14.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/48

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Bedre adgang til videnskabelig information: større udbytte af de offentlige investeringer i forskning

COM(2012) 401 final

2013/C 76/09

Ordfører: Gerd WOLF

Kommissionen besluttede den 17. juli 2012 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Bedre adgang til videnskabelig information: Større udbytte af de offentlige investeringer i forskning«

COM(2012) 401 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. januar 2013.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 486. plenarforsamling den 16.-17. januar 2013 (mødet den 16. januar 2013) følgende udtalelse med 151 stemmer for og 5 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

Adgang til videnskabelig information er en væsentlig forudsætning for succes inden for forskning og innovationsfremme og dermed for Europas konkurrenceevne. Dette indbefatter videnoverførsel mellem forskere, forskningspartnerskaber – især mellem forskning og erhvervsliv – samt mellem forskerne og borgerne.

1.2

Med følgende udsagn in mente støtter udvalget de mål og forslag, Kommissionen har formuleret, og som efter EØSU's mening fører til et lettere og potentielt mere effektivt videnskabeligt arbejde, hvilket er blevet teknisk muligt takket være internettet.

1.3

For at omsætte disse mål i praksis bør forskernes eller deres organisationers status som ophavsmænd og intellektuelle ejendomsrettigheder fortsat sikres, der må ikke røres ved den videnskabelige og forskningsmæssige frihed og forskerne skal fritages for effektivitetsbegrænsende merarbejde og yderligere administrative byrder.

1.4

Den frie adgang (via internettet) til videnskabelige publikationer er en udvidelse af eller et supplement til bibliotekerne på linje med vore dages tekniske muligheder. Dette er meget nyttigt, praktiseres allerede i vidt omfang og bør videreudbygges og færdigudvikles. Der bør tilstræbes en global symmetri mellem Europa og ikke-europæiske lande.

1.5

Bevaringen af videnskabelig information (lagring af forskningsdata) med henblik på eventuel senere brug er nødvendig. Dette hører i vore dage med til god videnskabelig praksis. Udvalget bifalder Kommissionens hensigt om også fremover at støtte de nødvendige infrastrukturer. For så vidt som lagring af data behandles mere indgående i projektaftaler, bør beslutninger vedrørende omfang, format, detaljeringsgrad og beskrivelse (med metadata) træffes sammen med de berørte forskere inden for de enkelte fagområder.

1.6

Dermed melder spørgsmålet sig om fri (dvs. almen, global, gratis, ukontrolleret og ubetinget) adgang via internettet til lagrede forskningsdata. Dette spørgsmål har mange aspekter og berører den nuværende videnskabskultur og skal behandles meget differentieret og varsomt. Mens det er muligt at forestille sig forskningsområder, hvor fri ekstern adgang kan være nyttig og uden risiko, er der på mange andre områder afgørende forhold, der taler imod dette. Derfor advares der mod at generalisere.

1.7

De mulige løsninger bør således i udvalgte tilfælde skridt for skridt og forsøgsvist tage udgangspunkt i de allerede eksisterende frivillige procedurer for selvreguleret dataudveksling (f.eks. CERN, World Wide Web!) og bør afprøves empirisk i et pilotprojekt med samtykke fra de forskere, der er involveret i forskningsprocessen. De dermed forbundne administrative procedurer må dog ikke medføre nye krav eller yderligere procedurer, der ville underminere de netop indledte bestræbelser på forenkling.

1.8

Uanset ovenstående kan det – især hvis der er global symmetri mellem Europa og de ikke-europæiske lande – være formålstjenligt med fri adgang til et skønsomt udvalg af de informationer, som ligger til grund for de frit tilgængelige udgivelser, når blot de dermed forbundne ekstraomkostninger er acceptable og berettigede.

1.9

Alle disse foranstaltninger er forbundet med til dels betragtelige ekstraomkostninger for forskerne og deres organisationer. Dette skal der tages fuldt ud højde for i budgetplanlægningen og budgettildelingen.

2.   Resumé af Kommissionens meddelelse

2.1

Meddelelsen omhandler de foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe for at forbedre adgangen til videnskabelig information og opnå større udbytte af offentlige investeringer i forskning.

