering af rimelige alternativer til det påtænkte projekt, herunder af den nuværende miljøstatus' sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres (referencescenario), med det formål at forbedre kvaliteten af vurderingsprocessen og gøre det muligt at integrere miljøhensyn i en tidlig fase af projektudformningen.

2.7

Med henblik på at sikre åbenhed og ansvarlighed i forvaltningen bør de kompetente myndigheder forpligtes til at begrunde deres afgørelser om tilladelse til projekter, så det fremgår, at de har taget hensyn til resultaterne af de gennemførte høringer og de indsamlede oplysninger.

2.8

Der bør indføres tidsfrister for de forskellige trin i miljøkonsekvensvurderingen af projekter for at bidrage til en mere effektiv beslutningsproces og øge retssikkerheden, idet der også tages hensyn til det påtænkte projekts art, kompleksitet, placering og dimensioner. Disse tidsfrister bør under ingen omstændigheder føre til, at man går på kompromis med de høje miljøbeskyttelsesstandarder, navnlig ikke dem, der følger af anden EU-lovgivning på miljøområdet, og heller ikke med offentlighedens deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

3.1

Udvalget bifalder det bidrag, som VVM-konceptet har ydet til at forbedre miljøets tilstand i medlemsstaterne og i EU som helhed. Dette koncept er et tværgående instrument under EU's og medlemsstaternes miljøpolitikker og retssystemer og er den praktiske udmøntning af denne politiks retlige rammer.

3.2

Kommissionens forslag om yderligere forbedringer af miljøkonsekvensordningen for projekter trækker på en omfattende erfaring med anvendelsen af VVM i de 27 år, der er gået, siden det første VVM-direktiv blev vedtaget (1). Der blev desuden gennemført en offentlig høring, hvis resultater bidrog til at formulere de foreslåede ændringer og revidere bestemmelserne i det kodificerede VVM-direktiv 2011/92/EU (2), så manglerne afhjælpes, og så direktivet kommer til at afspejle den miljømæssige og samfundsøkonomiske udvikling og bringes i overensstemmelse med principperne om intelligent regulering.

3.3

Hvor effektiv processen med at træffe en korrekt afgørelse om et projekts miljøpåvirkning er, afhænger i høj grad af kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for miljøkonsekvensvurderingen, og af kvaliteten i vurderingsprocessen. Kvalitet bør defineres objektivt, og kravene til kvalitet bør fastlægges i tråd med proportionalitetsprincippet – dvs. i forhold til kvaliteten og omfanget af den information, som er til rådighed på det pågældende trin af den fysiske planlægning. Ud over informationens kvalitet og uafhængighed bør der også stilles krav om, at de, som forvalter proceduren – navnlig i de godkendende myndigheder – skal have de nødvendige kompetencer, og at disse løbende skal forbedres. EØSU understreger, at det ville være ønskværdigt at få fastlagt, under hvilke betingelser borgerne kan kræve en supplerende ekspertvurdering.

3.4

Mens der ikke findes standardløsninger, da det afhænger af det specifikke samspil mellem de enkelte foreslåede projekter og det omgivende miljø, skal de grundlæggende principper styrkes, når det drejer sig om sikring af data af bedre kvalitet til etablering af basisoplysninger samt vurdering af potentielle følgevirkninger, alternativer og den generelle datakvalitet. Fleksibilitet med hensyn til kravenes proportionalitet bør spille den afgørende rolle i effektive VVM-procedurer. Dette princip er også en afgørende forudsætning for at forbedre sammenhængen med andre af EU's retsinstrumenter og strømline forvaltningen, så omfanget af unødvendigt bureaukrati reduceres.

3.5

En styrket gennemførelse skal være en prioritet og bør ske på grundlag af en fælles europæisk ramme. Denne bør imidlertid tilvejebringe den nødvendige fleksibilitet og bør navnlig tilpasses de særlige lokale og regionale behov med hensyn til beskyttelse af sundhed og miljø. Når det gælder vurderingen af projekternes konsekvenser på tværs af grænserne, skal denne ramme samtidig være nøje defineret og omfattende nok til at forhindre, at ikke-legitime interesser spiller ind.

3.6

Vurderinger på lokalt, regionalt og nationalt niveau forudsætter adgang til data af god kvalitet på strategisk niveau, der kan danne baggrund for vurderingen af specifikke projekter. Det er den statslige forvalter, der skal have ansvaret for at indsamle sådanne data og gøre disse tilgængelige for vurderingsprocessen i alle sektorer.

