4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/92

1.1

EØSU hilser Kommissionens initiativ velkommen og mener, at der er behov for at gennemgå og justere EU's asylpolitik.

1.2

Solidaritetsprincippet bør fortsat være hovedhjørnestenen i denne politik, selv om medlemsstaternes antal og størrelse samt deres forskellige grad af udsathed for flygtningestrømme skaber forskelligartede vilkår, hvilket komplicerer asylpolitikken. Solidaritet bør ikke kun betragtes som et princip, der fremmer politikkens effektivitet, men også som et værdigrundlag, der berettiger og styrker de foranstaltninger, der træffes.

1.3

Der bør gøres en betydelig indsats for at sikre, at offentligheden, de nationale, regionale og lokale forvaltninger og de politisk ansvarlige støtter asylpolitikkens grundlæggende værdier: respekt for menneskets grundlæggende rettigheder, hjælp til mennesker i nød, solidaritet og tillid mellem medlemsstaterne.

1.4

EØSU mener, at en tilgang baseret på incitamenter kan skabe en velfungerende asylpolitik, forudsat at man finder frem til de bedst egnede incitamenter og støtter dem, bl.a. finansielt.

1.5

Hvad det praktiske samarbejde angår, opfordrer EØSU Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) til at sikre en hurtigere udvikling hen imod større operationel kapacitet. Det er både hastende og nødvendigt at øge EASO's kapacitet, og det skal koordineres med Asyl- og Migrationsfondens program og implementering.

1.6

EØSU efterlyser også forbedringer af foranstaltningerne til integration af flygtninge. Selv om det europæiske asylsystem, vi ønsker at opbygge, har effektive procedurer for hurtig og korrekt tildeling af flygtningestatus, kan det komme til kort på integrationsområdet.

1.7

Asylpolitikken har en tværgående struktur, men skal også betragtes i lyset af det samlede asylforløb, og mennesker i fare skal stå i centrum for dens foranstaltninger. På den måde kan blokeringer og inkonsekvenser lokaliseres.

1.8

Det bør også påpeges, at solidaritetsprincippet ikke kun gælder for stater, men at det er et generelt princip, der styrer samspillet mellem personer og grupper. Solidariteten mellem mennesker skal dyrkes og fremmes som en af EU's kerneværdier, uafhængigt af rationelle argumenter og pres fra migrations- og asylpolitik.

1.9

Civilsamfundsorganisationernes og EØSU's erfaringer på dette område kan bidrage til en mere omfattende og detaljeret evaluering af asylpolitikken.

2.1

Kommissionen konstaterer, at "Solidaritet er en af de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union og har været et styrende princip i den fælles europæiske asylpolitik […]. Det er nu nedfældet i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde".

2.2

Det påpeges i Kommissionens meddelelse, at asylstrømmene "varierer fra 425,000 ansøgninger i EU-27 i 2001 til under 200,000 i 2006, mens der forventes en stor stigning i 2011".

2.3

Kommissionen foreslår, at den indre EU-solidaritet i forbindelse med asyl styrkes på fire områder: "praktisk samarbejde og teknisk bistand, finansiel solidaritet, ansvarsfordeling og forbedrede værktøjer til styring af asylsystemet".

2.4

Meddelelsen sigter også på at "bidrage til færdiggørelsen af "asylpakken", da de næste par måneder vil være afgørende for at nå målsætningerne for 2012, og i den forbindelse skal solidaritetsforholdene også spille en rolle".

3.1

EØSU hilser Kommissionens initiativ velkomment og mener, at der er behov for en dybtgående analyse af den europæiske asylpolitik med henblik på væsentlige ændringer i lyset af dens mål.

3.2

I kølvandet på de nylige politiske begivenheder i Nordafrika, Mellemøsten og Fjernøsten stilles der mange spørgsmål til asylpolitikken i EU. Mange mennesker har været nødt til at beskytte sig ved at flygte til EU's medlemsstater.

3.3

EØSU mener, at solidaritetsprincippet fortsat bør være hovedhjørnestenen i denne politik, selv om medlemsstaternes antal og størrelse samt deres udsathed for flygtningestrømme gør det vanskeligt at omsætte solidariteten til praksis og koordinere tiltagene.