2.2

Foranstaltningerne tilsigter

—

adgang til videnskabelige udgivelser

—

bevaring af videnskabelig information

—

adgang til forskningsdata.

2.3

Angående adgang til videnskabelige udgivelser er der for tiden to modeller til forhandling med udgiverne af videnskabelige publikationer:

—

»Gylden« fri adgang (publicering med fri adgang): Betalingen af publikationsomkostningerne flyttes fra læserne (via abonnementer) til forfatterne. Disse omkostninger oppebæres almindeligvis af det universitet eller forskningsinstitut, som forskeren er tilknyttet, eller af det finansieringsorgan, der støtter den pågældende forskning.

—

»Grøn« fri adgang (selvarkivering): Den publicerede artikel eller det endelige peer review-vurderede manuskript arkiveres af forskeren i et online-arkiv før, efter eller sideløbende med publiceringen. Adgangen til denne artikel er ofte udskudt (»embargoperiode«) på anmodning af udgiveren, således at abonnenterne stadig har en fordel.

2.4

Derudover forelægges der en tidsplan for, hvorledes disse mål gradvist kan realiseres inden for rammerne af »Horisont 2020«.

3.   EØSU's bemærkninger

Det tema, der behandles her, vedrører den frie, dvs. den almindelige, gratis, globale og uindskrænkede internetadgang til fremtidige publikationer og til de underliggende forskningsdata, som normalt også foreligger i digital form.

3.1   Tidligere fremførte synspunkter

Udvalget har allerede i udtalelsen (1)»Samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsinstitutioner, industrien og SMV'er – en vigtig forudsætning for innovation«, behandlet det foreliggende tema og fremsat generelle bemærkninger, der fortsat er aktuelle. Bemærkningerne gjaldt målet om at forbedre overførslen af viden mellem forskningspartnerskaber (især mellem forskning og erhvervsliv). EØSU ser dette som en væsentlig faktor for innovationsfremme og dermed for Europas konkurrenceevne. Bemærkningerne berørte også, hvordan man forholder sig til de intellektuelle ejendomrettigheder, der opstår i forsknings- og innovationsprocessen, samt den kunstneriske og videnskabelige frihed (2)  (3).

3.2   Status som ophavsmand og intellektuel ejendomsret

I forbindelse med forskeres og deres organisationers status som ophavsmænd og intellektuelle ejendomsret drejer det sig dels om anerkendelse af, at man som den første har gjort en videnskabelig opdagelse eller fået en ny indsigt, normalt via dette at være forfatter til en dokumenteret publikation, dels om en anerkendelse af f.eks. retten til udnyttelse af resultaterne af den kreative proces (eller dele heraf), som via ny viden generer nye mulige innovationer og opfindelser, som der derefter ofte søges patentbeskyttelse for. Udvalget bifalder derfor Kommissionens udsagn (punkt 4.1.) om, »at de foreslåede strategier for fri adgang ikke berører forfatterens frihed til at vælge, om han vil publicere eller ej. De griber heller ikke ind i patentering eller andre former for kommerciel udnyttelse«.

3.3   Nyhedsskånefrist

Spørgsmålet om, hvorvidt videnskabelige resultater skal publiceres tidligt med risiko for at miste ethvert krav på opfindelser baseret herpå, eller for at undgå det sidstnævnte, først at tilbageholde en publicering og således muligvis miste prioritetskravet på f.eks. opfindelser, er et vanskeligt dilemma, der eventuelt kan være forbundet med tab. Udvalget gentager sin anbefaling i forbindelse med indførelsen af det fælles EU-patent (4) om at indføre en såkaldt nyhedsskånefrist for at mindske dette dilemma.

3.4   Eksempel fra patentretten

Efter årtiers international udvikling blev der i patentretten fundet og etableret en fin balance mellem dels de første fortrolighedskrav knyttet til den intellektuelle ejendomsret og dels den frie adgang til produkter hidrørende herfra. Således bliver patentansøgninger efter 18 måneder offentliggjort og er tilgængelige for enhver på internettet.

