28.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 21/11

A.

der henviser til de hurtigt voksende bestande af skarver (Phalacrocorax carbo) på Den Europæiske Unions område og til, at den samlede bestand heraf i Europa i de sidste 25 år er tyvedoblet og i dag anslås at ligge på mindst 1,7-1,8 mio. fugle,

B.

der henviser til de påviselige og vedvarende skader på dambrug og bestandene af mange arter af vildtlevende fisk i indvande og ved havkyster i mange medlemsstater,

C.

der henviser til, at gennemførelse af en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af hav- og kystområder samt indvande kræver en afbalanceret politik, der kan sikre en udligning mellem de forskellige, men helt legitime mål for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene: på den ene side beskyttelse af fugle og bevarelse af en mangfoldig fugle- og fiskefauna og på den anden side fiskeres og dambrugeres legitime interesse i en erhvervsmæssig udnyttelse af fiskebestandene; der desuden henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (5) er et eksempel på en sådan afbalanceret politik,

D.

der henviser til, at skarver i mange medlemsstater desuden bevisligt har forårsaget varige skader på vegetationen i visse geografiske områder,

E.

der henviser til, at der i øjeblikket ikke sker en tilstrækkelig bilateral og multilateral samordning på videnskabeligt og administrativt plan, hverken inden for EU eller med berørte tredjelande, for at kortlægge dette fænomen og modvirke denne udvikling, navnlig når det gælder indsamling af pålideligt og almindeligt anerkendt datamateriale om den samlede bestand af skarver i EU,

F.

der henviser til, at underarten Phalacrocorax carbo sinensis (mellemskarv) allerede i 1997 blev strøget af listen over de fuglearter, for hvilke der gælder særlige beskyttelsesforanstaltninger (bilag I til direktivet om beskyttelse af vilde fugle), da denne underart senest i 1995 havde opnået en gunstig bevaringsstatus (Favourable Conservation Status), mens underarten Phalacrocorax carbo carbo (storskarv), der aldrig har været truet, slet ikke var blevet optaget på denne liste,

G.

der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, i direktivet om beskyttelse af vilde fugle har mulighed for at træffe tidsbegrænsede foranstaltninger for at hindre »omfattende skader«, forudsat at fuglebeskyttelsesdirektivets mål (dvs. en gunstig bevaringsstatus for fuglearten) ikke bringes i fare herved,

H.

der henviser til, at faren for omfattende skader stiger, jo mere antallet af skarver i en region nærmer sig de store vandområders grænse for bæredygtighed (Carrying Capacity), hvorved effektiviteten af lokale foranstaltninger til afhjælpning af problemerne samtidig reduceres stærkt,

I.

der henviser til, at begrebet »omfattende skader« i artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, der er defineret uklart i direktivet om beskyttelse af vilde fugle, og hvorefter medlemsstaterne kan foretage direkte indgreb for at regulere en fuglebestand, har ført til en omfattende retsusikkerhed i de nationale forvaltninger og udgør et betydeligt socialt konfliktstof,

J.

der henviser til, at konklusionerne fra de internationale ekspertgrupper vedrørende problemerne med skarver i Europa grundlæggende strider mod hinanden, hvilket illustreres af de afsluttende rapporter fra REDCAFE (6), FRAP (7) og EIFAC (8),

K.

der henviser til, at godkendelse og finansiering af foranstaltninger, der skal begrænse skader forårsaget af skarver, ganske vist henhører under medlemsstaternes eller regionernes kompetence, men at en bæredygtig forvaltning af bestandene kun kan sikres via en koordineret indsats fra alle berørte medlemsstater og regioner med støtte fra Den Europæiske Union, eftersom skarven er en trækfugl,

L.

der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse »En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur« i afsnittet »Prædation fra beskyttede arter« hedder: »Akvakulturbrug kan lide under prædation fra beskyttede vilde arter af fugle og pattedyr. Prædation kan i væsentlig grad forringe en akvakulturvirksomheds rentabilitet, og prædatorbekæmpelse er vanskelig, specielt i store ekstensive damme eller laguner. Skræmmeanordninger har en tvivlsom effekt, fordi dyr hurtigt vænner sig til dem. Hvad skarve angår, består den eneste beskyttelse for fiskeri og akvakulturaktiviteter formentlig i vildtpleje af den stadig voksende vilde population.«,

M.

der henviser til, at Rådet på sit møde den 27. og 28. januar 2003 i forbindelse med strategien for bæredygtig udvikling af den europæiske akvakultur krævede, at der udvikles en fælles strategi med hensyn til fiskeædende dyr (f.eks. skarver),

N.

der henviser til de retningslinjer, Kommissionen for nylig har offentliggjort, »Guidelines for Population Level Management Plans for Large Carnivores« (9), navnlig når det gælder klarlæggelsen af begreberne »Favourable Conservation Status« og »Minimum Viable Population« og konstateringen af, at beskyttelsesmålene lettere kan nås, hvis antallet af individer af en art holdes under et områdes teoretisk maksimale bæredygtighed,

O.

der konstaterer, at de foranstaltninger af forskellig art, der hidtil er forsøgt på nationalt, regionalt og lokalt plan, påviseligt kun har haft meget begrænset virkning i forhold til at begrænse skader forårsaget af bestande af skarver,