3.4

Asylsystemet bør være så fleksibelt, at det kan klare udsving i flygtningestrømmene, men det skal også være stabilt, så de institutionelle procedurer og yderligere integrationsforanstaltninger kan levere konkrete resultater.

3.5

Det bør også påpeges, at solidaritetsprincippet ikke kun gælder for stater, men at det er et generelt princip for samspillet mellem personer og grupper. Solidariteten mellem mennesker skal dyrkes og fremmes som en af EU's kerneværdier, uafhængigt af rationelle argumenter og pres fra migrations- og asylpolitik.

3.6

EØSU hilser Kommissionens understregning af tillid velkommen. Solidaritetsprincippet suppleres med tillidsprincippet, hvilket gør medlemsstaterne mere ansvarlige. Politikkens succes afhænger af de enkelte medlemsstaters deltagelse og gensidige støtte. Hver enkelt medlemsstats indsats afhænger af de øvrige medlemsstaters, hvilket illustrerer behovet for ufortrødent at fortsætte med koordinering og harmonisering.

3.7

EØSU understreger ikke desto mindre, at asylpolitikken langt fra er sammenhængende og effektiv. Der er stadig forskelle mellem, hvor åbne og parate medlemsstaterne er over for modtagelse af flygtninge og udvikling af en EU-asylpolitik. Der bør gøres en betydelig indsats for at sikre, at offentligheden, de nationale, regionale og lokale forvaltninger og de politiske beslutningstagere støtter asylpolitikkens grundlæggende værdier: respekt for menneskets grundlæggende rettigheder, hjælp til mennesker i kritiske situationer, solidaritet og tillid mellem medlemsstaterne. Man bør desuden være mere opmærksom på, hvordan politikken gennemføres. Særlige situationer har vist, at asylansøgere er sårbare både i oprindelseslandet og værtslandet.

3.8

Det organiserede civilsamfund, som ofte udtrykker sig gennem EØSU, har påpeget asylpolitikkens mangler med hensyn til vision, struktur og gennemførelse og har fremsat mange anbefalinger med henblik på at forbedre den. De hidtil gennemførte justeringer på områder som harmonisering, finansiering af særprogrammer eller institutionelle reformer har ikke været i stand til at konsolidere den fælles asylpolitik. Politikken har brug for reformer, og EØSU bekræfter sin vilje til at bidrage til denne proces.

3.9

Efter EØSU's mening er tiden inde til at gennemføre principperne om solidaritet og tillid med meget større styrke. Udvalget foreslår to aktionslinjer, der supplerer hinanden. Den første går ud på at ændre meninger og holdninger til asyl på mellemlang og lang sigt, især blandt meningsdannere, politiske beslutningstagere og embedsmænd på lokalt og nationalt niveau.

3.10

Den anden er til dels omfattet af det igangværende arbejde, men skal struktureres og formuleres bedre. Den indebærer, at solidaritets- og tillidsprincipperne støttes af institutionelle mekanismer, der fremmer de nationale, regionale og lokale myndigheders deltagelse. En tilgang baseret på incitamenter kan skabe en velfungerende asylpolitik, forudsat at man finder frem til de bedst egnede incitamenter og giver dem en rimelig støtte, herunder finansiel støtte.

3.11

EØSU efterlyser også forbedringer af foranstaltningerne til integration af flygtninge. Organisationer, der arbejder med dette område, har fremlagt mange beviser på, at asylansøgere er sårbare over for diskrimination, ikke har adgang til basale offentlige tjenesteydelser og har problemer med at finde en bolig og sikre deres personlige sikkerhed. Selv om det europæiske asylsystem, vi ønsker at opbygge, har effektive procedurer for hurtig og korrekt tildeling af flygtningestatus, kan det komme til kort på integrationsområdet.