3.5   Forskningsdata

Trods forskelle alt efter, hvilket fagområde det drejer sig om, foreligger der nu en fremgangsmåde,

i.

som består i, at de data, der indgår i forskningsprocessen, som bygger på såkaldte rådata, først bearbejdes og checkes for fejlmålinger, undersøges i interne drøftelser, vægtes og sammenlignes eller om nødvendigt kombineres med andre målereferencer, før de inkorporeres i en godkendt, pålidelig datamængde og offentliggøres, og

ii.

at det er de dermed beskæftigede forskere, der som de første i publikationer redegør for dem, fortolker resultaterne og drager følgeslutninger.

3.6   Overordnet tilslutning

I lyset af ovennævnte udsagn støtter udvalget de af Kommissionen formulerede mål. Det mener, at disse mål fører til et lettere og potentielt mere effektivt videnskabeligt arbejde, hvilket er blevet teknisk muligt takket være internettet. Det anbefaler, at man gradvis udvikler de påbegyndte processer eller tilgange med konstant feedback fra de videnskabsfolk, der er aktive i forskningsprocessen. I den forbindelse skal der tages højde for de særlige karakteristika ved de forskellige forskningsdiscipliner, og forskerne skal fritages fra effektivitetsbegrænsende merarbejde og yderligere administrative byrder. Næste kapitel indeholder yderligere synspunkter og begrænsninger desangående.

4.   Udvalgets særlige bemærkninger

4.1   Fri adgang til publikationer

Den frie adgang (via internettet) til videnskabelige publikationer er en udvidelse eller et supplement til bibliotekernes arbejde i tråd med vore dages tekniske muligheder. Den frie adgang er meget nyttig, praktiseres i vidt omfang og bør videreudbygges og færdigudvikles.

4.1.1   Gylden eller grøn adgang

Det er overvejende et pragmatisk eller omkostningsrelateret spørgsmål, om man kan eller vil nå til enighed med udgiverne om den »gyldne« eller »grønne« adgang. Det vigtigste er den almindelige og ikke alt for forsinkede internetadgang til videnskabelige og tekniske publikationer.

4.1.2   For høje omkostninger

Der er dog opstået det indtryk, at de største udgivere kræver for høje gebyrer for adgang. Dette kan der muligvis rådes bod på via mere konkurrence i samspillet mellem forfattere, udgivere og forlag. I vurderingen af forskerens arbejde spiller det også en rolle, hvor anset det tidsskrift, som arbejdet offentliggøres i, er. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til sammen med de videnskabelige organisationer at gennemføre drøftelser om, hvorledes der kan sikres forbedringer. I den forbindelse bør forfatternes frie valg af tidsskrift dog ikke begrænses.

4.1.3   Foreløbige rapporter

Udvalget henviser til den udbredte praksis med at gøre nye resultater tilgængelige for fagfolk i form af foreløbige rapporter – også via internettet – allerede inden de eksterne eksperter (referees) har afsluttet bedømmelsen som led i publiceringen i specialiserede tidsskrifter. Tilsvarende gælder for foredrag på symposier og fagkonferencer, som spiller en vigtig rolle for at bringe forskere i kontakt med hinanden.

4.1.4   Internationale aftaler – symmetri

På internationalt plan mellem EU og de øvrige stater bør der ikke opstå stærk ubalance. Når forskere eller offentligheden fra hele verden får gratis adgang til videnskabelige offentliggørelser i EU via internettet, er det nødvendigt, at forskere og borgere i EU også sikres adgang til videnskabelige publikationer uden for EU. Udvalget støtter Kommissionens indsats for via internationale aftaler at skabe symmetri. Det videnskabelige arbejde bliver først reelt lettere, når der er en international informationsstrøm.

4.1.5   Fagkonferencer og biblioteker

Samtidig advarer udvalget mod at tro, at man med fri adgang gør de andre former for udveksling af informationer og synspunkter overflødige eller ubetydelige. Dette at sidde og arbejde ved en pc er ikke nogen erstatning for den stimulerende virkning fra samtaler eller diskussioner eller fra det intellektuelle miljø på et bibliotek eller en fagkonference.

