11.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 208/36 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/1458
af 10. august 2017
om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1), særlig artikel 12, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333. |
(2) |
Den 2. august 2017 godkendte De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), tilføjelsen af et skib til listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
(3) |
Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 ændres herved som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2017.
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
(1) EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.
BILAG
1. |
Nedenstående skib tilføjes på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333: B. Enheder 1. Navn: Lynn S Supplerende oplysninger: IMO: 8706349. Opført på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014) som udvidet og ændret af punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til punkt 11 i resolution 2146 er denne opførelse på listen gyldig fra den 2. august til den 2. november 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Saint Vincent og Grenadinerne. Den 26. juli 2017 befandt skibet sig i internationalt farvand ca. 50 sømil sydøst for Cypern. |