3.12

EØSU anbefaler, at man ikke kun analyserer asylpolitikkens tværgående struktur, men også tager udgangspunkt i en analyse af det samlede asylforløb fra det tidspunkt, hvor mennesker i fare kommer ind i EU, deres vej gennem ansøgningsprocedurer og integrationsforanstaltninger samt udsigten på mellemlang eller lang sigt for integration eller eventuelt tilbagevenden til fædrelandet. Hvis man i forbindelse med udarbejdelsen af asylpolitikken følge hele asylforløbet og placerer det udsatte menneske i centrum for dens foranstaltninger, vil det være stærkt medvirkende til at kortlægge blokeringer og inkonsekvenser.

3.13

Civilsamfundsorganisationernes og EØSU's erfaringer på dette område kan bidrage til en mere omfattende og detaljeret evaluering af asylpolitikken, som der med rette er blevet sat spørgsmålstegn ved i kølvandet på de nylige politiske begivenheder i lande i nærheden af EU. EØSU mener, at der er behov for en meget tydeligere hensyntagen til civilsamfundsorganisationernes rolle i Kommissionens meddelelse.

3.14

EØSU bifalder også inddragelsen af Regionsudvalget og de lokale myndigheder i udviklingen af asylpolitikken og mener, at de decentrale myndigheder er altafgørende for politikkens succes, især i forbindelse med integrationsforanstaltninger. Disse myndigheder skal bl.a. via aktive finansieringsforanstaltninger tilskyndes til at påtage sig en større rolle i integrationen af flygtninge.

4.1

EØSU hilser Kommissionens understregning af praktisk samarbejde velkommen. Lige som de i øvrigt nødvendige ændringer, der er planlagt for lovpakken, vil det praktiske samarbejde muliggøre punktvise forbedringer i asylprocedurerne. Det forbedrede praktiske samarbejde bør sigte på at reducere de administrative procedurer i forbindelse med tildeling af asyl og afkorte procedurernes varighed.

4.1.1

Oprettelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er et prisværdigt tiltag, som viser, at der er et enormt potentiale for samarbejde mellem medlemsstaterne, selv om støttekontoret endnu er i startfasen. Det har indledt sit arbejde med at fokusere på støtte og uddannelse. EØSU opfordrer EASO til hurtigere at udvikle en større operationel kapacitet. Det er både hastende og nødvendigt at øge EASO's kapacitet, og det skal koordineres med Asyl- og Migrationsfondens program og implementering. Udstationering af personale og gennemførelse af nødforanstaltninger kunne løfte kontorets profil og øge tilliden til kontoret. Den planlagte årsrapport kan være med til at opnå relevante data om asyl. EØSU anbefaler, at rapporten inkorporerer det store dokumentationsmateriale, som civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område, kan levere.

4.1.2

EØSU opfordrer indtrængende EASO til hurtigt at udvikle sit system for indsamling af oplysninger fra migranternes oprindelseslande. Det vil sætte kontoret i stand til at forsyne medlemsstaterne med pålidelige og sammenlignelige oplysninger på det rette tidspunkt og dermed bidrage til en hurtigere og eventuelt mere retfærdig procedure. Det er desuden nødvendigt at foretage en evaluering af disse oplysninger på et uafhængigt grundlag.

4.1.3

Selv om det er et prisværdigt initiativ at styrke EASO, bør det ikke afholde medlemsstaterne fra at udbygge deres egne institutioner og kapacitet med hensyn til forvaltning af asylspørgsmål. I tråd med incitamentstrategien bør en styrkelse af EASO gå hånd i hånd med mekanismer, der sikrer, at de nationale myndigheder er mere åbne over for europæisk samarbejde og effektiv forvaltning af asylproblemer.

4.1.4

Krisesituationer er prøvestenen for institutionelle løsningers holdbarhed – og resultatet er blandet for asylpolitikkens vedkommende. EU og medlemsstaterne er generelt dårligt rustet til at håndtere ekstraordinære flygtningestrømme, selv om analyser viser, at de kan forudses, i hvert fald hvad angår indrejsesteder. EØSU anbefaler, at der fokuseres på at øge kapaciteten i de medlemsstater, der er mest udsat for normale eller ekstraordinære flygtningestrømme.

4.1.5

Videreførelse og uddybning af samarbejdet mellem EASO og andre EU-agenturer som f.eks. Frontex hilses velkommen. EØSU understreger, at EASO bør være særlig opmærksom på de grundlæggende rettigheder for de mennesker, som kontoret kommer i direkte eller indirekte kontakt med. Samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er afgørende, hvis der skal sikres en strukturel og operationel balance mellem asylpolitikkens værktøjer.