P.

der henviser til, at de midler, der i de senere år har været til rådighed til indsamling af data i fiskerisektoren, ikke er blevet anvendt fuldt ud (f.eks. budgetlinje 11 07 02: Støtte til forvaltning af fiskeriressourcer (forbedring af de videnskabelige udtalelser)),

Q.

der konstaterer, at de undtagelsesordninger, der i henhold til artikel 9 i fuglebeskyttelsesdirektivet i øjeblikket er indført i næsten alle medlemsstater med henblik på lokal begrænsning af skaderne, trods en stor administrativ indsats og store omkostninger for samfundet ikke har ført til en bæredygtig afhjælpning af problemet,

R.

der konstater, at Kommissionen trods gentagne opfordringer fra de berørte parter (fiskeriorganisationer og lystfiskerforeninger, dambrug osv.), videnskaben og instanser og repræsentationer fra medlemsstater og regioner ikke har været villig til at forelægge nye forslag til løsning af en problematik, der vedrører hele Europa,

1.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til via støtte til regelmæssig videnskabelig indsamling af data at stille et pålideligt og almindeligt anerkendt datamateriale om den samlede population af skarver i Europa og bestandenes struktur, fertilitet og mortalitet til rådighed;

2.

foreslår, at der udarbejdes et pålideligt, almindeligt anerkendt og årligt opdateret datagrundlag om udviklingen i og størrelsen og den geografiske fordeling af bestandene af skarver i Europa på grundlag af en systematisk overvågning af disse bestande med støtte fra EU og medlemsstaterne; fiskeriforskningsinstitutter og fiskerimyndighederne bør i højere grad inddrages i dette arbejde;

3.

opfordrer Kommissionen til at udlicitere og finansiere et videnskabeligt projekt, der på grundlag af de i øjeblikket kendte data om ynglepopulation, fertilitet og mortalitet skal munde ud i, at der udarbejdes en model til vurdering af den samlede skarvpopulations størrelse og struktur;

4.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på passende måde at fremme hensigtsmæssige rammer for bilateral og multilateral udveksling på videnskabeligt og administrativt plan både inden for EU og med tredjelande; undersøgelsernes, meddelelsernes, bidragenes eller publikationernes oprindelse og navnlig talmaterialet bør angives på en sådan måde, at det klart fremgår, om materialet stammer fra forskere, forvaltningen eller organisationer, navnlig natur- og fuglebeskyttelsesorganisationer;

5.

opfordrer Kommissionen til at foretage en sammenlignende undersøgelse af de indbyrdes modstridende konklusioner om en forvaltningsplan for skarver fra på den ene side REDCAFE og på den anden side FRAP og EIFAC;

6.

opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal have til opgave inden for et år at gennemføre en systematisk cost-benefit-analyse af eventuelle foranstaltninger til styring af bestanden af skarver på nationalt plan, vurdere disses rimelighed ud fra logiske og videnskabelige kriterier og afgive en henstilling; arbejdsgruppen bør sammensættes på en afbalanceret måde i forhold til, i hvor høj grad de berørte parter er ramt af problemerne;

7.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en plan for forvaltningen af bestandene af skarver, der omfatter flere etaper og er koordineret på EU-plan, og som på lang sigt integrerer disse bestande i kulturlandskabet, uden at målene i direktivet om beskyttelse af vilde fugle og Natura 2000 med hensyn til fiskearter og vandøkosystemer bringes i fare;

8.

opfordrer indtrængende Kommissionen til af hensyn til en bedre retssikkerhed og ensartet fortolkning straks at forelægge en klar definition af begrebet »omfattende skader« i artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, i direktivet om beskyttelse af vilde fugle;

9.

opfordrer også Kommissionen til at fremlægge mere generelle retningslinjer for, hvilke former for undtagelser der er tilladt i medfør af artikel 9, stk. 1, i direktivet om beskyttelse af vilde fugle, herunder en yderligere præcisering af terminologien, hvor det skønnes, at der findes uklarheder;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til gennem øget samordning, samarbejde og kommunikation på videnskabeligt og administrativt plan at fremme en bæredygtig forvaltning af bestandene af skarver og skabe hensigtsmæssige forudsætninger for udarbejdelse af en plan for forvaltningen af bestandene af skarver omfattende hele Europa;

11.

opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de retsmidler, der er til rådighed med henblik på at begrænse skarvbestandenes skadelige virkninger for fiskeri og dambrug, og i sit fortsatte arbejde med initiativet til fremme af akvakulturen i Europa at tage hensyn til de positive virkninger af en plan for forvaltningen af bestandene af skarver omfattende hele Europa og eventuelt i denne forbindelse at forelægge løsningsforslag for problemerne med skarver;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at de midler på EU-budgettet, der er afsat til indsamling af data i fiskerisektoren, navnlig på budgetlinje 11 07 02: Støtte til forvaltning af fiskeriressourcer (forbedring af de videnskabelige udtalelser), også kan anvendes til indsamlinger af data, analyser og prognoser om bestanden af skarver på Den Europæiske Unions område som forberedelse til en fremtidig regelmæssig overvågning af disse fuglearter;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.