3.7

EØSU sætter pris på, at Kommission i den forberedende fase har overvejet flere forskellige alternativer, når det gælder de nødvendige ændringer af VVM-direktivet, og at det forslag, som efter omfattende analyser er blevet fremsat, er baseret på et alternativ, hvor både de økonomiske omkostninger og de miljømæssige fordele ifølge konsekvensanalysen er rimelige. Ikke desto mindre finder vi det nødvendigt at påpege, at de involverede omkostninger – både økonomiske, men især også mht. tid – kan vise sig at være en hæmsko for SMV'erne, navnlig kravet om alternativer, som ligefrem kan vise sig at være ødelæggende for projektet.

3.8

Hvad angår projekter, hvor de miljøkonsekvenser, der er kendte eller kortlagt på forhånd, er ubetydelige, bør VVM-direktivet gennemføres på en fleksibel og rimelig måde, således at procedurerne for miljøgodkendelse og byggetilladelse kan kombineres. Herved undgår man overdrevne og unødvendige forsinkelser igennem hele kæden af godkendelsesprocedurer. Denne anbefaling er endnu vigtigere nu, hvor transeuropæiske net, som er afgørende for integrationen af el- og gasmarkederne og for udviklingen af transportinfrastrukturen, er ved at blive godkendt.

4.1

EØSU kan kun bifalde, at Kommissionen med den foreslåede revision af VVM-direktivet søger at forbedre sammenhængen i EU-lovgivningen ved bl.a. at skærpe definitionen af visse nøglebegreber, hvor det er nødvendigt. Dog bør bygherren og den kompetente myndighed for hvert enkelt projekt og med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet vurdere og blive enige om en liste over relevante oplysninger og udvælgelseskriterier, der er nødvendige for miljøkonsekvensvurderingen.

4.2

EØSU ser også yderst positivt på forslaget om at fastsætte tidsrammer for de hovedfaser, direktivet kræver gennemført (offentlig høring, screeningafgørelse og endelig VVM-afgørelse), og indføre en slags VVM-kvikskranke, der skal sikre koordinering eller fælles gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingerne med miljøvurderingerne. Det vil imidlertid virke mod hensigten, hvis den kompetente myndighed kan forlænge den »almindelige« frist på tre måneder til gennemførelse af den obligatoriske screening med yderligere tre måneder. Det er ganske enkelt helt afgørende, at processen harmoniseres i hele EU, og fristen på højst tre måneder plus en måned for den kompetente myndigheder til at nå frem til en afgørelse er tilstrækkelig.

4.3

EØSU er enigt i forslaget om, at medlemsstaterne for projekter, der tjener et beredskabsformål, kan vælge ikke at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering, når det er nødvendigt og berettiget. Udvalget bifalder også Kommissionens tiltag til at øge åbenheden og ansvarligheden og kravet om, at de kompetente myndigheder skal begrunde deres afgørelse (hvad enten den er positiv eller negativ) vedrørende et givent projekt.

4.4

EØSU bifalder og støtter Kommissionens tiltag til at forbedre retssikkerheden for dem, som er involveret i miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Udvalget er dog overbevist om, at det kun vil kunne lade sig gøre, hvis der fastlægges bindende frister for ikke blot de enkelte faser i vurderingsprocessen, men også for fuldførelse af hele processen og vedtagelsen af en afgørelse om det foreslåede byggeri. Det er især vigtigt at begrænse risikoen for misbrug i de enkelte faser af miljøkonsekvensvurderingsprocessen, da det unødigt forsinker beslutningerne og dermed mindsker retssikkerheden for de involverede i processen.

4.5

EØSU henstiller, at man går meget forsigtigt til værks med hensyn til gennemførelsen af alternativer – et emne, som gentagne gange er blevet drøftet mange forskellige steder. Der er en klar begrundelse for og logik i »referencescenariet«, særligt når det gælder investeringer i modernisering. Antallet af alternativer og deres detaljeringsgrad bør stå mål med omfanget og karakteren af projektet og aftales på forhånd med den kompetente myndighed.