4.1.6

EØSU bakker op om anvendelse af civilbeskyttelsesordningen i tilfælde af usædvanlige migrationsstrømme. Dette bør imidlertid ikke undergrave myndighedernes motivation til at etablere solide asylsystemer, der kan håndtere udsving i flygtningestrømmene.

4.1.7

Der bør først og fremmest anvendes midler fra indeværende regnskabsår til en effektiv gennemførelse af den fornyede lovpakke. Ikke desto mindre peger EØSU på behovet for fortsat at styrke medlemsstaternes kapacitet over for flygtningestrømme. Da den geopolitiske situation i de lande, der skaber flygtningestrømmene, fortsat er ustabil, kan der ikke forventes et større fald i antallet af flygtninge. Det er derfor vigtigt at fortsætte med at styrke systemet i lande, der er udsat for disse strømme, parallelt med bestræbelserne på at harmonisere og gennemføre asyllovgivningen. Igangværende projekter, hvoraf mange er innovative, skal videreføres og gives passende opbakning. Hvis de ikke giver resultater, vil det undergrave medlemsstaternes tillid til EU-støtte og deres motivation for at involvere sig mere i fremtiden.

4.1.8

Fra 2014 vil medlemsstaterne råde over en ny Asyl- og Migrationsfond. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede en seriøs dialog med medlemsstaterne for præcist at kortlægge behovene og prioriteterne på nationalt niveau. Det er bydende nødvendigt, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som repræsentativt forum for det organiserede civilsamfund samt Regionsudvalget og de lokale myndigheder inddrages i denne dialog. Fondens program bør klart angive de nationale behov og prioriteter samt de til rådighed stående ressourcer og instrumenter. EØSU mener desuden, at en årlig rapport om midlernes anvendelse vil tilskynde medlemsstaterne til mere ihærdigt at forfølge asylpolitikkens mål.

4.1.9

EØSU konstaterer, at civilsamfundets organisationer har svært ved at få adgang til den nødvendige finansiering af projekter, der kan få en betydelig lokal effekt. Procedurerne bør forenkles for at lette civilsamfundets og asylansøgernes deltagelse.

4.1.10

EØSU støtter Kommissionens hensigt om primært at anvende de disponible midler på lande, der aktuelt er udsat for flygtningestrømme. Det vil tilskynde dem til at deltage og vil øge deres kapacitet. Det er også et godt eksempel på anvendelse af asylpolitikkens hovedprincip, solidaritet, i praksis.

4.1.11

I samme ånd giver EØSU sin uforbeholdne støtte til forslaget om finansielle incitamenter til medlemsstaterne i lighed med dem, der i dag gives for genbosættelse af særlige kategorier af flygtninge (sårbare grupper og personer fra de regionale beskyttelsesprogrammer), for at kompensere de medlemsstater, der accepterer overførsel af personer, der er omfattet af international beskyttelse, fra en anden medlemsstat.

4.1.12

De disponible midler bør også anvendes på en måde, så de supplerer andre finansieringskilder som f.eks. Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og EØSU anbefaler, at det organiserede civilsamfund og de lokale og regionale myndigheder involveres mere i projekterne.

4.2

EØSU bakker op om de igangværende bestræbelser på at reformere Dublin-forordningen. Der foreligger temmelig megen dokumentation, bl.a. fra civilsamfundsorganisationer, som viser, at systemet er ude af stand til at opfylde sine mål effektivt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutninger og anbefalinger er også af afgørende betydning i diskussionerne om en reform af denne forordning, som er nødvendige på mellemlang og lang sigt. EØSU er altid åben for debat og vil støtte alle bestræbelser på at analysere, vurdere og identificere de bedst egnede regler og værktøjer. Henvisningen til de grundlæggende rettigheder som et hovedkriterium for evaluering af Dublin-systemet er mere end velkommen.