4.2   Datalagring

De fleste store forskningsorganisationer har allerede integreret datalagring i deres regler for god videnskabelig praksis. I lyset af vore dages store datamængde er også denne opgave primært et spørgsmål om disponible ressourcer og infrastrukturer, dvs. omkostninger til det udstyr og personale, der skal til, for at validere datamængden, og eventuelt sortere og komprimere, forkorte og slette rådata samt at tilføje metadata uden at miste vigtige informationer undervejs. Så der skal tages højde for cost-benefit-forholdet.

4.2.1   Kommissionen støtte

Udvalget bifalder de aktuelle og planlagte fremtidige foranstaltninger fra Kommissionens side med henblik på at fremme lagring af forskningsdata og de dertil knyttede nødvendige infrastrukturer.

4.2.2   Fagspecifikke løsninger

Udvalget er enigt med Kommissionen i, at man ikke skal satse på generelle løsninger, men at hvert fagområde selv skal beslutte, i hvor vidt omfang og med hvilke midler, de vil lagre data og i hvilken udstrækning dette skal standardiseres. I den forbindelse bør man i videst muligt omfang benytte åbne og internationale standarder, så systemerne bliver kompatible.

4.3   Fri ekstern adgang til data

Kommissionen og andre fortalere (5) for fri (digital) adgang til forskningsdata lægger følgende målsætninger til grund:

a)

et kvalitetsløft i den videnskabelige diskurs, fordi man som regel har brug for adgang til de analyserede data og de værktøjer, der er anvendt for at analysere dem, følge op på og detaljeret evaluere offentliggjorte forskningsresultater;

b)

øget udbytte af de offentlige midler, der er anvendt til at indsamle disse data, ved at bruge disse data på ny.

Disse mål kan udvalget under ét betragtet fuldt ud støtte.

Spørgsmålet er dog, med hvilke instrumenter, hvor differentieret og hvor vidtgående dette skal ske, samt hvilke ekstra – også administrative – omkostninger, der er forbundet dermed, om disse omkostninger retfærdiggøres af den forventede nytte, og hvilke forhold der taler imod dette.

4.3.1   Nuværende praksis

Videnskabelig forskning er karakteriseret ved, at erkendelsesprocessen samt de i den forbindelse indhøstede data og kilder skal kunne forstås og reproduceres og at de konklusioner, der drages, skal kunne holde stand i enhver diskussion og debat. Til det formål er der blandt forskere før, ved siden af og efter offentliggørelsen i tidsskrifter veletablerede og effektive procedurer som seminarer, konferencer, peer review, informations- og dataudveksling, udveksling af personale osv. Dette sker i dag også via den moderne digitale teknologi. Det er netop med henblik på dataudveksling, at CERN (6) med partnere har foreslået og udviklet World Wide Web (www).

4.3.2   Yderligere foranstaltninger

Derfor kan Kommissionens forslag kun dreje sig om, hvorledes man supplerer, forenkler og effektiviserer disse allerede indkørte selvregulerende processer Det fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af meddelelsen, hvilke yderligere foranstaltninger der konkret tænkes på; der tænkes åbenbart bl.a. på pilotprojekter.

4.3.3   Problemer – Hindringer

Forventningerne til den frie adgang er allerede nævnt, men det er nødvendigt også at være opmærksom på de problemer, der skal løses, samt undtagelser og hindringer. Dette drejer sig f.eks. om:

—

fortrolighed i forbindelse med innovationer især med erhvervslivet (SME); patentaspekter

—

fortrolighed i forhold til patientdata i medicinsk forskning

—

beskyttelse af (forskeres og forskningsorganisationers) status som ophavsmænd til data

—

misforståelser ved datakonsultation og datafortolkning samt konsekvenserne heraf

—

evt. juridiske begrænsninger for teknologioverførsel i forbindelse med eksportkontrol

—

garanti for global symmetri mellem EU og tredjelande

—

personale- og udstyrsmæssige omkostninger til databearbejdning, så de relevante data fra den ofte uoverskuelige mængde rådata kan bruges og forstås af udenforstående.

Disse problemer står klart i vejen for en generel indførelse af fri adgang til forskningsdata.

4.3.4   Differentiering

Her må man derfor sondre. Udvalget bekræfter, at der er områder, hvor fri adgang til forskningsdata på internettet kan være en fordel, f.eks. når det gælder meteorologiske data, genbanker, demografiske data eller tilsvarende klart definerede og statistisk relevante data (men det skal dog præciseres, hvorledes man definerer »data«.)