4.6

Særlige områder, hvor der er behov for en bedre gennemførelse, omfatter:

4.7

Et andet problem er kravet om overvågning: Efter EØSU's opfattelse bør der kun stilles krav om overvågning i VVM-afgørelsen, når det er berettiget, og kun i det omfang det er strengt nødvendigt for at holde øje med væsentlige indvirkende faktorer i byggefasen af et projekt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den foreslåede ændring. Dette skyldes, at der i lovgivningen om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening er krav om overvågning af projekter og anlæg, så snart de er i drift, og at disse bestemmelser fortsat finder anvendelse i henhold til eksempelvis direktivet om industrielle emissioner.

4.8

Hvad angår forslaget om at indføre en bestemmelse om »tilpasning af miljøkonsekvensvurderingen på baggrund af nye udfordringer« mener EØSU, at en sådan udvidelse af direktivets anvendelsesområde bør gælde alle projekter med en forventet indvirkning på de aspekter af miljøbeskyttelsen, som vurderes. EØSU henstiller, at følgende aspekter overvejes:

4.8.1

Byggeriets virkninger for beskyttelsen af biodiversiteten bør både vurderes i de tilfælde, hvor en region berøres, og hvor et lokalområde berøres. Selv om andre juridiske instrumenter beskytter visse miljøaspekter (såsom nationalparker, naturreservater, Natura 2000-områder osv.), er der tydeligvis behov for en mere omfattende vurderingsproces som f.eks. miljøkonsekvensvurderingen, der er underlagt lovgivning på både nationalt og europæisk niveau.

4.8.2

Klimaændringerne er et globalt fænomen, som har konsekvenser på lokalt niveau og kræver handling på lokalt niveau. Det er en større udfordring at vurdere, hvilken indvirkning et projekt har på klimaændringerne på verdensplan samt at bekæmpe klimaændringer. Proportionalitetsprincippet må finde anvendelse her, og der er behov for vejledning på nationalt og lokalt niveau. Af den grund bør vurderinger i relation til klimabeskyttelse fokusere på projektets reelle direkte indvirkning på det lokale klima (arealanvendelse, vandressourcer osv.) og virkningerne på regionalt plan. EØSU finder også spørgsmålet om vurdering af mulighederne for at modvirke de forventede (lokale, regionale og globale) virkninger af klimaændringerne vigtigt.

4.8.3

I den henseende påpeger EØSU, at det foreslåede kriterium for at vurdere et givent projekts indvirkning på de globale klimaændringer, nemlig drivhusgasemissionerne, er utilstrækkeligt. Udvalget opfordrer derfor til, at der vejledes om gennemførelsen af dette aspekt, og at der fastlægges krav om gennemførelse af en klimakonsekvensanalyse i forbindelse med den strategiske miljøvurdering af planer og programmer.

4.8.4

Katastroferisikovurderingen bør ikke have fokus på helt igennem hypotetiske situationer eller hypotetiske sammenfald af hændelser. En vurdering af denne art, under overholdelse af proportionalitetsprincippet, er i alt væsentligt ikke et nyt krav, for så vidt at den fortsat vil vedrøre potentielt forudsigelige naturkatastrofer (oversvømmelser, storbrande, jordskælv osv.).

4.8.5

EØSU mener, at der i rækken af godkendelsesprocedurer er behov for at inkludere en vurdering af forbruget af (natur)ressourcer i miljøkonsekvensvurderingen. Økonomisk brug af ressourcerne er uden tvivl et økonomisk princip, der er en selvfølge i ethvert projekt, hvis det skal have nogen som helst chance for at blive gennemført. Dog viser den negative udvikling i biodiversiteten, at der foruden dette er behov for proaktive tiltag. Der er imidlertid for få oplysninger til at kunne foretage en sådan vurdering i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen. Det er nødvendigt med vejledning og informationsindsamling for at kunne vurdere dette aspekt af miljøkonsekvensvurderingen. Selv om en vurdering af forbruget af råvarer, naturressourcer og energi i produktive investeringer er omfattet af den integrerede godkendelsesprocedure i henhold til direktivet om industrielle emissioner, tages der ikke hensyn til ødelæggelsen af biodiversiteten.

4.9

EØSU støtter borgernes ret til aktindsigt og til at deltage i miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Samtidig opfordrer udvalget dog til, at procedurereglerne for miljøkonsekvensvurderingen af projekter udformes således, at man undgår, at bestemmelserne i VVM-direktivet misbruges til korrupte formål og til at trække sagerne i langdrag. En frist på 27 måneder til at udstede en afgørelse er ganske enkelt uacceptabel og gør, at EU som økonomisk område er helt uegnet for nye investeringer.