4.3

EØSU finder flytning af ansøgere om international beskyttelse unødvendig, hvis de har rimelige vilkår i de lande, de indgiver ansøgningen i, og ansøgningen behandles hurtigt. Det er nødvendigt at øge medlemsstaternes modtagekapacitet. Hvis det ikke sker, kunne en frivillig ordning for flytning af asylansøgere baseret på incitamenter give resultater.

4.3.1

Selv om der er bred enighed om det praktiske behov for at flytte personer, der er omfattet af international beskyttelse, har medlemsstaternes samarbejde været halvhjertet. Det er ikke lykkedes for Kommissionens pilotprojekt at etablere en effektiv flytningsordning. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen, EASO og medlemsstaterne til at fortsætte deres samarbejde om dette projekt og anbefaler, at det gøres til et permanent, frivilligt program. Det er bydende nødvendigt, at der findes og iværksættes incitamenter, der kan øge medlemsstaternes deltagelse i dette permanente program. I Kommissionens planlagte evaluering bør incitamenternes størrelse og begrundelse have en central plads.

4.4

Indførelse af fælles behandling af asylansøgninger kunne være et nyttigt middel til gennemførelse af asylpolitikken. EØSU glæder sig til at studere resultatet af Kommissionens evaluering af dette spørgsmål, som er meget komplekst både juridisk og praktisk. Efter EØSU's mening kan fælles behandling være et egnet middel til at håndtere varierende strømme af asylansøgere, og det kan også blive en standardprocedure, som medlemsstaterne kan basere sig på i deres eget arbejde. Forudsat at konsekvensanalysens resultater tages med i betragtning, mener EØSU, at fælles behandling bør fremmes parallelt med en styrkelse af kapaciteten på nationalt plan. Denne kapacitet omfatter meget mere end behandling af ansøgninger, og medlemsstaterne bør tilskyndes til fortsat at spille en aktiv rolle på alle asylpolitikkens områder.

4.5

EØSU støtter aktivering af direktivets mekanisme for midlertidig beskyttelse, når kriterierne er opfyldt. Usædvanlige flygtningestrømme kan i sjældne tilfælde skabe krise, og de europæiske og de nationale institutioner skal være forberedt på at håndtere dem. EØSU henleder desuden opmærksomheden på praksis i forbindelse med redningsaktioner og gentager, at non-refoulement-princippet skal overholdes fuldt ud.

4.6

EØSU bifalder den modenhed og det høje udviklingsniveau, som asylpolitikken har vist i tilfældet med Grækenland. Anvendelse af instrumenter til sanktionering af overtrædelser af EU-lovgivningen bør ledsages af støtteforanstaltninger. EØSU opfordrer Kommissionen og de særlige EU-kontorer til at anlægge en proaktiv forebyggelsesstrategi over for medlemsstater, som er nødt til at forbedre deres nationale asylsystems effektivitet. Støtteprogrammet for Grækenland er et stort skridt frem, men det skal videreføres og forsynes med den nødvendige finansiering. Situationen i Grækenland og Malta sætter asylpolitikken på prøve. Hvis medlemsstaterne og EU-institutionerne ikke kan vise reel solidaritet over for lande, der står med store flygtningestrømme, har asylpolitikken lidt nederlag, og dette nederlag vil få alvorlige følger for de mange mennesker, der er i fare. Støtten skal diversificeres, øges og koordineres på en passende måde.

4.7

EØSU slår til lyd for, at Dublin-systemet styrkes med bedre kontrol og etablering af et system for tidlig varsling. Disse instrumenter kan gøre medlemsstaterne bedre rustet til at håndtere flygtningestrømme og koordinere asylpolitikken effektivt. De skal være klart orienteret mod medlemsstaternes behov og opfylde kravet om at overholde flygtningenes grundlæggende rettigheder.

4.8

Bedre grænseforvaltning og en bedre visumpolitik kan være med til at styrke asylpolitikken. EØSU hilser fremskridtene på dette område velkommen, men mener, at en beskyttelsesklausul, som gør det muligt at suspendere tredjelandsstatsborgeres visumfri bevægelighed, kan være problematisk, også selv om den forudsætter, at der skal fremlægges beviser for, at fraværet af visum har ført til misbrug af asylsystemet.