Det anbefaler tillige en klart mere forsigtig fremgangsmåde f.eks.

i.

i forbindelse med højkomplekse eksperimenter som acceleratorer og forskningsanlæg inden for fusionsforskning og

ii.

alt samarbejde med industriforskning også med SMV.

4.3.5   I sidstnævnte tilfælde påpeger udvalget en iboende modsætning mellem målene, dels om åben adgang til forskningsdata og dels netop om tiltag inden for innovationsfremme, hvor vægten lægges på offentlig-private partnerskaber osv., hvor fortrolighed er et centralt anliggende. Under alle omstændigheder er forsøget på afvejning mellem interesserne inden for disse indbyrdes modstridende mål, nemlig ved at sondre mellem på den ene side »uskyldige« data, f.eks. i grundforskning, og på den anden side innovationsbærende data, f.eks. i anvendt forskning, ikke uden risiko. For en sådan forhåndssondring kræver, at man kan se ind i fremtiden. Endelig kan netop banebrydende ny viden i den såkaldte grundforskning være yderst innovationsbærende og således føre til tab af patentbeskyttelse ved for tidlig publicering (jf. også punkt 3.3). Derfor bør der her findes en lige så pragmatisk løsning som i forbindelse med »normal« publicering (jf. punkt 3.2 og punkt 4.1. i Kommissionens meddelelse).

4.3.6   Frivillighed

Det bør derfor være op til de forskere, der deltager i et forskningsprojekt, at bestemme, om, fra hvornår, og i bekræftende fald hvor detaljeret de i projektet indhøstede data skal gøres frit tilgængelige på visse betingelser. CERN er netop et eksempel på, at man selv på dette område kommer længere med frivillige »bottom-up«-processer end med påtvungne regler. Udvalget anbefaler at have mere tillid til de selvregulerende kræfter i forskningssystemet. Ethvert påtvunget indgreb (jf. punkt 4.3.10) i den hidtil frugtbare, men også følsomme forskningskultur bør undgås.

4.3.7   Data fra publikationer

Som eksempel kan overveje sammen med selve publikationen elektronisk at forberede og give fri adgang til et udvalg (jf. punkt 4.2) af de data, som ligger til grund for materialet i en publikation, som også er frit tilgængelig. Men selv her bør man dog opkaste spørgsmålet og undersøge, om den forventede nytteværdi ved at give tredjemand lov til at udnytte dataene virkelig retfærdiggør de ekstra byrder, der lægges på de oprindelige ophavsmænd, som skal bruge tid på dette i stedet for på deres forskningsarbejde.

4.3.8   Pilotforsøg

Udvalget støtter Kommissionens bestræbelser for på et forholdsvis ukompliceret og derfor velegnet fagområde at iværksætte et pilotforsøg for at indhøste erfaringer. Der skal rapporteres om merværdien ved dette forehavende.

4.3.9   Bureaukrati og accept

Mange forskeres misfornøjelse med Kommissionens stærkt bureaukratiske ansøgnings- og tildelingsprocedurer er i mellemtiden stilnet af på grund af tiltagene til forenkling og kontinuitet (7) i støtteinstrumenterne. Misfornøjelsen kan bryde ud igen, hvis der indføres nye dårligt udtænkte krav, indgreb i forskningsarbejdet og nye bureaukratiske hindringer

4.3.10   »Finansieringsydernes« interesse

I debatten om ovenstående spørgsmål fremføres det også, om og i hvilket omfang »finansieringsyderne« eller »skatteyderne«, her repræsenteret af Kommissionen, som betingelse for deres støtte simpelthen skal kræve, at alle forskningsdata skal gøres frit tilgængelige på internettet. Uanset hvad der er anført i punkt 3.1 og 3.2 er dette spørgsmål ikke et centralt anliggende i denne udtalelse. Udvalget er mere optaget af, med hvilke procedurer forskning og forskningsledelse skal fremmes – ikke mindst med tanke på »finansieringsydernes« interesse – så man kan opnå en optimal videnskabelig og økonomisk succes.

4.4   Yderligere byrder på forskningsbudgettet

Alle foranstaltninger foreslået af Kommissionen indebærer, at modtageren slipper for at betale for information (publikationer, data). Disse udgifter skal i stedet for oppebæres af ophavsmændene til dataene og publikationerne, dvs. forskerne og deres organisationer. Derfor skal disse udgifter indgå i de respektive forskningsbudgetter – og, når det gælder EU's fremme af forskning, i Horisont-2020-budgettet. Derfor skal disse udgifter være indbefattet i støttebeløbene.

4.4.1

Ved fri adgang til videnskabelige publikationer skal det relevante forskningsbudget således ikke kun dække udgifterne til opnåelsen af nye forskningsresultater, men også til at gøre disse alment tilgængelige.

4.4.2

Tilsvarende gælder også udgifterne til øget datalagring og de dermed forbundne udgifter til personale og infrastruktur (bl.a. som forudsætning for punkt 4.4.3).

4.4.3

Og det gælder naturligvis også for de ekstra omkostninger i forbindelse med en eventuel offentlig adgang til alle eller udvalgte forskningsdata.

4.5   Mulig misforståelse

Udvalget har indtryk af, at visse krav om og begrundelser for fri adgang, som anføres i den politiske debat, beror på misforståelser gående ud på, hvordan arbejdsgangen er inden for videnskab og forskning samt den normale borgers begreb om videnskab. Videnskabelige publikationer er normalt kun forståelige for de eksperter, der arbejder på det pågældende fagområde; derfor er den frie adgang dertil også kun rettet mod eksperter. Det samme gælder adgangen til forskningsdata.

4.6   Information til borgere og politiske aktører

Det er derfor så meget desto vigtigere, at der sættes ind på at præsentere hovedbudskabet i ny viden for lægfolk. Udvalget har gentagne gange henvist til betydningen af den form for formidling og anerkender Kommissionens og CORDIS' indsats på dette område (8). Man bør fremhæve visse forskeres engagement i og evne til at gøre deres fagområdes viden alment forståelig. Endelig er det også vigtigt for de politiske aktører at være velinformerede om indhold og betydning af videnskabelig viden samt om potentialet for yderligere forskning, således at de kan træffe velfunderede beslutninger.

4.7   Adgang til sagkundskab

Firmaer og civilsamfundsorganisationer klager ofte over utilstrækkelig adgang til specifik sagkundskab. Det er derfor vigtigt, især for SMV, at råde over mindst en intern eller ekstern ekspert, som kan forstå informationen, eller at have adgang til en tilsvarende konsulentvirksomhed. Endvidere henviser udvalget på den ene side til sine anbefalinger (i en tidligere udtalelse (9)) til Kommissionen om at stille en specifik søgemaskine på dette område til rådighed, og på den anden side til den søgemaskine (10), Den Europæiske Patentmyndighed har stillet til rådighed, hvor man kan finde en stor mængde af de på verdensplan foreliggende patentdokumenter.

4.8   Internetadgang til tidligere publikationer

Ud over det tema, der her er behandlet, er der interesse bl.a. fra humanioras side for, at der også skabes elektronisk adgang til ældre originalpublikationer på internettet. Udvalget hilser bestræbelser med dette formål for øje velkommen, men dette skal ikke behandles i den foreliggende udtalelse.

Bruxelles, den 16. januar 2013

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 218 af 11.9.2009, s. 8, kapitel 3.

(2)  EU's Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 13 (marts 2010): »Frihed for kunst og videnskab«.

(3)  F.eks. Torsten Wilholt i FORSCHUNG & LEHRE, 19. årgang 12/12, s. 984; www.forschung-und-lehre.de

(4)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39, pkt. 3.9.

(5)  F.eks. www.royalsociety.org/uploadedFiles/Royal_Society_Content/policy/projects/sape/2012-06-20-SAOE.pdf, www.wissenschaftsrat.de/download/archiv/2359-12.pdf

(6)  Den Europæiske Organisation for Højenergifysik.

(7)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 129.

(8)  http://cordis.europa.eu/home_en.html

(9)  EUT C 218 af 11.9.2009, s. 8, punkt 3.2.

(10)  http://worldwide.espacenet.com